Aftale Blokhusvejens Børnehave

Transkript

1 Aftale 2008 Blokhusvejens Børnehave Jammerbugt kommune Harriet Meisner Kim Bennike Anna Kjær Larsen Forvaltning/børnechef Udvalgsformand Aftaleholder Aftalen gælder for

2 1.0 Baggrund for aftalestyring Økonomiudvalget godkendte i juni 2007 kommissorium for pilotprojekt til udvikling af koncept for aftalestyring i Jammerbugt Kommune. Pilotprojektet har som overordnet formål at høste erfaringer med aftalestyring, herunder: proces og indhold i aftalerne med ønsker nedefra, hvordan de allerede trufne politiske beslutninger kan omsættes til aftalestyring hvordan de foreløbige udmeldinger om den kommende kvalitetsreform kan integreres i aftalestyringen hvad der skal til for at forankre og sikre opbakning om aftalestyring såvel centralt som decentralt. hvor aftaler skal indgås mellem politikere og institution/afdeling, og hvor aftalerne skal indgås mellem chef og institution/afdeling hvordan der kan opstilles konkrete målbare mål for aftalerne, hvordan der måles på dem, og hvordan der skal følges op på målene Herudover er der nogle mere konkrete mål med pilotprojektet, som at: uddybe og detaljere formålene med aftalestyring præcisere styringshierarkiet (hvem indgår aftalerne) udbrede kendskabet til aftalestyring, forankre metoden og sikre ejerskab decentralt udarbejde et redskab til at håndtere de øgede krav, der stilles til dokumentation, og målbarhed fra bl.a. central side få konkrete erfaringer med aftalestyring indenfor flere forskellige områder sammenligne arbejdet med aftaler på tværs af organisationen skabe sammenhæng i årets løb - 2 -

3 2.0 Styringskoncept for Jammerbugt Kommune Sammenlægningsudvalget godkendte den 12. december 2006 styringskonceptet for Jammerbugt Kommune. Styringskonceptet tager udgangspunkt i, at sammenhæng mellem visioner/mål, bærende principper, styringsmodel og styringsredskaber bedst skabes ved at se på de enkelte elementer som en del af et sammenhængende styringskoncept. 2.1 Visioner og mål Den styringsmæssige vision/mål for Jammerbugt Kommune afspejles i følgende uddrag af den overordnede vision: vi vil understøtte en decentral struktur under hensyntagen til helheden vi vil aktivt arbejde for dialog med og involvering af borgere og brugere i de lokale beslutninger vi vil bygge på tillid og kompetence til den enkelte medarbejder og med fokus på initiativ, forandringsevne, udvikling og resultater til gavn for borgerne. 2.2 Bærende principper De bærende styringsprincipper for Jammerbugt Kommune baseres på central styring decentral ledelse: Kommunalbestyrelsen fastsætter overordnede mål og rammer for de enkelte institutioner en høj grad af decentral kompetence som det bærende princip etablering af dialogstruktur som indebærer af om målene nås mulighed for at være forskellige indenfor de overordnede rammer fastsat af Kommunalbestyrelsen. 2.3 Styringsmodel Den politiske styringsmodel i 2007 er mål- og rammestyring, hvor det politiske fokus ligger på målformulering og fastlæggelse af økonomiske rammer på politikområder. For at videreudvikle mål- og rammestyring samt yderligere styrke decentraliseringen skal Jammerbugt Kommune i løbet af relativt kort tid bevæge sig over mod aftalestyring. Aftalestyring indebærer, at der på baggrund af de overordnede mål og de decentrale mål udarbejdes en aftale om, hvilke konkrete mål der skal nås, hvilken kvalitet der skal leveres, hvilke mængder der skal leveres, etc. og samtidigt aftales de rammer, det skal foregå indenfor. 2.4 Styringsredskaber Styringsredskaberne i Jammerbugt Kommune er baseret på høj grad af decentralisering og lønsumsstyring. Bilag omhandlende styringsredskaberne kan findes i Principper for økonomistyring i Jammerbugt Kommune, godkendt i Sammenlægningsudvalget den 12. december

4 3.0 Aftalens parter Aftalen for Blokhusvejens Børnehave indgås mellem Børnechef Harriet Meisner, Børneog kulturudvalgsformand Kim Bennike og børnehaveleder Anna Kjær Larsen Børnehaveleder forventes at være i løbende dialog med egne brugere, medarbejdere og pårørende omkring de mål, forpligtelser og rammer, der indgår i aftalen. 4.0 Generelle aftalevilkår Aftalen er ikke juridisk bindende, men anses som en gensidig forpligtende aftale som begge parter forventes at opfylde og respektere. Aftalen beskriver en række krav til aftaleholderen, men giver også en række frihedsgrader og kompetencer i forhold til den daglige ledelse. Hermed bliver aftalen grundlaget for en dialogstruktur mellem aftaleholderen, forvaltningsledelsen og fagudvalget. Der indgås kun én aftale for hvert fagområde/institution. I tilfælde, hvor et fagområde refererer til flere forvaltninger og/eller politiske udvalg, indgås der kun én samlet aftale. 4.1 Aftaleområdets navn og adresse Blokhusvejens Børnehave Blokhusvej 47 A 9490 Pandrup Telefon: blb@jammerbugt.dk eller blokborn@jammerbugt.dk Hjemmeside: Leder Anna Kjær Larsen Souschef Vibeke Boysen 4.2 Kerneydelser og målgruppe Aftaleområdets kerneydelser Kerneydelsen består af såvel pasning som mulighed for leg, læring og udvikling for børnene. Ydelsen leveres i tæt samarbejde med de enkelte forældre, og forældrebestyrelsen ses som en vigtig sparringspartner i udviklingen af de pædagogiske principper. Aftaleområdets målgruppe: Børn i alderen fra tre år og til skolealderen

5 Aftaleområdets interne organisation: 1. januar 2008 er der indskrevet 62 børn i børnehaven. Personalet i Blokhusvejens Børnehave består 1. januar 2008 af 1 leder 37t, 1 souschef 37 t, 5 pædagoger 152 t, 2 pædagogmedhjælpere 60 t, 1 studerende fra seminariet 30 t og 1 rengøringsassistent 12 t. I Blokhusvejens Børnehave er børnene fordelt på tre stuer, hvor børn og personale har deres hjemmebase. Hjemmebasen er af stor betydning, når et nyt barn starter i børnehaven, og personalet arbejder målrettet på, at barnet skal føle sig trygt her. Her spiser man sin mad, holder fødselsdag sammen, tager på fælles ture m.m. Ellers er børnehaven funktionsopdelt, hvilket i praksis betyder, at bestemte lege/aktiviteter er samlet på et sted f.eks. maleværksted, træværksted, dukkekrog, legohjørne, tegnekrog m.m. Her samles børnene på tværs af stuerne til interessebetonede aktiviteter. Børnene er aldersintegrerede på stuerne men i løbet af året, har vi aktiviteter, hvor vi enten aldersopdeler (eksempelvis førskolegrupper, musik for de små) eller kønsopdeler børnene. 4.3 Samarbejdspartner Børne- og kulturforvaltningen med børnechef Harriet Meisner som tætteste bindeled. Pladsanvisning og dagplejeformidling. Internt i Jammerbugt Kommune er vores tætteste samarbejdspartnere PPR, hvor vi en gang ugentlig får besøg af en talepædagog. Yderligere afholder vi ca. 8 årlige møder i kompetenceforum med deltagelse af en psykolog, en talepædagog og en konsultativ pædagog. Vi samarbejder med Pandrup skole/sfo om overgangen mellem børnehave og skole og i denne forbindelse også med Cannerslundvejens Børnehave og Jetsmark Børnehave. 5.1 Økonomisk ramme Økonomisk ramme for 2008: kr. Rammen er ikke fratrukket udgifter på ,kr. til udligning samt kr. til besparelser. Rammen er beregnet ud fra en normering på 55 børn 5.2 Forudsætninger for den økonomiske ramme Børnehaven er underlagt regler og retningslinjer for den af kommunalbestyrelsen beskrevne opgaveløsning. Grundlaget herfor er de mål og politikker, der er besluttet for området

6 Lønbudget samt øvrige barnsbestemte konti bliver udregnet efter nøgletal besluttet af Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt kommune. Forudsætningen er, at der er etableret lønsumsbudgettering, og at lønnen er budgetteret på baggrund af gennemsnitslønninger i Jammerbugt Kommune. NØGLETAL: Personalenormering pr. barn (Antal timer pr. uge) 5,07 Andel uddannet personale 70 % Andel uudannet personale 30 % Pædagogisk personale Uudannet personale kr. pr. ansat pr. år kr. pr. ansat pr. år Udgifter til øvrige personaleudgifter: kr. pr. barn Dækker over følgende: kørsel, uddannelse, kontorhold, forældrebestyrelse, personforsikring. Børnetalsafhængig udgift: kr. pr. barn Dækker over: pædagogisk materiale, andre pasningsudgifter, inventar. ØVRIGE UDGIFTER: Udover budget til løn og barnsbestemte udgifter indeholder rammen også fast budget til lys, vand, varme, el, skatter og afgifter, indvendig vedligeholdelse samt varekøb til rengøring. IKKE INDEHOLDT I RAMMEN: Lederløn er ikke indregnet i budgetrammen. Forældrebetaling er ikke indregnet i budgetrammen. Beskrivelse af budgetforudsætninger/budgetmodeller for budgetrammen. F.eks. antal børn, antal ældre m.v. Børnehaven er normeret til 55 børn. Som udgangspunkt udløser hvert barn 5,07 personaletime ugentlig, men antallet af personale fastsættes i henhold til overordnede økonomiske retningslinjer vedtaget af Jammerbugt Kommune, hvor budgettet tildeles ud fra beregninger på gennemsnitslønninger. Fordelingsnøglen til denne tildeling er 70 % pædagoger og 30 % pædagogmedhjælpere. Størstedelen af personalet i børnehaven har høj ancinitet og ligger dermed over gennemsnitslønningerne. I november måned opgøres hvor mange børn, der i gennemsnit har været indskrevet i børnehaven, og budgettet tilrettes efterfølgende i opadgående eller nedadgående retning. Denne model kræver at børnehavelederen følger budgettet tæt og hele tiden holder sig for - 6 -

7 øje, at det fremadrettet kan blive nødvendigt at skære i personaletimerne, såfremt normeringen på de 55 børn ikke opnås. 6.0 fastsættelse Blokhusvejens Børnehaves mål for 2008 udspringer af de overordnede servicemål for dagtilbudsområdet i Jammerbugt Kommune. De overordnede servicemål, som vi tager udgangspunkt i er: Det enkelte barn har optimal mulighed for udvikling Med udgangspunkt i det enkelte barns egne ressourcer mødes barnet med respekt og anerkendes for det, det er. Barnet bliver set, hørt og accepteret og oplever nærvær. Barnet har mulighed for at udvikle sig til et helt menneske med selvværd. Barnet skal have mulighed for at knytte venskaber og lære at være en del af fællesskabet med fællesskabets normer og værdier. Barnet skal inddrage aktivt i den daglige rytme og have medbestemmelse. Det betyder, at der med respekt for de af kommunalbestyrelsen godkendte pædagogiske læreplaner - sættes fokus på: det enkelte barns fysisk udvikling. generelt sundhedsfremmende og forebyggende tiltag. det tværfaglige samarbejde. at det enkelte barn udfordres og stilles overfor relevante krav med henblik på udviklingen af barnets sociale kompetencer. et inkluderende pædagogisk miljø. udvikling af såvel medarbejdernes som børnenes relationskompetence. Der er helhed i barnets liv I Jammerbugt Kommune er der etableret et forpligtende samarbejde mellem forskellige former for pasningstilbud for herved at skabe helhed i barnets liv i forbindelse med overgang fra et tilbud til et andet. Det er et fælles ansvar for medarbejdere og barnets forældre at sikre, at overgangen bliver til en positiv og udfordrende oplevelse. Det betyder, at der er etableret brobygning fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole/sfo. dagplejens legestuegrupper i så vid ustrækning, som det er hensigtsmæssigt, benytter børnehavernes og landsbyordningernes faciliteter. Det betyder, at der ved indretningen af de fysiske rammer - såvel ude som inde - tages hensyn til, at faciliteterne også skal kunne udnyttes optimalt af legestuegrupperne. der er etableret relevante former for tværfagligt samarbejde. der er et velfungerende forældresamarbejde. nærmiljøets ressourcer er inddraget i det pædagogiske arbejde

8 Der er et velfungerende forældresamarbejde Forældrene er de vigtigste voksne i barnets liv. De har hovedansvaret for barnets udvikling og trivsel. Dagtilbudet er medansvarligt for barnets udvikling og trivsel, hvorfor samarbejdet mellem forældre og dagtilbud bygger på ligeværdighed og respekt gensidige krav og forventninger. Det betyder, at dagtilbuddet viser forældrene respekt og accept. dagtilbuddet altid inddrager forældrene i ethvert forhold i relation til barnet. dagtilbuddet forventer, at forældrene tager ansvar for opdragelsen af deres børn. dagtilbuddet forventer, at forældrene er tydelige voksne, der ved bedst i forholdet til deres børn. dagtilbuddet forventer, at forældrene tager aktivt del i og viser respekt overfor hele dagtilbuddets virke. dagtilbuddet er medansvarlig og rådgivende for børnenes opdragelse, trivsel og udvikling. Barnet opholder sig i et inspirerende og attraktivt miljø I Jammerbugt Kommune giver miljøet i dagtilbudene mulighed for oplevelser og aktiviteter, bidrage til at stimulere fantasi, kreativitet og sproglig udvikling. Dagtilbudet danner endvidere rammen for læring, fysisk udfoldelse og samvær. i Jammerbugt Kommune er dagtilbudene etableret i henhold til gældende lovgivningen og danner ramme for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det betyder i daginstitutionerne, at de fysiske rammer er spændende, udfordrende, funktionelle og indbydende med gode lydog lysforhold. der er et røgfrit miljø. den enkelte daginstitution indrettes til dennes pædagogiske profil. der i den enkelte daginstitution er udfordrende legemiljøer herunder gode udearealer. Der er fagligt kompetente medarbejdere Ledelse og medarbejdere har en betydningsfuld rolle i udviklingen af såvel det enkelte som kommunens samlede dagtilbud. Der er en kompetent ledelse, som er ansvarlig for i samarbejde med de øvrige medarbejdere at skabe en atmosfære, så barnet bliver mødt af glade, empatiske, engagerede og fagligt kompetence medarbejdere, der har tid. Det betyder, at lederen, som kulturbærer, skal: have en pædagogisk uddannelse. lede det pædagogiske arbejde og medarbejderne. have den nødvendige ledelsestid til rådighed

9 kende forventningerne til ledelsesopgaven. gennemgå obligatorisk lederuddannelse. have mulighed for faglig og ledelsesmæssig sparring. Det betyder at, medarbejderne hjælper barnet med at opdage, begribe og selv fortolke tilværelsens mangfoldighed. gennem egne handlinger og tale er gode eksempler for børnene. tilbydes relevant efter- og videreuddannelse. til stadighed gives mulighed for kompetenceudvikling. modtager relevant supervision. Blokhusvejens Børnehaves mål er indenfor følgende områder: Økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) Kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af IT m.m.) Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.) Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) ene tager overordnet afsæt i: 1. Politiske mål 2. Børnechefens krav om udmøntning af disse 3. Integration af læreplanstemaer 4. Interne mål for Blokhusvejens Børnehave udarbejdet i samarbejde med børnehavens forældrebestyrelse. 5. Mulighed for dokumentation og af målene - 9 -

10 6.1 for økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) Tidlig indsats i forhold til børn med særlige behov. At prioritere økonomiske ressourcer til ansættelse af pædagog med kompetencer i forhold til arbejde med børn med særlige behov. At børnehavens budget kan bære ansættelse af en dyr pædagog (høj ancinitet) At ressourcerne går til børn med særlige behov. Leder laver budgetopfølgning november 2008 for at vurdere om økonomien kan bære ansættelsen. Leder og pædagoger vurderer i november 2008 om der er sket en øget indsats i forhold til børn med særlige behov. Økonomien holder i forhold til at opfange gråzone børn. Ressourcerne går fortrinsvis til børn med særlige behov. Evalueres løbene hvem af børnene aktuelle pædagog fortrinsvis skal rette opmærksomhed imod. Vedligeholdelse af børnehavens legeplads Legeskib på legeplads er sikkerhedsmæssigt i orden. Enten udskiftes dele af skibet eller hele skibet. Gamle udtjente legehuse erstattes af nye. Budget sparet op til dette kan bære udgiften til, at legeskibet er sikkerhedsmæssigt iorden. Budgettet kan bære at legehusene erstattes med nye. August 2008 laves budgetopfølgning for at se påvirkning på budgettet for resten af året. August 2008 evalueres sammen med personale og forældrebestyrelsen betydningen af ressourceforbruget med henblik på at vurdere, om der er behov for yderligere midler. Budgettet holder. Hele skibet skiftet, da det gamle var i for dårlig stand til at blive renoveret. Leghuse skiftet da gamle var udtjente. Ikke p.t. behov for yderligere midler. Fremme forebyggende og sundhedsfremmende tiltag ved forbedring af indendørs Fremme børn og personales daglige trivsel. Budgettet kan rumme at udskifte dele af loftsbelysning med uplight lamper (Anbefa- I november 2008 konstateres om belysningen er ændret. Grundet indefrosne midler som ikke måtte bruges i 2008 har vi ikke haft økonomi til

11 belysning i grupperummene. Afsætte budgetmidler til ændring af loftsbelysning for at styrke børnenes koncentrationsevne. let af BST efter gennemgang af kunstig belysning i børnehaven). Investeringen får en positiv virkning for børn og personale. Leder opgør udgiften hertil og laver budgetopfølgning til forældrebestyrelsen. Sikkerhedsgruppen laver rundering i forhold til APV for at evaluere, om det har påvirket børn og personalets trivsel. dette. Rundering viser at det fortsat er et stort ønske hos personalet at medtænke belysning som ikke er optimal. Medtages i 2009 hvor vi forventer pengene frigives. Udføre lovbestemt sprogscreening af alle børn inden de bliver tre år og 4 mdr. Budgettet opskrives som beskrevet i budgetgrundlaget for 2008 i forhold til den nye lovbestemte arbejdsopgave. Opgaven udføres uden at det bliver nødvendigt at nedprioritere andre aktiviteter. Primærpædagogerne varetager opgaven uden det bliver på bekostning af anden pædagogisk indsats. Budgetmidlerne bruges til vikardækning for primærpædagog. Leder laver optælling i december 2008 for at sikre alle aktuelle børn er blevet sprogscreenet. Leder laver budgetopfølgning december 2008 for at vurdere tidsforbruget i forhold til budget. I december evaluerer leder med personale og forældrebestyrelsen om sprogscreening har haft indflydelse på anden pædagogisk indsats. I forældresamtaler evalueres betydningen af sprogscreeningen og forældrenes oplevelse af at blive medinddra- 14 børn er blevet screenet hvilket dækker alle aktuelle børn. Ikke fået tilført budgetmidler. da bloktilskud til dette formål ikke er blevet udmøntet. Vurderer hver screnning tager 2,5 t. pr. barn incl. forældresamtaler. Denne tid gået fra andre vigtige aktviteter med børnene da vikardækning har manglet. Sprogscreening et godt pædagogisk hjælpemiddel til børn med svag sproglig udvikling, men unødvendig ressourceforbrug til sproglig vel

12 get i dette arbejde. fungerende børn. Pædagogerne er trænet i at opfange dette. Forældrene tilkendegiver tilfredshed med at være medspillere i dette arbejde for kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) Børnehaven viser forældrene respekt og accept. Personalet anerkender, at forældrene kender deres barn. Pædagogerne kan på en respektfuld måde formidle at barnet har en manglede Når forældre og pædagoger oplever forskelligheder hos barnet har pædagogerne fokus på anerkendende dialog. (Vi ser muligvis ikke det samme, men det betyder ikke at vi har ret, men at vi ser noget forskelligt). Forældrene har til gavn for Lederen har løbende fokus på omgangstonen i dialogen med forældrene. Fast punkt i MUS-samtalen. Forældrene tilkendegiver i forældresamtaler, at de oplever sig hørt, set og taget alvorligt. Alle i personalegruppen benytter en anerkendende omgangstone i dialogen med forældrene. Fokus på dettte både i dagligdagen og i den svære samtale. MUS samtaler afholdes starten af 2009, fast punkt her. Forældrene udtrykker til 3 mdr. samtaler og førskole

13 madpakke, skiftetøj eller lign. barnet tingene i orden. samtaler tilfredshed med at blive set, hørt og medinddraget i forhold til deres barn. Fortsat forældre som glemmer ting som er vigtigt for barnet, men det bliver debateret i en god tone. Børnehaven inddrager altid forældrene i ethvert forhold i relation til barnet. Forældrene inddrages hurtigt, hvis der opstår en bekymring for barnets udvikling eller opførsel for at få belyst, om bekymringen er gensidig og for at få deres forslag til handlemuligheder. Der er skabt en fælles forståelse af problemet. Forældre og børnehave har i gensidigt samarbejde udarbejdet en handleplan for, hvordan der skal arbejdes med problemet i såvel børnehave som hjemme. Senest 2 måneder efter at bekymringen er delt med forældrene evaluerer leder sammen med forældre og pædagoger om, der er en fælles forståelse for problematikken og om handleplan følges/virker. I forældresamtale evalueres om forældrene har følt sig tilstækkeligt involveret i handleplaner. Leder og pædagoger evaluerer om handleplan følges. Forældre inviteres til samtale. Vi oplever forældre som ikke ønsker samtale / siger ikke at have behov for dette men mere i dagligdagen søger bekræftelse / tilkendegiver at handleplan har positiv effekt. Er pædagogerne enige fortsætter arbejdet, hvis ikke bliver der afholdt ny samtale. I de forældresamtaler der har været afviklet er forældrenes tilbagemeldinger positive. Enighed om det har været fælles løsninger, og at vi har udmøntet handleplanene i fællesskab. Børnehaven forventer at forældrene tager ansvar for op- Forældrene bibringer deres barn værdier, som gør at barnet afhængig af alder og Forældrene anerkender når pædagogerne giver udtryk for en bekymring omkring deres I bekymringstilfælde evalueres i samtale med forældrene om der er sket en ændring Handleplanene virker. Vi oplever forældrene arbejde sammen med pædagogerne

14 dragelsen af deres børn. udvikling har kompetencerne til at indgå i det sociale fællesskab, der er i børnehaven. Barnet opfører sig, således at andre også kan holde ud at være sammen med det. barns opførsel. Forældre arbejder sammen med pædagogerne om at bruge dialogen som konfliktløsningsmodel. (Slå og bide er forbudt). Der er en fælles forståelse for hvilket sprog/omgangstone vi kan tillade os at bruge, således at forældre samt pædagoger griber ind, når børnene bruger grimme ord eller snakker grimt til hinanden eller andre. senest to måneder efter bekymring for barnet er formidlet. I forældresamtaler evalueres forældrenes oplevelse af, om de bliver mødt anerkendende og føler sig medinddraget i samarbejdsrelationer omkring deres barn. omkring omgangsformer. Ok Vores erfaring viser, at når vi som pædagoger markerer ikke at ville høre grimt sprog og beder forældrene snakke med deres barn om dette derhjemme, har det positiv effekt. Vigtigt at turde tage fat om problemet. Børnehaven forventer at forældrene er tydelige voksne der ved bedst i forhold til deres børn. Det er forældrene som bestemmer hvornår et barn skal holde en fridag eller hvornår det skal hentes i børnehaven. Det er altid forældrene og ikke barnet som bestemmer hvor lang tid afhentning skal vare. At forældrene oplever at pædagogerne er nærværende og opmærksomme og møder forældrene anerkendende i hverdagen. I forbindelse med forældresamtaler snakkes der om forældrenes oplevelse af afhentning. Forældrene tilkendegiver at pædagogerne er nærværende og opmærksomme, og at de oplever at blive mødt anerkendende. OK. Igen vigtigt med tydelige voksne såvel forældre som pædagoger, når der indgåes dialog om børnenes dagligdag. Altid med afsæt i at pædagogerne har fokus på positiv dialog. Børnehaven forventer, at forældrene tager aktivt del i og viser respekt overfor hele Forældrene forholder sig til den information de får i børnehaven og efterlever denne. Børnehaven tilsigter information som er tilstrækkelig, meningsfuld og håndterbar. Forældrebestyrelsen drøfter en gang årligt om informationen har været tilfredsstillen- OK. Børnehaven fulgt forældrenes ønske om a informationstavle flytttes, således at forældrene har tid og ro til at

15 dagtilbuddets virke. Forældrene overholder de få regler, der er i børnehaven om hvad deres børn ikke må medbringe. Forældrene deltager i planlagte arrangementer. På turdage kommer børnene til den aftalte tid og har medbragt mad og drikke i rygsæk. Forældrene respekterer trods protest fra deres barn de få ting som f.eks. musik/computer-cdere og byttekort som ikke må medbringes i børnehaven. 75 % af forældrene deltager i årligt forældremøde. 95 % af børn og forældre deltager i børnehavens årlige fødselsdagsfest. Alle børnene mindst en gæst med, når deres fødselsdag fejres i børnehaven. de. Evalueres med forældre til forældresamtaler. Leder laver optælling efter afvikling af arrangementer. læse denne. Forældrene udtrykker stor tilfredshed med børnehavens informationsfolder som er let tilgængelig og rummer mange relevante informationer. Antalsmæssigt nåede vi 75 % men ca. 60 % af børnene var repræsenteret til forældremøde. Kampvalg til bestyrelsen. Fødselsdagsfest ok Alle børnene har gæst/gæster med. Børnehaven er medansvarlig og rådgivende for børnenes opdragelse, trivsel og udvikling Forældre og pædagoger indgår i anerkendende dialog om barnets opdragelse, udvikling og trivsel. Pædagogerne laver observationer af barnet i børnehaven, som deles med forældrene. Forældrene formidler deres observationer af barnet og der skabes en fælles forståelse hele vejen rundt om barnet. Til forældresamtaler evalueres om der er ovenenstemmelse mellem forældreindsats og børnehavens indsats. Forældrene tilkendegiver, om de har fået den ønskede rådgivning i forhold til barnet. OK. Som eksempel kan nævnes godt samarbejde omkring renlighedstræning, kostvaner, danne venskaber

16 Der er etableret relevante former for tværfagligt samarbejde Hvor særlige problemstillinger omkring et barn gør sig gældende afholdes der fællesmøder med forældre, skole/sfo og børnehaven for at skabe en fælles forståelse for barnets udvikling. Hvor det er relevant inddrages PPR eller/og familieafdelingen eller andre relevante samarbejdspartnere også i mødet. Der er etableret et tværfagligt samarbejde, som giver barnet optimale muligheder for at få den bedste skolestart/sfo start. sikrer at forældrene er de vigtigste personer i overdragelsen til skole/sfo sikrer, at relevante møder bliver afholdt inden udgangen af juni måned. sikrer at forældrene føler sig betydningsfulde i denne sammenhæng Det registreres hvor mange møder der er afholdt Forældrene bliver inden skolestart bedt om mundtligt at tilkendegive deres oplevelser af forløbet til enten leder eller primærpædagog. Der blev afholdt 3 netværksmøder med deltagelse af alle relevante personer herunder selvfølgelig forældrene, for at give så optimal skolestart som mulig. Øvrige børn indgik på normal vis i overgangsaktviteter. Forældrene blev bedt om at lave skriftlig af dette sammen med deres barn. 30% gjorde dette med positive tilbagemeldinger. 65% gav positive mundtlige tilbagemeldinger. 5 % hverken eller. Der er et velfungerende forældresamarbejde. Forberedelsen til skolen foregår i et samarbejde forældre og børnehave imellem. Der laves fælles indsatsmål for at gøre barnet klar til skiftet, og det er et fælles ansvar at arbejde frem mod dette. (f.eks. at barnet selv kan klare toiletbesøg, kan sige farvel uden en pædagog ved sin Såvel forældre som pædagoger overholder de indsatsmål, der er opstillet. (eks.: at barnet selv kan klare toiletbesøg, kan klare at sige farvel om morgenen). Slutning af juni måned evaluere leder eller primærpædagog sammen med forældrene om målene et opfyldt. OK

17 side). Pædagogerne kan vejlede, men det forældrenes ansvar og kompetence at træffe beslutning om tidspunkt for skolestart. Forældrene er tilfredse med den pædagogiske praksis i børnehaven. Forældrene viser interesse for og tager del i børnehavens daglige virke. Viser de har tillid til personalet og indgår i dialog om deres barn trivsel. Kommende børnehaveforældre ønsker deres barn optaget på venteliste til børnehaven. Februar måned ved Jammerbugt Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse af børnehaven. Fremgår af ventelister fra pladsanvisning. Brugerundersøgelsen lå tilfredshedsmæssigt over landsgennemsnittet. Der er venteliste til børnehaven. Udarbejde BMV (Børnemiljøvurderinger) Udvælge og igangsætte beskrivelsen af de fokuspunkter, der skal vurderes i 2008 Få involveret forældrebestyrelsen i udvælgelsen af fokuspunkter Få involveret forældrene i arbejdet via udfyldelse af spørgeskemaer Personalet får beskrevet fokuspunkterne. Forældrenes besvarelser indgår i udarbejdelsen af BMVen. Forældrebestyrelsen er sparringspartnere i udarbejdelsen. Behandles løbende på forældrebestyrelsesmøderne. Forældrebestyrelsens involvering evalueres på bestyrelsesmøde i december måned. Under udarbejdelse

18 6.3 for Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af IT m.m.) Der er etableret brobygning fra dagpleje til børnehave med speciel fokus på børn med særlige behov. I samarbejde med dagplejeledelsen at få udarbejdet en procedure for samarbejdsrelationer. Forældrebestyrelsen inddrages i dette arbejde. Der medtænkes og undersøges hvorvidt børnehavens faciliteter lever op til Jammerbugt Kommunes delmål om, at dagplejen så vidt det er hensigtsmæssig kan benytte børnehavens faciliteter såvel inde som ude. At vi i 2008 har afholdt de nødvendige arbejdsmøder for at få udformet en procedure for samarbejdet. At der udarbejdes procedure for hvorvidt det er muligt for dagplejerne at benytte børnehavens faciliteter og i givet fald hvornår og hvor ofte. Januar 2009 evalueres om proceduren er på plads. Lederen evaluerer sammen med Med-udvalget og forældrebestyrelsen de fysiske rammers muligheder i foråret 2008, så det er med i samlet i november måned. Procedure på plads omkring samarbejde med dagplejen i almindelighed. Omkring børn med særlige behov følges retningslinjer beskrevet i Jammerbugt Kommunes børnepolitik. Tæt samarbejde mellem forældre, børnehave og dagpleje. Børnehaven ønsker mere fokus på at vi får relevante informationer inden start. Vores fysiske rammer er kun egnet til besøg af mindre grupper af gangen. Der er etableret brobygning fra børnehave til skole/sfo Efter aftale med Pandrup Skole/sfo gennemføres tre besøg i børnehaveklassen samt tre besøg i Pandrup sfo hvor personale fra børnehaven følger med. Børnene har sammen med kendte voksne stiftet bekendtskab med såvel skolens som sfo s personale samt fysiske forhold herunder le- Besøgene er gennemført. At børnene føler de kender de nye lokaler og ved hvem de voksne er, når vi snakker om dem. Inden skolestart sikrer primærpædagogerne i børnehaven at alle børn ved hvilken af klasserne de skal gå i og kan sætte navn på såvel børnehaveklasseleder samt navn på gruppe og pædagog i sfo. Lederen tæller i august om alle aktivitet har været afviklet. Involverede pædagoger i OK Alle aktiviteter blev afviklet som planlagt. Pædagogerne udarbejdet skriftlig dokumentation om / af forløbet. Lavet billeddokumentation med tekst til forældrene. Dette er gennemgået og godkendt på personalemøde i september. Vi valgte også at bede foræl

19 geplads. De kommende skolebørn får mulighed for at lære hinanden at kende. børnehaven laver skriftlig til personalemøde i august. Forældrene bliver inden skolestart bedt om mundtligt at tilkendegive deres oplevelser af forløbet til enten leder eller primærpædagog. drene lave en skriftlig sammen med deres barn. 30% gjorde dette med positive tilbagemeldinger. 65% gav positive mundtlige tilbagemeldinger. 5 % hverken 6.4 for Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m. Fysisk udvikling via motoriske udfordringer I vinterhalvåret laver vi ugentligt gymnastik med henholdsvis de store børn og mellemgruppen i skolens gymnastiksal. Daglig brug af motorisk udfordrende legeplads. For perioden oktober maj afvikles min. 90 % af de planlagte aktiviteter. At aktiviterne på legepladsen udfordrer børnenes lyst til at bruge deres kroppe og herigennem styrke deres motoriske udvikling. Personalet stimulerer til løbe, hoppe, Antallet af afviklede aktiviteter optælles i maj måned af institutionslederen. Personalet drøfter én gang årligt i marts måned legepladsens udfordringer samt personalets initiativer i forhold til aktiviteter. 100 % afviklet. Pædagogerne meget bevidste om at bruge legepladsen/udeliv. Indretning udfordrer børnenes lyst til motorisk udfoldelse. En pædagog ansat med særlig ansvarsområde omkring at

20 kravle, klatre, boldspil, balancegang og gynge. Barnets motoriske udvikling drøftes med afsæt i læreplanen til forældresamtaler, for her at evaluere på om barnet følger normaludvikling, eller om der skal aftales fælles udviklingshandleplan. igangsætte aktiviteter med fokus på spændende udeaktiviteter. Dette positiv effekt på børnenes brug af uderummet. Generel sundhedsfremmende og forebyggende tiltag At børnene har sunde morgenmadsvaner For at forebygge at meget sukkerholdige morgenmadsprodukter giver nogle børn en dårlig start på dagen og for at opbygge gode vaner, tilbyder børnehaven sund morgenmad. Inden udgangen af 2008 har vi udarbejdet kostpolitik At børnene spiser sund morgenmad (ikke sukkerholdige produkter) At børnene der spiser morgenmad i børnehaven er tilfredse med tilbuddet, og ikke selv medbringer usunde produkter. At personalet kan mærke, at mindre sukkerholdig morgenmad formindsker kunstig hyperaktivitet og efterfølgende træthed. Kostpolitikken udarbejdes i samarbejde med forældrebestyrelsen og er klar til vedtagelse senest december I november måned evalueres på forældrebestyrelsesmøde om og i givet fald hvilke tilbagemeldinger personale og forældrerepræsentanter har fået. Personalet evaluerer i juni og december på personalemøder, om der er mere ro og fordybelse over børnenes morgenaktiviteter. December 2008 sikrer leder at kostpolitik er klar til formidling til alle forældre fra starten af Pædagogerne mærker en positiv effekt. Forældrene taget godt imod det tilbud som børnehaven giver og respekterer, at børnene ikke selv må medbringe. Positiv effekt. OK. Klar til formidling Tværfagligt samarbejde Udvikle arbejdet i kompetenceforum med PPR og her inddrage relevante samar- At der afvikles mindst 8 årlige møder i kompetenceforum hvor referater fra møderne November måned laver leder optælling af antal møder samt referater. Alle møder været afholdt og referat af møderne forefindes i børnehaven

21 bejdspartnere. Leder og personale udnytter muligheden for sammen med forældrene at få sat de rigtige børn/problematikker på dagsordenen. Enkeltsager såvel som overordnede spørgsmål. dokumenterer arbejdet. Børnehaven, PPR og forældrene oplever, at når der er sat fokus på en sag, sker der en positiv udvikling med barnet (stor eller lille) Leder og pædagoger evaluerer via referater fra kompetenceforum og iagtaggelser i dagligdagen løbende indsatsen i igangværende sager. Kompetenceforum fungerer godt og er brugbart. At pædagogisk konsulent medvirker i opstart af handleplaner virker godt. Kommer hurtigt i gang. Det enkelte barn udfordres og stilles overfor relevante krav med henblik på udvikling af barnets sociale kompetencer Barnet oplever at have en god ven som man kan blive uvenner med men også gode venner med igen. Inden skolestart forventes at personalet sammen med forældrene kan anbefale skolen, at alle børn har mindst en ven, som de skal i klasse med. Til forældresamtale inden skolestart er der enighed hos forældre og personale om at sætte navn på mindst et andet barn, som det ville være godt at komme i klasse med. Lykkes i 99% af tilfældende. Inkluderende pædagogisk miljø. Tosprogede børn bliver mødt som den person det er og ikke fordi det kommer fra et andet land/anden kultur og måske har andet sprog, anden hudfarve, anderledes madpakker m.m. De andre børn er nysgerrige og ikke fordømmende overfor anderledes kulturer. Spørger til madpakkeindhold m.m. På personalemøde evalueres i juni måned om tosprogede børn på lige fod med danske børn inden skolestart er blevet inviteret med hjem at lege eller selv haft min. en ven med hjemme. Fungerer godt. Går ind på lige fod med de øvrige børn. Udvikling af børnenes relationskompetencer Udvikling af børnenes relationskompetencer således at børnene lærer at vise omsorg for hinanden og sætte ord på det der er svært. At de støtter og trøster når et andet barn er ked af det. At de får en forståelse for, hvorfor alle ik- At lærere og personalet i sfo efter skolestarten oplever, at børnenes indbydes relationer viser, at de kan drage omsorg for hinanden samt at børnene kan anvende dialogen som konflikthåndterings- Opfølgningssamtale med Pandrup skole/sfo i september måned Kontinuerlig mellem forældre og personale via løbende snakke om at konfliktløsning håndteres via Vi vurderer ud fra vores daglige iagttagelser at børnene viser empati. Vi observerer at børnene ofte selv viser omsorg / løser konflikter, og hvor dette ikke lykkes er de gode til at hente

22 ke gør tingene ens eller reagere forskelligt. At de kan glædes sammen. redskab. At personalet oplever at børnene deler hinandens glæder og sorger. At et andet barn kan aee på ryggen og sige det er synd for dig. dialog. hjælp hos pædagogerne. Observerer at børnene i de fleste tilfælde kommer, når det er påkrævet og ikke for at stille et andet barn i et dårligt lys (sladre). At vi ser børnene selv løse konflikter, og at de henter hjælp hos personalet, når de ikke kan. At forældre og personale oplever, at børnene i høj grad sætter ord på tingene. At børnene løser konflikter via dialog frem for at bruge hænderne. Personalet kan løbende formidle den gode historie til forældrene med fortællinger om deres barns gode relationer til andre børn og voksne Til forældresamtaler evalueres om personalet har formidlet den gode historie. OK

23 6.5 for Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) At medarbejderne tager afsæt i relation og ressourceorienteret pædagogik At medarbejderne bliver tilført viden om ICDP. At 90 % af medarbejderne har deltaget i ICDP kursus inden udgangen af At det har en afsmittende virkning i hverdagen Leder laver optælling november Leder og personale evaluerer på personalemøde i november 2008 om ICDP kurset har forbedret relationskompetencerne hos personalet Ok. ICDP har været medvirkende til at holde fokus på relationsog ressourceorienteret mennesskesyn. Vigtigt kontinuerligt at holde Gryden i kog i dagligdagen og på personalemøder. At pædagogerne får udarbejdet handleplaner i forbindelse med tidlig indsats for børn med særlige behov At pædagogerne får den fornødne vejledning fra de professionelle til at udarbejde handleplaner med henblik på at fremme barnets trivsel og udvikling At pædagogerne får den fornødne tid til at udarbejde handleplaner At handleplanerne bliver udarbejdet uden at pædagogerne føler sig stressede At vi bliver bedre til at vurdere hvornår vi laver handleplan efter Kuno Beller og hvornår efter TRAS Efter udarbejdelse af første generationshandleplan evaluerer leder og primærpædagog forløbet. I december måned evalueres på personalemøde samt i kompetenceforum, om pædagogerne har fået den fornødne vejledning OK. Udarbejdelsen af nødvendige handleplaner bliver udført. Samarbejde mellem primær pædagog og konsultativ pædagog om opstart af handleplan har forenklet udarbejdelsen af disse. Samarbejdet med de professionelle fra PPR i kompetenceforum fungerer godt. Arbejde med arbejdspladsvurdering Evaluere fysisk og psykisk arbejdsmiljø Fokuspunkterne i APVen behandles løbende på personalemøder. Sikkerhedsgruppen følger op på APVen og sikrer løbende opfølgning såvel individuelt for den enkelte medarbejder som for hele personalegruppen. Ok. Lovpligtigede runderinger i børnehaven er udført

24 7.0 Særlige vilkår Her angives såfremt der måtte være særlige vilkår der gør sig gældende for institutionen/fagområdet. Jammerbugt Kommune tildeler lønsum ud fra gennemsnitslønninger, som beskrevet i afsnit 5.2. Personalet i Blokhusvejens Børnehave har en relativ høj anciennitet og dermed også et lønniveau pr. medarbejder, der ligger højere end gennemsnitslønnen. Dette har betydning for bemandingen i hverdagen i form af færre personaletimer i forhold til normering (antal timer pr. barn pr. uge). Lønbudgettet tildeleles ud fra det indskrevne børnetal. I november måned opgøres hvor mange børn, der i gennemsnit har været indskrevet i børnehaven, og budgettet tilrettes efterfølgende i opadgående eller nedadgående retning. Denne model kræver at børnehavelederen følger budgettet tæt og hele tiden holder sig for øje, at det fremadrettet kan blive nødvendigt at skære i personaletimerne, såfremt normeringen på de 55 børn ikke opnås. Dette kan afstedkomme utryghed i ansættelsen hos noget personale. Modellen bevirker også, at det faktiske børnetal og personaletimer ikke altid kan være i overenstemmelse med hinanden. Vi får løbende en prognose fra pladsanvisningen om forventet børnetal, men da der kan ske ændringer i denne og personalets opsigelsesvarsler skal overholdes, kan der i perioder være uoverensstemmelse mellem børn og personaletimer. Kan være nødvendigt at spare op til lønudgifter i august måned, og frem til der er fyldt op til normeret børnetal. Børnehave har mange lovbestemte opgaver som skal løses i hverdagen (eks.: læreplaner og sprogscreening udarbejdelse af børnemiljø vurderinger/bmv). Endvidere er opgaveløsning omkring børn med særlige behov en del af den daglig opgaveløsning modsat tidligere, hvor opgaveløsningen lå hos eksternt støttepædagogkorps. Udarbejdelse af handleplaner og ændring af de professionelles opgaveløsning til konsulentbistand har medført øget arbejdspres