Notat. Opfølgning på Den helhedsorienterede integrations- og beskæftigelsesindsats

Transkript

1 CENTER FOR ARBEJDSMARKED Dato: 24. august 2017 Tlf. dir.: Kontakt: Thora Bojsen-Møller Sagsnr.: P Notat Opfølgning på Den helhedsorienterede integrations- og beskæftigelsesindsats Udgangspunktet i den nuværende strategi for integrationsindsatsen er "job-first" som paradigme med den grundtanke, at jo hurtigere der laves det rette match mellem en nyankommen flygtning og arbejdsmarkedet, jo bedre effekt på integration, danskuddannelse og bidragende borgere opnås der. Derfor sammentænkes modtagelsen og beskæftigelsesindsatsen i "4 flyvende steps", som der her følges op på (Nærmere indhold af de fire indsatsområder uddybes nedenfor): 1. Indtjekning - praktisk modtagelse Dette kører efter velfungerende arbejdsgange. 2. Ankomst-/afgangshal - borger møder Ballerup Dette kører efter velfungerende arbejdsgange, dog er det en udfordring at imødekomme behovet for indkvartering i små permanente boliger til enlige flygtninge samt storfamilier på 7-9 personer. Derfor er disse grupper længere tid i midlertidige boliger. Der er nedsat en styregruppe og en arbejdsgruppe for flygtningeboliger, som arbejder med denne udfordring. Erfaringsmæssigt viser det sig, at varigheden af indkvartering i midlertidige boliger har indflydelse på integrationen i det almindelige samfund, herunder sprogkundskaber, deltagelse i foreningsliv osv. 3. Gate - tidlig beskæftigelsesrettet indsats Overordnet set er der en stigning i antallet af virksomhedsrettede tilbud og fortsat stort fokus på dette fremadrettet. Der er fokus på, at borgerne kommer i virksomhedsrettet tilbud inden for 4 uger efter tilflytning til Ballerup Kommune. Dog kan det her være en udfordring at sikre institutionsplads til eventuelle børn i tide, så forældre kan begynde i virksomhedsrettet tilbud senest 4 uger efter tilflytning. Ligeledes kan det være en udfordring at skabe et vellykket første virksomhedsrettet tilbud for målgruppen, da disse borgere som oftest har været i landet i meget kort tid og derfor har ringe kendskab til det danske sprog og kultur, samt har været kort

2 tid i kommunen, hvorfor de ikke kender til det danske arbejdsmarked, når de skal ud i virksomhedsrettet tilbud senest efter 4 uger. Administrationen støtter op med relevante redskaber, for eksempel ved at tilbyde tolk ved opstartsmøder på virksomhederne. Ligeledes arbejdes der løbende på at skaffe gode samarbejdspartnere blandt virksomhederne, som kan rumme denne målgruppe. 4. Take off - i selvforsørgelse og mulighed for SU Der er stort fokus på, at borgere på integrationsprogram kommer i job/uddannelse, og der ses jf. nedenstående figur en stigning fra 4 pct. (3. kvartal 2016) til 13 pct. (2. kvartal 2017) af den samlede målgruppe (jobparate og aktivitetsparate integrationsydelsesmodtagere i integrationsprogram), som går i job eller uddannelse. Til sammenligning er dette tal 10 % på landsplan og 12 % i regionen for Antal afsluttede sager fordelt på afslutningsårsag 10% 25% 9% 8% 20% Arbejde 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 15% 10% 5% Skift til anden sagstype Uddannelse Ej til rådighed 13 Forkert registreret i systemet Fraflyttet Død 0% 2.kvt. 3.kvt. 4.kvt. 1.kvt. 2.kvt. 0% Ej omfattet af integrationsloven Afsluttede sager Når en borger afsluttes til job/uddannelse forsøges det desuden at matche borgeren med en frivillig mentor for at sikre fortsat integration i det danske samfund. Derudover flytter et mindre antal flygtninge og indvandrere tilbage til hjemlandet (repatriering). I 2015 repatrierede 6 personer, i 2016 repatrierede 1 person, mens 2 personer er i proces mod repatriering. Det er dog typisk ikke integrationsprogramsmålgruppen, men ofte ældre indvandrere som har boet i landet i længere tid. Nærmere indhold af de fire indsatsområder Nedenstående er udklip af oprindeligt notat til sag om strategien for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 13. september 2016 Punkt 5. Ad 1. Indcheckning Praktisk modtagelse Overgangen fra asylcenter til kommune skal være effektiv og smidig, hvilket betyder, at der er fokus på, at synliggøre de kompetencer den enkelte nyankomne borger har bl.a. fra sin tid hos asyloperatørerne. Kompetenceafklaring Side 2

3 Fra 1. oktober 2016 er asyloperatørerne forpligtet til at arbejde med kompetenceafklaring af asylansøgere, samt sende deres kompetenceafklaringsdokumenter og cv til modtagende kommune. Ligeledes skal borgeren allerede under opholdet i asylcentret orienteres om, hvilke krav og forudsætninger, ophold i Ballerup fører med sig. Det skærpede fokus på kompetenceafklaring så tidligt i processen, vil betyde, at målgruppen dermed kan komme hurtigere i gang med den beskæftigelsesrettede indsats på step 3 og 4. Overgangsfasen Når en flygtning er meddelt asyl og har fået opholdstilladelse, går der mellem en og to måneder, før flygtningen flytter fra asylcentret til kommunen. Overgangsfasen skal anvendes til at forberede flygtningens ankomst i forhold til boligplacering, transport, virksomhedspraktik, sprogskole, logistikken i overflytning af ejendele mv. Der er også fokus på de nyankomnes helbredsmæssige kondition. Der arbejdes tæt sammen med de praktiserende læger i kommunen, Center for Transkulturel psykiatri, Sundhedshuset mv. I overgangsfasen vil den enkelte flygtning modtage turbodansk 25 timer om ugen, fra asyloperatøren. De 25 timer består af 50 % dansk undervisning og 50 % undervisning i kultur- og samfundsforståelse. Ad 2. Ankomst/afgangshal Borger møder Ballerup Når den enkelte borger møder Ballerup er intentionen at de fra modtagelsestidspunktet bidrager og deltager aktivt med de evner og forudsætninger, som de besidder. Det giver kompetente borgere, der aktivt og selvstændigt kan agere inden for samfundets rammer. Borgerens styrke og tro på egne evner Det handler meget om, at kommunen møder borgeren med inspiration, lyst og gåpåmod, så der fra første møde skabes empowerment, som give borgeren styrke og tro på egne evner. Fokus på indkvartering Undersøgelser viser, at jo hurtigere boligsituationen er på plads, jo hurtigere opnår borgeren selvforsørgelse. Der er derfor stort fokus på, at få børnefamilier placeret i boliger. Endvidere er flere adresser i kommunen blevet ombygget og fungerer i dag som midlertidige indkvarteringssteder. Integrationsteamet arbejder også med privat indkvartering. Der har været afholdt borgermøde i foråret og der er pt. i ugerne (2016) en igangværende kampagne, for at promovere privat indkvartering. Det sker via annoncer i Ballerup Bladet og borgere i nytteindsats, står for at uddele brochurer i tre områder af Ballerup Kommune. Social vicevært Det betyder, at når de nytilkomne kommer på dag 1, sættes dagen af til indkvartering og papirarbejde. Der skal oprettes nem-id, bankkonti, lavet buskort, papirgennemgang med tolk, aktivering af cpr-nummer i folkeregistret, få lægeerklæring og helbredsvurdering aftalt, folkeregister indstilling, få anvist bolig/indkvartering og få hilst på den sociale vicevært, som fra august 2016 er synlig tilgængelig på indkvarteringsstederne. Her vil der blive arbejdet med den brede integrationsindsats, hånd i hånd med den beskæftigelsesrettet indsats. Vi mener, at denne funktion kan være med til at øge den sociale integration, forebygge konflikthåndtering, sparring og hjælp med en række praktiske ting i dagligdagen og dermed bidrage til en øget beskæftigelsesdeltagelse hos målgruppen. Møde i jobcentret På dag 2 er der som udgangspunkt arrangeret møde i jobcentret med sagsbehandleren, som følger op på kompetenceafklaringspapirerne, borgerens cv og får lavet Side 3

4 en beskæftigelsesrettet jobplan, hvorpå det fremgår, at borgeren skal påbegynde virksomhedspraktik senest 2 uger efter ankomst i Ballerup Kommune. Planen skal medtænke, hvor der er den størst mulige sandsynlighed for beskæftigelse. Alle nyankomne mødes som udgangspunkt som jobparate med mindre der foreligger helt særlige forhold, som f.eks. traumatisering, fysiske og psykiske sygdomme mv. Aktivitetsparate vil også skulle i virksomhedspraktik eller forberedende forløb hertil, tilrettelagt udfra borgerens forudsætninger. I dette arbejde tages der derfor først og fremmest udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov og den enkeltes forudsætninger, når der fastlægges et beskæftigelsesmål og indsatsen skal hvile på princippet om ret og pligt. Øvrige møder med bl.a. sprogskolen I de øvrige dage skal borgeren, på sprogskolen, som afholder screening og visiterer til sprogmoduler indenfor de første 2 uger. Hvis der følger børn med, skal der ligeledes til introduktionsmøde i skole og institutioner, til lægen og få en helbredserklæring, få adgang til eboks, kommunens systemer og have gennemgået blanketter og love på området. Det sker med den tilknyttede integrationsmedarbejder og en tolk. Velkomstprogram Som et nyt initiativ som ligger i støbeskeen vil den nytilkomne på første dag få udleveret en velkomstfolder, som skal bringe borgeren rundt i kommunen. Der vil stå eksempelvis 7 forskellige steder, som borgeren på egen hånd og/eller med integrationsmedarbejder skal besøge med opgaver til hvert sted. Det kunne være besøg på biblioteket, hvor opgaverne kunne være at få et bibliotekskort/kode, lære at låne bøger, forsøge at logge på bibliotekets computer. Det kunne også være et besøg hos lægen for at få en helbredsvurdering, besøg i jobcafeen, Sundhedshuset, Foreningslivet, Venligboerne mv. Men det kunne også være til middage hos private både danskere og andre flygtninge (rollemodeller), som er blevet velintegreret. Velkomstfolderen med besøg og opgaver følges løbende op af borgerens sagsbehandler. Denne indsats kan give borgeren en række veje ind i det aktive medborgerskab og deraf skabe et overblik over de ressourcer, som stilles til rådighed i kommunen. Ad 3. Gate Tidlig beskæftigelsesrettet indsats Med den hidtidige organisering har der været et skifte i sagsbehandling af borgeren fra modtagerteamet til sagsbehandleren på jobcentret. Dette skifte er gjort mindre med sammenlægningen. Det øgede beskæftigelsesfokus fra modtagelsen af borgeren gør vejen fra ankomst/ afgangshal til gate mere sammenhængende og fokuseret. Det skaber også nye veje ind i at anvende sagsbehandlernes kompetencer og sprogfærdigheder i nye sammenhænge med borgeren. Kvalificering i virksomhederne At være i beskæftigelse giver identitet, fremmer selvværdet, giver mulighed for at være en del af et netværk og giver bedre økonomisk råderum. Erfaringen viser, at integration fremmes ved deltagelse i arbejdslivet. Der er derfor fokus på, at kvalificering skal foregå i virksomhederne, og at den enkelte skal opleve en tidlig indsats med gradvis indtræden på arbejdsmarkedet, hvorfor vi har fokus på samarbejdet med virksomheder og ordinære uddannelsesinstitutioner. Indenfor fire uger skal der være en virksomhedspraktik klar, som klæder borgeren på i forhold til det danske arbejdsmarked herunder arbejdskultur, sprogudvikling, at føle sig værdiskabende og en del af et fællesskab. Der er derfor fokus på at sikre tilstrækkelig med kvalificerede virksomheder og praktikker med fokus på jobgaranti efterfølgende. Relevant uddannelse med gode beskæftigelsesmuligheder Side 4

5 Det skal som udgangspunkt ske igennem en virksomhedsrettet indsats for de voksne, kombineret med ophold på relevante uddannelsessteder, sprogcentre, IGU med videre, og for de unge igennem en indsats der modner og bygger bro til det ordinære uddannelsessystem. At arbejdsmarkedscentret, skoler, UU og uddannelsessteder tilskynder de unge til at begynde uddannelse inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder og på SU, herunder arbejder aktivt med uddannelsespålægget i integrationslovgivningen. At mentorordning og uddannelsesvejledere benyttes som et aktivt redskab til at øge uddannelses- og beskæftigelsesmuligheden, herunder skal der særligt gøres brug af virksomhedsmentorer på virksomhederne og frivillig kammerathjælp på skoler og uddannelsessteder, så de lærer at indgå i en dansk arbejdskultur og i sociale fællesskaber med kolleger samtidig med at de lærer dansk. Generelt vil der med sammenlægningen af integrationsafdelingen være større fokus på inddragelse af Ballerup Sprogcenter og uddannelsesudbyderne, så der også her opnås en koordineret og helhedsorienteret indsats. Ad 4. Take Off i selvforsørgelse og mulighed for SU Når borgeren kommer i selvforsørgelse ligger der fortsat en administrativ proces, da vi bibevarer kontakten med borgeren i hele integrationsprogrammets levetid. Det kan blive længere afhængigt af deres danskuddannelse, som har andre udløbsfrister. Tidligere var alle integrationsprogrammer på tre år. Nu er alle som udgangspunkt på et år, men forlænges op til fem år, indtil begge mål i kontrakten er opnået. Der er et danskuddannelsesmål og et beskæftigelsesmål. Når borger bliver selvforsørgende, men stadig ikke har opfyldt sit danskuddannelsesmål, skal der følges op 1 gang om året. Efter de fem år, overgår man til alm. LAB, hvis ikke man mod forventning er blevet selvforsørgende. Der følges fortsat op i kontrakten, til der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Resultattilskud Derudover ligger der også et resultattilskud på ca ,-kr for kommunen for at sende borgere godt afsted i job eller uddannelse efter 6 måneder. Der er derfor en gulerod for at sætte alle kræfter ind på, at få flygtningen godt i job eller uddannelse og dermed i selvforsørgelse. Repatriering En anden vej, som hidtil har været oplevet som sjældent, men som i dag måske kan ændre sig, hvis tilskuddet øges er på repatriering. At borgeren ønsker at komme tilbage til vedkommendes hjemland. Her er lagt en proces ind til, hvordan kommunen tackler dette. Side 5