AFFORD Aps. Rundt om SELVKONTROL og SOCIAL KAPITAL som trykknapper i forebyggelsesarbejde* Essensen af at være et menneske, i et samfund

Transkript

1 AFFORD Ap Eenen af at være et menneke, i et amfund Rundt om SELVKONTROL og SOCIAL KAPITAL om trykknapper i forebyggelearbejde* Ved Profeor emeritu Flemming Balvig & Lektor Lar Holmberg * SELVKONTROL det ærlige ved menneket i forhold til andre dyr * SOCIAL KAPITAL det ærlige ved et amfund i forhold til et hver-for-ig-fund SSP Årmøde, Nyborg Strand, 20. mart 2018 I denne amling af alle de lide udeladt om indeholdt reultater af analyer af divere koleunderøgeler ALTERNATIVT PROGRAM TRE-modellen : Evidenbaeret kriminalprævention Udgangpunktet: Om evidenbaeret forebyggele (T-R-E) Det politike problem eller E-problemet : Hvad er det vi vil opnå? 1. Den indbyrde ammenhæng mellem forkellige former for kriminalitet/riikoadfærd/afvigende adfærd? 2. Den indbyrde ammenhæng mellem kriminalitet m.v. og trivel og inkluion Det videnkabelige problem eller R-problemet : Hvad er åragerne til kriminalitet/riikoadfærd/afvigende adfærd? 1. De mange teorier, fx SAT-teorien (Wiktröm) 2. KNAP -teorien (Balvig) 1. Foku i dag: P-faktorer og K-faktorer 1. P-faktoren elvkontrol 2. K-faktoren ocial kapital 3. Sampil mellem elvkontrol og ocial kapital Undervej: Det praktike problem eller T-problemet : Hvad kan vi gøre for at øge elvkontrol og ocial kapital og derved mindke kriminalitet/riikoadfærd/afvigende adfærd? 1

2 AFFORD Ap ALTERNATIVT PROGRAM Det politike problem Udgangpunktet: Om evidenbaeret forebyggele (T-R-E) Det politike problem eller E-problemet : Hvad er det vi vil opnå? 1. Den indbyrde ammenhæng mellem forkellige former for kriminalitet/riikoadfærd/afvigende adfærd? 2. Den indbyrde ammenhæng mellem kriminalitet m.v. og trivel og inkluion Det videnkabelige problem eller R-problemet : Hvad er åragerne til kriminalitet/riikoadfærd/afvigende adfærd? 1. De mange teorier, fx SAT-teorien (Wiktröm) 2. KNAP -teorien (Balvig) 1. Foku i dag: P-faktorer og K-faktorer 1. P-faktoren elvkontrol 2. K-faktoren ocial kapital 3. Sampil mellem elvkontrol og ocial kapital Undervej: Det praktike problem eller T-problemet : Hvad kan vi gøre for at øge elvkontrol og ocial kapital og derved mindke kriminalitet/riikoadfærd/afvigende adfærd? E-problemet E-problemet Er børne- og ungdomkriminaliteten omfang og karakter i ig elv vigtig nok til en tørre amfundmæig indat? Er børne- og ungdomkriminaliteten omfang og karakter i ig elv vigtig nok til en tørre amfundmæig indat? * Nej, i al almindelighed ikke målt ved de umiddelbare og direkte kader * Jo, fordi det ofte er et ignal om anden riikoadfærd * Jo, fordi det ofte er et ignal om mitrivel * Jo, fordi det ofte er et ignal om ekkluion af amfundet 2

3 AFFORD Ap Text-tv, TV2, 9. februar 2018 E-problemet ÆLDRES DRUK UDFORDRER PERSONALE Hver fjerde ældre mellem 65 og 74 år overkrider Sundhedtyrelen makimale gentandgræner. Samtidig drikker hver tiende i aldergruppen å meget, at de ifølge tyrelen har høj riiko for at blive yge på grund af alkohol. Dermed overgå de ældre alkoholforbrug kun af de helt unge under 25 år procent af dem, om i dag er under alkoholbehandling, er over 60 år. Det er ammenlignet med kun et par procent for et par årtier iden, vier ny forkning. Og de ældre alkoholforbrug udfordrer peronalet på flere plejehjem landet over. Er børne- og ungdomkriminaliteten omfang og karakter i ig elv vigtig nok til en tørre amfundmæig indat? * Nej, i al almindelighed ikke målt ved de umiddelbare og direkte kader * Jo, fordi det ofte er et ignal om anden riikoadfærd * Jo, fordi det ofte er et ignal om mitrivel * Jo, fordi det ofte er et ignal om ekkluion af amfundet ALTERNATIVT PROGRAM INKLUSION TRIVSEL RISIKOADFÆRD Udgangpunktet: Om evidenbaeret forebyggele (T-R-E) Det politike problem eller E-problemet : Hvad er det vi vil opnå? 1. Den indbyrde ammenhæng mellem forkellige former for kriminalitet/riikoadfærd/afvigende adfærd? 2. Den indbyrde ammenhæng mellem kriminalitet m.v. og trivel og inkluion Det videnkabelige problem eller R-problemet : Hvad er åragerne til kriminalitet/riikoadfærd/afvigende adfærd? 1. De mange teorier, fx SAT-teorien (Wiktröm) 2. KNAP -teorien (Balvig) 1. Foku i dag: P-faktorer og K-faktorer 1. P-faktoren elvkontrol 2. K-faktoren ocial kapital 3. Sampil mellem elvkontrol og ocial kapital Undervej: Det praktike problem eller T-problemet : Hvad kan vi gøre for at øge elvkontrol og ocial kapital og derved mindke kriminalitet/riikoadfærd/afvigende adfærd? 3

4 AFFORD Ap Det videnkabelige problem TEORI? In a ociety beet by the hard realitie of crime, a theory of crime cauation ought to be omething more than an intellectual exercie or mere armchair peculation. It hould be preed to offer ome mean to prevent or control crime in the real world. Warr (2002): Companion in crime: The ocial apect of criminal conduct. Cambridge Univerity Pre, Cambridge, UK, Bud på generelle ociale/ociologike/ocialpykologike teorier om kriminalitet: ALTERNATIVT PROGRAM Rational Choice Theory (Cornih; Clarke) Relative Deprivation Theory (Young; Currie) Social Diorganization Theory (Shaw; McKay) Social Learning Theory (Sutherland; Aker) Situational Action Theory (Bouhana; Wiktröm) Social Control Theory (Gottfredon: Hirchi) Delinquent Subculture Theory (Cohen m.fl.) Normative Approach Theory (Sellin; Hauge) Labelling Theory (Becker; Lemert) Conflict Theory (Quinney) Opportunity Theory (Merton; Cloward & Ohlin) Strain Theory (Agnew) Routine Activity Approach Theory (Felon) General Theory of Crime (Gottfredon; Hirchi) Social Ditance Theory (Chritie) Udgangpunktet: Om evidenbaeret forebyggele (T-R-E) Det politike problem eller E-problemet : Hvad er det vi vil opnå? 1. Den indbyrde ammenhæng mellem forkellige former for kriminalitet/riikoadfærd/afvigende adfærd? 2. Den indbyrde ammenhæng mellem kriminalitet m.v. og trivel og inkluion Det videnkabelige problem eller R-problemet : Hvad er åragerne til kriminalitet/riikoadfærd/afvigende adfærd? 1. De mange teorier, fx SAT-teorien (Wiktröm) 2. KNAP -teorien (Balvig) 1. Foku i dag: P-faktorer og K-faktorer 1. P-faktoren elvkontrol 2. K-faktoren ocial kapital 3. Sampil mellem elvkontrol og ocial kapital Undervej: Det praktike problem eller T-problemet : Hvad kan vi gøre for at øge elvkontrol og ocial kapital og derved mindke kriminalitet/riikoadfærd/afvigende adfærd? 4

5 AFFORD Ap Situational Action Theory (Wiktröm) General Theory eller SAT Theory? General Theory : Selvkontrol afgørende Mange tudier (udover egne) tort et konitente Der kal må forkelle til for at give ig udlag i handlinger SAT Theory : Moralke værdier afgørende Selvkontrol dog vigtig hvi moralke værdier vage Få tudier (udover egne); ikke helt konitente Der kal tore forkelle til for at give ig udlag i handlinger - Meget tærk ammenhæng mellem elvkontrol og moralke værdier; fører elvkontrol til moralke værdier? - Begge teorier mangler variable/ knapper, ærligt mhp. forebyggele fx gruppepre. ALTERNATIVT PROGRAM Udgangpunktet: Om evidenbaeret forebyggele (T-R-E) Det politike problem eller E-problemet : Hvad er det vi vil opnå? 1. Den indbyrde ammenhæng mellem forkellige former for kriminalitet/riikoadfærd/afvigende adfærd? 2. Den indbyrde ammenhæng mellem kriminalitet m.v. og trivel og inkluion Det videnkabelige problem eller R-problemet : Hvad er åragerne til kriminalitet/riikoadfærd/afvigende adfærd? 1. De mange teorier, fx SAT-teorien (Wiktröm) 2. KNAP -teorien (Balvig) 1. Foku i dag: P-faktorer og K-faktorer 1. P-faktoren elvkontrol 2. K-faktoren ocial kapital 3. Sampil mellem elvkontrol og ocial kapital Undervej: Det praktike problem eller T-problemet : Hvad kan vi gøre for at øge elvkontrol og ocial kapital og derved mindke kriminalitet/riikoadfærd/afvigende adfærd? KNAP -teorien 5

6 AFFORD Ap Hvorfor kriminalitet: KNAP-teorien Faktorer i KNAP-modellen N-FAKTORER K-FAKTORER RISIKOADFÆRD A-FAKTORER P-FAKTORER Underknapper i KNAP-faktorerne Typer af kriminalprævention i forhold til KNAP-teorien Interaktion Normer Oplevede forventninger PÆDAGOGISK Materiel kapital Human kapital Social kapital RISIKOADFÆRD Muligheder Kontrol Livtil STRUKTUREL RISIKOADFÆRD SITUATIONEL Selvkontrol Riikoadfærd Peronlighedafvigeler INDIVIDUEL 6

7 AFFORD Ap STRUKTURELLE: Økonomi, bolig, arbejde Tryghed Almene kundkaber Specialieret viden Almen hjælp Specialieret hjælp De 28 TRYKKNAPPER I KNAP-MODELLEN PÆDAGOGISKE: Sammenætning Ændre de andre Intern etablering Ektern timulering Individuel pejling Gruppe-/maepejling Kognitiv træning Miljøopbygning Som kriminalitet Behandling Medicink behandling Ikke-medicink behandling INDIVIDUELLE: SITUATIONELLE: Mindke attraktivitet Mindke udbytte Legaliering Fyik beværliggørele Pykik beværliggørele Social (øget opd.-riiko) Ændre tid og ted Ændre elkab Aflede, udkonkurrere Formel Uformel Materiel kapital Human kapital Social kapital Underknapper i KNAP-faktorerne Interaktion Normer Oplevede forventninger RISIKOADFÆRD Selvkontrol Riikoadfærd Peronlighedafvigeler Muligheder Kontrol Livtil FOKUS I DAG: Hvi man ikke har lyt, er der ingen grund til at fortætte i kolen P-FAKTORER K-FAKTORER E 7

8 AFFORD Ap Stærk ammenhæng med varene på bl.a. følgende pørgmål: Self-control ynonymer på engelk: Om man ville tage imod nu eller kr. om et år, hvi man fik det tilbudt Om man parer op af de lommepenge, man får eller tjener Om man yne, at man har vankeligt ved at tyre it temperament, når man bliver vred Om man yne, at man er meget impuliv Om man yne, at man lever it liv her og og nu uden at tænke for meget på fremtiden Om man har det med at handle før man tænker Om man yne, at man er god til at modtå friteler Willpower Delayed gratification Self-retraint Future orientation Self-regulation Impuivity (= mangel på elvkontrol) Rik-eeking (= mangel på elvkontrol) Short-ightedne (= mangel på elvkontrol) Det er en god indikator for SELVKONTROL Selvkontrol handler om at kunne modtå friteler (Afaktorer); tilideætte umiddelbar behovtilfredtillele Selvkontrol handler om at kunne modtå friteler (Afaktorer); tilideætte umiddelbar behovtilfredtillele 8

9 AFFORD Ap Mennekelige tænke- og reaktionmåder AMYGDALA Det fælle med andre dyr Sytem 1 tænkning Fat thinking Sene / føleler Spontant Impuliv Koblet til de primære behov (umiddelbar overlevele) Diagnoe: Farligt eller ej? Reaktion: Fight or flight CORTEX (PFC) Det unikt mennekelige Sytem 2 tænkning Slow thinking Senibilitie / fornuft Rationelt Reflekiv Koblet til de ekundære (opnåele mv.) Diagnoe: Væentligt eller ej? Reaktion: Right or wrong FOKUS I DAG: HVAD ER SELVKONTROL? SELVKONTROL K-FAKTORER E At it core, elf-contol i a practie in which individual deliberately act upon themelve to alter their immediate urge, impule, inclination, or temptation (and any other word you can think of that convey the idea of a craving or compulion). Thi i done to bring repone into line with higher-order tandard that correpond to a peron value, moral, ocial commitment, and long-term wellbeing.. central to thi i the idea of overriding an impule to behave in one way i replaced with a different behavior that adhere to a higher-order tandard. Carter Hay & Ryan Meldrum: Self-control and crime over the life coure, Sage, Lo Angele,

10 AFFORD Ap Selvkontrol i funktion: Hvad betyder elvkontrol for livløbet? Betyder elvkontrol noget for: Vi bliver alle fritet.: Han er en idiot. Jeg har virkelig lyt til at tikke ham en på hovedet! MEN det er impelthen ikke i orden at lå nogen. MEN jeg elker mine forældre, og de ville blive virkelig kede af det, hvi jeg gjorde det. MEN å bliver det ikkert meldt til politiet og jeg bliver traffet og det vil ødelægge min fremtid. Tyveri Tobakrygning Hærværk Stofmibrug Internetvindel Alkoholmibrug Mobning Vold og truler Sexkriminalitet Udathed for tyveri Offer for internetvindel Offer for vold og truler Tænkepaue! Humør Hovedpine Mavemerter Søvn Enomhed Selvkade Skoletrivel Pjækkeri Skoleprætationer Arbejdløhed Økonomi Skilmie The Dunedin Multidiciplinary Health and Development Study Moffitt m.fl The Dunedin Multidiciplinary Health and Development Study Moffitt m.fl børn født i (91 % af alle fødte) Vurdering/dataindhentning i aldrene 3, 5, 7, 9, 11, 13, 15, 18, 21, 26, 32, (38) meget høj fatholdele Selvkontrol målt fra 3-11 via data fra Forældre Lærere Obervatører Børnene elv via tet år 11 10

11 AFFORD Ap The Dunedin Multidiciplinary Health and Development Study Moffitt m.fl En række andre faktorer ogå underøgt (Moffitt m.fl. 2011) Der er målt på Mangel på kontrol Hyperaktivitet 3 forkellige intrumenter Antiocial adfærd Impulivitet 2 forkellige intrumenter Manglende vedholdenhed Uopmærkomhed 9 kalaer i alt, 167 målepunkter, én måletok og Sted og dato : og Sted og dato : dato, og Enheden dato, og Enheden Hvor tor betydning har elvkontrol? Reultater Børn fra dårlige ocioøkonomike kår havde generelt lavere elvkontrol En vurdering af deltagerne i 32-år alderen Børn med lav IQ havde generelt lavere elvkontrol Sammenhæng mellem elvkontrol om barn og elvkontrol om ung men nogle udviklede højere elvkontrol undervej og Sted og dato : og Sted og dato : dato, og Enheden dato, og Enheden 11

12 AFFORD Ap For helbredet? For økonomien? Moffitt m.fl Moffitt m.fl For familielivet? For kriminaliteten? Moffitt m.fl Moffitt m.fl

13 AFFORD Ap Og yderligere Børn, hvi elvkontrol øgede fra barn til ung havde det bedre om 32-årige peger mod mulighed for intervention Det var udviklingen og konekvenerne heraf i forhold til peronlig tid. Hvad med udviklingen i forhold til amfundmæig tid og konekvenerne heraf? SELVKONTROL à RISIKOADFÆRD? Kilde: Einer,

14 AFFORD Ap Måletokke i det følgende Procent begået tyveri enete år? SKKA: Samlet mål for graden af elvkontrol og omfanget af ocial kapital SK: Mål for graden af elvkontrol KA: Mål for omfanget af ocial kapital Procent lået nogen enete år (ikke for jov)? Procent hærværk enete år? 14

15 AFFORD Ap Procent vindlet på internettet enete år? SELVKONTROL à OFFER FOR RISIKOADFÆRD? Procent udat for tyveri enete år? Procent udat for vindel på internettet enete år? 15

16 AFFORD Ap Procent udat for at blive lået på enete år (ikke for jov)? SELVKONTROL à TRIVSEL? Procent været irritabel/i dårligt humør mere end en gang om ugen enete halve år? Procent haft hovedpine eller mere hver uge enete halve år? 16

17 AFFORD Ap Procent haft mavemerter eller mere hver uge enete halve år? Procent der over dårligt flere gange om ugen eller hver dag? Procent der føler ig enom af og til eller ofte? Summemøde: Tror I at elvkontrol og/eller ocial kapital betyder noget for enomhed? Og i å fald: Hvad betyder met, elvkontrol eller ocial kapital? 17

18 AFFORD Ap Procent der føler ig enom af og til eller ofte? Procent der har kadet ig elv? Drenge: Procent der har kadet ig elv? Piger: Procent der har kadet ig elv? 18

19 AFFORD Ap SELVKONTROL à INKLUSION? Dette betyder elvkontrol noget for: Tyveri Tobakrygning Hærværk Stofmibrug Internetvindel Alkoholmibrug Mobning Vold og truler Sexkriminalitet Udathed for tyveri Offer for internetvindel Offer for vold og truler Humør Hovedpine Mavemerter Søvn Enomhed Selvkade Skoletrivel Pjækkeri Skoleprætationer Arbejdløhed Økonomi Skilmie ÅRSAGERNE TIL SELVKONTROL? Baggrundfaktorer i familien: - Genetike forhold - K-faktorer Neuropykologike mangler og riici tidligt i livet: - Prenatal udættele for tobak, alkohol, narko - Fejlernæring - Udættele for bly el.lign. - Tokik tre (mibrug /forømmele) Selvkontrol ved barndommen aflutning? Opdragele i familien (og på intitutioner):? 19

20 AFFORD Ap Schweiz: Sammenhæng mellem opdragele og manglende elvkontrol ( kortigtethed ) Lav elvkontrol Korporlig aftraffele - + Fremtidorientering Høj elvkontrol Inkonekvent aftraffele Vrede/ opfarenhed Impulivitet Kilde:Van Gelder, Averdijk, Ribeaud & Einer 2014 Baggrundfaktorer i familien: - Genetike forhold - K-faktorer Neuropykologike mangler og riici tidligt i livet: - Prenatal udættele for tobak, alkohol, narko - Fejlernæring - Udættele for bly el.lign. - Tokik tre (mibrug /forømmele) Opdragele i familien (og på intitutioner): - Fyik nærhed - Fælleaktiviteter - Ro, anerkendele (ikke betaling; ikke traf) - Medinddragele; planlægning - Kommunikation om tid, ted, hvem, hvad - Rollemodel, efterligning Selvkontrol ved barndommen aflutning? Selvkontrol ved barndommen aflutning Erfaringer og relationer i ungdommen: - Forhold til og i kolen - Proociale relationer til kammerater - Opdragele i familien - Rutiner/livtil (øvn, ernæring ov.) Selvkontrol ved ungdommen aflutning? 20

21 AFFORD Ap Tiltag med henblik på at øge elvkontrol? Om at tyrke elvkontrol Oxford Reearch for Det Kriminalpræventive Råd 2013 Hvad er underøgt? Hvad kendetegner programmerne? Forældretræningprogrammer: 17 i alt Social færdighedtræning: 7 i alt Vrede- og aggreionhåndtering: 7 i alt Kognitiv adfærdterapi: 8 i alt Multimodale indater med medicin: 7 i alt Familiebaerede indater: 6 i alt Skolebaerede indater: 11 i alt Indattype:Sekundær/tertiær målgruppe: Lav elvkontrol + Lignende adfærd : Udadreagerende Aggreiv/voldelig Temperamentfuldhed ADHD ODD CD Intitutionanbragte/dømte 21

22 AFFORD Ap Hvad er ODD ifølge DSM-5? Hvad er CD ifølge DSM-5? Oppoitional Defiant Diorder Mindt 4 ymptomer ud af følgende i 6 mdr.: 1. Nægter at følge autoriteter eller regler 2. Forøger aktivt at irritere/ærgre andre 3. Er vred og bitter over for andre 4. Skænde ofte 5. Giver andre kylden for egne fejl 6. Bliver hidig 7. Er ondindet eller hævngerrig 8. Meget irritabel Conduct Diorder ho børn/unge under Aggreiv/voldelig over for menneker eller dyr 2. Ødelægger ting 3. Svigefuld eller tyvagtig 4. Alvorligt græneoverkridende Ho vokne: Anti-ocial peronality diorder Karakteritika ved programmerne Om at tyrke elvkontrol Rettet mod børn/unge med diagnoe (ADHD, OOD, CD) 32 i alt Rettet mod børn/unge med alvorlig udadreagerende/aggreiv adfærd amt intitutionanbragte/dømte 27 i alt Langt de flete har poitiv eller begrænet poitiv effekt Effekter målt på mange måder Ikke alene elvkontrol Rettet mod børn/unge uden alvorlige adfærdmæige problemer 4 i alt 15 ud af 63 afprøvet i Norden de flete med ucce ALTSÅ: Generelt rettet mod meget omfattende problemer med impultyring, adfærd og aggreivitet ikke bare elvkontrol Kun enkelte projekter rettet mod børn uden alvorlige problemer 22

23 AFFORD Ap Ekempel Skoleprogram i Norge PALS-modellen (Sørlie & Ogden 2015) PALS Poitiv Adfærd i Læring og Sampil Målgruppe: Børn klae 1. Primær rettet mod alle + 2. Sekundær rettet mod riikoelever + 3. Tertiær rettet mod elever med tore problemer Virkemidler for niveau: 1. Støtte undervining- og ocialt miljø generelt Klare regler, poitiv fortærkning 2. Lektiehjælp, mentoring, ociale færdigheder 3. Individuel behandlingplan inkl. forældre Ekempel Skoleprogram i Norge Ekempel Skoleprogram i Norge PALS Poitiv Adfærd i Læring og Sampil Reultater efter 3 år implementering Samlet: Reduceret problemadfærd både milde og alvorlige problemer på fællearealer (ignifikant forbedring) Reduceret problemadfærd i klaerne (ikke-ignifikant) Lærere finder læringmiljøet ignifikant forbedret Elever oplever forværring Færre elever fjerne fra underviningen ignifikant tørre inkluion I koler med høj implementeringgrad deuden: Reduceret problemadfærd i klaen Elever oplever mindre forværring af læringklimaet PALS Poitiv Adfærd i Læring og Sampil Reultater efter 3 år implementering Samlet: Reduceret problemadfærd både milde og alvorlige problemer på fællearealer (ignifikant forbedring) Reduceret problemadfærd i klaerne (ikke-ignifikant) Lærere finder læringmiljøet ignifikant forbedret Elever oplever forværring Færre elever fjerne fra underviningen ignifikant tørre inkluion I koler med høj implementeringgrad deuden: Reduceret problemadfærd i klaen Elever oplever mindre forværring af læringklimaet MULIGVIS et ekempel på program, der øger både ocial kapital og elvkontrol men ikke voldomt tore reultater 23

24 AFFORD Ap Hvad kan man (eller) gøre? Tiltag med henblik på at øge elvkontrol Udvidet undhedpleje, fx The Nure-Family Partnerhip Familieterapi, fx Multiytemic Therapy (MST) og Funtional Family Therapy (FFT) Forældretræning/forældreuddannele, fx Triple P the Poitive Parenting Program og The Incredible Year Sytematik ocialrådgiverbitand og bitand til uddannele/arbejde (materiel og human kapital i familien) Mentorprogrammer - for åvel forældre om børn/unge Hjælpeprogrammer hvor forældre og/eller børn/unge ætte til at hjælpe andre, jf. abc-metoden Programmer der timulerer demokratik opdragele i intitutioner åom børnehaver og koler, fx The Abecedarian Project og PATH Promoting Alternative Thinking Strategie CBT-træning/terapi ( Cognitive Behavioral Theray ), fx Aggreion Replacement Training og Thinking for a Change Indater rettet mod at øge elvkontrol ho børn 41 tudier i alt: 35 USA 3 Canada 1 Rumænien 1 Irael 1 Ukendt Halvdelen fra før 1990 Alder 3-10 år Piquero m.fl. på bagrund af en analye af 34 forkellige elv-kontrol forbedringprogrammer (2010): Unpacking thee finding yield the overall concluion that elf-control i malleable, that elf-control can be improved, and that reduction in delinquency follow from thi elf-control improvement. Piquero m.fl (41 tudier): Piquero m.fl FOKUS I DAG: SELVKONTROL ER IKKE DEN ENESTE BETYDENDE ÅRSAG TIL ADFÆRD! - Som man eller kunne tro, hvi man er på dele af kriminologien de idte 25 år! SELVKONTROL SOCIAL KAPITAL E 24

25 AFFORD Ap JF. OPLÆG VED SSP-ÅRSMØDE 2016 DET SÆRLIGEFOKUS I DAG: Hvad kan en amlet indat overfor elvkontrol og ocial kapital få af virkninger? Hvad betyder elvkontrol og ocial kapital for recidiv? SELVKONTROL E SELVKONTROL RECIDIV? SOCIAL KAPITAL SOCIAL KAPITAL

26 AFFORD Ap Hvad betyder elvkontrol og ocial kapital for recidiv? Hvad betyder elvkontrol og ocial kapital for recidiv? SELVKONTROL Peronlig fortrydele (kyld) - - RECIDIV Peronlig fortrydele (kyld) Motivation for at det ikke kal ke igen og for at gøre det godt igen Forøg på at hjælpe ig elv Reintegrativ haming; genoprettende retfærdighed SOCIAL KAPITAL Social fortrydele (kam) Social fortrydele (kam) Nærttående forøg på at hjælpe 10 1 T R E Hvad kan/kal SSP gøre fremadrettet i en kommune? SOCIAL PEJLING SITUATIO- NEL FOREBYG. TYVERI & TOBAK Foku på kole/intitutioner & nabolag SELV- KONTROL BASALE UDVIK- LINGS- AFTALER FORMATIV SELVEVA- MINDSKET RISIKOADFÆRD LUERING - Med følgende tiltag: REINTE- GRATIV RESPONS INKLUSION I SAMFUNDET KOGNITIV SELVUD- VIKLING SOCIAL KAPITAL PEER ØGET TEACHING TRIVSEL HJÆLPE- RELATIO- NER 26