Referat. Børne- og Undervisningsudvalget
|
|
- Jonathan Jessen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Referat Børne- og Undervisningsudvalget Møde nr.: 8/2013 Dannet den: Mandag den Mødedato: Mandag den Mødetidspunkt: 17:30-19:30 Mødested: Hækkerupsvej 1 Medlemmer Sadik Topcu (ST) A Kisser Franciska Lehnert (KFL) I Daniel Nørhave (DN) O Britta Nielsen (BN) F Lisbeth Andersen (LA) A Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V Klaus Hansen (KH) V Fraværende Bemærkninger
2 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side
3 2. Kodeks for godt politisk lederskab i Ringsted Kommune Differentierede takster på Ådalsskolen og STU Åmarken Ny folkeskolereform Orientering fra formand og forvaltning - august Åben sag Sagsid: 10/14850 Sagen afgøres i: Børne- og Undervisningsudvalget Bilag: Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Der gøres opmærksom på, at der mangler et tal i økonomiafsnittet under punkt 4 Ej til stede: Johnny Brown Lundberg Dahlgaard
4 2. Kodeks for godt politisk lederskab i Ringsted Kommune Åben sag Sagsid: 13/1678 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Bilag: 1 Kodeks for godt politisk lederskab i Ringsted Kommune (16775/13) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klimaog Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Sundhedsudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Ringsted Byråd har på et byrådsseminar 30/11-1/ udarbejdet et kodeks for godt politisk lederskab i Ringsted Kommune. Sagen her ligger op til en drøftelse af, hvordan kodekset videre skal indgå i det politisk-administrative arbejde i Ringsted Kommune. Beskrivelse af sagen I forlængelse af KLK-analysen af ledelses- og samarbejdskulturen i Ringsted Kommune i foråret 2012 besluttede Byrådet, at der skulle afholdes et seminar for Byrådet om moral og etik i det politiske arbejde herunder forholdet til den administrative organisation. Seminaret skulle desuden indeholde en redegørelse for Ejendomsstabens og HR-stabens virke samt for den praktiske håndtering af fælles indkøbsaftaler. Seminaret er gennemført den Som bilag til denne sag er Kodeks for godt politisk lederskab i Ringsted Kommune, som er produktet fra seminaret af byrådsmedlemmernes drøftelser og enighed om, hvad der er særlig vigtigt i forhold til politisk lederskab. Høring Ingen Økonomi Ingen Indstilling Borgmesteren indstiller, at 1) Økonomiudvalget oversender kodekset til fagudvalgene med henblik på, at de drøfter kodeks for godt politisk lederskab i Ringsted Kommune og deres anvendelse af kodekset 2) Kodeks for godt politisk lederskab i Ringsted Kommune indgår som element i introduktionen af det nye byråd i ) Byrådet én gang årligt drøfter kodeks for godt politisk lederskab i Ringsted Kommune på et seminar eller lignende Beslutning i Økonomiudvalget den Punkt 2 i indstillingen er godkendt.
5 Herudover udsættes sagen indtil der har været afholdt et temamøde med Byrådet og direktionen. Supplerende sagsfremstilling Mandag den 8. april 2013 afholdt Ringsted Byråd et opfølgende seminar omkring kodeks for godt politisk lederskab, hvor direktionen gav en tilbagemelding på det fremadrettede samspil mellem administrationen og Byrådet ift. kodeks for godt politisk lederskab og der var en drøftelse af dette mellem direktionen og Byrådet. Beslutning i Økonomiudvalget den Indstillingen blev godkendt. Supplerende sagsfremstilling Økonomiudvalget besluttede mandag den 3. juni at oversende kodeks for godt politik lederskab til fagudvalgene med henblik på, at fagudvalgene drøfter kodeks og deres anvendelse af dette. Økonomiudvalget vil efterfølgende vurdere, hvorledes kodekset skal indgå i opstarten af det kommende Byråd. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Kodeks for godt politisk lederskab drøftet Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den Sagen drøftet. Det anbefales, at det nye udvalg for området snarest muligt i den nye byrådsperiode drøfter anvendelsen af kodeks, herunder forventningsafstemning mellem administration og udvalg. Ej til stede: Jan Jakobsen Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Kodeks for godt politisk lederskab drøftet Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Sagen drøftet. Det anbefales, at det nye udvalg for området snarest muligt i den nye byrådsperiode drøfter anvendelsen af kodeks, herunder forventningsafstemning mellem administration og udvalg. Ej til stede: Johnny Brown Lundberg Dahlgaard
6 3. Differentierede takster på Ådalsskolen og STU Åmarken Åben sag Sagsid: 13/15292 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klimaog Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Der fremlægges forslag til differentierede takster på Ådalskolen og STU-Åmarken, hvor de foreslåede takster afspejler udgifterne til eleverne inden for takstkategorierne. For STU-Åmarken foreslås differentierede takster indført fra skoleåret 2013/2014 og for Ådalskolen foreslås det at indføre differentierede takster fra skoleåret 2014/2015. Forslaget til differentierede takster har til formål at sikre, at kommunen lever op til Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet (Takstaftale) mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland Forslaget indebærer øgede indtægter for kommunen på 0,1 mio. kr. årligt. Beskrivelse af sagen Ringsted kommune har tre takstfinansierede undervisningstilbud, Byskovskolens center Asgård, Vigersted skoles A-afdeling og Ådalskolen. Disse tilbud drives efter Folkeskolelovens Under Ådalskolens organisation ligger tillige STU-Åmarken, som drives efter Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Byskovskolens center Asgård har siden 2007 haft fem takstkategorier I aftalen om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet (Takstaftale) mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland 2012 fremgår det, at der lægges vægt på, at de enkelte takster skal være gennemsigtige og så vidt muligt omfatte et så bredt felt af ydelser, at forhandlinger om enkeltog eller tillægsydelser undgås. Det er vigtigt, at takststrukturen udformes på en sådan måde, at det giver det enkelte tilbud mulighed for en fleksibel ressourceudnyttelse. Der fastsættes således en takst for de enkelte målgrupper. Det betyder, at der i samme tilbud, som omfatter flere målgrupper, fastsættes flere takster. Der lægges vægt på at taksten dækker de ydelser, som kategoriens målgruppe har
7 behov for pædagogisk, behandlingsmæssigt, m.v. Behov for tillægsydelser vil derfor ikke forekomme eller forekomme yderst sjældent. Ådalskolen Ådalskolens elevgruppe har en meget bred differentiering af handicap. Alle elever har et væsentligt udviklingshandicap. Nogle elever har derudover lette tillægshandicap, andre middelsvære tillægshandicap og andre igen meget svære tillægshandicap. Ådalskolen har ved udgangen af skoleåret 2012/ elever. Til 14 af disse elever har Ådalskolen forhandlet tillægsydelser i barnets hjemkommune, således at hjemkommunen udover taksten, betaler en tillægsydelse. Det drejer sig i de fleste tilfælde om elever i kategorien: svære tillægshandicap. 85 af Ådalskolens elever har et SFO tilbud i SFO-Kvædehuset. 11 af disse elever har Ådalskolen forhandlet tillægsydelser til. Det foreslås, at der med skoleåret 2014/2015 indføres tre takstkategorier på Ådalsskolen og tilhørende SFO Kvædehuset - lille, mellem og stor. Taksterne vil afspejle indholdet i tilbuddet, og dermed øge gennemsigtigheden for den enkelte kommune og den enkelte elev. Hermed forventes behovet for tillægsydelser at være meget lille. Forslaget indebærer, at Ådalsskolens budget øges med 0,9 mio. kr. Dette beløb består af en nedregulering af elevtallet fra 99 til 92 elever, svarende til en nedregulering af budgettet med 1,5 mio. kr. og en forøgelse af budgettet på 2,4 mio. kr. svarende til de tillægsydelser skolen hidtil har haft som indtægter. Der er således ikke tale om en forøgelse af serviceniveauet. For SFO Kvædehuset indebærer forslaget, at budgettet øges med 0,2 mio. kr. Dette beløb består af en nedregulering af elevtallet svarende til en budgetreduktion på 0,8 mio. kr. og en forøgelse af budgettet på 1,0 mio. kr., svarende til de tillægsydelser skolen hidtil har haft som indtægter. Der er således heller ikke her tale om en forøgelse af serviceniveauet. STU Åmarken Åmarkens målgruppe har tidligere været unge mennesker med svære fysiske og psykiske handicap, ofte med et eller flere tillægshandicap og med intet eller meget lidt talesprog. Alle med behov for omfattende støtte til alle daglige gøremål og med et stort pleje- og omsorgsbehov. Gennem de senere år har også andre målgrupper/elever ønsket et STU tilbud på Åmarken. Elever med et væsentligt udviklingshandicap, med ingen, et lettere eller et middelsvært tillægshandicap. Målgrupper/elever, der tidligere har fået tilbudt et STU- tilbud udenfor Ringsted kommune. Udvidelsen af målgruppen har givet anledning til, at der med dette forslag er udarbejdet differentierede takster, hvor taksten afspejler den enkelte målgruppes behov. I lighed med Ådalsskolen forslås der indført tre takstkategorier - lille, mellem og stor på STU-Åmarken. Taksterne vil afspejle indholdet i tilbuddet, og dermed øge gennemsigtigheden
8 for den enkelte kommune og den enkelte elev. Taksten foreslås ændret fra skoleåret 2013/2014. Åmarken har inden for de senere år har oplevet en relativ stor tilgang af elever fra andre kommuner med svære handicaps. Dette båndlægger betydelige økonomiske ressourcer i institutionen, som ikke modsvares af takstindtægterne. Samtidig vil andre kommuner - i de tilfælde hvor eleverne har knap så svære handicaps - fravælge Åmarken, og i stedet vælge tilbud hvor taksten er lavere. Set i sammenhæng udhuler denne udvikling Åmarkens økonomi og vil medføre et fald i antallet af elever i tilbuddet. I forbindelse med planlægningen af skoleåret 2013/2014 er denne udvikling og sammenhæng blevet meget tydelig, hvilket er forklaringen på, at taksterne forslås ændret allerede i Forslaget om tre takstkategorier har også som formål at sikre, at Åmarken bliver konkurrencedygtig i forhold til lignende tilbud i andre kommuner. Og at der dermed fortsat kan opretholdes et STU-tilbud også for kommunens egne elever. Forslaget indebærer at Åmarkens budget øges med 1,9 mio. kr. Dette beløb består dels af en opregulering af elevtallet svarende til et budget på 0,9 mio. kr. og dels et budget på 1,0 mio. kr., svarende til de indtægter institutionen hidtil har fået ved tillægsydelser. Der er således ikke tale om en forøgelse af serviceniveauet. I nedenstående tabel kan de nuværende takster og forslaget til nye takster ses: Takst pr. Takst Nye takster måned i kr Lille Mellem Stor Ådalskolen SFO morgen SFO eftermiddag SFO udvidet (klub) Åmarken Det skal bemærkes, at taksterne for Ådalskolen er foreløbige takster, som genberegnes ved den endelige takstberegning efter vedtagelse af budget Høring Ingen. Økonomi Forslaget om differentierede takster indebærer følgende ændringer af budgetterne: Budgetændringer: Bevillinger og budgetændringer Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Institutionsbevilling Ådalsskolen SFO Kvædehuset
9 Åmarken Udvalgsbevilling/Takstindtægt er Ådalsskolen SFO Kvædehuset Åmarken TOTAL For Ådalsskolen og tilhørende SFO foreslås der indført nye takster fra skoleåret 2014/2015, og ændringen i 2014 vil derfor være 5/12 af den samlede ændring. For Åmarken foreslås nye takster fra skoleåret 2013/2014, og ændringen i 2013 vil derfor være 5/12 af den samlede ændring. Samlet indebærer forslaget, at institutionsbevillingernes øges med 2,9 mio. kr., og samtidig øges takstindtægterne med samme beløb tillagt 4 % til dækning af administrationsomkostninger. Forøgelsen af takstindtægterne forventes at stamme fra andre kommuners takstbetaling. I forbindelse med udarbejdelse af forslaget, er den nuværende elevbestand fordelt på de nye takstkategorier, og denne fordeling viser, at for kommunens egne elever vil takstomlægningen være udgiftsneutral. Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at taksterne for Ådalsskolen og tilhørende SFO samt for Åmarken bør differentieres, således at taksterne afspejler målgruppernes behov og den tilhørende udgift ved tilbuddene. Dels for at følge retningslinjerne i takstaftalen med de øvrige kommuner, og dels for at sikre gennemsigtighed i forhold til indholdet af tilbuddene. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at: 1. taksterne for Åmarken ændres fra skoleåret 2013/2014, og budgetterne ændres tilsvarende. 2. taksterne for Ådalsskolen og SFO Kvædehuset ændres fra skoleåret 2014/2015, og budgetterne ændres tilsvarende. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Anbefales godkendt med bemærkning om, at der udarbejdes en supplerende sagsfremstilling vedrørende økonomiberegningerne. Ej til stede: Johnny Brown Lundberg Dahlgaard
10 4. Ny folkeskolereform Åben sag Sagsid: 13/17448 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Aftaleteksten.pdf (152767/13) 2 Bilag 2: Økonomi skolereform samlet.xlsx (160493/13) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klimaog Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg I juni blev der vedtaget en folkeskolereform. Reformen træder i kraft d. 1. august Med denne sag gives en orientering om indholdet i reformen. Derudover skal der politisk tages stilling til en række økonomiske aspekter ved reformen. Beskrivelse af sagen Reformen søger at udvikle folkeskolen gennem 3 mål: Den skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Den skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Aftaleteksten er vedlagt som bilag. Reformen har 3 hovedelementer: 1. En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring. Dette indebærer flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere den fagdelte undervisning. Timetallet i dansk, matematik, natur/teknik og musik forhøjes på forskellige klassetrin. Der indføres tidligt engelsk (fra 1. klasse) og undervisning i 2. fremmedsprog (tysk eller fransk) fra 5. klasse. Der indføres obligatorisk valgfag fra 7. klasse. I løbet af hver skoledag skal der i gennemsnitlig 45 minutter indgå motion og bevægelse. Sløjd og håndarbejde erstattes af det nye fag håndværk og design. Den understøttende undervisning kan varetages af lærer, pædagoger eller andre med relevante kompetencer
11 De nuværende bestemmelser om minimumstimetal for fagblokke afskaffes og i stedet fastlægges minimumstimetal for den gennemsnitlige samlede skoleuges længde for hvert klassetrin samt for udvalgte fag. Minimumstimetallene gælder også for specialklasser og specialskoler. Det nye gennemsnitlige ugentlige minimumstimetal ser således ud: Ugentligt minimumstimetal, som skolerne skal tilbyde (inkl. lektiecafé) Obligatorisk ugentligt minimumstimetal for eleverne klasse 30 timer 28 timer klasse 33 timer 30 timer klasse 35 timer 33 timer 2. Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere. Denne indsats skal styrkes for lærere og pædagoger. Målet er, at lærere i 2020 har undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag de underviser i. Der er endvidere afsat midler til kompetenceudvikling af ledere. 3. Få klare mål og regelforenklinger. De nuværende Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på at sikre digitale læringsmål, der tydeliggør, hvad eleverne skal lære. Herudover sker der en række regelforenklinger, blandt andet vedrørende timetalsstyring, holddannelse og omkring kvalitetsrapporter. Herudover indeholder reformen blandt andet følgende øvrige elementer: Der skal udvikles indikatorer for undervisningsmiljø, trivsel og ro. Pædagoguddannede kan i indskolingen varetage afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetence. Kommuner forpligtes til at sikre samarbejde mellem folkeskolen og det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv. Både folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler forpligtes til gensidigt samarbejde. Kompetenceudvikling af skolebestyrelsesmedlemmer. Klasselærerfunktionen gøres fleksibel Dannelse af pædagogisk råd gøres frivillig Skolebibliotekarfunktionen ændres (behøver ikke længere at varetages af en af skolens lærere) Der skabes hjemmel for fælles ledelse for ungdomsskoler og folkeskoler Der gives mulighed for eliteidrætsklasser i klasse Der oprettes adgang til forsøg med talentklasser i musik
12 Elevplanen videreudvikles og opdateres (så den bliver mere relevant og brugbar for lærere, elever og forældre). De tre overordnede mål med reformen er nedbrudt og beskrevet i følgende delmål som skolerne skal styre efter: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges og måles med udgangspunkt i DCUMs trivselstermometer Når reformen træder i kraft d vil tid til faglig fordybelse og lektiehjælp frem til næste folketingsvalg bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men et frivilligt tilbud for eleverne. I Ringsted Kommune nedsættes der en række arbejdsgrupper, som skal arbejde med centrale indholdsmæssige elementer i den nye reform. Det drejer sig om: Den understøttende undervisning Motion, idræt og bevægelse i løbet af skoledagen Den nye lederrolle Skolens fysiske rammer Den praktisk musiske dimension Kompetenceudvikling Børne- og Undervisningsudvalget vil løbende blive orienteret om arbejdsgruppernes arbejde, og arbejdet vil endvidere være med til at danne grundlag for udvalgets dialog med skolens aktører, og for politiske beslutninger i forhold til reformen. Et centralt element i forhold til skolens fysiske rammer er arbejdspladser til lærerne, idet det i forbindelse med reformen er blevet indskærpet, at lærerne som udgangspunkt skal være på skolen i deres arbejdstid dvs. også når de forbereder sig. Forvaltningen er ved at afdække behov for yderligere lærerarbejdspladser. Udgift til dette vil indgå som anlægsønskeforslag til budget Høring Reformen har ikke været i høring i den enkelte kommune. KL. har udtalt støtte til reformen og den har ligget til grund for KL og regeringens økonomiforhandlinger. Økonomi Idet reformen indeholder et øgede antal faglektioner, samt indfører en ny type undervisning; understøttende undervisning, medfører den økonomiske konsekvenser. Ringsted kommune
13 har i den forbindelse modtaget varige DUT-midler på 2,4 mio. kr. årligt. I 2014, hvor reformen slår igennem med 5/12 effekt, er der modtaget 1.0 mio. kr. Derudover modtager Ringsted Kommune DUT-midler i en tidsbegrænset periode på 3 år startende fra skoleåret Sidstnævnte DUT-midler er ikke fordelt mellem kommunerne endnu. Midlerne er særligt møntet til kommuner med store finansielle udfordringer. Forvaltningens beregninger (bilag 2) bygger på, at lærernes undervisningstid øges, og at SFO åbningstiden reduceres. Sidstnævnte betyder, at der skal flyttes ressourcer fra SFO institutionsbevillingen til Skole institutionsbevillingen i forbindelse med budget 2014 og i overslagsårene. Der er beregnet i forhold til to modeller. Model 1 hvor eleverne er i skole i 28 timer (indskolingen), 30 timer (mellemtrinet) og 33 timer (udskolingen), og hvor der derudover tilbydes lektiehjælp samtidig med at SFO en har åbent. Model 2, hvor eleverne er i skole i 30 timer (indskolingen), 33 timer (mellemtrinet) og 35 timer (udskolingen). Eleverne tilbydes lektiehjælp inden for dette timetal. Modellen medfører kortere åbningstid i SFO en. Model 1: Hvis denne model anvendes, vil det koste kr. (helårseffekt) at implementere folkeskolereformen. I 2014, hvor reformen slår igennem med 5/12 effekt, vil udgiften være kr. Beregningerne i model 1 indeholder følgende forudsætninger: Der er regnet ud fra Kl s anbefalinger om, at lærerne skal øge deres mængde af undervisning med 2 timer om ugen. KL s anbefaling om lærernes undervisningstid i forhold til den understøttende undervisning er endvidere fulgt (1019 timer pr. år). Faktoren til forberedelse af den understøttende undervisning er lavere end til fagundervisningen. I den understøttende undervisning er der regnet med et max timetal på 1019 timer, hvis lærere forestår undervisningen og et max. timetal på 1090 timer, hvis pædagoger forestår undervisningen. De 1090 timer er anslået, idet der først nu er igangsat forhandlinger mellem KL og BUPL om pædagogernes arbejdstid i understøttende undervisning. I beregningen er pædagoger og lærere nævnt til at varetage den understøttende undervisning med 50 % hver. Men andre faggrupper kan også komme i spil. SFO 1 s åbningstid er reduceret med 7,5 timer om ugen. Dette betyder, at den åbner kl hver dag i stedet for kl Morgenåbning er uændret.
14 SFO 2 s åbningstid er reduceret med 7 timer om ugen. Dette betyder, at den åbner kl dage om ugen og kl dage om ugen. Morgenåbning er uændret. Forældretaksterne i SFO 1 og 2 er reduceret procentvis svarende til den procentvise reduktion i åbningstid. Model 2: Hvis denne model anvendes, vil det koste kr. (helårseffekt) at implementere folkeskolereformen. I 2014, hvor reformen slår igennem med 5/12 effekt, vil udgiften være kr. Beregningerne i model 2 indeholder følgende forudsætninger: Der er regnet ud fra KL s anbefalinger om at lærerne skal øge deres mængde af undervisning med 2 timer om ugen. KL s anbefaling om lærernes undervisningstid i forhold til den understøttende undervisning er endvidere fulgt (1019 timer pr. år). Faktoren til forberedelse af den understøttende undervisning er lavere end til fagundervisningen. I den understøttende undervisning er der regnet med et max timetal på 1019 timer, hvis lærere forestår undervisningen og et max. timetal på 1090 timer, hvis pædagoger forestår undervisningen. De 1090 timer er anslået, idet der først nu er igangsat forhandlinger mellem KL og BUPL om pædagogernes arbejdstid i understøttende undervisning. I beregningen er pædagoger og lærere nævnt til at varetage den understøttende undervisning med 50 % hver. Men andre faggrupper kan også komme i spil. SFO 1 s åbningstid er reduceret med 9,5 timer om ugen. Dette betyder, at den åbner kl dage om ugen og kl dage om ugen. Morgenåbning er uændret. SFO 2 s åbningstid er reduceret med 9 timer. Det betyder, at den åbner kl dage om ugen og kl dag om ugen. Morgenåbning er uændret. Forældretaksterne i SFO 1 og 2 er reduceret procentvis svarende til den procentvise reduktion i åbningstid. Model 2 er markant dyrere at implementere end model 1. Det skyldes, at der tilbydes mere undervisning til eleverne, idet der i model 1 er det anslået, at 30 % af eleverne vil anvende lektiecafé. I indskolingen og på mellemtrinet kan en del af udgiften til øget udgift til undervisning modregnes af yderligere reduktion i SFO-åbningstid. I udskolingen er der udelukkende tale om en merudgift.
15 Udgiften til implementering af begge modeller kan finasieres ved at anvende DUT midler. Hvis model 1 vælges vil det være tilstrækkeligt. Hvis model 2 vælges, kan der ændres på nogle af ovenstående forudsætninger at skabe den nødvendige finansiering. Dette fremgår af følgende beregninger. Man kan begrænse SFO-åbningstiden yderligere, således at elevernes mødetid på årgangene harmoniseres helt. Dette giver et provenu på kr. (I 2014 vil provenuet være på kr.) Man kan vælge, ikke at nedsætte SFO-forældrebetaling selv om åbningstiden reduceres. Hvis man kun vælger at fastholde forældretaksten giver det et provenu på kr. (I 2014 vil provenuet være på kr.) Man kan også vælge at nedsætte forældrebetalingen svarende til 50 % af reduktionen i åbningstid. Hvis man kun gør dette giver det et provenu på kr. (2014: kr.) Eller reducere forældrebetalingen med 75 % af reduktionen i åbningstid, hvilket vil give et provenu på kr. (2014: kr.) Man kan vælge, at lade lærerne undervise mere end KL har lagt op til. Hvis lærerne underviser 3 timer mere om ugen i stedet for 2 timer mere om ugen udløser det et provenu på kr. (2014: kr.) Hvis lærerne underviser 2½ timer mere om ugen, giver det et provenu på kr. (2014: kr.) Man kan ændre på fordelingen af lærere og pædagoger i den understøttende undervisning. Hvis den understøttende undervisning udelukkende varetages af pædagoger - dog med undtagelse af lektiecafé vil det give et provenu på kr. (2012: kr.) De midlertidige DUT-midler som ikke er fordelt endnu, kan også anvendes til at finansiere implementering af reformen, men det vil skubbe udfordringen med at skabe fuld finansiering. Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at reformen vil skabe gode rammer for, at skolerne i Ringsted Kommune kan arbejde med de overordnede mål med hensyn til at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater og styrke tilliden og trivslen i folkeskole. Reformen medfører, at der kommunalt skal træffes en række indholdsmæssige og økonomiske valg. Det er forvaltningens vurdering, at udvalget, af hensyn til budgetproces for vedtagelse af budget for 2014, bør træffe nogle økonomiske valg nu. Det er ligeledes forvaltningens vurdering, at de indholdsmæssige valg bør træffes senere i dialog med skolernes aktører. I sagen er der beskrevet to modeller for implementering af reformen. Det er forvaltningens vurdering, at vi i Ringsted bør implementere model 2, idet den giver de bedste rammer for at øge eleverne læring. Der er endvidere indgået forlig mellem Dansk folkeparti, Venstre og regeringen om, at model skal implementeres efter næste folketingsvalg. Ved at implementere den med det samme, vil vi skabe en mere enkel implementeringsproces. Model 2 kan imidlertid ikke finansieres inden for de afsatte DUT-midler, og der skal derfor tages stilling til følgende, som har økonomiske konsekvenser allerede for budget 2014:
16 1. SFO ens åbningstid I beregningerne er der reduceret i åbningstiden som følge af, at skoledagen bliver længere. Det er muligt, at reducere åbningstiden yderligere, og dermed opnå et større økonomisk provenu. Men det vil betyde, at alle elever skal have samme mødetid i skolen. Dette vil være en udfordring i forhold til brug af faglokaler, og til at skabe gode rammer for besætning af medarbejdere i de enkelte lektioner. Det er forvaltningens vurdering, at yderligere reduktion i SFO åbningstid kan anvendes til at finansiere implementering af model Forældrebetaling i SFO I beregningen er forældrenes betaling for SFO reduceret procentvis svarende til den procentvise reduktion i åbningstid. Det er forvaltningens vurdering, at der er risiko for, at forældre vil fravælge SFO-tilbuddet, hvis forældrebetalingen ikke reduceres som følge af den reducerede åbningstid. Dette til trods, vurderer forvaltningen, at forældrebetalingen kan reduceres med 75 % af reduktionen i åbningstid, for at finansiere implementering af model Antallet af ugentlige undervisningstimer for lærerne Det er forvaltningens vurdering, at vi skal følge KL s anbefalinger om øget undervisningstid for lærerne. 4. Den understøttende undervisning Det er forvaltningens vurdering, at der skal afsættes ressourcer således, at lærere og pædagoger hver især kan forestå 50 % af den understøttende undervisning. Begrundelsen er, at det giver de bedste rammer for, at der kan etableres en varieret understøttende undervisning, der har sammenhæng med den faglige undervisning. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at 1. model 2 anvendes som grundlag for implementering af folkeskolereformen. 2. udgifter til implementering af ny folkeskolereform indgår i budgetforhandlinger for budget Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den A Sadik Topcu (ST) A Kisser Franciska Lehnert (KFL) I O Daniel Nørhave (DN) O F Britta Nielsen (BN) F A Lisbeth Andersen (LA) A V Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V V Klaus Hansen (KH) V For X X X X X X Imod Undlo X
17 d Anbefales godkendt efter afstemning
18 5. Orientering fra formand og forvaltning - august 2013 Åben sag Sagsid: 09/34063 Sagen afgøres i: Børne- og Undervisningsudvalget Bilag: Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Orienteringen taget til efterretning
19 Underskriftsside Sadik Topcu (ST) A Kisser Franciska Lehnert (KFL) I Daniel Nørhave (DN) O Britta Nielsen (BN) F Lisbeth Andersen (LA) A Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V Klaus Hansen (KH) V
Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00
Referat Økonomiudvalget Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) V Britta Nielsen
Læs mereReferat. Byrådet. Møde nr.: 8/2013 Dannet den: Tirsdag den Mødedato: Mandag den Mødetidspunkt: 19:00-22:30
Referat Byrådet Møde nr.: 8/2013 Dannet den: Tirsdag den 23-09-2014 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 19:00-22:30 Mødested: Byrådssalen Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) V Henrik Hvidesten
Læs mereReferat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 8/2013 Dannet den: Tirsdag den 03-09-2013 Mødedato: Mandag den 02-09-2013 Mødetidspunkt: 16:00-20:00
Referat Økonomiudvalget Møde nr.: 8/2013 Dannet den: Tirsdag den 03-09-2013 Mødedato: Mandag den 02-09-2013 Mødetidspunkt: 16:00-20:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) V Britta
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs mereReferat. Børne- og Undervisningsudvalget
Referat Børne- og Undervisningsudvalget Møde nr.: 1/2012 Dannet den: Torsdag den 02-02-2012 Mødedato: Onsdag den 01-02-2012 Mødetidspunkt: 20:00-21:00 Mødested: Vejle Medlemmer Sadik Topcu (ST) A Kisser
Læs mereDe iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.
Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået
Læs mere1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Læs mereReferat. Kultur- og Trivselsudvalget
Referat Kultur- og Trivselsudvalget Møde nr.: 12/2013 Dannet den: Mandag den 27-01-2014 Mødedato: Mandag den 16-12-2013 Mødetidspunkt: 17:00-17:40 Mødested: Hækkerupsvej 1 Medlemmer Henrik Hvidesten (HH)
Læs mereFolkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk
Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereSkolernes medfinansiering af vidtgående specialundervisningstilbud
Skolernes medfinansiering af vidtgående specialundervisningstilbud Åben sag Sagsid: 15/7366 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereFolkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter
Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis
Læs mereReferat. Børne- og Undervisningsudvalget
Referat Børne- og Undervisningsudvalget Møde nr.: 13/2013 Dannet den: Fredag den 20-12-2013 Mødedato: Torsdag den 19-12-2013 Mødetidspunkt: 17:30-19:30 Mødested: Hækkerupsvej 1 Medlemmer Sadik Topcu (ST)
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereNOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform
Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereFolkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.
Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereReferat. Handicaprådet
Referat Handicaprådet Møde nr.: 5/2013 Dannet den: Tirsdag den 14-05-2013 Mødedato: Tirsdag den 07-05-2013 Mødetidspunkt: 17:30-18:35 Mødested: Grå mødelokale, Amtstue Alle Medlemmer Jan Jakobsen Ib Ipsen
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs mereBilag 3: Økonomien i folkeskolereformen
Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereHvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mereForældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mereOpvækst- og Uddannelsesudvalget
Opvækst- og Uddannelsesudvalget Referat fra møde Tirsdag den 22. oktober 2013 kl. 17.00 i F6 Mødet slut kl. 18.00 MØDEDELTAGERE Jesper Henriksen (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Guri Bjerregaard (A)
Læs mereEndnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole
Endnu bedre skole i Varde Kommune - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereKalø Økologiske Landbrugsskole den
Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs
Læs mereØkonomien i folkeskolereformen.
Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Bilag 3 Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune 14. oktober 2013 Økonomien i folkeskolereformen. Resume og sammenfatning I tabel 1 nedenfor
Læs mereVelkommen til valgmøde
Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til
Læs mereMen det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går
Læs mereBiblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen
Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mereUdgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform
13. september 2013 KKN Dok.nr. 119505-13 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Den nye folkeskolereform medfører, at der fastsættes et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereFolkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30
Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg
Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles
Læs merefolkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen
folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler
Læs mereFolkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereNOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1741742 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 24. september 2013 Folkeskolereformens
Læs mereReferat. Integrationsråd. Dannet den: Torsdag den Mødedato: Onsdag den Mødetidspunkt: 19:00-21:30.
Referat Integrationsrådet Møde nr.: Integrationsråd Dannet den: Torsdag den 08-11-2012 Mødedato: Onsdag den 07-11-2012 Mødetidspunkt: 19:00-21:30 Mødested: Gråt mødelokale Amtstue Alle 71 Medlemmer Johnny
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereDialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget
Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform
Læs mereEn reform af folkeskolen 1.8.2014
En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mere- Reduktion af åbningstiden i Skolefritidsordninger (SFO og SFO-klubtilbud)
Notat Sagsnr.: 2013/0007982 Dato: 25. februar 2014 Titel: Skolereform - Overordnet økonomi Sagsbehandler: Søren Holst Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent 1. Baggrund Folkeskolereformen, der indfases
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune
Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereReferat. Ældrerådet. Medlemmer Inger Glerup Ejgil Risager Birgit Thomsen Jørgen Larsen Inge Jørgensen Niels P. Nielsen. Fraværende Jørgen Larsen
Referat Ældrerådet Møde nr.: 7/2013 Dannet den: Tirsdag den 27-08-2013 Mødedato: Torsdag den 22-08-2013 Mødetidspunkt: 08:30-11:30 Mødested: Grå mødelokale, Amtstue Alle Medlemmer Inger Glerup Ejgil Risager
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereSkolereformsudvalgsmøde. 5. september 2013 kl
Skolereformsudvalgsmøde 5. september 2013 kl. 16-19 Velkomst Ved formand Trine Torp Præsentationsrunde Dagens program 16.00-16.05 Introduktion ved Trine Torp 16.05-16.10 Præsentationsrunde 16.10-16.30
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereEt fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereÆndring af folkeskoleloven
Ændring af folkeskoleloven Der er i 2018 og 2019 indgået en lang række aftaler mellem Regeringen og et flertal af Folketingets partier, der har betydning for folkeskolen. En række af disse ændringer skal
Læs mereNOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens
Læs mereAnlægsbevilling og rådighedsbeløb til renovering af Byskovskolen afd. Benløse bygning 64 (PBU, BUU)
Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til renovering af Byskovskolen afd. Benløse bygning 64 (PBU, BUU) Åben sag Sagsid: 17/1898 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1) 2210693 Åben: Bilag 1 - løsningsmuligheder_samlet
Læs mereNotat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b
Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende
Læs mereFørste spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014
Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereSkolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde
April 2014 Sct. Nicolai Skole Skolereformen forældreinfo 1 Skolereformen Kære forældre. Som I alle er bekendt med træder skolereformen i kraft med virkning fra skoleåret 2014/15. I ledelsen har vi siden
Læs mereNyhedsbrev om Folkeskolereformen.
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.
Læs mereReferat. Kultur- og Trivselsudvalget. Møde nr.: 8/2012 Dannet den: Tirsdag den Mødedato: Mandag den Mødetidspunkt: 17:00-18:00
Referat Kultur- og Trivselsudvalget Møde nr.: 8/2012 Dannet den: Tirsdag den 21-08-2012 Mødedato: Mandag den 20-08-2012 Mødetidspunkt: 17:00-18:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Henrik Hvidesten (HHV) V Jan
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mereReferat. Kultur- og Trivselsudvalget
Referat Kultur- og Trivselsudvalget Møde nr.: 8/2013 Dannet den: Onsdag den 28-08-2013 Mødedato: Mandag den 19-08-2013 Mødetidspunkt: 17:00-19:00 Mødested: Hækkerupsvej 1 Medlemmer Henrik Hvidesten (HHV)
Læs mereTema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020
Oversigt over justering af folkeskolereformen Dagtilbud og Undervisning d. 10. maj 2019 Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Fastsættelse af
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereVelkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Læs mereReformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på
Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereMØLLESKOLEN August 2014
MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereReferat. Kultur- og Trivselsudvalget. Møde nr.: 1/2018 Dannet den: Fredag den Mødedato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:30-19:00
Referat Kultur- og Trivselsudvalget Møde nr.: 1/2018 Dannet den: Fredag den 26-01-2018 Mødedato: Tirsdag den 23-01-2018 Mødetidspunkt: 17:30-19:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Daniel Nørhave (hjdan) O Line
Læs mereJustering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020
Aftaletekst Ny lovtekst Gammel lovtekst Aftalepartierne er enige om, at der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie 5, stk. 2 nr. 2 2) Praktiske/musiske
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder
Læs mereReferat. Børne- og Undervisningsudvalget
Referat Børne- og Undervisningsudvalget Møde nr.: 12/2013 Dannet den: Onsdag den 27-11-2013 Mødedato: Mandag den 25-11-2013 Mødetidspunkt: 17:00-19:30 Mødested: Hækkerupsvej 1 Medlemmer Sadik Topcu (ST)
Læs mere