Sporttrack. Evaluering af projekt for lederuddannelse af etniske minoritetsunge til det aarhusianske idræts- og foreningsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sporttrack. Evaluering af projekt for lederuddannelse af etniske minoritetsunge til det aarhusianske idræts- og foreningsliv"

Transkript

1 Sporttrack Evaluering af projekt for lederuddannelse af etniske minoritetsunge til det aarhusianske idræts- og foreningsliv Februar 2011 Sine Agergaard Annette Michelsen la Cour

2 Sporttrack Evaluering af projekt for lederuddannelse af etniske minoritetsunge til det aarhusianske idræts og foreningsliv Sine Agergaard & Annette Michelsen la Cour Institut for Idræt Københavns Universitet 2011

3 Indhold Del I: Baggrund og metode Indledning Om Sporttrack Evalueringsopgave Evalueringsdesign og metode Virkningsevaluering Programteori Fokusgruppeinterview som evalueringsmetode Indsamlet materiale... 9 Del II: Analyse Status over deltagere Lederuddannelse Medborgerkurser Videre engagement; ønsker og støtte Mentorer, løn og netværk Målindfrielse Uddannelse af ledere og trænere Barrierer: ung alder, lille efterspørgsel og foreningsuvant idrætsbaggrund Potentialer: interesse, personlig udvikling og netværk Integration Barrierer: foreninger som ensartede fællesskaber Potentialer: Sporttrack som integrationen Styrket lokalt foreningsliv? Barrierer: manglende ressourcer og ejerskab Potentialer: foreningstilknytning

4 5. Partnerskabet bag Sporttrack Problemstillinger...29 Del III: Konklusion og anbefalinger Opsamling og konklusion Nye relevante indsatser Fremtidige partnerskabsprojekter...34 Litteraturliste

5 Del I: Baggrund og metode 1. Indledning 1.1 Om Sporttrack Projektet Sporttrack er baseret i et samarbejde mellem DGI Østjylland, Det Boligsociale Fællessekretariat, Idrætssamvirket Aarhus og Aarhus Kommune. Projektet er finansieret med kr. af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt kr. fra Landsbyggefonden. Dertil kommer de dele, som de forskellige partnere har i projektet: Aarhus Kommune har bidraget med en halvtidsstilling svarende til kr. og kr. fra rammen for mindre initiativer, DGI har bidraget med kr., og Idrætssamvirket med kr. Sporttrack har siden starten i august 2008 kørt uddannelsesforløb i form af kurser i en række socialt udsatte boligområder i Aarhus: Bispehaven, Gellerup, Herredsvang, Toveshøj, Tilst, Trige og Viby Syd. Kurserne har bestået af to forskellige forløb, rettet mod to forskellige målgrupper. Begge har været gratis for deltagerne. Den ene type kursus er lederuddannelseskurser, der har været rettet mod årige. Indholdsmæssigt har kurset fokuseret på deltagernes personlige udvikling, viden om idræt og foreningsliv og kendskab til undervisningsteknikker m.v. Lederuddannelsen er opdelt i tre kurser: "Peerleader 1, 2 og 3. Hvert modul er typisk blevet afviklet over en hverdagsaften og et efterfølgende heldagsforløb i en weekend. Målet med lederuddannelsen er: at udvikle trænere og ledere til de lokale foreninger samt etablere grundige og forpligtende samarbejdsrelationer mellem unge og foreninger. (Sporttrack 2010). For at etablere et samarbejde mellem kursister og de lokale foreninger, der er tænkt som aftagere af de kommende idrætsledere, er der efter kursusforløbet indlagt en praktikordning. Den anden type kursus har været såkaldte medborgerkurser, som er for personer over 18 år og hvis formål er at give forældre og andre interesserede kendskab til foreningslivet. På medborgerkurset er der blevet undervist i struktur, ledelse, organisering og tilskudsmuligheder for lokale foreninger. Ideen er således, at disse kurser skal kunne give personer (i socialt udsatte boligområder) kendskab til foreningsorganisering og dermed bidrage til aktiviteter i lokalområderne: Målet med medborgerkurserne er at understøtte foreningsaktiviteter i lokalområderne i samarbejde med lokale aktører. (Sporttrack 2010). 5

6 Både lederuddannelsen og medborgerkurserne henvender sig særligt til beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Projektet Sporttrack ser det således som deres overordnede formål: at fremme integrationen af unge og borgere med anden etnisk baggrund end dansk i samfundet såvel som at styrke det frivillige foreningsliv. (Sporttrack 2010). Forud for afslutningen af projektet pr. 31/ besluttede styregruppen at udbyde en ekstern evaluering af projektet. Evalueringsopgaven blev tildelt et mindre evalueringsteam ved Institut for Idræt, Københavns Universitet, bestående af videnskabelig assistent Rikke Lambertz-Nilssen Hjort, ph.d.-studerende Annette Michelsen la Cour og lektor Sine Agergaard. De to sidstnævnte har været de primære personer på denne evaluering, som blev foretaget i de sidste måneder af Evalueringsopgave I kravspecifikationen for evalueringen af Sporttrack fremgår det, at: Evalueringen skal som minimum indeholde: I hvilket omfang projektet har nået sine mål Hvad status er på de unge, der har været på lederuddannelsen, og her ud fra give bud på, hvordan de kan støttes, og hvad de kan bidrage med i det århusianske fritidsliv: Hvad ønsker de? Hvad er de klar til? Identifikation af problemstillinger i projektet og identifikation af faktorer, som har været fremmende i forhold til at opnå projektets formål. På baggrund af disse identifikationer skal evalueringen give forslag til nye relevante indsatser. Hvorledes har partnerskabet bag Sporttrack fungeret? Hvad skal vi være opmærksomme på ved fremtidige partnerskabsprojekter? (Sporttrack 2010) På baggrund af denne kravspecifikation sættes der i evalueringen fokus på tre centrale elementer: 1. status over de der har gennemført kurserne, samt deres ønsker og videre engagement, 2. projektets målindfrielse og 3. partnerskabets samarbejde. Hertil vil evalueringen behandle, hvilke problemstillinger og fremmende faktorer, (barrierer og potentialer) der har vist sig undervejs i processen, og hvad der fremadrettet er relevant for nye indsatser og partnerskabsprojekter. 6

7 2. Evalueringsdesign og metode 2.1 Virkningsevaluering For at undersøge, hvorvidt projektet har indfriet sine mål (samt at identificere eventuelle problemstillinger der er opstået derved), er der valgt et virkningsevalueringsdesign. Virkningsevaluering afdækker nemlig ikke kun, hvorvidt målet for projektet opnås, men også hvordan processen (og samarbejdet) undervejs har haft betydning for projektets effekt (Krogstrup 2006). Udgangspunktet for virkningsevaluering er at klarlægge de givne forestillinger om, hvorfor og hvordan en given indsats vil virke. Disse forestillinger kaldes en programteori og identificerer hvilke elementer, der er medvirkende til, at indsatsen (her projektet Sporttrack) har nået sine mål. 2.2 Programteori Figur 1: Programteori for evalueringen af Sporttrack Ovenstående figur viser de forestillinger, som på baggrund af forskellige beskrivelser af Sporttrack og interviews med styregruppen fremstår som de centrale elementer i projektet. Skematisk illustrerer pilene de ting, som man søger opnået undervejs i projektet på vej mod målindfrielsen. 7

8 2.3 Fokusgruppeinterview som evalueringsmetode For at indsamle information om, hvordan det er gået med de forestillinger, der ligger bag projektet Sporttrack, findes der et væld af metoder. I denne forholdsvis korte evalueringsperiode er der fortrinsvis benyttet fokusgruppeinterviews. Fokusgruppeinterviewet har nemlig mulighed for at samle en række deltagere med henblik på at afsøge et afgrænset emne (for mere om metoden se bl.a. Launsø & Rieper 2005, Halkier 2003). Til forskel fra et enkeltinterview kan der i fokusgruppeinterviewet foregå en interaktion mellem de forskellige deltagere. Det gør, at forskeren får mulighed for at se forskellige synspunkter i spil, samt får afprøvet, hvilke af disse der gennem interviewet fremstår som mest valide. Fokusgruppeinterviewets styrker er således: Hurtig indsamling af materiale fra flere personer Interaktion i gruppe stimulerer til nuancer i udsagn og virker som kontrol på oplysninger Møde og samtaleformen vil for mange forekomme som hverdagslig interaktion Svaghederne er derimod: Et begrænset antal spørgsmål kan nås at blive besvaret Det kan være vanskeligt at styre interviewets udvikling Gruppeinterviewet giver ikke indsigt i de enkelte deltageres hverdage og baggrunde For at reducere disse svagheder er interviewet typisk blevet startet med, at de forskellige deltagere har fortalt om deres baggrunde. I de tilfælde, hvor informanternes berøring med Sporttrack har været meget forskellige fra hinanden, har det været vanskeligt at skabe en god interaktion omkring emnet. Ikke desto mindre har fokusgruppeinterviewene generelt bidraget til, at centrale forestillinger er blevet debatteret, og nye erkendelser er kommet frem i lyset. Fokusgruppeinterviewet har således i vid udstrækning fungeret som en god evalueringsmetode. Det har dog været en stor udfordring at få de forskellige deltagere til at møde frem på samme tidspunkt og sted. Særligt vanskeligt har det været at rekruttere de yngste og måske også de mindst engagerede kursister til fokusgruppeinterviewene. Ligesom det har været mere vanskeligt at rekruttere kvindelige end mandlige 8

9 informanter. Desuden ligger afviklingen af nogle af kurserne to år tilbage, så især medborgerkursister ikke selv har kunnet huske, at de har deltaget i et kursus under Sporttrack eller også har de ikke forbundet det, de har deltaget i, med Sporttrack. Det er således kun efter mange forsøg lykkedes at rekruttere tre medborgerkursister som informanter. Med disse kursister og enkelte foreningsrepræsentanter er der blevet gennemført telefoninterviews for at få det ønskede materiale indsamlet. 2.4 Indsamlet materiale Der er gennemført i alt 5 fokusgruppeinterview, alle med 4-5 deltagere, og 6 telefoninterviews med enkeltpersoner. Telefoninterviewene har været af varierende længde fra et kvarter til en halv times varighed, mens fokusgruppeinterviewene har varet omkring 1 time. Ingen af de involverede informanter har ønsket anonymitet, og det vil da også være vanskeligt at anonymisere informanterne; særligt medlemmer af styregruppen. Nedenfor følger en grafisk opsummering af det indsamlede materiale, hvilke temaer der er behandlet i de forskellige interviews, og hvem som har udført dem. 9

10 Tabel 1: Oversigt over indsamlet information i forbindelse med evalueringen af Sporttrack Deltagere: Temaer: Interviewer(e) 1.fokusgrp Styregruppe: Marlene Bjerre, DGI Østjylland Jens Møller, Det Boligsociale Fællessekretariat Henrik Stampe, Idrætssamvirket Hans Henrik Lamp, Aarhus Kommune Trine B. Larsen, projektleder Præcision af mål samt vurdering af barrierer og potentialer for målindfrielse. *SA 2. fokusgrp Kursister fra lederuddannelsen: Kvinde 23 år fra Brabrand Mand 24 år fra Aarhus V Mand 20 år fra Viby S Mand 23 år fra Viby S 3. fokusgrp Medarbejdere: Tidligere og nuværende projektleder Kommunal halvtidsansat konsulent og barselsvikar Boligsocial medarbejder 4. fokusgrp Foreningsrepræsentanter: 1 fra Brabrand 1 fra Aarhus Vest 2 fra nyetableret forening 5. fokusgrp Styregruppe (se ovenfor undtagen repræsentant fra Aarhus Kommune) Oplevelser af uddannelsesforløb og ønsker og parathed til videre engagement i lokalt foreningsliv. Barrierer og potentialer for målindfrielse. Barrierer og potentialer for målindfrielse. Daglige oplevelser af samarbejdet og partnerskabet Oplevelser af eventuelle praktikforløb. Barrierer og potentialer for målindfrielse. Partnerskabet; samarbejdet og fremadrettede muligheder SA og **AMC AMC, SA og ***RLH AMC og RLH AMC og SA Tlf.interview Foreningsrepræsentanter: 1 fra Aarhus Vest 1 fra Aarhus N 1 fra Viby Oplevelser af eventuelle praktikforløb. Barrierer og potentialer for målindfrielse. SA Tlf.interview Medborgerkursister: Kvinde fra Brabrand Mand fra Aarhus Vest Mand fra Tilst Oplevelser af uddannelsesforløb og ønsker og parathed til videre engagement i lokalt foreningsliv. Barrierer og potentialer for målindfrielse. *SA: Sine Agergaard, **AMC: Annette Michelsen la Cour, ***RLH: Rikke Lambertz-Nilssen Hjort AMC og RLH Udover fokusgruppeinterviews indgår de foreliggende dokumenter om Sporttrack (halvårs- og statusrapporter, opgørelser over kursusdeltagere og lignende) som baggrundsmateriale for evalueringen. Dertil kommer kvantitativ data (fortrinsvis fra et excel-ark over deltagere på lederuddannelsen og deltagerlister fra medborgerkurser), der har bidraget til at etablere et overblik over deltagerne i projektet. 10

11 Del II: Analyse 3. Status over deltagere Som et grundlæggende element i evalueringen ønskes, der er en status over de, som har gennemført uddannelsesforløbene og viden, om hvad kursisterne har af ønsker, og hvordan de kan støttes i deres videre engagement i det aarhusianske idræts- og fritidsliv. Statusopgørelsen vil være baseret på de informationer, der er blevet stillet til rådighed, hvilket gør, at der er manglende oplysninger blandt andet om alder i datasættet. I det følgende afsnit inddrages også materiale fra de kvalitative interviews med det formål at søge ned i centrale forhold i kursisternes ønsker og videre engagement. 3.1 Lederuddannelse Lederuddannelsesforløbet har været den største aktivitet for Sporttrack, idet ikke færre end 222 har gennemført et eller flere kurser i forløbet, der kaldes Peer 1, 2 og 3 (herom senere). 125; dvs. 56% af deltagerne er mænd, mens 44% er kvinder. Rekrutteringen af kvinder til dette projekt synes således ikke at være et problem i modsætning til mange andre integrationsprojekter (Agergaard 2008). Tabel 2: Køn og alder for deltagere på lederuddannelsen Alder: Ikke angivet Total K M Total Gennemsnitsalderen for kvinderne er 18,2 år og for mænd 18,3 år, hvilket dog er behæftet med nogen usikkerhed, da der mangler oplysninger om alder fra en række af deltagerne. Ud fra de foreliggende data og interviews med nogle af de, der har gennemført uddannelsen, er billedet, at deltagergruppen har været relativ ung med kun enkelte deltagere over 20 år. For nogle af de ældste kursister har kurset forekommet dem for grundlæggende og koblet til et meget ungt image. De interviewede kursister foreslår derfor, at uddannelsesaktiviteterne aldersinddeles, så der er separate tilbud for deltagere henholdsvis over og under 20 år. 11

12 Gennem deltagernes postnumre fremstår der et billede af, at langt de fleste deltagere kommer fra Brabrand og Aarhus V området; nemlig henholdsvis 36% (81) og 30% (60), mens Viby og Tilst har mindre grupper af deltagere respektive 9% (21) og 6% (14). Tabel 3: Boligområder og køn for deltagere på lederuddannelsen Bolig-område Aarhus C Aarhus N Aarhus V Brabrand Risskov Viby J Tranbjerg Beder Trige Tilst Harlev Galten Sabro Lystrup Hornslet Randers NØ Ørsted Spentrup Børkop Total K M Total Som allerede nævnt har uddannelsesforløbet været opbygget med Peerleaderkursus 1,2 og 3. Der er markant flest, som kun har gennemført Peerleader 1 uddannelsen; nemlig 54% (119 af 222), mens 18% har gennemført Peerleader 1+2 (og stoppet derefter), og 26% har gennemført alle tre kurser. I forhold til kontinuiteten mellem kurserne er de mest dominerende tendenser således, at over halvdelen af deltagerne kun har gennemført det første kursus, mens der af de resterende er flest, som har gennemført alle kurser. Tabel 4: Antal deltagere fordelt på køn og sammensætning af kurser Kurser: Peer 1 Peer 1+2 Peer Peer 1+3 Peer 2 Peer 3 Total K M Total Kønsfordelingen på de tre uddannelsesforløb er relativt ens, dog med flere mænd end kvinder på den sidste del af uddannelsen. 12

13 Efter uddannelsesforløbet har Sporttrack forsøgt at etablere en praktikaftale mellem kursisterne og en lokalforening. Det er der 12% (27), som har benyttet sig af dog med den fordeling, at lidt flere kvinder end mænd har benyttet sig af praktikaftalen. Tabel 5: Antal deltagere (opdelt i mænd og kvinder) i praktik Praktik: Ja Nej Total K M Total Medborgerkurser Den anden uddannelsestype har været medborgerkurser, som der har været gennemført 10 af. Det viser sig, at Sporttrack undervejs i forløbet har redefineret kurset, så de udover de 5 deciderede medborgerkurser om struktur, ledelse, organisering og tilskudsmuligheder for lokale foreninger, har afviklet 2 kurser i foreningsforståelse for forældre, samt 3 foreningsudviklingskurser. Der er bl.a. afholdt kurser med nogle af de nystartede foreninger, som er fulgt i kølvandet på Sporttrack. Tabel 6: Antal deltagere fordelt på køn og typer af kurser Medborgerkurser Forældrekurser Foreningsudviklings kurser Total Mænd (antal) Kvinder (antal) Total Det samlede antal kursister på medborgerkurser er 110, hvoraf 24 er gengangere. Det vil sige, at flere af kurserne er gennemført i den samme forening og med de samme deltagere. Kønsfordelingen på medborgerkurserne er henholdsvis 54 mænd og 56 kvinder, hvormed kvinder igen er ligeligt repræsenteret her. Postnumre for deltagerne på medborgerkurserne viser, at det igen er Brabrand, Viby og Aarhus V, der er de tre primære boligområder. Det giver en indikation af, at kursisterne primært er hjemmehørende i eller tæt på nogle af de mest centrale socialt udsatte boligområder i Aarhus: Gellerup 13

14 og Toveshøj har postnummer pr. Brabrand, mens Bispehaven, Herredsvang og Frydenlund hører under Aarhus V, og Rosenhøj eller Viby Syd kvarteret er at finde under Viby J. Tabel 7: Procentdel af medborgerkursister fra forskellige boligområder Bolig-område Brabrand Viby J Aarhus V Tilst Risskov Åbyhøj Aarhus C Aarhus N Sabro Antal kursister i procent 42% 26% 18% 5% 3% 2% 2% 1% 1% Opsummerende viser statusopgørelsen, at lederuddannelsen klart har været den største aktivitet under Sporttrack, og at der sammenlagt er ikke mindre end 332 kursister, som har gennemført de to uddannelsestyper, dog med en del gengangere på medborgerkurserne. Bemærkelsesværdigt er det, at mænd og kvinder er ligeligt repræsenteret blandt kursisterne, og at det er lykkes at rekruttere deltagere fra nogle af de væsentligste socialt udsatte boligområder i Aarhus. 3.3 Videre engagement; ønsker og støtte Gennem de kvalitative interviews med kursister fra de to uddannelsestyper har det været målet at få et indblik i, hvilke ønsker de har for deres videre engagement i det aarhusianske idræts- og fritidsliv, og hvilken støtte de har brug for. Allerførst er det vigtigt at bemærke, at langt fra alle, som har gennemført lederuddannelse og medborgerkurser, har planer om fortsat at være engageret i idræts- og fritidslivet. I betragtning af, hvor vanskeligt det har været at rekruttere deltagere til interviews og tilbagemeldingerne derfra, fremstår en relativ stor del af kursisterne som ubekendte med (eller uinteresserede i) det langsigtede mål for Sporttrack. I forhold til kursisternes videre engagement kan det også have betydning, at deltagergruppen er i en alder, hvor de endnu ikke er etablerede, men stadig flytter og ændrer deres hverdag efter job, uddannelse, familie m.v. I evalueringen har der været fokus på, hvilken indflydelse det selv at stifte familie kan have for deltagernes engagement. De af informanterne, som har helt små børn, fremhæver, at deres børn har første prioritet, men de udtaler samtidig, at familieliv og foreningsliv ikke nødvendigvis udelukker hinanden; heller ikke for piger og kvinder, om end tilgangen til idræt og foreningsaktivitet varierer meget indenfor den sammensatte gruppe af etniske minoritetskvinder. Ifølge info- 14

15 rmanterne er det afgørende for deres videre engagement først og fremmest, hvorvidt de er opvokset med idræts- og foreningsliv (herunder med forældre som selv har været engageret), og om de føler tilknytning til en specifik klub og/eller aktivitet. Hvis man har gode erfaringer, og man godt kan lide det, og det er en god klub man er i, eller en god forening, så tror jeg helt sikkert, at man har lyst til at fortsætte. Men hvis det er en forening som man måske ikke har så meget lyst til at fortsætte i alligevel, så vil man nok holde op, om man får familie eller ej. (Kvinde 23 år, Brabrand). Citatet illustrerer således, at videre engagement hænger sammen med gode erfaringer og følelser; følelser af tilknytning til en klub og lyst til at deltage i idræts- og foreningslivet Mentorer, løn og netværk De interviewede deltagere fremhæver, at i forhold til deltagergruppens videre engagement ser de en stor forskel mellem deltagere, som har været foreningsvante inden Sporttrackforløbet, og de som ikke tidligere har været aktive og forankret i en forening. Informanterne i de kvalitative interviews (som alle har været idræts- og foreningsaktive forud for kurserne og må betegnes som ressourcestærke unge) fremhæver, at der er behov for meget stor støtte til de kursister, som ikke er foreningsvante. Det er måske et for stort skridt for disse at indgå i den praktikmulighed, som Sporttrack har oprettet; ikke alene er de uvante med idræts- og foreningslivet, de er også uvante med at skulle stå i en situation, hvor de skal arrangere eller undervise i noget. Dertil kommer, at specielt de yngste deltagere lever et ungdomsliv, som ikke umiddelbart kan forenes med den forpligtelse og kontinuitet, der ligger i at påtage sig en praktikplads. Og det er ikke nok at sige, at der er praktikpladser eller hvad der er, fordi vi ved, os tre drenge har været 15 år engang. Dét at du får at vide, at der er en praktikplads til dig, det holder dig ikke fast. Du har så meget krudt i røven, så du har brug for en eller anden der kan fortælle dig at sådan og sådan og sådan og sådan, forløbet er sådan. Det er derfor der er lærere i en folkeskole. Du kan ikke bare smide unge mennesker i en folkeskole eller forening og sige that s it. (Mand 24 år, Aarhus V). På spørgsmålet om, hvad det så er for en støtte specielt de foreningsuvante unge har brug for, siger deltagerne, at det er en mentor frem for en autoritær person. En anden person kalder det en aflaster og vejleder (mand 23 år, Viby J). Udpegningen af behovet for flere mentorer i socialt udsatte områder hænger sammen med et andet ønske; nemlig om økonomisk støtte. 15

16 Informanterne er alle ideelt set tilhængere af frivilligt arbejde og mener, at foreningsarbejde skal være båret af engagement. Samtidig fremhæver de, at de ikke har mulighed for at engagere sig videre i idrætsog foreningsarbejde, hvis de ikke kan få økonomisk støtte eller løn for deres indsats. Og hvis man har tid til det, så er det fint, hvis man ikke har tid, jeg er fuldtidsstuderende også, og jeg har et studie jeg skal passe, jeg skal arbejde ved siden af også. Og det er helt klart, hvis jeg blev lønnet, så kunne jeg have fortsat uden problemer, fordi så kan jeg stoppe mit arbejde i stedet. (Mand 20 år, Viby J). Hvis idræts- og foreningsengagementet kan blive et fritidsarbejde, ser de unge under uddannelse sig i stand til at fortsætte. Ønsket om lønnet instruktørarbejde såvel som ønsket om en mentor, der især kan støtte foreningsuvante unge, peger alt sammen frem mod en diskussion af behovet for en professionalisering af foreningslivet i de socialt udsatte områder. En udvikling, der bliver behandlet nærmere i afsnit 5.3. Et tredje ønske fra kursisterne er, at der etableres et netværk til at holde kontakten ved lige mellem de, som har gennemført uddannelsen. Flere af informanterne peger på, at det de først og fremmest har fået ud af at deltage i kurset ikke så meget er undervisningsmetoder og viden om foreningers opbygning m.v., men derimod et netværk; bekendtskaber med unge i andre socialt udsatte boligområder og bekendtskaber med idræts- og foreningsrepræsentanter. I forlængelse af Peerleaderkurserne er der blevet etableret en forening med navnet Håbet, som har været et forsøg på at organisere de, som har deltaget i Sporttrack. Imidlertid oplever kursisterne nu, at denne forening ikke har fået igangsat nogen aktiviteter, og det dermed er svært at holde netværket ved lige. Evalueringen viser altså, at i forhold til kursisternes videre engagement i idræts- og foreningslivet ytres der ønsker om mentorer, økonomisk støtte og opretholdelse af netværket fra Sporttrack. Inden en nærmere diskussion af nye relevante indsatser følger den anden og tredje del af analysen, som sætter fokus på henholdsvis, hvorvidt målene er blevet indfriet for projektet Sporttrack, samt hvordan samarbejdet i partnerskabet har fungeret. 16

17 4. Målindfrielse En central del af evalueringen er at vurdere, hvorvidt projektet har indfriet sine mål. Med baggrund i den opstillede programteori vil der være tre temaer i denne evaluering af målindfrielse: 1. hvorvidt projektet har nået sit mål om at uddanne ledere og trænere, 2. hvorvidt projektet har nået målet om at fremme integrationen af unge og borgere med anden etnisk baggrund end dansk, og 3. hvorvidt det lokale foreningsliv er blevet styrket gennem indsatsen. 4.1 Uddannelse af ledere og trænere Et første centralt mål for projekt Sporttrack er: at udvikle trænere og ledere til de lokale foreninger. Andetsteds i materialet om Sporttrack er målet noget blødere formuleret ved, at man vil: styrke den enkeltes interesse og viden om foreningsliv, idræt og udvikling af samfund og lokalområder. Ved det første fokusgruppeinterview med styregruppen blev det præciseret, at det oprindelige mål for projektet var at uddanne ledere og trænere, men gennem projektforløbet var det sekundære mål; nemlig blot at skabe interesse og viden hos kursisterne, blevet mere og mere centralt. Det skyldtes, at Sporttracks medarbejdere havde erkendt, at det kun var ganske få af kursisterne, der siden kom til at fungere som ledere og trænere i de lokale foreninger. De kursister der efterfølgende påtog sig opgaver i foreninger foretrak afgrænsede og kollektive opgaver eksempelvis som hjælpere ved særarrangementer, events, ferieaktiviteter m.v. I fokusgruppeinterviewet med de daglige medarbejdere viser materialet, at der er sket en ændring i rekrutteringen af målgruppen undervejs i projektet. Den oprindelige ide var, at deltagerne til uddannelsen skulle rekrutteres gennem foreninger og skoler, men efterhånden blev det i højere grad boligsociale medarbejdere, som rekrutterede deltagere til Peerleaderkurserne. Det hjalp Sporttrack med hurtigt at nå sine kvantitative mål om at rekruttere 120 unge til uddannelsen, men bevirkede også, at Sporttrack fik en anden deltagergruppe end oprindelig påtænkt. Nemlig en gruppe af unge, som ikke nødvendigvis havde baggrund i idrætsforeninger og dermed ikke var målrettet mod at fungere som foreningsledere og trænere efter kurset. De boligsociale medarbejdere har derimod hjulpet med at få fat i en målgruppe, der kan betegnes som socialt udsatte unge, som flere af partnerne i projektet, blandt andet DGI Østjylland og Idrætssamvirket, ellers vil have svært ved at få fat i. Denne ændring af målgruppen kan umiddelbart ses som en bevægelse væk fra projektets forankring i de lokale foreninger. At denne ændring alligevel ikke har afstedkommet stor diskussion i styregruppen og 17

18 fra DGI Østjyllands bagland, kan skyldes, at uddannelses- og dannelsesprojektet altid har været sammenhængende i den folkelige idrætsbevægelse (Agergaard 2005). DGI ønsker således ikke alene at uddanne, men også at danne de unge, som deltager i deres tilbud. Det ligger således ikke DGI fjernt at forfølge et ideal om at forvandle socialt udsatte unge til rollemodeller for andre unge. Denne ændring hen imod en mere social udsat målgruppe hænger også sammen med, at DGI Østjylland her indgår i et partnerskab med institutioner som Det Boligsociale Fællessekretariat og Aarhus Kommune, hvis mål afviger fra det rent idrætslige. Opsummerende viser fokusgruppeinterviewene således, at indfrielsen af målet om at uddanne frivillige ledere og trænere har været begrænset, men samtidig er der i styregruppen og blandt medarbejderne enighed om, at det langt fra gør projektet til en fiasko. Det skyldes, at man i stedet oplever at have oplyst og skabt interesse hos en række kursister for idræts- og foreningslivet. Det er endnu ukendt, hvilken langsigtet effekt projektet Sporttrack har haft ved at skabe en interesse der eventuelt senere kan bidrage til kursisternes engagement i foreningslivet Barrierer: ung alder, lille efterspørgsel og foreningsuvant idrætsbaggrund Hvilke barrierer har der så været i forhold til at nå dette mål om at udvikle ledere og trænere. Først og fremmest bliver der peget på, at en del af deltagergruppen har været for unge: Nogen er for unge, de kan godt gennemføre uddannelsen, men de har så ikke kunnet magte opgaven efterfølgende. (Hans Henrik Lamp, Aarhus Kommune) Det er således opgaven i at virke som leder eller træner i en idrætsforening, der vurderes at være for overvældende for en stor del af deltagerne (jf. status som viste, at langt størstedelen af deltagerne er under 20 år). En anden barriere har været, at der tilsyneladende ikke blandt unge i området har været målrettet efterspørgsel efter at erhverve sig de kompetencer, som Sporttrack kurserne har givet adgang til: Og det er klart, at det at indgå i en forening og bruge sin kompetence der, der er langt dertil. De kommer ikke og siger, jeg har brug for nogle kompetencer, som det her kursus kan bidrage til. Og det er lige på vejen til, at jeg bliver flyvefærdig og klar til at være et rigtigt godt frivilligt medlem i en forening, den jeg kommer fra. (Jens Møller, Det Boligsociale Fællessekretariat) 18

19 Den manglende efterspørgsel hænger også sammen med, at det er de færreste af deltagerne, som har haft baggrund i en specifik idrætsforening inden kurset som aktive eller endda som instruktører. I opbygningen af Peer 1, 2 og 3 har der imidlertid ligget en forventning om, at deltagerne inden kurset allerede har haft erfaring fra at indgå i sammenhænge, hvor der er blevet givet idrætsundervisning. Vi har nok haft en forventning om, at de havde en eller anden vis faglighed. Altså en vis idrætsfaglighed. At når man har spillet fodbold hele sit liv, så har man alligevel gennemgået nogle forskellige træningsmetoder. Men den faglighed har de ikke. De har ikke den baggrund som danske unge ville have for at blive trænere og ledere, fordi de har ikke rollemodeller. Når nogen af dem har spillet fodbold, så har de bare gjort det på multibanerne. (Marlene Bjerre, DGI Østjylland) Som nævnt ovenfor har der altså vist sig en (tredje) barriere ved, at deltagerne ikke i så høj grad, som forventet har observeret andre undervise i idræt. Det betyder dog ikke, at de ikke har dyrket idræt. En kvantitativ undersøgelse blandt årige i Aarhus Vest området underbygger netop observationen ovenfor om, at etnisk minoritetsunge ofte dyrker uorganiseret idræt, og at den klart foretrukne aktivitet er fodbold (Agergaard 2008). Deltagernes interesse for en specifik idræt kan fremstå som en modsætning til Sporttrack projektet, der som udgangspunkt har været tænkt som et alment projekt til at uddanne (og danne) ledere og trænere til foreningsarbejde i bred forstand. Som det følgende citat antyder, så har det almene haft mindre interesse for de unge, der snarere orienterer sig mod det idrætsspecifikke; særligt fodboldsporten. Og hvis idealfeltet er at spille fodbold, og have nogle idoler og have sådanne ting, jamen så er det det felt jeg også arbejder inden i, i det idealfelt. Men hvis vi så putter en hel masse på som ikke handler om idealfeltet, så er det ikke sikkert, at det siver ind, kan man sige. (Henrik Stampe, Idrætssamvirket) Det er ikke kun deltagernes fodboldinteresse, men i hele taget mange af de interesser, som optager unge i deres hverdagsliv, der ser ud til at udgøre en udfordring i forhold til at skabe interesse for lederuddannelse. Således fremstår kursisternes unge alder, interesser (og dermed manglende efterspørgsel på Sporttrack kompetencerne), samt foreningsuvante baggrund som betragtelige udfordringer for at kunne indfri målet om at uddanne foreningsledere og trænere Potentialer: interesse, personlig udvikling og netværk Selv om et fåtal af kursisterne er blevet foreningsledere og trænere efter kurset, så er der også succeshistorier, der viser, at Sporttrack har bidraget til netop dette. Nogle af deltagerne har efter 19

20 uddannelsesforløbene været engagerede i at oprette nye foreninger, som udbyder lige netop de aktiviteter, som interesser dem. Et andet potentiale er, at lederuddannelsen kan bidrage til kursisternes personlige udvikling. Omfanget af denne udvikling er svær at opgøre, men den personlige udvikling er et aspekt, som de interviewede deltagere generelt fremhæver. Endnu et potentiale er netværksdannelsen. Kursisterne giver udtryk for, at lederuddannelsen har givet dem et netværk med relationer til andre etniske minoritetsunge såvel som til etnisk danske idræts- og foreningsrepræsentanter. Dette netværk kan blive afgørende på længere sigt for målet om, at kursisterne kommer til at fungere som foreningsledere og trænere. For at fastholde dette potentiale eller gøre det realistisk kræver det dog, at de forholdsvis svage netværksforbindelser mellem kursusdeltagere, instruktører fra DGI og foreningsrepræsentanter holdes ved lige og udbygges. Der findes altså stadig potentiale for at indfri målet om at uddanne ledere og trænere, i højere grad end det er opnået under projektperioden. 4.2 Integration Et andet af målene for indsatsen (som er identificeret som centralt i programteorien) er: At fremme integrationen af unge og borgere med anden etnisk baggrund end dansk i samfundet. (Sporttrack 2010). Forudsætningerne for at evaluere, hvorvidt Sporttrack har indfriet det mål, er en definition af, hvordan samarbejdspartnere forstår integrationsbegrebet. Dette har bl.a. resulteret i en længere diskussion ved det første fokusgruppeinterview med styregruppen. Opsummerende søger samarbejdspartnere: 1. at engagere kursisterne i det etnisk danske foreningsliv, 2. at skabe møder mellem forskellige etniske grupper og boligområder, og 3. at styrke etniske minoritetsunge i deres eget netværk. Analytisk set er forståelsen af integration altså sammensat her, så der både er elementer af såvel assimilation, pluralisme som segregation til stede (begreberne uddybes nedenfor, se desuden Krag 2007). Hvorvidt målet om integration er nået bliver således en vurdering af, hvordan disse tre integrationsformer er kommet til udtryk gennem Sporttracks aktiviteter. Først og fremmest er det samarbejdspartnernes mål at fremme etniske minoritetsunges assimilation til det foreningsliv, der fremstår som noget særligt dansk. Assimilation betyder således, at man anser den 20

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016 Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Ekstern evaluator: Nanna Schneidermann, Ph.D. i antropologi, schneidermanns@gmail.com Introduktion Dette er en slutevaluering af projektet Foreningsunderstøttelse,

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Idrættens outsidere. Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idrætten

Idrættens outsidere. Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idrætten Idrættens outsidere Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idrætten Center for forskning i Idræt, Sundhed & Civilsamfund www.sdu.dk/cisc Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk

Læs mere

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Velkommen til afslutningsseminar for projektet Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Præsentation Hvem er vi i dag og hvor er vi fra? Projektdeltager Forskellige organisationer Ansatte

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune IDAN Idrættens største udfordringer III 4. september 2013 Om Høje-Taastrup Kommune 48.000 borgere en

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Formålet med ForeningsMentorer i Aarhus er at hjælpe børn og unge mellem 11-14 år i særligt udsatte positioner ind i foreningslivet. ForeningsMentorer i Aarhus

Læs mere

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,

Læs mere

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016 Autentiske voksne Selvevaluering 2016 Udarbejdet af Sara Frølund Maj-juni 2016 1. Indledning Han Herred Efterskole (HHE) arbejder ud fra værdierne: identitetsdannelse, fællesskab, fagligt engagement og

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

ForeningsMentor i Tilst

ForeningsMentor i Tilst ForeningsMentor i Tilst Projektresumé ForeningsMentor i Tilst har til formål at hjælpe børn og unge i udsatte positioner med at få en aktiv fritid. Frivillige foreningsmentorer bygger bro mellem foreninger

Læs mere

Projekt brandkadetter - Blikke udefra

Projekt brandkadetter - Blikke udefra Helle Rabøl Hansen Naja Kinch Sohn 1 Projekt brandkadetter Blikke udefra Highlights fra evaluering af Projekt Brandkadetter i Københavns Brandvæsen. AU AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDET 28. februar 2012

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDET 28. februar 2012 Tilstede: Rikke Skovfoged, Nimet Topcu, Suzan Saygili, Tagharid Rahmah, Kirsten Fischer, Inger Frydendahl, Line Hillerup, Mai-Britt Haugaard Jeppesen Afbud: Gitte Larsen, Maja Langhorn, Jeppe Fisker Mødetid

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

VISION Svendborg Kommune vil:

VISION Svendborg Kommune vil: FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund

Læs mere

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Velkommen som forening i Gentofte Kommune

Velkommen som forening i Gentofte Kommune Velkommen som forening i Gentofte Kommune Hermed en vejledning af at starte en forening i Gentofte Kommune Start af forening For at kunne få tilskud til sine foreningsaktiviteter eller få stillet kommunale

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet. Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en

Læs mere

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 Puljemidler kan søges af frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge, eller

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Sundhedssekretariatet Oktober 2013 1. Baggrund Dette statusnotat for bydelsprojektet i Sønderparken indeholder en oversigt over igangsatte aktiviteter

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektets formål Projektets formål er at styrke nydanskeres deltagelse i demokratiske processer, herunder det brede fritids- og foreningsliv. Ydermere har projektet

Læs mere

FORENINGSLEDER- AKADEMI. Oktober 2013 marts 2014

FORENINGSLEDER- AKADEMI. Oktober 2013 marts 2014 FORENINGSLEDER- AKADEMI Oktober 2013 marts 2014 FORORD Udfordringerne for det frivillige foreningsliv, dets ledere og trænere er mange. Der stilles mange forventninger og krav bl.a. til at kunne organisere,

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Forening i forandring?

Forening i forandring? Evt trompettekst over overskriften Forening i forandring? DETTE ER EN KORT RUBRIK I Pixi-udgave TO LINJER af Forening i forandring? - en undersøgelse af idrætsforeninger i Danmark Dette er en underrubrik

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

LG Insight Kort evalueringsbeskrivelse

LG Insight Kort evalueringsbeskrivelse LG Insight Kort evalueringsbeskrivelse Evaluering af aktiviteter under initiativet Player Social Responsibility, Spillerforeningen Baggrund Spillerforeningen i Danmark har i fem år gennemført kampagner

Læs mere

Hvordan fremme foreningsudvikling? Bjarne Ibsen

Hvordan fremme foreningsudvikling? Bjarne Ibsen Hvordan fremme foreningsudvikling? Bjarne Ibsen For at sige det barsk og kort: Offentlige tilskud kan, ( ), føre den åbenbare risiko med sig, at der holdes liv i noget, som allerede er dødt. De kan konservere

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION ANSØGNINGSSKEMA TIL PULJEN: Det frivillige integrationsarbejde og deltagelse i idræts- og foreningslivet 1. Generelle oplysninger Ansøgers navn og

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Bilag vedr. uddybning af organisering af det boligsociale samarbejde i Gellerup Toveshøj.

Bilag vedr. uddybning af organisering af det boligsociale samarbejde i Gellerup Toveshøj. (sendt til LBF april 2009) Bilag vedr. uddybning af organisering af det boligsociale samarbejde i Gellerup Toveshøj. Formålet med dette notat er at indfri Landsbyggefondens forudsætninger om en mere fyldestgørende

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder

15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder 15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder 15.1 - Bilag: Reviderede procesplaner for Fritidsrådets indsatsområder DokumentID: 4123664 Procesplaner for prioriterede indsatsområder: Indsatsområde

Læs mere

UNGE I FRONT. - lokal lederuddannelse af unge i Midtjylland

UNGE I FRONT. - lokal lederuddannelse af unge i Midtjylland UNGE I FRONT - lokal lederuddannelse af unge i Midtjylland Evalueringsrapport om et projekt for samarbejde mellem DGI, idræts- og boligforeninger og kommuner i socialt udsatte boligområder i Midtjylland

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Resumé. 1 Se rapportens citat fra Brian Mikkelsens og Eva Kjers udtalelser s. 17.

Resumé. 1 Se rapportens citat fra Brian Mikkelsens og Eva Kjers udtalelser s. 17. 33 idrætsprojekter for overvægtige børn er blevet støttet af midler fra puljen Idrætsprojekter for vanskeligt stillede børn. Puljen blev lanceret af Kulturministeriet og Socialministeriet i august 2006.

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI Mobil 61 39 97 64/21 24 48 88 Mail info@livsbanen.dk CVR 34639469 Web www.livsbanen.dk www.facebook.com/livsbanen www.youtube.com/livsbanen www.soundcloud.com/livsbanen Livsbanens

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere

Nøglen til det danske samfund for expats

Nøglen til det danske samfund for expats Nøglen til det danske samfund for expats De lokale idrætsforeninger er nøglen til at lære danskerne bedre at kende. DGI SportsGuides guider expats godt ud i foreningslivet. Expats bidrager med nyt syn

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Hej Lone, Hermed vedhæftet som lovet. Tak for god sparring og hjælp. Mvh. Jens

Hej Lone, Hermed vedhæftet som lovet. Tak for god sparring og hjælp. Mvh. Jens From: Jens Laulund Sent: 12. oktober 2016 11:20 To: Lone Frandsen Subject: Revideret Ansøgningsskema projekt 2016 Attachments: Ansøgningsskema projekt 2016.docx Hej Lone, Hermed

Læs mere

Forening skræddersyr forløb

Forening skræddersyr forløb Forening skræddersyr forløb En lokal klub laver fleksible tilbud målrettet kommunens skoler. Kommunen giver støtte til undervisning og administration, som klubben finder folk til blandt dens unge medlemmer

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalgets handleplan for den nye integrationspolitik. Bilag 2. Sagsnr.

Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalgets handleplan for den nye integrationspolitik. Bilag 2. Sagsnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Bilag 2 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets handleplan for den nye integrationspolitik Sagsnr. 2011-39890

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING 1 BILAG III 2 3 PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET 4 ANSØGNING 5 FORMÅL MED PROJEKTET 6 7 8 9 10 Projektet skal stoppe og forebygge kriminalitet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk i en bydel

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere