TILLÆG TIL LÆREPLAN Evaluering DEL B 2016 Udviklingsplan DEL C - Årshjul 2017

Transkript

1 TILLÆG TIL LÆREPLAN 2016 Evaluering DEL B 2016 Udviklingsplan DEL C - Årshjul

2 INDHOLDSFORTEGNELSE LÆSEGUIDE... 3 DEL B- EVALUERING AF ÅRSHJUL LEDELSENS SAMMENFATNING AF EVALUERING EVALUERINGEN KAN SAMMENFATTES I 6 PUNKTER:... 7 UDVIKLINGSDEL INDLEDNING UDVIKLINGSDEL ÅRSHJUL DET PÆDAGOGISKE PERSONALE ÅRSHJUL KØKKENET BILAG 1- REVIDERET MÅLSÆTNINGSSKEMA BILAG 2. REVIDERET MÅLSÆTNINGSSKEMA

3 LÆSEGUIDE Barnets Hus Amerikavejs læreplan er organiseret ud fra en basisplan, en evalueringsplan og en udviklingsplan samt et afsnit om økonomi. DEL A er basisplanen, hvor man kan læse om de pædagogiske principper. Basisplanen finder du i LÆREPLAN 2016 på vores hjemmeside DEL B er en sammenfattende evaluering af tidligere års udviklingsplan; dvs. Årshjul Med Årshjulet som styringsredskab kommer vi både pejlemærker og de 6 læreplanstemaer igennem i løbet af en 2-årlig periode. Vi har i ledelsen arbejdet systematisk med at gennemgå alle personalets egne systematiske evalueringer ud fra stuernes egne målsætninger for 2016, som refererer til institutionens overordnede målsætninger. Herudfra har vi valgt at fokusere proaktivt på, hvor vi ser et udviklingspotentiale i evalueringerne. Vi har bygget evalueringsdelen op med ledelsesmæssige betragtninger efterfulgt af eksempler fra personalets hverdagspraksis. Det skal nævnes, at vi har prioriteret skarpt i det samlede materiale ud fra devisen: Hvor giver det mening og hvad har vi lært. Personalet og ledelsen har løbende arbejdet med samt evalueret emnerne på stuemøder, personalemøder, ledelsesmøder samt kompetencedage. Vi er i proces omkring evalueringsmetoder, hvilket vil fremgå af den samlede evalueringsdel. DEL C er vores udviklingsplan for 2017: Udviklingsplanen udgøres både af institutionens Årshjul version for det pædagogfaglige personale samt et særligt årshjul for institutionens køkkenpersonale. I Årshjulet har vi valgt 4 fokusområder for 2017, hvor vi har opsat overordnede mål for henholdsvis børn, personale, ledelse og forældre, som stuerne og ledelsesteamet skal tage afsæt i, når der formuleres mål for den konkrete praksis. I køkkenets årshjul 2017 har vi valgt 3 fokusområder. 3

4 DEL B- EVALUERING AF ÅRSHJUL

5 Ledelsens sammenfatning af evaluering 2017 Formidling som del af den faglige proces Vi har i ledelsen det perspektiv, at det er vigtigt, at dét vi prioriterer at formidle, også understøtter de pædagogfaglige processer. Vi skal arbejde proaktivt motiverende med personalet, så de kan få glæde af den viden, vi har indhentet. Vi kun kan ændre på fremtiden og ikke på fortiden, som vi til gengæld kan lære af. Denne sammenfattende evaluering af 2016 et forsøg på at leve op til dette. Vi skal hele tiden holde os for øje, at have fokus på kerneopgaven og at det, vi prioriterer at sætte i værk, finder vej til børnene. Evalueringen er bestemt af dette fokus på kerneopgaven og udtryk for svaret på spørgsmålet: Hvad er det, vi gerne vil opnå? Evalueringen bygger på kvalitative og kvantitative data for at sikre et solidt grundlag for evalueringen. De kvantitative data er indsamlet i et afkrydsningsskema med stuernes navne, pejlemærker og læreplanstemaer. Denne metode har bidraget til at skabe et overblik over stuernes afleverede evalueringer og samtidig registrere om stuerne har været omkring samtlige af Københavns Kommunes pejlemærker og de 6 læreplanstemaer hen over 2 års periode. De kvalitative data er indsamlet i de målsætning- og evalueringsskemaer, som personalet har anvendt på personalemøder i 2016, hvor de har formuleret stuernes egne målsætninger og evalueringer, som har refereret til modulerne i årshjulet Hvad har vi lært som ledelse? Måden at arbejde systematisk på har givet os overblik over de udviklingsområder, vi har sat os for at arbejde med i Årshjul Vi kan både i de kvantitative og de kvalitative data aflæse, hvorvidt de enkelte stuer har levet op til krav i henhold til lov om dagtilbud, og om alle stuerne lever op til den faglige kvalitet og standard, vi ønsker for institutionens børn og forældre. Vi har også fået et overblik over, hvor vi frem over skal investere vores ledelsesfaglige ressourcer i forhold til de enkelte stuer i institutionen, fordi vi ved at analysere det samlede evalueringsmateriale kan se, hvor de enkelte stuer befinder sig i processen. Herudover kan vi se, hvorvidt måden at arbejde med konkrete målsætninger på, viser tegn på progression hos børnene. Ledelsens Konklusion: Vi konkluderer ud fra materialet, at alle (stuer?) er godt med på de fleste områder 5

6 ( læreplantemaer og pejlemærker ), og vores indsats rent ledelsesmæssigt går på at opretholde og få nye medarbejdere kørt i stilling. Fremadrettet indsats Introduktion til nye medarbejdere: Vi skal skabe rum, for at nye medarbejdere får indblik i, HVORFOR vi arbejder med styringen og organiseringen af det pædagogiske arbejde, som vi gør, så vi får en fælles forståelse og et fælles ejerskab af formålet med arbejdet. Sikring af kontinuitet: Vi vil arbejde for at enhver medarbejder tænker sig som fagperson, som sætter sig ind i institutionens faglige grundlag på det givne tidspunkt og arbejde videre herfra. På denne måde sikrer vi en kontinuitet i det pædagogiske arbejde. Overblik over afleveringer: Personalet skal vide, at evalueringsskemaerne giver ledelsen et godt overblik over det pædagogiske arbejde på alle stuerne i institutionen. Ledelsen vil bruge denne viden til at bygge videre på og udvikle det pædagogiske arbejde. Ledelsen ønsker sammen med personalet at undersøge og afklare de konkrete forhold og sigte på at der kan skabes fælles konstruktive og realistiske løsninger, også i situationer hvor der er helt særlige eller belastende situationer, eksempelvis ved eks. ved store udskiftninger i børnegruppen. Løsninger, som dog hele tiden fastholder perspektivet i relation til kerneopgaven og det pædagogiske arbejde med børnene. 6

7 Præsentation af resultaterne af den samlede evaluering: Evalueringen kan sammenfattes i 6 punkter: 1. Alle pejlemærker har været i spil og 5 ud af 6 læreplanstemaer i hvert modul skema underbygget af temaerne i årshjul 2016 og dertilhørende overordnede målsætninger. 2. Der er på alle stuer skabt en rød tråd i målsætninger i børneperspektiv, personaleperspektiv og forældreperspektiv: 3. Alle stuer kan formulere enkelte og realiserbare konkrete målsætninger 4. Stuerne er godt på vej til at inddrage forældrene i arbejdet med målsætninger inden for de enkelte moduler 5. Nogle stuer bedømmer sig selv i deres evalueringer ud fra antal gange, hvilket er med til at tale deres eget arbejde ned. 6. Analyser af evalueringsmaterialet viser, at personalet er i proces, når der fokuseres på tegn på børnenes progression. Resultatet af evalueringerne præsenteres i følgende afsnit i evalueringsdelen, hvor vi underbygger forskellige perspektiver med eksempler. 7

8 1) At alle pejlemærker har været i spil og 5 ud af 6 læreplanstemaer i hvert modul skema underbygget af temaerne i årshjul 2016 og dertilhørende overordnede målsætninger EKSEMPEL: Følgende eksempel er det oversigtsskema, vi har udfærdiget og anvendt for at skabe overblik over pejlemærker, læreplanstemaer og afleveringer af målsætnings- og evalueringsskemaer. Modul 2 i Årshjul 2016: ( Bevægelse) til Stue 1. Stue 2. Stue 3. Stue 3. Sociale relationer X X X Inklusion og fællesskab X X X Forældresamarbejde X X Sammenhæng X Refleksion X X X Personlige kompetencer X X X Sociale kompetencer X X X Sprog X Krop og bevægelse X X X Naturen og Naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier INDSATS: Vi har i årshjul 2017 formuleret temaer og målsætninger, der lægger op til at arbejde med naturfænomener i hverdagsfænomener samt matematisk opmærksomhed, så vi kommer mere målrettet omkring det 6. læreplanstema. 8

9 2. Der er på alle stuer skabt en rød tråd i målsætninger i børneperspektiv, personaleperspektiv og forældreperspektiv: EKSEMPEL: Årshjul 2016 Modul 4 Børnekultur En stue beskriver et fælles mål for den samlede børnegruppe på stuen: At ændre kulturen på stuen fra en forsvarskultur til en kultur, hvor man har en grundlæggende forventning om, at de andre vil én det godt Til et spørgsmål omkring, hvordan, hvornår og i hvilke situationer de som stueteam vil arbejde med de forskellige opmærksomhedspunkter, beskriver de: Vi vil arbejde med at opdeling i tre børnegrupper: lille, mellem og store Vi vil gennem diverse aktiviteter med fokus på taktilsansen arbejde med en kropslig tilgang til egne og andres grænser Vi vil have fokus på italesættelse af, hvordan man er en god ven og støtte børnene under leg Stuens opmærksomhedspunkter i fh.t. forældrene er følgende: Vi vil formidle vores intentioner med modulet til forældrene i et opslag, og hvor vi vil lægge vægt på, hvordan man omtaler de andre børn fra stuen i hjemmet. INDSATS: Vi vil sikre, at den gode standard vedligeholdes, og at nytilkomne medarbejdere forstår meningen med den røde tråd i de 3 perspektiver børn, personale og forældre. 3. Alle stuer kan formulere enkelte og realiserbare konkrete målsætninger EKSEMPEL: Årshjul 2016 Modul 1 Musik En stue beskriver et fælles mål for den samlede børnegruppe på stuen: Vi vil gerne have at alle børn bliver bekendt med forskellige instrumenter. Det vil vi gøre ved at inddrag forskellige instrumenter til morgen samling F.eks. rasleæg, trommer, samt Inge på guitar Mål: Vi vil styrke det verbale og nonverbale sprog gennem musikken, og derved skabe et fællesskab, store og små imellem 9

10 Det gør vi ved at vælge sange med fagter og bevægelse EKSEMPEL: Årshjul 2017 Modul 1 Fantasi og Kreative processer En stue beskriver hvordan, hvornår og i hvilke situationer de vil arbejde med deres opmærksomhedspunkter Samling: her kan vi arbejde med sprogliggørelse af begreber som farver og former, via billeder og sange som omhandler farver og former. Derudover kan vi under samlingen præsentere ting som kan mærkes på, for derved at skabe en sanselig dimension og dermed nå hele børnegruppen. Kreative aktiviteter: her vil vi primært arbejde med opdeling af børnegruppen i store og lille gruppe. Storegruppen vil vi præsenterer for akvarel, papir, pensel og tusch, hvormed vi vil arbejde med deres forståelse af farver og former. Lillegruppen vi præsentere for fingermaling, papir og diverse materialer som kan meles på. Med begge grupper, vil vi have fokus på kontinuerlighed for at kunne spore læring. Dette kan være at genbruge materialer, rammesætning, eller lade børnene arbejde videre med et værk med nye materialer, redskaber eller farver. INDSATS: Vi vil sikre, at den gode standard vedligeholdes, og at nye medarbejdere også kan formulere konkrete realiserbare målsætninger 4. Stuerne er godt på vej til at inddrage forældrene i arbejdet med målsætninger inden for de enkelte moduler: EKSEMPEL: Modul 4 Børnekultur To forskellige stuer beskriver, hvordan de vil arbejde med at medinddrage børnenes forældre: Vi laver en månedsplan så vi gør vores forældre medansvarlige for at være medvirkende til at skabe et godt grundlag for modulet børnekultur. De skal vide og kunne forberede børnene og sig selv på, hvordan dette modul kommer til at se ud og hvilke dage vi gør hvad i forhold til forberedelse og tøj mm. Gøre vores forældre opmærksomme på, hvilke tegn vi bruger og de er nysgerrige på det. Vi vil gennem daglig dialog med forældre samt visualisering af barnets hverdag i billeder (pausebøger) tydeliggøre vores arbejde med børnenes relationer til hinanden. 10

11 En tredje stuer beskriver: Vi har inddraget forældrene aktivt gennem opslag på Ipad og via oplæg på forældremøde. Der blev afleveret mange musikønsker fra forældrene på børnenes vegne og spurgt interesseret ind til fredagsdiskoteket. I fh.t udvikling af stuens egne kompetencer, skriver de: Vi er blevet mere bevidste om vigtigheden i inddragelsen af forældrene. Vi oplever en større interesse fra forældrene, samt lyst til videreudvikling i hjemmet. Case: F. s mor spørger på forældremødet, om det er muligt at få vores play-liste fra fredagsdiskoteket, så hun kan spille musikken derhjemme. INDSATS: Vi vil skabe rum for vidensdeling, da nogle af stuerne er længere fremme i processen end andre Flere stuer arbejder systematisk med årsplansmaterialet, men skal understøttes i at arbejde lidt mere systematisk med deres målsætninger i praksis. EKSEMPEL: Denne er svær at underbygge med enkeltstående konkrete eksempler. Den bygger på, at vi kan se forskellige steder, at personalet godt kan ønske sig, at nå mere, end de sætter sig for i skrive og refleksionsprocessen. INDSATS: Det medtages på stuemøderunder, så de konkrete stuer, der kan have svært ved at få omsat og struktureret arbejdet med målsætninger i praksis, får den hjælp, de selv mener de har behov for af deres daglige leder. 5. Nogle stuer bedømmer sig selv i deres evalueringer ud fra antal gange, hvilket er med til at tale deres eget arbejde ned. Materialet viser, at der eksisterer en alternativ (indre) målestok, som er afsides de resultater vi har fundet frem til. Der er tegn på, at personalet har en egen indre målestok, hvor de pr. refleks griber fat i IKKE, fremfor den progression, der reelt er sket hos børnene. 11

12 EKSEMPEL: Disse tegn er i form af: Vi nåede kun denne aktivitet x-antal gange, eller: aktiviteten med børnene tog end anden drejning, end vi først havde sat os for. INDSATS: Vi vil lave en forventningsafstemning i fh.t. hvor mange gange, der skal arbejdes med et mål, før end det kan kaldes en proces samt tale med personalet om, at evalueringerne skal ses i lyset at kvaliteten af det, der sker i selve situationen. Vi har erkendt, at den måde. Vi har formuleret spørgsmål på i evalueringsskemaerne, er med til at aktivere ovennævnte tankesæt i tal hos personalet. Beder vi dem om at skalere i tal- vurderer flere deres antal ud fra tal frem for konkrete iagttagelser af børnenes progression- uanset og det er sket under en enkelt stående aktivitet. Se bilag 1. som viser, hvordan vi har revideret vores nye målsætningsskemaer, hvor vi har fokuseret på at adskille aktiviteter og metode samt bilag 2., hvor vi har indført tegn på læring hos børnene. Vi har herudover adskilt begrebet dataindsamling og evaluering, som jo bygger på en analyse af de data, man har indsamlet. 6. Analyser af evalueringsmaterialet viser, at personalet er i proces, når der fokuseres på tegn på børnenes progression. EKSEMPEL: Modul 1 Musik evaluering Til et spørgsmål omkring, hvilke kompetencer de så udviklet hos børnene og sig selv, svarer de: I forhold til vaske hænder situationen kunne iv se, at børnene selv tog initiativ med sangen, når de skulle vaske hænder. Dette fortsætter vi med. I forhold til toneklang og rytme, benyttede vi særligt udelivet til disse aktiviteter. F.eks. havde vi en balje med vand med på legepladsen. Børnene fandt f.eks. en sten, et blad, og en bold som de kastede i vandet. Derefter stod vi og lyttede til den lyd, som genstanden gav, da den ramte vandet. Derudover var vi optaget af fænomenet vand og is. Eksempelvis var der isklumper på legepladsen, som vi tog med på stuen for at iagttage smelteprocessen. Et par forældre gav feedback på denne aktivitet, i det deres børn have været meget optaget af denne proces. Praksisbeskrivelse: Når vi skal spise, skal alle børn vaske hænder. Ude ved håndvasken har vi sunget en sang om at vaske hænger. Der er altid en voksen der vasker hænder med børnene. En iagttagelse fra denne situation: T. og K. kommer ud på badeværelset til den voksne. T. trækker hendes arme op og tænder for vandhanen. K. kigger på hende, tænder også for vanden, men hans arme bliver lidt våde. Da han ikke trækker hans ærme op. Den voksen hjælper og siger, hov det bliv 12

13 dit ærme vådt. Vi finder en ny bluse til dig. T. synger vaske hænder sangen og Karl synger med på den. Case fra en anden stue: Vi sidder ved bordet en morgen og der er lidt uro/gråd blandt børnene. De voksne starter med at synge en navne sang, som børnene kender. Der bliver stille og nogle af de største børn forsøger at synge med. Det er en navnesang vi bruger meget og derfor genkendeligt hos børnene. Vi bruger den både bevidst men også spontant, når der opstår uro. Sangen starter med at man synger barnets navn og slutter af med her med armene i vejret. Det fanger deres opmærksomhed og de største kan synge med på hay. Til et spørgsmål omkring, hvilke kompetencer de så udviklet hos børnene og sig selv, svarer de: Vi oplevede større glæde for de forskellige musikstykker fra børnene sat en genkendelighed ved musikken. Vi oplevede også en større nysgerrighed fra børnenes side, når vi præsenterede dem for nye måder at sanse og opleve musikken på. Vi oplever, at børnene ofte selv tager initiativ til at synge, og at børnene bruger fagterne aktivt. Vi er som personale blevet bedre til at fange børnenes ønsker og initiativer. En anden stue skriver i forbindelse med en yogaaktivitet: Børnene har været iagttagende og senere hen deltagende. Vi voksne har givet dem plads til at tage det i deres eget tempo. Det vi så mest udviklet hos børnene var, at børnene blev mere og mere koncentrerede i aktiviteten. Dette så vi særligt hos et barn, som vi på stuen havde særligt fokus på mh.t. at øge hans koncentration. Derudover var vores fokus også, at børnene selv blev mere kropsbevidste, ide yoga indbyder til kropsfordybelse. Vi sluttede yogaen af med massage, hvor fokus var at give børnene en kropslig forståelse af egen krop. Dette så vi tydeligt hos et barn, som havde svært ved at finde ro. Til dagligt oplevede vi ham som et barn, der var meget fysisk aktiv, men når vi sluttede yogaen af med massage, fandt han en ro, som vi ikke havde oplevet hos ham før. 13

14 UDVIKLINGSDEL 2017 Indledning udviklingsdel Udviklingsdelen er anskueliggjort gennem et årshjul for ledelse og personale ( fig.1) og et årshjul for køkkenet figur 2. Begge årshjul er fulgt op af målsætninger for alle moduler i selve hjulet. Årshjul Det pædagogiske personale 14

15 15

16 16

17 17

18 18

19 19

20 20

21 Årshjul Køkkenet 21

22 22

23 23

24 24

25 25

26 Bilag 1- revideret målsætningsskema ORGANISERING AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE PÆDAGOGISK ÅRSHJUL 2017 Modul 2 og og Dato: Stue: NATUR OG NATURFÆNOMENER Målsætning for børn i alle aldre Alle børn skal have mulighed for at stifte bekendtskab med planter og vækst i forhold til årstiden Alle børn skal have mulighed for at stifte bekendtskab med danske dyr i vand, på land og i luften Alle børn skal ud fra deres aldres svarende niveau lære ord for de forskellige planter og dyr at kende De største børn skal gennem leg få mulighed for at kende og sætte navn på de geometriske former herunder, firkant, cirkel, trekant De største børn skal gennem leg få mulighed for at stifte bekendtskab og eksperimentere med naturens elementer vand, luft, ild og jord Fælles mål for den samlede børnegruppe på stuen: Mål for specifik børnegruppe på stuen: Individuelle mål for specifikke børn: Opmærksomhedspunkter for pædagogfagligt personale Tilegnelse af kompetencer der understøtter børnenes opmærksomhed i forhold til matematik og naturfænomener At sikre en rammesætning, hvor børnene ud fra en legende tilgang komme i kontakt med: 26

27 Planter og vækst Danske dyr i vand, i luften og på land Geometriske former Naturens elementer Er der kompetencer vi skal tilegne os inden eller under dette modul for at arbejde med de fire temaer? Opmærksomhedspunkter for forældrene Gensidig dialog mellem forældre og personale omkring børnenes optagethed af planter, dyr, geometriske former og naturens elementer. Overvejelser omkring ting så som former, dyr eller lignende, som børnene kan få med hjem til forældrene, så de kan forholde sig til dem sammen med børnene (eventuelt med en kort skriftlig vejledning) Hvordan vil vi henholdsvis informere, skabe dialog og inddrage forældrene? ORGANISERING AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE PÆDAGOGISKÅRSHJUL 2017 Modul 2 og og Dato: Stue: Aktiviteter 27

28 Hvilke aktiviteter understøtter jeres målsætninger for børn i alle aldre? Metode: Hvilken metode understøtter jeres målsætninger for børn i alle aldre? 28

29 Data indsamling: Hvordan vil i arbejde med dokumentation? Hvilken form vil I bruge? 29

30 Bilag 2. Revideret målsætningsskema ORGANISERING AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE PÆDAGOGISK ÅRSHJUL 2017 Modul 2 og og Dato: Stue: Evaluering af målsætninger for børn i alle aldre Start med en praksisfortælling, der beskriver, hvordan I har nået jeres mål? (En praksisfortælling pr. mål) Hvilke tegn ser i hos børnene på, at målene for børnene er nået? Evaluering af opmærksomhedspunkter for pædagogfagligt personale Start med en praksisfortælling, der beskriver, hvordan I har nået jeres mål? (En praksisfortælling pr. mål) 30

31 Hvilke tegn ser i hos jer selv på, at I har opnået jeres mål? Evaluering af opmærksomhedspunkter for forældre Start med en praksisfortælling, der beskriver, hvordan I har arbejdet med de fire temaer (En praksisfortælling pr. tema) Hvilke tegn ser i hos forældrene på, at målene er nået? Samlet evaluering af modulet ud fra praksisfortællinger og tegnene 31