Beskæftigelsesplan For Guldborgsund Kommune

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2014 For Guldborgsund Kommune 1

2 INDLEDNING Faldende beskæftigelse og stigende ledighed har de seneste år præget arbejdsmarkedet. Men ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet kan der være grund til forsigtig optimisme, når vi kommer ind i Ledigheden forventes at falde svagt i 2014 og yderligere i de kommende år. I løbet af få år forventes ledigheden at falde betydeligt. Der vil derfor i løbet af få år være en anden type udfordring på det lokale arbejdsmarked, som der allerede nu skal tages hånd om, for at undgå, at de opstår rekrutteringsproblemer. Implementering af nye reformer vil også i 2014 være en del af den beskæftigelsespolitiske dagsorden, og vil få stor betydning for tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen, ligesom det må forventes, at anbefalingerne fra det såkaldte Carsten Koch-udvalg, vil blive udmøntet i nye centrale tiltag i beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesplan 2014 samler strategier og mål for, hvordan Guldborgsund Kommune vil håndtere udviklingen på arbejdsmarkedet og tilrettelægge indsatsen. Beskæftigelsesplanen udgør således Guldborgsund Kommunes beskæftigelsespolitiske pejlemærke for indsatsen i Det er Guldborgsund Kommunes Arbejdsmarkedsområde, der har hovedansvaret for at implementere beskæftigelsesplanen. Arbejdsmarkedsområdet består af Jobcentret, Ydelsescentret, AM-Projekt. Sidstnævnte varetager driften af en række forskellige kommunale aktiveringstilbud samt Sprog- og Integrationscentret. Beskæftigelsesplanen beskriver Arbejdsmarkedsområdets indsats i 2014 i forhold til modtagere af A-dagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse samt personer i fleksjob. Arbejdsmarkedsområdet forventes i 2014 at skulle håndtere den beskæftigelsespolitiske indsats for ca borgere i ovennævnte målgrupper. Hertil skal lægges en række borgere, f.eks. jobskiftere, der på eget initiativ henvender sig i Arbejdsmarkedsområdet med henblik på at få hjælp til jobsøgning. Desuden indeholder beskæftigelsesplanen en beskrivelse af Arbejdsmarkedsområdets indsats i forhold til de beskæftigelsesrettede opgaver over for de ca virksomheder i Guldborgsund Kommune. Guldborgsund Kommune vil arbejde på løbende at forbedre beskæftigelsesindsatsen. Det skal bl.a. ske ved at have fokus på, om indsatsen over for de forskellige grupper af borgere medvirker til at bringe dem i job eller uddannelse. Af samme grund vil Guldborgsund Kommune også løbende afprøve nye metoder og tiltag, f.eks. nye aktiveringstilbud. Kvaliteten af beskæftigelsesindsatsen skal sikres gennem et bæredygtigt, fagligt og professionelt miljø inden for Arbejdsmarkedsområdet, og i tæt samarbejde med en lang række samarbejdsparter, herunder borgerne, virksomhederne, arbejdsmarkedets parter, kommunens øvrige fagområder, uddannelsesinstitutioner, nabojobcentre, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, Det Lokale Beskæftigelsesråd m.fl. Formand for Arbejdsmarkedsudvalget René Christensen 2

3 1. BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER 1.1 GENERELLE UDFORDRINGER I de senere år er der sket et fald i arbejdsstyrken i Guldborgsund Kommune. En række politiske tiltag, bl.a. tilbagetrækningsreformen, forventes dog at medføre, at dette fald i arbejdsstyrken vil stagnere i løbet af de kommende år. På kort sigt vil efterspørgslen på arbejdskraft være påvirket af konjunkturerne. Antallet af beskæftigede vil fortsat falde i flere brancher. Men faldet forventes at aftage i Enkelte brancher vil dog opleve en beskæftigelsesfremgang. Denne fremgang inden for disse brancher skyldes bl.a. en række store investeringer i offentligt byggeri og infrastruktur i de kommende 10 år, bl.a. etableringen af tunnel under Femern Belt, fængsel på Nordfalster, omfartsvej ved Nykøbing F., ny Storstrømsbro, supersygehus i Køge og MetroCity-ring i København. Dette giver forventninger om beskæftigelse til både faglærte og ikke-faglærte inden for bygge- og anlægsbranchen, samt ikke mindst behov for uddannelse af faglært arbejdskraft. Sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft er essentiel for de fremtidige vækstmuligheder og for finansieringen af fremtidens velfærd. Derfor er det vigtigt, at arbejdskraften har de rigtige kompetencer, og at der er en tilstrækkelig stor arbejdskraft med de relevante kompetencer. Den ideelle situation er, at virksomhedernes vækst ikke begrænses af mangel på kvalificeret arbejdskraft - samtidig med, at der er plads til at inddrage de svagere grupper på arbejdsmarkedet. En velkvalificeret og tilstrækkelig stor arbejdsstyrke bliver altså en væsentlig forudsætning for at sikre vækst og vil udgøre en konkurrenceparameter i forhold til at tiltrække arbejdspladser til kommunen. Der er derfor behov for at tænke langsigtet i kompetenceudviklingen både med henblik på et generelt løft i arbejdsstyrkens kompetenceniveau, og med henblik på en målrettet udvikling på specifikke kompetenceområder. Endvidere er det vigtigt at fastholde de gode kompetencer, som i den nuværende konjunktur ikke er så efterspurgte, men som senere må forventes at være vigtige for at imødekomme efterspørgslen ved fornyet vækst i virksomhederne, og i forhold til demografiske udvikling. Dette kan medvirke til at reducere antallet af personer på offentlig forsørgelse i Guldborgsund Kommune. Tabel 1.1 viser antal personer på offentlig forsørgelse. 3

4 Tabel 1.1. Personer, omregnet til fuldtidspersoner, på overførselsindkomster i Guldborgsund Kommune, marts 2007 til marts 2013, udvikling og andel af befolkningen i Guldborgsund og sammenlignelige kommuner (klyngen) 1 Udvikling i pct., Andel, august 2013 august august Guldborg Guldborg sund Klyngen -sund Klyngen A-dagpenge % 13% 2,3% 2,3% Kontanthjælp % 49% 4,5% 4,2% Revalidering inkl. forrevalidering % -59% 0,2% 0,2% Sygedagpenge % -23% 2,5% 2,4% Ledighedsydelse % 40% 0,5% 0,6% Fleksjob¹) % 27% 1,4% 1,8% Førtidspension % 1% 10,1% 9,3% Efterløn % -32% 3,8% 3,7% Fuldtidspersoner i alt % -1% 27,2% 26,2% Kilde: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik Note: ¹) tallene er fra juni 2007 og juni På baggrund af ovennævnte situation har Guldborgsund Kommune fastlagt følgende to overordnede beskæftigelsespolitiske udfordringer for 2014: Arbejdsstyrken skal kvalificeres Arbejdsstyrken skal opretholdes og gerne øges Disse overordnede udfordringer ligger fint i tråd med beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske mål for 2014, som beskæftigelsesplanen også skal tage udgangspunkt i. Ministerens beskæftigelsespolitiske mål er: Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Mål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Mål 4: Et tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Afsnit indeholder en beskrivelse af de overordnede udfordringer på arbejdsmarkedet i Guldborgsund. 1 Arbejdsmarkedet i Guldborgsund Kommune ligner i høj grad arbejdsmarkedet i følgende kommuner: Bornholm, Frederikshavn, Haderslev, Kalundborg, Langeland, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Randers, Slagelse og Vordingborg kommuner. Guldborgsund Kommunes arbejdsmarked og beskæftigelsesindsats benchmarkes derfor ofte med denne klynge af kommuner. 4

5 Uden erhvervskompetencegi vende uddannelse Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser 1.2 UDFORDRINGER I FORHOLD TIL AT KVALIFICERE ARBEJDSSTYRKEN Virksomhedernes krav til medarbejdernes kompetencer er blevet øget. Det kommer til udtryk ved, at der har været en positiv udvikling i beskæftigelsen for personer med en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse både nationalt og i Guldborgsund Kommune. I samme periode har beskæftigelsesudviklingen for de ufaglærte været negativ. Som følge heraf har virksomhederne nu færre medarbejdere uden erhvervskompetencegivende uddannelse og flere med en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse, jf. figur 1.1. Figur 1.1. Beskæftigede på virksomheder i Guldborgsund Kommune opgjort på uddannelse i pct., 2000 og % 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: Danmarks Statistik Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år. Således vil mange af de ufaglærte job, som forsvinder i disse år, ikke komme tilbage igen. Samtidigt har virksomhederne inden for de forskellige brancher i Guldborgsund flere medarbejdere med en erhvervsuddannelse og færre medarbejdere med en lang videregående uddannelse end virksomheder inden for samme branche i resten af landet. Lidt mindre udtalt er det, at virksomhederne inden for de forskellige brancher i Guldborgsund har lidt flere ufaglærte medarbejdere end virksomheder inden for samme brancher i resten af landet. Dette uddannelsesefterslæb kan have en negativ indvirkning på konkurrenceevnen blandt virksomhederne i Guldborgsund. De ufaglærte udgør en relativ stor andel af de ledige. Det samme er tilfældet for personer med en erhvervsuddannelse. I december 2012 var ledigheden således på ca. 9 pct. for disse grupper, mens den for personer med en videregående uddannelse var på ca. 5 pct. En veluddannet arbejdsstyrke er ikke kun med til at sikre et velfungerende arbejdsmarked og en reduktion i kommunens udgifter til offentlige forsørgelsesudgifter. Således har kommunen generelt også færre udgifter på f.eks. sundhedsområdet på personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. 5

6 Ministerens følgende tre beskæftigelsespolitiske mål har primært fokus på at opkvalificere arbejdsstyrken: Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål 4: Et tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder I afsnit er en beskrivelse af udfordringerne vedrørende de tre mål FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Kommunen skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Aktuelt er situationen i Guldborgsund karakteriseret ved bl.a. disse forhold: Antallet af unge på offentlig forsørgelse er steget med 2 pct. det seneste år og ligger fortsat på et højt niveau. Således var 15,8 pct. af de årige i marts 2013 på en offentlig forsørgelse i Guldborgsund Kommune, hvilket er højere end gennemsnittet i de sammenlignelige kommuner. I gennemsnit har 864 unge modtaget A-dagpenge eller kontanthjælp i 2012 i Guldborgsund Kommune. Heraf har kun 15 pct. en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ud af de ufaglærte unge, der har modtaget A-dagpenge eller kontanthjælp i 2012, var uddannelsesgraden i kommunen på 27,8 pct. Uddannelsesgraden dækker over den andel, som de ufaglærte unge, der har modtaget A-dagpenge eller kontanthjælp i løbet af året, efterfølgende har været i uddannelse. Uddannelsesgraden i 2012 i kommunen var den højeste i hele landet. Situationen for de unge udgør en af Arbejdsmarkedsområdets helt store udfordringer på både kort og lang sigt LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES Kommunen skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Aktuelt er situationen i Guldborgsund karakteriseret ved bl.a. disse forhold: I marts 2013 var der 464 langtidsledige i Guldborgsund. Det er en stigning på 1 pct. i forhold til året før. I de sammenlignelige kommuner har der i samme periode været et fald på 14 pct. i langtidsledigheden. De langtidsledige udgør 1,8 pct. af arbejdsstyrken i Guldborgsund sammenlignet med 2,0 pct. i de sammenlignelige kommuner. På samme vis er det en mindre del af de ledige i Guldborgsund, der er langtidsledige, end i de sammenlignelige kommuner. Blandt de langtidsledige i kommunen er der relativt mange ufaglærte og årige. Analyse fra 2013 viste bl.a., at der er stor risiko for langtidsledighed blandt ledige, der har arbejdet inden for konjunkturramte brancher, og som ikke er parate til at skifte branche eller jobfunktion. Desuden er der stor risiko for langtidsledighed blandt ledige, der har begrænsede muligheder for at pendle. Aktiveringsgraden for langtidsledige i Guldborgsund var i april 2013 på 59 pct EN TÆTTERE OG STYRKET DIALOG MED DE LOKALE VIRKSOMHEDER 6

7 Kommunen skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Kommunens Arbejdsmarkedsområde har i løbet af de senere år intensiveret samarbejdet med virksomhederne om især aktiveringsindsatsen, og situationen er aktuelt karakteriseret ved bl.a. disse forhold: Fra marts 2009 til marts 2013 blev antal virksomhedsrettede aktiveringsforløb øget med 95 pct. i Guldborgsund. Der er især sket en stigning i antal virksomhedspraktikforløb i private virksomheder. 37 pct. af alle aktiveringsforløb var virksomhedsrettede aktiveringsforløb i marts Især A-dagpengemodtagere var i høj grad i virksomhedsrettede tilbud. Her var det 59 pct. af tilbuddene, der var virksomhedsrettede, mens det var tilfældet for 26 pct. af tilbuddene for kontanthjælpsmodtagere. Guldborgsund Kommune har i løbet af 2012 etableret virksomhedsrettede aktiveringsforløb i 29 pct. af virksomhederne i kommunen. Guldborgsund Kommune har primært etableret aktiveringsforløb i virksomheder med mere end 10 ansatte. Desuden har kommunen især etableret aktiveringsforløb inden for industrien, handel, hotel og restauration samt inden for den offentlige sektor. Andelen af selvforsørgede efter endt aktivering er relativt høj ved privat og offentlig løntilskudsjob i Guldborgsund. Således er 49 pct. og 38 pct. selvforsørgede 26 uger efter endt aktivering blandt personer, der har været i henholdsvis privat løntilskud og offentlig løntilskud. 1.3 UDFORDRINGER I FORHOLD TIL AT OPRETHOLDE OG GERNE ØGE ARBEJDSSTYRKEN Arbejdsstyrken består af de beskæftigede og jobklare kontanthjælpsmodtagere og A- dagpengemodtagere. Ud af den samlede befolkning i Guldborgsund Kommune på personer indgik personer i arbejdsstyrken i Erhvervsfrekvensen dvs. den del af de årige der indgår i arbejdsstyrken var på 70,2 pct. i kommunen i I de kommuner, som arbejdsmarkedet i Guldborgsund sammenlignes med var erhvervsfrekvensen på 71,7 pct., mens den i hele landet var på 74,7 pct. Der er med andre ord en mindre andel af borgerne i den erhvervsaktive alder i Guldborgsund Kommune, som indgår i arbejdsstyrken, end i de sammenlignelige kommuner og resten af landet. Der er behov for, at erhvervsfrekvensen bliver øget i de kommende år. Det kan ske ved, at antallet af sygedagpengemodtagere, ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere, revalidender og modtagere på ledighedsydelse bliver reduceret. Blandt ministerens mål er det især mål 2 om en bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet, der har fokus på at fastholde og gerne øge arbejdsstyrken. I afsnit er en beskrivelse af udfordringerne vedrørende dette ministermål. Efterfølgende er i afsnit en beskrivelse af øvrige udfordringer i forhold til at fastholde og gerne øge arbejdsstyrken BEDRE OG HELHEDSORIENTERET HJÆLP TIL LEDIGE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET - FÆRRE PERSONER PÅ FØRTIDSPENSION 7

8 Kommunen skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Aktuelt er situationen i Guldborgsund karakteriseret ved bl.a. disse forhold: Aktuelt er 10,3 pct. af de årige i kommunen på førtidspension, jf. tabel 1.1. Det er mere end gennemsnittet i de sammenlignelige kommuner. I Guldborgsund er den årlige tilgang til førtidspension reduceret fra 421 personer i 2011 til 217 personer i Faldet i tilgangen til førtidspension er fortsat ind i Data fra 2011 viser, jf. figur 1.2, at 42 pct. af de nye førtidspensionister er blevet førtidspensioneret efter et langt sygedagpengeforløb. Hovedparten af disse personer kom forinden fra selvforsørgelse. 44 pct. af de nye førtidspensionister kom fra kontanthjælp. Antallet af lange sygedagpengeforløb er fra 2011 til 2012 faldet fra 117 til 102. Antallet af aktivitetsklare kontanthjælpsmodtagere er fra 2011 til 2012 steget fra til Ud af de personer har 83 pct. modtaget kontanthjælp i mere end 12 måneder. Aktiveringsgraden for de aktivitetsklare kontanthjælpsmodtagere var i marts 2013 på 37 pct. i Guldborgsund. Det er lidt lavere end gennemsnittet i de sammenlignelige kommuner. Figur 1.2. Forudgående arbejdsmarkedstilknytning for nye førtidspensionister i Guldborgsund Kommune, jan sept Guldborgsund Selvfors. siden 2000: 16 (4,2 %) Flexjob mv.: 13 (3,4%) Andet 4 (1%) Sygedagpenge: 11 (2,9%) Kontanthjælp: 6 (1,6%) Aktivgrad 17 pct. Selvforsørgelse: 123 (32%) Dagpenge: 37 (9,6%) Selvforsørget 50 (13 %) Gns. 65 uger Sygedagpenge 161 (41,9 %) Gns. 86 uger 384 (100 %) nye førtidspensionister fra sept til sept Sygedagpenge: 33 (8,6%) Dagpenge: 16 (4,2%) Selvforsørgelse: 96 (25%) Kontanthjælp 169 (44 %) Gns. 173 uger Aktivgrad 29 pct. Kontanthjælp siden 2000: 23 (6%) Aktivgrad 28 pct. Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland 8

9 2. DEN BORGERRETTEDE INDSATS Alle borgere, der er i kontakt med Arbejdsmarkedsområdet, skal mødes med en indsats, der primært har fokus på beskæftigelses og/eller ordinær uddannelse. Derfor vil Arbejdsmarkedsområdet sikre et tæt samspil mellem den borgerrettede indsats og den virksomhedsvendte indsats. Den borgerrettede indsats skal sikre en målrettet og effektiv kontakt med borgerne, herunder sikre effektive aktiveringstilbud, når der er behov for en aktiv og opkvalificerende indsats. Arbejdsmarkedsområdet har derfor til stadighed fokus på at udvikle og igangsætte differentierede indsatser, der er tilpasset både borgernes og virksomhedernes aktuelle og fremadrettede behov. Forudsætningen for en differentieret og målrettet indsats er bl.a. en kvalificeret afdækning af borgernes kompetencer, arbejdsevner og rådighed samt ikke mindst en systematisk opfølgning på, hvilke indsatser, der virker bedst. Hele den borgerrettede indsats bygger på følgende overordnede principper: Der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen gennemføres individuelt og differentieret i forhold til den enkelte borger Borgerne skal have hjælp til selvhjælp til at blive selvforsørgende Der skal være en bred vifte af aktiveringstilbud for at kunne tilgodese borgernes forskellighed Der skal igangsættes en tidlig og aktiv indsats over for borgere, der risikerer at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet Indsatsen skal have et beskæftigelsesrettet perspektiv For nogle borgere, der har særlige barrierer for at komme i job eller uddannelse, skal indsatsen bygge på en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang, så flest mulige kompetencer kommer i spil i kombination med den beskæftigelsesrettede indsats. Som det fremgår af afsnit 1, ser de væsentligste beskæftigelsespolitiske udfordringer således ud: Kvalificering af arbejdsstyrken Fastholdelse og gerne udvidelse af arbejdsstyrken Den borgerrettede indsats tager udgangspunkt i disse udfordringer. 2.1 KVALIFICERING AF ARBEJDSSTYRKEN Beskæftigelsesprognoserne forventer en stigende efterspørgsel efter veluddannet arbejdskraft og en markant faldende efterspørgsel efter ufaglærte som følge af strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet. Dertil kommer de kommende års store anlægsprojekter på Lolland-Falster og Sjælland. Arbejdsmarkedsområdet vil derfor tilrettelægge sin indsats i forhold til generelt at højne uddannelsesniveauet hos både de ledige og beskæftigede. Arbejdsmarkedsområdet vil ligeledes tilrettelægge sin ungeindsats med henblik på, at flest mulige unge kommer i gang med en kompetencegivende uddannelse, og at de gennemfører uddannelsen. 9

10 Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Målformulering: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcentret skal i december 2014 (år til dato) være på XX pct. svarende til stigning på XX procentpoint fra 2012 til Strategi vedr. ministermål 1 Det er helt afgørende for fremtidens arbejdsmarked, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at forfølge og udløse uddannelsespotentialet hos flest mulige unge, så de unge i endnu højere grad motiveres til at gå i gang med en uddannelse, og ikke mindst at de gennemfører uddannelsen. Dette forudsætter, at indsatsen overfor de unge målrettes efter de specifikke udfordringer, som kendetegner de forskellige grupper af unge. Guldborgsund Kommune har allerede med sin Ungeenhed, der blev etableret januar 2012 for unge i aldersgruppen år i match 1 og 2 -grupperne, bevist, at tilrettelæggelsen af indsatsen ud fra en differentieret og mere helhedsorienteret tilgang, er en vellykket metode til at give gode resultater - uddannelsesgraden i 2012 i kommunen var den højeste i landet, jfr. Figur 2.1. Figur 2.1: Uddannelsesgrad 2012: Andel af 2012, som de unge under 30 år har været i uddannelse siden påbegyndt A-dagpenge eller kontanthjælpsforløb. Kilde: Jobindsats.dk. Derfor vil indsatsen også bygge videre på den allerede etablerede samarbejdsform, som i 2013 er blevet udvidet til også at omfatte de unge i alderen år med særlige krav om behovsbestemt sagsbehandling og en tværgående helhedstænkende indsats. Fokus vil blive tilrettelagt ud fra, at unge-gruppen er en meget sammensat gruppe med forskellige ressourcer, barrierer og behov. Spændet rækker således over unge med afsluttet uddannelse, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet til særdeles ressourcesvage unge, der hverken vurderes at være klar til job eller uddannelse, og som har psykiske problemer kombineret med fx faglige, fysiske eller sociale problemer. For sidstnævnte gruppe tilrettelægges en aktiv og tværgående indsats, der på sigt kan skabe mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet eller påbegynde en uddannelse. 10

11 Dette fokus er vigtigt, når gruppen af unge som udgangspunkt skal mødes som uddannelsesparate. Derfor skal der tilrettelægges en særlig indsats over for den gruppe af unge, som ikke umiddelbart vurderes som uddannelsesparate. En indsats, der indenfor 3 måneder efter visitationen, skal afdække de individuelle behov for støtte, fx i form af mentorstøtte, til at komme i gang med en uddannelse. En af grundpillerne i den hidtidige unge-indsats har været muligheden for at give uddannelsespålæg til de uddannelsesegnede unge under 25 år. Med den kommende kontanthjælpsreform bliver uddannelsespålægget udvidet til også at omfatte de årige, herunder også forsørgere. Den hidtidige intensive indsats udvides tilsvarende. Hensigten er endvidere, at flere enlige forsørgere og unge mødre får en uddannelse. Der vil fx blive givet uddannelsesvejledning til alle barslende i de sidste tre måneder af barselsperioden med henblik på, at de barslende har fokus på hvad der skal ske efter barselsperioden. Uddannelsesvejledningen vil blive tilrettelagt og givet i samarbejde med relevante aktører. Mange unge gennemfører ikke deres uddannelse. Det gælder både unge, der kommer fra offentlig forsørgelse og unge, der kommer fra selvforsørgelse, men opgørelser viser, at frafaldsandelen er størst blandt de unge, der kommer fra offentlig forsørgelse. Analyser peger endvidere på, at der er potentiale i at mindske de unges frafald fra uddannelse, hvis 1) de unge i højere grad understøttes i at træffe de rette uddannelsesvalg, 2) der etableres et efterværn med opfølgning overfor den unge i uddannelsesforløbet i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, og 3) der tilknyttes mentorstøtte. Fokus rettes især mod grundforløbene, hvor der erfaringsmæssigt er størst frafald. Ikke mindst mentorstøtte har vist stor effekt. Evalueringen af Guldborgsund Kommunes Ungeenhed (efteråret 2012) viser, at mentorindsatsen har betydet, at frafaldet er blevet mindre, og at fastholdelseseffekten 6 måneder efter påbegyndt uddannelse er på 93 pct. for de unge, der har eller har haft tilknyttet en mentor. Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne og UU vil derfor fortsat have stort fokus på de unge, som på forhånd spottes som værende i risikogruppen for at falde ud af uddannelsen, og sætte ind med særlige aktiviteter, opfølgningsprocedurer, vejledningsmetoder etc. Det er endvidere vigtigt, at jobcentret, som en integreret del af virksomhedskontakten, motiverer virksomhederne til at have fokus på muligheden for at oprette elev-/praktikpladser til de unge, der er påbegyndt en uddannelse på erhvervsskolerne, så de unge ikke oplever, at barrieren for at nå en uddannelse, er en manglende praktikplads. Ministermål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Målformulering: Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til X personer (antal personer) i december 2013, svt. et fald på x pct. fra december 2011 til december Langtidsledigheden er generelt steget kraftigt siden Som det fremgår af nedenstående tabel 2.1., har stigningen i langtidsledigheden været kraftigere i Guldborgsund end i Østdanmark generelt. 11

12 Strategi vedr. ministermål 3 Tabel 2.1.: Udviklingen i antallet af langtidsledige Antal langtidsledige Procentvis udvikling I alt Ultimo ultimo ultimo ultimo ultimo ult ult ult ult ult ult ult ult ult ult Guldborgsund % 70 % -5 % 2 % 280 % Østdanmark % 70 % 0 % -1 % 220 % Kilde: Jobindsats.dk og BRHS. Men på trods af væksten har Guldborgsund Kommune fortsat en langtidsledighed (1,8 pct.), der ligger under gennemsnittet i Østdanmark (2,0 pct.). Alle analyser viser, at jo længere tid folk er ledige, desto sværere er det at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Kompetencer bliver forældet. For at virksomhederne kan blive ved med at få den arbejdskraft, de har behov for, er det derfor væsentligt, at længerevarende ledighed forebygges og afhjælpes, så udviklingen i arbejdskraftreserven og langtidsledigheden kan blive vendt. Denne forebyggende indsats mod langtidsledighed indebærer, at Arbejdsmarkedsområdet ud fra en individuel vurdering af de enkelte A-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtageres risiko for at blive langtidsledige samt virksomhedernes behov for arbejdskraft vil fortsætte den tidlige intensive indsats med jobsamtaler og aktiveringstilbud. I den forbindelse vil Arbejdsmarkedsområdet bl.a. have fokus på personer inden for fagområder med høj ledighed, herunder især gruppen af faglærte, som i Guldborgsund Kommune udgør en forholdsvis stor andel af de langtidsledige. Indsatsen mod langtidsledigheden vil også omfatte en særlig opmærksomhed over for gruppen af (ny)uddannede unge, hvor det kan være en barriere, at gruppen ikke tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet indenfor sin uddannelse eller sit fag. En virksomhedsrettet indsats vil derfor kunne føre dem tættere på en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Med henblik på at forebygge og afhjælpe langtidsledighed vil Arbejdsmarkedsområdets generelle aktiveringsindsats som tidligere nævnt have en beskæftigelsesrettet fokus. Derfor prioriterer Arbejdsmarkedsområdet aktiveringsforløb med en høj efterfølgende beskæftigelsesog uddannelseseffekt. Da beskæftigelses- og uddannelseseffekten er relativ høj ved jobrettet uddannelse og virksomhedsrettede aktiveringsredskaber, vil disse aktiveringsredskaber være blandt de højest prioriterede redskaber. For at sikre, at det aktive tilbud ikke medvirker til at fastholde personen i ledighed og dermed øger risikoen for langtidsledighed vil Arbejdsmarkedsområdet fortsat afholde jobklubber for personer i aktivering, herunder særligt for gruppen af langtidsledige. Jobklubberne skal medvirke til at sikre, at personer i aktivering samtidig er aktivt jobsøgende. Guldborgsund Kommune prioriterer i øvrigt anvendelsen af mentorordningen over for A- dagpenge-, kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere, der har problemer med at påbegynde og gennemføre aktiveringsforløb og ordinære uddannelsesforløb. 2.2 FASTHOLDELSE OG GERNE UDVIDELSE AF ARBEJDSSTYRKEN Beskæftigelsesindsatsen vil blive tilrettelagt ud fra en betragtning om, at ingen personer uden forudgående indsats bevilges en førtidspension. Det gavner hverken den enkelte borger, arbejdsudbuddet eller samfundsøkonomien. 12

13 For mange borgere kan overgangen til førtidspension indebære, at man mister netværk, sociale relationer og økonomiske muligheder, som knytter sig til det at have et aktivt arbejdsliv. For samfundet betyder en stor tilgang til førtidspension, at arbejdsudbuddet bliver mindre. Derfor er det vigtigt, at indsatsen bringer de udsatte gruppers ressourcer i spil således at der skabes en gunstig udvikling, hvor de grupper kommer tættere på arbejdsmarkedet og ikke ender på førtidspension. Ministermål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Målformulering: Tilgangen af personer skal begrænses til xx personer i december 2013 (rullende år), svt. et fald på X pct. fra december 2011 til december Figur 2.2.: Udviklingen i tilgangen til førtidspension september 2012 og september 201: Kilde: Jobindsats.dk Anm. Målingen opgør antal årige, der inden for de sidste 12 måneder for første gang får bevilliget førtidspension. Personen kan kun indgå i målingen én gang. Kommuneskift betragtes således ikke som nytilgang i den tilflyttede kommune Som det fremgår af ovenstående figur 2.2 er tilgangen til førtidspension i Guldborgsund Kommune faldet kraftig fra marts 2012 til marts 2013 med 61 %. Tilsvarende er tilgangen til førtidspension i klynge-kommunerne faldet med 18 %. For Østdanmark generelt er tilgangen stort set uændret. Strategi vedr. ministermål 2 43 pct. af tilkendelserne til førtidspension i 2012 i Guldborgsund Kommune skyldes psykiske diagnoser, hvoraf det især er de yngre aldersgrupper, som tilkendes førtidspension på denne baggrund. Således udgjorde gruppen af årige 65 pct. af psykisk begrundede 13

14 førtidspensioner. Psykiske lidelser udgør således en væsentlig barriere for - især de yngre kontanthjælpsmodtagere i forhold til at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller komme i uddannelse. Men også sociale eller fysiske problemstillinger udgør væsentlige barrierer for at deltage i et ordinært beskæftigelses- eller uddannelsesforløb. I Guldborgsund Kommune udgjorde diagnoser som følge af bevægeapparatslidelser 19 pct. af grundlaget for tilkendelser af førtidspension i Derfor skal fokus rettes mod at minimere fødekilderne til førtidspension. Det fremgår af figur 1.2 i afsnit 1, at 42 pct. af de 384 personer, der har fået tilkendt førtidspension i perioden, forinden kom fra sygedagpenge, mens 44 pct. kom fra kontanthjælp. Sygedagpenge og kontanthjælp er dermed de væsentligste fødekilder til førtidspension. Figuren viser også, at de sygedagpengemodtagere der blev førtidspensioneret, i gennemsnit havde modtaget sygedagpenge i 86 uger, mens kontanthjælpsmodtagerne i gennemsnit havde været på kontanthjælp i 173 uger, da de blev førtidspensioneret. Nedenfor er en beskrivelse af de to store fødekilder til førtidspension.: Fødekilde: Sygedagpengemodtagere Brancher med mange sygemeldte, borgere uden uddannelse eller med mellemlange videregående uddannelser, kvinder, årige udgør særlige risikogrupper for langtidssygemeldinger. Generelt set er psykiske lidelser den sygdom, der fylder absolut mest og er i størst vækst. Det er især kvinder mellem år, der oftest rammes af psykiske lidelser, og de er typisk ansat inden for den offentlige sektor, fremstillingserhverv eller handel, kontor og service. Dette understøttes bl.a. af, at psykiske lidelser som seneste diagnose udgjorde 43 % af de tilkendte førtidspensioner i Guldborgsund Kommune i Undersøgelser viser endvidere, at kvinder fra ikke-vestlige lande er signifikant længere sygemeldte og derfor i særlig risiko for at ende i langvarige sygedagpengeforløb. Udover økonomiske og menneskelige begrundelser for et øget fokus på mulighederne for at nedbringe sygefraværet, er det ligeledes en af vejene til at øge erhvervsfrekvensen frem for risikoen for permanent forsørgelse. I marts 2013 var der 995 sygedagpengemodtagere i Guldborgsund Kommune. Det svarer til 2,5 pct. af de årige i kommunen, jf. tabel 1.1 på side 5x. Erfaringerne viser, at jo længere tid en person er på sygedagpenge, jo større bliver risikoen for, at personen forbliver på ydelsen og for at personen senere overgår til en permanent forsørgelsesordning. Derfor er det væsentligt, at der iværksættes en tidlig og differentieret indsats over for sygedagpengemodtageren, så varigheden af sygedagpengeforløbene reduceres. Samtidig motiverer Arbejdsmarkedsområdet såvel sygedagpengemodtagerne som arbejdspladserne til at have en god kontakt under sygeforløbet. En lang række analyser peger på, at netop en tæt kontakt mellem den sygemeldte medarbejder og deres arbejdsplads øger sandsynligheden for, at den sygemeldte medarbejder hurtigere vender tilbage til arbejdspladsen efter endt sygdom. Anvendelse af delvis raskmelding indgår som et brugbart instrument til at opretholde god kontakt mellem sygemeldte og arbejdssted. Herved kan den sygemeldte genoptage sit arbejde gradvist, og risikoen for ny sygemelding ved fuld genoptagelse mindskes. Et tværfagligt og koordineret samarbejde har i praksis vist sig at kunne bidrage til en hurtigere og mere kvalificeret afklaring og opfølgning i sygedagpengesager. Arbejdsmarkedsområdet vil 14

15 derfor fortsætte og udbygge allerede etablerede tværgående samarbejder, bl.a. med de praktiserende læger, fagforeninger, A-kasser og kommunens øvrige relevante afdelinger. Anvendelse af AM-Bevægelse, hvor sygemeldte bl.a. får motion og bliver coachet, vil også fortsat indgå i tilbuddene. Guldborgsund Kommune vil desuden have fokus på anvendelsen af revalideringsforløb over for nedslidte sygedagpengemodtagere, der ikke kan vende tilbage til deres gamle jobområde. I den forbindelse vil kommunen også have fokus på virksomhedsrevalidering. Arbejdsmarkedsområdet vil i øvrigt løbende vurdere, om der er behov for at udvikle og afprøve nye tiltag og metoder over for sygedagpengemodtagere med henblik på at forebygge og afhjælpe langtidssygdom. I den forbindelse vil kommunen have særlig fokus på tiltag og metoder over for sygedagpengemodtagere med psykiske lidelser. Fødekilde: Kontanthjælpsmodtagere Erhvervsfrekvensen kan også øges ved, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere bliver en del af arbejdsstyrken. Med afsæt i Arbejdsmarkedsområdets analyse fra 2009 af de unge kontanthjælpsmodtagere er der de seneste år udviklet og afprøvet en række nye tilbud for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. F.eks. er projekt NORMA blevet udviklet til kontanthjælpsmodtagere med store problemer udover ledighed. Det kan f.eks. dreje sig om psykiske problemer, alkoholproblemer, stofmisbrugsproblemer og andre sociale tilpasningsvanskeligheder. Projektet skal medvirke til at forbedre livskvaliteten for deltagerne og medvirke til at forebygge udviklingen af yderligere sociale problemer og i sidste ende social udstødelse. Aktiveringstilbuddet medvirker bl.a. til at danne netværk mellem deltagerne, som ofte er ensomme. Tilbuddet skal desuden give deltagerne indsigt i og forståelse for egne problematikker med henblik på at håndtere og tage ansvar for egen livssituation. Herudover vil Arbejdsmarkedsområdet fortsat anvende virksomhedsrettet aktivering over for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, f.eks. i virksomhedscentrene. Det er Arbejdsmarkedsområdets vurdering, at den virksomhedsrettede aktivering giver de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere et godt indblik i virksomhedernes krav til medarbejderne, så de efterfølgende er mere motiveret til at opkvalificere sig inden for disse områder. Ifølge den nye kontanthjælpsreform, der træder i kraft , skal der for gruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer etableres en helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Samarbejdet omkring en helhedsorienteret og tværfaglig indsats er igangsat i 2013, hvor Arbejdsmarkedsområdet har etableret et tværfagligt rehabiliteringsteam med repræsentation fra kommunens Social og Sundhedsområde. Rehabiliteringsteamet skal i sine indstillinger medvirke til at styrke den koordinerede og parallelle indsats i forhold til kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere mv., der har behov for en beskæftigelsesindsats kombineret med en social- og sundhedsindsats. Denne tværgående indsats skal bevirke, at der bliver taget hånd om de problemer, som disse borgere har uden for arbejdsmarkedet, samtidig med at de bliver opkvalificeret på arbejdsmarkedet. Som følge heraf bringes disse borgere tættere på arbejdsmarkedet og tilgangen til førtidspension i Guldborgsund Kommune mindskes. Det gode samarbejde om den helhedsorienterede og tværfaglig indsats vil fortsætte i 2014, og vil have særlig fokus på at sætte tidligere ind over for de borgere, der har særlig risiko for at ende på førtidspension. 15

16 Udover samarbejdet i rehabiliteringsteamet, vil Arbejdsmarkedsområdet i 2014 fortsat styrke samarbejdet med andre relevante samarbejdspartnere fx UU Lolland Falster, Uddannelsesråd Lolland-Falster. ØGET INDDRAGELSE AF PERSONER MED BEGRÆNSNINGER I ARBEJDSEVNEN I betragtning af at arbejdsstyrken er faldende, er det væsentligt, at alle de lediges ressourcer og arbejdsevner udnyttes fuldt ud. Det gælder også personer med varigt nedsat arbejdsevne, som ikke kan klare beskæftigelse på normale vilkår herunder også personer på ledighedsydelse. Guldborgsund Kommune vil derfor fortsætte de seneste års aktive indsats over for personer på ledighedsydelse. Det er Arbejdsmarkedsområdets oplevelse, at indsatsen styrker jobsøgningsaktiviteten og kompetencerne blandt personer på ledighedsydelse. Især vil kommunen have fokus på at anvende virksomhedsrettet aktivering over for denne gruppe, som ofte har svært ved at få foden inden for hos virksomhederne. Guldborgsund Kommune har desuden fokus på at inddrage personer med handicap i arbejdsudbuddet. Arbejdsmarkedsområdet vil derfor motivere personer med handicap til at være aktivt jobsøgende samt informere dem om de handicapkompenserende ordninger, herunder om mulighederne for at finansiere hjælpemidler og brug af personlig assistance. På den måde kan en person med handicap bedre informere virksomhederne om fordelene ved at ansætte ham/hende. Herudover indgår personer med handicap i Arbejdsmarkedsområdets ordinære indsats over for ovennævnte modtagere for offentlig forsørgelse. Nogle af ovennævnte borgergrupper har svært ved at komme i beskæftigelse, uddannelse eller aktivering. Over for disse borgere prioriterer Guldborgsund Kommune anvendelsen af mentorordningen, som kan være med til at fastholde dem i beskæftigelsen, uddannelsen eller aktiveringsforløbet. ØGET INDDRAGELSE AF PERSONER MED ANDEN ETNISK BAGGRUND END DANSK I ARBEJDSSTYRKEN Fra marts 2007 til marts 2013 har der været en stigning på 1 pct. i antal personer på offentlig forsørgelse i Guldborgsund Kommune. Stigningen har dog været større for personer fra ikkevestlige lande. Således har stigningen i løbet af perioden været på 29 pct. for denne gruppe. Denne stigning i antal personer fra ikke-vestlige lande betyder, at de i marts 2013 udgjorde 6,1 pct. af alle personer på offentlig forsørgelse i Guldborgsund Kommune. Med henblik på at mindske antallet af personer med anden etnisk baggrund end dansk på offentlig forsørgelse vil Guldborgsund Kommune iværksætte en aktiv indsats over for denne gruppe. Det er vigtigt, at denne indsats bygger videre på de kompetencer, som disse borgere har med fra deres moderland. Derfor prioriterer Arbejdsmarkedsområdet, at der sker en kompetenceafklaring af personer i denne gruppe. Arbejdsmarkedsområdet vil i den aktive indsats især have fokus på virksomhedsrettet aktivering, da nogle borgere fra ikke-vestlige lande har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Denne virksomhedsrettede indsats kan kombineres med sprogundervisning. 16

17 Kommunen vil også udvikle andre aktiveringsforløb for ikke-jobklare indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der kombinerer den beskæftigelsesrettede indsats med kulturelle, sociale og sproglige faktorer. Arbejdsmarkedsområdet overvejer desuden, om der skal ske ændring af den nuværende organisering af beskæftigelsesindsatsen over for indvandrere og efterkommere. 2.3 RESULTATMÅL FOR DEN BORGERRETTEDE INDSATS Resultatmålene for den borgerrettede indsats tager udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske udfordringer for Guldborgsund Kommune i 2014: Mål 1: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcentret skal i december 2014 (år til dato) være på XX pct. svarende til stigning på XX procentpoint fra 2012 til 2014 (fastlægges senest ultimo januar 2014) Mål 2: Tilgangen af personer skal begrænses til xx personer i december 2014 (rullende år), svt. et fald på X pct. fra december 2012 til december 2014 (fastlægges senest ultimo januar 2014) Mål 3: Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til X personer (antal personer) i december 2014, svt. et fald på x pct. fra december 2012 til december 2014 (fastlægges senest ultimo januar 2014). Mål 5: Den gennemsnitlige varighed i 2014 på offentlig forsørgelse for A-dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere i Guldborgsund Kommune må ikke overstige den gennemsnitlige varighed i Østdanmark. Mål 6: Den gennemsnitlige selvforsørgelsesgrad 6 måneder efter endt aktivering for A- dagpengemodtagere, jobklare kontanthjælpsmodtagere og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere skal i 2014 være højere i Guldborgsund Kommune end i Østdanmark. Mål 7: Antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger må ikke overstige 110 helårspersoner i Mål 8: Antallet af sygedagpengesager mellem 27 og 52 uger skal være under 250 helårspersoner i 2014 Mål 9: Aktiveringsgraden for personer, der modtager A-dagpenge i mindst 1 år, skal være på min. 55 pct. i 2014 Mål 10: Aktiveringsgraden for de unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år skal være på 47 pct. Mål 11: Aktiveringsgraden, inkl. Delvis raskmeldte, for sygedagpengemodtagere skal være på 32 pct. 17

18 3. VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS Som nævnt i afsnit 2 arbejder Arbejdsmarkedsområdet ud fra princippet om, at der skal være et tæt samspil mellem den borgerrettede indsats og den virksomhedsrettede indsats. Den virksomhedsrettede indsats skal således medvirke til, at borgerne kan få eller bevare fodfæste på arbejdsmarkedet og løse virksomhedernes behov for arbejdskraft på kort og langt sigt. Arbejdsmarkedsområdets virksomhedsrettede indsats har følgende overordnede formål: Støtte virksomhederne i forbindelse med rekruttering (herunder aktiv jobformidling), kvalificering af medarbejdere samt større afskedigelser Skaffe jobåbninger til ledige, der har vanskeligheder med at komme ind på arbejdsmarkedet Bistå virksomheder og medarbejdere med at sikre arbejdsfastholdelse Sikre viden om virksomhedernes behov for arbejdskraft og bl.a. anvende denne viden i kvalificeringen af den ledige arbejdskraft i kommunen Medvirke til at øge gennemsigtigheden på arbejdsmarkedet. Det betyder med andre ord, at Arbejdsmarkedsområdets virksomhedsstrategi afhænger af Arbejdsmarkedets behov Den enkelte virksomheds behov, herunder af rekrutteringsbehovet Den lediges behov for kvalificering. Arbejdsmarkedsområdet prioriterer at være synlige i virksomhederne også i de små og mellemstore virksomheder. Det skal ske ved et stort antal virksomhedsbesøg. Kontakten med den enkelte virksomhed vil tage udgangspunkt i virksomhedens konkrete behov. For at sikre en så god service som muligt, vil Arbejdsmarkedsområdet sammen med virksomheden desuden foretage en forventningsafstemning til samarbejdet. Med henblik på at udbygge virksomhedsservicen yderligere i 2014 vil Arbejdsmarkedsområdet styrke samarbejdet med kommunens lokale erhvervsservice. Ministeren har som tidligere nævnt fastsat følgende beskæftigelsespolitiske mål for den virksomhedsrettede indsats: Ministermål 4: Et tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Målformulering: Andelen af virksomhedskontakter (samarbejdsgrad) i kommunen, der omfatter aftaler om løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlinge, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, opkvalificeringsjob, mentor og personlig assistance skal være på min. X pct. (Andelen fastsættes senest januar 2014). Af fremgår af figur 3.1 på næste side, at 29,0 pct. af virksomhederne i Guldborgsund Kommune i 2012 havde etableret løntilskudsansættelse eller virksomhedspraktik. Andelen var større i de sammenlignelige kommuner, mens den i hele Østdanmark var lidt mindre. 18

19 Figur 3.1. Andelen af arbejdssteder i kommunen med A-dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere i løntilskudsansættelse eller virksomhedspraktik i 2012 Kilde: Jobindsats.dk Som det var tilfældet med den borgerrettede indsats, så tager den virksomhedsrettede indsats også udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som er nævnt i afsnit 1. Neden for er en beskrivelse af strategien for den virksomhedsrettede indsats i forhold til de to overordnede udfordringer på arbejdsmarkedet i Guldborgsund Kommune. 3.1 KVALIFICERING AF ARBEJDSSTYRKEN Der stilles stadig større og større krav til medarbejdernes kompetencer. Som følge heraf er det vigtigt, at der til stadighed sker en kvalificering af arbejdskraften. Som en følge af, at beskæftigelsesprognoserne peger på en markant faldende efterspørgsel efter ufaglærte, vil Arbejdsmarkedsområdet i særlig grad have fokus på kvalificering af de lavt uddannede medarbejdere. Arbejdsmarkedsområdet vil derfor motivere virksomhederne til at opkvalificere disse medarbejdere både så virksomhederne forbliver konkurrencedygtige, men også så medarbejderne mindsker risikoen for afskedigelse. Arbejdsmarkedsområdet vil i den forbindelse fortsat arbejde på at motivere virksomhederne til at foretage kvalificeringen af medarbejdere i forbindelse med jobrotation. Udfordringen bliver i den forbindelse dels at udbrede kendskabet til jobrotation og dels at overbevise virksomhederne om, at ulemperne ved administration af jobrotation langt opvejes af fordelene. Virksomhederne får opkvalificeret medarbejderne mens de har kvalificerede afløsere, der opleves større medarbejdertilfredshed, og som oftest medvirker jobrotation til, at virksomhederne tilføres nye erfaringer og metoder, som kan bidrage til øget effektivitet. Desuden er jobrotation et instrument til at rekruttere ny arbejdskraft, idet virksomhederne får mulighed for at se kvalificerede afløsere lidt an i jobrotationsperioden. I de seneste år har Arbejdsmarkedsområdet fået en række gode erfaringer med jobrotation i små og store private og offentlige virksomheder. Således forventes over 300 beskæftigede og ledige at deltage i jobrotationsprojekter i private og offentlige virksomheder i Guldborgsund Kommune i

20 Erfaringer fra disse projekter vil der blive gjort brug af med henblik på at motivere andre virksomheder til at påbegynde jobrotation i Arbejdsmarkedsområdets mange virksomhedsbesøg vil også blive anvendt på at få input om virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Denne viden skal sammen med informationer om udbuddet af arbejdskraft inden for forskellige fagområder anvendes i en lokal overvågning af arbejdsmarkedet. Den lokale overvågning af arbejdsmarkedet skal supplere Beskæftigelsesregionens regionale arbejdsmarkedsovervågning. Udover at give nyttige input til Arbejdsmarkedsområdets job- og uddannelsesvejledning samt til aktiveringsindsatsen skal den lokale overvågning også gøre Arbejdsmarkedsområdet bedre i stand til at bibringe virksomhederne viden om den aktuelle og forventede fremtidige arbejdsmarkedssituation, herunder bl.a. om arbejdskraftudbuddet og branchernes rekrutteringssituation. Herved får virksomhederne viden, som f.eks. gør dem i stand til at vurdere nødvendigheden af at etablere elev-/lærlingepladser for at undgå mangel på kvalificeret arbejdskraft. Arbejdsmarkedsområdet vil i overvågningen af arbejdsmarkedet have særlig fokus på brancher med rekrutteringsproblemer og brancher, der forventes at opleve større efterspørgsel efter arbejdskraft ved de store anlægsprojekter i Østdanmark, herunder etableringen af tunnellen under Femern Belt. På nuværende tidspunkt er der mangel på praktikpladser på arbejdsmarkedet. Mange unge, der er gået i gang med grundforløbet på en erhvervsuddannelse, risikerer derfor ikke at kunne afslutte deres uddannelse på grund af mangel på praktikpladser. Der er samtidig risiko for mangel på faglært arbejdskraft i løbet af de kommende år især inden for de brancher der berøres af de mange, store anlægsprojekter i Østdanmark. Guldborgsund Kommune vil derfor i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og de faglige organisationer styrke indsatsen for at finde flere praktikpladser i virksomhederne. Desuden vil Guldborgsund Kommune sammen med uddannelsesinstitutionerne og Femern Belt Development arbejde på, at flere lærlinge gennemfører hele eller dele af praktikforløbet i Tyskland, hvor der i øjeblikket er et stort antal ledige praktikpladser. 3.2 ARBEJDSSTYRKEN SKAL OPRETHOLDES OG GERNE ØGES De seneste års beskæftigelsesudvikling har betydet, at virksomhederne ikke efterspørger arbejdskraft i så stor udstrækning som tidligere, og når virksomhederne mangler medarbejdere har det normalt ikke været vanskeligt for dem at finde kvalificerede ansøgere. Sådan bliver det imidlertid ikke ved med at være. Befolkningens alderssammensætning og de kommende års store anlægsprojekter indebærer således, at det inden for en årrække igen vil blive svært for virksomhederne at finde præcis den arbejdskraft de efterspørger. Med henblik på at modvirke denne tendens vil Arbejdsmarkedsområdet motivere offentlige og private virksomheder til at have en aktiv seniorpolitik. Denne seniorpolitik skal medvirke til, at de over 60-årige på arbejdsmarkedet har lyst og overskud til at fortsætte flere år på arbejdspladsen VIRKSOMHEDSRETTET AKTIVERING Arbejdsmarkedsområdet vil desuden motivere virksomhederne til fortsat at gøre en stor social indsats, da det medvirker til at sikre et velfungerende arbejdsmarked uden rekrutteringsproblemer og marginalisering af modtagere af A-dagpenge, kontanthjælp, 20