Smerteoplevelse og smertebehandling 1 Hospitalsenheden VEST 2009/2010. Projektbeskrivelse
|
|
- Max Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Smerteoplevelse og smertebehandling 1 Professor Mari Botti, Deakin University, Australien Dr. Bodil Rasmussen, Deakin University, Australien Forskningslektor, ph.d. Emmy Brandt Jørgensen, Hospitalsenheden VEST og Sygeplejerskeuddannelsen Holstebro, VIA, University College Projektbeskrivelse Opfattelser af smerteerfaringer blandt patienter samt sygeplejerskers håndtering heraf set i et køns- og aldersperspektiv i sammenhæng med operation Effektiv smertebehandling er en grundlæggende del af den pleje, der gives til postoperative patienter, men resultater af kliniske undersøgelser viser, at praksis indenfor smertelindring er utilfredsstillende. Prævalensrater for postoperative smerter er høje og varierer fra 46 til 95% (Dalton et al., 1999; Sherwood et al., 2003, Kehlet et al., 2002). Utilstrækkelig smertebehandling fører til sen mobilitet, langvarig hospitalsindlæggelse (Kehlet et al., 2005), øget forekomst af sygehuserhvervede infektioner (Murray, 1990) samt øget stress, depression og angst (Desdians et al., 1996). Desuden kan ubehandlet akut smerte udvikle sig til kronisk smerte i en markant andel af patienter (Morrison et al, 2003). Mekanismer til at fremme effektiv postoperativ smertebehandling har været begrænset til ændringer i kliniske procedurer eller af organisatorisk art og med sparsom hensyntagen til den rolle, patienter har og kunne påtage sig i deres smertebehandling (Kehlet et al., 2007). Forskningsresultater har vist, at ældre patienter har tilbøjelighed til at under-rapportere smerte (Yates et al., 2002), og ældre kvindelige patienter har tilbøjelighed til at modtage mindre smertelindrende medicin (McNeill et al., 2004). Formål og mål Formålet med denne undersøgelse er at identificere patienters opfattelser og holdninger, oplevelse af smerte og smertebehandlingsresultater under det postoperative indlæggelsesforløb på hospital. De specifikke mål er at: 1. undersøge opfattelsen af og holdninger til smerte hos kirurgiske, ortopædkirurgiske, gynækologiske og urinvejskirurgiske patienter under det postoperative indlæggelsesforløb. 2. undersøge oplevelsen af smerte og smertebehandlingsresultater ved ovenfor nævnte patienter. 3. sammenligne smerteoplevelsen og smertebehandlingsresultaterne ved ældre og yngre patienter. 4. sammenligne smerteoplevelsen og smertebehandlingsresultaterne ved kvindelige og mandlige patienter. 5. undersøge forholdene mellem smerteopfattelse og holdninger til smerte, alder og køn i smerteoplevelse og behandlingsresultater ved patienter under et indlæggelsesforløb.
2 Smerteoplevelse og smertebehandling 2 Hypotese At patienter oplever markant smerte i den postoperative periode, og at behandlingen ikke er tilstrækkelig. Baggrund Måden, hvorpå patienter kommunikerer deres smerte og behov for smertebehandling, påvirker den behandling, de modtager. I smerteforskningslitteraturen og i de kliniske vejledninger fra de sidste adskillige årtier har der været konsensus om, at smerte er en subjektiv oplevelse (eksempelvis NHMRC, 2005); så personen, som oplever smerte, kan kun videreformidle karakteren og intensiteten ved sin smerte. Medens den egentlige smerteoplevelse er en individuel oplevelse, er måden at formulere smerteoplevelsen afgørende, hvis smerten skal lindres af andre. Patienters formidling af smerte omfatter a) iværksættelsen af et samarbejde om smerte med sundhedspersonalet, b) den information de giver, c) det sprog de anvender, og d) de smertefagter der ledsager verbal smerteformidling. I denne sammenhæng er effektiv formidling af smerte mellem patienter og sundhedsprofessionelle grundlæggende, og patienter spiller en afgørende rolle i beslutningsprocessen vedrørende smertebehandling. Patienters indflydelse på resultaterne ved smertebehandling anerkendes som værende kompleks, men er svær at forstå. Størstedelen af forskning over problemet med at tilbyde effektiv smertebehandling har været fokuseret på det sundhedspersonale, der giver behandling; man kender mindre til, hvordan patienternes smerteformidling påvirker behandlingsresultater. Dette studie synliggør kommunikationsprocesser som redskab i beslutningsprocessen (Siminoff & Step, 2005). Beslutningsprocessen i den kliniske ramme ses som et forløb, hvori sundhedspersonalet og patienter indleder en relation, udveksler informationer (f.eks. verbale, nonverbale eller skriftlige), fastlægger præferencer og vælger fremgangsmåde. Derudover anses beslutningsprocesser for at være forhandlingsagtige af natur og afhængige af det samspil af faktorer, man forbinder med den kontekst, hvori beslutningerne forekommer. Faktisk er beslutningsprocessen indlejret i og påvirket af: (a) sundhedspersonalets og patienternes køn, etniske baggrund, alder, sociale tilhørsforhold og personlige træk; (b) patienters og sundhedspersonalets evne til at kommunikere; (c) patienters og sundhedspersonalets holdninger til og oplevelser med postoperative smerter; (d) den miljømæssige sammenhæng eller den aktuelle kliniske situation; og (e) tidligere beslutninger vedrørende postoperativ smertebehandling. Det formodes dog, at sundhedspersonalet indenfor den kliniske ramme bibeholder ansvaret for at angive tonen i kommunikationsprocessen i forhold til beslutninger vedrørende smertebehandling, medens patienter påtager sig ansvaret for at kommunikere de beslutninger, de foretrækker. I en større samling litteratur har man undersøgt adskillige patientcentrerede og sundhedsfaglige faktorer, der indgår i beslutninger om smertebehandling (Saufl et al, 2006, Kehlet et al., 2007). I stigende grad er omstændighederne ved at træffe en beslutning i specifikke kliniske, situationsbestemte sammenhænge ligeledes blevet undersøgt. Denne forskning har sat spørgsmålstegn ved både patienters og sundhedspersonalets kommunikationskompetencer; i særdeleshed i situationer, som involverer ældre voksne, der formidler information om deres smerte (McDonald et al, 2005; Manias et al, 2004; McDonald & Molony, 2004; McDonald et al, 2001; derond et al, 2000). Til dato har undersøgelser af kommunikationsintervention dog påvist sparsom og kun mindre klinisk effekt. Dette antyder, at yderligere forskning over faktorer, som påvirker kommunikationen med patienter, der har smerte, er berettiget (Briggs & Closs, 2005). Sådan forskning har stor betydning for sygeplejersker i den umiddelbare kliniske sammenhæng, og det er særdeles vigtigt at oplyse om forsøg hen imod teori-styrede interventioner, som resulterer i moderate eller større forbedringer af smerteformidling mellem patienter og sundhedspersonale samt i egentlig smertereduktion. En væsentlig mangel er fundet i litteraturen ved pleje af ældre
3 Smerteoplevelse og smertebehandling 3 postakutte operationspatienter, i særdeleshed ældre patienter med kognitive funktionshæmninger og demens. Der er mange faktorer, som påvirker patienters villighed til at kommunikere smerte og acceptere smertebehandling. Der er dokumentation for, at disse faktorer kan påvirkes af patienternes alder og køn. Resultater angående kønsbetingede forskelle i smerteopfattelse og udtryk for smerte stemmer ikke overens. Der er dog dokumentation for, at kvinder kan opfattes som at opleve mere smerte end mænd (Harrison, 1993). I vores tidligere arbejde var det dobbelt så tit kvinder som mænd, der indledte et samarbejde med sygeplejersker om smertebehandling (Botti et al.). Patienters opfattelse af og holdninger til smerte og smertebehandling kan påvirke, om de fortæller om smerte, om de vil modtage smertebehandling og deres generelle forventninger til smertebehandlingens resultater (Riddell et al., 1997, Gunnardsdottir et al., 2002; Potter et al., 2003). Et almindeligt, men paradoksalt resultat i smerteforskningslitteraturen er, at mange patienter fortæller, at de har oplevet svære smerter under et operationsindlæggelsesforløb, men at de er tilfredse med den postoperative smertebehandling (Ward, 1994; Harrison, 1993). Det forekommer, at patienter er tilfredse, såfremt kliniske læger synes at gøre et forsøg på at kontrollere smerte uafhængigt af resultatet. Denne grad af tilfredshed kan til dels hænge sammen med resultaterne af flere undersøgelser, der viser, at patienter ikke forventer at være smertefri, og dermed er ukontrolleret smerte ikke det kriterium, patienter bruger i evalueringen af smertebehandlingens tilstrækkelighed. Undersøgelser af patienters smerteopfattelse har vist, at mange patienter mener, at smerte er uundgåeligt eller endog nødvendigt efter operation (eksempelvis Brydon & Asbury 1995; Warfield & Kahn 1995). Derudover kan også det faktum, at smerten i sig selv er afgrænset, samt kendskabet til smertens årsag medvirke til øget patienttilfredshed med plejen (Owen et al. 1990; Lavies et al. 1992). Der er patientfaktorer eller holdninger vedrørende at få smertestillende, som gør det acceptabelt for en patient at have markante smerter uden at være utilfreds over smertelindringsstrategierne i almindelighed. Således ses uoverensstemmelse mellem den rapporterede smertes intensitet og patienters tilfredshed med smertebehandling. Patienter har givet udtryk for bekymringer af forskellig art over anvendelse af smertestillende medicin efter en operation, herunder opiatafhængighed (eksempelvis Gunnardsdottir, 2002; Potter et al. 2003), døsighed (Lavies, 1992), og kritiske holdninger til medicinsk behandling generelt (Wilder-Smith, 1992). Patienters holdning og opfattelse kan aktivt påvirke den smertebehandling, som de modtager, idet kræftpatienters negative holdning til smertestillende medicin blev forbundet med lægers underbehandling med smertestillende medicin (Gunnardsdottir, 2003). Foruden de faktorer, som kan prædisponere patienter til at rapportere smerte eller acceptere behandling, findes aspekter ved smerteformidling, som involverer at rapportere smerte til kliniske læger og den verbale beskrivelse af smerte. Sygeplejersker har tilbøjelighed til at stole på, at patienter tager initiativ til at bede om smertelindring (Oates, 1994) og stiller ikke mange spørgsmål til patienterne om deres smerte (Botti et al.). Mange patienter, som oplever moderat til svær smerte, venter dog til smerten bliver ulidelig, førend de beder om at få smertelindring, eller de beder slet ikke om noget, idet de sætter deres lid til, at sygeplejerskerne ved, at de har smerte (Oates, 1994;McDonald et al. 2000). McDonald et al. (2000) interviewede patienter mellem en uge og 14 dage efter operationsindlæggelse. Alle patienterne havde mindst én gang oplevet at have moderate til svære smerter. I interviewene kunne 63,3% af patienterne beskrive deres smerte tydeligt og fortalte udførligt om graden af deres smerte, dens særpræg, placering og strålemønster. Skønt 90% af deltagerne kunne huske at have kommunikeret deres smerte til personalet mindst én gang under deres indlæggelse, var smertekommunikation under deres indlæggelse meget mere begrænset. Få patienter beskrev deres smerte til lægerne eller bad om at få ændret deres smertestillende medicin, og størstedelen af patienterne beskrev, at de havde undgået eller udsat at fortælle om deres smerte, fordi de ikke ville ulejlige lægerne, de ønskede ikke at beklage sig, eller de ventede på stuegang. Disse resultater fremhæver det kliniske miljøs potentielt begrænsende effekt på smertekommunikation.
4 Smerteoplevelse og smertebehandling 4 Sammenfattende forekommer patienters opfattelse af og holdning til smerte og smertebehandling at påvirke måden, hvorpå de kommunikerer smerte. Resultater, som har relevans for smertevurderingens effektivitet og smertebehandlingsstrategier i den kliniske kontekst, er 1) at patienters tilfredsstillelse med smertebehandling ikke altid er afhængig af smertelindring, og 2) at patienter fortæller om hvilke forventninger de har om smerte og holdninger til smertelindrende medicin, som kan påvirke, hvorvidt de fortæller om smerte, har relevans for smertevurderingens effektivitet og smertebehandlingsstrategier i den kliniske kontekst. Derudover forekommer patienter at have svært ved at komme med detaljerede beskrivelser af deres smerte under hospitalsindlæggelser, hvilket kan være relateret til plejesituationen. Anvendelsen af observationsmetoden har vist sig at give et effektivt middel til at beskrive de komplekse kontekstproblemer, der påvirker smertebehandling (Manias, Botti, & Bucknall, 2002). Patientinterviews vil blive anvendt for at udvikle viden opnået fra observation. Beskrivelse af projektet Design Dette studie vil anvende et beskrivende, komparativt design til at undersøge formålet med studiet. Instrumenter 1) Informationer/oplysninger vedr. patienterne Demografisk data og oplysninger om operation og mulige smertekonfunderinger vil blive indsamlet: Demografiske karakteristika (alder, køn, uddannelsesniveau) Ledsagende medicinske tilstande (f.eks. sukkersyge, kronisk obstruktiv luftvejssygdom, kroniske rygsmerter) Dato og tidspunkt for operation Samtlige indgreb (i.v. kanylering, urinkateter, brystsonde, ventrikelsonde, trakealsonde) 2) Spørgeskema om Patientudbytte lavet af Amerikansk Selskab for Smerte (The American Pain Society). Der er tale om et gennemprøvet og valideret instrument, som har været anvendt i en række undersøgelser. Det indeholder selvvurderingsdata om smerteintensitet i løbet af de foregående 24 timer, herunder de værste smerter man har haft, og det længste man har ventet på at modtage medicin, og tre generelle punkter, der vedrører patienters tilfredshed med sygeplejersker, læger og den overordnede smertebehandling. Den sidste del af nævnte spørgeskema: Patienters opfattelse af og holdning til smerte og smertebehandling består af syv punkter, der angår patienters holdninger til at bede om og modtage smertestillende medicin. Patienter bliver bedt om at angive, hvor enige de er i de syv udtalelser på en sekspunktsskala. Spørgeskemaet vil blive ændret, så man kan vurdere specifik smertelokation og smerteintensitet. 3) Givet smertestillende medicin Den givne medicins type og dosis, og hvor mange gange patienten har fået smertestillende i løbet af det seneste døgn. Denne information vil blive indhentet fra patientjournaler. 4) Kognitiv vurdering Undersøgelse for reduktion af den intellektuelle funktion (The Mini Mental State Examination forkortet MMSE, Folstein et al., 1975) er et af de mest almindelige screeningsinstrumenter. Det kan umiddelbart anvendes i den kliniske ramme af sygeplejersker eller lignende sundhedspersonale og
5 Smerteoplevelse og smertebehandling 5 tager kun fem til ti minutter. MMSE blev udformet til kvantitativt at vurdere graden af kognitiv funktionsforringelse over tid. Det består af mange forskellige spørgsmål, der screener forskellige kognitive funktioner: Orientering i forhold til tid og sted, praksis, opmærksomhed og regnefærdighed, hukommelse af tre ord, sprog og visuel konstruktion. Det accepteres generelt ved en score på 23 eller mindre, at der er indikation på, at kognitiv funktionsforringelse har fundet sted, men scorer kan klassificeres på tre forringelsesniveauer: angiver ingen forringelse, angiver mild forringelse, 0-17 angiver svær forringelse. MMSE har vist sig at have tilfredsstillende pålidelighed, intern overensstemmelse og pålidelighed ved test-omtest, samt højt følsomhedsniveau overfor kognitive forringelser af moderat til svær grad og lavere niveau overfor forringelser af mild grad. Scorer kan dog blive påvirket af alder, uddannelse og kulturel baggrund (Tombaugh & McIntyre, 1992). Deliriumsindeks (The Delirium Index forkortet DI, McCusker et al., 2004) er et instrument til måling af graden af symptomer på delirium, som udelukkende er baseret på observation af den individuelle patient uden yderligere information fra andre såsom familie, plejepersonale eller patientens lægejournal. DI-testen blev lavet til at skulle anvendes sammen med MMSE-testen; mindst de første fem spørgsmål fra MMSE-testen udgør basis for observationen. Yderligere spørgsmål kan blive nødvendige for at lave scorer på bestemte symptomer. Den samlede score er summen af scorer fra de syv punkter. 5) Skalaen for sygeplejerskebehandlet smerte (The Nurse Attends to Pain Scale forkortet NAPS) udviklet af Watt-Watson et al (2000) vil blive anvendt til at vurdere, om sygeplejerskers opmærksomhed på smerte er tilstrækkelig set fra patienternes perspektiv. Dette instrument indeholder tre punkter, der beder patienten om at evaluere på en analog skala fra 0 til 10, hvor godt deres sygeplejersker har reageret på deres smerte: (1) hvor godt har din sygeplejerske i dag lyttet til, hvad du siger om din smerte? (2) hvor godt tror du i dag, din sygeplejerske forstår din smerte? og (3) hvor meget tror du i dag, at det vil hjælpe dig at fortælle sygeplejersken om din smerte? (0% - 100% skala, hvor 0 er overhovedet ikke ). 6) Smertebehandlingsindeks (Pain Management Index). Cleelands smertebehandlingsindeks er baseret på patienternes kategorisering af den værste smerte (Worst Pain Intensity. Kategorierne er: 0 (ingen smerte), 1 (1-3: mild smerte); 2 (4-7: moderat smerte), og 3 (8-10: svær smerte) (Cleeland et al., 1994). Smertescoren trækkes derefter fra den kraftigste smertestillende behandlingsmedicin, der indgives: 0 (ingen smertestillende medicin), 1 (non-opiater), 2 (svage opiater), 3 (stærke opiater). Indekset kan variere fra -3 (en patient der ikke modtager nogen smertestillende medicin (0) og har svære smerter (3)) til +3 (en patient, der modtager stærke opiater (3) og ikke har nogen smerter (0)). (Ward et al., 1993). Fremgangsmåde De udvalgte patienter modtager en skriftlig information om undersøgelsen og inviteres til deltagelse i undersøgelsen cirka 48 timer efter operation (ikke før 24 timer efter operation og ikke efter 72 timer). Hensigten er at registrere smerteoplevelse og smertebehandling i de seneste 24 timer; i særdeleshed er det vigtigt at registrere smertebehandling på afdelingen frem for under overflytning mellem opvågningsstuen og afdelingen. Undersøgeren henvender sig ikke til patienter i løbet af de første 24 timer på afdelingen efter operation. Når undersøgeren har opnået skriftligt tilsagn, bliver patienterne interviewet ved hjælp af måleinstrumenterne beskrevet ovenfor. Data vedrørende smertestillende medicin registreres fra patienternes medicinbehandlingskort. Alt ordineret og indgivet smertestillende medicin og sedativer i de foregående 24 timer skal registreres. Patientens journal bruges til at indsamle information om operation, tidligere operationshistorik og generelle demografiske informationer. Samlet tidsforbrug for undersøgeren til interview af patienten samt indsamling af data fra journal, osv. forventes at være af cirka 1 times varighed.
6 Smerteoplevelse og smertebehandling 6 Dataanalyse Beskrivende statistikker vil blive anvendt til at opsummere resultaterne. Fordelingen af smerteintensitetsvurderinger testes for normalfordeling og varianshomogenitet. Det forventes at bruge Students t-test og kovariansanalyse (ANCOVA) eller deres ikke-parametriske ækvivalent primært til at evaluere forskelligheder baseret på køn og alder i forhold til smerteoplevelse og smertebehandling. Demografiske data opnået i denne undersøgelse opstilles i krydstabuleringstabeller med frekvensfordelinger og gennemsnitsmål. Som signifikansniveau vælges p<0,05. Hierarkisk multipel regressionsanalyse bruges til at identificere det bedste sæt variabler (fra alder, køn, BMI, patienters opfattelse af og holdning til smerte, patienttilfredshed med den måde hvorpå plejepersonalet reagerede på smerte osv.) til uafhængigt at forudsige selvvurderet postoperativ smerteintensitet. Deltagere Trehundredeoghalvtreds (350) konsekutive patienter, der er i rekonvalescensfasen efter operation på Regionshospitalerne Holstebro og Herning, vil cirka 48 timer efter operationen blive bedt om at deltage i denne undersøgelse. Patienterne vil blive inddelt i fire grupper: mandlige og kvindelige patienter over og under 65 år. Dataindsamling vil finde sted mellem cirka juni 2010 og maj Primært effektmål og beregning af stikprøvestørrelse Det primære effektmål for beregning af stikprøvestørrelse er den gennemsnitlige intensitet af værste smerte. Botti et al. Har i tidligere forskning med 448 patienter vist en gennemsnitlig smerteintensitet på omkring 60 (SD 30) på en skala fra 0 til 100. En stikprøvestørrelse på 86 i hver gruppe ville være tilstrækkelig til at påvise en enhedsforskel på 15 i gennemsnitlige smertescorer mellem kønsgrupper og aldersgrupper yngre eller ældre end 65 år, med 80% styrke på signifikansniveau 5%. Den samlede stikprøve vil omfatte 350 patienter. Inklusionskriterier Ældre end 18 år I stand til at give skriftligt tilsagn Operativt indgreb indenfor de seneste 48 timer Eksklusionskriterier Patienter, der stadig er på intensiv-/opvågningsafdeling Patienter der ikke kan kommunikeres med Der vil blive udarbejdet en patientprotokol over alle udvalgte patienter. Herved vil det blive muligt at fastslå, hvilke patienter der ikke inkluderes. Det tidspunkt, hvor patienten kommer tilbage til afdelingen efter operationen, er referencepunkt, dvs. det tidspunkt, hvor man måler den postoperative periodes varighed på op til 48 timer. Rekrutteringsplan
7 Smerteoplevelse og smertebehandling 7 Mænd Kvinder n = 175 n = 175 < 65 år > 65 år < 65 år > 65 år n = 86 n = 86 n = 86 n = 86 ETISKE OVERVEJELSER Rekruttering af patienter Alle på hinanden følgende patienter, der indlægges i kirurgisk, ortopædkirurgisk, gynækologisk og urinvejskirurgisk afdeling mhp. operation vil i perioden fra juni 2010 til maj 2011 blive kontaktet af undersøgeren indenfor 48 timer efter operationen og anmodet om at deltage i et kortfattet, struktureret interview. Undersøgeren beskriver projektets specifikke mål for patienten og får patientens skriftlige tilsagn om at ville deltage i undersøgelsen. Patienterne får at vide, at det strukturerede interview tager cirka 15 minutter. Eksklusionskriterier omfatter deltagere, der er yngre end 18 år, og patienter med postoperative komplikationer, som resulterer i langvarige ophold på intensivafsnittet udover 48 timer efter operation. Konsekvenser for patienter Fordele: Denne eksplorative undersøgelse skal identificere patienters opfattelse af smerte opstået efter en operation og skal undersøge mønstre for behandling med smertestillende medicin i dette miljø. Skønt der ikke er nogen umiddelbare fordele for patienterne i denne undersøgelse, forudses det, at resultaterne enten vil støtte op om den eksisterende praksis eller identificere behov for at ændre praksis indenfor dette område. Potentiel eller reel skade, osv. (herunder debriefing/rådgivning): Der er ikke nogen forventet skade i forbindelse med det strukturerede interview. Hvis en patient rapporterer om moderat til svær smerte under et interview, får patienten at vide, at den sygeplejerske, som er ansvarlig for patientens pleje, vil få besked herom. Bedste pleje som gives efter ordinær praksis: Denne undersøgelse vil ikke have nogen påvirkning på den almindelige pleje, som gives til disse patienter. Alternativer: Ingen deltagelse. Andre etiske problemstillinger Fortrolighed: Deltagernes navne og samtykkeformularer bliver opbevaret adskilt fra spørgeskemaerne til dataindsamling. Deltagerne får et identifikationsnummer og vil ikke være
8 Smerteoplevelse og smertebehandling 8 identificerbare i dataindsamlingsinstrumentet. Anonymitet: Deltagere vil ikke kunne identificeres ved lagrede eller rapporterede karakteristika eller resultater. Privatlivets fred: Der vil ikke blive gengivet nogen identificerbare informationer. Navne forbindes med data via et kodesystem. Deltagerne vil ikke kunne identificeres i de rapporterede resultater. Alle patienters fortrolighed vil blive opretholdt. Referencer 1. Botti M., Bucknall T. & Manias E. (2004) The problem of postoperative pain: Issues for future research. International Journal of Nursing Practice, 10, Botti M., Manias E. & Bucknall T. Communication of pain by patients in the postoperative context: Implications for pain management. Journal of Pain and Symptom Management, indsendt. 3. Briggs, M. & Closs, S. (2005). Patients verbal descriptions of pain and discomfort following orthopaedic surgery. International Journal of Nursing Studies, 39: Brown, D. (2004). A literature review exploring how health care professionals contribute to the assessment and control of postoperative pain in older people. Journal of Clinical Nursing, 13(2S): S74-S Brunswik, E. (1956). Perception and the representative design of psychological experiments (2nd ed.). Berkeley, California: University of California Press. 6. Brydon, C. W. & A. J. Asbury (1995). "Attitudes to pain and pain relief in adult surgical patients." Anaesthesia 51: Bucknall T., Manias E. & Botti M. (fremsendt) Nurses reassessment of postoperative pain following analgesic administration. The Clinical Journal of Pain, In press. 8. Carroll, J. S., & Johnson, E. J. (1990). Decision research. Newbury Park: Sage Publications. 9. Cleeland, C.S., Gonin, R., Hatfield, A.K., Edmonson, J.H., Blum, R.H., Stewart, J.A. &Pandya, K.J. (1994). Pain and its treatment in outpatients with metastatic cancer. New England Journal of Medicine, 330: Dalton, J.A. et al., (1999). Changing acute pain management to improve patient outcomes: An educational approach. Journal of Pain and Symptom Management, 17: derond, M.E.J., de Wit, R. et al. (2000). A pain monitoring program for nurses. Effect on communication, assessment and documentation of patients pain. Journal of Pain and Symptom Management, 20(6): Desdians, N. et al, (1996). Pain and satisfaction with pain control in seriously ill hospitalised adults: Findings from the SUPPORT research investigations. Critical Care Medicine, 24 (12): Ebbesen, E. B., & Konecni, V. J. (1980). On the external validity of decision-making research: what do we know about decisions in the real world? In T. S. Wallsten (Eds.), Cognitive processes in choice and decision behaviour. NJ: Lawrence Erlbaum & Associates 14. Folstein, F.M., Folstein, S.M. & McHugh, P.R. (1975). Mini mental state. A practical method for grading the cognitive state of patients for the clinician. Journal of Psychiatric Research, 13: Galgliese, L. & Melzack, R. (1997). Age differences in the quality of chronic pain. Pain Research and Management, 2, Gunnardsdottir S, Donovan HS, Serlin RC, Voge C. & Ward S. (2002). Patient-related barriers
9 Smerteoplevelse og smertebehandling 9 to pain management: the barriers questionnaire II (BQ-II). Pain; 99(3): Harrison, A. (1993). "Comparing nurses' and patients' pain evaluations: A study of hospitalized patients in Kuwait." Social Science and Medicine 36(5): Hayes, J. R., & Simon, H. A. (1977). Psychological differences among problem isomorphs. In N. J. Castellan, D.B. Pisoni, & G.R. Potts (Eds.), Cognitive Theory (pp ). Hillsdale, New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates. 19. Kehlet H, Wilkinson RC, Fischer HB, Camu F; Prospect Working Group. PROSPECT: evidence-based, procedure-specific postoperative pain management. Best Pract Res Clin Anaesthesiol Mar; 21 (1): Kehlet H, Gray AW, Bonnet F, Camu F, Fischer HB, McCloy RF, Neugebauer EA, Puig MM, Rawal N, Simanski CJ. A procedure-specific systematic review and consensus recommendations for postoperative analgesia following laparoscopic cholecystectomy.surg Endosc Oct;19(10): Kehlet H, Wilmore DW. Multimodal strategies to improve surgical outcome.am J Surg Jun;183(6): Lavies, N., L. Hart, et al. (1992). "Identification of patient, medical and nursing staff attitudes to postoperative opioid analgesia: stage 1 of a longitudinal study of postoperative analgesia." Pain 48: Manias E., Bucknall T., & Botti M. (2004) Assessment of patient pain in the postoperative context. Western Journal of Nursing Research, 26, Manias E., Botti M. & Bucknall T. Patients decision-making strategies for managing pain in the postoperative context. The Clinical Journal of Pain, submitted February Manias E., Botti M., & Bucknall T. (2002) Observation of pain assessment and management the complexities of clinical practice. Journal of Clinical Nursing, 11, McCusker, J., Cole, M.G., Dendakuri, N. & Belzille, E. (2004). The Delirium Index, a measure of the severity of delirium: new findings on reliability, validity and responsiveness. 27. McDonald DD, Freeland M, Thomas G & Moore J (2001) Testing a preoperative pain management intervention for elders. Research in Nursing & Health, 24, McDonald D.D, Molony, S.L. Diers& D., Hodgins, M. (2004). Postoperative pain communication skills for older adults. Western Journal of Nursing Research, 26 (8): McDonald, D.D., Thomas, G.J., Livingston, K.E. et al., (2005). Assisting older adults to communicate their postoperative pain. Clinical Nursing Research, 14 (2): McNeill, J.A., Sherwood, G.D., & Starck, P.L. ( The hidden error of mismanaged pain: a systems approach. Journal of Pain and Symptom Management, 28 (1): Melzack, R. (1975). The McGill pain questionnaire: Major properties and scoring methods. Pain, 1, Morrison RS, Magaziner J, McLaughlin MA, Orosz G, Silberzweig SB, Koval KJ, Siu AL. The impact of post-operative pain on outcomes following hip fracture.pain Jun;103(3): Murray, M. J. (1990). "Pain problems in the ICU." Critical Care Clinics 6(2): National Health and Medical Research Council (2005). Acute pain management: Scientific evidence. Canberra: Ampersand Editorial and Design.
10 Smerteoplevelse og smertebehandling Oates, J. D. L., Snowdon S. L., et al. (1994). "Failure of pain relief after surgery. Attitudes of ward staff and patients to postoperative analgesia." Anaesthesia 49: Owen, H., V. McMillan, et al. (1990). "Postoperative pain therapy: a survey of patients' expectations and their experiences." Pain 41: Potter V, Wiseman C, Dunn S, Boyle F. (2003) Patient barriers to optimal cancer control. Psychooncology. 12: Riddell A, Fitch M. (1997) Patients' knowledge of and attitudes toward the management of cancer pain. Oncol Nurs Forum; 24(10): Sherwood, G.D. et al., (2003). Changing acute pain management outcomes in surgical patients. Association of Operating Room Nursing, 77: Siminoff, L.A. & Step, M.M. (2005). A communication model of shared decision making: Accounting for cancer treatment decisions. Health psychology Supplemental Issure: Basic and Applied Decision Making in Cancer Control, 24 (4S): S99-S105). 41. Saufl NM, Strzyzewski N. Nurses are everywhere: a practical perspective on the surgical team in managing postoperative ileus.j Perianesth Nurs Apr;21(2A Suppl):S Tombaugh TN, McIntyre NJ. The mini-mental state examination: a comprehensive review.j Am Geriatr Soc Sep;40(9): Ward, S.E. Goldberg, N. et al. (1993). Patient-related barriers to management of cancer pain. Pain, 52: Ward, S. E. and Hernadez, L. (1994). "Patient-related barriers to management of cancer pain in Puerto Rico." Pain 58: Warfield, C. A. and Kahn, C.H. (1995). "Acute pain management." Anaesthesiology 83(5): Wilder-Smith, C. H. and Schuler, L (1992). "Postoperative analgesia: pain by choice? The influence of patient attitude and patient education." Pain 50: Watt-Watson, JH., Stevens B., Garfinkel P., Streiner D. & Gallop R. (2001) Relationships between nurses pain knowledge and pain management outcomes for their postoperative cardiac patients. Journal of Advanced Nursing, 36, Yates, P.M. et al., (2002). Barriers to effective cancer pain management: a survey of hospitalised cancer patients in Australia. Journal of Pain and Symptom Management, 23 (5):
Forskningens dag 2013 Hospitalsenheden Vest
Opfattelser af smerteerfaringer blandt patienter samt sygeplejerskers håndtering heraf set i et køns- og aldersperspektiv i sammenhæng med operation Forskningens dag 2013 Hospitalsenheden Vest August 2013
Læs mereINTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.
INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet
Læs mereBrugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,
Læs mereDen kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget herniekirurgi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2011 Patienter, der får foretaget åben
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereChristina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende
Smerter ved demens?, Læge, PhD studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet 50 % > 65 år hyppigt smerter - 25 % kroniske smerter 1, 2 80.000 danskere er demente 40-50.000 har Alzheimers
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereForebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Læs mereSøvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 2163/4
Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 2163/4 Baggrund Søvn er et grundlæggende behov hos mennesket. Manglende søvn bliver kritisk for patienten Stressrespons og hormonelle påvirkninger i relation til en
Læs mereKnowledge translation within occupational therapy
Knowledge translation within occupational therapy -aspects influencing implementation of evidence-based occupational therapy in stroke rehabilitation Hanne Kaae Kristensen April 2011 1 Et evidensbaseret
Læs mereVAS SÅ! Har du scoret i dag?
VAS SÅ! Har du scoret i dag? Nefrologiske patienter har også ret til at blive smertevurderet Re-implementering af Region Hovedstadens regionale vejledning: Smertevurdering og smertedokumentation, generelle
Læs mereMÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS
MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede
Læs merePROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER
PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske
Læs mereTværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital
Tværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september 2016 Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital 1 2 Aalborg Universitetshospital 2014 Formål med Tværfaglige Uddannelsesgrupper: At
Læs mereReviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;
Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereSøvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på
Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit Projektbeskrivelse Oktober 2016 Ortopædkirurgisk Afsnit Hospitalsenhed Midt, Viborg Løvendahl BE, Bitsch AM, Nielsen SN,
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mereLone Jørgensen Klinisk sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital
Lone Jørgensen Klinisk sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital lojo@rn.dk, SD, cand.cur., ph.d. Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg
Læs mereEffekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.
Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi
Læs mereFeedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014
- Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi
Læs mereImplementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse
DASYS 2018 Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse Ph.d. projekt v. Sara F Lehn, Medicinsk Afdeling og Forskningens Hus, Holbæk Sygehus Samarbejdspartnere: Kvalitet
Læs mereSygeplejedokumentation. patientforløb. i det periopertive. Susanne Friis Søndergaard, Ph.d.
Sygeplejedokumentation i det periopertive patientforløb En Exploring undersøgelse the interplay af samspillet between mellem perioperative operationssygeplejerskernes nurses documentation practice dokumentationspraksis
Læs mereTræthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs mereKlar tale med patienterne
Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs merePsykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereImplementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mereAnalyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier
Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:
Læs merePROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM
PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL?
HVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL? BAGGRUND What I call an evidence-based assessment tool, addiction counsellors call paperwork A. Thomas McLellan, citeret efter hukommelsen FORMÅL MED DATAINDSAMLING
Læs mereHvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom
Nefrologisk klinik Hvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom Et kvalitativt systematisk review RN, MSc Trine Mechta Nielsen 1 Projekt oversigt 1.
Læs mereModel for praktisk færdighedsudøvelse
Model for praktisk færdighedsudøvelse Indhold Præsentation af Model for praktisk færdighedsudøvelse Modelforståelse Anvendelse af modellen som et vejlednings- og læringsredskab i forskellige arenaer Udvikling
Læs merePårørendes omsorg for den ældre patient
Pårørendes inddragelse i ældre patienters accelererede forløb ved total hofte og knæalloplastik Connie Bøttcher Berthelsen Sygeplejerske, Cand. Cur., Ph..d.. Adjunkt, Sektion for Sygepleje, Aarhus Universitet
Læs mereDanish translation of the Foot and Ankle Outcome Score
DAN MED J 2017;64(12):A5427 Danish translation of the Foot and Ankle Outcome Score Peter Larsen 1, Anne Marie Boe 2, Annika B. Iyer 1, 4 & Rasmus Elsøe 3 1) Department of Occupational Therapy and Physiotherapy,
Læs mereErfaringer med patientinddragelse i et konkret klinisk, onkologisk forskningsprojekt MammagoPRO
Erfaringer med patientinddragelse i et konkret klinisk, onkologisk forskningsprojekt MammagoPRO MammaGoPro 2016 MammagoPRO A cluster randomized trial in breast cancer patients in adjuvant chemotherapy
Læs merePatientdeltagelse i klinisk praksis
Hjertecentret Patientdeltagelse i klinisk praksis FS K&T Landskursus Nov. 2017 Marianne Nybro Grum Klinisk sygeplejespecialist, cand.cur Marianne.nybro.grum@regionh.dk 1 Dette oplæg Patientdeltagelse som
Læs mereProjektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen
Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Projektledere: Annika Yding, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN Projektdeltager: Bodil Elkjær, HEV (og mange flere) Borgernes sundhedsvæsen
Læs mereMålsætning i rehabiliteringen af mennesker med afasi Erfaringer fra logopædisk praksis
Målsætning i rehabiliteringen af mennesker med afasi Erfaringer fra logopædisk praksis Ved Sydelle Holmgaard og Helle Langborg Hejsel, logopæder Hvad er afasi? Når vi taler, viser vi vores kompetencer
Læs merePsykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft
Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.
Læs merePalliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Læs mereKvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form
Velkommen Hønen eller ægget? Kvalitetsudvikling kræver dokumentation og data i en eller anden form Notes on nursing, Florence Nightingale 1859 Dataindsamling har ikke til formål at indsamle tilfældige
Læs mereFamiliens rolle i fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre NATIONAL KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND
Familiens rolle i fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre NATIONAL KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND 2015 Fremtiden.. 2 Velfærd 3 En persons el. gruppes sundhed, lykke og trivsel, især mht. materielle
Læs mereMedinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm
Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,
Læs mereKIRURGISK TALENTIDENTIFIKATION BLANDT MEDICINSTUDERENDE
KIRURGISK TALENTIDENTIFIKATION BLANDT MEDICINSTUDERENDE Rune Dall Jensen, PhD student, Aarhus University, Denmark Mette Krogh Christensen, Associate Professor, Aarhus University, Denmark Mikkel Seyer-Hansen,
Læs mereBetydningen af at være deltager på en Osteoporose skole
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)
Læs mereAMEE Oplæg Milene Torp Madsen
AMEE- 2015 Oplæg Milene Torp Madsen Amee 2015 30 min. Introduktion af workshop. Hvad ved i om kvalitativ forskning? Øvelse: Kvalitativ forskningsmetode ca. 15 min. Kvalitativ vs/og kvantitativ forskning.
Læs mereÅrsrapport Center for Sygeplejeforskning Viborg (CSF-V)
Årsrapport 2009 Center for Sygeplejeforskning Viborg (CSF-V) a) Forskningsansvarlige Forskningslektor Birte Hedegaard Larsen, Center for Sygeplejeforskning Viborg, Heibergs Allé 2, 5. Sal, 8800 Viborg
Læs mereMomentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery
Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com
Læs merePatienternes perspektiv
Patienternes perspektiv Anbefalinger vedrørende patientsynspunkter Af Afdelingsleder Morten Freil, Enheden for Brugerundersøgelser Evalueringskonsulent Isabella Gothen, Enheden for Brugerundersøgelser
Læs mereDemens og organisk delirium. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Psykiatrisk center Hvidovre Maj 2016
Demens og organisk delirium Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Psykiatrisk center Hvidovre Maj 2016 Lydfil Delirium Hvad er det patienterne oplever? Ved interview efter delirium episoder
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3 Resume af artikler Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstyp e Intervention Resultater (outcome) Komme ntarer Myrvik, et al.(1) Hadden, K. L.(2) 2015 ++ Børn 8-18 år Korrelation
Læs merePositive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø
faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er
Læs mereKvantitative metoder, teori og praksis
Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema
Læs mereHealth literacy. Dagens program
Health literacy Temadag for ledere i sundhedscentre, Marts 2017 Dagens program Hvorfor arbejde med HL? Hvordan kan vi undersøge niveauet af HL? Hvordan kan vi styrke health literacy hos den enkelte og
Læs mereDefinition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner
Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene
Læs mereHvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?
Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske
Læs mereJAN artikel. Anvendt videns former hos nyuddannede sygeplejersker. DSFR møde den 17/ DSFR møde den 29. april 2016, JH
JAN artikel Anvendt videns former hos nyuddannede sygeplejersker DSFR møde den 17/6 2016 Datagrundlag 19 rapporter, som repræsenterer 17studier som er publiceret fra 2000 2014. Disse var identificeret
Læs mereKontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?
Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport
Læs mereNår giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning
Når 1 + 1 giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning Mette Grønkjær Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje Mixed methods Indhold Hvad er mixed methods? Forskellige tilgange til mixed
Læs mereSammenhængen mellem patienternes angst og bekymring, den patientoplevede kvalitet og patient rapporterede outcome (PRO)
Sammenhængen mellem patienternes angst og bekymring, den patientoplevede kvalitet og patient rapporterede outcome (PRO) v. Cand. Scient. San, ph.d. stud. Randi Bilberg Orthopaedic Research Unit Dept. of
Læs mereDiabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling
AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og
Læs mereProjektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen. Projektledere: Annika Yding, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN
Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Projektledere:, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN Borgernes sundhedsvæsen Borgerne skal ikke opleve, at de er på besøg i sundhedsvæsenet.
Læs mereHvad gør en god behandler god?
Hvad gør en god behandler god? Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært
Læs mereKnee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported
Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben
Læs mereHvordan måler man læring?
Hvordan måler man læring? Effektmåling på e-læring i smertebehandling Jacob Brauner, evalueringskonsulent, Region Hovedstaden Hvordan måler man læring? Jacob Brauner Jørgensen, evalueringskonsulent, 1
Læs merePårørendes rolle i dag og i morgen ÆLDRE SAGENS KONFERENCE 2016
Pårørendes rolle i dag og i morgen ÆLDRE SAGENS KONFERENCE 2016 Fremtiden.. 2 Samfundet 3 Velfærdsstaten under pres Stigende ældreandel Mangel på arbejdskraft Velfærd 4 En persons el. gruppes sundhed,
Læs mereTeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum
Source: www.project-read.com TeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum 22/11/2015 1 Hvad er health literacy? Health literacy på dansk Hvorfor er health literacy
Læs mereTværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Læs merePatienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O
Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Projektbeskrivelse April 2015 Afdelingssygeplejerske Helle Østergaard Udviklingskonsulent Karen Hvass Ortopædkirurgisk
Læs mereFremtidens forskningsområder og kompetencer indenfor intensiv sygepleje
Fremtidens forskningsområder og kompetencer indenfor intensiv, professor i klinisk med fokus på akut og kritisk sygdom Københavns Universitet 1 Udvikling af fokusområder i intensivforskning Delphi studier
Læs mereHealth surveys. Supervision (much more) from the patients perspective. Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG
Health surveys Supervision (much more) from the patients perspective Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG 8.10.2018 The story 2002 Act on surveys at all nursing homes (frequentbased surveys) 600-800
Læs mere4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt
4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt
Læs mereAf Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet
Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,
Læs mereAf Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011
TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.
Læs mereRoskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student
Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student jeaneli@ruc.dk Recognition of Prior Learning in Health Educations JEANETTE LINDHOLM PHD-STUDENT Research question How do RPL students experience themselves
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereAnbefalinger af bedste praksis for afasi
Anbefalinger af bedste praksis for afasi Afasi er en erhvervet kommunikationsforstyrrelse forårsaget af en skade i de sprogdominante områder i hjernen. Apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen) er
Læs mereModel for risikovurdering modul 4 og 6
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereKort & Godt. - det korte møde med patienten hvordan bruger vi tiden bedst? 9. Sygeplejesymposium Region Nordjylland 2016
9. Sygeplejesymposium Region Nordjylland 2016 Kort & Godt - det korte møde med patienten hvordan bruger vi tiden bedst? Karin Bundgaard Akutcentret Aarhus Universitetshospital PRÆSENTATION 2 RAMMEN SÆTTES
Læs mereGruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data
Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data BUP årsmøde Marts 2019 Afdelingslæge, PhD studerende Karen Kallesøe Projekt gruppe: Professor Charlotte
Læs mereSkal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital
Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereMixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.
Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Rhondali W, Hui D, Kim SH, Kilgore K, Kang JH, Nguyen L, Bruera E. Association between patient-reported symptoms
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereCenter for Sygeplejeforskning - Viborg
Center for Sygeplejeforskning - Viborg Center for Sygeplejeforskning - Viborg Oprettet pr. 1. april 2005 I et samarbejde mellem Sygehus Viborg (pr.1. jan. 07: Region Midt, Regionshospitalet Viborg, Skive,
Læs merePatienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W
Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst
Læs mereKapitel 2 personality dynamics Cattel s 16 personlighedsfaktorer The big five Jungs Personlighedstyper... 9
Organisation med Videnskabsteori Indholdsfortegnelse Kapitel 2 personality dynamics... 8 Cattel s 16 personlighedsfaktorer... 9 The big five... 9 Jungs Personlighedstyper... 9 Myers Briggs... 10 Andre
Læs mereDette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.
Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mereDialogmøde. 10. Oktober Studieår. 6. Semester - Sygepleje - kompleks klinik praksis
Dialogmøde 10. Oktober 2018 3. Studieår 6. Semester - Sygepleje - kompleks klinik praksis Selvstændigt kunne udføre, formidle og lede ud fra klinisk beslutningstagen i komplekse kontekster i samspil med
Læs mere