Hovedtal og forudsætninger

Transkript

1 Hovedtal og forudsætninger Finansieringsgrundlag Indtægtssiden dækker indtægter fra: Indkomstskatter Øvrige skatter Generelle tilskud og udligning Renter Derudover er økonomiaftalen via puljer, balancetilskud osv. med til at give finansieringsmuligheder. Beregningsgrundlaget for indtægtssiden er opdateret med KL s seneste udmelding for rammerne for Udmeldingen tager udgangspunkt i Finansministeriets Økonomiske Redegørelse august 2016 for dansk økonomi. Kommune får knap 12,0 mia. kr. i indtægt i I nedenstående tabel vises de budgetterede indtægter fra 2017 til 2020: kr Indkomstskatter Øvrige skatter Tilskud og udligning Renter I alt Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. forslag

2 Indkomstskatter Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i en kommunal udskrivningsprocent på 24,5 pct., som også blev anvendt i Konjunkturudviklingen Udviklingen i indtægtssiden er nært forbundet med den generelle konjunkturudvikling i Danmark. Væksten i BNP er en af de centrale indikatorer for udviklingen i dansk økonomi og dermed udviklingen i kommunerne. I den seneste Økonomiske Redegørelse fra Finansministeriet fra august 2016 er skønnene for BNP-udviklingen nedjusteret. Nedjusteringen skyldes især den britiske beslutning i juni måned om at forlade EU. Der er dog fortsat positive forventninger til den indenlandske efterspørgsel, som begrunder en forventning om højere vækst i de kommende år. Det vedrører en forventning om stigende beskæftigelse og private forbrug. Det sidste som følge af lavere rente og stigende boligpriser. Statsgaranti Social- og Indenrigsministeriet har i juni måned 2016 udmeldt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og garantiprocenten for kommunerne. Her garanteres en vækst på 10,3 pct. fra 2014 til Rent teknisk tager det statsgaranterede udskrivningsgrundlag udgangspunkt i det endeligt afregnede udskrivningsgrundlag for 2014 i Odense Kommune, korrigeret for lovændringer frem til 2017, og herefter fremskrevet med garantiprocenten til Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2017 for Odense Kommune er på 30,0 mia. kr., hvilket giver et skatteprovenu på 7,4 mia. kr. I nedenstående tabel vises de forventede indtægter fra indkomstskatter til forslag 2017 og overslagsårene. Forventede indtægter fra indkomstskatter for perioden kr Udskrivningsgrundlag med statsgaranti Skatteprovenu ved 24,5 pct Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. 34 forslag 2017

3 Der er i alle årene budgetteret med en beregnet statsgaranti. Sammenligning med 2016 KL s vækstskøn KL har opdateret vækstskønnene for udskrivningsgrundlaget på baggrund af Finansministeriets Økonomiske Redegørelse, august Derudover er der skelet til tilsvarende skøn fra Det Økonomiske Råd og fra Nationalbanken. Procent Vækstskøn, juni ,5 4,4 2,6 3,3 3,1 3,3 Vækstskøn sept. 2015, ( 2016) 2,9 4,4 3,1 2,8 2,9 - Forskel 0,6 0,0-0,5 0,5 0,2 - Udviklingen i vækstskønnene på landsplan: Den skønnede vækst i 2015 er opjusteret. Det skyldes dels en forventning om stigende indtægter fra overførselsindkomster og dels, at skønnet for fradrag i personlig indkomst herunder fradrag for pensionsindbetalinger er sænket, idet færre forventes at spare op på de pensioner, som man får fradrag fra. Herudover er en forventning om højere virksomhedsindkomster. Alle tre elementer øger udskrivningsgrundlaget i Det uændrede skøn i 2016 dækker over flere modsatrettede elementer. Den skønnede vækst i 2017 er nedjusteret primært som følge af en forventning om lavere udvikling i lønindkomster end skønnet ved 2016, hvilket igen kan henføres til nedjusterede skøn for BNPudviklingen. Det reducerer udskrivningsgrundlaget i De skønnede vækstprocenter for overslagsårene er opjusteret. Det skyldes primært et højere skøn for udviklingen i både beskæftigelse og lønninger end tidligere. KL har baseret dette vækstskøn på Det Økonomiske Råds prognose for udviklingen frem til Der knytter sig dog en vis usikkerhed til udviklingen i udskrivningsgrundlaget i overslagsårene forslag

4 Forskel mellem forslag 2017 og kr forslag Forskel Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. I tabellen fremgår der ingen sammenligning med Dette skyldes, at overslagsåret ikke indgår i I forhold til overslagsårene i 2016 forventes der en mindreindtægt på 47,8 mio. kr. i 2017, 59,5 mio. kr. i 2018 og 63,6 mio. kr. i Dette skyldes primært, at Odenses udskrivningsgrundlag i 2014, som ligger til grund for statsgarantiberegningen i 2017, er lavere end forventet i 2016, og at vækstskønnet i 2017 er nedjusteret. Mindreindtægten kompenseres dog på tilskud og udligning. Udviklingen i Odense sammenlignet med landsplan I nedenstående figur vises udviklingen i vækstprocenterne i Odense sammenlignet med landsgennemsnittet. Vækstprocenterne i 2013 og 2014 er endelige, mens de fra 2015 og frem er skøn. Som figuren viser, forventes væksten i 2015 og 2016 at være lavere i Odense end på landsplan, mens den i budgetåret og i overslagsårene forventes at ligge på eller lige over landsplan. 36 forslag 2017

5 Den skønnede udvikling i vækstprocenterne tager udgangspunkt i sammensætningen af udskrivningsgrundlaget på komponentniveau (lønindkomst, fradrag osv.). Sammensætningen i Odense Kommune er anderledes end på landsplan. Eksempelvis får Odense flere indtægter fra overførselsindkomster end på landsplan. Der er flere årsager til, hvorfor Odenses vækstskøn på nuværende tidspunkt forventes at ligge under landsgennemsnittet i 2015 og 2016 og er mindre positive end ved Den primære årsag er, at lønindkomst pr. indbygger forventes at stige mindre i Odense end på landsplan. Det er en naturlig følge af den høje ledighed i Odense Kommune, som slår igennem i udskrivningsgrundlaget. I 2017 og frem forventes væksten at være på eller over landsplan. Det skyldes primært, at Danmarks Statistiks prognose for befolkningstallet i Odense forventes at udvikle sige bedre end på landsplan. Det gælder især ved aldersgruppen årige. Det får betydning for blandt andet indtægter fra lønindkomster, som forventes at stige mere end på landsplan. Der er dog knyttet en vis usikkerhed til disse skøn. Selvbudgettering og statsgaranti Den endelige beslutning om valget af statsgaranti eller selvbudgettering skal først foreligge i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet. Valget indebærer, at kommunerne enten kan acceptere det statsgaranterede udskrivningsgrundlag eller vælge at modtage skatter og udligning i forhold til borgernes faktiske skattebetalinger, den faktiske udvikling i befolkningstal og udviklingen i en række socioøkonomiske parametre. Odense Kommune har i årene efter finanskrisen valgt statsgaranti. Med de opdaterede skøn forventes det på nuværende tidspunkt at være mest fordelagtigt at vælge selvbudgettering i Gevinsten står ikke mål med risikoen. Det anbefales, at der igen i budget 2017 vælges statsgaranti. Frem mod budgetvedtagelsen følges området tæt. Skattesanktion Sanktionslovgivningen indeholder en bestemmelse om, at hvis kommunerne samlet set øger skatteudskrivningen i forhold til året før, vil der ske en modregning i bloktilskuddet svarende til størrelsen af skattestigningen. Det er således kun i det tilfælde, hvor kommunernes samlede skattestigninger overstiger de samlede skattenedsættelser, at de kommuner, som har sat skatten op får en individuel skattesanktion. Sanktionen fungerer både kollektivt og individuelt og gælder kun for merprovenuet. Kommunen mister 75 pct. af merprovenuet i det første år, 50 pct. i de to efterfølgende år og 25 pct. i det fjerde år. Efter det fjerde år sanktioneres den enkelte kommune ikke individuelt. I alle årene modregnes den resterende del af merprovenuet i det samlede bloktilskud til kommunerne, som fordeles efter kommunens andel af bloktilskuddet. Følgende indkomsttyper er omfattet af sanktionslovgivningen: indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme. Odense Kommune har i tidligere år bidraget til aftaleoverholdelse ved at sænke dækningsafgiften for erhvervsejendomme med minimum 0,2 promillepoint om året. forslag

6 Skattepuljer De to skattepuljer vedrørende skatteforhøjelser og skattenedsættelser fortsætter i Puljerne skal bidrage til, at flere kommuner kan ændre skattesatserne, uden at den samlede skatteudskrivning stiger. Ramme på 200 mio. kr. til skatteforhøjelse Der gives mulighed for, at nogle kommuner kan sætte skatten op inden for en ramme på 200 mio. kr. og samtidig blive fritaget for en evt. individuel sanktion. Ministeriet vil i forbindelse med fordelingen af puljen lægge vægt på følgende forhold ved ansøgerkommunerne: driftsmæssig ubalance i økonomien, udgiftspres fra demografiske forskydninger, udgiftspres på overførselsområdet, udfordringer på indtægtssiden eller strukturel ubalance. Byrådet har på møde den 17. august godkendt, at Odense Kommune indsender en ansøgning til skatteforhøjelsespuljen. I ansøgningen søges der om hele puljen på 200 mio. kr. Ansøgningsfristen er den 2. september med svarfrist fra Social- og Indenrigsministeriet den 16. september. Det er først ved 2. behandling af budgettet, at Byrådet endeligt beslutter, om Odense vil hæve den kommunale udskrivningsprocent i Tilskud til skattenedsættelse For at skabe plads til eventuelle skatteforhøjelser inden for et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét forudsættes det, at andre kommuner sætter skatten ned svarende til i alt 200 mio. kr. Der gives et tilskud til provenutabet til de kommuner, som sætter skatten ned. Tilskuddet kan højst udgøre 75 pct. af provenutabet i 2017, 50 pct. i 2018 og 2019 og 25 pct. i Hvis der gennemføres skattenedsættelser på over 200 mio. kr. nedsættes tilskuddet til den enkelte kommune. Tilskudsordningen omfatter både indkomstskatter, grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme. Det betyder, at Odense Kommunes nedsættelse af dækningsafgiften på erhvervsejendomme indgår i ordningen. Der er derfor indlagt en forventet indtægt på tilskud og udligning på 7,1 mio. kr. i 2017, 4,8 mio. kr. i 2018 og 2019 og 2,4 mio. kr. i fra ordningen i budgetforslaget. Afhængig af hvor mange kommuner der vil være omfattet af ordningen, når budgetterne er endeligt vedtaget i oktober, kan disse beløb blive reduceret. Odense Kommune har de seneste tre år fået tilskud fra puljen på grund af aftrapning af dækningsafgiften på erhvervsejendomme. Hvis Odense Kommune hæver den kommunale udskrivningsprocent bortfalder tilskuddet fra tidligere skattenedsættelser fra 2017 og frem. Samtidig vil Odense Kommune ikke kunne få eventuelle tilskud fra skattenedsættelser i forbindelse med sænkning af dækningsafgiften fra 2016 til forslag 2017

7 Øvrige skatter Øvrige skatter omfatter selskabsskat, grundskyld, dækningsafgift for erhvervsejendomme og offentlige ejendomme samt provenu for dødsboskat. I nedenstående tabel vises de forventede indtægter på øvrige skatter i budgetforslaget 2017 og overslagsårene. Forventede indtægter fra øvrige skatter for perioden kr Selskabsskatter Dødsboskatter Grundskyld Dækningsafgifter erhvervsejendomme Dækningsafgifter offentlig ejendomme I alt Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. Der forventes et samlet provenu på 750,2 mio. kr. i 2017 stigende til 849,5 mio. kr. i Sammenligning med 2016 Indtægterne for øvrige skatter stiger, dog mindre end forventet ved Dette skyldes primært: Fastfrysning af grundskyld for ejerboliger i 2016, som slår igennem i negativ retning på de grundværdier, der fremadrettet skal anvendes til beregning af grundskyld. Nedsættelse af dækningsafgift på erhvervsejendomme fra 3,6 promille i 2016 til 3,0 promille i 2017, som følger Byrådets plan for aftrapning af dækningsafgiften. I positiv retning trækker dog stigende indtægter fra selskabsskatter. forslag

8 Forskel mellem forslag 2016 og kr Selskabsskatter Dødsboskatter Grundskyld Dækningsafgifter erhvervsejendomme Dækningsafgifter offentlig ejendomme I alt Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. I tabellen fremgår der ingen sammenligning med Dette skyldes, at overslagsåret ikke indgår i I nedenstående afsnit gennemgås de enkelte indkomsttyper. Selskabsskat Selskabsskatter afregnes tre år bagud, hvilket betyder, at provenuet fra selskabsskat i 2017 vedrører indkomståret I forbindelse med opgørelsen af den endelige afregning for selskabsskatter, er der som vanligt sket en viderefordeling af selskabsskatter mellem kommunerne for 2014 og tidligere år. Ud over viderefordelingen af selskabsskat sker der også en udligning af selskabsskatter mellem kommunerne. Odense er modtager af denne ordning og indtægten medtages ved tilskud og udligning. Provenuvurderingen i 2018 til 2020 er baseret på statslige skøn over forventet vækst i selskabsskatter. De er udarbejdet på baggrund af indberettede forventninger fra selskaber til ministeriet på landsplan. Forskel mellem forslag 2017 og 2016 Procent Vækstskøn, juni ,80 2,40 1,00 Vækstskøn, sept ( 2016) 4,59 3,88 - Vækstskønnet i 2018 er mere positivt ved denne vurdering i forhold til i 2016 og mindre positivt i Området er dog karakteriseret ved at være meget konjunkturfølsomt. En positiv/negativ udvikling kan være lokalt bestemt. Odense Kommune har haft en vækst på indtægter fra selskabsskatter på 11,4 pct. fra 2016 til På landsplan har væksten været på 3,6 pct. Det er første gang siden 2009, bortset fra 2014, hvor der var en ekstraordinær stor indtægt til Odense som filialkommune fra tidligere indkomst år, at Odense Kommune stiger mere end på landsplan. Det giver et merprovenu på 5,3 mio. kr. i 2017 sammenlignet med I 2018 og 2019 forventes der som følge af de nye skøn et merprovenu på henholdsvis 18,5 mio. kr. og 16,8 mio. kr. 40 forslag 2017

9 Der sker en udligning af provenu fra selskabsskatter mellem kommunerne. Her udlignes 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet. Da provenuet ved selskabsskatter i Odense er steget, vil indtægterne fra denne ordning alt andet lige falde. Faldet i udligningen er dog større end merindtægten i Det skyldes, at befolkningstilvæksten på landsplan er større end i Odense sammenlignet med Det betyder, at forskellen mellem provenu pr. indbygger i Odense og landsgennemsnittet er mindsket mere end stigningen i selskabsskatter. I 2018 og 2019 overstiger merindtægterne fra selskabsskatter dog faldet i udligning. Udligning af selskabsskatter kr Udligning af selskabsskat Udligning af selskabsskat ( 2016) Forskel Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. I tabellen fremgår der ingen sammenligning med Dette skyldes, at overslagsåret ikke indgår i Grundskyld Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i en grundskyldspromille på 21,71 promille og 6,91 promille for produktionsjord, som også blev anvendt i Folketinget har i forbindelse med skattestoppet lagt et loft over, hvor meget den kommunale ejendomsskat må stige fra år til år. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint dog maksimalt 7 pct. Dertil kommer, at de faktiske ejendomsvurderinger pt. er fastfrosset, mens Skatteministeriet udvikler et nyt ejendomsvurderingssystem. Folketinget vedtog i 2016 at fastfryse grundskylden for ejerboliger i Fastfrysningen betød i praksis en reguleringsprocent på 0 pct. for ejerboliger. Fastfrysningen gælder kun i 2016, men vil have virkning på kommunernes provenu fra grundskyld i de kommende år, idet det er de nye grundværdier efter fastfrysningen i 2016, som ligger til grund for budgetteringen i 2017 og overslagsårene. I 2016 kompenseres kommunerne individuelt for provenutabet ved fastfrysning af grundskylden for ejerboliger. I 2017 og frem kompenseres kommunerne samlet under et med et højere bloktilskud. Indtægterne vedrørende grundskyld stiger, dog mindre end forudsat i Der forventes en mindreindtægt på grundskyld på 20,6 mio. kr. i 2017, 23,1 mio. kr. i 2018 og 33,8 mio. kr. i 2019 i forhold til Dette skyldes primært fastfrysningen af grundskylden i 2016, som har medført, at grundlaget i 2017, som beregnes ud fra, er 3,7 pct. mindre end, hvad der var forventet i Samtidig med, at vækstprocenten for landsudviklingen er nedjusteret som følge af, at flere forventes at betale grundskyld af deres faktiske ejendomsvurdering. forslag

10 Ændring af opkrævningsterminer for ejendomsskatter (grundskyld og dækningsafgift) Ejendomsskatter opkræves i dag den 1/2 og 1/8 med rettidig betalingsdato henholdsvis den 20/2 og 20/8. Der lægges i budgetforslaget op til, at datoerne for opkrævningsterminerne ændres til 1/1 og 1/7 med virkning fra 2017, samt at rykke rettidig betalingsfrist til hhv. d 31/1 og 31/7. For borgeren betyder det, at den samme betaling bliver fremrykket, men borgeren fortsat vil skulle betale sin ejendomsskat med sin indkomst i hhv. februar og august nøjagtig som tilfældet er med den nuværende model for opkrævning. For kommunen vil det imidlertid betyde, at kommunens likviditet forbedres i ultimo januar og ultimo juli måned, hvilket specielt har betydning i juli måned, hvor likviditeten er lavere end i andre måneder grundet betalinger til bl.a. efterskoler, privatskoler, produktionsskoler mv. Denne ændring sker i lighed med andre store kommuner, herunder Esbjerg og Aarhus. I samme forbindelse foreslås det, at opkrævning af gebyr for rottebekæmpelse med virkning fra 2017 opkræves i ét samlet beløb sammen med 1. rate ejendomsskat i stedet for over to gange, som tidligere. Ved sammenlægning vil det være muligt at oversende flere restancer til SKAT for inddrivelse, da restancer under 100 kr. ikke kan overdrages til SKAT for inddrivelse. Dækningsafgift for offentlige ejendomme Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i en dækningsafgiftspromille for offentlige ejendomme på henholdsvis 10,855 promille og 8,75 promille på de forskellige typer, som også blev anvendt i Indtægterne fra dækningsafgift for offentlige ejendomme forventes at stige i alle årene, men sammenlignet med 2016 forventes der mindreindtægter på 2,9 mio. kr. i 2017, 3,6 mio. kr. i 2018 og 3,7 mio. kr. i Dette skyldes primært, at ejendomsvurderinger pt. er fastfrosset, hvorved flere og flere rammer grundskatteloftet og dermed skal betale dækningsafgift af den faktiske ejendomsvurdering. Dertil kommer fortsatte tilbagebetalinger ved vurderingsnedsættelser i SKAT. Dækningsafgift på erhvervsejendomme Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i en dækningsafgiftspromille på erhvervsejendomme på 3,0 promille. I 2016 var promillen på 3,6. Indtægterne fra dækningsafgift på erhvervsejendomme er også, som for offentlige ejendomme, påvirket i negativ retning af dels fastfrysning af de faktiske ejendomsvurderinger og tilbagebetalinger ved vurderingsnedsættelser i SKAT. Dertil kommer, at der i forbindelse med 2015 blev vedtaget en ny plan for aftrapning af dækningsafgiftspromillen, som ud over den vanlige nedsættelse på 0,2 promillepoint blev gjort afhængig af etablering af private arbejdspladser. For hver ny privat arbejdsplads skal dækningsafgiften på erhvervsejendomme reduceres med kr. Fra 2013 til 2014 er der 42 forslag 2017

11 etableret private arbejdspladser i Odense Kommune. Omregnes dette til promillepoint svarer det til en yderligere nedsættelse på 0,4 promillepoint. Det betyder, at dækningsafgiftspromillen på erhvervsejendomme nedsættes fra 3,6 promille i 2016 til 3,0 promille i Aftrapningen på 0,2 promillepoint blev allerede indarbejdet i forbindelse med Med budgetforslaget til 2017 indlægges der derfor en yderligere nedsættelse på 0,4 promillepoint. Indtægterne vedrørende dækningsafgift for erhvervsejendomme falder hvert år. I forhold til overslagsårene i 2016 forventes en mindreindtægt på 9,4 mio. kr. i 2017, 9,7 mio. kr. i 2018 og 10,8 mio. kr. i Dødsboskat I 2017 modtager kommunerne dødsboskat fra dødsboer i Indtægten fra dødsboskat varierer noget fra år til år. Provenuet er dog relativt beskedent, hvorfor usikkerheden ikke har så store konsekvenser. Fremskrivningen i overslagsårene følger den skønnede vækst i udskrivningsgrundlaget. I 2017 får Odense 1,9 mio. kr. i dødsboskat, hvilket er 0,8 mio. kr. mindre end forventet i Det reducerer også de forventede indtægter i overslagsårene. forslag

12 Tilskud og udligning Kommunernes indtægter reguleres årligt i Økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Aftalen betyder en justering af bloktilskuddet. Fordelingen af tilskuddet består af flere elementer: Udligningsordninger mellem kommuner, statstilskud inkl. det betingede statstilskud, og en lille resterende del går til øvrige ordninger. Beskæftigelsestilskud til forsikrede ledige indgår også på indtægtssiden. De forventede indtægter fra udligningsordninger og statstilskuddet bygger på KL s tilskudsmodel, som nu er opdateret i forhold til de sociale kriterier og nye prognoser for aldersindekset. Danmarks Statistik har nedjusteret deres befolkningsprognose for Odense i forhold til prognosen, der blev brugt i forbindelse med På landsplan er kommunernes bloktilskud hævet med 1,7 mia. kr. i forhold til, hvad der var forudsat ved sidste års økonomiaftale. For Odense er der sammenlignet med 2016 en stigning i indtægterne vedrørende tilskud og udligning på 87,7 mio. kr. i Af disse udgør det ekstraordinære finansieringstilskud 189,2 mio. kr. Heraf er der periodiseret 37,3 mio. kr. til I 2018 og 2019 er indtægterne også højere end forudsat i Ændringerne skal ses i sammenhæng med, at der ikke længere er omprioriteringsbidrag, ændrede skatteindtægter, ændret beskæftigelsestilskud og en lavere befolkningstilvækst end forudsat ved Herudover er der fortsat indlagt en reservationspost vedrørende anlægsniveauet i overslagsårene. Reservationsposten er indlagt som sikkerhedsforanstaltning, fordi Odense forventer at anlægsniveauet vil falde på landsplan i de kommende år. Tilskud og udligning kr forslag Forskel Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. I tabellen fremgår der ingen sammenligning med Dette skyldes, at overslagsåret ikke indgår i forslag 2017

13 De væsentligste ændringer vedrørende tilskud og udligning vil blive beskrevet i de efterfølgende afsnit. Omprioriteringsbidraget i 2017 tilbageføres til kommunerne samt finansiering af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet Omprioriteringsbidraget er reduceret med 2,2 mia. kr. i Omprioriteringsbidraget erstattes af et flerårigt moderniseringsog effektiviseringsprogram, der fra 2018 og frem skal finde 1,0 mia. kr. årligt. Inden for programmet frigøres 0,5 mia. kr. årligt til prioritering bredt i den offentlige sektor, hvilket vil blive afspejlet i bloktilskuddet fra Odense Kommunes andel fra 2018 og frem er 35,3 mio. kr., hvoraf 17,6 mio. kr. forventes forlods fratrukket i kommunens bloktilskud. Som forløber til moderniserings- og effektiviseringsprogrammet er regeringen og KL enige om, at der allerede fra 2017 skal frigøres 0,3 mia. kr. gennem mere effektiv administrativ drift. Odense Kommunes skal derfor finansiere 10,6 mio. kr. i 2017 og frem vedrørende mere effektiv administrativ drift. Nye effektiviseringer moderniserings- og effektiviseringsprogram 2017-priser kr Mere effektiv administrativ drift Moderniserings- og effektiviseringsprogram 2018 Moderniserings- og effektiviseringsprogram 2019 Moderniserings- og effektiviseringsprogram I alt nye effektiviseringer Omprioriteringsbidrag Tilbageførsel af omprioriterings-bidrag Omprioriteringsbidrag Omprioriteringsbidrag I alt omprioriteringsbidrag tilbageført Sum Forskel Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Udligningsordninger og statstilskud Det statsgaranterede beskatningsgrundlag er faldet. Dette betyder, at Odense får mere i tilskud og udligning. Denne tendens er også gældende på landsplan. Faldet er større på landsplan end i Odense i 2017, men i 2018 og 2019 ses den omvendte tendens. Odense Kommunes beregnede udgiftsbehov er opjusteret i 2017 og 2019, men nedjusteret i Nedjustering i 2018 kan primært henføres til det aldersbestemte udgiftsbehov. Odense har ikke haft den forslag

14 samme befolkningstilvækst som forudsat ved Herudover er der lavere enhedspriser vedrørende det aldersbetingede indeks i 2018 end forudsat i Det påvirker tilskud og udligning i negativ retning. I 2017 og 2019 har Odense højere udgiftsbehov end forudsat ved 2016, hvilket primært kan henføres til, at det socioøkonomiske indeks er blevet forværret i alle årene. Note: pil op=når der er kommet relativ flere indenfor kriteriet i forhold til landsplan, pil ned =Når der er kommet relativ færre indenfor kriteriet i forhold til landsplan. Grøn cirkel: Odense får mere udligning, Rød Cirkel= Odense får mindre udligning. Odenses socioøkonomiske indeks er øget fra 108,6 ved 2016 til 109,1. Det forværrede socioøkonomiske indeks skyldes, at Odenses relative andel af kriterierne er steget i forhold til Odenses befolkningsandel. I 2017 vil det forværrede socioøkonomiske indeks forbedre Odenses udligning med samlet 24,7 mio. kr. Odense har en positiv udvikling i 9 ud af 14 kriterier sammenlignet med landsplan. De kriterier, der haft den mest positive udvikling er børn i familier, hvor forsørgerne har en lav uddannelse og årige uden erhvervsuddannelse, hvor der på landsplan er sket en større stigning end i Odense. Herudover er antallet af indvandrere og efterkommere i Odense ikke steget i lige så høj grad som på landsplan, hvilket forbedrer de socioøkonomiske indeks. Fire kriterier har en negativ udvikling i forhold til landsplan. De fire kriterier, hvor der har været en negativ udvikling, er årige uden beskæftigelse over 5 pct., personer med lav indkomst i tre ud af fire år, handicappede uden for arbejdsstyrken og 0-15-årige børn af enlige forsørgere. 46 forslag 2017

15 Denne udvikling kan kobles til den negative udvikling på skattesiden og ledigheden i Odense. Det betyder isoleret set en stigning i indtægter vedrørende det socioøkonomiske indeks. Det sidste kriterie beregnet årlig nedgang i befolkningstal omhandler fald i befolkningstal, hvilket ikke er relevant for Odense, hvor der er befolkningstilvækst. Det socioøkonomiske indeks tager udgangspunkt i datagrundlag fra Nedlæggelse af den sociale særtilskudspulje I forbindelse med 2016 blev der budgetteret med, at Odense Kommune ville få tilskud fra den sociale særtilskudspulje i Dette skete, da der var en administrativ godkendelse af udviklingspartnerskab mellem kommunen og Social- og Indenrigsministeriet. Folketinget har besluttet at nedlægge den sociale særtilskudspulje. Derfor fjernes den budgetterede indtægt i denne status. Dette giver en mindreindtægt på 19,7 mio. kr. i Puljer til mere pædagogisk personale i dagtilbud og klippekort til ekstra hjemmehjælp for de svageste hjemmehjælpsmodtagere omlægges til bloktilskud fra 2017 I forbindelse med Finanslov 2015 blev der indgået aftale om en pulje til et løft af dagtilbudsområdet (250,0 mio. kr.) samt klippekort til ekstra hjemmehjælp (150,0 mio. kr.). Fra 2017 og frem overgår midlerne permanent til kommunernes bloktilskud, og derved vil kommunerne ikke længere være underlagt et dokumentationskrav og bureaukrati vedr. ansøgning af midlerne. Som vanligt overgår de puljer, der omlægges til bloktilskuddet, til den samlede politiske prioritering, hvilket berører puljerne vedr. klippekort til ældre og normeringer i dagtilbud, da de fra 2017 og frem er overgået permanent til bloktilskuddet, og derfor frit kan prioriteres af kommunerne. Det betyder, at midlerne ikke udmøntes til udvalgenes budgetrammer. Odense Kommunes andel af midlerne til mere pædagogisk personale i dagtilbud er 8,9 mio. kr. i 2017 og frem, mens Odense Kommunes andel til klippekort er 4,8 mio. kr. i 2017 og frem. Øvrige justeringer af indtægtssiden Dertil kommer en række øvrige justeringer af indtægtssiden: garanti og øvrige overførsler: Opdateret på baggrund af nye udgiftsskøn på landsplan, også i forhold til refusionsreformen. Dette påvirker tilsvarende udgiftssiden. Årets lov- og cirkulæreprogram (LCP): Ændringerne drejer sig primært om ændringer i ydelser på overførselsområdet og de afledte konsekvenser heraf, samt handleplan for den ældre medicinske patient og kompetenceløft i hjemmesygeplejen. Pulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud og klippekort til ekstra hjemmehjælp for de svageste hjemmehjælpsmodtagere tilføres bloktilskuddet. Lavere beskatningsgrundlag på landsplan end forudsat ved 2016, hvilket betyder, at en større forslag

16 del af statstilskuddet går til landsudligning. For Odense betyder det en højere landsudligning og dermed flere indtægter fra udligningsordningerne og lavere statstilskud, dog er der samlet set tale om et nettotab, da Odense har mindre fald i beskatningsgrundlaget end på landsplan i Odense har stadig befolkningstilvækst, men den er lavere end forudsat i 2016, og befolkningsandelen er lavere end forudsat ved Provenu af selskabsskatter i Odense stiger mere end på landsplan, og derfor får Odense et lavere tilskud fra udligningsordningen vedr. selskabsskatter. Forventede indtægter fra tilskud og udligning for perioden Tilskud og udligning Udligning kr Landsudligning (inkl. overudligning) Udligning højt strukturelt underskud Udligning vedr. udlændinge Udligning vedr. selskabsskat Tilskud Statstilskud Betinget statstilskud Tilskud til ældreområdet Tilskud ældrepulje Tilskud dagpasningsområdet Tilskud - Akutfunktioner i hjemmesygeplejen Øvrige indtægter Regionalt udviklingsbidrag Beskæftigelsestilskud Momsafregning Folkeskolereform overgangstilskud Refusionsreform - overgangstilskud Reservation vedr. anlægsløft Tilskud fra pulje vedr. skattenedsættelse fra 2013 til Tilskud fra pulje vedr. skattenedsættelse fra 2014 til forslag 2017

17 1.000 kr Tilskud fra pulje vedr. skattenedsættelse fra 2015 til Tilskud fra pulje vedr. skattenedsættelse fra 2016 til Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet I alt Udligning Landsudligning Alle landets kommuner er med i landsudligningen, hvor kommuner med et strukturelt underskud modtager et tilskud fra ordningen, mens kommuner med strukturelt overskud bidrager til ordningen. Kommunens strukturelle underskud eller overskud er differencen mellem beregnede udgifter og indtægter. Udgiftsbehovet er en sammenvejning af det socioøkonomiske indeks og det aldersbestemte indeks, hvor Social- og Indenrigsministeriet udmelder enhedspriser til beregning af begge indeks. Dermed opnås et skøn for kommunens udgiftsniveau, som ikke afhænger af den faktiske udgiftsudvikling. Derefter beregnes på tilsvarende vis en gennemsnitsindtægt fra indkomstskatter og øvrige skatter. Der anvendes en landsgennemsnitlig skatteprocent på 24,9 pct. Beregnede indtægter og udgifter sammenholdt for Odense betyder, at kommunen modtager tilskud fra landsudligningen. Der udlignes 61 pct. af det strukturelle underskud. Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud På landsplan beregnes et landsgennemsnitligt underskud pr. indbygger, og hvis en kommunes strukturelle underskud overstiger 95 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger, modtager kommunen tilskud på 32 pct. af forskellen. I 2017 er kommunens strukturelle underskud pr. indbygger på kr., mens det landsgennemsnitlige underskud er på kr. pr. indbygger. Odense Kommune modtager derfor tilskud fra puljen til kommuner med højt strukturelt underskud. Udligning vedr. udlændinge Kommunerne udlignes under ét ud fra merudgifterne til integration, sprogundervisning og andre socialt relaterede udgifter på integrationsområdet. Der beregnes en gennemsnitlig merudgift pr. indbygger på landsplan, som derefter fordeles til kommunerne ud fra befolkningstallet. Odense Kommune modtager tilskud fra ordningen. Tilskuddet er faldet i forhold til budget 2016, hvilket skyldes, at Odense har en mindre stigning i antallet af indvandrere og efterkommere (4,0 pct.) end på landsplan (6,9 pct.). Dermed giver det færre indtægter. Udligning vedr. selskabsskat Ud over indtægter fra selskabsskat under øvrige skatter er der også en udligningsordning, der søger at udligne, at ikke kun kommuner, hvor en virksomheds hovedsæde er beliggende, får selskabsskatteindtægter, men også kommuner med filialer mm. får del i provenuet. Der udlignes 50 forslag

18 pct. af forskellen mellem provenuet af selskabsskat pr. indbygger i kommunen og på landsplan. Odense Kommune modtager tilskud fra ordningen. I 2017 opnår Odense flere indtægter fra selskabsskatter ift. 2016, en stigning på 11,4 pct. Indtægter fra selskabsskatter på landsplan steget med 3,6 pct. i samme periode, hvilket betyder, at indtægterne fra udligningsordningen falder for Odense, da Odense har større vækst i selskabsskatter end på landsplan. Tilskud Statstilskuddet og det betingede statstilskud Når den del af bloktilskuddet, der anvendes til landsudligningen, udligningen til kommuner med højt strukturelt underskud og øvrige mindre ordninger, udgør restbeløbet statstilskuddet. Statstilskuddet tildeles kommunerne ud fra befolkningsandel. Statstilskuddet er yderligere opdelt, således, at 3 mia. kr. er betinget af, at kommunerne efter finansministerens vurdering har budgetteret i overensstemmelse med de aftalte udgiftsrammer vedrørende serviceudgifterne. Herudover er yderligere 1 mia. kr. gjort betinget af, at kommunerne budgetterer bruttoanlægsudgifter inden for de aftalte rammer på 16,3 mia. kr. på landsplan. Grundet de senere års opstramninger fra regeringens side i forhold til økonomistyring i kommunerne er sanktionsmuligheden skærpet yderligere således, at staten kan foretage delvise udbetalinger af det betingede statstilskud enten kollektivt til alle kommuner eller efter individuelle kriterier til de enkelte kommuner eller som en kombination. For Odense Kommune udgør det samlede betingede statstilskud 140 mio. kr. Odense Kommune budgetterer med indtægter fra det betingede balancetilskud. Der er ikke budgetteret med eventuelle sanktioner. Tilskud til ældreområdet og ældrepulje I 2002 indførtes særlige tilskud til ældreområdet, der skulle give et generelt løft på området, f.eks. til frit valg af ældrebolig eller personlig og praktisk hjælp. Ældrepuljen gives som et tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen. Kommunerne får tilskuddene på baggrund af særlige fordelingsnøgler på ældreområdet. Tilskud til dagpasningsområdet Der blev med Finansloven i 2012 og efterfølgende i økonomiaftalen for 2013 afsat ca. 500 mio. kr. til at styrke dagtilbudsområdet. For Odense giver det en indtægt på omkring 19,2 mio. kr. i Tilskud til styrkelse af akutfunktioner i hjemmesygeplejen. I forbindelse finansloven for 2016 blev der besluttet en handlingsplan for den ældre medicinske patient. I den efterfølgende økonomiaftale for 2017 fordeles et tilskud på 95 mio. kr. i 2017 til kommunerne til styrkelse af akutfunktioner i hjemmesygeplejen. Tilskuddet fordeles ud til kommunerne i årene og tilskuddet fordeles efter en demografisk nøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Fra 2019 og frem afsættes årligt 170 mio. kr. 50 forslag 2017

19 Odense tilskud udgør i ,6 mio. kr. og i ,0 mio. kr. Øvrige indtægter Efterregulering ved valg af selvbudgettering Odense Kommune valgte i 2014 det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, hvorfor der ingen efterregulering er vedrørende selvbudgettering. Udviklingsbidrag til regionerne Regionerne modtager et bidrag, som angår regional udvikling (udviklingsbidrag), dvs. kollektiv trafik, miljø, erhvervsudvikling, uddannelse og kultur. Over halvdelen af budgettet anvendes til kollektiv trafik. I 2017 udgør udviklingsbidraget 131 kr. pr. indbygger. Beskæftigelsestilskud Til finansiering af forsikrede lediges forsørgelse (A-dagpenge) samt til den virksomhedsrettede aktivering af de forsikrede ledige får kommunen et beskæftigelsestilskud. Beskæftigelsestilskuddet tildeles efter ledighedsudviklingen relativt set i forhold til de øvrige fynske kommuner og landet som helhed. Beskæftigelsestilskuddet er faldet som følge af et lavere ledighed samt et lavere udgangspunkt for budgetlægningen ud fra regnskab 2015-tal. Tilskud til at imødegå lokale udfordringer ved folkeskolereform Det ekstraordinære løft, der blev givet i 2014 med henblik på at imødegå lokale udfordringer der følger af folkeskolereformen, udløber efter Odense Kommunes andel svarer til 5,3 mio. kr. i Det ekstraordinære løft til at imødegå lokale udfordringer blev i forbindelse med 2014 udmøntet til Børn- og Ungeudvalget. Der er således ikke tale om nye penge og fra 2018 bortfalder tilskuddet. Overgangsordning vedrørende refusionsreformen Som følge af refusionsreformen, der er trådt i kraft 1. januar 2016, er refusionssatserne blevet ensrettet uanset ydelse og indsats. De ændrede refusionssatser vil betyde merudgifter for kommunerne. Indtægterne til at finansiere merudgifterne sker ved, at det kommunale tilskuds- og udligningssystem justeres fra Indtil da er der besluttet en overgangsfase med økonomisk kompensation i 2016 og 2017 til kommunerne for at minimere de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ændringen af udligningssystemet og refusionssatserne. Hver kommune kan maksimalt opnå et tab eller en gevinst på 0,1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag i 2016 og 0,2 pct. i Dertil kommer, at der er lagt et loft over overgangsordningen, der betyder, at hver kommune maksimalt kan tabe eller vinde 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i I forbindelse med 2016 beregnede Social- og Indenrigsministeriet, at Odense fik en gevinst på 30,4 mio. kr. i Odense kunne maksimalt vinde 10,0 mio. kr. i 2016 som følge af refusionsreformen, derfor skulle Odense tilbagebetale 20,4 mio. kr. af den beregnede gevinst. I forbindelse med Økonomiaftalen for 2017 foretog Social- og Indenrigsministe- forslag

20 riet en genberegning af refusionsomlægningen for 2016 og 2017 på grundlag af data for Odenses endelige beregnede gevinst for 2016 er nedjusteret med 6,9 mio. kr. Disse vil blive tilbagebetalt i løbet af 2016 til Odense Kommune. Samtidig er den endelige beregnede gevinst for 2017 opgjort til 26,4 mio. kr., af disse skal Odense tilbagebetale 6,4 mio. kr., hvilket er 8,4 mio. kr. lavere end inden genberegningen. Socialog Indenrigsministeriet vil ikke lave tilsvarende genberegninger for 2017 og 2018, da konsekvenserne ved refusionsreform indgår i kommissoriet for arbejdet vedrørende udligningsreform til 2018 og refusionsreformens konsekvenser herefter vil indgå i den generelle udligning. Reservationspost vedr. anlægsniveau i overslagsårene Der er i år aftalt et anlægsniveau for 2017 på 16,3 mia. kr. Det er højere end hvad Odense budgetterede med sidste år, hvorfor reservationspuljen vedr. anlægsloftet kan frigives i Der er stor usikkerhed om, hvorvidt kommunernes anlægsniveau kan fastholdes på 16,3 mia. kr. i de kommende år, set i forhold til andre offentlige investeringer. Der er historisk set en tilkendegivelse om et anlægsniveau på 15,5 mia. kr. på landsplan. Odense har derfor valgt at budgettere ud fra 15,5 mia. kr. for 2018 til KL forventer et anlægsniveau på 16,3 mia. kr. for 2018 til Forskellen mellem et anlægsniveau på 16,3 mia. kr. og 15,5 mia. kr. lægges i en reservationspost. Den nye reservationspost udgør 28,0 mio. kr. årligt og vil kunne udmøntes til anlæg til 2018, hvis KL s forventninger realiseres ved næste års økonomiaftale. Tilskud fra pulje til skattenedsættelse Odense Kommunerne modtager tilskud fra landsdækkende skattepulje, der giver en delvis kompensation til kommuner, der sætter skatten ned. Indtægten skal ses i sammenhæng med faldende indtægter på dækningsafgiften for erhvervsejendomme. Odense Kommune opnåede tilskud ved de 3 sidste års sænkelse af dækningsafgiften (2013/ / /2016). Det er i år igen forudsat at dækningsafgiften sænkes, hvor det anslås at kommunen igen får et tilskud vedrørende 2016/2017. I fald skatten sættes op bortfalder alle tilskuddene vedrørende pulje til skattenedsættelse. Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Med Økonomiaftalen sikres kommunerne som vanligt finansiering under ét til den kommunale service. Ligesom sidste år er det ekstraordinære finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. videreført i Tilskuddet fordeles, således at 1,5 mia. kr. gives ud fra folketal 52,5 mio. kr. for Odense og de resterende 2 mia. kr. fordeles ligeligt ud til kommuner, der har et lavere beskatningsgrundlag end landsgennemsnittet og til kommuner, der har et højere strukturelt underskud end landsgennemsnittet. Odense Kommune har begge dele og modtager derfor 136,7 mio. kr. i tilskud. Samlet tilskud er på 189,2 mio. kr. Det ekstraordinære finansieringstilskud er kun aftalt for I Odense er det valgt at periodisere en del af engangsindtægten til 2018, hvorfor der budgetlægges med en indtægt i 2017 på 160,9 mio. kr., samt 28,3 mio. kr. i forslag 2017

21 Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet periodisering I Odense er det valgt at periodisere en del af engangsindtægten til 2017, hvorfor der budgetlægges med en indtægt i 2017 på 151,9 mio. kr., samt 37,3 mio. kr. i forslag

22 Finansielle bevægelser Renter Nettorenter omfatter renteudgifter af skattefinansieret gæld og renter af gæld vedrørende ældreboliger. Endvidere indgår renteindtægter mv. af Odense Kommunes overskudslikviditet. Indtægter fra garantiprovision indgår jf. budget- og regnskabssystem for kommuner under kurstab og kursgevinst mv. I tabellen nedenfor er Odense Kommunes nettorenter vist på hovedposter. Nettorenter, mio. kr Renteindtægter mv. 55,0 36,7 37,4 31,5 30,6 Renter skattefinansieret gæld -18,5-19,3-20,5-21,2-20,2 Renter vedrørende ældreboliger -11,8-11,8-11,8-11,8-11,8 Kurstab- og kursgevinster mv. 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 Nettorenter i alt 29,8 10,7 10,3 3,7 3,8 Note: -=udgift, +indtægt Renteniveauet er fortsat meget lavt, hvilket har indvirkning på renter af kommunens langfristede gæld og renter af overskudslikviditet. Ved budgetlægningen af Odense Kommunes nettorenter er der taget udgangspunkt i det aktuelle renteniveau og prognoser for den fremtidige renteudvikling. I forhold til vurderingen ved 2016 er der samlet lavet en opjustering på ca. 19,2 mio. kr. på renter. Heraf vedrører ca. 13,3 mio. kr. mindreudgifter vedrørende skattefinansieret gæld og 5,9 mio. kr. øgede renteindtægter mv. For den skattefinansierede gæld er der som hidtil indarbejdet forventning om en stigning i den variable 3-mdr rente med i alt 1,50 pct. point hen over overslagsårene. Nedenstående diagram viser den forventede udvikling i renteudgiften på Odense Kommunes skattefinansierede gæld sammenlignet med den variable 3-mdr. 54 forslag 2017

23 Renter skattefinansieret gæld 4,00% 3,00% 2,00% 1,00% 0,00% -1,00% DKK3M Ca. 2/3 af Odense Kommunes skattefinansierede låneportefølje er pt. med fast rente. Som følge heraf er Odense Kommune kun delvis eksponeret mod effekten af et højere renteniveau, som det fremgår af ovenstående diagram. Gæld, lån og afdrag For 2017 og overslagsåret 2018 er det fortsat forventningen, at der skabes ledig låneramme, som muliggør optagelse af allerede budgetterede skattefinansierede lån på 25 mio. kr. i begge år. Fra 2019 er der pt. ikke budgetteret med nye skattefinansierede lån. Låneoptag vedrørende Energy Lean-projektet forventes fortsat at udgøre ca. 14,8 mio. kr. i Samlet låneoptagelse vedrørende det skattefinansierede område udgør således 39,8 mio. kr. i I forhold til vurderingen ved 2016 er der lavet en nedjustering af afdrag på lån på i alt 8,6 mio. kr. i årene som konsekvens af sammenlægning af lån og deraf følgende justering af afdragsprofil. Samlet gæld Kommunens samlede gæld, lån og afdrag er vist i nedenstående tabel. I årene forventes gælden netto nedbragt med ca. 344 mio. kr. Den samlede gæld forventes at udgøre ca. 1,5 mia. kr. ved udgangen af 2020, hvoraf den skattefinansierede gæld udgør ca. 0,8 mia. kr. forslag

24 Samlet gæld, mio. kr Bruttogæld primo året 1.821, , , , ,6 Optagne lån 75,1 39,8 27,9 1,9 0,0 Afdrag på lån -106,9-103,7-105,7-106,9-106,9 Forskydning i byggekreditter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige reguleringer 3,1 2,9 2,6 2,4 2,1 Bruttogæld ultimo året 1.792, , , , ,8 -heraf skattefinansieret gæld 1.029,0 996,4 949,9 876,2 800,6 Gældsudvikling -28,7-61,0-75,2-102,7-104,8 -heraf vedrørende skattefinansieret gæld -0,5-32,5-46,5-73,7-75,6 Note: +=gæld eller lån / - =afdrag For 2017 er der afsat tre lånepuljer. Lånepuljerne er traditionelt målrettet kommuner i en særlig vanskelig likviditetsmæssig situation, og Odense Kommune kommer derfor erfaringsmæssigt ikke i betragtning eller kun med relativt små lånedispensationer. Odense Kommune har vedrørende 2017 indsendt ansøgning til Social- og Indenrigsministeriet om lånedispensation fra den ordinære lånepulje og lånepuljen til investeringer med effektiviserings-potentiale. Den ordinære lånepulje er på 200 mio. kr., Odense Kommune har ikke fået andel i denne lånepulje. Lånepuljen til investeringer med effektiviseringspotentiale er på 650 mio. kr. Odense Kommune har fået låne dispensation på 23,4 mio. kr. under forudsætning af at kommunale anlægsudgifter afholdes som planlagt og beskrevet i ansøgningen. Balanceforskydninger Baseret på udviklingen i de seneste år blev der ved udarbejdelsen af 2016 indarbejdet forventning om reduktion af kommunens likviditetstab ved borgeres indefrysning af ejendomsskat (lån til betaling af ejendomsskat). Det ændrede skøn var baseret på udviklingen i de seneste år, hvor Odense Kommune har oplevet en aftagende tendens i antallet af lånesager, siden lovgivningen på området blev ændret for nogle år siden, hvilket har gjort låneordningen mindre fordelagtig for borgerne. Forudsætningerne er fastholdt i Frigivelse til kassebeholdningen af deponerede midler fra salget af Odense Energi udgør i 2017 og overslagsår 2018 uændret ca. 70 mio. kr. årligt. De resterende 0,6 mio. kr. frigives i 2020, hvorefter der ikke resterer yderligere deponerede beløb fra salget af Odense Energi. 56 forslag 2017

25 Under balanceforskydninger indgår endvidere kommunens resterende kontantindskud vedrørende Odense Kommunes andel af anlægsudgifterne til etablering af Odense Letbane. Bevillingen på 66 mio. kr. i 2019 er uændret i forhold til Træk på denne reserve vil blive aktuel, såfremt Odense Letbane P/S vil få behov for at trække på de korrektionsreserver, som Staten og Odense Kommune har reserveret til projektet, jf. principaftale og anlægslov vedrørende letbane i Odense. I 2017 og overslagsårene forventes Hans Christian Andersen Airport S.m.b.a. årligt at optage lån på ca. 7 mio. kr. til finansiering af selskabets anlægsinvesteringer. Såfremt Odense Kommune ikke har ledig låneramme, vil Odense Kommune skulle foretage deponering. Der er i lighed med tidligere indarbejdet forudsætning om deponering med 7 mio. kr. årligt, som dog kun vil blive aktuel, såfremt HCA Airport S.m.b.a. konkret optager de pågældende lån, og såfremt Odense Kommune ikke har ledig låneramme. forslag

26 Serviceudgifter og anlægsniveau Serviceudgifter I Økonomiaftalen for 2017 er der aftalt et måltal for kommunernes serviceudgifter i 2017 på samlet 242,4 mia. kr. Odense Kommunes tekniske andel heraf udgør mio. kr. forslaget for 2017 indeholder serviceudgifter for mio. kr. Det er 86 mio. kr. lavere end kommunens tekniske andel af servicerammen på landsplan. Odense Kommune har i årene og 2016 ligget under den tekniske andel af servicerammen på landsplan. Men i 2015 lå Odense Kommune dog højere end den tekniske andel af servicerammen på landsplan. Der er dog en forventning om, at servicerammen på landsplan ikke overskrides, idet der ikke tidligere har været budgetteret op til servicerammen på landsplan ved budgetvedtagelse. Som led i en forenkling af den økonomiske styringsramme tilpasses styringsområderne. Serviceområdet bliver et særskilt styringsområde, der lægger sig op ad Social- og Indenrigsministeriets definition af serviceudgifter, der hører under kommunens samlede serviceudgiftsloft. Fremadrettet bliver styringsområderne på driftsbevilling, henholdsvis Service og Overførselsudgifter mv. Når budgettet for Odense endelig vedtages vil serviceudgifterne herefter være kommunen serviceramme for En serviceramme, som Odense vil blive mål på i forhold til aftaleoverholdelse ved regnskabsaflæggelse. Udvalgene får med vedtagelse af budgettet et særskilt budget til serviceudgifter, benævnt service. tet til Service skal overholdes for at sikre, at Odense Kommune samlet set ikke overskrider sin tekniske andel af servicerammen på landsplan. Overholdes servicerammen ikke, vil de enkelte udvalg blive økonomisk sanktioneret i det omfang, kommunen bliver sanktioneret af Staten. Byrådet fastsætter fordelingen af sanktionen. Anlægsniveau på landsplan Der er i Økonomiaftalen forudsat, at de kommunale anlægsinvesteringer udgør 16,3 mia. kr. i Der er tale om et marginalt lavere anlægsniveau end i I 2017 er der loft over de kommunale anlægsinvesteringer i budgettet. Heraf følger, at der er tilknyttet en sanktion på de kommunale anlægsbudgetter, hvilket medfører, at 1 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunerne overholder det aftalte niveau ved budgetvedtagelsen. 58 forslag 2017