Sporttrack. Evaluering af projekt for lederuddannelse af etniske minoritetsunge til det aarhusianske idræts- og foreningsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sporttrack. Evaluering af projekt for lederuddannelse af etniske minoritetsunge til det aarhusianske idræts- og foreningsliv"

Transkript

1 Sporttrack Evaluering af projekt for lederuddannelse af etniske minoritetsunge til det aarhusianske idræts- og foreningsliv Februar 2011 Sine Agergaard Annette Michelsen la Cour

2 Sporttrack Evaluering af projekt for lederuddannelse af etniske minoritetsunge til det aarhusianske idræts og foreningsliv Sine Agergaard & Annette Michelsen la Cour Institut for Idræt Københavns Universitet 2011

3 Indhold Del I: Baggrund og metode Indledning Om Sporttrack Evalueringsopgave Evalueringsdesign og metode Virkningsevaluering Programteori Fokusgruppeinterview som evalueringsmetode Indsamlet materiale... 9 Del II: Analyse Status over deltagere Lederuddannelse Medborgerkurser Videre engagement; ønsker og støtte Mentorer, løn og netværk Målindfrielse Uddannelse af ledere og trænere Barrierer: ung alder, lille efterspørgsel og foreningsuvant idrætsbaggrund Potentialer: interesse, personlig udvikling og netværk Integration Barrierer: foreninger som ensartede fællesskaber Potentialer: Sporttrack som integrationen Styrket lokalt foreningsliv? Barrierer: manglende ressourcer og ejerskab Potentialer: foreningstilknytning

4 5. Partnerskabet bag Sporttrack Problemstillinger...29 Del III: Konklusion og anbefalinger Opsamling og konklusion Nye relevante indsatser Fremtidige partnerskabsprojekter...34 Litteraturliste

5 Del I: Baggrund og metode 1. Indledning 1.1 Om Sporttrack Projektet Sporttrack er baseret i et samarbejde mellem DGI Østjylland, Det Boligsociale Fællessekretariat, Idrætssamvirket Aarhus og Aarhus Kommune. Projektet er finansieret med kr. af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt kr. fra Landsbyggefonden. Dertil kommer de dele, som de forskellige partnere har i projektet: Aarhus Kommune har bidraget med en halvtidsstilling svarende til kr. og kr. fra rammen for mindre initiativer, DGI har bidraget med kr., og Idrætssamvirket med kr. Sporttrack har siden starten i august 2008 kørt uddannelsesforløb i form af kurser i en række socialt udsatte boligområder i Aarhus: Bispehaven, Gellerup, Herredsvang, Toveshøj, Tilst, Trige og Viby Syd. Kurserne har bestået af to forskellige forløb, rettet mod to forskellige målgrupper. Begge har været gratis for deltagerne. Den ene type kursus er lederuddannelseskurser, der har været rettet mod årige. Indholdsmæssigt har kurset fokuseret på deltagernes personlige udvikling, viden om idræt og foreningsliv og kendskab til undervisningsteknikker m.v. Lederuddannelsen er opdelt i tre kurser: "Peerleader 1, 2 og 3. Hvert modul er typisk blevet afviklet over en hverdagsaften og et efterfølgende heldagsforløb i en weekend. Målet med lederuddannelsen er: at udvikle trænere og ledere til de lokale foreninger samt etablere grundige og forpligtende samarbejdsrelationer mellem unge og foreninger. (Sporttrack 2010). For at etablere et samarbejde mellem kursister og de lokale foreninger, der er tænkt som aftagere af de kommende idrætsledere, er der efter kursusforløbet indlagt en praktikordning. Den anden type kursus har været såkaldte medborgerkurser, som er for personer over 18 år og hvis formål er at give forældre og andre interesserede kendskab til foreningslivet. På medborgerkurset er der blevet undervist i struktur, ledelse, organisering og tilskudsmuligheder for lokale foreninger. Ideen er således, at disse kurser skal kunne give personer (i socialt udsatte boligområder) kendskab til foreningsorganisering og dermed bidrage til aktiviteter i lokalområderne: Målet med medborgerkurserne er at understøtte foreningsaktiviteter i lokalområderne i samarbejde med lokale aktører. (Sporttrack 2010). 5

6 Både lederuddannelsen og medborgerkurserne henvender sig særligt til beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Projektet Sporttrack ser det således som deres overordnede formål: at fremme integrationen af unge og borgere med anden etnisk baggrund end dansk i samfundet såvel som at styrke det frivillige foreningsliv. (Sporttrack 2010). Forud for afslutningen af projektet pr. 31/ besluttede styregruppen at udbyde en ekstern evaluering af projektet. Evalueringsopgaven blev tildelt et mindre evalueringsteam ved Institut for Idræt, Københavns Universitet, bestående af videnskabelig assistent Rikke Lambertz-Nilssen Hjort, ph.d.-studerende Annette Michelsen la Cour og lektor Sine Agergaard. De to sidstnævnte har været de primære personer på denne evaluering, som blev foretaget i de sidste måneder af Evalueringsopgave I kravspecifikationen for evalueringen af Sporttrack fremgår det, at: Evalueringen skal som minimum indeholde: I hvilket omfang projektet har nået sine mål Hvad status er på de unge, der har været på lederuddannelsen, og her ud fra give bud på, hvordan de kan støttes, og hvad de kan bidrage med i det århusianske fritidsliv: Hvad ønsker de? Hvad er de klar til? Identifikation af problemstillinger i projektet og identifikation af faktorer, som har været fremmende i forhold til at opnå projektets formål. På baggrund af disse identifikationer skal evalueringen give forslag til nye relevante indsatser. Hvorledes har partnerskabet bag Sporttrack fungeret? Hvad skal vi være opmærksomme på ved fremtidige partnerskabsprojekter? (Sporttrack 2010) På baggrund af denne kravspecifikation sættes der i evalueringen fokus på tre centrale elementer: 1. status over de der har gennemført kurserne, samt deres ønsker og videre engagement, 2. projektets målindfrielse og 3. partnerskabets samarbejde. Hertil vil evalueringen behandle, hvilke problemstillinger og fremmende faktorer, (barrierer og potentialer) der har vist sig undervejs i processen, og hvad der fremadrettet er relevant for nye indsatser og partnerskabsprojekter. 6

7 2. Evalueringsdesign og metode 2.1 Virkningsevaluering For at undersøge, hvorvidt projektet har indfriet sine mål (samt at identificere eventuelle problemstillinger der er opstået derved), er der valgt et virkningsevalueringsdesign. Virkningsevaluering afdækker nemlig ikke kun, hvorvidt målet for projektet opnås, men også hvordan processen (og samarbejdet) undervejs har haft betydning for projektets effekt (Krogstrup 2006). Udgangspunktet for virkningsevaluering er at klarlægge de givne forestillinger om, hvorfor og hvordan en given indsats vil virke. Disse forestillinger kaldes en programteori og identificerer hvilke elementer, der er medvirkende til, at indsatsen (her projektet Sporttrack) har nået sine mål. 2.2 Programteori Figur 1: Programteori for evalueringen af Sporttrack Ovenstående figur viser de forestillinger, som på baggrund af forskellige beskrivelser af Sporttrack og interviews med styregruppen fremstår som de centrale elementer i projektet. Skematisk illustrerer pilene de ting, som man søger opnået undervejs i projektet på vej mod målindfrielsen. 7

8 2.3 Fokusgruppeinterview som evalueringsmetode For at indsamle information om, hvordan det er gået med de forestillinger, der ligger bag projektet Sporttrack, findes der et væld af metoder. I denne forholdsvis korte evalueringsperiode er der fortrinsvis benyttet fokusgruppeinterviews. Fokusgruppeinterviewet har nemlig mulighed for at samle en række deltagere med henblik på at afsøge et afgrænset emne (for mere om metoden se bl.a. Launsø & Rieper 2005, Halkier 2003). Til forskel fra et enkeltinterview kan der i fokusgruppeinterviewet foregå en interaktion mellem de forskellige deltagere. Det gør, at forskeren får mulighed for at se forskellige synspunkter i spil, samt får afprøvet, hvilke af disse der gennem interviewet fremstår som mest valide. Fokusgruppeinterviewets styrker er således: Hurtig indsamling af materiale fra flere personer Interaktion i gruppe stimulerer til nuancer i udsagn og virker som kontrol på oplysninger Møde og samtaleformen vil for mange forekomme som hverdagslig interaktion Svaghederne er derimod: Et begrænset antal spørgsmål kan nås at blive besvaret Det kan være vanskeligt at styre interviewets udvikling Gruppeinterviewet giver ikke indsigt i de enkelte deltageres hverdage og baggrunde For at reducere disse svagheder er interviewet typisk blevet startet med, at de forskellige deltagere har fortalt om deres baggrunde. I de tilfælde, hvor informanternes berøring med Sporttrack har været meget forskellige fra hinanden, har det været vanskeligt at skabe en god interaktion omkring emnet. Ikke desto mindre har fokusgruppeinterviewene generelt bidraget til, at centrale forestillinger er blevet debatteret, og nye erkendelser er kommet frem i lyset. Fokusgruppeinterviewet har således i vid udstrækning fungeret som en god evalueringsmetode. Det har dog været en stor udfordring at få de forskellige deltagere til at møde frem på samme tidspunkt og sted. Særligt vanskeligt har det været at rekruttere de yngste og måske også de mindst engagerede kursister til fokusgruppeinterviewene. Ligesom det har været mere vanskeligt at rekruttere kvindelige end mandlige 8

9 informanter. Desuden ligger afviklingen af nogle af kurserne to år tilbage, så især medborgerkursister ikke selv har kunnet huske, at de har deltaget i et kursus under Sporttrack eller også har de ikke forbundet det, de har deltaget i, med Sporttrack. Det er således kun efter mange forsøg lykkedes at rekruttere tre medborgerkursister som informanter. Med disse kursister og enkelte foreningsrepræsentanter er der blevet gennemført telefoninterviews for at få det ønskede materiale indsamlet. 2.4 Indsamlet materiale Der er gennemført i alt 5 fokusgruppeinterview, alle med 4-5 deltagere, og 6 telefoninterviews med enkeltpersoner. Telefoninterviewene har været af varierende længde fra et kvarter til en halv times varighed, mens fokusgruppeinterviewene har varet omkring 1 time. Ingen af de involverede informanter har ønsket anonymitet, og det vil da også være vanskeligt at anonymisere informanterne; særligt medlemmer af styregruppen. Nedenfor følger en grafisk opsummering af det indsamlede materiale, hvilke temaer der er behandlet i de forskellige interviews, og hvem som har udført dem. 9

10 Tabel 1: Oversigt over indsamlet information i forbindelse med evalueringen af Sporttrack Deltagere: Temaer: Interviewer(e) 1.fokusgrp Styregruppe: Marlene Bjerre, DGI Østjylland Jens Møller, Det Boligsociale Fællessekretariat Henrik Stampe, Idrætssamvirket Hans Henrik Lamp, Aarhus Kommune Trine B. Larsen, projektleder Præcision af mål samt vurdering af barrierer og potentialer for målindfrielse. *SA 2. fokusgrp Kursister fra lederuddannelsen: Kvinde 23 år fra Brabrand Mand 24 år fra Aarhus V Mand 20 år fra Viby S Mand 23 år fra Viby S 3. fokusgrp Medarbejdere: Tidligere og nuværende projektleder Kommunal halvtidsansat konsulent og barselsvikar Boligsocial medarbejder 4. fokusgrp Foreningsrepræsentanter: 1 fra Brabrand 1 fra Aarhus Vest 2 fra nyetableret forening 5. fokusgrp Styregruppe (se ovenfor undtagen repræsentant fra Aarhus Kommune) Oplevelser af uddannelsesforløb og ønsker og parathed til videre engagement i lokalt foreningsliv. Barrierer og potentialer for målindfrielse. Barrierer og potentialer for målindfrielse. Daglige oplevelser af samarbejdet og partnerskabet Oplevelser af eventuelle praktikforløb. Barrierer og potentialer for målindfrielse. Partnerskabet; samarbejdet og fremadrettede muligheder SA og **AMC AMC, SA og ***RLH AMC og RLH AMC og SA Tlf.interview Foreningsrepræsentanter: 1 fra Aarhus Vest 1 fra Aarhus N 1 fra Viby Oplevelser af eventuelle praktikforløb. Barrierer og potentialer for målindfrielse. SA Tlf.interview Medborgerkursister: Kvinde fra Brabrand Mand fra Aarhus Vest Mand fra Tilst Oplevelser af uddannelsesforløb og ønsker og parathed til videre engagement i lokalt foreningsliv. Barrierer og potentialer for målindfrielse. *SA: Sine Agergaard, **AMC: Annette Michelsen la Cour, ***RLH: Rikke Lambertz-Nilssen Hjort AMC og RLH Udover fokusgruppeinterviews indgår de foreliggende dokumenter om Sporttrack (halvårs- og statusrapporter, opgørelser over kursusdeltagere og lignende) som baggrundsmateriale for evalueringen. Dertil kommer kvantitativ data (fortrinsvis fra et excel-ark over deltagere på lederuddannelsen og deltagerlister fra medborgerkurser), der har bidraget til at etablere et overblik over deltagerne i projektet. 10

11 Del II: Analyse 3. Status over deltagere Som et grundlæggende element i evalueringen ønskes, der er en status over de, som har gennemført uddannelsesforløbene og viden, om hvad kursisterne har af ønsker, og hvordan de kan støttes i deres videre engagement i det aarhusianske idræts- og fritidsliv. Statusopgørelsen vil være baseret på de informationer, der er blevet stillet til rådighed, hvilket gør, at der er manglende oplysninger blandt andet om alder i datasættet. I det følgende afsnit inddrages også materiale fra de kvalitative interviews med det formål at søge ned i centrale forhold i kursisternes ønsker og videre engagement. 3.1 Lederuddannelse Lederuddannelsesforløbet har været den største aktivitet for Sporttrack, idet ikke færre end 222 har gennemført et eller flere kurser i forløbet, der kaldes Peer 1, 2 og 3 (herom senere). 125; dvs. 56% af deltagerne er mænd, mens 44% er kvinder. Rekrutteringen af kvinder til dette projekt synes således ikke at være et problem i modsætning til mange andre integrationsprojekter (Agergaard 2008). Tabel 2: Køn og alder for deltagere på lederuddannelsen Alder: Ikke angivet Total K M Total Gennemsnitsalderen for kvinderne er 18,2 år og for mænd 18,3 år, hvilket dog er behæftet med nogen usikkerhed, da der mangler oplysninger om alder fra en række af deltagerne. Ud fra de foreliggende data og interviews med nogle af de, der har gennemført uddannelsen, er billedet, at deltagergruppen har været relativ ung med kun enkelte deltagere over 20 år. For nogle af de ældste kursister har kurset forekommet dem for grundlæggende og koblet til et meget ungt image. De interviewede kursister foreslår derfor, at uddannelsesaktiviteterne aldersinddeles, så der er separate tilbud for deltagere henholdsvis over og under 20 år. 11

12 Gennem deltagernes postnumre fremstår der et billede af, at langt de fleste deltagere kommer fra Brabrand og Aarhus V området; nemlig henholdsvis 36% (81) og 30% (60), mens Viby og Tilst har mindre grupper af deltagere respektive 9% (21) og 6% (14). Tabel 3: Boligområder og køn for deltagere på lederuddannelsen Bolig-område Aarhus C Aarhus N Aarhus V Brabrand Risskov Viby J Tranbjerg Beder Trige Tilst Harlev Galten Sabro Lystrup Hornslet Randers NØ Ørsted Spentrup Børkop Total K M Total Som allerede nævnt har uddannelsesforløbet været opbygget med Peerleaderkursus 1,2 og 3. Der er markant flest, som kun har gennemført Peerleader 1 uddannelsen; nemlig 54% (119 af 222), mens 18% har gennemført Peerleader 1+2 (og stoppet derefter), og 26% har gennemført alle tre kurser. I forhold til kontinuiteten mellem kurserne er de mest dominerende tendenser således, at over halvdelen af deltagerne kun har gennemført det første kursus, mens der af de resterende er flest, som har gennemført alle kurser. Tabel 4: Antal deltagere fordelt på køn og sammensætning af kurser Kurser: Peer 1 Peer 1+2 Peer Peer 1+3 Peer 2 Peer 3 Total K M Total Kønsfordelingen på de tre uddannelsesforløb er relativt ens, dog med flere mænd end kvinder på den sidste del af uddannelsen. 12

13 Efter uddannelsesforløbet har Sporttrack forsøgt at etablere en praktikaftale mellem kursisterne og en lokalforening. Det er der 12% (27), som har benyttet sig af dog med den fordeling, at lidt flere kvinder end mænd har benyttet sig af praktikaftalen. Tabel 5: Antal deltagere (opdelt i mænd og kvinder) i praktik Praktik: Ja Nej Total K M Total Medborgerkurser Den anden uddannelsestype har været medborgerkurser, som der har været gennemført 10 af. Det viser sig, at Sporttrack undervejs i forløbet har redefineret kurset, så de udover de 5 deciderede medborgerkurser om struktur, ledelse, organisering og tilskudsmuligheder for lokale foreninger, har afviklet 2 kurser i foreningsforståelse for forældre, samt 3 foreningsudviklingskurser. Der er bl.a. afholdt kurser med nogle af de nystartede foreninger, som er fulgt i kølvandet på Sporttrack. Tabel 6: Antal deltagere fordelt på køn og typer af kurser Medborgerkurser Forældrekurser Foreningsudviklings kurser Total Mænd (antal) Kvinder (antal) Total Det samlede antal kursister på medborgerkurser er 110, hvoraf 24 er gengangere. Det vil sige, at flere af kurserne er gennemført i den samme forening og med de samme deltagere. Kønsfordelingen på medborgerkurserne er henholdsvis 54 mænd og 56 kvinder, hvormed kvinder igen er ligeligt repræsenteret her. Postnumre for deltagerne på medborgerkurserne viser, at det igen er Brabrand, Viby og Aarhus V, der er de tre primære boligområder. Det giver en indikation af, at kursisterne primært er hjemmehørende i eller tæt på nogle af de mest centrale socialt udsatte boligområder i Aarhus: Gellerup 13

14 og Toveshøj har postnummer pr. Brabrand, mens Bispehaven, Herredsvang og Frydenlund hører under Aarhus V, og Rosenhøj eller Viby Syd kvarteret er at finde under Viby J. Tabel 7: Procentdel af medborgerkursister fra forskellige boligområder Bolig-område Brabrand Viby J Aarhus V Tilst Risskov Åbyhøj Aarhus C Aarhus N Sabro Antal kursister i procent 42% 26% 18% 5% 3% 2% 2% 1% 1% Opsummerende viser statusopgørelsen, at lederuddannelsen klart har været den største aktivitet under Sporttrack, og at der sammenlagt er ikke mindre end 332 kursister, som har gennemført de to uddannelsestyper, dog med en del gengangere på medborgerkurserne. Bemærkelsesværdigt er det, at mænd og kvinder er ligeligt repræsenteret blandt kursisterne, og at det er lykkes at rekruttere deltagere fra nogle af de væsentligste socialt udsatte boligområder i Aarhus. 3.3 Videre engagement; ønsker og støtte Gennem de kvalitative interviews med kursister fra de to uddannelsestyper har det været målet at få et indblik i, hvilke ønsker de har for deres videre engagement i det aarhusianske idræts- og fritidsliv, og hvilken støtte de har brug for. Allerførst er det vigtigt at bemærke, at langt fra alle, som har gennemført lederuddannelse og medborgerkurser, har planer om fortsat at være engageret i idræts- og fritidslivet. I betragtning af, hvor vanskeligt det har været at rekruttere deltagere til interviews og tilbagemeldingerne derfra, fremstår en relativ stor del af kursisterne som ubekendte med (eller uinteresserede i) det langsigtede mål for Sporttrack. I forhold til kursisternes videre engagement kan det også have betydning, at deltagergruppen er i en alder, hvor de endnu ikke er etablerede, men stadig flytter og ændrer deres hverdag efter job, uddannelse, familie m.v. I evalueringen har der været fokus på, hvilken indflydelse det selv at stifte familie kan have for deltagernes engagement. De af informanterne, som har helt små børn, fremhæver, at deres børn har første prioritet, men de udtaler samtidig, at familieliv og foreningsliv ikke nødvendigvis udelukker hinanden; heller ikke for piger og kvinder, om end tilgangen til idræt og foreningsaktivitet varierer meget indenfor den sammensatte gruppe af etniske minoritetskvinder. Ifølge info- 14

15 rmanterne er det afgørende for deres videre engagement først og fremmest, hvorvidt de er opvokset med idræts- og foreningsliv (herunder med forældre som selv har været engageret), og om de føler tilknytning til en specifik klub og/eller aktivitet. Hvis man har gode erfaringer, og man godt kan lide det, og det er en god klub man er i, eller en god forening, så tror jeg helt sikkert, at man har lyst til at fortsætte. Men hvis det er en forening som man måske ikke har så meget lyst til at fortsætte i alligevel, så vil man nok holde op, om man får familie eller ej. (Kvinde 23 år, Brabrand). Citatet illustrerer således, at videre engagement hænger sammen med gode erfaringer og følelser; følelser af tilknytning til en klub og lyst til at deltage i idræts- og foreningslivet Mentorer, løn og netværk De interviewede deltagere fremhæver, at i forhold til deltagergruppens videre engagement ser de en stor forskel mellem deltagere, som har været foreningsvante inden Sporttrackforløbet, og de som ikke tidligere har været aktive og forankret i en forening. Informanterne i de kvalitative interviews (som alle har været idræts- og foreningsaktive forud for kurserne og må betegnes som ressourcestærke unge) fremhæver, at der er behov for meget stor støtte til de kursister, som ikke er foreningsvante. Det er måske et for stort skridt for disse at indgå i den praktikmulighed, som Sporttrack har oprettet; ikke alene er de uvante med idræts- og foreningslivet, de er også uvante med at skulle stå i en situation, hvor de skal arrangere eller undervise i noget. Dertil kommer, at specielt de yngste deltagere lever et ungdomsliv, som ikke umiddelbart kan forenes med den forpligtelse og kontinuitet, der ligger i at påtage sig en praktikplads. Og det er ikke nok at sige, at der er praktikpladser eller hvad der er, fordi vi ved, os tre drenge har været 15 år engang. Dét at du får at vide, at der er en praktikplads til dig, det holder dig ikke fast. Du har så meget krudt i røven, så du har brug for en eller anden der kan fortælle dig at sådan og sådan og sådan og sådan, forløbet er sådan. Det er derfor der er lærere i en folkeskole. Du kan ikke bare smide unge mennesker i en folkeskole eller forening og sige that s it. (Mand 24 år, Aarhus V). På spørgsmålet om, hvad det så er for en støtte specielt de foreningsuvante unge har brug for, siger deltagerne, at det er en mentor frem for en autoritær person. En anden person kalder det en aflaster og vejleder (mand 23 år, Viby J). Udpegningen af behovet for flere mentorer i socialt udsatte områder hænger sammen med et andet ønske; nemlig om økonomisk støtte. 15

16 Informanterne er alle ideelt set tilhængere af frivilligt arbejde og mener, at foreningsarbejde skal være båret af engagement. Samtidig fremhæver de, at de ikke har mulighed for at engagere sig videre i idrætsog foreningsarbejde, hvis de ikke kan få økonomisk støtte eller løn for deres indsats. Og hvis man har tid til det, så er det fint, hvis man ikke har tid, jeg er fuldtidsstuderende også, og jeg har et studie jeg skal passe, jeg skal arbejde ved siden af også. Og det er helt klart, hvis jeg blev lønnet, så kunne jeg have fortsat uden problemer, fordi så kan jeg stoppe mit arbejde i stedet. (Mand 20 år, Viby J). Hvis idræts- og foreningsengagementet kan blive et fritidsarbejde, ser de unge under uddannelse sig i stand til at fortsætte. Ønsket om lønnet instruktørarbejde såvel som ønsket om en mentor, der især kan støtte foreningsuvante unge, peger alt sammen frem mod en diskussion af behovet for en professionalisering af foreningslivet i de socialt udsatte områder. En udvikling, der bliver behandlet nærmere i afsnit 5.3. Et tredje ønske fra kursisterne er, at der etableres et netværk til at holde kontakten ved lige mellem de, som har gennemført uddannelsen. Flere af informanterne peger på, at det de først og fremmest har fået ud af at deltage i kurset ikke så meget er undervisningsmetoder og viden om foreningers opbygning m.v., men derimod et netværk; bekendtskaber med unge i andre socialt udsatte boligområder og bekendtskaber med idræts- og foreningsrepræsentanter. I forlængelse af Peerleaderkurserne er der blevet etableret en forening med navnet Håbet, som har været et forsøg på at organisere de, som har deltaget i Sporttrack. Imidlertid oplever kursisterne nu, at denne forening ikke har fået igangsat nogen aktiviteter, og det dermed er svært at holde netværket ved lige. Evalueringen viser altså, at i forhold til kursisternes videre engagement i idræts- og foreningslivet ytres der ønsker om mentorer, økonomisk støtte og opretholdelse af netværket fra Sporttrack. Inden en nærmere diskussion af nye relevante indsatser følger den anden og tredje del af analysen, som sætter fokus på henholdsvis, hvorvidt målene er blevet indfriet for projektet Sporttrack, samt hvordan samarbejdet i partnerskabet har fungeret. 16

17 4. Målindfrielse En central del af evalueringen er at vurdere, hvorvidt projektet har indfriet sine mål. Med baggrund i den opstillede programteori vil der være tre temaer i denne evaluering af målindfrielse: 1. hvorvidt projektet har nået sit mål om at uddanne ledere og trænere, 2. hvorvidt projektet har nået målet om at fremme integrationen af unge og borgere med anden etnisk baggrund end dansk, og 3. hvorvidt det lokale foreningsliv er blevet styrket gennem indsatsen. 4.1 Uddannelse af ledere og trænere Et første centralt mål for projekt Sporttrack er: at udvikle trænere og ledere til de lokale foreninger. Andetsteds i materialet om Sporttrack er målet noget blødere formuleret ved, at man vil: styrke den enkeltes interesse og viden om foreningsliv, idræt og udvikling af samfund og lokalområder. Ved det første fokusgruppeinterview med styregruppen blev det præciseret, at det oprindelige mål for projektet var at uddanne ledere og trænere, men gennem projektforløbet var det sekundære mål; nemlig blot at skabe interesse og viden hos kursisterne, blevet mere og mere centralt. Det skyldtes, at Sporttracks medarbejdere havde erkendt, at det kun var ganske få af kursisterne, der siden kom til at fungere som ledere og trænere i de lokale foreninger. De kursister der efterfølgende påtog sig opgaver i foreninger foretrak afgrænsede og kollektive opgaver eksempelvis som hjælpere ved særarrangementer, events, ferieaktiviteter m.v. I fokusgruppeinterviewet med de daglige medarbejdere viser materialet, at der er sket en ændring i rekrutteringen af målgruppen undervejs i projektet. Den oprindelige ide var, at deltagerne til uddannelsen skulle rekrutteres gennem foreninger og skoler, men efterhånden blev det i højere grad boligsociale medarbejdere, som rekrutterede deltagere til Peerleaderkurserne. Det hjalp Sporttrack med hurtigt at nå sine kvantitative mål om at rekruttere 120 unge til uddannelsen, men bevirkede også, at Sporttrack fik en anden deltagergruppe end oprindelig påtænkt. Nemlig en gruppe af unge, som ikke nødvendigvis havde baggrund i idrætsforeninger og dermed ikke var målrettet mod at fungere som foreningsledere og trænere efter kurset. De boligsociale medarbejdere har derimod hjulpet med at få fat i en målgruppe, der kan betegnes som socialt udsatte unge, som flere af partnerne i projektet, blandt andet DGI Østjylland og Idrætssamvirket, ellers vil have svært ved at få fat i. Denne ændring af målgruppen kan umiddelbart ses som en bevægelse væk fra projektets forankring i de lokale foreninger. At denne ændring alligevel ikke har afstedkommet stor diskussion i styregruppen og 17

18 fra DGI Østjyllands bagland, kan skyldes, at uddannelses- og dannelsesprojektet altid har været sammenhængende i den folkelige idrætsbevægelse (Agergaard 2005). DGI ønsker således ikke alene at uddanne, men også at danne de unge, som deltager i deres tilbud. Det ligger således ikke DGI fjernt at forfølge et ideal om at forvandle socialt udsatte unge til rollemodeller for andre unge. Denne ændring hen imod en mere social udsat målgruppe hænger også sammen med, at DGI Østjylland her indgår i et partnerskab med institutioner som Det Boligsociale Fællessekretariat og Aarhus Kommune, hvis mål afviger fra det rent idrætslige. Opsummerende viser fokusgruppeinterviewene således, at indfrielsen af målet om at uddanne frivillige ledere og trænere har været begrænset, men samtidig er der i styregruppen og blandt medarbejderne enighed om, at det langt fra gør projektet til en fiasko. Det skyldes, at man i stedet oplever at have oplyst og skabt interesse hos en række kursister for idræts- og foreningslivet. Det er endnu ukendt, hvilken langsigtet effekt projektet Sporttrack har haft ved at skabe en interesse der eventuelt senere kan bidrage til kursisternes engagement i foreningslivet Barrierer: ung alder, lille efterspørgsel og foreningsuvant idrætsbaggrund Hvilke barrierer har der så været i forhold til at nå dette mål om at udvikle ledere og trænere. Først og fremmest bliver der peget på, at en del af deltagergruppen har været for unge: Nogen er for unge, de kan godt gennemføre uddannelsen, men de har så ikke kunnet magte opgaven efterfølgende. (Hans Henrik Lamp, Aarhus Kommune) Det er således opgaven i at virke som leder eller træner i en idrætsforening, der vurderes at være for overvældende for en stor del af deltagerne (jf. status som viste, at langt størstedelen af deltagerne er under 20 år). En anden barriere har været, at der tilsyneladende ikke blandt unge i området har været målrettet efterspørgsel efter at erhverve sig de kompetencer, som Sporttrack kurserne har givet adgang til: Og det er klart, at det at indgå i en forening og bruge sin kompetence der, der er langt dertil. De kommer ikke og siger, jeg har brug for nogle kompetencer, som det her kursus kan bidrage til. Og det er lige på vejen til, at jeg bliver flyvefærdig og klar til at være et rigtigt godt frivilligt medlem i en forening, den jeg kommer fra. (Jens Møller, Det Boligsociale Fællessekretariat) 18

19 Den manglende efterspørgsel hænger også sammen med, at det er de færreste af deltagerne, som har haft baggrund i en specifik idrætsforening inden kurset som aktive eller endda som instruktører. I opbygningen af Peer 1, 2 og 3 har der imidlertid ligget en forventning om, at deltagerne inden kurset allerede har haft erfaring fra at indgå i sammenhænge, hvor der er blevet givet idrætsundervisning. Vi har nok haft en forventning om, at de havde en eller anden vis faglighed. Altså en vis idrætsfaglighed. At når man har spillet fodbold hele sit liv, så har man alligevel gennemgået nogle forskellige træningsmetoder. Men den faglighed har de ikke. De har ikke den baggrund som danske unge ville have for at blive trænere og ledere, fordi de har ikke rollemodeller. Når nogen af dem har spillet fodbold, så har de bare gjort det på multibanerne. (Marlene Bjerre, DGI Østjylland) Som nævnt ovenfor har der altså vist sig en (tredje) barriere ved, at deltagerne ikke i så høj grad, som forventet har observeret andre undervise i idræt. Det betyder dog ikke, at de ikke har dyrket idræt. En kvantitativ undersøgelse blandt årige i Aarhus Vest området underbygger netop observationen ovenfor om, at etnisk minoritetsunge ofte dyrker uorganiseret idræt, og at den klart foretrukne aktivitet er fodbold (Agergaard 2008). Deltagernes interesse for en specifik idræt kan fremstå som en modsætning til Sporttrack projektet, der som udgangspunkt har været tænkt som et alment projekt til at uddanne (og danne) ledere og trænere til foreningsarbejde i bred forstand. Som det følgende citat antyder, så har det almene haft mindre interesse for de unge, der snarere orienterer sig mod det idrætsspecifikke; særligt fodboldsporten. Og hvis idealfeltet er at spille fodbold, og have nogle idoler og have sådanne ting, jamen så er det det felt jeg også arbejder inden i, i det idealfelt. Men hvis vi så putter en hel masse på som ikke handler om idealfeltet, så er det ikke sikkert, at det siver ind, kan man sige. (Henrik Stampe, Idrætssamvirket) Det er ikke kun deltagernes fodboldinteresse, men i hele taget mange af de interesser, som optager unge i deres hverdagsliv, der ser ud til at udgøre en udfordring i forhold til at skabe interesse for lederuddannelse. Således fremstår kursisternes unge alder, interesser (og dermed manglende efterspørgsel på Sporttrack kompetencerne), samt foreningsuvante baggrund som betragtelige udfordringer for at kunne indfri målet om at uddanne foreningsledere og trænere Potentialer: interesse, personlig udvikling og netværk Selv om et fåtal af kursisterne er blevet foreningsledere og trænere efter kurset, så er der også succeshistorier, der viser, at Sporttrack har bidraget til netop dette. Nogle af deltagerne har efter 19

20 uddannelsesforløbene været engagerede i at oprette nye foreninger, som udbyder lige netop de aktiviteter, som interesser dem. Et andet potentiale er, at lederuddannelsen kan bidrage til kursisternes personlige udvikling. Omfanget af denne udvikling er svær at opgøre, men den personlige udvikling er et aspekt, som de interviewede deltagere generelt fremhæver. Endnu et potentiale er netværksdannelsen. Kursisterne giver udtryk for, at lederuddannelsen har givet dem et netværk med relationer til andre etniske minoritetsunge såvel som til etnisk danske idræts- og foreningsrepræsentanter. Dette netværk kan blive afgørende på længere sigt for målet om, at kursisterne kommer til at fungere som foreningsledere og trænere. For at fastholde dette potentiale eller gøre det realistisk kræver det dog, at de forholdsvis svage netværksforbindelser mellem kursusdeltagere, instruktører fra DGI og foreningsrepræsentanter holdes ved lige og udbygges. Der findes altså stadig potentiale for at indfri målet om at uddanne ledere og trænere, i højere grad end det er opnået under projektperioden. 4.2 Integration Et andet af målene for indsatsen (som er identificeret som centralt i programteorien) er: At fremme integrationen af unge og borgere med anden etnisk baggrund end dansk i samfundet. (Sporttrack 2010). Forudsætningerne for at evaluere, hvorvidt Sporttrack har indfriet det mål, er en definition af, hvordan samarbejdspartnere forstår integrationsbegrebet. Dette har bl.a. resulteret i en længere diskussion ved det første fokusgruppeinterview med styregruppen. Opsummerende søger samarbejdspartnere: 1. at engagere kursisterne i det etnisk danske foreningsliv, 2. at skabe møder mellem forskellige etniske grupper og boligområder, og 3. at styrke etniske minoritetsunge i deres eget netværk. Analytisk set er forståelsen af integration altså sammensat her, så der både er elementer af såvel assimilation, pluralisme som segregation til stede (begreberne uddybes nedenfor, se desuden Krag 2007). Hvorvidt målet om integration er nået bliver således en vurdering af, hvordan disse tre integrationsformer er kommet til udtryk gennem Sporttracks aktiviteter. Først og fremmest er det samarbejdspartnernes mål at fremme etniske minoritetsunges assimilation til det foreningsliv, der fremstår som noget særligt dansk. Assimilation betyder således, at man anser den 20

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Formålet med ForeningsMentorer i Aarhus er at hjælpe børn og unge mellem 11-14 år i særligt udsatte positioner ind i foreningslivet. ForeningsMentorer i Aarhus

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Velkommen til afslutningsseminar for projektet Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Præsentation Hvem er vi i dag og hvor er vi fra? Projektdeltager Forskellige organisationer Ansatte

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune IDAN Idrættens største udfordringer III 4. september 2013 Om Høje-Taastrup Kommune 48.000 borgere en

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&...

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&... Side 1 af 12 Vejledning til Integrationsministeriets online ansøgningsskema Du står nu i Integrationsministeriets online ansøgningsskema. I det følgende introduceres kort til udfyldelse af skemaet. Har

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Velkommen som forening i Gentofte Kommune

Velkommen som forening i Gentofte Kommune Velkommen som forening i Gentofte Kommune Hermed en vejledning af at starte en forening i Gentofte Kommune Start af forening For at kunne få tilskud til sine foreningsaktiviteter eller få stillet kommunale

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Projekt brandkadetter - Blikke udefra

Projekt brandkadetter - Blikke udefra Helle Rabøl Hansen Naja Kinch Sohn 1 Projekt brandkadetter Blikke udefra Highlights fra evaluering af Projekt Brandkadetter i Københavns Brandvæsen. AU AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Skolereformen & Den Åbne Skole Med den nye skolereform er der taget hul på en ny æra

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

IDRÆTSLEDER- AKADEMI. Januar maj 2015

IDRÆTSLEDER- AKADEMI. Januar maj 2015 IDRÆTSLEDER- AKADEMI Januar maj 2015 FORORD Aarhus Idrætslederakademi 2015 er et sammenhængende uddannelsesforløb med en indlagt proces, som underbygger deltagernes personlige og faglige udvikling som

Læs mere

IDRÆTSLEDER- AKADEMI. Januar maj 2015

IDRÆTSLEDER- AKADEMI. Januar maj 2015 IDRÆTSLEDER- AKADEMI Januar maj 2015 FORORD Aarhus Idrætslederakademi 2015 er et sammenhængende uddannelsesforløb med en indlagt proces, som underbygger deltagernes personlige og faglige udvikling som

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds handleplan for 2009/2010 præsenterer de strategiske målsætninger og indsatsområder, som FcH vil prioritere i 2010. Handleplanen

Læs mere

Den forberedende fase STAR har et bredt kendskab til relevante kandidater, der kan fungere som studenterrepræsentation

Den forberedende fase STAR har et bredt kendskab til relevante kandidater, der kan fungere som studenterrepræsentation Notat STAR De Studerendes Akkrediteringsråd Opsamling på de studerendes rolle i institutionsakkreditering Forud for mødet den 28. maj 2014, bad Akkrediteringsinstitutionen (AI) studenterrepræsentanterne

Læs mere

Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde

Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde 0 Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde

Læs mere

Muligheder for det frivillige arbejde

Muligheder for det frivillige arbejde Køb bøger i dag. 180 kr. Muligheder for det frivillige arbejde V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber

Læs mere

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 Puljemidler kan søges af frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge, eller

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Kursusinvitation: Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Oktober 2014 januar 2015 VELKOMMEN til kursus i rekruttering af frivillige ledere til idrætsforeninger Frivillige ledere

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Tag det første skridt til at blive en endnu bedre leder! Et personligt uddannelsesforløb for ledere i klubber og foreninger i fritids- og idrætslivet

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog

FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET Erfaringshåndbog Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune 2011 Nærværende håndbog indeholder en række konkrete forslag til, hvad man som forening kan gøre,

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Efterår 2013 Kursustitel Tidspunkt Sted Kontaktperson

Efterår 2013 Kursustitel Tidspunkt Sted Kontaktperson Efterår 2013 Kursustitel Tidspunkt Sted Kontaktperson Inspirationsaften Attraktivt foreningsmiljø for unge Tirs. d. 10 09 2013 Kl. 18.00 21.00 Brobjergskolen Frederiks Alle 20, lok. 104 Maria Thuesen Beck

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

DANSK ATLETIK FORBUND EVENT-PROJEKTLEDER UDDANNELSE. Aldersgruppe: 15-25 år

DANSK ATLETIK FORBUND EVENT-PROJEKTLEDER UDDANNELSE. Aldersgruppe: 15-25 år 2016 Dansk Atletik Forbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby daf@dansk-atletik.dk - Tlf: +45 4326 2626 Aldersgruppe: 15-25 år Dansk Atletik Forbund er det nationale forbund for atletik, gang

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps 1 indhold Den nye træner 3 Få styr på din klub 4 Unglederuddannelse 5 Effektive møder 6 Medlemssucces

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

DBU Sjælland VELKOMMEN

DBU Sjælland VELKOMMEN VELKOMMEN SESSION 3: SOCIAL INKLUSION Coach- og mentoruddannelsen Et partnerskabsprojekt mellem DBU, Høje Tåstrup Kommune, Fløng Hedehusene Fodbold, Høje Tåstrup IF og Taastrup FC. Dagsorden 1. Velkomst

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Evaluering af MindSpring København

Evaluering af MindSpring København EVALUERINGSNOTAT Emne: Evaluering af MindSpring København Afdeling: Center for Udsatte Flygtninge Udarbejdet af: Mads Ted Drud-Jensen Udgivelsesdato: 29.01.2015 Evaluering af MindSpring København Indhold

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Midt i mulighederne. FORENINGSLEDER- AKADEMI Marts - juni 2015

Midt i mulighederne. FORENINGSLEDER- AKADEMI Marts - juni 2015 Midt i mulighederne FORENINGSLEDER- AKADEMI Marts - juni 2015 FORENINGSLEDER- AKADEMI Marts - juni 2015 FORMÅL OG FORVENTET UDBYTTE Lederakademiet skal bidrage til at fastholde eller rekruttere nye ledere

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Rekruttering af frivillige og opstart af mentorprogram i forbindelse med //nethood FORENINGEN NYDANSKER V/ LOTTE HOLCK, CHEFKONSULENT

Rekruttering af frivillige og opstart af mentorprogram i forbindelse med //nethood FORENINGEN NYDANSKER V/ LOTTE HOLCK, CHEFKONSULENT Rekruttering af frivillige og opstart af mentorprogram i forbindelse med //nethood FORENINGEN NYDANSKER V/ LOTTE HOLCK, CHEFKONSULENT Hvem er Foreningen Nydansker? Medlemsorganisation (NGO) med ca. 130

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares og udvikles. Her spiller Center

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere