PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I KUNDBY SFO
|
|
- Line Jørgensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I KUNDBY SFO 1
2 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse:...side 02 Forord:...side 03 Særlige krav til pædagogiske læreplaner:...side 03 Sammenhæng i børnenes hverdag...side 03 Anerkendelse af fritidspædagogikken...side 04 Legens betydning...side 05 Børn med særlige behov...side 05 Lektiehjælp i SFO...side 06 Samarbejde om det enkelte barn...side 06 Sundhed og Trivsel:...side 06 Rummelighed...side 07 Holbæk Kommunes politiske målsætning for SFO-området:...side 07 Vision og mål for pædagogiske læreplaner...side 08 Retningslinjer for pædagogiske læreplaner i SFO...side 09 Læreplanstemaer for Kundby SFO:...side 10 Barnets alsidige personlighedsudvikling...side 12 Barnets sociale kompetencer...side 13 Barnets sprog og sproglige udtryksformer...side 14 Barnets kropslige udtryksformer og bevægelse...side 15 Barnets møde med kultur og kulturelle udtryksformer...side 16 Barnets møde med natur og naturfænomener...side 17 Evaluering SMTTE-model:...side 18 Henvisninger:...side 19 2
3 Forord: Vort mål med udarbejdelsen af Pædagogiske læreplaner i Kundby SFO er at medvirke til at skabe en fælles kommunal ramme og et overordnet værktøj for arbejdet med at beskrive og sætte mål for den praksis, vi udøver dagligt i vort arbejde med børnene. Desuden at medvirke til fortsat styrkelse af udviklingen af denne praksis på vor skole til gavn for børnene. Vi mener, at Pædagogiske læreplaner i SFO vil medvirke til at skabe sammenhæng og helhed i børnenes hverdag og til at synliggøre det vigtige pædagogiske arbejde, der allerede praktiseres i vores SFO. Samtidig mener vi, at præcise indholdsbeskrivelser og målsætninger for vort arbejde medvirker til at styrke det tværfaglige samarbejde i Helhedsskolen, hvor lærere og pædagoger samarbejder med forældrene omkring børnene. I arbejdet med at få udfærdiget de pædagogiske læreplaner har samtlige personaler i Kundby SFO deltaget i temadage og arbejdsgrupper, da det at sætte eget præg på og medskabe giver størst muligt ejerskab til læreplanerne, som jo fremadrettet skal fungere som alle ansattes fælles arbejdsredskab. Særlige krav til pædagogiske læreplaner: Sammenhæng i børnenes hverdag: Der har de senere år været en øget opmærksomhed på den "gode skolestart", og på vigtigheden af sammenhæng mellem såvel dagtilbud - skole, samt mellem skole - fritidstilbud. Med de pædagogiske læreplaner for dagtilbud og nu tillige planer for SFO er der skabt et godt grundlag for samarbejdet omkring børnene. Dette både i forhold til udveksling af viden omkring det enkelte barn, men i høj grad også i forhold til udveksling af viden omkring det pædagogiske arbejde i de enkelte tilbud. Der er således skabt mulighed for et fælles begrebsmæssigt udgangspunkt og dermed tillige indholdsmæssig sammenhæng i barnets forskellige skift fra dagpleje til skole. 3
4 Med pædagogiske læreplaner for Kundby SFO vil en indholdsmæssig beskrivelse af fritidspædagogikken betyde tydeligere og bedre sammenhæng i børnenes skoledag og danne mulighed for understøttelse af denne sammenhæng, hvor børnene veksler mellem undervisning og fritidspædagogik. En sådan bedre sammenhæng skal sikre børnene en oplevelse af deres "arbejdsdag" som et "mangfoldigt hele". Anerkendelse af fritidspædagogikken: Fritidspædagogikken, der for over hundrede år siden startede som en socialpædagogisk kompenserende foranstaltning til oftest svagt stillede børn, er i dag i takt med udviklingen et alment tilbud til alle børn. Fritidspædagogikken bygger på tilbud, så alle børn på den ene eller anden måde sikres mulighed for deltagelse i forskellig rettede tilbud, således at vi "rammer" børns forskelligheder og kompetencer. Kundby SFO har således medansvar for det enkelte barns dannelse, og i det pædagogiske relationsarbejde er fokus på personalets rolle og ansvar som opdrager og inspirator derfor vigtig at have for øje. Kundby SFO er stedet, hvor børn møder deres venner, oplever at være del af et fællesskab, hvor de har det sjovt og har mulighed for den "frie leg" eller at deltage i planlagte aktiviteter. Fællesskabet, det at arbejde i grupper og deltage i fælles aktiviteter, er en stor del af fritidspædagogikken. Det styrker børns sociale og kommunikative kompetencer, deres kønsidentitet og giver dem mulighed for at lære af hinanden; ligesom der gives mulighed for at afprøve og videreudvikle egne færdigheder og kompetencer. Kundby SFO er med til at fremme og udvikle børnekulturen, hvilket ligeledes gør den til en vigtig del af fritidspædagogikken. Pædagogisk arbejde med børnekultur i Kundby SFO omfatter bla. at tage udgangspunkt i, hvad der pt. "rører sig" i forhold til børnenes interesser, desuden at perspektivere den aktuelle børnekulturs muligheder for børnene og sammen med børnene forholde sig til den. Derudover har fritidspædagogikken ansvar for at indføre børnene i den danske kultur gennem traditioner, årets gang osv. 4
5 Legens betydning: Leg som spontan og frivillig aktivitet er en særlig stor og vigtig del af fritidspædagogikken. Børns leg kan overordnet deles op i to kategorier: Den spontane og ikke planlagte leg samt den planlagte og igangsatte leg. Begge indgår i Kundby SFOs virke, og har hver deres fordele og betydning for børnenes udvikling og dannelse. I den spontane og ikke i forvejen planlagte leg uden voksnes indblanding har børnene frit råderum. De opstiller selv rammer og regler for legen, hvor de bestemmer indhold og roller, ligesom de løser konflikter og videreudvikler legen, og sammen med deres kammerater indøver sociale færdigheder; kort sagt bestemmer selv. Det er tillige i den "frie leg", at børnene afsøger, udfordrer og bearbejder vanskeligheder, ligesom den udfordrer og udvikler børnenes tænkemåde, deres sprog, fantasi og kreative evner samt deres følelser og sociale kompetencer, idet børnene lærer de sociale spilleregler, ansvarlighed osv. Den planlagte og igangsatte leg "styres" af det pædagogiske personale, der opsætter rammer.børnene har mere eller mindre medindflydelse og medbestemmelse alt efter sigtet med den enkelte aktivitet, som kunne være læringsmæssigt eller socialiserende. Især den planlagte leg giver pædagogisk mulighed for at imødekomme børns forskelligheder ved at tilbyde dem passende udfordringer og samvær med anerkendende voksne, således at deres selværdsfølelse og tillid til egen formåen styrkes. Børn med særlige behov: Der er i arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Kundby SFO fokus på børn med særlige behov, så også deres udvikling og dannelse sikres og styrkes. Dette uanset om deres vanskeligheder har fysisk, psykisk el. social karakter. Det kan, for disse børn, være nødvendigt, at udarbejde særlige, individuelle handleplaner ud fra hvilke, det pædagogiske arbejde planlægges, udføres og evalueres. Naturligvis er et tæt samarbejde pædagoger, lærere og forældre imellem særlig vigtigt i forhold til børn med særlige behov, såvel generelt og i forhold til de konkrete læreplanstemaer. 5
6 Lektiehjælp i SFO: Lektiehjælp er en mulighed og et tilbud til alle børn i Holbæk Kommunes SFOér. Kundby SFO har valgt at etablere et egentligt lektieværksted/rum for på den måde at tilgodese at børn, der ønsker det, gives mulighed for tid, rum, fred og støtte til lektielæsning på "forældreplan". Decideret specialundervisning og lektiehjælp til børn med behov for særlig indsats skal ske i skoleregi. Samarbejde om det enkelte barn: For det enkelte barns opfattelse af "arbejdsdagen" som et "mangfoldigt hele", og for at tilgodese det enkelte barns behov, trivsel og udvikling spiller Kundby SFO en betydningsfuld rolle. Kundby SFO som pædagogisk arena fungerer i dagligdagen som bindeled mellem skolens undervisningsdel og barnets hjem, hvilket naturligvis fordrer et tæt samarbejde alle tre parter imellem. Derfor er det pædagogiske personale i Kundby SFO ofte i dialog med forældrene for at sikre dem den bedst mulige indsigt i deres barns hverdag. Desuden er samarbejdet med skoledelen tæt for at styrke muligheden for "den tidlige indsats". Dette tilgodeses bla. ved at pædagogerne deltager i skolens undervisning for 0-3 klassetrin. I forhold til de pædagogiske læreplans-temaer er det også vigtigt, at forældrene holdes orienteret og inddrages i såvel overvejelserne om, hvordan deres barns udvikling stimuleres bedst muligt, som i evalueringen af den leg og læring, Kundby SFO forestår. Dette udmøntes bla. via månedsnyt, forældremøder og samtaler mm. Sundhed og Trivsel: Det er en vigtig del af fritidspædagogikken at arbejde med børns sundhed. Planlagt motorisk aktivitet og mulighed for fysisk udfoldelse er derfor en fast del af fritidspædagogikken og dermed Kundby SFOs tilbud. Dette er for at tilgodese børnenes almene trivsel og forebygge sygdom gennem fysisk aktivitet, og dels for at styrke, udfordre og udvikle børnenes sociale kompetencer, som naturligt følger af fysisk udfoldelse baseret på leg og sport. 6
7 Det har klart betydning for børns lyst til at leve sundt og dyrke motion, at de tilbydes rig mulighed for fysisk leg og sport, samt at de oplever gode rollemodeller og omgivelser, der inspirerer og indbyder hertil. I den forbindelse, forsøger vi videst muligt i Kundby SFO at samarbejde med det lokale foreningsliv med henblik på at styrke mangfoldigheden i tilbuddene og knytte kontakter mellem lokalområdets børn og det lokale foreningsliv. Desuden er der i Kundby SFO fokus på sund kost og dennes betydning for trivsel, velvære og sundhed. Rummelighed: Det er vigtigt, at alle aktiviteter i Kundby SFO tilrettelægges ud fra og med hensyntagen til de aktuelle børns forudsætninger og behov, således at flest mulige får relevante tilbud i deres nærmiljø. Der arbejdes i pædagogisk praksis især med begrebet rummelighed i forhold til børn, som i kortere eller længere tid har brug for individuel støtte og en særlig indsats. Holbæk Kommunes politiske målsætning for SFO området: At skabe sammenhæng og helhed i børnenes hverdag med hensyntagen til såvel videreførelse af værdierne i Helhedsskolen samt fastholdelse af fritidspædagogikken idégrundlag. At styrke børns alsidige opvækstsbetingelser. At sikre en smidig og sammenhængende skolestart med fokus på overgang fra dagtilbud til skole samt fokus på god sammenhæng mellem skolens undervisnings - og fritidsdel. At sikre at børns faglige, personlige, fysiske og sociale kompetencer udvikles optimalt At der ydes særlig indsats i forhold til børns sundhed, rummelighed, sprog og kommunikation. 7
8 Vision og mål for pædagogiske læreplaner Med udgangspunkt i ovennævnte politiske målsætning er visionen med indførelse af pædagogiske læreplaner i SFO: at fritidsdel (SFO) og skoledel (undervisning) er et sammenhængende tilbud og hinandens forudsætninger at det ligeledes opfattes sådan af barnet Målet med indførelse af pædagogiske læreplaner i SFO er således: at sikre gode og hensigtsmæssige rammer for børns overgange mellem dagtilbud, skole og SFO at sikre sammenhæng og helhed i de 6-10 åriges skolehverdag at såvel børn og forældre oplever sammenhæng og helhed imellem skole - og fritidsdelen at der med udgangspunkt i de overordnede beskrevne pædagogiske læreplans-temaer udarbejdes lokale, konkrete læreplaner for SFO indeholdende mål - og indholdsbeskrivelser, der medvirker til at tilbyde børnene optimale udviklings - og læringsmuligheder at skabe anledning til det pædagogiske personales fælles refleksion over praksis og dermed stillingtagen til dokumentation og evaluering af de pædagogiske indsatser I udarbejdelsen af læreplanernes mål og indholdsbeskrivelse, bør fritidspædagogikkens særkende og egenværdi understreges og prioriteres højt. Desuden bør det pædagogiske arbejde og tilbud tilrettelægges, så det udfordrer børnenes kreativitet, nysgerrighed og lyst til at udforske, dog med respekt for det enkelte barns indflydelse, medbestemmelse og eget frie valg af såvel legerelationer som aktiviteter. 8
9 Retningslinjer for pædagogiske læreplaner i SFO: I skoleåret 2008/2009 har vi i Kundby SFO udarbejdet mål - og indholdsbeskrivelser/ læreplaner for SFO for de 6-10 årige. Disse læreplaner implementeres ved skoleårets start 2009/2010 og skal sikre Holbæk Kommunes målsætning for Servicekvalitet i SFO. De pædagogiske læreplaner skal godkendes af enhedsbestyrelsen og være tilgængelig på skolens hjemmeside samt Holbæk Kommunes intranet ved skoleårets begyndelse. Læreplanerne revideres 1x årligt, hvor også fokusområder beskrives. Forudsætninger for god pædagogisk praksis: at mål formuleres tilpas bredt, således at de tilsammen tilgodeser en alsidig udvikling at børnene sikres indflydelse og medbestemmelse over deres fritid at børnenes ret til fri leg og aktiviteter på egne præmisser præciseres at det pædagogiske personales opgave bliver at skabe muligheder for udvikling og læring at pædagogisk praksis med respekt for fritidspædagogikkens særkende dokumenteres og evalueres at forældre sikres indflydelse på deres børns hverdag Med udgangspunkt i sammenhængen til de allerede eksisterende pædagogiske læreplaner for dagtilbud opstilles følgende krav om mål - og indholdsbeskrivelser/læreplaner udmøntet i følgende læreplanstemaer: Personlige og sociale kompetencer krop, bevægelse, sprog medier, formidling Natur og kulturelle udtryksformer og værdier 9
10 Læreplanstemaer for Kundby SFO: Læreplaner Kundby SFO I processen at udfærdige disse læreplaner har vi i personalegruppen bla. drøftet, hvori glæden ved arbejdet med børn består, hvad der, for os at se, kendetegner et godt børneliv samt hvilke værdier og principper, personalet ønsker skal ligge til grund for disse læreplaner. Personalets glæde ved arbejdet med børn består bla. i: relationer med børnene at være med til at præge vores fremtid at kunne gøre en forskel at være en betydningsfuld voksen for det enkelte barn at støtte børns dannelse og udvikling Det gode børneliv karakteriseres af personalet bla. som: gode relationer til andre børn og voksne plads til udfoldelse at blive set, hørt og forstået anerkendt at være omgivet af tydelige og autentiske voksne tid, rum og muligheder for leg (også den uforstyrrede) fællesskab og kammeratskaber Værdier og principper, som personalet ønsker skal ligge til grund for læreplanerne anerkendelse af børnene fritidspædagogikken vi voksne er rollemodeller vi voksne er igangsættere af aktiviteter og relationer vi voksne opererer i alle 3 læringsrum (gå foran og tage teten gå ved siden af og støtte børns egne initiativer gå efter og skabe muligheder/udfordringer) at støtte og opmuntre børnenes læreprocesser fokus på børns forskellige læringsstile vi voksne skaber rum og muligheder for børns leg, udfoldelse og udvikling 10
11 For de pædagogiske læreplaner i Kundby SFO gælder at: De skal behandle samtlige førnævnte læreplans-temaer Målsætninger og konkrete handlevejledninger (metoder og aktiviteter) opstilles indenfor samtlige de beskrevne læreplans-temaer De skal indeholde overvejelser omkring mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn med særlige behov, og for to-sprogede børn Evaluering med SMTTE-modellen skal sikre et fælles evalueringsgrundlag i samtlige kommunens SFOér Det skal præciseres, hvorledes de pædagogiske læreplaner dokumenteres Der kan tilrettelægges lektieværksted, som muliggør tid, rum og fred til lektielæsning og der tilbydes lektiehjælp på "forældreplan" Såvel frivillige og lokale organisationer kan tænkes ind som en naturlig samarbejdsrelation i forhold til Kundby SFOs tilbud Enhedsbestyrelseslederen hvert år orienterer enhedsbestyrelse om de pædagogiske læreplaner Enhedsbestyrelsens ansvar og kompetencer i forhold til Kundby SFO skal understreges og tydeliggøres, og bestyrelsen skal løbende berøre temaer og principper vedrørende Kundby SFO. Dette tilses af enhedsinstitutionslederen Evaluering af de pædagogiske læreplaner for skoleåret : 11
12 Overordnet er det besluttet at revidere læreplanerne x 1 årligt med beskrivelse af institutionens fokusområder i enhedsbestyrelsen. I Kundby SFO har vi lokalt besluttet: At vi i en eller anden udstrækning skal berøre samtlige læreplanstemaer At vi kontinuerligt skal udarbejde konkrete handlevejledninger (aktivitetsbeskrivelser) for vore refleksioner over praksis At vi skal tænke alle børn med særlige behov eller forudsætninger ind i de daglige aktiviteter, vi tilbyder (individuelle handleplaner/særlige tiltag) At vi kontinuerligt skal arbejde med og på at dokumentere og øge informationsniveauet til forældre om vort arbejde (via hjemmesiden, intra, opslag og info på forældremøder) At vi tilbyder lektiehjælp på forældreniveau i et eller andet omfang At vi samarbejder med div. organisationer (forældreovertagelsesdage, gymnastikklub, juniorklub, minikonfirmand) I Kundby SFO implementerede vi læreplanerne i Det er disse vi ud fra SMTTE modellen skal evaluere nu. At arbejde med børnenes alsidige personlige udvikling og sociale kompetencer anser vi i Kundby SFO for værende grundlaget for og dermed en fundamental del af børnenes mulighed for læring/dannelse. Derfor vil vi altid arbejde meget med disse fokuspunkter. Herudover var vort andet fokuspunkt i skoleåret : Krop & bevægelse. I indeværende samt skoleåret har vi besluttet at fortsætte arbejdet med de sociale kompetencer samt natur & naturfænomener. At vi igen har valgt at have fokus på de sociale kompetencer skyldes, at det er vigtigt for at skabe relationer mellem børnene, hjælpe dem til at være del af fællesskabet, kunne aflæse/afkode hinanden, undgå konflikter og øge rummeligheden/retten til forskellighed. Naturen er valgt for at børnene får kendskab til, forhold til og respekt samt gode oplevelser for/med/i naturen. 12
13 Vi har evalueret samt opstillet fremtidige mål mm. for fokusområderne. Barnets alsidige personlighedsudvikling: At børnenes selvværdsfølelse styrkes ved, at de får mulighed for samvær med anerkendende voksne. At børnenes tillid til egen formåen vokser ved, at de gives mulighed for passende udfordringer. Mål: Midler/metoder: Dokumentation: Evaluering: Styrke børnenes SMTTEmodel selvværd og tillid til egen formåen Styrke børnene i at danne betydningsfulde relationer med andre børn og voksne Støtte børnene i at sætte og tydeliggøre egne grænser samt respektere andres Igangsætte aktiviteter, der udfordrer den enkelte og gruppen tilpas Plads og rum til den frie leg Afholde SFO-møder for børnene Støtte børnene i konfliktløsning (mægle) Anerkendende tilgang til det enkelte barn Billeder Diasshow Referater af SFOmøder Optræde (evt. vilde vulkaner, teater osv) Evaluering: Status: Ugentlig aktivitetsplan m. varieret udbud af igangsatte aktiviteter, der fordrer fællesskab/relationer, medinddragelse og engagement hos den enkelte Daglig fri leg SFO-møder (klasseopdelt/fælles) x 4-5 årligt af ca. ½-1 times varighed, hvor børnene træner i at være på, og give udtryk for tanker, følelser og meninger. Daglig mægling og konfliktløsning ud fra anerkendende tilgang (snak med børnene, så de lytter på hinanden og får mulighed for at udtrykke sine tanker, meninger og følelser) 13
14 Værdsættende samtaler med børn efter behov (alene eller i grupper) om bla. venskaber, trivsel, legerelationer, retten til forskellighed osv. så de føler sig anerkendt og mødt med positive forventninger Temauger/projekter hvor børnene udfordrer sig selv og egne kompetencer (musik/sang, værksteder osv) Div. indsatser (tiltag mod meget grimt sprog, mobning, retten til at være forskellige og have brug for forskellige indsatser) Omrokering af lokaler efter børnegruppen og dens behov og ønsker Inddragelse af og orientering til forældre om børnenes dagligdag via intra, opslagstavler, opslag, forældrearrangementer Mål fremadrettet: Fortsætte arbejdet med ovenstående indsatser, da vi styrker børnene i oplevelsen af samspil med andre, at indgå i og have betydning for fællesskaber, at udfordre og blive udfordret og selvfølgelig lave sjove og spændende aktiviteter. Børnene oplever at blive hørt & set, samt have indflydelse på egen fritid og ikke mindst trænet i at tage ansvar og initiativer samt aflæse hinanden og acceptere andre, som de er At alle børn i en eller anden udstrækning tør give udtryk for deres tanker, meninger, trivsel, grænser og ønsker uden frygt for drilleri ect. Tegn: Børnene udviser glæde og lyst til deltagelse i aktiviteter. De hjælper og støtter kammerater, og lytter til samt accepterer hinanden. Der opleves færre konflikter. Børnene giver udtryk for meninger og holdninger samt ønsker såvel overfor voksne som overfor de øvrige børn. De argumenterer hvis uoverensstemmelser. Børnene kommer til og taler med de voksne om ting, der er svære eller bekymrer dem. Tiltag: Fortsat refleksion hos personalet for at sikre fortsat udvikling, og for at fange evt. problemer i opløbet. Fortsat afholdelse af SFO møder, fortsat dagligt tilbud om igangsat aktivitet og periodevise temaer (tid til fordybelse) samt daglig mægling i børnenes konflikter ud fra en anerkendende tilgang, der styrker deres selvstændighed og ansvarsfuldhed. 14
15 Termometerundersøgelse 2-3 gange årligt for at fange evt. trivselsproblemer hurtigt, og for at også de børn, som ikke altid siger tingene højt, anonymt kan give udtryk for deres utilfredshed. Udarbejde årsplan indeholdende flere længerevarende/større emner der betyder pædagogiske rum med anledning til fordybelse, relationsdannelse og samvær børn og voksne imellem, så der skabes tryg atmosfære, hvor børnene tør udforske og udfordre egne evner, hvor de evt. performer eller udtrykker sig verbalt eller skriftligt osv. Evaluering/dokumentation: For alle ovenstående tiltag gælder, at vi vil dokumentere via: Info/referater af SFOmøder på intra, via deltagelse i SHS og generel info på forældremøder samt via samtaler med forældrene i det daglige/møder. Desuden via opslag/udstillinger af børnenes produkter i selve institutionen samt via dias i alrummet og på intra. 15
16 Barnets sociale kompetencer: At børnene tilegner sig sociale spilleregler og ansvarlighed ved, at de gives mulighed for at deltage i forpligtende fællesskaber med andre børn og voksne. At børnenes sociale kompetencer udvikles ved, at de får mulighed for at lege eller gennemføre projekter sammen med kammerater. Mål: Midler/metoder: Dokumentation: Evaluering: Styrke børnenes Billeder oplevelse af at være Diasshow anerkendt og del af et Spørgeskema fællesskab Referater af SFOmøder Støtte børnene i at afkode andres signaler samt udvise empati og respekt for andre Støtte børnene i at deltage i demokratiske processer og styrke solidaritetsfølelsen Medinddragelse og medansvar vedr. aktiviteter / projekter/ indkøb af legetøj SFO-møder for børn Igangsætte aktiviteter, der fordrer fællesskab og indeholder spilleregler tillidsøvelser Støtte børnene i konfliktløsning (mægle) Projekter af længere varighed Samvær med anerkendende voksne Legetek / legepatruljer SMTTEmodel spørgeskema Evaluering: Status: Ugentlig aktivitetsplan m. varieret udbud af igangsatte aktiviteter, der fordrer fællesskab, medinddragelse og overholdelse af regler Daglig fri leg SFO-møder (klasseopdelt/fælles) x 4-5 årligt af ca. ½-1 times varighed 16
17 Daglig mægling og konfliktløsning ud fra anerkendende tilgang (snak med børnene, så de lytter på hinanden og får mulighed for at udtrykke sine tanker, meninger og følelser) Værdsættende samtaler med børn efter behov (alene eller i grupper) om bla. venskaber, trivsel, legerelationer, retten til forskellighed osv. så de føler sig anerkendt og mødt med positive forventninger Temauger/projekter med udfærdigelse af produkter (musik/sang, værksteder osv) Div. indsatser (tiltag mod meget grimt sprog, mobning, retten til at være forskellige og have brug for forskellige indsatser) Omrokering af lokaler efter børnegruppen og dens behov Inddragelse af og orientering til forældre om børnenes dagligdag via intra, opslagstavler, opslag, forældrearrangementer Mål fremadrettet: Fortsætte arbejdet med ovenstående indsatser, da vi styrker børnene i oplevelsen af samspil med andre, at indgå i og have betydning for fællesskaber, lave sjove og spændende aktiviteter, at blive hørt & set, samt have indflydelse på egen fritid og ikke mindst fordi det træner dem i at tage ansvar og initiativer samt aflæse hinanden og acceptere andre, som de er Tiltag i forhold til klubbørnene i dette skoleår da klubbørnene her bliver flere, og de har en alder der gør, at de har brug for aktiviteter til deres aldersgruppe og niveau Tiltag i forhold til de børn, der har brug for mere udfordrende aktiviteter At blive endnu bedre til at informere forældrene om det vi går og gør og hvorfor Tegn: Børnene udviser glæde og lyst til deltagelse i aktiviteter. De hjælper og støtter kammerater, og lytter til samt accepterer hinanden. Der opleves færre konflikter. Klubbørnene udviser glæde og lyst til deltagelse i aktiviteter. De forbliver indmeldte i SFO. Tilkendegivelser, Initiativ og forslag på SFO møder om ønsker for aktiviteter, emner osv. Den gruppe af børn, der har brug for lidt mere specifikke eller udfordrende aktiviteter/leg udviser lyst til deltagelse i aktiviteter. De føler sig som en del af fællesskabet. 17
18 Flere forældre kommer i SFO, spørger ind til aktiviteter/ture/arrangementer. Tilkendegivelser (gode/mindre gode) om deres børns oplevelse af SFO. Stor tilslutning til arrangementer, forældrekaffe osv. Tiltag: Fortsat refleksion hos personalet for at sikre fortsat udvikling, og for at fange evt. problemer i opløbet. Fortsat afholdelse af SFO møder, fortsat dagligt tilbud om igangsat aktivitet og periodevise temaer (tid til fordybelse) samt daglig mægling i børnenes konflikter ud fra en anerkendende tilgang, der styrker deres selvstændighed og ansvarsfuldhed. Flere klubtilbud i skoleåret (bla. krea ind i klubben) og voksendeltagelse i højere grad i aktiviteter, der foregår i klubben, så klubbørnene stadig har fornemmelsen af, at personalet er der for dem. De synes, trods uafhængighedsfølelsen og deres fede klublokale, stadig at det er hyggeligt og rart, at der indimellem er voksne til stede. Personalet skal søge ny inspiration til klubaktiviteter hos andre SFO er med velfungerende klubber (bla. Gislinge) Flere nørdeholdsaktiviteter i skoleåret og dette for en lidt bredere gruppe af børn, således at den gruppe af børn, der har behov for lidt mere specifikke eller udfordrende aktiviteter/leg stadig oplever sig som del af fællesskabet og indgår i relationer/samarbejde med andre Fortsætte den grad af info og inddragelse, som vi allerede har. Her ud over vil vi synliggøre vore aktivitetsbeskrivelser for forældrene via intra/opslag, således at vi uddyber hvorfor og hvad vore forskellige aktiviteter er gode for, og hvad vore intentioner/overvejelser med disse er/har været. Evaluering/dokumentation: For alle ovenstående tiltag gælder, at vi vil dokumentere via: Info/referater af SFOmøder på intra, via deltagelse i SHS og generel info på forældremøder samt via samtaler med forældrene i det daglige/møder. Desuden via opslag/udstillinger af børnenes produkter i selve institutionen samt via dias i alrummet og på intra. 18
19 Barnets sprog og sproglige udtryksformer: At børnenes sproglige udtryksformer stimuleres ved, at de gives mulighed for at forfølge og udføre egne ideer og planer. At børnene øver sig i at mestre sprogets virkemidler ved at eksperimentere med forskellige medier og kommunikationsmidler. Mål: Midler/metoder: Dokumentation Evaluering: Styrke børnenes Billeder SMTTEmodel evne og lyst til at Diasshow udtrykke sig og Julemarked sætte ord på Vilde vulkaner følelser og behov festival Styrke børnenes sproglige selvforståelse Udfordre børnene til sproglig kreativitet Styrke børnenes lyst til dialog Adgang til forskellige kommunikationsmidler Tid, plads og rum til dialog med andre børn og voksne Anerkendende voksne Voksne hjælper med at sætte ord på bla. følelser Gentagelser og traditioner Voksne er rollemodeller Lektiecafe Teater Læseværksted/fortællehjørnet Sprogstimulerende aktiviteter/ lege Optræden (dans & sang/ singstar/ julekor) Rum til fordybelse og afslapning Evaluering: Status: Ugentlig aktivitetsplan m. varieret udbud af igangsatte aktiviteter, der fordrer fællesskab, medinddragelse og at være på Daglig fri leg hvor børnene udfordrer egne kompetencer i samværet med andre børn SFO-møder (klasseopdelt/fælles) x 4-5 årligt af ca. ½-1 times varighed, hvor børnene er på, træner at vente på tur osv. Fortællecafé hvor børnene lytter til og digter egne historier i fælleskab lektiecafé Daglig mægling og konfliktløsning ud fra anerkendende tilgang, hvor børnene skal lytte til hinanden og gives mulighed for at udtrykke tanker, meninger og følelser 19
20 Temauger/projekter med udfærdigelse af produkter (musik/sang, plancer, produkter osv) Indsats mod meget grimt sprog Inddragelse af og orientering til forældre om indsatser, børnenes dagligdag via intra, opslagstavler, opslag, forældrearrangementer Mål fremadrettet: Fortsætte arbejdet med ovenstående indsatser, da vi styrker børnene i oplevelsen af at turde stå frem og være på, ytre sig og give meninger og følelser til kende, samt indgå i forpligtende samarbejder/projekter til gavn for dem selv og andre. At børnene udvikler deres fantasi og træner deres koncentrationsevne At børnene træner deres evner til at formidle viden Tegn: Børnene udviser glæde og lyst til deltagelse i aktiviteter. De tør være sig selv, de ytrer sig generelt og på SFO-møder samt i div aktiviteter. De lytter til, indgår i dialog samt accepterer hinanden. De taler sig ud af konflikter. Børnene efterspørger aktiviteter, hvor man skal være på Børnene evner at vente på tur og give plads til andre. De kommer med forslag til nye, spændende aktiviteter/emner. Børnene fordyber sig længerevarende i aktiviteter. Børnene kan sidde stille mens andre er på, eller under højtlæsning.. Børnene udviser interesse for at eksperimentere med sprog, nuancer i tale, tonefaldets betydning osv. i fortællecafe, ligesom børnene udvikler større ordforråd. Flere børn melder sig til aktiviteter, der kræver at man er på og skal videreformidle. Børnene beder selv om at få lov at videreformidle regler i spil og boldspil. De kan forklare kreative og håndarbejdsmetoder. Tiltag: Fortsat refleksion hos personalet for at sikre en fortsat udvikling. Fortsat afholdelse af SFO møder, fortsat dagligt tilbud om igangsat aktivitet og periodevise temaer med tid til fordybelse og træning i at formidle og være på. Daglig mægling i børnenes 20
21 konflikter ud fra en anerkendende tilgang, der styrker deres selvstændighed og ansvarsfuldhed og giver dem redskaber til selv at løse konflikter fremadrettet. Skærpe og udfordre børnenes fantasi. Tilbud om aktiviteter, der skaber relationer på tværs af alder og med differentieret sværhedsgrad. Dialog med børnene om forskellige emner. Børnene gives tid og ro til at tænke sig om og formulere sig. Højtlæsning som aktivitet på aktivitetsplanen. Aktiviteter med forskellige sværhedsgrader og børn på tværs af alder, der lægger op til at børnene hjælper hinanden, vidensdeler og videreformidler regler, instrukser, ideer osv til hinanden. At få nye børn med (opfordre til deltagelse) Evaluering/dokumentation: For alle ovenstående tiltag gælder, at vi vil dokumentere via: Info/referater af SFOmøder på intra, via deltagelse i SHS og generel info på forældremøder samt via samtaler med forældrene i det daglige/møder. Desuden via opslag/udstillinger af børnenes produkter i selve institutionen samt via dias i alrummet og på intra. 21
22 Barnets kropslige udtryksformer og bevægelse: At børnene får erfaring med forskellige former for fysisk udfoldelse ved, at de gives mulighed for deltagelse i idræt og andre former for planlagte bevægelsesaktiviteter At børnene får lyst til at leve sundt og bevæge sig ved, at de inspireres af voksne rollemodeller og omgivelser, der indbyder til fysisk aktivitet. Mål: Metoder: Dokumentation: Evaluering: Styrke børnenes SMTTE-model fysiske færdigheder og sundhed Styrke børnenes kropslige selvforståelse Støtte og opmuntre børnene til at tilegne sig viden og verden gennem sanseindtryk samt fysisk leg og eksperimenteren Støtte og opmuntre børnene til fysiske aktiviteter, der styrker fællesskabsfølelsen samt udfordrer børnenes fantasi og skabertrang Idræt & sports temaer/turneringer Daglig udendørs motion/bevægelse/ leg Brug af hallen Div. motoriske aktiviteter/lege/spil Holdlege Udflugter Sanseoplevelser Tillidslege/øvelser Rollespilslege Massage Teater & danseopførelser De voksne er rollemodeller Kostpolitik Daglige sunde måltider i SFO Billeder Diasshow Kostpolitik Udstillinger Optrædener Konditest fodboldturnering Evaluering: Status: Ugentlig aktivitetsplan m. varieret udbud af igangsatte aktiviteter, der lægger op til fysisk udfoldelse og samarbejde Ugentlig madplan på intra 22
23 Daglig fri leg Fodboldturnering og cheerleaderturnering x 1 årligt Kostpolitik der sikrer børnene sunde og mættende måltider i SFO Ny legeplads med redskaber, der lægger op til brug af kroppen og fysisk udfoldelse Brug af salen og uderummet dagligt til boldspil Sanseoplevelser (ex. Fastelavnsaktivitet (følekasser, blindestafet osv), nye retter til eftermiddagsmad, ture ud af huset til skov, hoppeborgsland mm) Vilde vulkaner optræden Mål fremadrettet: Fortsætte arbejdet med ovenstående indsatser, da vi styrker børnenes sundhed og fysik, deres samspil og fællesskab med hinanden samt skaber mulighed for, at de kan bruge deres krop til at erkende og erfare. Og så fordi det træner dem i at overholde gængse regler, tage ansvar og initiativer samt aflæse og acceptere andre, som de er Fortsat at kunne inspirere børnene til fysisk udfoldelse, således at endnu flere børn kommer til at bevæge sig i SFO og deltage i aktiviteter, der udfordrer deres fysik (også de mere stillesiddende børn) At udfordre børnene på deres smagssans At blive endnu bedre til at informere forældrene om det vi går og gør og hvorfor Tegn: Børnene udviser glæde og lyst til deltagelse i aktiviteter. De oplever at have betydning for fællesskabet, øget velvære og fysisk formåen (udholdenhed/kondition). De evner at vente på tur, tør være på samt hjælper og støtter kammerater. Der opleves færre konflikter. At mange (også de mere fysisk inaktive børn) melder sig til fysiske aktiviteter, udviser glæde og lyst til deltagelse, tør være sig selv og oplever andre fællesskaber end de evt. er vant til. Børnene tager initiativ til egne igangsatte motoriske aktiviteter samt kommer med forslag til nye fysiske aktiviteter. Børnene tager udfordringen op, og smager på retter, de ellers ikke kan lide. Børnene går i dialog med personalet om det de kan lide og ikke lide samt hvorfor. Børnene opfordrer til nye retter på SFO menuen. 23
24 Flere forældre kommer i SFO, spørger ind til aktiviteter/ture/arrangementer. Tilkendegivelser (gode/mindre gode) om deres børns oplevelse af aktiviteterne i SFO. Stor tilslutning til arrangementer, optrædener, forældrekaffe osv. Tiltag: Fortsat refleksion hos personalet for at sikre fortsat udvikling. Fortsat tilbud om daglig fysisk udfoldelse i SFO for fastholdelse af børnenes sundhed og fysik, deres glæde ved fysisk aktivitet samt for samspil og fællesskab med hinanden. Tilbud om/introduktion til nye fysisk udfordrende aktiviteter/boldspil/idrætsgrene for at fastholde børnenes interesse for og nysgerrighed på egen krops formåen. Støtte og opmuntre det enkelte barn i at deltage og at være som man er altså god nok! Også selv om man ikke er atlet. Sammensætte fællesskaber omkring motoriske aktiviteter, der udfordrer såvel de stille som dominerende børn. Tilbyde motoriske aktiviteter såvel ude som inde for at ramme bredt. Flere og varierede retter til eftermiddagsmad (grød, supper, salater mm) for at friste børnene til at smage. Opfordre de større børn til at deltage i tilberedning og servering for på den måde at øge interessen for og kendskabet til sunde retter.. Emner i SFO om mad i forhold til traditioner og evt. fremmede kulturer med fællesspisning som afslutning (julefrokost, påskefrokost, fremmed mad) Fortsætte den grad af info og inddragelse, som vi allerede har. Her ud over vil vi synliggøre vore aktivitetsbeskrivelser for forældrene via intra/opslag, således at vi uddyber hvorfor og hvad vore forskellige aktiviteter er gode for, og hvad vore intentioner/overvejelser med disse er/har været.. Flere opskrifter på opslagstavlerne som inspiration Evaluering/dokumentation: For alle ovenstående tiltag gælder, at vi vil dokumentere via: Info/referater af SFOmøder på intra, via deltagelse i skole hjem samtaler og generel info på forældremøder samt via samtaler med forældrene i det daglige/møder. Desuden via opslag/udstillinger af børnenes produkter i selve institutionen samt via dias i alrummet og på intra. 24
25 Barnets møde med kultur og kulturelle udtryksformer: At børnenes kreativitet stimuleres ved, at de får mulighed for at forfølge og udføre egne ideer og planer. At børnene får erfaring med forskellige kulturtilbud ved at se udstillinger, teater m.v. At børnene får forståelse for den kulturelle mangfoldighed ved mødet med andre kulturers traditioner, skikke m.v. Mål: Midler/metoder: Dokumentation Evaluering: Stimulere børnenes SMTTEmodel kulturforståelse Styrke og opmuntre børnenes kreativitet, fantasi og lyst til at eksperimentere med forskellige medier, materialer osv. Støtte børnene i at udforske andre kulturers mangfoldighed og anderledes skikke/traditioner Styrke børnenes erfaring med egen kulturarv Evaluering: Kulturoplevelser (udstillinger, teater, koncerter mm) Vilde vulkaner Temauger (f.eks. verdens lande, mad fra andre kulturer, gl. dage/lege) Udflugter Kreative temaer/projekter Traditioner Årets gang Formidling (udstilling) Deltagelse i lokale kunstneriske tilbud Billeder Diasshow Udstilling Optræden Fællesspisning Status: Ture ud af huset med kulturelt indhold (teater, fodboldturnering, cheerleaderoptræden, koncerter) Aktiviteter og emner i forhold til traditioner og årets gang (krea, træværksted, julemarked, fastelavn, påske, forår/efterår, sne og is og vand mm) Vilde vulkaner optræden Ture/udflugter ud i naturen/bymiljø, parker mm) Kreative værksteder og aktiviteter med mulighed for børnenes eksperimenteren med div. materialer osv. 25
26 Rollespilstema Mål fremadrettet: Fortsætte arbejdet med ovenstående indsatser, da vi styrker børnenes kreativitet, fantasi og lyst til at eksperimentere, samt deres samspil og fællesskab med hinanden omkring emner, der styrker deres kulturforståelse og kulturarv. Større fokus på andre kulturer end vor egen, da det giver børnene indblik i og forhåbentlig øger deres forståelse og respekt for andre kulturer og deres skikke Tegn: Børnene udviser glæde og lyst til deltagelse i aktiviteter. De oplever at kunne udtrykke sig gennem kreative produkter, dans, fortællinger mm, og prøver selvstændigt nye metoder/veje til resultatet. Børnene kommer selv med nye ideer til aktiviteter og emner med kulturelt indhold. Børnene udviser interesse for emner om fremmede kulturer. De spørger interesseret ind til oplevelser, vaner modersmål mm. hos kammerater af anden etnisk herkomst, ligesom de udviser respekt for andres måde at opfatte/gøre tingene på Tiltag: Fortsat refleksion hos personalet for at sikre en fortsat udvikling. Fortsat tilbud om aktiviteter, der udfordrer børnenes kreativitet og fantasi samt lyst til at udforske. Besøg på Middelaldermarkedet i Kbh. Emne om madkultur i andre lande. Tilberedning og fællesspisning af mad fra andre lande Udstillinger af små/store produkter Evaluering/dokumentation: For alle ovenstående tiltag gælder, at vi vil dokumentere via: Info/referater af SFOmøder på intra, via deltagelse i SHS og generel info på forældremøder samt via samtaler med forældrene i det daglige/møder. Desuden via opslag/udstillinger af børnenes produkter i selve institutionen samt via dias i alrummet og på intra. 26
27 Barnets møde med natur og naturfænomener: At børnene oplever glæde ved og respekt for naturen ved, at de gives mulighed for at deltage i ture og projekter i det fri. At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur og naturfænomener ved, at de får mulighed for at undersøge og eksperimentere på dette felt. Mål: Metoder: Dokumentation: Evaluering: Styrke børnenes Lege/aktiviteter i Billeder SMTTE-model forståelse for naturen Diasshow naturens værdi Bål og bålaktiviteter Plancher/udstillinger og økosystemer Aktiviteter med Styrke børnenes naturens materialer kendskab til og Bondegårdsbesøg respekt for Temaer/projekter om naturen f.eks. årstiderne, Styrke børnenes stjernehimlen, kendskab til økosystemet, dyr og vejrlige dyrespor fænomener Leg med vand Styrke børnenes Drageflyvning opfattelse af Udflugter til skov & naturen som rum strand for glæde, fantasi Skraldepatrulje og fællesskab De voksne igangsætter, inspirerer og deltager De voksne er rollemodeller Evaluering: Status: Dagligt igangsatte lege/aktiviteter udendørs Daglig fri leg i uderummet (bla. med mudder, vand, sne, sand) Bål flere gange ugentligt sommetider med mad på bål (suppe, snobrød, suppe) Emner om vejrfænomener (is, vand mm) 27
28 Ny legeplads med redskaber, der lægger op til leg og ophold i naturen/uderummet Mooncar skraldepatrulje på SFO s område Ture/udflugter ud i naturen Arbejder med naturens materialer (koglefigurer, snitte i træ, bladkranse, hulebyggeri mm) Mål fremadrettet: Fortsætte arbejdet med ovenstående indsatser, da vi styrker børnenes forståelse for, oplevelser med og i naturen samt øger deres kendskab til og respekt for naturen. Fortsat at stimulere børnenes nysgerrighed til at udforske naturen og dens muligheder At øge børnenes kendskab til naturens muligheder i forbindelse med emner og kreative aktiviteter At blive endnu bedre til at informere forældrene om det vi går og gør og hvorfor Tegn: Børnene udviser glæde og lyst til deltagelse i udendørs aktiviteter og ture. De oplever muligheder ved at bruge naturen som rum (plads, højt til loftet, viden osv). Børnene forholder sig undrende til og stiller spørgsmål om naturen. De passer på naturen, smider ikke skrald i naturen, bruger naturen som rum for mange lege/aktiviteter. Børnene opfordrer kammerater og de voksne til aktiviteter udendørs. De bruger deres naturkendskab i leg & fortællinger (bla. fortællecafé) Børnene finder naturmaterialer og viderebringer det til eks. Krea eller træværksted. De formår at fordybe sig i emner og eller fremstilling af naturprodukter, ligesom de tilkendegiver viden om årsag virkningsforhold i naturen og gerne bruger genbrugsmaterialer til at producere nye spændende ting. Flere forældre kommer ind i SFO, spørger ind til aktiviteter/ture/arrangementer. Viser interesse for børnenes produkter og udstillinger. Tilkendegivelser/feed back (gode/mindre gode) om deres børns oplevelse af naturaktiviteterne i SFO. 28
29 Tiltag: Dagligt opfordre og inspirere børnene til leg og aktiviteter i naturen gerne med den voksne som rollemodel og aktivt deltagende (bål, dyrespor, gipsafstøbninger, kimslege, leg med sand, mudder, vand og sne mm..) Dialog om sundhed med børnene og menneskets afhængighed af naturen. Arrangere ture ud af huset, når dette lader sig gøre for at stimulere børnenes interesse for forskellige isotoper (skov, strand, parker) med tid til at fordybe sig i deres forskelligheder. Jævnligt opfordre og inspirere børnene til at erhverve sig viden (bøger, internet) om forskellige krible-krable dyr. Opsætte plakat Hvad ved du om musen/fluen/regnormen ect. i alrummet ca. hver 14 dag, hvor børnene kan drøfte, skrive ned og videreformidle deres eksisterende eller nyerhvervede viden til alle andre. Bringe typiske indendørs aktiviteter med ud i naturen (eks. Fortællecafe) ved at benytte egnede hyggekroge og understøtte børnenes brug af naturkendskab i deres historier. Lave hjemmelavet udeleksikon om div. gængse krible krabledyr til at tage med på ture. Tilbud om brug af div. genbrugsmaterialer i forskellige værksteder. Udarbejdelse af årshjul hvert år i begyndelsen af skoleåret ud fra læreplanstemaerne, mål og ideer samt ud fra børnegruppens interesser og institutionens ressourcer. Fortsat refleksion hos personalet over praksis for at sikre fortsat udvikling. Fortsætte den grad af info og inddragelse, som vi allerede har. Her ud over vil vi synliggøre vore aktivitetsbeskrivelser for forældrene via intra/opslag, således at vi uddyber hvorfor og hvad vore forskellige aktiviteter er gode for, og hvad vore intentioner/overvejelser med disse er/har været. Fast opslag i SFO x 1 mdl med synliggørelse af månedens ture, emner & aktiviteter. Fortsat aktivitetsplan hver uge på intra. Evaluering/dokumentation: For alle ovenstående tiltag gælder, at vi vil dokumentere via: Info/referater af SFOmøder på intra, via deltagelse i SHS og generel info på forældremøder samt via samtaler med forældrene i det daglige/møder. Desuden via opslag/udstillinger af børnenes produkter i selve institutionen samt via dias i alrummet og på intra. 29
30 Evaluering SMTTE-model: I samtlige Holbæk Kommunes SFO er er det besluttet at bruge SMTTE - modellen som evalueringsredskab i forhold til de pædagogiske læreplaner. SMTTE - modellen er et dynamisk redskab til planlægning og udvikling, hvor mål skal konkretiseres, og hvor man springer frem og tilbage mellem de 5 elementer. SMTTE er særlig velegnet til planlægning, hvor man undervejs evt. har brug for justering af tiltagene for at nå målene. S-Situation: Hvilke tiltag har/gør vi lige nu, hvad er status. M-Mål: Hvilke mål sætter vi for arbejdet T-Tiltag: Hvilke tiltag vil vi gøre for at nå vore mål T-Tegn: Hvilke tegn vil vise, at vi har nået vores mål E-Evaluering: Hvordan vil vi evaluere, hvem evaluerer og hvornår. Kundby SFO har i forhold til de pædagogiske læreplaner besluttet, at sætte ekstra fokus på to af de i alt seks læreplanstemaer i dette skoleår Disse to temaer er: Barnets sociale kompetencer Barnets kropslige udtryksformer og bevægelse Dette har vi valgt for at kunne fordybe os i processen til gavn for børnene i SFO. I denne forbindelse vil personalet, som internt arbejdsredskab, udarbejde aktivitetsbeskrivelser. Disse beskrivelser skal styrke arbejdet med at omsætte og evaluere læreplanstemaerne og evalueringsmetoden i praktiske aktiviteter for børnene. 30
31 Henvisninger: Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. Fremsat af undervisningsministeren Mål og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger. Holbæk kommunes Servicekvalitet Holbæk Kommunes Servicemål 2.13 Leg og lær, Ministeriet for familier og forbrugsanliggender. Pædagogiske læreplaner, Odense kommune Rammer for pædagogiske læreplaner, Kolding Kommune 31
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I KUNDBY SFO
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I KUNDBY SFO 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse:...side 02 Forord:...side 03 Særlige krav til pædagogiske læreplaner:...side 03 Sammenhæng i børnenes hverdag...side 03 Anerkendelse
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser
Læs mereIndhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag
0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.
Læs mereBørnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer.
Pædagogiske lærerplaner For Kværs Multi Univers SFO Redigeret maj 2012 Legens særlige betydning Legen som en spontan og frivillig aktivitet er en særlig vigtig del af fritidspædagogikken og de pædagogiske
Læs mereFormålet med mål- og indholdsbeskrivelserne er at gøre det pædagogiske og faglige arbejde i skolefritidsordningerne mere synligt og konkret.
Mål - og indholdsbeskrivelse for Ulkebøl Skole, SFO Forord Fra skoleåret 2009/2010 skal alle SFO er i Sønderborg på baggrund af ny lovgivning udarbejde en mål- og indholdsbeskrivelse af institutionen.
Læs mereApril Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO
April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereMål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger
Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning
Læs merePædagogisk læreplan
2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer...
Læs mereLæreplaner for Elverdamsskolen Tølløse SFO.
Læreplaner for Elverdamsskolen Tølløse SFO. Personlighedsudvikling og sociale kompetencer: At børnenes selvværdsfølelse styrkes ved, at de får mulighed for samvær med anerkendende voksne. At børnenes tillid
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs merePædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereLæreplaner for Solsikken/Tusindfryd
Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereMÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE I SFO PÅ LUNDERGÅRDSKOLEN Skoleåret 16/17
MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE I SFO PÅ LUNDERGÅRDSKOLEN Skoleåret 16/17 Fakta boks om Lundergårdskolen og SFO Lundergårdskolen er en del af Nordvest skoledistrikt(bjergby og Højene) Lundergårdskolen er en
Læs mereDe fysiske og indholdsmæssige rammer for SFO Ulkebøl.
Forord Fra skoleåret 2009/2010 skal alle SFO er i Sønderborg på baggrund af ny lovgivning udarbejde en mål- og indholdsbeskrivelse af institutionen. Det nye er bl.a. kravet om skriftlighed og strukturering,
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereDefinition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven
Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever
Læs mereLæreplaner og læring i fritiden
Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereLæreplan for alsidige personlige udvikling
Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den
Læs merePædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.
Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven. Barnets alsidige personlige udvikling. Barnets skal have mulighed for at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer. Lære barnet respekt for sig selv og
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen
06-05-2013 Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Forord Vi vil i denne indholdsbeskrivelse benytte Den Logiske Model som metode
Læs merePædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag
Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe
Mål og indholdsbeskrivelse Esbjerg Kommune i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe I dette nummer: Målsætning Det er vores målsætning, at Musvitten er et spændende og rart sted at være. Der er plads til
Læs mereLangsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.
Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs merePædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde
Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde 2017-2018 Velkommen til dagtilbuddet Rønde Børnehus, som består af Børnehuset Moesbakken og Børnehuset
Læs merePædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm
Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe
Mål og indholdsbeskrivelse Esbjerg Kommune i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe I dette nummer: Målsætning 1 Om Musvitten 2 Pædagogens rolle 2 Børn med særlige behov Musvittens spændende hverdag...
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereSide 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.
Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer Mål 0-2 årige. At børnene gennem leg lærer at være tolerante og hjælpsomme overfor hinanden. Børnene lærer sig selv og andre at kende. Børn får lov
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs merePædagogiske læreplaner.
Pædagogiske læreplaner. Gazellen Der er ved lov servicelovens 8a d. 1. august 2004 vedtaget, at alle institutioner skal udarbejde læreplaner for det pædagogiske arbejde, der udføres i institutionen Gazellen.
Læs mereKulturelle udtryksformer
Kulturelle udtryksformer Gennem alsidig inspiration i hverdagen og mødet med aktive voksne vil vi give børnene mulighed for at udvikle varierede kulturelle udtryksformer og fremme deres: Adgang til forskellige
Læs mereDen pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:
Mål og indholdsbeskrivelse skal give mulighed for at få indblik i den enkelte SFO`s fritidspædagogik. Sikre kvalitet og udvikling samt helhed i barnets hverdag. Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereSCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE
SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og
Læs mereBørnehaven Guldklumpens læreplaner
Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets
Læs mereBARNETS SOCIALE KOMPETENCER
BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være
Læs mereKulturelle udtryksformer
Kulturelle udtryksformer Gennem alsidig inspiration i hverdagen og mødet med aktive voksne vil vi give børnene mulighed for at udvikle varierede kulturelle udtryksformer og fremme deres: Adgang til forskellige
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Læs mereGuldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
Læs mereIndholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereMål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Læs mereLæreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger
Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene
Læs mereEventyrhusets læreplan og handleplaner
Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO
Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO Forord På baggrund af lovgivningen fra undervisningsministeriet, skal alle skoler udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger.
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs merePædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.
Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereBørnehuset Bellinges læreplaner
Børnehuset Bellinges læreplaner Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til,
Læs merePædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE
Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereSTESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER
STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Stestrup Børnegård Stestrupvej 45-47 4360 Kr. Eskilstrup INTRODUKTION TIL STESTRUP BØRNEGÅRD OG LÆREPLAN 2010. Læring har intet fast startpunkt
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:
Læs mereBørnehuset Himmelblå s læreplan
Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til
Læs merePædagogiske principper SFO
Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereSFO - rammer for Mål og Indhold
SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...
Læs mereSFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1
Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs merePÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN
PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt
Læs mereTemaer i de pædagogiske læreplaner
Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser i Nordenskov SFO
Indledning Varde kommune har besluttet at SFO' ernes mål- og indholdsbeskrivelser skal revideres. SFO lederne har i samarbejde med skolekonsulenten tilpasset nye fokusområder, så de passer med Varde kommunes
Læs mereEvaluering af pædagogiske læreplaner
Evaluering af pædagogiske læreplaner 2016-2017 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan og dertil skal arbejdet med lærerplanerne evalueres, jf. 9,
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse SFO Lærkereden Horne-Tistrup skolerne 2015
Mål og indholdsbeskrivelse SFO Lærkereden Horne-Tistrup skolerne 2015 Lærkereden er en del af Horne- Tistrup skolerne og tager udgangspunkt i skolernes grundstene, som er: læring, Fællesskab, sundhed og
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal alle dagtilbud arbejde med pædagogiske læreplaner. De pædagogiske læreplaner skal beskrive institutionens praksis og mål for det pædagogiske arbejde
Læs mereVi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.
Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og
Læs merePædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup
Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mereIndholdsplan for Dus 1 Langholt Skole 2011
Indholdsplan for Dus 1 Langholt Skole 2011 Personlig udvikling: Vi lægger vægt på at skabe og indgå i udviklingsstøttende samspil med det enkelte barn. Det er for os vigtigt, at alle børn får succesoplevelser,
Læs mereLæringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning
1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes
Læs mereVi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.
Læreplaner. Vi har i ledelsesteamet lavet en strategi, som betyder at: alle 5 institutioner arbejder med samme læreplanstema vi arbejder med et læreplanstema i 2 måneder af gangen vi kommer gennem de 6
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Læs merePædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsudvikling
Læs mereDus er indholdsplanen en beskrivelse af det, vi arbejder med og hvilke indsatsområder, der arbejdes med i øjeblikket.
DUS indholdsplan: Dus er indholdsplanen en beskrivelse af det, vi arbejder med og hvilke indsatsområder, der arbejdes med i øjeblikket. Indholdsplanen er for at tydeliggøre det fælles pædagogiske grundlag.
Læs mere