Sporttrack. Evaluering af projekt for lederuddannelse af etniske minoritetsunge til det aarhusianske idræts- og foreningsliv

Transkript

1 Sporttrack Evaluering af projekt for lederuddannelse af etniske minoritetsunge til det aarhusianske idræts- og foreningsliv Februar 2011 Sine Agergaard Annette Michelsen la Cour

2 Sporttrack Evaluering af projekt for lederuddannelse af etniske minoritetsunge til det aarhusianske idræts og foreningsliv Sine Agergaard & Annette Michelsen la Cour Institut for Idræt Københavns Universitet 2011

3 Indhold Del I: Baggrund og metode Indledning Om Sporttrack Evalueringsopgave Evalueringsdesign og metode Virkningsevaluering Programteori Fokusgruppeinterview som evalueringsmetode Indsamlet materiale... 9 Del II: Analyse Status over deltagere Lederuddannelse Medborgerkurser Videre engagement; ønsker og støtte Mentorer, løn og netværk Målindfrielse Uddannelse af ledere og trænere Barrierer: ung alder, lille efterspørgsel og foreningsuvant idrætsbaggrund Potentialer: interesse, personlig udvikling og netværk Integration Barrierer: foreninger som ensartede fællesskaber Potentialer: Sporttrack som integrationen Styrket lokalt foreningsliv? Barrierer: manglende ressourcer og ejerskab Potentialer: foreningstilknytning

4 5. Partnerskabet bag Sporttrack Problemstillinger...29 Del III: Konklusion og anbefalinger Opsamling og konklusion Nye relevante indsatser Fremtidige partnerskabsprojekter...34 Litteraturliste

5 Del I: Baggrund og metode 1. Indledning 1.1 Om Sporttrack Projektet Sporttrack er baseret i et samarbejde mellem DGI Østjylland, Det Boligsociale Fællessekretariat, Idrætssamvirket Aarhus og Aarhus Kommune. Projektet er finansieret med kr. af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt kr. fra Landsbyggefonden. Dertil kommer de dele, som de forskellige partnere har i projektet: Aarhus Kommune har bidraget med en halvtidsstilling svarende til kr. og kr. fra rammen for mindre initiativer, DGI har bidraget med kr., og Idrætssamvirket med kr. Sporttrack har siden starten i august 2008 kørt uddannelsesforløb i form af kurser i en række socialt udsatte boligområder i Aarhus: Bispehaven, Gellerup, Herredsvang, Toveshøj, Tilst, Trige og Viby Syd. Kurserne har bestået af to forskellige forløb, rettet mod to forskellige målgrupper. Begge har været gratis for deltagerne. Den ene type kursus er lederuddannelseskurser, der har været rettet mod årige. Indholdsmæssigt har kurset fokuseret på deltagernes personlige udvikling, viden om idræt og foreningsliv og kendskab til undervisningsteknikker m.v. Lederuddannelsen er opdelt i tre kurser: "Peerleader 1, 2 og 3. Hvert modul er typisk blevet afviklet over en hverdagsaften og et efterfølgende heldagsforløb i en weekend. Målet med lederuddannelsen er: at udvikle trænere og ledere til de lokale foreninger samt etablere grundige og forpligtende samarbejdsrelationer mellem unge og foreninger. (Sporttrack 2010). For at etablere et samarbejde mellem kursister og de lokale foreninger, der er tænkt som aftagere af de kommende idrætsledere, er der efter kursusforløbet indlagt en praktikordning. Den anden type kursus har været såkaldte medborgerkurser, som er for personer over 18 år og hvis formål er at give forældre og andre interesserede kendskab til foreningslivet. På medborgerkurset er der blevet undervist i struktur, ledelse, organisering og tilskudsmuligheder for lokale foreninger. Ideen er således, at disse kurser skal kunne give personer (i socialt udsatte boligområder) kendskab til foreningsorganisering og dermed bidrage til aktiviteter i lokalområderne: Målet med medborgerkurserne er at understøtte foreningsaktiviteter i lokalområderne i samarbejde med lokale aktører. (Sporttrack 2010). 5

6 Både lederuddannelsen og medborgerkurserne henvender sig særligt til beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Projektet Sporttrack ser det således som deres overordnede formål: at fremme integrationen af unge og borgere med anden etnisk baggrund end dansk i samfundet såvel som at styrke det frivillige foreningsliv. (Sporttrack 2010). Forud for afslutningen af projektet pr. 31/ besluttede styregruppen at udbyde en ekstern evaluering af projektet. Evalueringsopgaven blev tildelt et mindre evalueringsteam ved Institut for Idræt, Københavns Universitet, bestående af videnskabelig assistent Rikke Lambertz-Nilssen Hjort, ph.d.-studerende Annette Michelsen la Cour og lektor Sine Agergaard. De to sidstnævnte har været de primære personer på denne evaluering, som blev foretaget i de sidste måneder af Evalueringsopgave I kravspecifikationen for evalueringen af Sporttrack fremgår det, at: Evalueringen skal som minimum indeholde: I hvilket omfang projektet har nået sine mål Hvad status er på de unge, der har været på lederuddannelsen, og her ud fra give bud på, hvordan de kan støttes, og hvad de kan bidrage med i det århusianske fritidsliv: Hvad ønsker de? Hvad er de klar til? Identifikation af problemstillinger i projektet og identifikation af faktorer, som har været fremmende i forhold til at opnå projektets formål. På baggrund af disse identifikationer skal evalueringen give forslag til nye relevante indsatser. Hvorledes har partnerskabet bag Sporttrack fungeret? Hvad skal vi være opmærksomme på ved fremtidige partnerskabsprojekter? (Sporttrack 2010) På baggrund af denne kravspecifikation sættes der i evalueringen fokus på tre centrale elementer: 1. status over de der har gennemført kurserne, samt deres ønsker og videre engagement, 2. projektets målindfrielse og 3. partnerskabets samarbejde. Hertil vil evalueringen behandle, hvilke problemstillinger og fremmende faktorer, (barrierer og potentialer) der har vist sig undervejs i processen, og hvad der fremadrettet er relevant for nye indsatser og partnerskabsprojekter. 6

7 2. Evalueringsdesign og metode 2.1 Virkningsevaluering For at undersøge, hvorvidt projektet har indfriet sine mål (samt at identificere eventuelle problemstillinger der er opstået derved), er der valgt et virkningsevalueringsdesign. Virkningsevaluering afdækker nemlig ikke kun, hvorvidt målet for projektet opnås, men også hvordan processen (og samarbejdet) undervejs har haft betydning for projektets effekt (Krogstrup 2006). Udgangspunktet for virkningsevaluering er at klarlægge de givne forestillinger om, hvorfor og hvordan en given indsats vil virke. Disse forestillinger kaldes en programteori og identificerer hvilke elementer, der er medvirkende til, at indsatsen (her projektet Sporttrack) har nået sine mål. 2.2 Programteori Figur 1: Programteori for evalueringen af Sporttrack Ovenstående figur viser de forestillinger, som på baggrund af forskellige beskrivelser af Sporttrack og interviews med styregruppen fremstår som de centrale elementer i projektet. Skematisk illustrerer pilene de ting, som man søger opnået undervejs i projektet på vej mod målindfrielsen. 7

8 2.3 Fokusgruppeinterview som evalueringsmetode For at indsamle information om, hvordan det er gået med de forestillinger, der ligger bag projektet Sporttrack, findes der et væld af metoder. I denne forholdsvis korte evalueringsperiode er der fortrinsvis benyttet fokusgruppeinterviews. Fokusgruppeinterviewet har nemlig mulighed for at samle en række deltagere med henblik på at afsøge et afgrænset emne (for mere om metoden se bl.a. Launsø & Rieper 2005, Halkier 2003). Til forskel fra et enkeltinterview kan der i fokusgruppeinterviewet foregå en interaktion mellem de forskellige deltagere. Det gør, at forskeren får mulighed for at se forskellige synspunkter i spil, samt får afprøvet, hvilke af disse der gennem interviewet fremstår som mest valide. Fokusgruppeinterviewets styrker er således: Hurtig indsamling af materiale fra flere personer Interaktion i gruppe stimulerer til nuancer i udsagn og virker som kontrol på oplysninger Møde og samtaleformen vil for mange forekomme som hverdagslig interaktion Svaghederne er derimod: Et begrænset antal spørgsmål kan nås at blive besvaret Det kan være vanskeligt at styre interviewets udvikling Gruppeinterviewet giver ikke indsigt i de enkelte deltageres hverdage og baggrunde For at reducere disse svagheder er interviewet typisk blevet startet med, at de forskellige deltagere har fortalt om deres baggrunde. I de tilfælde, hvor informanternes berøring med Sporttrack har været meget forskellige fra hinanden, har det været vanskeligt at skabe en god interaktion omkring emnet. Ikke desto mindre har fokusgruppeinterviewene generelt bidraget til, at centrale forestillinger er blevet debatteret, og nye erkendelser er kommet frem i lyset. Fokusgruppeinterviewet har således i vid udstrækning fungeret som en god evalueringsmetode. Det har dog været en stor udfordring at få de forskellige deltagere til at møde frem på samme tidspunkt og sted. Særligt vanskeligt har det været at rekruttere de yngste og måske også de mindst engagerede kursister til fokusgruppeinterviewene. Ligesom det har været mere vanskeligt at rekruttere kvindelige end mandlige 8

9 informanter. Desuden ligger afviklingen af nogle af kurserne to år tilbage, så især medborgerkursister ikke selv har kunnet huske, at de har deltaget i et kursus under Sporttrack eller også har de ikke forbundet det, de har deltaget i, med Sporttrack. Det er således kun efter mange forsøg lykkedes at rekruttere tre medborgerkursister som informanter. Med disse kursister og enkelte foreningsrepræsentanter er der blevet gennemført telefoninterviews for at få det ønskede materiale indsamlet. 2.4 Indsamlet materiale Der er gennemført i alt 5 fokusgruppeinterview, alle med 4-5 deltagere, og 6 telefoninterviews med enkeltpersoner. Telefoninterviewene har været af varierende længde fra et kvarter til en halv times varighed, mens fokusgruppeinterviewene har varet omkring 1 time. Ingen af de involverede informanter har ønsket anonymitet, og det vil da også være vanskeligt at anonymisere informanterne; særligt medlemmer af styregruppen. Nedenfor følger en grafisk opsummering af det indsamlede materiale, hvilke temaer der er behandlet i de forskellige interviews, og hvem som har udført dem. 9

10 Tabel 1: Oversigt over indsamlet information i forbindelse med evalueringen af Sporttrack Deltagere: Temaer: Interviewer(e) 1.fokusgrp Styregruppe: Marlene Bjerre, DGI Østjylland Jens Møller, Det Boligsociale Fællessekretariat Henrik Stampe, Idrætssamvirket Hans Henrik Lamp, Aarhus Kommune Trine B. Larsen, projektleder Præcision af mål samt vurdering af barrierer og potentialer for målindfrielse. *SA 2. fokusgrp Kursister fra lederuddannelsen: Kvinde 23 år fra Brabrand Mand 24 år fra Aarhus V Mand 20 år fra Viby S Mand 23 år fra Viby S 3. fokusgrp Medarbejdere: Tidligere og nuværende projektleder Kommunal halvtidsansat konsulent og barselsvikar Boligsocial medarbejder 4. fokusgrp Foreningsrepræsentanter: 1 fra Brabrand 1 fra Aarhus Vest 2 fra nyetableret forening 5. fokusgrp Styregruppe (se ovenfor undtagen repræsentant fra Aarhus Kommune) Oplevelser af uddannelsesforløb og ønsker og parathed til videre engagement i lokalt foreningsliv. Barrierer og potentialer for målindfrielse. Barrierer og potentialer for målindfrielse. Daglige oplevelser af samarbejdet og partnerskabet Oplevelser af eventuelle praktikforløb. Barrierer og potentialer for målindfrielse. Partnerskabet; samarbejdet og fremadrettede muligheder SA og **AMC AMC, SA og ***RLH AMC og RLH AMC og SA Tlf.interview Foreningsrepræsentanter: 1 fra Aarhus Vest 1 fra Aarhus N 1 fra Viby Oplevelser af eventuelle praktikforløb. Barrierer og potentialer for målindfrielse. SA Tlf.interview Medborgerkursister: Kvinde fra Brabrand Mand fra Aarhus Vest Mand fra Tilst Oplevelser af uddannelsesforløb og ønsker og parathed til videre engagement i lokalt foreningsliv. Barrierer og potentialer for målindfrielse. *SA: Sine Agergaard, **AMC: Annette Michelsen la Cour, ***RLH: Rikke Lambertz-Nilssen Hjort AMC og RLH Udover fokusgruppeinterviews indgår de foreliggende dokumenter om Sporttrack (halvårs- og statusrapporter, opgørelser over kursusdeltagere og lignende) som baggrundsmateriale for evalueringen. Dertil kommer kvantitativ data (fortrinsvis fra et excel-ark over deltagere på lederuddannelsen og deltagerlister fra medborgerkurser), der har bidraget til at etablere et overblik over deltagerne i projektet. 10

11 Del II: Analyse 3. Status over deltagere Som et grundlæggende element i evalueringen ønskes, der er en status over de, som har gennemført uddannelsesforløbene og viden, om hvad kursisterne har af ønsker, og hvordan de kan støttes i deres videre engagement i det aarhusianske idræts- og fritidsliv. Statusopgørelsen vil være baseret på de informationer, der er blevet stillet til rådighed, hvilket gør, at der er manglende oplysninger blandt andet om alder i datasættet. I det følgende afsnit inddrages også materiale fra de kvalitative interviews med det formål at søge ned i centrale forhold i kursisternes ønsker og videre engagement. 3.1 Lederuddannelse Lederuddannelsesforløbet har været den største aktivitet for Sporttrack, idet ikke færre end 222 har gennemført et eller flere kurser i forløbet, der kaldes Peer 1, 2 og 3 (herom senere). 125; dvs. 56% af deltagerne er mænd, mens 44% er kvinder. Rekrutteringen af kvinder til dette projekt synes således ikke at være et problem i modsætning til mange andre integrationsprojekter (Agergaard 2008). Tabel 2: Køn og alder for deltagere på lederuddannelsen Alder: Ikke angivet Total K M Total Gennemsnitsalderen for kvinderne er 18,2 år og for mænd 18,3 år, hvilket dog er behæftet med nogen usikkerhed, da der mangler oplysninger om alder fra en række af deltagerne. Ud fra de foreliggende data og interviews med nogle af de, der har gennemført uddannelsen, er billedet, at deltagergruppen har været relativ ung med kun enkelte deltagere over 20 år. For nogle af de ældste kursister har kurset forekommet dem for grundlæggende og koblet til et meget ungt image. De interviewede kursister foreslår derfor, at uddannelsesaktiviteterne aldersinddeles, så der er separate tilbud for deltagere henholdsvis over og under 20 år. 11

12 Gennem deltagernes postnumre fremstår der et billede af, at langt de fleste deltagere kommer fra Brabrand og Aarhus V området; nemlig henholdsvis 36% (81) og 30% (60), mens Viby og Tilst har mindre grupper af deltagere respektive 9% (21) og 6% (14). Tabel 3: Boligområder og køn for deltagere på lederuddannelsen Bolig-område Aarhus C Aarhus N Aarhus V Brabrand Risskov Viby J Tranbjerg Beder Trige Tilst Harlev Galten Sabro Lystrup Hornslet Randers NØ Ørsted Spentrup Børkop Total K M Total Som allerede nævnt har uddannelsesforløbet været opbygget med Peerleaderkursus 1,2 og 3. Der er markant flest, som kun har gennemført Peerleader 1 uddannelsen; nemlig 54% (119 af 222), mens 18% har gennemført Peerleader 1+2 (og stoppet derefter), og 26% har gennemført alle tre kurser. I forhold til kontinuiteten mellem kurserne er de mest dominerende tendenser således, at over halvdelen af deltagerne kun har gennemført det første kursus, mens der af de resterende er flest, som har gennemført alle kurser. Tabel 4: Antal deltagere fordelt på køn og sammensætning af kurser Kurser: Peer 1 Peer 1+2 Peer Peer 1+3 Peer 2 Peer 3 Total K M Total Kønsfordelingen på de tre uddannelsesforløb er relativt ens, dog med flere mænd end kvinder på den sidste del af uddannelsen. 12

13 Efter uddannelsesforløbet har Sporttrack forsøgt at etablere en praktikaftale mellem kursisterne og en lokalforening. Det er der 12% (27), som har benyttet sig af dog med den fordeling, at lidt flere kvinder end mænd har benyttet sig af praktikaftalen. Tabel 5: Antal deltagere (opdelt i mænd og kvinder) i praktik Praktik: Ja Nej Total K M Total Medborgerkurser Den anden uddannelsestype har været medborgerkurser, som der har været gennemført 10 af. Det viser sig, at Sporttrack undervejs i forløbet har redefineret kurset, så de udover de 5 deciderede medborgerkurser om struktur, ledelse, organisering og tilskudsmuligheder for lokale foreninger, har afviklet 2 kurser i foreningsforståelse for forældre, samt 3 foreningsudviklingskurser. Der er bl.a. afholdt kurser med nogle af de nystartede foreninger, som er fulgt i kølvandet på Sporttrack. Tabel 6: Antal deltagere fordelt på køn og typer af kurser Medborgerkurser Forældrekurser Foreningsudviklings kurser Total Mænd (antal) Kvinder (antal) Total Det samlede antal kursister på medborgerkurser er 110, hvoraf 24 er gengangere. Det vil sige, at flere af kurserne er gennemført i den samme forening og med de samme deltagere. Kønsfordelingen på medborgerkurserne er henholdsvis 54 mænd og 56 kvinder, hvormed kvinder igen er ligeligt repræsenteret her. Postnumre for deltagerne på medborgerkurserne viser, at det igen er Brabrand, Viby og Aarhus V, der er de tre primære boligområder. Det giver en indikation af, at kursisterne primært er hjemmehørende i eller tæt på nogle af de mest centrale socialt udsatte boligområder i Aarhus: Gellerup 13

14 og Toveshøj har postnummer pr. Brabrand, mens Bispehaven, Herredsvang og Frydenlund hører under Aarhus V, og Rosenhøj eller Viby Syd kvarteret er at finde under Viby J. Tabel 7: Procentdel af medborgerkursister fra forskellige boligområder Bolig-område Brabrand Viby J Aarhus V Tilst Risskov Åbyhøj Aarhus C Aarhus N Sabro Antal kursister i procent 42% 26% 18% 5% 3% 2% 2% 1% 1% Opsummerende viser statusopgørelsen, at lederuddannelsen klart har været den største aktivitet under Sporttrack, og at der sammenlagt er ikke mindre end 332 kursister, som har gennemført de to uddannelsestyper, dog med en del gengangere på medborgerkurserne. Bemærkelsesværdigt er det, at mænd og kvinder er ligeligt repræsenteret blandt kursisterne, og at det er lykkes at rekruttere deltagere fra nogle af de væsentligste socialt udsatte boligområder i Aarhus. 3.3 Videre engagement; ønsker og støtte Gennem de kvalitative interviews med kursister fra de to uddannelsestyper har det været målet at få et indblik i, hvilke ønsker de har for deres videre engagement i det aarhusianske idræts- og fritidsliv, og hvilken støtte de har brug for. Allerførst er det vigtigt at bemærke, at langt fra alle, som har gennemført lederuddannelse og medborgerkurser, har planer om fortsat at være engageret i idræts- og fritidslivet. I betragtning af, hvor vanskeligt det har været at rekruttere deltagere til interviews og tilbagemeldingerne derfra, fremstår en relativ stor del af kursisterne som ubekendte med (eller uinteresserede i) det langsigtede mål for Sporttrack. I forhold til kursisternes videre engagement kan det også have betydning, at deltagergruppen er i en alder, hvor de endnu ikke er etablerede, men stadig flytter og ændrer deres hverdag efter job, uddannelse, familie m.v. I evalueringen har der været fokus på, hvilken indflydelse det selv at stifte familie kan have for deltagernes engagement. De af informanterne, som har helt små børn, fremhæver, at deres børn har første prioritet, men de udtaler samtidig, at familieliv og foreningsliv ikke nødvendigvis udelukker hinanden; heller ikke for piger og kvinder, om end tilgangen til idræt og foreningsaktivitet varierer meget indenfor den sammensatte gruppe af etniske minoritetskvinder. Ifølge info- 14

15 rmanterne er det afgørende for deres videre engagement først og fremmest, hvorvidt de er opvokset med idræts- og foreningsliv (herunder med forældre som selv har været engageret), og om de føler tilknytning til en specifik klub og/eller aktivitet. Hvis man har gode erfaringer, og man godt kan lide det, og det er en god klub man er i, eller en god forening, så tror jeg helt sikkert, at man har lyst til at fortsætte. Men hvis det er en forening som man måske ikke har så meget lyst til at fortsætte i alligevel, så vil man nok holde op, om man får familie eller ej. (Kvinde 23 år, Brabrand). Citatet illustrerer således, at videre engagement hænger sammen med gode erfaringer og følelser; følelser af tilknytning til en klub og lyst til at deltage i idræts- og foreningslivet Mentorer, løn og netværk De interviewede deltagere fremhæver, at i forhold til deltagergruppens videre engagement ser de en stor forskel mellem deltagere, som har været foreningsvante inden Sporttrackforløbet, og de som ikke tidligere har været aktive og forankret i en forening. Informanterne i de kvalitative interviews (som alle har været idræts- og foreningsaktive forud for kurserne og må betegnes som ressourcestærke unge) fremhæver, at der er behov for meget stor støtte til de kursister, som ikke er foreningsvante. Det er måske et for stort skridt for disse at indgå i den praktikmulighed, som Sporttrack har oprettet; ikke alene er de uvante med idræts- og foreningslivet, de er også uvante med at skulle stå i en situation, hvor de skal arrangere eller undervise i noget. Dertil kommer, at specielt de yngste deltagere lever et ungdomsliv, som ikke umiddelbart kan forenes med den forpligtelse og kontinuitet, der ligger i at påtage sig en praktikplads. Og det er ikke nok at sige, at der er praktikpladser eller hvad der er, fordi vi ved, os tre drenge har været 15 år engang. Dét at du får at vide, at der er en praktikplads til dig, det holder dig ikke fast. Du har så meget krudt i røven, så du har brug for en eller anden der kan fortælle dig at sådan og sådan og sådan og sådan, forløbet er sådan. Det er derfor der er lærere i en folkeskole. Du kan ikke bare smide unge mennesker i en folkeskole eller forening og sige that s it. (Mand 24 år, Aarhus V). På spørgsmålet om, hvad det så er for en støtte specielt de foreningsuvante unge har brug for, siger deltagerne, at det er en mentor frem for en autoritær person. En anden person kalder det en aflaster og vejleder (mand 23 år, Viby J). Udpegningen af behovet for flere mentorer i socialt udsatte områder hænger sammen med et andet ønske; nemlig om økonomisk støtte. 15

16 Informanterne er alle ideelt set tilhængere af frivilligt arbejde og mener, at foreningsarbejde skal være båret af engagement. Samtidig fremhæver de, at de ikke har mulighed for at engagere sig videre i idrætsog foreningsarbejde, hvis de ikke kan få økonomisk støtte eller løn for deres indsats. Og hvis man har tid til det, så er det fint, hvis man ikke har tid, jeg er fuldtidsstuderende også, og jeg har et studie jeg skal passe, jeg skal arbejde ved siden af også. Og det er helt klart, hvis jeg blev lønnet, så kunne jeg have fortsat uden problemer, fordi så kan jeg stoppe mit arbejde i stedet. (Mand 20 år, Viby J). Hvis idræts- og foreningsengagementet kan blive et fritidsarbejde, ser de unge under uddannelse sig i stand til at fortsætte. Ønsket om lønnet instruktørarbejde såvel som ønsket om en mentor, der især kan støtte foreningsuvante unge, peger alt sammen frem mod en diskussion af behovet for en professionalisering af foreningslivet i de socialt udsatte områder. En udvikling, der bliver behandlet nærmere i afsnit 5.3. Et tredje ønske fra kursisterne er, at der etableres et netværk til at holde kontakten ved lige mellem de, som har gennemført uddannelsen. Flere af informanterne peger på, at det de først og fremmest har fået ud af at deltage i kurset ikke så meget er undervisningsmetoder og viden om foreningers opbygning m.v., men derimod et netværk; bekendtskaber med unge i andre socialt udsatte boligområder og bekendtskaber med idræts- og foreningsrepræsentanter. I forlængelse af Peerleaderkurserne er der blevet etableret en forening med navnet Håbet, som har været et forsøg på at organisere de, som har deltaget i Sporttrack. Imidlertid oplever kursisterne nu, at denne forening ikke har fået igangsat nogen aktiviteter, og det dermed er svært at holde netværket ved lige. Evalueringen viser altså, at i forhold til kursisternes videre engagement i idræts- og foreningslivet ytres der ønsker om mentorer, økonomisk støtte og opretholdelse af netværket fra Sporttrack. Inden en nærmere diskussion af nye relevante indsatser følger den anden og tredje del af analysen, som sætter fokus på henholdsvis, hvorvidt målene er blevet indfriet for projektet Sporttrack, samt hvordan samarbejdet i partnerskabet har fungeret. 16

17 4. Målindfrielse En central del af evalueringen er at vurdere, hvorvidt projektet har indfriet sine mål. Med baggrund i den opstillede programteori vil der være tre temaer i denne evaluering af målindfrielse: 1. hvorvidt projektet har nået sit mål om at uddanne ledere og trænere, 2. hvorvidt projektet har nået målet om at fremme integrationen af unge og borgere med anden etnisk baggrund end dansk, og 3. hvorvidt det lokale foreningsliv er blevet styrket gennem indsatsen. 4.1 Uddannelse af ledere og trænere Et første centralt mål for projekt Sporttrack er: at udvikle trænere og ledere til de lokale foreninger. Andetsteds i materialet om Sporttrack er målet noget blødere formuleret ved, at man vil: styrke den enkeltes interesse og viden om foreningsliv, idræt og udvikling af samfund og lokalområder. Ved det første fokusgruppeinterview med styregruppen blev det præciseret, at det oprindelige mål for projektet var at uddanne ledere og trænere, men gennem projektforløbet var det sekundære mål; nemlig blot at skabe interesse og viden hos kursisterne, blevet mere og mere centralt. Det skyldtes, at Sporttracks medarbejdere havde erkendt, at det kun var ganske få af kursisterne, der siden kom til at fungere som ledere og trænere i de lokale foreninger. De kursister der efterfølgende påtog sig opgaver i foreninger foretrak afgrænsede og kollektive opgaver eksempelvis som hjælpere ved særarrangementer, events, ferieaktiviteter m.v. I fokusgruppeinterviewet med de daglige medarbejdere viser materialet, at der er sket en ændring i rekrutteringen af målgruppen undervejs i projektet. Den oprindelige ide var, at deltagerne til uddannelsen skulle rekrutteres gennem foreninger og skoler, men efterhånden blev det i højere grad boligsociale medarbejdere, som rekrutterede deltagere til Peerleaderkurserne. Det hjalp Sporttrack med hurtigt at nå sine kvantitative mål om at rekruttere 120 unge til uddannelsen, men bevirkede også, at Sporttrack fik en anden deltagergruppe end oprindelig påtænkt. Nemlig en gruppe af unge, som ikke nødvendigvis havde baggrund i idrætsforeninger og dermed ikke var målrettet mod at fungere som foreningsledere og trænere efter kurset. De boligsociale medarbejdere har derimod hjulpet med at få fat i en målgruppe, der kan betegnes som socialt udsatte unge, som flere af partnerne i projektet, blandt andet DGI Østjylland og Idrætssamvirket, ellers vil have svært ved at få fat i. Denne ændring af målgruppen kan umiddelbart ses som en bevægelse væk fra projektets forankring i de lokale foreninger. At denne ændring alligevel ikke har afstedkommet stor diskussion i styregruppen og 17

18 fra DGI Østjyllands bagland, kan skyldes, at uddannelses- og dannelsesprojektet altid har været sammenhængende i den folkelige idrætsbevægelse (Agergaard 2005). DGI ønsker således ikke alene at uddanne, men også at danne de unge, som deltager i deres tilbud. Det ligger således ikke DGI fjernt at forfølge et ideal om at forvandle socialt udsatte unge til rollemodeller for andre unge. Denne ændring hen imod en mere social udsat målgruppe hænger også sammen med, at DGI Østjylland her indgår i et partnerskab med institutioner som Det Boligsociale Fællessekretariat og Aarhus Kommune, hvis mål afviger fra det rent idrætslige. Opsummerende viser fokusgruppeinterviewene således, at indfrielsen af målet om at uddanne frivillige ledere og trænere har været begrænset, men samtidig er der i styregruppen og blandt medarbejderne enighed om, at det langt fra gør projektet til en fiasko. Det skyldes, at man i stedet oplever at have oplyst og skabt interesse hos en række kursister for idræts- og foreningslivet. Det er endnu ukendt, hvilken langsigtet effekt projektet Sporttrack har haft ved at skabe en interesse der eventuelt senere kan bidrage til kursisternes engagement i foreningslivet Barrierer: ung alder, lille efterspørgsel og foreningsuvant idrætsbaggrund Hvilke barrierer har der så været i forhold til at nå dette mål om at udvikle ledere og trænere. Først og fremmest bliver der peget på, at en del af deltagergruppen har været for unge: Nogen er for unge, de kan godt gennemføre uddannelsen, men de har så ikke kunnet magte opgaven efterfølgende. (Hans Henrik Lamp, Aarhus Kommune) Det er således opgaven i at virke som leder eller træner i en idrætsforening, der vurderes at være for overvældende for en stor del af deltagerne (jf. status som viste, at langt størstedelen af deltagerne er under 20 år). En anden barriere har været, at der tilsyneladende ikke blandt unge i området har været målrettet efterspørgsel efter at erhverve sig de kompetencer, som Sporttrack kurserne har givet adgang til: Og det er klart, at det at indgå i en forening og bruge sin kompetence der, der er langt dertil. De kommer ikke og siger, jeg har brug for nogle kompetencer, som det her kursus kan bidrage til. Og det er lige på vejen til, at jeg bliver flyvefærdig og klar til at være et rigtigt godt frivilligt medlem i en forening, den jeg kommer fra. (Jens Møller, Det Boligsociale Fællessekretariat) 18

19 Den manglende efterspørgsel hænger også sammen med, at det er de færreste af deltagerne, som har haft baggrund i en specifik idrætsforening inden kurset som aktive eller endda som instruktører. I opbygningen af Peer 1, 2 og 3 har der imidlertid ligget en forventning om, at deltagerne inden kurset allerede har haft erfaring fra at indgå i sammenhænge, hvor der er blevet givet idrætsundervisning. Vi har nok haft en forventning om, at de havde en eller anden vis faglighed. Altså en vis idrætsfaglighed. At når man har spillet fodbold hele sit liv, så har man alligevel gennemgået nogle forskellige træningsmetoder. Men den faglighed har de ikke. De har ikke den baggrund som danske unge ville have for at blive trænere og ledere, fordi de har ikke rollemodeller. Når nogen af dem har spillet fodbold, så har de bare gjort det på multibanerne. (Marlene Bjerre, DGI Østjylland) Som nævnt ovenfor har der altså vist sig en (tredje) barriere ved, at deltagerne ikke i så høj grad, som forventet har observeret andre undervise i idræt. Det betyder dog ikke, at de ikke har dyrket idræt. En kvantitativ undersøgelse blandt årige i Aarhus Vest området underbygger netop observationen ovenfor om, at etnisk minoritetsunge ofte dyrker uorganiseret idræt, og at den klart foretrukne aktivitet er fodbold (Agergaard 2008). Deltagernes interesse for en specifik idræt kan fremstå som en modsætning til Sporttrack projektet, der som udgangspunkt har været tænkt som et alment projekt til at uddanne (og danne) ledere og trænere til foreningsarbejde i bred forstand. Som det følgende citat antyder, så har det almene haft mindre interesse for de unge, der snarere orienterer sig mod det idrætsspecifikke; særligt fodboldsporten. Og hvis idealfeltet er at spille fodbold, og have nogle idoler og have sådanne ting, jamen så er det det felt jeg også arbejder inden i, i det idealfelt. Men hvis vi så putter en hel masse på som ikke handler om idealfeltet, så er det ikke sikkert, at det siver ind, kan man sige. (Henrik Stampe, Idrætssamvirket) Det er ikke kun deltagernes fodboldinteresse, men i hele taget mange af de interesser, som optager unge i deres hverdagsliv, der ser ud til at udgøre en udfordring i forhold til at skabe interesse for lederuddannelse. Således fremstår kursisternes unge alder, interesser (og dermed manglende efterspørgsel på Sporttrack kompetencerne), samt foreningsuvante baggrund som betragtelige udfordringer for at kunne indfri målet om at uddanne foreningsledere og trænere Potentialer: interesse, personlig udvikling og netværk Selv om et fåtal af kursisterne er blevet foreningsledere og trænere efter kurset, så er der også succeshistorier, der viser, at Sporttrack har bidraget til netop dette. Nogle af deltagerne har efter 19

20 uddannelsesforløbene været engagerede i at oprette nye foreninger, som udbyder lige netop de aktiviteter, som interesser dem. Et andet potentiale er, at lederuddannelsen kan bidrage til kursisternes personlige udvikling. Omfanget af denne udvikling er svær at opgøre, men den personlige udvikling er et aspekt, som de interviewede deltagere generelt fremhæver. Endnu et potentiale er netværksdannelsen. Kursisterne giver udtryk for, at lederuddannelsen har givet dem et netværk med relationer til andre etniske minoritetsunge såvel som til etnisk danske idræts- og foreningsrepræsentanter. Dette netværk kan blive afgørende på længere sigt for målet om, at kursisterne kommer til at fungere som foreningsledere og trænere. For at fastholde dette potentiale eller gøre det realistisk kræver det dog, at de forholdsvis svage netværksforbindelser mellem kursusdeltagere, instruktører fra DGI og foreningsrepræsentanter holdes ved lige og udbygges. Der findes altså stadig potentiale for at indfri målet om at uddanne ledere og trænere, i højere grad end det er opnået under projektperioden. 4.2 Integration Et andet af målene for indsatsen (som er identificeret som centralt i programteorien) er: At fremme integrationen af unge og borgere med anden etnisk baggrund end dansk i samfundet. (Sporttrack 2010). Forudsætningerne for at evaluere, hvorvidt Sporttrack har indfriet det mål, er en definition af, hvordan samarbejdspartnere forstår integrationsbegrebet. Dette har bl.a. resulteret i en længere diskussion ved det første fokusgruppeinterview med styregruppen. Opsummerende søger samarbejdspartnere: 1. at engagere kursisterne i det etnisk danske foreningsliv, 2. at skabe møder mellem forskellige etniske grupper og boligområder, og 3. at styrke etniske minoritetsunge i deres eget netværk. Analytisk set er forståelsen af integration altså sammensat her, så der både er elementer af såvel assimilation, pluralisme som segregation til stede (begreberne uddybes nedenfor, se desuden Krag 2007). Hvorvidt målet om integration er nået bliver således en vurdering af, hvordan disse tre integrationsformer er kommet til udtryk gennem Sporttracks aktiviteter. Først og fremmest er det samarbejdspartnernes mål at fremme etniske minoritetsunges assimilation til det foreningsliv, der fremstår som noget særligt dansk. Assimilation betyder således, at man anser den 20