1.000 kr Indkomstskatter inkl. det skrå skatteloft

Transkript

1 HOVEDTAL OG FORUDSÆTNINGER Indtægtsside Indtægtssiden dækker indtægter fra: Indkomstskatter Øvrige skatter Generelle tilskud og udligning Renter Odense Kommune får 13,1 mio. kr. i indtægt i I nedenstående tabel vises de budgetterede indtægter fra 2020 til De enkelte poster vil blive beskrevet nærmere i de følgende afsnit kr Indkomstskatter inkl. det skrå skatteloft Øvrige skatter Tilskud og Udligning Renter I alt Indkomstskatter Det statsgaranterede udskrivningsgrundklag i 2020 for Odense Kommune er på 32,2 mia. kr., hvilket giver et skatteprovenu på 8,1 mia. kr. i 2020 ved en udskrivningsprocent på 25,3 pct. Konjunkturudviklingen Udviklingen i udskrivningsgrundlaget for indkomstskat er nært forbundet med konjunktursituationen og udviklingen i økonomien internationalt, nationalt og lokalt og er helt afgørende for udviklingen i kommunens skattegrundlag. En af de centrale indikatorer for, hvordan det går med dansk økonomi, er væksten i BNP. I den seneste økonomiske redegørelse fra Finansministeriet fra august 2019 sænkes vækstskønnet for BNP i 2018 fra 1,7 pct. til 1,5 pct., mens vækstskønnene for 2019 og 2020 fastholdes. Vækstforventningerne er baseret på forventninger om fortsat fremgang i det private forbrug og stigende investeringer. Det er et stærkt arbejdsmarked, der skaber grobund for fortsat vækst. Samtidig viser dansk eksport gode takter trods svaghedstegn i den internationale økonomi. Den pæne vækst forventes at fortsætte frem mod 2020, men i et gradvist langsommere tempo. Det hænger blandt andet sammen med, at det bliver sværere for virksomheder at rekruttere ny arbejdskraft. Der er dog to ting, som kan udfordre dansk økonomi og dermed påvirke den forventede vækst og jobskabelse i negativ retning. Det er et no-deal Brexit og den igangværende handelskrig mellem Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside 23

2 USA og Kina, som kan blive eskaleret yderligere. Prognoserne for dansk økonomi vurderes derfor at være omgærdet med særskilt stor usikkerhed. Statsgaranti Social- og Indenrigsministeriet har i september 2019 udmeldt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og garantiprocenten for kommunerne i Her garanteres en vækst på 10,7 pct. fra 2017 til Rent teknisk tager det statsgaranterede udskrivningsgrundlag udgangspunkt i det endeligt afregnede udskrivningsgrundlag for 2017 i Odense Kommune, korrigeret for lovændringer frem til 2020 og herefter fremskrevet med garantiprocenten for I nedenstående tabel vises de forventede indtægter fra indkomstskatter korrigeret for udgifter til medfinansiering af det skrå skatteloft i kr Udskrivningsgrundlag med statsgaranti Skatteprovenu ved 25,3 % Det skrå skatteloft I alt Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. Odense Kommunes forventede medfinansiering af det skrå skatteloft er i 2020 på 11,2 mio. kr. Det skrå skatteloft sikrer, at en skatteyder i Danmark ikke kan komme til at betale mere end 52,06 pct. i skat i 2020 svarende til summen af bundskat, topskat, sundhedsbidrag og kommunens udskrivningsgrundlag. Hvis en skatteyder overstiger skatteloftet, vil der ske et skattenedslag i topskatten svarende til overskridelsen. Odense skal afregne skattenedslaget til staten. Indtægterne for indkomstskatter er i overslagsårene budgetteret med udgangspunkt i KL s skatteog tilskudsmodel, september og der er i alle årene budgetteret med en beregnet statsgaranti. Sammenligning med 2019 KL s vækstskøn på landsplan Procent Vækstskøn, juni 2019 () Vækstskøn juni 2018, ( 2019) 0,6 4,0 2,8 3,2 3,2 3,1 2,7 2,5 2,2 3,1 3,1 - Forskel -2,1 1,5 0,6 0,1 0,1-24 Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside

3 Ændringen i vækstskønnene på landsplan fra juni 2018 (som blev anvendt ved 2019) til juni 2019 har følgende hovedforklaringer: Vækstskønnet i 2018 er nedjusteret med 2,1 procentpoint. Det skyldes, at der en forventning om lavere lønudvikling på det private arbejdsmarked og en forventning om lavere skøn for virksomhedsoverskud. Vækstskønnet i 2019 er opjusteret med 1,5 procentpoint og skyldes fortrinsvis forøgede skøn for virksomhedsoverskud samt forøgede indtægter fra b.la. pensioner. Vækstskønnet i 2020 er opjusteret med 0,6 procentpoint og skyldes fortrinsvis højere skøn for udviklingen i de samlede lønindtægter. De skønnede vækstprocenter for overslagsårene tager afsæt i Det Økonomiske Råds langsigtede konjunkturvurdering hvad angår løn og beskæftigelse. Der er usikkerhed forbundet med den skønnede vækst i overslagsårene. Forskel mellem og kr Forskel Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. I tabellen fremgår der ingen sammenligning med Dette skyldes, at overslagsåret ikke indgår i I forhold til overslagsårene i 2019 forventes der i en mindreindtægt på 15,2 mio. kr. i 2020, merindtægt på 107,3 mio. kr. i 2021 og 139,6 mio. kr. i Ændringerne kan henføres til de ny vækstskøn på landsplan, men påvirkes også af sammensætningen af udskrivningsgrundlaget på komponentniveau (løn, fradrag osv.) i Odense samt den forventede befolkningsudvikling på landsplan og i Odense. Odense har i 2017 haft en lavere vækst i udskrivningsgrundlaget end på landsplan, og væksten har været lavere end forventet i budget Det skyldes blandt andet at indtægter fra pensioner og skattepligtige overførsler har være lavere end forventet i Det betyder, at statsgarantien i Odense ligger lavere, end hvis Odense havde fulgt landsudviklingen. Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside 25

4 Procent I nedenstående figur vises udviklingen i vækstprocenterne i Odense sammenlignet med landsplan. Udviklingen i vækstskønnene i Odense sammenlignet med landsplan 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 - Forventet vækst i udskrivningsgrundlaget - forslag ,8 3,6 3,6 3,1 1,7 0,6 4,0 4,0 2,8 2,8 3,4 3,4 3,2 3,2 3,23, Skønnet vækst Odense Skønnet vækst landsplan Vækstskønnene for 2016 og 2017 er endelige. Vækstskønnet for 2018 tager udgangspunkt i indkomståret 2018, som er under optælling, hvor ca. 99 pct. af de skattepligtige personer på nuværende tidspunkt er blevet slutlignet. I 2018 forventes Odense at have en noget højere vækst end på landsplan. Det skyldes en mere positiv befolkningsudvikling end på landsplan, men især at Odense forventes at have en større vækst ved lønindkomst pr. skatteyder end på landsplan. Det er meget positivt og nyt i forhold til tidligere år. Hvis denne tendens holder, vil det få en positiv betydning for kommunens økonomi i de kommende år. Lønindkomsten er den største enkeltkomponent i udskrivningsgrundlaget. Væksten på landsplan pr. skatteyder forventes at være på 2,4 pct. i 2018, mens den i Odense forventes at være på 2,9 pct. Vækstskønnene for 2019 og frem er i modellen opgjort således: For hvert år tages der udgangspunkt i det næsten slutlignede indkomstår 2018, som herefter er fremskrives med de forventede vækstprocenter på landsplan. Hernæst omregnes udskrivningsgrundlaget i forhold til befolkningsprognosen i Odense. Vækstskønnene for 2019 og frem er bedste bud, men er selvsagt mere usikre end vækstskønnet for 2018, som er under optælling. Vækstskønnene er her påvirket af tre elementer - befolkningsprognosen for Odense, sammensætningen af udskrivningsgrundlaget på komponentniveau i Odense og de skønnede vækstskøn for overslagsårene på komponentniveau på landsplan. Sidstnævnte er tilpasset de nye opdaterede vækstskøn på landsplan. Danmarks Statistiks befolkningsprognose for Odense er mere positiv end prognosen på landsplan. Det forbedrer umiddelbart vækstskønnene i positiv retning. Hvis Odense havde samme befolkningstilvækst som på landsplan ville vækstskønnene for udskrivningsgrundlaget i Odense være ca. 0,2 procentpoint lavere i disse år og dermed ca. være på niveau med landsplan. 26 Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside

5 Selvbudgettering og statsgaranti Den endelige beslutning om valg af statsgaranti eller selvbudgettering i 2020 skal først foreligge i forbindelse med byrådets 2. behandling af budgettet. Valget indebærer, at kommunerne enten kan acceptere det statsgaranterede udskrivningsgrundlag eller vælge at modtage skatter og udligning i forhold til borgernes faktiske skattebetaling, den faktiske udvikling i befolkningstal og udviklingen i en række socioøkonomiske parametre. Odense Kommune har i en del år valgt statsgaranti. Med de opdaterede skøn forventes der på nuværende tidspunkt at være en lille merindtægt på ca. 1,1 mio. kr. ved at vælge selvbudgettering i Gevinsten står dog ikke mål med risikoen, hvorfor det indtil videre anbefales, at der igen i 2020 vælges statsgaranti. Frem mod budgetvedtagelsen følges området tæt. Skattesanktion Sanktionslovgivningen indeholder en bestemmelse om, at hvis kommunerne samlet set øger skatteudskrivningen i forhold til året før, vil der ske en modregning i bloktilskuddet svarende til størrelsen af skattestigningen. Det er således kun i det tilfælde, hvor kommunernes samlede skattestigninger overstiger de samlede skattenedsættelser, at de kommuner, som har sat skatten op, får en individuel skattesanktion. Sanktionen fungerer både kollektivt og individuelt og gælder kun for merprovenuet. Kommunen mister 75 pct. af merprovenuet i det første år, 50 pct. i de to efterfølgende år og 25 pct. i det fjerde år. Efter det fjerde år sanktioneres den enkelte kommune ikke individuelt. I alle årene modregnes den resterende del af merprovenuet i det samlede bloktilskud til kommunerne, som fordeles efter kommunens andel af bloktilskuddet (Bloktilskudsnøgle). Følgende indkomsttyper er omfattet af sanktionslovgivningen: indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme. Skattepuljer I økonomiaftalen indgår der to skattepuljer - en ramme til skatteforhøjelse på 200 mio. kr. og en pulje til skattenedsættelse på 200 mio. kr. Puljerne skal bidrage til, at flere kommuner kan ændre skattesatserne, uden at den samlede skatteudskrivning stiger. Ramme til skatteforhøjelse på 200 mio. kr. Der gives mulighed for, at nogle kommuner kan sætte skatten op inden for en ramme på 200 mio. kr. og samtidig blive fritaget for en evt. individuel sanktion. Social- og Indenrigsministeriet vil i forbindelse med fordelingen af puljen lægge vægt på følgende forhold ved ansøgerkommunerne: Driftsmæssig ubalance i økonomien Udgiftspres fra demografiske forskydninger Udgiftspres på overførselsområdet Udfordringer på indtægtssiden eller strukturel ubalance. Økonomiudvalget har på møde den 25. september 2019 besluttet at indsende en ansøgning til Social- og Indenrigsministeriet om en ramme fra skatteforhøjelsespuljen på 60 mio. kr. Det svarer til en stigning på 0,2 procentpoint i udskrivningsgrundlaget. Svarfrist er primo oktober Det er først ved 2. behandling af budgettet, at Byrådet beslutter, om Odense vil hæve den kommunale udskrivningsprocent i Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside 27

6 Pulje til tilskud til skattenedsættelse på 200 mio. kr. Med henblik på at understøtte skattenedsættelser i den enkelte kommune etableres en tilskudsordning til skattenedsættelser på 200 mio. kr. Tilskudsprocenten kan højst udgøre 75 pct. af provenutabet i 2020, 50 pct. i 2021 og 2022 og 25 pct. i Hvis der gennemføres skattenedsættelser på over 200 mio. kr., nedsættes tilskuddet til den enkelte kommune. Tilskudsordningen omfatter nedsættelser ved følgende skattetyper: indkomstskatter, grundskyld, dækningsafgift på erhvervsejendomme. Odense får tilskud fra puljen i forbindelse med at dækningsafgiften på erhvervsejendomme nedsættes. I budgetforslaget er der derfor indlagt et tilskud fra puljen. Øvrige skatter Øvrige skatter omfatter selskabsskat, grundskyld, dækningsafgift for erhvervsejendomme og offentlige ejendomme samt provenu fra dødsboskat og forskerskat. I nedenstående tabel vises de forventede indtægter fra øvrige skatter i og overslagsårene. Forventede indtægter fra øvrige skatter for perioden kr Selskabsskatter Dødsboskatter Grundskyld Dækningsafgifter erhvervsejendomme Dækningsafgifter offentlige ejendomme Forskerskat I alt Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. Der forventes et samlet provenu på 905,6 mio. kr. i Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside

7 Sammenligning med 2019 Sammenlignes de forventede indtægter fra øvrige skatter med overslagsårene i 2019 forventes der samlet set flere indtægter i 2020, men færre indtægter i 2021 og Forskel mellem og kr Selskabsskatter Dødsboskatter Grundskyld Dækningsafgifter erhvervsejendomme Dækningsafgifter offentlige ejendomme Forskerskat I alt Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. I tabellen fremgår der ingen sammenligning med Dette skyldes, at overslagsåret ikke indgår i I nedenstående afsnit gennemgås budgetteringen på de enkelte indkomsttyper. Selskabsskat Selskabsskatter afregnes tre år bagud, hvilket betyder, at provenuet fra selskabsskat i forslag 2020 vedrører indkomståret I forbindelse med opgørelsen af den endelige afregning for selskabsskatter, er der som vanligt sket en viderefordeling af selskabsskatter mellem kommunerne for 2017 og tidligere år. Ud over viderefordelingen af selskabsskat sker der også en udligning af selskabsskatter mellem kommunerne. Odense er modtager af denne ordning, og indtægten medtages ved tilskud og udligning. Provenuvurderingen i 2021 til 2023 er baseret på statslige skøn over forventet vækst i selskabsskatter på landsplan. De er udarbejdet på baggrund af indberettede forventninger fra selskaber til ministeriet. Odense har fra 2019 til 2020 (indkomståret 2016 og 2017) haft en vækst i indtægter fra selskabsskatter på 20,0 pct., hvilket er lidt mindre end væksten på landsplan, som har været på 20,4 pct. Dødsboskat Hvis dødsboets formue har en tilstrækkelig størrelse, skal der betales dødsboskat til kommunen. I 2020 får kommunerne dødsboskat fra dødsboer tre år tidligere, dvs. indkomståret Indtægterne fra dødsboskat har været stigende de seneste år, men forventes dog at falde markant i I 2019 og 2020 får Odense en indtægt på henholdsvis 11,4 mio. kr. og 20,8 mio.kr. I 2021 forventes der på baggrund af de personer, som på nuværende tidspunkt er slutlignet for indkomståret 2018 kun at være indtægter på 0,4 mio. kr. Der er væsentlig mindre, end hvad der blev indlagt i overslagsåret i Niveauet for indtægter fra dødsboskat afhænger af enkeltindividers Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside 29

8 ligningsmæssige forhold og kan svinge betydeligt fra år til år. Indtægterne i 2022 er derfor budgetteret med udgangspunkt i gennemsnittet for de seneste tre år Boligaftale Boligaftalen fra maj 2017 er fortsat under udmøntning, idet der endnu ikke er fremsat lovforslag på de store ændringer i skattereglerne eller for den statslige overtagelse af opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift. Med det afsæt er det KL s fortsatte anbefaling, at kommunerne budgetterer indtægterne fra ejendomsskat, som i tidligere år. Den midlertidige indefrysningsordning Den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld er vedtaget af Folketinget i april Ordningen skal administreres af kommunerne i 2018 til 2020, hvorefter staten overtager ordningen og gør den permanent. Den midlertidige indefrysningsordning betyder, at kommunerne skal indefryse de årlige stigninger i grundskylden over 200 kr. pr. ejer i 2018 til Som borger kan man ikke fravælge indefrysning eller vælge at indfri lånet i perioden. Til gengæld er lånet rente- og gebyrfrit. Når ordningen gøres mere permanent og staten overtager i 2021, vil mulighederne for indfrielse mv. blive løsnet op for borgeren. Lånene er et kommunalt tilgodehavende frem til, at lånene overdrages til staten og indfries i Kommunerne har mulighed for at finansiere udlånet ved lånoptagelse. Det forventede tilgodehavende budgetteres under balanceforskydninger, mens grundskyldsindtægterne inkl. indefrosne beløb fortsat budgetteres på indtægtssiden under øvrige skatter. Grundskyld Indtægterne fra grundskyld i 2020 tager udgangspunkt i de afgiftspligtige grundværdier for skatteåret De er i overslagsårene fremskrevet med KL s skøn over udviklingen i grundværdier. Odense Kommune anvender ikke de forventede reguleringsprocenter i overslagsårene, men i stedet de lavere skøn for udviklingen på landsplan. Det skyldes en forventning om forsatte udgifter til tilbagebetaling af ejendomsskatter, som dels kan henføres til skattemyndighederne nedsættelse af den offentlige ejendomsværdi efter en klage fra en ejer og dels fra genoptagelsessager, hvor kommunen får pligt til at tilbagebetale grundskyld til ejeren. Skønnene for udvikling i grundværdier i overslagsårene er nedjusteret i forhold til Det skyldes, Skatteministeriets beslutning om at udskyde de nye ejendomsvurderinger med endnu et år. Det giver en niveaueffekt på indtægterne i 2021 og frem. Dækningsafgift for erhvervsejendomme og offentlige ejendomme Indtægterne fra dækningsafgift tager ligeledes udgangspunkt i de afgiftspligtige grundværdier for skatteåret 2019, og de er er på samme måde som grundskyld fremskrevet med det lave skøn for landsplan i overslagsårene. Aftrapning af dækningsafgiftspromillen Forligspartierne bag 2014 og Radikale Venstre blev på et forligsmøde den 14/ enige om plan for aftrapning af dækningsafgift på erhvervsejendomme med virkning fra Ud over den årlige nedsættelse på 0,2 promillepoint blev nedsættelsen gjort afhængig af etablering af private arbejdspladser. For hver ny privat arbejdsplads der bliver etableret, skal dækningsafgiften på erhvervsejendomme nedsættes med kr. 30 Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside

9 Fra 2016 til 2017 er der etableret private arbejdspladser i Odense Kommune. Omregnes dette til promillepoint, svarer det til en yderligere nedsættelse på 0,4 promillepoint. Det betyder, at dækningsafgiftspromillen på erhvervsejendomme nedsættes fra 1,9 promille i 2019 til 1,3 promille i 2020, svarende til ca. 10 mio. kr. Aftrapningen på 0,2 promillepoint blev allerede indarbejdet i forbindelse med Med indlægges der derfor en yderligere nedsættelse på 0,4 promillepoint. Forskerskat Forskerskat betales af forskere og højtlønnede medarbejdere, som rekrutteres i udlandet. Disse personer kan under visse betingelser vælge at betale en bruttoskat på 27 pct. plus arbejdsmarkedsbidrag af lønnen i syv år. I forslag 2019 budgetteres der med en årlig indtægt fra forskerskat på 7,0 mio. kr., hvilket svarer til niveauet fra de tidligere år. Tilskud til skattenedsættelse Med nedsættelse af dækningsafgift på erhvervsejendomme fra 1,9 promille i 2019 til 1,3 promille i 2020 vil Odense få et tilskud fra pulje til skattenedsættelse. I budgetforslaget er der indlagt et fuldt tilskud fra puljen, men hvis der på landsplan er flere skattenedsættelser end puljen dækker, vil tilskuddet blive nedsat. Fuldt tilskud fra skattenedsættelsesordning kr Tilskud for nedsættelse af dækningsafgift på erhvervsejendomme fra 1,9 i 2019 promille til 1,3 promille i Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. Beregningen er lavet ud fra, at Odense får fuldt tilskud fra ordningen. Tilskuddet vil dog bortfalde, hvis Odense sætter udskrivningsprocenten op med 0,2 promille. Det samme gælder det tilskud, som Odense får i som følge af nedsættelse af dækningsafgiftspromillen fra 2018 til Kirkelig ligning i Odense Odense udarbejder i samarbejde med de to provstier i kommunen Hjallese Provsti og Skt. Knuds Provsti - budgettet for kirkernes økonomi, som Odense efterfølgende udbetaler til de enkelte sogne. Kirkeskatteprocenten i Odense Kommune er på 0,68 pct. og det har den været siden Det er kun borgere der er medlem af folkekirken, som betaler kirkeskat. Det er provstierne, der i samarbejder med sognene afgør, hvor høj kirkeskatteprocenten skal være i kommunen. Kirkeskatten fastsættes fælles for alle sogne i en kommune. Kirkernes økonomi følger Odenses valg af statsgaranti eller selvbudgettering i kommunen. I forbindelse med budgetteringen kan det forekomme, at Odense eller kirkerne har et mindre tilgodehavende over for hinanden, som udlignes året efter. Tilgodehavende beløber sig dog som regel til under kr. og håndteres under balanceforskydninger. Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside 31

10 Den kirkelige ligning i 2020 er budgetteret ud fra det statsgaranterede kirkeskatteudskrivningsgrundlag i Odense Kommune og en kirkeskatteprocent på uændret 0,68 pct. Det resulterer i en indtægt fra kirkeskatter på 174,1 mio. kr. i Landskirkeskatten (udgift) er i 2020 fastsat af Kirkeministeriet til 37,9 mio. kr. Det betyder, at de to provstier i Odense samlet har et budget på 139,6 mio. kr. i I 2019 havde kirkerne et tilgodehavende i kommunekassen på kr., som vil indgå i budgettering af Skattesatser I nedenstående tabel vises en opgørelse over skattesatser i i budgetforslaget Udskrivningsprocent 25,3 25,3 25,3 25,3 Grundskyldspromille ved øvrige ejendomme Grundskyldspromille ved landbrugsejendomme Dækningsafgiftspromille på erhvervsejendomme Dækningsafgiftspromille ved statslige ejendomme Dækningsafgiftspromille ved andre offentlige ejendomme 21,71 21,71 21,71 21,71 6,91 6,91 6,91 6,91 1,3 1,1 0,9 0,7 10,855 10,855 10,855 10,855 8,750 8,750 8,750 8,750 Kirkeskatteprocent 0,68 0,68 0,68 0,68 Tilskud og udligning Kommunernes indtægter reguleres årligt i Økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Aftalen betyder en justering af bloktilskuddet. Fordelingen af tilskuddet består af flere elementer: Udligningsordninger mellem kommuner, statstilskud inkl. det betingede statstilskud, og en lille resterende del går til øvrige ordninger. Beskæftigelsestilskud til forsikrede ledige indgår også på indtægtssiden. De forventede indtægter fra udligningsordninger og statstilskuddet bygger på KL s skatte- og tilskudsmodel, som nu er opdateret i forhold til de sociale kriterier og nye prognoser for aldersindekset. For Odense er der sammenlignet med 2019 en stigning i indtægterne vedrørende tilskud og udligning på 315,4 mio. kr. i Af disse udgør det ekstraordinære finansieringstilskud 189,9 mio. kr., hvor Odense allerede havde budgetteret med 45,0 mio. kr. I 2021 og 2022 er indtægterne fra tilskud og udligning hhv. 85,5 mio. kr. og 84,9 mio. kr. højere end forudsat ved De primære ændringer kan tilskrives: Årets Økonomiaftalepåvirker Odense Kommunes indtægter fra tilskud og udligning positivt, da kommunerne har fået øgede midler til serviceudgifter (2,2 mia. kr. inkl. afskaffelse af MEP) og øgede midler til anlæg (1,3 mia. kr.), samt pulje til bekæmpelse af ensomhed til bloktilskuddet (100 mio. kr.). Værdighedsmilliarden omlægges til bloktilskud På landsplan er kommunernes beskatningsgrundlag højere end forudsat ved 2019, hvilket medfører, at det samlede bloktilskud til kommunerne reduceres grundet det totale 32 Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside

11 balanceprincip. Dette medfører, at Odense Kommunes indtægter fra tilskud og udligning falder. På landsplan er der kommet nye lavere skøn for overførselsudgifter i 2020 til Dette reducerer kommunernes indtægter fra tilskud og udligning. Odenses befolkningsandel er vokset mere end forudsat ved 2019, hvilket øger Odenses indtægter fra tilskud- og udligning. Disse parametre betyder, at Odense Kommune modtager mere i tilskud og udligning end forudsat ved Forskel mellem og kr Forskel Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. I tabellen fremgår der ingen sammenligning med Dette skyldes, at overslagsåret ikke indgår i Udligningsordninger og statstilskud Udligning til kommunerne baserer sig på et såkaldt nettoudligningssystem, hvor udligningen sker på baggrund af en beregning af den enkelte kommunes strukturelle underskud eller overskud. Det strukturelle underskud eller overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes beregnede udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Udgiftsbehovet bliver beregnet på baggrund af antallet af borgere i forskellige aldersgrupperinger og kommunens socioøkonomiske profil. De beregnede skatteindtægter bliver beregnet på kommunens faktiske beskatningsgrundlag og opkrævet med en landsgennemsnitlig skatteprocent. Det strukturelle underskud eller overskud kan betragtes som et samlet udtryk for den enkelte kommunes økonomiske situation, og det er på baggrund af denne, at kommunerne får udligning. Odense har forværret sit beskatningsgrundlag i 2020 i forhold udviklingen på landsplan. Dette øger isoleret set Odenses indtægter fra tilskud og udligning. Samlet set giver dette dog et tab i Odense, når indtægterne fra skatter medregnes. I 2021 og 2022 forbedres Odenses beskatningsgrundlag mere end det gør på landsplan. Det betyder, at Odense får mindre i udligning i 2021 og Faldet i tilskud og udligning skal ses i sammenhæng med stigningen i indtægterne på skattesiden. Samlet set forbedres Odense Kommunes økonomi, da Odense Kommunes beskatningsgrundlag øges mere end på landsplan i 2021 og Odense Kommunes beregnede udgiftsbehov er opjusteret i Det beregnede udgiftsbehov er beregnet på baggrund af antallet af borgere indenfor forskellige aldersgrupperinger og Odense Kommunes socioøkonomiske profil. Begge parametre er steget i forhold til forventningen ved 2019 fordi service- og anlægsrammen blev i øget i Økonomiaftalen, samt at Odenses befolkningsudvikling er højere end forudsat ved Dermed øges Odenses udgiftsbehov mere end landsgennemsnittet. Dette øger Odenses indtægterne fra tilskud og udligning. Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside 33

12 Odense har forbedret det socioøkonomiske indeks i forhold til sidste års budget. I nedenstående tabel kan det ses, hvorledes de enkelte kriterier i det socioøkonomiske indeks har udviklet sig i forhold til 2019 og hele landet. Note: =Odense har en større andel end i 2019, = Odense har en lavere andel end i = Odense modtager mere i udligning, = Odense modtager mindre i udligning. Odenses socioøkonomiske indeks er faldet fra 109,4 i 2019 til 108,7 i De parametre, hvor Odense har udviklet sig bedre på end landsplan og dermed isoleret set fået mindre i udligning fra er; årige uden beskæftigelse, årige uden erhvervsuddannelse, Familier i bestemte boligtyper, Enlige over 65 år og derudover og Handicappede udenfor arbejdsstyrken. Vedr. familier i bestemte boligtyper og Enlige over 65 år og derudover har Odense fået flere personer, men der kommet relativt flere på landsplan, hvormed er Odenses relative socioøkonomiske profiller forbedret. Herudover har Odense udviklet sig lidt dårligere end landsplan og dermed isoleret set fået mere i udligning på følgende parametre; antal udlejede beboelseslejligheder ekskl. kollegier, psykiatriske patienter, Børn i familier, hvor forsørgeren har lav uddannelse, personer med lav indkomst i tre ud af fire år, antal indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, årige i arbejde med færdigheder på grundniveau, 0-15 årige børn af enlige forsørgere og 0-17 årige børn som har flyttet kommune tre gange. Vedr. Børn i familier, hvor forsørgeren har lav uddannelse har Odense fået færre, men faldet på landsplan har været relativ større. Kriteriet beregnet årlig nedgang i befolkningstal omhandler fald i befolkningstal, og er ikke relevant for Odense, da Odense har befolkningstilvækst. 34 Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside

13 Der er ikke en direkte en-til-en sammenhæng mellem en forbedret socioøkonomisk situation og et lavere udgiftspres, da det er relativt set i forhold til andre kommuner. Øvrige justeringer Dertil kommer en række øvrige justeringer af indtægtssiden, såsom konsekvenser af årets lov- og cirkulæreprogram (LCP). Forventede indtægter fra tilskud og udligning for perioden kr. Løbende priser Tilskud og udligning Udligning Landsudligning (inkl. overudligning) Udligning højt strukturelt underskud Udligning vedr. udlændinge Udligning vedr. selskabsskat Tilskud Statstilskud Betinget statstilskud Kollektiv skattesanktion Tilskud til ældreområdet Tilskud ældrepulje Tilskud dagpasningsområdet Tilskud værdighedsmilliard Tilskud bekæmpelse af ensomhed Øvrige indtægter Regionalt udviklingsbidrag Beskæftigelsestilskud Momsafregning Salg af Nature Energy Reservation vedr. anlægsløft Modregningsordning P-indtægter Tilskud til pulje vedr. skattenedsættelse Tilskud til pulje vedr. skattenedsættelse Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet I alt Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside 35

14 Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. Landsudligning Alle landets kommuner er med i landsudligningen, hvor kommuner med et strukturelt underskud modtager et tilskud fra ordningen, mens kommuner med strukturelt overskud bidrager til ordningen. Kommunens strukturelle underskud eller overskud er differencen mellem beregnede udgifter og indtægter. Udgiftsbehovet er en sammenvejning af det socioøkonomiske indeks og det aldersbestemte indeks, hvor Social- og Indenrigsministeriet udmelder enhedspriser til beregning af begge indeks. Dermed opnås et skøn for kommunens udgiftsniveau, som ikke afhænger af den faktiske udgiftsudvikling. Derefter beregnes på tilsvarende vis en gennemsnitsindtægt fra indkomstskatter og øvrige skatter. Der anvendes en landsgennemsnitlig skatteprocent på 24,9 pct. Beregnede indtægter og udgifter sammenholdt for Odense betyder, at kommunen modtager tilskud fra landsudligningen. Der udlignes 61 pct. af det strukturelle underskud. Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud På landsplan beregnes et landsgennemsnitligt underskud pr. indbygger, og hvis en kommunes strukturelle underskud overstiger 95 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger, modtager kommunen tilskud på 32 pct. af forskellen. I 2020 er Odense Kommunes strukturelle underskud pr. indbygger på kr., mens det landsgennemsnitlige underskud er på kr. pr. indbygger. Odense Kommune modtager derfor tilskud fra puljen til kommuner med højt strukturelt underskud. Udligning vedr. udlændinge Kommunerne udlignes under ét ud fra merudgifterne til integration, sprogundervisning og andre socialt relaterede udgifter på integrationsområdet. Der beregnes en gennemsnitlig merudgift pr. indbygger på landsplan, som derefter fordeles til kommunerne ud fra befolkningstallet. Odense Kommune modtager tilskud fra ordningen. Tilskuddet er faldet i forhold til Odense har en større stigning i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande (3,5 pct.) end på landsplan (2,7 pct.), men en lavere stigning blandt de 0-16-årige indvandre og efterkommere fra ikke vestlige-lande. Dermed får Odense færre indtægter fra udligningsordningen, svarende til 0,6 mio. kr. Udligning vedr. selskabsskat Ud over indtægter fra selskabsskat under øvrige skatter er der også en udligningsordning, der søger at udligne, at ikke kun kommuner, hvor en virksomheds hovedsæde er beliggende, får selskabsskatteindtægter, men også kommuner med filialer mm. får del i provenuet. Der udlignes 50 pct. af forskellen mellem provenuet af selskabsskat pr. indbygger i kommunen og på landsplan. Odense Kommune modtager tilskud fra ordningen. Indtægter fra selskabsskatter er i Odense steget med 20,0 pct. fra 2019 til På landsplan har stigningen i samme periode været på 20,4 pct. Det medfører, at indtægterne fra udligningsordningen stiger for Odense, da Odense har haft mindre vækst i selskabsskatter end på landsplan. 36 Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside

15 Ses der på de samlede indtægter vedr. selskabsskatter for Odense, er der et tab i forhold til forventningen ved 2019, da Odense vækster mindre end landsplan. Tilskud I nedenstående afsnit beskrives elementerne under tilskud. Statstilskuddet og det betingede statstilskud Det samlede bloktilskud anvendes til finansiering af landsudligningen, udligningen til kommuner med højt strukturelt underskud og øvrige mindre ordninger. Den resterende del af bloktilskuddet udgør statstilskuddet. Statstilskuddet tildeles kommunerne ud fra befolkningsandel. Statstilskuddet er yderligere opdelt, således at 3 mia. kr. er betinget af, at kommunerne efter Finansministerens vurdering har budgetteret i overensstemmelse med de aftalte udgiftsrammer vedrørende serviceudgifterne. Herudover er yderligere 1 mia. kr. gjort betinget af, at kommunerne budgetterer bruttoanlægsudgifter indenfor de aftalte rammer på 19,1 mia. kr. på landsplan. For Odense Kommune udgør det samlede betingede statstilskud 141 mio. kr. Odense Kommune budgetterer med indtægter fra det betingede statstilskud. Der er ikke budgetteret med eventuelle sanktioner. Det ordinære statstilskud udgør 63,2 mio. kr. i Kollektiv skattesanktion Odense Kommune afsatte forbindelse med at udskrivningsprocenten blev hævet en pulje til finansiering af en eventuel kollektiv skattesanktion. Puljen udgør i 1,8 mio. kr. i 2020 og frem. I fald Odense ikke hæver skatten i 2020, kan midlerne vedr prioriteres til andre områder. Tilskud til ældreområdet og ældrepulje I 2002 indførtes særlige tilskud til ældreområdet, der skulle give et generelt løft på området, f.eks. til frit valg af ældrebolig eller personlig og praktisk hjælp. Ældrepuljen gives som et tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen. Kommunerne får tilskuddene på baggrund af særlige fordelingsnøgler på ældreområdet. For Odense giver det en indtægt på omkring 55,4 mio. kr. i 2020, hvilket er udmøntet til udvalgene ved tidligere års budgetter. Tilskud til dagpasningsområdet Der blev med Finansloven i 2012 afsat ca. 500 mio. kr. til at styrke dagtilbudsområdet. For Odense giver det en indtægt på omkring 20,0 mio. kr. i 2020, hvilket er udmøntet til udvalgene ved tidligere års budgetter. Tilskud Værdighedsmilliard Der blev med Finansloven til 2016 afsat en milliard kr. årligt til at sikre en værdig ældrepleje. Fra 2020 overgår midlerne til bloktilskuddet. Beløbet tildeles som et særtilskud til kommunerne fordelt efter andelen af ældre i kommunen. I budgetforslaget er der afsat en ramme på et beløb svarende til værdighedsmilliarden, der vil udmøntes til Ældre- og Handicapudvalget. Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside 37

16 Tilskud Bekæmpelse af ensomhed Der blev med Finansloven til 2019 afsat 100 mio. kr. årligt til at understøtte kommunernes arbejde med at opspore ensomme ældre og bekæmpe ensomhed, tab af livsmod, sorg og selvmord blandt ældre. Beløbet tildeles som et særtilskud til kommunerne fordelt efter andelen af ældre i kommunen. For Odense giver det en indtægt på omkring 3,2 mio. kr. i 2020, og vil indgå i det samlede råderum til politisk prioritering. Øvrige indtægter Udviklingsbidrag til regionerne Regionerne modtager et bidrag, som angår regional udvikling (udviklingsbidrag), dvs. kollektiv trafik, miljø, erhvervsudvikling, uddannelse og kultur. Over halvdelen af budgettet anvendes til kollektiv trafik. I 2020 udgør udviklingsbidraget 112 kr. pr. indbygger. Beskæftigelsestilskud Til finansiering af forsikrede lediges forsørgelse (A-dagpenge) samt til den virksomhedsrettede aktivering af de forsikrede ledige får kommunen et beskæftigelsestilskud. Beskæftigelsestilskuddet tildeles efter ledighedsudviklingen relativt set i forhold til de øvrige fynske kommuner og landet som helhed. Samlet set bliver de enkelte landsdele kompenseret fuldt ud for udgifterne til forsikrede ledige via beskæftigelsestilskuddet. Tildelingsmekanismen af beskæftigelsestilskuddet er dog meget skæv. Den skæve fordeling af beskæftigelsestilskud på Fyn betyder, at Odense Kommune i 2018 havde et tab på forsikrede ledige på over 130 mio. kr., mens de øvrige fynske kommuner havde en gevinst vedr. forsikrede ledige på over 130 mio. kr. Beskæftigelsestilskuddet er faldet som følge af lavere ledighed samt et lavere udgangspunkt for budgetlægningen ud fra regnskab 2018-tal og den skæve tildelingsmodel. Reservationspost vedr. anlægsniveau i overslagsårene I Økonomiaftalen blev der aftalt et anlægsniveau for 2020 på 19,1 mia. kr. Det er højere, end hvad Odense budgetterede med sidste år, hvorfor reservationspuljen på 126 mio. kr. vedr. anlægsniveauet kan frigives i Der er stor usikkerhed om, hvorvidt kommunernes anlægsniveau kan fastholdes på 19,1 mia. kr. i de kommende år set i forhold til andre offentlige investeringer. Der er historisk set en tilkendegivelse om et anlægsniveau på 15,5 mia. kr. på landsplan. Der er derfor budgetteret ud fra et anlægsniveau på 15,5 mia. kr. for 2021 til Forskellen mellem et anlægsniveau på 19,1 mia. kr. og 15,5 mia. kr. lægges i en reservationspost. Den nye reservationspost udgør 126,0 mio. kr. i 2021 og frem, og vil kunne udmøntes til anlæg i 2021, hvis KL s forventninger til anlægsniveauet i 2021 realiseres ved næste års Økonomiaftale. Modregningsordning P-indtægter Odense Kommunes indtægter fra tilskud og udligning er nedjusteret med 8,7 mio. kr. årligt fra Det skyldes, at Folketinget har vedtaget en lov om modregning i kommunernes bloktilskud som følge af indtægter fra p-billetter. Konsekvenserne af loven er nærmere beskrevet i Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside

17 Modregningsordning vedr. salg af Nature Energy De fynske kommuner har i februar 2019 indberettet fri indskudskapital og udlodning i 2018 vedrørende salget af Nature Energy. Forsyningstilsynet har endnu ikke afsluttet sagsbehandlingen af indberetningen, hvorfor modregningen i Odense Kommunes bloktilskud som følge af salgsprovenuet nu forventes at ske i 2020 mod tidligere forventet Tilskud til skattenedsættelse Tilskudsordningen er beskrevet under afsnittet om skatter. I forbindelse med 2019 nedsatte Odense Kommune dækningsafgiften på erhvervsejendomme til 1,9 promille i 2019 og modtager som følge heraf tilskud fra skattenedsættelsespuljen i perioden 2019 til Odense nedsætter igen dækningsafgiften på erhvervsejendomme til 1,3 promille i 2020 og forventer i budgetforslaget at få det fulde tilskud fra skattenedsættelsespuljen i perioden 2020 til Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Med Økonomiaftalen sikres kommunerne som vanligt finansiering under ét til den kommunale service. Ligesom sidste år er det ekstraordinære finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. videreført i Tilskuddet fordeles, således at 1,5 mia. kr. gives ud fra folketal 53,0 mio. kr. for Odense og de resterende 2 mia. kr. fordeles ligeligt ud til kommuner, der har et lavere beskatningsgrundlag end landsgennemsnittet og til kommuner, der har et højere strukturelt underskud end landsgennemsnittet Odenses andel heraf er 136,9 mio. kr. Odense Kommunes samlede finansieringstilskud udgør 189,9 mio. kr. Det ekstraordinære finansieringstilskud er kun aftalt for Odense Kommune har budgetteret med et finansieringstilskud på 45 mio. kr. i 2021 og frem. Dette er et forsigtigt skøn for, hvor meget Odense Kommune får af den del af finansieringstilskuddet, der fordeles efter folketal. Odense modtager 53,0 mio. kr. fra denne del i Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside 39

18 Udgiftsside Odense Kommunes udgifter i 2019 til 2023 er ændret på en række områder siden vedtagelsen af 2019 og rammeudmeldingen til I forhold til rammeudmeldingen til 2020 er der nye skøn for pris- og lønudviklingen, afskaffelse af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet samt et løft af kommunernes økonomi fra årets økonomiaftale imellem regeringen og KL. I er de beskrevne tiltag på udgiftssiden bl.a. finansieret ved finansieringstilskuddet for 2020, opsparede midler fra tidligere år, samt omprioriteringer til velfærd og en effektiviseringsstrategi. De væsentligste ændringer på udgiftssiden beskrives nedenfor, og er inddelt i otte kategorier: 1. Fremtidens velfærd model for demografi 2. Omprioriteringer til velfærd og effektiviseringsstrategi på 0,5 pct. 3. Tiltag 4. Styringsprincipper 5. Årets lov- og cirkulæreprogram 6. Området for forsørgelses- og sikringsydelser 7. Tekniske korrektioner 8. Finansielle bevægelser Herudover afrundes udgiftssiden med en samlet oversigtstabel, som viser de samlede reguleringer på udgiftssiden i budgetforslaget. 1) Fremtidens velfærd model for demografi Velfærden er vigtig i Odense. Vi bliver flere ældre, og vi får flere børn. Den glædelige udvikling betyder dog, at velfærden kommer under alvorligt pres. Det betyder en markant stigning i udgifterne til børnepasning samt omsorg og pleje til de ældre, som det er nødvendigt at forholde sig aktivt til. Det kræver, at Odense skal stå sammen. Der må ikke opstå tvivl om den uskrevne samfundskontrakt, samfundet bygger på. Situationens alvor kalder på en langsigtet plan, som kræver politisk prioritering. Merudgiften som følge af, at der kommer flere børn og ældre, blev i foråret 2019 beregnet af Task Force Velfærd til at være i intervallet mio. kr. for Odense Kommune frem mod I Finansministeriets fremlæggelse af økonomiaftalen for kommunerne mellem regeringen og KL for 2020 indgik et løft til et demografisk merbehov på 1,0 mia. kr. på landsplan. Odense Kommunes andel udgør 35,0 mio. kr. Disse midler afsættes ligeledes i budgetforslaget til at håndtere kommunens demografiske udfordring i de kommende år, og tillægges Odense Kommunes egen omprioritering til velfærd. 40 Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

19 1.000 kr priser I alt over perioden Demografiløft, økonomiaftale, ØKU Omprioritering til velfærd Udvalgsreduktioner, halv effekt i ) Tilpasning af udvalgsreduktion 1) I alt Note: - =udgift/underskud, + =indtægt/overskud 1) Tilpasning til fremtidens velfærd er besluttet jf. Omprioriteringer til velfærd på 140 mio. kr., som blev behandlet i Økonomiudvalget d. 3. april Midlerne til flere børn og ældre omfatter således omprioriteringer til velfærd på 200 mio. kr., som allerede er afsat i en pulje til politiske prioritering af fremtidens velfærdsløsninger, samt de yderligere midler på 35 mio. kr. årligt fra økonomiaftalen. I alt vil der i budgetperioden være afsat 235 mio. kr. årligt til at håndtere merudgiftsbehovet og følgerne af, at der kommer flere børn og voksne. Det betyder, at Odense er nået et godt stykke af vejen. Midlerne skal anvendes i en langsigtet plan til at sikre velfærden frem mod En mere uddybende beskrivelse af den afsatte ramme til flere børn og ældre kan findes i budgetpublikationens tema Fremtidens velfærd model for demografi. 2) Omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Som følge af den demografiske udvikling besluttede Økonomiudvalget i forbindelse med budgetarbejdet for 2020 at igangsætte et arbejde med at finde omprioriteringer for 200 mio. kr. i 2020 og frem til fremtidens velfærdsløsninger. Udvalgene har som en del af deres budgetbidrag udarbejdet konkrete forslag, der ligger som bilag i budgetforslaget. I nedenstående tabel er vist en samlet oversigt over omprioriteringer til velfærd på 200 mio. kr. samt effektiviseringskravet på 0,5 pct. fordelt på udvalg kr priser Økonomiudvalget By- og Kulturudvalget Ældre- og Handicapudvalget Beskæftigelsesog Socialudvalget Børn- og Unge-udvalget I alt Administrationsreduktioner på 60 mio. kr. Øvrige reduktioner på 140 mio. kr Effektiviseringskrav 0,5 pct. på I alt Note: Tabellen viser reduktionerne fra 2022 og frem. Det skyldes, at reduktionerne i de første år ved øvrige reduktioner på 140 mio. kr. har en anden profil ved Økonomiudvalget og Beskæftigelses- og Socialudvalget. Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 41

20 For en mere uddybende beskrivelse af omprioriteringer til velfærd og effektiviseringskravet på 0,5 pct. henvises til budgetpublikationens bilag Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.. 3) Tiltag Driftspulje på 35 mio. kr. årligt Der er i afsat en pulje til varige driftsmidler på 35 mio. kr. årligt. Det giver mulighed for at prioritere udvalgte områder med et varigt løft. Puljen udmøntes som en del af budgetforhandlingerne kr priser Driftspulje, ØKU Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Pulje til anlæg på 200 mio. kr. Der er i afsat en pulje til engangsinvesteringer på 200 mio. kr. fordelt med 50 mio. kr. i hvert af budgetårene Den udmøntes som en del af budgetforhandlingerne og kan alene anvendes til anlæg. De fire gange 50 mio. kr. er finansieret af opsparede midler fra kassebeholdningen, højt niveau for anlægsfinansiering i Økonomiaftalen samt engangsindtægter i form af det ekstra finansieringstilskud fra Økonomiaftalen kr priser Pulje til anlægsmuligheder Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Tillige er der i budgettet indlagt afledte driftsmidler på 5,0 mio. kr. i 2021 og stigende til 10,0 mio. kr. i 2023 og frem. Jævnfør kommunens økonomistyringsprincipper, skal der altid afsættes afledte driftsmidler i forbindelse med beslutning om nye anlægsprojekter kr priser Afledt drift vedr. nye anlægsmuligheder Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud værn ekstra polstring og flytning til drift Som beskrevet i afsnittet Området for forsørgelses- og sikringsydelser har Odense Kommune en stadig større udfordring med finansiering af området for de forsikrede ledige (beskæftigelsestilskuddet). Her har Odense Kommune manglet finansiering i de seneste år, og det forventes også at være tilfældet i de kommende år. Beskæftigelsestilskuddet indgår som element i den kommende udligningsreform, hvorfor der er en vis risiko for et større økonomisk tab for Odense Kommune forbundet med den kommende reform. 42 Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

21 Ligeledes forventes tidligere års merforbrug på området for forsørgelses- og sikringsydelser, samt en høj ledighed i Odense Kommune også at bidrage med et betragteligt merforbrug i årene fremover. Tillige har det vist sig, at det nuværende budgetværn, som Odense Kommune budgetterer med til at dække disse udfordringer, ikke har været tilstrækkeligt i Derfor er der i budgetforslaget afsat yderligere et værn på 60 mio. kr. årligt i 2020 til 2023 i form af engangsmidler til bl.a. at håndtere de strukturelle udfordringer på området for forsørgelses- og sikringsydelser og usikkerheder forbundet med den kommende udligningsreform. Således er der i alt afsat 160 mio. kr. årligt hertil. værnet er afsat som engangspenge på hhv. drift og anlæg for at håndtere både midlertidige og permanente stød på Odense Kommunes kassebeholdning. Dette er gjort for, at Odense Kommune står bedre rustet til at håndtere disse stød og udvise rettidig omhu i håndteringen af dem. Såfremt budgetværnet ikke anvendes i de enkelte år, vil restbeløbet indgå i det samlede politiske råderum kr priser Opskrivning af budgetværn, drift Opskrivning af budgetværn, anlæg Eksisterende budgetværn I alt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud I forbindelse med 2019 blev der afsat et generelt værn på 100,0 mio. kr. til håndtering af Odense Kommunes udfordring med finansiering af området for de forsikrede ledige, en kommende udligningsreform og andre midlertidige og permanente stød på Odense Kommunes kassebeholdning. Under hensyn til de finansielle måltal blev hovedparten af budgetværnet afsat som engangsmidler (anlæg), mens den resterende del var afsat som en pulje på drift. I øges den del af budgetværnet der er afsat på drift og tilsvarende reduceres den del der er afsat på anlæg kr priser værn, drift værn, anlæg I alt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 43

22 Afskaffelse af Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet fra 2020 Regeringen og KL er enige om, at Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet (MEP) ikke videreføres fra Dermed bliver de kommunale udgiftslofter opskrives med en 0,5 mia. kr. årligt, hvilket betyder, at Odense Kommunes indtægter ikke reduceres som følge af MEP. Modernisering- og effektiviseringsprogrammet indgår ikke længere på indtægtssiden og derved forbedres indtægtssiden med ca. 17,6 mio. kr. i en trappe til og med Dette vil modsvares af, at besparelseskravet fra MEP nedskrives. Som følge heraf nulstilles Odense Kommunes besparelse vedr. MEP i 2021 og frem kr priser Nulstilling negativ pulje, ØKU Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Som et led i kommunens effektiviseringsstrategi er det budgetterede effektiviseringskrav på 17,6 mio. kr. i 2020 og frem, som følge af regeringens Moderniserings- og Effektiviseringsprogram 2020, allerede nulstillet og udmøntet for Værdighedsmilliarden fastholdes på ældreområdet I finansloven til 2016 blev der afsat en milliard til at sikre en værdig ældrepleje. Odense har årligt modtaget 32 mio. kr. (i ,2 mio. kr.) fra værdighedsmilliarden, hvilke er tilgået Ældre- og Handicapudvalget direkte fra staten. Værdighedsmilliarden overgår til det samlede bloktilskud fra staten i 2020 og tilfalder således efter principperne i Økonomisk Strategi og vanlig praksis til fornyet politisk prioritering i kommunen. Som en del af forlig 2018 besluttede et flertal af byrådet, at denne praksis særligt skulle overvejes i forhold til værdighedsmilliarden. I rammeudmeldingen til 2020 blev der derfor besluttet, at tilgangen i det første oplæg til Økonomiudvalgets vil være, at værdighedsmilliarden til Odense tildeles Ældreog Handicapudvalgets ramme. Da der ikke længere er statslige bindinger på udmøntningen af midlerne, skal Ældre- og Handicapudvalget beslutte, hvorledes midlerne bedst udmøntes i relation til det demografiske pres. I budgetforslaget udmøntes et beløb svarende til værdighedsmilliarden til Ældre- og Handicapudvalget i 2020 og frem kr priser Værdighedsmilliarden udmøntes til ÆHU Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud 44 Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

23 Fortsættelse af driftstilskud til HCA Airport HCA Airport er som regional lufthavn en vigtig del af infrastrukturen i og omkring Odense Kommune. Bl.a. har charteraktiviteterne i de senere år bidraget til at sikre øget trafik i lufthavnen og udnyttelse af lufthavnens bygninger og arealer. Lufthavnen fungerer på den måde understøttende for udviklingen af erhvervslivet i Odense Kommune. En realisering af målsætningen om rutetrafik i lufthavnen vil gøre det lettere for turister at komme til Fyn, hvilket også vil have positive effekter på oplevelsesindustrien, herunder økonomi og arbejdspladser. HCA Airport er base for UAS Danmark, der fungerer som internationalt drone-testcenter og klynge for den danske droneindustri, hvilket også medvirker til at sikre vækst og nye vidensarbejdspladser. Den positive opmærksomhed og synlighed omkring HCA Airport og aktiviteterne i lufthavnen er dermed en væsentlig parameter for at fastholde vækst i Odense. Med henblik på at understøtte en fortsat positiv udvikling i lufthavnen godkendte byrådet i 2017 bestyrelsens anmodning om en forøgelse af Odense Kommunes tilskud til HCA Airport i perioden , hvorefter der skulle foretages en vurdering af muligheden for en nedtrapning af det forhøjede tilskud. Bestyrelsen for HCA Airport har i september 2019 drøftet lufthavnens strategi og økonomiske udvikling i perioden på baggrund af en forudsætning om øget chartertrafik og gradvis indfasning af rutetrafik. De nærmere økonomiske konsekvenser af strategien, herunder det konkrete behov for understøttelse via tilskud fra ejerkommunerne, skal belyses yderligere i løbet af efteråret På nuværende tidspunkt vurderes det imidlertid ikke realistisk med en nedtrapning af ejerkommunernes tilskud med 2,5 mio. kr., hvoraf Odense Kommunes andel udgør ca. 2,2 mio. kr. På den baggrund er der i budgetforslaget indarbejdet forudsætning om at fortsætte driftstilskud fra Odense Kommune til HCA Airport på 2,2 mio. kr. fra og med Odense Kommunes samlede årlige tilskud til HCA Airport vil dermed udgøre ca. 8,5 mio. kr. fra og med kr Driftstilskud, HCA Airport Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud 4) Styringsprincipper Odense Kommune har en række principper for den overordnede økonomistyring, og konsekvenserne heraf er udfoldet i de følgende afsnit. Overførselspulje fra 2019 til 2020 Grundet forventet merforbrug i 2019 er der ikke behov for, at der afsættes en overførselspulje fra 2019 til 2020 i Økonomiudvalgets forslag. Revurdering af de konjunkturfølsomme anlægsområder I Odense Kommunes økonomiske strategi, har Økonomiudvalget den rammesættende og strategiske rolle i forhold til de konjunkturfølsomme anlægsområder, mens By- og Kulturudvalget har den udførende og overvågende rolle. By- og Kulturudvalget revurderer derfor i deres årlige budgetbidrag indtægts- og udgiftsbudgetterne for jordforsyningsområdet og for salg af ejendomme. By- og Kulturudvalget har initiativpligten til i løbet af året at dele erfaringer fra eksempelvis salgsindtægter mv. Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 45

24 By- og Kulturudvalget har i deres budgetbidrag jf. den økonomiske strategi revurderet budgettet på de konjunkturfølsomme anlægsområder. Revurderingen er sket med afsæt i den aktuelle efterspørgselssituation, og på baggrund af revideret boligudbygnings- og produktionsplan. Revurderingen er overordnet set budgetneutral i budgetperioden, men medfører forskydninger i indtægter og udgifter mellem årene. I er revurdering af budgetterne på de konjunkturfølsomme anlægsområder indarbejdet som følgende: Jordforsyning 1000 kr priser Revideret budget på jordforsyningsområdet til 2020 Eksisterende budget på jordforsyningsområdet fra Forskel vedr. jordforsyning Udlejningsejendomme Revideret budget på udlejningsejendomme til 2020 Eksisterende budget på udlejningsejendomme fra Forskel vedr. udlejningsejendomme Likviditetspåvirkning, året Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Flytning af budget på de konjunkturfølsomme anlægsområder for 2020 Udover revurderingen af budgettet på de konjunkturfølsomme anlægsområder skal budgettet i budgetåret stilles til rådighed for By- og Kulturudvalget. Det sker hvert år i forbindelse med budgetforslaget, hvor budget flyttes fra Økonomiudvalget til By- og Kulturudvalget på de konjunkturfølsomme anlægsområder for det kommende år. 46 Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

25 I er der således indlagt en flytning af budgettet for 2020 som i nedenstående tabel: 1000 kr priser 2020 Økonomiudvalget: Salg af boligjord Salg af erhvervsjord Salg af jorde til ubestemte formål Byggemodning Areal- og bygningserhvervelse 0 Markedsføring generelt Salgsindtægter vedr. P-kælder på havnen Salgsindtægter vedr. beboelsesejendomme Sum eksisterende bevillinger under ØKU Periodisering , der flyttes til BKU By- og Kulturudvalget: Salg af boligjord Salg af erhvervsjord Salg af jorder til ubestemte formål Byggemodning Areal- og bygningserhvervelse Markedsføring generelt Salgsindtægter vedr. P-kælder på havnen Salgsindtægter vedr. beboelsesejendomme Sum af overførsel fra ØKU til BKU Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 47

26 På samme vis laves der en flytning af grundkapitalindskud, som er tilskud til almene boliger og ungdomsboliger fra balanceforskydninger til By- og Kulturudvalget kr priser 2020 Balanceforskydninger, ØKU: Grundkapitalindskud Balanceforskydninger, BKU: Grundkapitalindskud I alt 0 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet Det generelle princip for den kommunale medfinansiering er, at kommunerne skal betale en andel af regionernes udgifter til hver enkelt behandling i sygehusvæsenet og praksissektoren. Idéen er at give kommunerne et incitament til at forebygge sygdom og dermed indlæggelser. Der er ikke kommunal medfinansiering på behandlinger betalt af staten, forsikringsselskaber, patienten selv mv. Ordningen blev indført sammen med kommunalreformen i I år 2018 blev en ny model for kommunal medfinansiering (KMF) fuldt implementeret bl.a. med en aldersdifferentieret medfinansiering for at målrette ordningen mod ældre og småbørn, hvor kommunerne i forvejen har en tæt kontakt. Da en række kommuner oplevede problemer på grund af ændringerne i den nye model for afregning af den kommunale medfinansiering, besluttede regeringen i foråret 2019 at fastfryse den kommunale medfinansiering, så kommunerne dermed opnår budgetsikkerhed for Regeringen tilkendegiver, at denne fastfrysning af den løbende kommunale afregning videreføres i 2020 baseret på de budgetterede udgifter i Den tidligere regering har endvidere igangsat en analyse af udviklingen i ordningen. Regeringen og KL vil i efteråret 2019 drøfte resultaterne af den igangsatte analyse, herunder efterreguleringen. Det forudsatte udgiftsniveau for den kommunale medfinansiering af sundhedsydelser i 2020 for hele landet er 23,0 mia. kr. Odense Kommune følger fortsat KL s skøn for udgifterne til KMF, og Odenses relative andel af udgiftsskønnet på landsplan for budget 2020 udgør 3,52 % af landsplan. Som følge af ændret pris- og lønudvikling sker der en mindre budgetregulering som angivet i tabellen nedenfor kr priser Tidligere indarbejdet i Nyt skøn på medfinansiering, KL Forskel (budgetregulering) Note: - =udgift/underskud, + =indtægt/overskud 48 Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

27 5) Årets Lov- og Cirkulæreprogram Folketinget vedtager løbende lovændringer, som betyder at kommunerne får flere eller færre opgaver. Det såkaldte udvidede totalbalanceprincip (også kaldet DUT) forpligter staten til at tilpasse det statslige bloktilskud til kommunerne til den ændrede opgavemængde. I økonomiaftalen har regeringen og KL forhandlet sig frem til størrelsen af de økonomiske kompensationer, som er blevet oplistet i årets Lov- og Cirkulæreprogram (LCP). Kompensationerne kan være både positive og negative. Når kommunen bliver pålagt ekstra opgaver, modtager vi ekstra midler fra bloktilskuddet (positiv kompensation). Hvis der derimod lempes i opgavekravene, skal kommunen aflevere midler (negativ kompensation). Odense Kommunes princip for udmøntning af LCP-midler og Andre reguleringer De økonomiske kompensationer i Lov- og Cirkulæreprogrammet er opdelt i to kategorier. Den ene kategori er de egentlige LCP-sager, som omhandler ny sektorlovgivning med nye bindende opgaver til kommunerne. Udvalgene er forpligtet til at efterleve disse lovændringer. Den anden kategori er de Andre reguleringer. Disse reguleringer omhandler midler, der tilføres eller fjernes fra kommunen over bloktilskuddet, men som ikke kan henføres til ny og ændret sektorlovgivning. Der er således ikke tale om bundne midler. Det er for eksempel midler givet til kommunerne i forbindelse med finansloven, særtilskud, puljer og lignende. De to kategorier af kompensationer bliver behandlet ud fra to forskellige principper, som beskrevet nedenfor. Udmøntning af LCP-midler gældende princip Til 2017 blev det besluttet, at LCP-sager med DUT-kompensation over 2 mio. kr. i udgangspunktet udmøntes til udvalgene (både positive og negative). De positive kompensationer over 2 mio. kr. bliver således overført til det udvalg, som skal håndtere de nye opgaver. De negative kompensationer over 2 mio. kr. skal ligeledes finansieres af det udvalg, som får lettet opgavekravene. Alle kompensationer under 2 mio. kr. reguleres som udgangspunkt over kassen. Positive kompensationer under 2 mio. kr. bliver herved lagt i kassen, mens de negative kompensationer under 2 mio. kr. finansieres af kassen. Reguleringer for forsørgelses- og sikringsydelser samt kommunal medfinansiering er undtaget fra princippet. De udmøntes som udgangspunkt altid uanset kompensationens størrelse, da Odense Kommune har en særlig budgetmodel på områderne. Udmøntningen er dog altid i sidste ende op til politisk prioritering. Udmøntning af Andre reguleringer Med LCP-sagen 2018 blev der besluttet et nyt princip for udmøntningen af Andre reguleringer. Med det nye princip reguleres disse som udgangspunkt altid over kassen uanset kompensationens størrelse. Det nye princip blev besluttet på baggrund af, at Andre reguleringer adskiller sig fra LCP-midlerne ved ikke at have bundne opgaver tilknyttet. Med det nye princip følges samme praksis for Andre Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 49

28 reguleringer, som anvendes for puljemidler, der overgår til bloktilskuddet, og dermed indgår i det samlede råderum til politisk prioritering. Reguleringer for forsørgelses- og sikringsydelser samt kommunal medfinansiering på sundhedsområdet er undtaget fra princippet, grundet budgetmodellerne på områderne. Fravigelse fra princippet i 2020 Ved økonomiudvalgsmødet d. 3. april 2019 fremlagde Økonomiudvalget en hensigt om, at der i 2020 fraviges fra de vedtagne principper for udmøntning af midlerne i LCP-sagen. I stedet ønskes alle DUT-kompensationer positive såvel som negative udmøntet til de respektive udvalg. Hensigtserklæringen skal ses i sammenhæng med omprioriteringerne til velfærd. Dette betyder, at det samlede DUT-program inkl. andre reguleringer i år udmøntes som en del af. Konkret udmøntes i ,9 mio. kr. til udvalgene stigende til 34,3 mio. kr. i Udmøntningen dækkes af et forhøjet bloktilskud og påvirker derfor ikke kassebeholdningen. Der er dog nogle undtagelser, der beskrives nedenfor, som har kassepåvirkning. Borgmesterforvaltningen har været i dialog med fagforvaltningerne i forhold til at sikre, at udmøntningen sker til de rigtige udvalg. Herudover anbefaler Borgmesterforvaltningen og fagforvaltningerne, at DUT-kompensation fra tidligere år med skæv profil, der ikke tidligere har været udmøntet reguleres over kassen. I alt omhandler det regulering for samlet kr. i Odense i I Lov- og Cirkulæreprogrammets andre reguleringer er der også en række reguleringer, som omhandler centrale betalinger/tilbageførsler over bloktilskuddet til forskellige nationale tiltag. Disse bliver reguleret over kassen, da de ikke entydigt kan henføres til et udvalg. Som følge heraf reduceres kassebeholdningen med 2,4 mio. kr. over perioden Kommunernes bloktilskud nedreguleres som følge af, at kommunerne hævede de kommunale skatter med samlet 69,3 mio. kr. i Kommunerne skulle samlet set have holdt skatten uændret og derfor pålægges de kommuner, der hævede skatten, individuel skattesanktion, og den resterede del af skattesanktionen afregnes som kollektiv skattesanktion til alle landets kommuner. Odenses andel af den kollektive skattesanktion udgør -1,2 mio. kr. i 2019 stigende til -1,8 mio. kr. i Denne reguleres over kassen. Udvalg (1.000 kr.) priser LCP- indtægtsside* Udmøntning - Service Økonomiudvalget By- og Kulturudvalget Ældre- og Handicapudvalget Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

29 Udvalg (1.000 kr.) priser Beskæftigelses- og Socialudvalget Børn- og Ungeudvalget Økonomiudvalget (Særlige driftsområder kommunal medfinansiering på sundhedsområdet) ** Indtægtsside Kassepåvirkning Note: * Fra 2020 og frem er der tale om skøn. ** Udmøntes i overslagsårene via budgetmodellen på området "+"=Opskrivning af udvalgets ramme, "-"=Nedskrivning af udvalgets ramme Samlet set reduceres kassebeholdningen med 6,8 mio. kr. som følge af udmøntningen af årets Lovog Cirkulæreprogram. Oversigt over de enkelte reguleringer findes i bilaget Årets Lov- og Cirkulæreprogram. Reguleringer for forsørgelses- og sikringsydelser er ikke medtaget i følgende oversigt, men bliver i stedet gennemgået i afsnittet Området for forsørgelses- og sikringsydelser 2019, samt bilaget Årets Lov- og Cirkulæreprogram. 6) Området for forsørgelses- og sikringsydelser - og overførselsområdet Området for forsørgelses- og sikringsydelser (Dagpenge, kontanthjælp, førtidspension mv.) er et de mest kritiske områder af Odenses samlede økonomi, fordi Odense har en høj ledighed og mange borgere udenfor arbejdsmarkedet. Det betyder, at der et højt pres på udgifterne på dette område, og det udgør 4,06% af det samlede driftsbudget. Når Odense Kommunes andele til området er større end sin befolkningsandel, betyder det, at Odense er nødsaget til at bruge færre penge på den øvrige kernevelfærd. Området for forsørgelses- og sikringsydelser består af to dele: garantien og øvrige overførsler, som omfatter blandt andet kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension. Beskæftigelsestilskuddet, som er udgifter til forsikrede ledige (dagpenge). De to områder ses i sammenhæng, fordi der kan være stor sammenhæng mellem udviklingen i udgifterne på de to områder, og et stykke hen ad vejen er tale om forbundne kar. I Odense arbejdes der med fleksible budgetmodeller på området for forsørgelses- og sikringsydelser. Det understøtter en fleksibel håndtering af skiftende konjunkturer, som f.eks. udsving i antallet af ledige, ny lovgivning på området samt interne indsatser i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen med det formål at nedbringe antallet af ledige og overførselsudgifter. De fleksible budgetmodeller bidrager til at få tilpasset budgetterne løbende i forhold til ændringer i både eksterne og interne Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 51

30 forhold. Der anvendes derfor en reservationspulje for hvert område under Økonomiudvalget til at håndtere disse tilpasninger. Det endelige resultat for 2018 kan først opgøres nu. Det skyldes, at den endelige regulering af beskæftigelsestilskuddet (indtægter vedr. forsikrede ledige) først kendes året efter budgetåret. For området garanti og øvrige overførsler kendes det endelige resultat ved budgetårets regnskabsaflæggelse. De to områder ses i sammenhæng, og derfor bliver hele området for forsørgelses- og sikringsydelser først opgjort nu. Reservationspuljerne er forskellen mellem KL s skøn for Odense Kommunes udgifter og Beskæftigelses- og Socialforvaltningens regnskabsresultat samt de investeringer og omflytninger, der er lavet for at nedbringe udgifterne på området for forsørgelses- og sikringsydelser. Der laves en reservationspulje for hhv. budgetgarantien og øvrige overførsler og beskæftigelsestilskuddet (forsikrede ledige). Hvis Beskæftigelses- og Socialforvaltningens regnskabsresultat samt investeringer og omflytninger er højere end KL s skøn, betegnes det som et merforbrug, og hvis de er mindre end KL s skøn betegnes det som et mindreforbrug. modellen på området for forsørgelses- og sikringsydelser sikrer, at der sammenhæng mellem udviklingen i udgifterne til området for forsørgelses- og sikringsydelser på landsplan og Odense kommunes indtægtsside. Beskrivelserne af dette udgiftsområde består af tre underafsnit. Det første beskriver det endelig resultat for 2018, det andet giver en midtvejsstatus for 2019, og det sidste afsnit viser den samlede budgettering af området for 2020 og frem. Endelig af afregning af området for forsørgelses- og sikringsydelser 2018 Den endelige opgørelse af området for forsørgelses- og sikringsydelser i 2018 viser et merforbrug på 60,2 mio. kr. Der er afsat en pulje under Økonomiudvalget (værn) på 50 mio. kr., som kan dække størstedelen af merforbruget. De resterende merforbrug på 10,2 mio. kr. reducerer råderummet i Endelige reservationspuljer for 2018 Samlet resultat for området for forsørgelses- og sikringsydelser Endelig resultat for 2018 Mindreforbrug. garantien og øvrige overførsler Merforbrug. Beskæftigelsestilskud Merforbrug i alt værn vedr Samlet kassepåvirkning = opskrivning af kassebeholdning, - = nedskrivning af kassebeholdning I forbindelse med vedtagelsen af 2019 blev der afsat et budgetværn på 50 mio. kr. for endelig afregning af værnet skulle finansiere det forventede merforbrug på området. Med det endelige resultat for 2018 ender området med et merforbrug på 60,2 mio. kr. Dette finansieres delvist af det afsatte budgetværn for Den resterende del af merforbruget på 10,2 mio. kr. tages af kassebeholdningen og dermed reduceres det økonomiske råderum for Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

31 garantien og øvrige overførsler 2018 KL s skøn for Odense var 2.862,9 mio. kr. Beskæftigelses- og Socialudvalgets samlede udgifter til budgetgarantien og øvrige overførsler var 2.745,0 mio. kr. i Herudover har Odense Kommune investeret og omflyttet 44,1 mio. kr. under budgetgarantien og øvrige overførsler i 2018 med henblik på at nedbringe udgifterne til området. Samlet set ender reservationspuljen for budgetgarantien og øvrige overførsler med et mindreforbrug på 73,9 mio. kr. i 2018, jf. tabel nedenfor. Det vil sige, at Odense Kommunes udgifter til budgetgarantien og øvrige overførsler var 73,9 mio. kr. lavere end KL s skøn. Reservationspulje vedr. budgetgarantien og øvrige overførsler 2018 garanti og øvrige overførsler (1.000 kr.) 2018 KL s skøn for budgetgarantien og øvrige overførsler for Odense Midtvejsregulering inkl. lov- og cirkulæreprogram (august 2018) KL s skøn i alt Udgifter Beskæftigelses- og Socialudvalget Regnskab Investeringer og omflytninger Udgifter inkl. investeringer og omflytninger Reservationspulje vedr. garanti og øvrige overførsler flere indtægter/lavere udgifter, - = færre indtægter/flere udgifter Beskæftigelsestilskuddet 2018 (Forsikrede ledige) Odenses samlede beskæftigelsestilskud er opgjort til 343,0 mio. kr. for De samlede udgifter til forsikrede ledige udgjorde 477,1 mio. kr. og herudover var der investeret og omflyttet 17,9 mio. kr. for at reducere udgifterne til forsikrede ledige. Samlet set ender området med et merforbrug på 134,0 mio. kr. i 2018, jf. tabel nedenfor. Det vil sige, at Odense Kommunes udgifter til forsikrede ledige oversteg finansieringen fra staten med 134,0 mio. kr. Merforbruget har været voksende siden I 2017 var merforbruget 120 mio. kr., mens det var 100 mio. kr. i 2016 og 80 mio. kr. i Reservationspulje vedr. beskæftigelsestilskuddet 2018 Indtægter Beskæftigelsestilskuddet (forsikrede ledige) 2018 Grundtilskud inkl. merudgiftsbehov (August 2017) Midtvejsregulering inkl. forsikringsordning (August 2018) Efterregulering (August 2019) Indtægter i alt Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 53

32 Beskæftigelsestilskuddet (forsikrede ledige) 2018 Udgifter Beskæftigelses- og Socialudvalget Regnskab Investeringer og omflytninger Udgifter inkl. investeringer og omflytninger Reservationspulje vedr. Beskæftigelsestilskuddet flere indtægter/lavere udgifter, - = færre indtægter/flere udgifter. Midtvejsstatus af området for forsørgelses- og sikringsydelser 2019 På nuværende tidspunkt forventes et merforbrug på 56,9 mio. kr. for området for forsørgelses- og sikringsydelser I 2019 blev der afsat en pulje på 100 mio. kr. (værn), der blandt andet kan bruges til at dække det forventede merforbrug på området. Regeringen og KL besluttede, at der ikke skal ske en midtvejsregulering på området i Hvis der var kommet en midtvejsregulering, ville Odenses andel af midtvejsregulering have været ca. 50 mio. kr. Ny og ændret lovgivning øger udgifterne på området med 1,2 mio. kr. Dermed opskrives reservationspuljen med 1,2 mio. kr. Opsamling på forsørgelses- og sikringsydelser 2019 Samlet forventes de to reservationspuljer for forsørgelses- og sikringsydelser i 2019 på nuværende tidspunkt at ende med et merforbrug på 56,8 mio. kr. På nuværende tidspunkt kendes den endelige efterregulering af beskæftigelsestilskuddet og det endelige regnskabsresultat for områderne ikke. Derfor kan det samlede merforbrug godt stige yderligere. Foreløbig skøn for 2019 Samlet resultat for området for forsørgelses- og sikringsydelser Foreløbig skøn for 2019 Reservationspulje vedr. garantien og øvrige overførsler Reservationspulje vedr. Beskæftigelsestilskud Reservationspuljer i alt = opskrivning af kassebeholdning, - = nedskrivning af kassebeholdning Byrådet afsatte i 2019 et budgetværn på 100 mio. kr. til bl.a. at håndtere usikkerheden omkring en kommende udligningsreform og mulige midtvejsreguleringer. Dette var for at udvise rettidig omhu i håndtering af den store usikkerhed omkring de økonomiske udfordringer for Odense Kommune. Dette budgetværn kan bruges til at håndtere en situation, hvor reservationspuljerne samlet er negative, når de bliver endeligt opgjort i august Et eventuelt mindreforbrug af budgetværnet for 2019 kan på det tidspunkt anvendes til fælles politiske prioriteringer. Det anbefales at budgetværnet for 2019 fastholdes på 100 mio. kr., da der er stor usikkerhed omkring hvordan Odense udgifter og indtægter vedr. forsikrede ledige vil udvikle sig i Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

33 Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er kommet med et revideret budgetskøn for området forsørgelses- og sikringsydelser for 2019, hvilket uddybes nedenfor. garanti og øvrige overførsler 2019 Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har foretaget et nyt lidt lavere skøn for udgifterne til budgetgarantien og øvrige overførsler, og derfor reduceres budgettet med 2,0 mio. kr. i Der er flere modsatrettede bevægelser i det opdaterede skøn. I den positive retning trækker især lavere udgifter til kontanthjælp (2,9 mio. kr.) og integrationsprogrammet (3,5 mio. kr.), og beskæftigelsesindsatser (8,5 mio. kr.), samt flere øvrige mindre nedjusteringer. I negativ retning trækker især højere udgifter til integrationsydelse (3,1 mio. kr.) sygedagpenge (6,5 mio. kr.), fleksjob (3,8 mio. kr.), jobafklaringsforløb (2,1 mio. kr.) og ledighedsydelse (2,0 mio. kr.). Udviklingen i udgifterne skal ses i sammenhæng med udviklingen på landsplan, hvor der forventes lavere udgifter end oprindelig forudsat i Økonomiaftalen for Der er investeret og omflytninger 46,6 mio. kr. for at nedbringe udgifterne på budgetgarantien og øvrige overførsler. Samlet set forventes reservationspuljen vedrørende garantien og øvrige overførsler at ende på 63,5 mio. kr. jf. tabel nedenfor Reservationspulje vedr. budgetgarantien og øvrige overførsler 2019 garanti og øvrige overførsler (1.000 kr.) 2019 KL s skøn for budgetgarantien og øvrige overførsler for Odense Realiseret gevinst fra investeringsprojekter, Midtvejsregulering inkl. lov- og cirkulæreprogram Korrigeret KL s skøn i alt Udgifter Beskæftigelses- og Socialudvalget Korrigeret Økonomiskstatus Lov- og cirkulæreprogram 0 Forventet regnskab (nyt korrigeret budget) Investeringer og omflytninger Udgifter inkl. investeringer og omflytninger Reservationspulje vedr. garanti og øvrige overførsler = mindreforbrug, -=merforbrug Beskæftigelsestilskuddet 2019 Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har foretaget et nyt højere budgetskøn for udgifterne til forsikrede ledige, derfor øges udgifterne med 23,2 mio. kr. i Det skyldes højere udgifter til dag- Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 55

34 penge til dagpengemodtagere. Beskæftigelses- og Socialforvaltningens opdaterede skøn for udgifterne forværres og dermed forværres reservationspuljen vedr. beskæftigelsestilskuddet i Udviklingen i udgifterne skal dog ses i sammenhæng med udviklingen på resten af Fyn. Der er kommet en negativ midtvejsregulering vedr. beskæftigelsestilskuddet på 12,0 mio. kr. som følge af forventninger om lavere udgifter til forsikrede ledige på landsplan. Der er investeret og omflyttet 21,7 mio. kr. fra beskæftigelsestilskuddet til at nedbringe udgifterne på området. Samlet set forventes at reservationspuljen vedrørende beskæftigelsestilskuddet at ende på -120,4 mio. kr. inden en efterregulering af beskæftigelsestilskuddet. Reservationspulje vedr. beskæftigelsestilskuddet 2019 Indtægter Beskæftigelsestilskuddet (forsikrede ledige) 2019 Grundtilskud + merudgiftsbehov Realiseret gevinst fra investeringsprojekter, Midtvejsregulering + forsikringsordning Efterregulering (2020)? Indtægter i alt Udgifter Beskæftigelses- og Socialudvalget Korrigeret Økonomiskstatus Forventet regnskab (nyt korrigeret budget) Investeringer og omflytninger i alt Udgifter inkl. investeringer og omflytninger Reservationspulje vedr. Beskæftigelsestilskuddet = mindreforbrug, -=merforbrug Størrelsen af efterreguleringen kan variere meget, og det forventes, at merforbruget vedrørende forsikrede ledige fortsat vil vokse, grundet den skæve model for tildeling af indtægter vedrørende forsikrede ledige. tet for området for forsørgelses- og sikringsydelser i 2020 og frem garanti og øvrige overførsler i 2020 og frem Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har vurderet et samlet udgiftsskøn på budgetgaranti og øvrige overførsler i 2020 på 3.008,1 mio. kr., hvilket svarer til 4,08 pct. af de skønnede udgifter på landsplan. Dette holdes op imod beregninger ud fra KL s udgiftsskøn for området på 2.997,5 mio. kr. i 2020, når KL s skøn bliver korrigeret for investeringsprojekterne. Forskellen mellem Beskæftigelses- og Socialforvaltningens skøn og KL s skøn finansieres af en negativ reservationspulje vedr. 56 Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

35 budgetgaranti og øvrige overførsler under Økonomiudvalget på 10,6 mio. kr. i 2020, jf. budgetmodellen på området. Beskæftigelses- og Socialforvaltningens skøn betyder, at udgifterne til budgetgaranti og øvrige overførsler nedreguleres med 46,0 mio. kr. i 2020 i forhold til skønnet for 2020 i Odense Kommunes skøn for udgifterne til budgetgaranti og øvrige overførsler følger KL s skøn i overslagsårene , dog korrigeret for investeringsprojekterne (som ikke indgår i KL s skøn endnu). Beskæftigelses- og Socialudvalgets budget til budgetgaranti og øvrige overførsler i overslagsårene nedreguleres således samlet med 21,7 mio. kr. i 2021 og reguleres op med 16,3 mio. kr. i 2022 og 57,6 mio. kr. i Beskæftigelsestilskuddet i 2020 og frem Staten har udmeldt beskæftigelsestilskud 2020, og Odenses tilskud udgør 326,3 mio. kr. i 2020, bl.a. på baggrund af ledighedstal fra 2018 og konjunkturforventninger. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har skønnet udgifter til 475,8 mio. kr. i Det betyder, at budgettet opjusteres med 119,8 mio. kr. i 2020 i forhold til skønnet for 2020 i Ændringen skyldes primært, at skønnet for 2020 i 2019 fulgte KL s skøn, som er væsentligt lavere end Beskæftigelses- og Socialforvaltningens skøn. Forskellen på de forventede indtægter fra staten (korrigeret for investeringsprojekterne) og Odense Kommunes udgifter finansieres af en negativ reservationspulje vedrørende beskæftigelsestilskuddet på 152,2 mio. kr. under Økonomiudvalget, jf. budgetmodellen på området. Skønnene for udgifterne i overslagsårene følger KL s skøn for Odense Kommune. På landsplan er KL s skøn nedjusteret mærkbart, bl.a. som følge af konjunktursituationen. Det indebærer, at skønnene for Odense Kommune også nedjusteres. Beskæftigelses- og Socialudvalgets budget nedjusteres med 36,4 mio. kr. i 2021 og 26,8 mio. kr. i 2022 og frem. Opsamling på området for forsørgelses- og sikringsydelser 2020 De to reservationspuljer for 2020 skønnes til samlet -162,8 mio. kr kr. garanti og øvrige overførsler Beskæftigelsestilskud Samlet KL s skøn korrigeret for investeringer og omflytninger, samt nettogevinster Beskæftigelses- og Socialforvaltningens skøn Reservationspulje Note: -=merudgift, +=mindreudgift Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 57

36 regulering på området for forsørgelses- og sikringsydelser 2019 og frem De samlede tilpasninger af budgettet til budgetgaranti og øvrige overførsler og beskæftigelsestilskuddet fremgår af tabellen nedenfor. ændringer i forbindelse med forslag kr garanti og øvrige overførsler regulering, BSU Nulstilling af reservationspuljen reservationspulje 2018, ØKU regulering reservationspulje 2019, ØKU LCP, reservationspulje 2019, ØKU Reservationspulje 2020, ØKU Midtvejsregulering og LCP, indtægtsside Beskæftigelsestilskuddet regulering, BSU Efterregulering, reservationspulje 2018, ØKU Nulstilling af reservationspulje 2018, ØKU Midtvejsregulering reservationspulje 2019, ØKU regulering reservationspulje 2019, ØKU Reservationspulje 2020, ØKU Efterregulering, indtægtsside Midtvejsregulering, indtægtsside værn Nulstilling af reservationspuljen for budgetværn I alt Note: -=merudgift, +=mindreudgift 58 Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

37 7) Tekniske korrektioner Korrektion til rammeudmeldingen som følge af budgetbidrag (Flytning ml. drift og anlæg) Udvalgenes budgetbidrag vedr. omprioriteringer til velfærd skulle jf. rammeudmeldingen finde samlet 200 mio. kr. på Service. Dele af omprioriteringerne findes imidlertid på styringsområdet Anlæg. Derfor flyttes samlet 5,7 mio. kr. i 2020 stigende til 8,4 mio. kr. i 2021 og frem fra Anlæg til Service under dels Økonomiudvalget og dels By- og Kulturudvalget. Se bilaget Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. for en nærmere beskrivelse af de enkelte omprioriteringer. De samlede flytninger mellem drift og anlæg fremgår af nedenstående tabel. Regulering mellem drift og anlæg Service kr priser A4.1 Udbuds- og entrepriseretlige opgaver, ØKU A8 Hjemtagning af udbuds- og entrepriseretlige rådgivningsopgaver, BKU Ø4.3 Byudviklingspulje, ØKU Ø13.8 Reduktion af anlægstilskud til Odense Zoo, BKU Drift i alt Anlæg A8 Hjemtagning af udbuds- og entrepriseretlige rådgivningsopgaver, anlægskontrakter 2%, BKU Ø4.3 Byudviklingspulje, ØKU Ø13.8 Reduktion af anlægstilskud til Odense Zoo, BKU Anlæg i alt I alt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud flytninger under By- og Kulturudvalget Under By- og Kulturudvalget flyttes en række udgiftsposter fra et styringsområde til et andet, jf. tabel nedenfor kr priser Kommuneplaner, drift Kommuneplaner, anlæg Kommunale udlejningsejendomme, anlæg Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 59

38 1.000 kr priser Kommunale udlejningsejendomme, drift Bygningsdrift, Særlig driftsområde Bygningsdrift, Service I alt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Letbanens linje 1 periodisering og flytning af eksisterende bevillinger Ultimo februar 2019 blev det offentliggjort, at letbanens tidsplan er udskudt, så letbanen nu forventes at åbne i 3. kvartal 2021 mod tidligere ultimo På den baggrund flyttes 28,6 mio. kr. fra de eksisterende bevillinger til letbanens linje 1 til busbudgettet under By- og Kulturudvalget med henblik på opretholdelse af serviceniveauet for bustrafikken til letbanens åbning forventet ca. 1. september Derudover er der i budgetforslaget indarbejdet periodisering mellem årene på baggrund af den seneste vurdering fra Odense Letbane P/S. Tilpasningen af bevillingerne er vist i tabellen nedenfor kr priser Drift (service): Busdrift, By- og Kulturudvalget Balanceforskydninger: Odense Letbane linje 1, årligt tilskud Periodisering mellem år I alt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Letbanens linje 2 periodisering I forbindelse med forlig af 17/ vedrørende 2016 er der aftalt en opsparingstrappe vedrørende letbanens linje 2. Opsparingen starter med 5 mio. kr. i 2016 og med ekstra 5 mio. kr. for hvert år derefter. I forbindelse med regnskab 2018 er opsparing fra tidligere år overført til Der er pt. ikke forventninger om, at der sker anvendelse af midler vedrørende letbanens linje 2 i 2019, hvorfor bevillingen på 34,5 mio. kr. i 2019 overføres til kr priser Letbanens linje 2, Økonomiudvalget Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud 60 Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

39 Flytning af budget vedrørende modregningsordning for p-afgifter I 2019 trådte nye regler for modregning af p-indtægter i kraft. De betyder, at 70 pct. af bruttoindtægterne fra P-billetter og P-udgifter i kommunerne skal tilbagebetales til staten. Derfor blev der i 2019 afsat 1,3 mio. kr. fra 2020 og frem på kommunens indtægtsside for at neutralisere indvirkningen af modregningsordningen. belastningen vil dog være i By- og Kulturudvalget og derfor flyttes budgettet på 1,3 mio. kr. fra indtægtssiden til By- og Kulturudvalget kr priser Drift (service): Modregning af P-indtægter, By- og Kulturudvalget Indtægtsside (Tilskud og udligning): Modregning af P-indtægter Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Flytning af Sundhedssekretariatet Som et led i de administrative reduktioner følge af omprioriteringen til velfærd skal opgaverne på sundhedsområdet fremover løses i normalorganisationen. Det resterende budget til Sundhedssekretariatet samt midler til understøttelse af chefgruppen for sundhed flyttes fra Borgmesterforvaltningen og integreres fra 2020 i Ældre- og Handicapforvaltningen. Personalet er allerede overflyttet til Ældre- og Handicapforvaltningen pr. 1. oktober 2019, jf. Byrådssag d. 25. september De tværgående opgaver inden for sundhedsområdet varetages fortsat under Økonomiudvalget under rådgivning fra Sundhedsudvalget. Sundhedspuljer og den kommunale medfinansiering af det regionale sundhedsområde (KMF) vil stadig være under Økonomiudvalget kr priser Flytning af Sundhedssekretariat fra ØKU Flytning af Sundhedssekretariat til ÆHU I alt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 61

40 Flytning af HR-området Som et led i de administrative reduktioner vedr. omprioriteringen til velfærd indgår en reduktion på den strategisk forvaltningsrettede HR. Tiltaget skal sikre en reduktion på 4,9 mio. kr. Det betyder en tilpasning og standardisering af HR-området, herunder flyttes budget og medarbejdere imellem forvaltninger, så de er tilpasset den fremtidige organisering kr priser Tilpasning af HR-området fra ØKU Tilpasning af HR-området til BUU I alt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Rettelse til effektiviseringskravet Vores Bygninger samt kapacitetsplanlægning børneinstitution Næsby I byrådssagen etablering af SFO2 og ungdomscenter på Tingløkkeskolen fra 11. oktober 2017 skal budgettet tilrettes fra 2023 og frem til effektiviseringskravet på Vores Bygninger i By- og Kulturudvalget. I byrådssagen Kapacitetsplanlægning børneinstitution Næsby fra 27. september 2017 skal budgettet tilrettes i 2023 til effektiviseringskravet på Vores Bygninger i By- og Kulturudvalget. Derudover skal budgettet tilrettes i 2023 vedr. Sparede driftsudgifter til finansiering af fraflytningssyn i Børn- og Ungeudvalget kr priser Til effektiviseringskravet Vores Bygninger, BKU Til effektiviseringskravet Vores Bygninger, BKU Til finansiering af fraflytningssyn. BUU I alt Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Nulstilling af rekrutteringspulje i 2019 På baggrund af overenskomstforhandlingerne i 2018 blev der afsat en rekrutteringspulje på 0,30 pct. af den samlede kommunale lønsum. Rekrutteringspuljen blev primært afsat til ældre- og sundhedsområdet som fik en særlig overenskomst stigning. Puljen blev udmøntet til udvalgene ved budget Restpuljen blev placeret under Økonomiudvalget og nulstilles i Der vil i løbet af 2020 blive taget stilling til restpuljen fra 2020 og frem, som er placeret under Økonomiudvalget kr priser Rekrutteringspulje Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud 62 Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

41 Anlægsperiodiseringer Der kan i regi af den faseopdelte budgetlægning (KL s koordinering af kommunernes indmeldinger vedrørende 2020) opstå et behov for, at kommunerne foretager ændringer i deres anlægsportefølje, således at anlægsniveauet på landsplan overholdes. Dette skyldes målsætningen om, at kommunerne samlet set under ét overholder anlægsniveauet på landsplan ved budgetvedtagelsen, som er fastlagt i Økonomiaftalen og i budgetloven. I forbindelse med 2. behandlingen af budgettet, kan der derfor blive indarbejdet anlægsperiodiseringer, da det er her, den faseopdelte budgetlægning kommer i spil. 8) Finansielle bevægelser Renter Nettorenter omfatter renteudgifter af skattefinansieret gæld og renter af gæld vedrørende ældreboliger. Endvidere indgår renteindtægter mv. af Odense Kommunes overskudslikviditet. Indtægter fra garantiprovision indgår jf. budget- og regnskabssystem for kommuner under kurstab og kursgevinster mv. I tabellen nedenfor er Odense Kommunes nettorenter vist på hovedposter. Nettorenter, kr Renteindtægter mv Renter skattefinansieret gæld Renter vedrørende ældreboliger Kurstab- og kursgevinster m.v Nettorenter i alt Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Ved budgetlægningen af Odense Kommunes nettorenter er der taget udgangspunkt i det aktuelle renteniveau og prognoser for den fremtidige renteudvikling. Renteniveauet er fortsat meget lavt. I forhold til forudsætninger i det korrigerede budget for 2019 er der i budgetforslaget for 2020 lavet en mindre opjustering med ca. 5,7 mio. kr over perioden Beløbet vedrører primært opjustering af afkast af Odense Kommunens overskudslikviditet, der er opjusteret med godt og vel 27 mio. kr. i 2019 på baggrund af udviklingen i 1. halvår og nedjusteret med knap 25 mio. kr. i 2020 og overslagsår Ændring ved B2020, kr Renteindtægter mv Kurstab- og kursgevinster mv Justering på Renter Netto Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 63

42 Odense Kommunes kassebeholdning er ved indgangen til 2019 større end forventet sidste år ved udarbejdelsen af 2019, hvilket isoleret set giver højere afkast. Samtidig er der på baggrund af aktuelle prognoser fra kommunens kapitalforvaltere foretaget en generel nedjustering af afkastniveauet som følge af de fortsat lave obligationsrenter. Dette medfører den regulering, der er vist i tabellen ovenfor. Der er i 2020 forudsat et afkast på 1 pct. jævnt stigende hen over overslagsårene til 1,75 pct. i For den skattefinansierede gæld er der indarbejdet forventning om en stigning i den variable 3-mdr. rente med i alt 0,75 procentpoint hen over overslagsårene. Nedenstående diagram viser den forventede udvikling i renteudgiften på Odense Kommunes skattefinansierede gæld sammenlignet med den variable 3-mdr. rente 4,00% 3,00% 2,00% 1,00% 0,00% Renter skattefinansieret gæld -1,00% DKK3M Ca. 2/3 af Odense Kommunes skattefinansierede låneportefølje er pt. med fast rente. Som følge heraf er Odense Kommune kun delvis eksponeret mod effekten af en rentestigning, hvilket er illustreret i ovenstående diagram. Gæld, lån og afdrag For 2020 og overslagsårene er der pt. ikke indarbejdet forventning om nye skattefinansierede lån. Der er ved udarbejdelsen af 2020 lavet en justering af budgetforudsætninger for den skattefinansierede gæld mht. afdragsprofil i forhold til det korrigerede budget for 2019, hvilket skyldes, at sammenlægning af et antal lån i foråret 2019 har medført en lidt ændret afdragsprofil for det nye lån, selvom lånet har en gennemsnitlig restløbetid svarende til de tidligere lån. Effekten heraf er isoleret set en reduktion i afdrag på lån på 24 mio. kr. over årene I forbindelse med den låneomlægning, der var en del af budgetforliget i 2019, var der forudsat optagelse af et nyt lån på 14,5 mio. kr. i 2020 med henblik på at nedjustere gældsafviklingen lidt. Da den gennemførte låneomlægningen har haft samme effekt, er dette nye lån på 14,5 mio. kr. i 2020 ikke længere en forudsætning i budgetforslaget for Dette betyder inkl. effekten af sammenlægningen af lån en nettoeffekt på kassen med ca. 10 mio. kr. i perioden. I foråret 2019 godkendte byrådet udnyttelse af lånemulighed på 43 mio. kr. i 2019 på baggrund af uudnyttet låneramme i 2018 med henblik på at holde lånemuligheden åben lidt endnu. I budgetforslaget er der forudsat indfrielse af lånet inden udgangen af 2019 i overensstemmelse med beskrivelsen i byrådssagen fra 27/ Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

43 Derudover er der indarbejdet forudsætning om, at afvikling af lån på 8,9 mio. kr. fra Arbejdsmarkeds Feriefond (AFF) udskydes fra 2019 til 2020, idet der stadig arbejdes på afklaring af en fremtidig model for AFFs låneportefølje. AFF har på den baggrund sat afvikling af udestående lån i bero foreløbigt indtil primo Lånepuljer I aftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2020 er der i lighed med tidligere afsat forskellige lånepuljer. Lånepuljerne er traditionelt målrettet kommuner i en særlig vanskelig likviditetsmæssig situation, og Odense Kommune kommer derfor erfaringsmæssigt ikke i betragtning eller kun med relativt små lånedispensationer. Odense Kommune har imidlertid vedrørende 2020 indsendt ansøgning til Social- og Indenrigsministeriet om lånedispensation på 75 mio. kr. fra lånepuljen på 400 mio. kr. målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer på de borgernære områder samt ansøgning om lånedispensation på 25 mio. kr. fra lånepuljen på 200 mio. kr. på det ordinære anlægsområde. Social- og Indenrigsministeriet bestræber sig på at besvare kommunernes låneansøgninger senest den 7. oktober En evt. lånedispensation er betinget af, at kommunale anlægsudgifter afholdes som planlagt i 2020 og beskrevet i ansøgningen. Såfremt betingelserne er opfyldt, vil Odense Kommune ved aflæggelsen af Regnskab 2020 have mulighed for at kunne medregne en evt. lånedispensation til sin låneramme. Derved skabes plads på lånerammen til frigivelse af evt. deponerede midler vedr. indgåelse af eksterne lejemål, kommunale garantier o.l. ændringer vedrørende lån og afdrag ved 2020 i forhold til forudsætningerne i det korrigerede budget 2019 er vist i nedenstående tabel: Ændring ved B2020, kr Indfrielse af lån / ændret låneoptag Nedjustering af afdrag på lån Udskudt indfrielse af lån AFF Lån og afdrag netto Note: + = gæld eller lån / - = afdrag Samlet gæld Kommunens samlede gæld, lån og afdrag er vist i nedenstående tabel. I årene forventes gælden netto nedbragt med ca. 442 mio. kr. Den samlede gæld forventes at udgøre ca. 1,1 mia. kr. ved udgangen af 2023, hvoraf den skattefinansierede gæld udgør ca. 0,6 mia. kr. Samlet gæld, mio. kr Bruttogæld primo året 1.680, , , , ,1 Optagne lån 43,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afdrag på lån -152,8-119,0-110,0-109,9-109,9 Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 65

44 Samlet gæld, mio. kr Øvrige reguleringer 2,3 2,0 1,8 1,5 1,3 Bruttogæld ultimo året 1.572, , , , ,5 -heraf skattefinansieret gæld 939,5 857,4 784,2 711,2 638,2 Gældsudvikling -107,6-117,0-108,3-108,4-108,6 -heraf vedrørende skattefinansieret gæld -72,9-82,1-73,1-73,0-73,0 Note: + = gæld eller lån / - = afdrag Balanceforskydninger Balanceforskydninger omfatter nettobevægelser på kortfristede tilgodehavender/-gæld samt langfristede tilgodehavender. I nedenstående tabel er vist specifikation af de indtægter og udgifter, der indgår i budgettet på balanceforskydninger. Balanceforskydninger, kr Grundkapitalindskud i LBF - (BKU) Grundkapitalindskud i LBF - (ØKU) Odense Letbane linje 1, 15 % indskud Odense Letbane linje 1, årligt tilskud Borgeres lån til betaling af ejendomsskat Deponering vedr. lånegaranti HCA Airport Pensionsforpligtelse VandCenter Syd Frigivelse deponering salg Odense Energi Nature Energy salg/frigivelse deponering Deponering salg vejbelysningsanlæg Boldklubben Marienlyst/Marienlystcenteret Øvrige mindre poster Balanceforskydninger i alt Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud tet til Odense Kommunes indskud af grundkapital i Landsbyggefonden i forbindelse med opførelse af almene boliger er uændret i forhold til forudsætningerne i det korrigerede budget for Ved 2020 flyttes budgettet i 2020 efter sædvanlig praksis til By- og Kulturudvalget fra Økonomiudvalget. Ved 2020 er der foretaget en flytning af 28,4 mio. kr. af de eksisterende bevillinger til letbanens linje 1 til By- og Kulturudvalgets ramme med henblik på opretholdelse af serviceniveauet i bustrafikken frem til letbanens forventede driftsstart i 3. kvartal Der henvises til beskrivelsen under Tekniske Korrektioner i foranstående afsnit i budgetpublikationen. 66 Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

45 Derudover er der alene foretaget periodisering af bevillingerne mellem årene på baggrund af en aktuel vurdering fra Odense Letbane P/S. posten på 9,3 mio. kr. i 2020 vedrører Odense Kommunes egenfinansiering på 15 pct. af kommunens andel af de frie reserver, der ikke er allokeret til Odense Letbane P/S, men fortsat er indeholdt i det letbanens samlede anlægsbudget. Evt. anvendelse af de frie reserver forudsætter forudgående godkendelse af bidragsyderne, herunder Odense Kommune. Odense Kommunes likviditetstab ved borgeres lån til betaling af ejendomsskat er i forhold til det korrigerede budget for 2019 opjusteret med 51,9 mio. kr. fordelt med 16,9 mio. kr. i 2019 og 35 mio. kr. i 2020 og nedjusteret 51,9 mio. kr. i Denne regulering er foretaget med baggrund i konsekvenserne af den midlertidige indefrysningsordning vedtaget af Folketinget i april Der er fortsat ikke fuld klarhed over de økonomiske konsekvenser for kommunerne ved overgangen til statslig opkrævning fra 2021, herunder afregning af kommunens lån vedrørende den eksisterende ordning og den nye midlertidige indefrysningsordning. På den baggrund er budgettet fastholdt uændret i 2022 og Der er tidligere år indarbejdet en forudsætning om deponering med 7 mio. kr. årligt vedrørende HCA Airport s lånoptagelse til finansiering af selskabets anlægsinvesteringer. Såfremt Odense Kommune ikke har ledig låneramme, vil Odense Kommune skulle foretage deponering. I praksis vil deponering kun blive aktuelt, såfremt HCA Airport S.m.b.a. konkret optager nye lån, og såfremt Odense Kommune ikke har ledig låneramme i det pågældende år. Uforbrugte bevillinger tilbageføres årligt til kassen i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. VandCenter Syd indbetaler i perioden 2013 til 2019 samlet ca. 143 mio. kr. til Odense Kommune i forbindelse med selskabets afregning af den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse. Indbetalingen fra VandCenter Syd deponeres og der frigives årligt et beløb på ca. 6 mio. kr. til kassen, der modsvarer kommunens udgifter ved udbetaling af pension til tjenestemænd ansat i VandCenter Syd. Frigivelse til kassebeholdningen af deponerede midler fra salget af Odense Energi udgør ca. 0,6 mio. kr. i 2020, hvorefter der ikke resterer yderligere deponerede beløb fra salget af Odense Energi. Der er ultimo 2018 foretaget aconto udbetaling af salgsprovenu fra salget af Nature Energy. I regnskab 2018 er deponeret ca. 71,2 mio. kr., der frigives til kassen over en 10-årig periode fra og med Under balanceforskydninger har i det korrigerede budget for 2019 indgået en budgetpost på 15 mio. kr. vedrørende statens andel af salgsprovenuet. Denne flyttes ved 2020 fra balanceforskydninger til indtægtssiden i overensstemmelse med beskrivelsen i - og Regnskabssystem for kommuner. Odense Kommune har ultimo 2006 indgået aftale om overdragelse af kommunens vejbelysningsanlæg til Odense Energi (nu Energi Fyn). I henhold til aftalen foretages løbende overdragelse af nye vejbelysningsanlæg. Salgssummen deponeres i henhold til bestemmelserne i Social- og Indenrigsministeriets Lånebekendtgørelse. Ultimo 2018 udgjorde deponering ca. 148 mio. kr., der henstår til imødegåelse af kommunens tilbagekøbsforpligtelse ved aftalens udløb ultimo Byrådet har i juni 2019 godkendt rentefrie lån til Boldklubben Marienlyst og Marienlystcenteret på samlet ca. 3,9 mio. kr. Lånene afdrages over 30 år med årlige afdrag på samlet kr. I forhold til forudsætningerne i det korrigerede budget for 2019 er der i budgetforslaget lavet følgende justering på balanceforskydninger: Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 67

46 Ændring ved B2020, kr Flytning af budgetpost til indtægtssiden Afregning med staten Ændring lån til betaling ejendomsskat Nulstilling af budgetposter vedr. udlån til Højby Forsamlingshus Balanceforskydninger Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Byrådet har i december 2018 godkendt lån til Højby Forsamlingshus på kr. Formanden for Højby Forsamlingshus har efterfølgende meddelt Odense Kommune, at man ikke længere har behov for lånet. Bevillingen er derfor tilbageført til kassen i budgetforslaget. Samlet oversigt over udgiftstiltag i budgettet Nedenfor en oversigt over udgiftstiltag i budgettet kr priser 1) Fremtidens velfærd model for demografi Pulje til den demografiske udvikling, ØKU Område 2019 (2019- priser) I alt i perioden D ) Tiltag Driftspulje, ØKU D Pulje til anlægsmuligheder, ØKU A Afledt drift vedr. nye anlægsmuligheder, ØKU D Afskaffelse af moderniserings- og effektiviseringsprogram fra 2020, ØKU D Værdighedsmilliarden udmøntes til ÆHU D Driftstilskud, HCA Airport, ØKU D Opskrivning af budgetværn, ØKU D værn, drift, ØKU D værn, anlæg, ØKU A Opskrivning af budgetværn, anlæg, ØKU A Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

47 1.000 kr priser Område 2019 (2019- priser) I alt i perioden 4) Styringsprincipper Periodisering af de konjunkturfølsomme anlægsområder, ØKU Periodisering af de konjunkturfølsomme anlægsområder, BKU Flytning af de konjunkturfølsomme anlægsområder, ØKU Flytning af de konjunkturfølsomme anlægsområder, BKU A A A A Grundkapital ØKU B Grundkapital BKU B regulering Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet, ØKU D ) Årets lov- og cirkulæreprogram Udmøntning af LCP D ) Området for forsørgelsesog sikringsydelser og overførselsområdet Efterregulering af beskæftigelsestilskud 2018, ØKU Nulstilling af reservationspuljen for garantien og øvrige overførsler 2018, ØKU Nulstilling af reservationspuljen for beskæftigelsestilskud 2018, ØKU Nulstilling af reservationspuljen for budgetværn 2018, ØKU regulering garantien og øvrige overførsler 2019, ØKU regulering Beskæftigelsestilskud 2019, ØKU LCP garanti og øvrige overførsler 2019, ØKU Midtvejsregulering Beskæftigelsestilskud 2019, ØKU D D D D D D D D Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 69

48 1.000 kr priser Reservationspuljen garanti og øvrige overførsler 2020, ØKU Reservationspuljen Beskæftigelsestilskud 2020, ØKU regulering Beskæftigelsestilskud 2019, BSU regulering garanti og øvrige overførsler 2019, BSU regulering Beskæftigelsestilskud 2020, BSU regulering garanti og øvrige overførsler 2020, BSU Område 2019 (2019- priser) I alt i perioden D D D D D D ) Tekniske korrektioner Udbuds- og entrepriseretlige opgaver, ØKU Hjemtagning af udbuds- og entrepriseretlige rådgivningsopgaver, BKU Byudviklingspulje omprioritering, ØKU Reduktion af anlægstilskud til Odense Zoo (omprioritering), BKU Hjemtagning af udbuds- og entrepriseretlige rådgivningsopgaver, anlægskontrakter 2%, BKU D D D D A Byudviklingspulje, ØKU A Reduktion af anlægstilskud til Odense Zoo, BKU A Busdrift, BKU D Odense Letbane linje 1, årligt tilskud Odense Letbane periodisering mellem år Letbanens linje 2 periodisering, ØKU B B D Modregning af P-indtægter, BKU D Modregning af P-indtægter, indtægtssiden Flytning af Sundhedssekretariatet, ØKU I D Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

49 1.000 kr priser Flytning af Sundhedssekretariatet, ÆHU Område 2019 (2019- priser) I alt i perioden D Tilpasning af HR-området, ØKU D Tilpasning af HR-området, BUU D Til effektiviseringskravet Vores Bygninger, BKU Til effektiviseringskravet Vores Bygninger, BKU Til finansiering af fraflytningssyn, BUU Nulstilling af Rekrutteringspuljen, ØKU D D D D Kommuneplaner, drift, BKU D Kommuneplaner, anlæg, BKU A Kommunale udlejningsejendomme, anlæg, BKU Kommunale udlejningsejendomme drift, BKU Bygningsdrift, Særlige driftsomr., BKU A D D Bygningsdrift, Service, BKU D ) Finansielle bevægelse Justering af renteindtægter mv. R Kurstab- og kursgevinster mv. R Indfrielse af lån / ændret låneoptag Lån Nedjustering af afdrag på lån Afdrag Udskudt indfrielse af lån AFF Afdrag Statens andel af Nature Energy B Afregning med Staten I Ændring lån til betaling ejendomsskat Nulstilling af budgetposter vedr. udlån til Højby Forsamlingshus B B I alt ændringer Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud, D=Drift, A=Anlæg, B=Balanceforskydninger, R=rente Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 71

50 Serviceudgifter og anlægsniveau Serviceudgifter I Økonomiaftalen for 2020 er der aftalt et måltal for kommunernes serviceudgifter i 2020 på samlet 260,8 mia. kr. ekskl. løft i servicerammen på 1,7 mia. kr., som endnu ikke er kommunefordelt. Odense Kommunes tekniske andel af servicerammen udgør 8.468,5 mio. kr. og budgetforslaget for 2020 indeholder serviceudgifter for 8.442,7 mio. kr. Det er 25,8 mio. kr. under kommunens tekniske andel af servicerammen på landsplan. Hvis løft i servicerammen på 1,7 mia. kr. medregnes, ligger Odense under den tekniske andel i 2020 med 85,0 mio. kr. Når budgettet for Odense Kommune endelig vedtages, vil serviceudgifterne herefter være kommunens serviceramme for En serviceramme, som Odense vil blive målt på i forhold til aftaleoverholdelse ved regnskabsaflæggelsen. I 2019 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes overholdelse af den fastsatte serviceramme i budgetterne for Udvalgene får med vedtagelse af budgettet et særskilt budget til serviceudgifter, benævnt Service. tet til Service skal overholdes for at sikre, at Odense Kommune samlet set ikke overskrider sin tekniske andel af servicerammen på landsplan. Overholdes servicerammen ikke, vil de enkelte udvalg blive økonomisk sanktioneret i det omfang, kommunen bliver sanktioneret af staten. Byrådet fastsætter fordelingen af sanktionen. Anlægsniveau på landsplan Der er i Økonomiaftalen forudsat, at de kommunale anlægsinvesteringer udgør 19,1 mia. kr. i Det er en forhøjelse af det kommunale anlægsniveau med 1,3 mia. kr. fra 17,8 mia. kr. i 2019 til 19,1 mia. kr. i I 2020 er der loft over de kommunale anlægsinvesteringer i budgettet. Heraf følger, at der er tilknyttet en sanktion på de kommunale anlægsbudgetter, hvilket medfører, at 1 mia.kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunerne overholder det aftalte niveau ved budgetvedtagelsen. 72 Hovedtal og forudsætninger Serviceudgifter og anlægsniveau

51 Anlægsloftet og sanktionen stiller endnu højere krav til kommunerne og den gensidige koordinering i den faseopdelte budgetlægning. For at bidrage til overholdelse af den samlede anlægsramme på landsplan, kan det være nødvendigt at forskyde anlægsprojekter i Odense Kommune. KL har ikke udmeldt nogen fordelingsnøgle af det samlede anlægsniveau, men det samlede anlægsniveau vil indgå i den faseopdelte budgetproces, og KL vil løbende indsamle forventninger til anlægsudgifterne i I budgetforslaget har Odense Kommune bruttoanlægsudgifter for 600,5 mio. kr. svarende til 3,1 pct. af anlægsrammen. Såfremt kommunerne ikke samlet overholder udgiftslofterne for service og anlæg i 2020, kan Odense Kommune risikere at blive sanktioneret med op til 141,2 mio.kr. Drift kr priser DRIFT i alt (inkl. refusioner) Økonomiudvalget heraf udgifter heraf indtægter By-og Kulturudvalget heraf udgifter heraf indtægter Ældre- og Handicapudvalget heraf udgifter heraf indtægter Beskæftigelses- og Socialudvalget heraf udgifter heraf indtægter Børn- og Ungeudvalget heraf udgifter heraf indtægter Hovedtal og forudsætninger Serviceudgifter og anlægsniveau 73

52 Anlæg kr priser ANLÆG i alt Økonomiudvalget heraf udgifter heraf indtægter By- og Kulturudvalget heraf udgifter heraf indtægter Børn- og Ungeudvalget heraf udgifter Balanceforskydninger kr priser BALANCEFORSKYDNINGER i alt Økonomiudvalget heraf udgifter By- og Kulturudvalget heraf udgifter Renter kr priser RENTER i alt By- og Kulturudvalget heraf udgifter Afdrag kr priser AFDRAG i alt By- og Kulturudvalget heraf udgifter Hovedtal og forudsætninger Serviceudgifter og anlægsniveau

53 Udvalgenes budgettal og bemærkninger Formålet med de udvidede budgettal og -bemærkninger er at give et øget indblik og gennemsigtighed i de væsentligste hovedområder i udvalgenes økonomi. Afsnittet indeholder udspecificerede budgettal for alle udvalg. Endvidere er der for hvert udvalg en kort indflyvning til udvalgets område og udfordringer for den kommende tid suppleret med bemærkninger til udvalgets budgettabel. Materialet er opdelt i tre elementer: 1. Indledning: Kort beskrivelse af udvalgets økonomi og omkostningsdrivere, samt eventuelle nye tiltag og udfordringer i 2020 og frem. 2. Udvalgenes budgettal: For hvert udvalg er identificeret en række hovedråder (hhv. stabsfunktioner og faglige hovedområder) med tilhørende underområder indenfor de økonomiske styringsområder Service, Særlige driftsområder og Anlæg, der samlet summerer til udvalgets budget. Tallene er opgjort for regnskab 2018, et korrigeret 2019 samt bemærkninger: Uddybning af budgettallene. Baggrund Materialet er blevet til i samarbejde med alle forvaltninger. Arbejdet med de udvidede budgetbemærkninger har belyst, at der er stor forskel mellem forvaltningerne. Specielt områderne for decentral/central administration, sekretariat, projekt og support eller stab, hvilke alle dækker over administration og betegnes forskelligt på tværs af forvaltningerne. Dette skyldes forskellig organisatorisk opbygning og opgaveportefølje i forvaltningerne, samt et ønske om, at materialet let kan udarbejdes og vedligeholdes på baggrund af kommunens kontoplansopbygning. Forskellene er beskrevet og tydeliggjort i budgetbemærkningerne. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 75

54 Økonomiudvalgets budgettal og bemærkninger Indledning Økonomiudvalget har i 2020 et driftsbudget vedrørende Service på mio. kr. og et driftsbudget vedrørende Særlige driftsområder på 834 mio. kr. samt et budget på Anlæg på -37,4 mio. kr. Forvaltningens opgaveløsning og aktiviteter er koblet op på kerneopgaven som hviler på tre ben, der består af: Demokratisk understøttelse, som skal forstås både som en daglig understøttelse af Byråd og Økonomiudvalg samt i bred forstand, understøttelse af Odense og offentligheden i al almindelighed. Kommunale fællesopgaver, som skal ses som opgaver, der går på tværs af de fem forvaltninger i Odense Kommune. Bytransformation og vækst, som skal forstås som en bred understøttelse af den udvikling, som Odense gennemgår samt af indsatsen for at skabe vækst og arbejdspladser i byen.. De store temaer 2019/2020 Omprioritering af 200 mio. kr. til velfærd samt effektiviseringskravet på 0,5 pct. Der er et politisk ønske om at omprioritere 200 mio. kr. til velfærd fra 2020 og frem. Omprioriteringen skal findes ved administrationsreduktioner på 60 mio. kr. samt øvrige reduktioner på 140 mio. kr. Økonomiudvalgets samlede andel af omprioriteringen er 68,2 mio. kr. hvoraf økonomiudvalget skal bidrage med 20,6 mio. kr. på administrationsområdet og 47,6 mio. kr. på øvrige områder. Derudover foreligger der et krav om effektiviseringer for 2,7 mio. kr. i 2020 og frem. Fælles for reduktionerne er, at de skal tage afsæt i effektiviseringsstrategien, der primært har fokus på automatisering, digitalisering, nytænkning og fællesstandarder. Der skal ske en tilpasning af ledelsesspændet og ledelsesunderstøttelsen. Dette vil betyde en reduktion i antallet af ledere og ledelsesunderstøttelsen i Borgmesterforvaltningen. Der er igangsat en proces for Den fremtidige Borgmesterforvaltning. Der har gennem de seneste år været reduktion i Borgmesterforvaltningens budgetter og arbejdsopgaver. Med omprioritering til velfærd fortsætter denne proces, og det vurderes meningsfyldt at tilpasse organisationen. Organisationsændringen skal sikre et provenu på 4 mio. kr. Borgmesterforvaltningen arbejder med en samlet strategisk portefølje for hele forvaltningen, hvilket har til formål at rette et fokus mod strategiske indsatser. Denne portefølje består af 3 programmer: RPA, Machine Learning og AI Robotic Process Automation (RPA), Machine Learning og Artificial Intelligence (AI) er alle former for digitalisering, som kan og skal bidrage til opfyldelsen af Odensemålene. Effekter skabes ved at frigøre ressourcer fra f.eks. gentagne opgaver til mere værdiskabende opgaver, øge kvalitet, opnå højere effektivitet samt at give et bedre beslutningsunderstøttende viden- og analysegrundlag. Herudover er RPA, Machine Learning og AI oplagte værktøjer, når der kigges ind i Moderniseringsog effektiviseringsprogrammet (MEP), hvor der er et vedvarende behov for rammeoptimering. 76 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

55 Datadrevet demokratiunderstøttelse Dette program har til formål at sikre veldefinerede nøgletal og standarder for data, som skal sikre effektiv understøttelse af demokratiske forespørgsler. Dette skal sikre, at borgere og politikere får hurtigere og mere ensartet svar på spørgsmål samt skabe mere gennemsigtighed i resultater og opgørelsesmetoder. Job og Vækst Beskæftigelsesudfordringen er måske den største og vigtigste udfordring i Odense i de kommende år, og der skal arbejdes målrettet for at nedbringe ledigheden og skabe flere virksomheder og arbejdspladser. Byens vækst og transformation hænger uløseligt sammen med beskæftigelsesudfordringen, og den skal derfor kobles endnu bedre i fremtiden. Programmet skal derfor bidrage til en endnu stærkere organisatorisk og strategisk sammenkobling mellem byens vækst og beskæftigelsesudfordringen. Udover den strategiske portefølje vil Borgmesterforvaltningens arbejde og økonomi i høj grad være påvirket af følgende: En samlet plan for Vollsmose Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en samlet plan for udviklingen af Vollsmose. Den samlede plan rummer tre spor for henholdsvis de fysiske rammer, opgør med parallelsamfund, samt vækst, job og integration. De tre spor skal samlet set skabe fundamentet for én samlet udviklingsplan for Vollsmose, der skal sikre, at området på langt sigt bliver et normalt boligområde. Som følge af nationale aftaler til bekæmpelse af ghettoområder og byrådets beslutninger om én samlet udviklingsplan for Vollsmose bliver der tale om et markant tema for den kommunale forvaltning. Økonomiudvalget bliver et centralt omdrejningspunkt for det fremadrettede arbejde og direktørgruppen har det samlede administrative ansvar for arbejdet. Der vil for at sikre den nødvendige administrative understøttelse af arbejdet i de kommende år være behov for at gennemføre større omprioriteringer inden for Økonomiudvalgets ramme. Organiseringsdiagram for borgmesterforvaltningen Stadsdirektør Vækstrelationer & Partnerskaber Fremtidens Vollsmose HR & Personale IT & Digitalisering Økonomi & Effekt Transformation & Strategi Ovenstående er Borgmesterforvaltningens nuværende organisationsopbygning. Der vil i forbindelse med fremtidens Borgmesterforvaltning kunne ske ændring i ovenstående. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 77

56 tal Nedenstående tabel viser Borgmesterforvaltningens økonomi fordelt på en række faglige hovedområder (Stabe, Tilskud m.v., Sundhed, Fællesudgifter, og Centrale reguleringspuljer) med tilhørende underområder inden for de økonomiske styringsområder Service, Særlige driftsområder og Anlæg, der samlet summerer til udvalgets budget. Det er vigtigt at bemærke, at 2019 udelukkende indeholder totaler på Service, Særlige driftsområder og Anlæg, da det ikke er teknisk muligt at omfordele mærkningen af konti i et afsluttet regnskab, hvilket har været nødvendigt i udformningen af dette materiale. Ligeledes er det vigtigt at bemærke, at budgettet for 2019 indeholder overførsler fra kr priser Regnskab 2018 Korrigeret budget Service Stabe IT og Digitalisering Økonomi og Effekt Transformation og Strategi HR og Personale I alt Tilskud m.v. Tilskud Puljer Vækstmidler I alt Sundhed Kommunal (med)finansiering Sundhedspuljer Sundhedsudvalg Sundhedssekretariatet I alt Fællesudgifter Byråd og valg Elever Forsikringer Tjenestemandspensioner Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

57 1.000 kr priser Regnskab 2018 Korrigeret budget Barselsudligningsfonden Lønbidrag/ferie Kontingenter forlig IT- og Telefoniordning Revision Teknisk overførsel til Nytænkningsudvalget BMF's andel - MEP Verdensmål udvalget Omprioritering til velfærd Effektanalysen Reduceret prisfremskrivning - øvrige reduktioner budget 2020 Overgangspulje øvrige reduktioner budget 2020 Ledelsesspænd og ledelsesunderstøttelse - administrationsreduktioner budget LCP - BMF I alt Centrale reguleringspuljer Afledt drift Letbanen Driftspulje Midler til teknologiforståelse i folkeskolerne Rekrutteringspulje til lønstigninger på ældre- og sundhedsområdet Pulje til Alle skal med Understøttelse af vækst byggesagsbehandlere Investeringspulje til velfærd Afledt drift nye anlægsmuligheder Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 79

58 1.000 kr priser Regnskab 2018 Korrigeret budget I alt Service i alt Særlige driftsområder Sundhed Kommunal (med)finansiering I alt Fællesudgifter Tjenestemandspensioner IT- og Telefoniordning I alt Centrale reguleringspuljer Beskæftigelsesområdet I alt Særlige driftsområder i alt Anlæg Fællesudgifter Konjunkturfølsomme anlægsområder Anlægsudgifter i alt Note. + =udgift, - =indtægt Bemærkninger Nedenstående afsnit specificerer i større eller mindre grad de enkelte faglige hovedområder og tilhørende underområder. Stabe Det faglige område Stabe består af stabene Økonomi og Effekt, Transformation og Strategi, HR og Personale samt IT og Digitalisering. Under dette område er der inkluderet budget til driften i disse stabe. Stabenes økonomi bet står primært af budget til løn, men der er også budget til andre udgifter, som er knyttet op mod driften, hvilket f.eks. kan være budget til transport, rejser, kontorartikler, eksterne konsulenter, advokatbistand og IT-systemer. 80 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

59 Fordeling af løn og andet drift i 2020 pr. stab i 1.000kr. Stabe Løn Andet drift Fordeling af løn og andet drift IT og Digitalisering Økonomi og Effekt % 78 % Løn Transformation og Strategi Andet drift HR og Personale Tilskud m.v. Tilskud m.v. består af underområderne Tilskud, Puljer og Vækstmidler: Underområdet Tilskud har i 2020 et budget på 87,9 mio. kr. Dette underområde består af alle de tilskud, som forvaltningen udmønter eksklusiv de tilskud, som gives via vækstmidlerne. Konkret er der tale om tilskud til Erhvervsfremme/Udvikling Fyn, Beredskab Fyn, HCA-Fonden, Odense Lufthavn, Odense Cityforening, Dannevirkes Soldaterhjem og EU-kontoret. Underområdet Puljer indeholder følgende puljer fra 2020: Boligstrategiske område, Hovedudvalget, en pulje til fælles strategisk satsning, Byregion Fyn og en pulje til uforudsete udgifter i Borgmesterforvaltningen. Vækstmidlerne indeholder budget til Vækstsekretariat, oplevelser, turisme, talent og Iværksætteri, Invest in Odense samt endnu ikke disponerede vækstmidler. tet til vækstmidlerne er den tilbageværende andel af de oprindelige 100 mio. kr. Tabellen herunder giver et overblik over, hvordan vækstmidlerne afstemmes til de oprindelige 100 mio. kr. Overblik vækstmiderne Vækstmidler afstem 100 mio. (kr.1.000) Regnskab 2018 Korrigeret budget Afskaffelse af byggesagsgebyr Sænkning af dækningsafgift Monitorering H.C.Andersen Center for Borgernær Velfærdsteknologi Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 81

60 Vækstmidler afstem 100 mio. (kr.1.000) Regnskab 2018 Korrigeret budget Opgradering af effektforhold Tusindårsskoven til BKU Pris- og lønreguleringer Interne rokeringer Borgmesterforvaltningen Overførsler/periodiseringer Andel af fællesudgifter Borgmesterforvaltningen forlig omprioritering af vækstindsatsen Basal Erhvervsservice - genfinansiering Fra Ledig til Iværksætter' og 'International Community og bosætning - genfinansiering Strategisk varetagelse genfinansiering Del af velfærdsværn Borgernær velfærd Colab tilbage til Odense & CO Eventyrhus (budget flyttet til BKF) Tilpasning overflytning iværksætterstilling Bike Island Fyn 2020 og frem Centralisering udd + kontorhold ny stab Transformation & Strategi Finansiering H.C.Andersen Festival (finansiering fra BKU) Finansiering fælles fynsk erhvervsfremme (incl. pl) Andel ØKU's budgetbidrag 2020 omprioriteringer Andel ØKU's budgetbidrag 2020 øvrige reduktioner Tilpas budget Erhvervs- og Aktivitetspuljen konsekvens omprioriteringer I alt Vækstmidler BMF Afstem vækstpuljen 100 mio. kr Note: Alle beløb er i priser for i pågældende år. Ovenstående er udgangspunktet for Vækstmidler før Omprioritering til velfærd. 82 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

61 Sundhed Sundhed er fordelt på både styringsområdet Service og Særlige driftsområder. Langt størstedelen af budgettet, på dette område, ligger under Særlige driftsområder til den kommunale (med)finansiering, som er kommunernes betaling til de regionale sygehuse. Under servicedelen ligger størstedelen af økonomien under sundhedspuljerne og Sundheds-sekretariatet. Sundhedssekretariatet vil fra og med 2020 blive flyttet fra Økonomiudvalget til Ældre- og Handicapudvalget. Fællesudgifter Det faglige område Fællesudgifter består af budget til tværkommunale områder som forvaltningen varetager. Derfor indeholder området en bred vifte af forskellige aktiviteter: Underområdet Byråd og Valg indeholder budget til politikerudgifter, hvilket primært består af vederlag. Herudover inkluderer underområdet budget til afholdelse af valg. Underområdet Elever består af budget til elever i Odense Kommune. Disse styres i tre grupper bestående af SOSU-elever, PAU-elever og Øvrige elever. Fordelingen af disse kan ses af diagrammet herunder. Andele af elevbudgettet fordelt på elevgrupper i 2020 Fordeling af budget til elever % 61 % 33% Øvrige elever SOSU-elever PAU-elever Forsikringer består af et budget på 10,6 mio. kr. i 2020, hvilket indeholder forventede indtægter fra forvaltningerne på 28,5 mio. kr., som er forvaltningernes andel af arbejdsskadeforsikringen. Underområderne Tjenestemandspensioner og Barselsudligningsfonden indeholder udelukkende budget til pensioner og barsel. Lønbidrag/Ferie dækker over budget til administrationsgebyr i forbindelse med den nye ferielov og den dertil øgede behov for administration heraf. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 83

62 Kontingenter indeholder budget til betaling af diverse kontingenter, hvilket på nuværende tidspunkt kun omfatter et kontingent til KL. Underområdet IT- og Telefoniordning indeholder budget til dækning af IT- og telefonibehov for alle medarbejdere i Odense Kommune. Revision indeholder budget til revisionsomkostninger i forbindelse med regnskabs-aflæggelser i hele kommunen. BMF s andel MEP 2019 består af en pulje til digital omstilling Verdensmålsudvalget indeholder en aktivitetspulje der kan anvendes af verdensmåls-udvalget til aktiviteter, konferencer m.v. til realisering af verdensmålene. Størstedelen er budgettet dækker over løn men der er også budget til at andre udgifter, som er knyttet til driften. Omprioritering til Velfærd består af en rest af omprioriteringen til velfærd vedrørende besparelsen på reduceret prisfremskrivning. Puljen vil blive udmøntet i Effektanalysen dækker over en pulje til forsinkelser på effektanalysen på IT- og kontraktområdet. (monopolbruddet). Reduceret prisfremskrivning dækker over en besparelsespulje i forbindelse med omprioriteringen til velfærd. Konkret betyder det, at områder under økonomiudvalget ikke vil blive prisfremskrevet. Puljen udmøntes i Overgangspulje 2020 dækker over en pulje på knap 8 mio. kr., som er tilvejebragt inden for Økonomiudvalgets eget område med en forudsætning om hurtigere indfasning af omprioriteringerne/besparelserne i forbindelse med omprioriteringen til velfærd. Ledelsesspænd- og ledelsesunderstøttelse består af en besparelsespulje i forbindelse med omprioriteringen til velfærd der dækker over, at der skal ske tilpasning af ledelsesspændet og ledelsesunderstøttelse i bogmesterforvaltningen. Puljen vil blive udmøntet i LCP 2020 dækker over en række DUT-kompensationer i forbindelse med lov og cirkulærprogram. Centrale reguleringspuljer Det faglige område Centrale reguleringspuljer består af puljer, som Borgmesterforvaltningen administrerer via sin koordinerende rolle blandt de fem forvaltninger. Dette indeholder bl.a. afledt drift, administration af puljer til letbanen, overførselskoordinering, midler til teknologiforståelse i folkeskolerne, varetægt af et budgetværn på beskæftigelsesområdet (ligger under Særlige driftsområder), rekrutteringspulje til lønstigninger på ældre og handicapområdet samt tiltag budget, som er en finansiering af den nye erhvervsfremmeplatform via reduktion af bloktilskuddet. 84 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

63 Investeringspuljen til velfærd er midler der er fundet ved administrationsreduktioner og øvrige reduktioner i forbindelse med omprioriteringen til velfærd. Disse prioriteres og udmøntes i forbindelse med budgetprocessen. Anlæg Borgmesterforvaltningens anlægsbudgetter er nærmere præciseret i anlægsoversigten, Indblik Anlæg, som indeholder samtlige anlægsbevillinger i Odense Kommune. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 85

64 By- og Kulturudvalgets budgettal og bemærkninger Indledning By- og Kulturudvalget har i 2020 et driftsbudget på Service på mio. kr. og et driftsbudget på særlige driftsområder på -39 mio. kr. (lejeindtægter vedrørende ældreboliger) samt et anlægsbudget på 271 mio. kr. Udvalgets område omfatter Fritid og Kultur, Drift- og Anlæg, Byudvikling, Erhverv og Bæredygtighed samt staben. Forvaltningen arbejder hver dag for bæredygtige løsninger for Odense, der fremmer økonomisk vækst og menneskelig værdi for byens borgere og virksomheder, samt for bedst muligt at understøtte kommunens forvaltninger i driften og udviklingen af de fysiske rammer for kommunens velfærdsudvikling. De store temaer i 2019/2020 Forvaltningen vil forsat have et højt aktivitetsniveau som følge af byens transformation. Kravene til forvaltningen i understøttelsen af den samlede vækst- og velfærdstransformation, som Odense er midt i, bliver endnu større med bidraget til omprioriteringen til velfærd. Forandringen af Odense Kommune og dermed By- og Kulturforvaltningen vil betyde, at fokus i 2020 vil være at få implementeret de politiske beslutninger, samtidig med at kravene til forvaltningens rolle i transformationen fortsat er tilstede. Odense Byråds vision og strategi for udviklingen af storbyen Odense har betydet et øget aktivitetsniveau i forhold til antallet af plan- og byggesager. I 2018 blev der behandlet 44 lokalplansager, som er en stigning på 26 flere plansager end i I forhold til byggesager er der ligeledes en markant stigning fra på mellem pct. Der er intet, som tyder på, at aktivitetsniveauet vil falde i 2019 eller i de kommende år. Byens transformation har forsat store konkrete betydninger på flere områder under By- og Kulturudvalget. Der vil forsat være vejprojekter- og reguleringer langs letbanens strækning, ligesom den kollektive trafik påvirkes betydeligt af gravearbejder m.m. Endvidere er der øget aktivitet på fritid- og kulturområdet. Omprioriteringerne som følge af besparelserne vil betyde et øget arbejdspres i forvaltningen i forhold til selve implementeringen. Det fremtidige serviceniveau generelt i løsning af forvaltningens kerneopgave vil være forandret, hvilket vil have konsekvenser. Eksempelvis lavere serviceniveau for borgere, virksomheder, længere sagsbehandlingstider, øget brugerbetaling og reduceret vedligeholdelsesniveauer. Hvad angår et lavere serviceniveau for byens virksomheder, så kan dette påvirke væksten og give en langsommere udvikling i bytransformationen. Samtidig betyder det, at der i 2020 skal være et særligt ledelsesmæssigt fokus på de interne organisatoriske og opgavemæssige forhold, for at By- og Kulturforvaltningen kan fastholde motivationen og sikre rimelige arbejdsforhold hos de tilbageblevne medarbejdere. I de kommende år skal Jordforsyningsområdet planlægges hensigtsmæssigt under hensyntagen til det forventede private udlæg af parcelhusgrunde. Den kommende produktionsplan skal således af- 86 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

65 passes det kommunale udlæg af kommunale parcelhusgrunde, så der dels holdes hus med lagerbeholdningen, dels undgå at markedet bliver mødt af et massivt over- eller underudbud af parcelhusgrunde. Forvaltningen skal spille, og vil yderligere i de kommende år spille, en væsentlig rolle i forbindelse med udviklingen af de fysiske rammer og betingelser for velfærdsområderne som følge af demografiudviklingen. Besparelserne vil reducere værdien af det samlede kapitalapparat i form af veje, broer og kommunale bygninger mv. By- og Kulturforvaltningen vil med de pålagte besparelser i 2020 og fremover have vanskeligt ved at leve op til de forskellige ambitionsniveauer i de politiske vedtagne politikker og strategier, såsom Kulturpolitikken, Bystrategien, Odense-målene samt By- og Kulturudvalgets effektmål. Organiseringsdiagram for by og kulturforvaltningen Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 87

66 tal kr priser Regnskab 2018 Korrigeret Service Stab Ikke udmøntede reduktioner Stab Kommissioner, råd og nævn Projekt Vores bygninger - besparelseskrav I alt Drift og Anlæg Projekt og support Veje Grønne områder og kirkegårde Vintertjeneste Ejendomsdrift Rengøring I alt Projekt og support Veje Grønne områder og kirkegårde Vintertjeneste Ejendomsdrift Rengøring I alt Fritid og Kultur Projekt og support Kultursekretariatet Kulturmaskinen Odense Symfoniorkester Odense Bibliotek og Borgerservice Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

67 1.000 kr priser Regnskab 2018 Korrigeret Odense Bys Museer Fritid og Eliteidræt Odense Idrætspark Center for civilsamfund I alt Byudvikling Projekt og support Byfornyelse Støttet Byggeri Jordforsyning Letbane, Vej og Parkering Kollektiv trafik Visiteret borgerkørsel Grønne projekter I alt Projekt og support Byfornyelse Støttet Byggeri Jordforsyning Letbane, Vej og Parkering Kollektiv trafik Visiteret borgerkørsel Grønne projekter I alt Erhverv og Bæredygtighed Projekt og support Vandløb og Natur Miljøforanstaltninger I alt Service i alt Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 89

68 1.000 kr priser Regnskab 2018 Korrigeret Særlige driftsområder Ældreboliger Ejendomsdrift Støttet byggeri Særlige driftsområder i alt Anlæg Stab Drift og Anlæg Fritid og Kultur Byudvikling Erhverv- og Bæredygtighed Nyt H.C. Andersen evetyrhus Anlægsudgifter i alt Note. + =udgift, - =indtægt Bemærkninger Stab Staben er med til at skabe sammenhæng og ensartethed i opgaveløsningen på tværs af afdelingerne. Stabens budget dækker primært løn- og øvrige administrationsudgifter. Staben består af 5 kontorer: Digitalisering og data, Jura, Ejendomsudvikling og Salg, Ledelsessekretariat samt Økonomi. Under staben er der endvidere placeret: Projekt Vores bygninger arealoptimeringer med indlagt besparelsespotentiale på ca. 9 mio. kr. årligt. Vores bygninger handler om, hvordan vi i Odense Kommune organiserer os, så vi kan yde den bedste service for borgerne, skabe større social kapital og rum for nye og innovative løsninger. Vores bygninger udfordrer de faste systemer og traditionelle måder at se bygningerne på. 90 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

69 Drift og Anlæg: Drift og Anlæg varetager drifts- og anlægsopgaver på blandt andet vej-, park- og ejendoms-området. Afdelingen består af følgende kontorer: Projekt og Support, Ejendom, Park og Vej samt Rengøring Projekt og Support for Projekt og support dækker løn samt administration af alle medarbejdere i Projekt og Support og Park & Vej samt administrative medarbejdere i Ejendom, hvilket drejer sig om medarbejdere i Byggeri & Vedligehold samt medarbejdere i Ejendomsadministration. Ejendom Ejendom varetager alle opgaver knyttet til kommunale bygningers administration, udvikling, drift, vedligehold, forbrug, risikostyring, udlejning, administration af kommunens almene boligafdelinger (plejecentre) samt rådgivning af de store velfærdsforvaltninger vedrørende ejendomsrelaterede forhold. Ejendom arbejder på i fællesskab med samarbejdspartnere at skabe rammer for borgernes gode liv og udvikling i de kommunale ejendomme. Endvidere arbejdes der på at skabe rammer for, hvordan vi i Odense Kommune passer på vores ejendomme. Ejendomsdrift dækker udgifter relateret til kommunens samlede ejendomsportefølje. tet dækker udgifter til Teknisk Service på 49,0 mio.kr., Vedligehold af kommunale bygninger på 63,0 mio.kr. samt Ejendomsadministration på 67,6 mio. kr. Hertil kommer administration af omsætningen for udlejning af boliger og erhverv samt de almene boliger. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 91

70 Rengøring Kontoret Rengøring hører under Drift og Anlæg og beskæftiger sig med rengøring i de kommunale bygninger. Rengøring beskæftiger ca. 400 medarbejdere, som dagligt rengør m2, fordelt på skoler, institutioner, administrationsbygninger, plejecentre, botilbud, offentlige toiletter m.v. I Rengøring arbejder vi målrettet med at skabe en økonomisk effektivt drevet afdeling, med fokus på brugertilpassede og innovative løsninger, bæredygtighed, og socialt ansvar gennem aktivering af borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Rengørings samlede budget er 123 mio. kr. Park og Vej Park og Vej forvalter kommunens egne grønne parker, veje, skove, natur, legepladser i det grønne og kirkegårde. Herudover er der anlægs- og fornyelsesarbejder på de offentlige arealer i Odense. Veje dækker udgifter til vedligehold og reparationer af kommunale veje og bygværker på 75,9 mio.kr., renhold på 10,0 mio.kr., vandafledningsbidrag på 10,6 mio.kr. og vejbelysning på 37,4 mio.kr. Grønne områder og Kirkegårde dækker udgifter til vedligehold af grønne områder og naturpladser. Udgifter til vedligehold af arealer og pladser på kirkegårde samt indtægter på kapel- og krematorieydelser, gravkastning og gravstedsvedligehold. Vintertjeneste dækker udgifter til snerydning og saltning og vedligehold af materiel. Området har fuld overførsel. Fritid og Kultur: Området består af følgende områder: Projekt og support, budgettet indeholder løn og administration til fritid- og kulturchef samt sekretariatet. Kultursekretariatet, som varetager opgaver indenfor teater, musik, billedkunst, dans, udstillinger, film, kulturhuse, events m.m. 92 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

71 Kulturmaskinen, sammen med og for byens borgere udvikles og præsenteres kultur og kunstproduktioner. Kulturhuset omfatter Magasinet, Odense Filmfestival (OFF), Frølageret, 3 åbne værksteder, Kunstbygningen Filosoffen, Rosenbækhuset og mødefaciliteter. Odense Symfoniorkester, som er et af Danmarks 5 landsdelsorkestre med 73 fastansatte musikere. Odense Bibliotek og Borgerservice, som omfatter hovedbibliotek, lokalbiblioteker, musikbibliotek og Historiens Hus. I 2017 blev projekt Borgernes Hus realiseret, som i Odense Banegårdscenter samler hovedbibliotek, musikbibliotek, borgerservice, Center for Civilsamfund og Odense Frivillige Center. Fritid og Eliteidræt, som stiller rammer til rådighed i form af faciliteter og tilskud til foreninger og aftenskoler, der udbyder en lang række tilbud for forskellige målgrupper. Samtidig understøttes arbejdet indenfor eliteidræt med at skabe og udvikle gode talentudviklingsmiljøer i Odense Kommune. Odense Idrætspark, som omfatter Odense idrætshal, atletikstadion, cricketstadion, Odense Stadion, Thorvald Ellegaard Arena, skøjtehaller, svømmehaller og Odense Havnebad Center for Civilsamfund arbejder på tværs af forvaltninger og er brobygger mellem civilsamfundet og Odense Kommune. Centret arbejder for, at byens borgere har mulighed for at indgå i meningsfulde og betydningsfulde fællesskaber. Byudvikling: Byudvikling har en nøglerolle i den samlede transformation af Odense fra stor dansk by til dansk storby med en samling af alle relevante planfunktioner. Byudvikling består af følgende kontorer: Projekt og Support, Byplan, Trafik og Mobilitet, herunder Mobil i Odense, Byfornyelse Almene Boliger og Transport, Letbane Vej og parkering. Projekt og Support for Projekt og support indeholder løn samt administration af alle medarbejdere i Projekt og Support, Byplan og Byrum og Mobilitet herunder i Mobil i Odense. Aktiviteterne spænder fra udarbejdelse af byplaner og lokalplaner til arbejde med trafikprojekter og den samlede kollektive trafik. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 93

72 Byplan Kerneopgaven er at planlægge de fysiske rammer for den levende by og skabe kvalitet i bytransformationen til gavn for borgerne i samarbejde og dialog med byens borgere, aktører og interessenter. Opgaverne er blandt andet: Kommuneplan Kommuneplantillæg (herunder VVM) Kvarterplanlægning Lokalplaner Trafik og Mobilitet Kerneopgaven er at skabe rammerne for, at alle kan komme rundt i et Odense i udvikling, med vægt på smarte og bæredygtige mobilitetsløsninger og levende byrum for alle. Byfornyelse Almene Boliger og Transport Byfornyelse dækker tilskud til finansiering af byfornyelsesaktiviteter på beboelsesejendomme. Støttet Byggeri omfatter grundkapital til almene boliger, ydelsesstøtte til almene boliger. Kollektiv Trafik omfatter køb af kørsel i den kollektive trafik. Fra 2021 falder budgettet som følge af omprioritering til drift af Odense Letbane. Letbane, Vej og Parkering Kontoret udfører en lang række myndighedsopgaver, blandt andet gravetilladelser, indretning af bygge- og arbejdspladser på vejarealer, tilladelser til arrangementer i grønne områder, administration af stadepladser og tilsyn med letbanen. Erhverv og Bæredygtighed Afdelingen Erhverv og Bæredygtighed foretager myndighedsbehandling indenfor miljø, bolig og erhverv. Erhverv og Bæredygtighed består af følgende kontorer: Erhvervskontakten, Vand og Natur, Industri og Klima, Byggesag og Støj for Projekt og support indeholder løn samt administration af alle medarbejdere i Erhverv- og Bæredygtighed. Under byggesagsbehandling hører al sagsbehandling af alle byggesager. 94 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

73 Under miljøbeskyttelse hører vurderinger, tilsyn, godkendelser, klager, tilladelser. Under Erhvervskontakten hører iværksætteri, herunder Stjerneskibet. Stjerneskibet kører efter hvile-i-sig-selv-princippet. for Vandløb og Natur dækker over aktiviteter til natur samt til vedligeholdelse af vandløb. for Miljøforanstaltninger dækker forvaltningens udgifter til indsats for bærbare batterier, miljøtilsyn og Danmarks Miljøportal. Styringsområde Særlige driftsområder mv.: På Ældreboligområdet anvendes en såkaldt 0-budgetmodel, hvor de budgetterede årlige indtægter altid matcher de årlige budgetterede udgifter herunder renter og afdrag. De årlige udsving finansieres over kassen. På området budgetteres med beboernes betaling for husleje. Udgifter til renter og afdrag føres på kommunens statuskonti (renter og afdrag). Styringsområde Anlæg: By- og Kulturudvalgets anlægsbudgetter er nærmere præciseret i anlægsoversigten Indblik Anlæg, som indeholder samtlige anlægsbevillinger i Odense Kommune. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 95

74 Ældre- og Handicapudvalgets budgettal og bemærkninger Indledning Ældre- og Handicapudvalget har i 2020 et driftsbudget på Service på mio. kr. og et driftsbudget på Særlige driftsområder på -18,5 mio. kr. samt et budget på Anlæg på 0,1 mio. kr. Ældre- og Handicapudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af sociale og sundhedsmæssige opgaver i relation til ældre samt voksne med fysiske eller psykiske handicap eller psykiatriske lidelser. Herunder bl.a. botilbud, bostøtte, aktivitetstilbud, personlig pleje og praktisk bistand, sygepleje, plejeboliger, træning og hjælpemidler. Ældre- og Handicapudvalget har på udvalgsmødet den 26/3 fået forelagt udvalgets udfordringer. Udfordringerne er landsdækkende og tager primært afsæt i en voksende ældrebefolkning og en stigende kompleksitet i borgerens behov. Udfordringerne udfordrer kravet om, at udvalget skal have et budget til 2020, som er i balance. Værdighedsmilliarden overgår til bloktilskuddet fra 2020 og overgår i den forbindelse normalt til politisk prioritering. Det er besluttet at afvige fra denne praksis, idet Værdighedsmilliarden i Økonomiudvalgets budgetforslag vil blive tildelt Ældre- og Handicapudvalget (jf. rammeudmeldingen). Ældreog Handicapudvalget skal derefter beslutte, hvorledes midlerne bedst udmøntes i relation til den demografiske udvikling. Midlerne er hovedsageligt anvendt til at imødegå den demografiske udvikling, idet de er anvendt til at ansætte sygeplejersker, fysioterapeuter samt personale på plejecentrene. De store temaer i 2019/2020 Økonomiudvalget har besluttet at omprioritere 200 mio. kr. til den nære velfærd til budget Dette skyldes den demografiske udvikling, hvor antallet af bl.a. ældre i Odense stiger markant i disse år. Der er derfor brug for at styrke de borgernære områder. De 200 mio. kr. er delt op, hvor de 60 mio. kroner skal findes i kommunens samlede administration, og de 140 mio. kroner skal findes på områder, der ikke berører den direkte borgernære velfærd. Ud over at bidrage til omprioriteringen af de 200 mio. kr. til budget 2020, skal udvalget også bidrage til realiseringen af 36,7 mio. kroner som en del af effektiviseringsstrategien. På landsplan er der fire store temaer, som udfordrer ældre- og handicapområdet. Det er rekruttering af personale, den demografiske udvikling, det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og det specialiserede socialområde. Rekruttering af personale Ældre- og Handicapforvaltningen oplever, at det bliver stadigt sværere at rekruttere personale til at tage sig af de ældre, der har behov for rehabiliterende indsatser. En undersøgelse udført af KL viser, at 73 procent af kommunerne mangler arbejdskraft inden for ældreområdet. Samtidig vurderer 71 procent af kommunerne, at det er blevet sværere at rekruttere personale inden for ældreområdet end tidligere. 96 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

75 Antal borgere Konsekvenserne af rekrutteringssituationen kan i sidste ende blive, at borgerne ikke kan få de indsatser, de har behov for og med den faglige kvalitet, der er behov for. Den demografiske udvikling Det hastigt stigende antal ældre sætter allerede nu sit tydelige præg på økonomien. Det skyldes blandt andet, at borgerne lever længere, hvilket gør, at de har flere kroniske sygdomme samt, at flere lever med mere end én kronisk sygdom. Derudover er der flere borgere, som udvikler demens, og endelig gør den høje alder dem naturligt fysiologisk svagere. Ovenstående betyder, at de borgere, som i dag har behov for pleje og omsorg, har et stadigt større behov end tidligere til trods for, at forvaltningen gennem den rehabiliterende tilgang har succes med at gøre særligt den yngre del af de ældre borgere mere selvstændige og uafhængige. Til gengæld har det stigende antal borgere over 80 år en øget sandsynlighed for fx kroniske sygdomme og har derfor behov for en mere kompleks pleje, hvilket udfordrer økonomien på ældreområdet. Antal borgere, som har fået hjemmepleje Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Sundhedsvæsenet har over de seneste år arbejdet henimod, at patienter i højere grad behandles, plejes og rehabiliteres ambulant i eget hjem og nærmiljø. Det er for det første en udvikling, der har fundet sted ud fra hensynet til at være mindre indgribende i den enkelte borgers hverdag, ligesom der bliver en bedre mulighed for at sikre sammenhæng til eventuelle øvrige kommunale indsatser tæt på borgerens hverdagsliv. For det andet giver mere behandling, pleje og rehabilitering af patienter i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen mulighed for en øget specialisering på sygehusene til gavn for borgere med behov for en højt specialiseret indsats, eksempelvis behandling af kræft. For det tredje frigøres kapacitet på sygehusene til at imødekomme et generelt øget behandlingspres. Udviklingen i sundhedsvæsenet betyder blandt andet færre sengepladser på OUH, hvilket kan lade sig gøre som følge af mere skånsomme behandlingsmetoder, omlægning til ambulant behandling samt mere hjemmebehandling. Det er særligt de ambulante behandlinger og hjemmebehandlingen, der udfordrer Ældre- og Handicapforvaltningen, og som allerede nu betyder en markant øget efterspørgsel/pres i forhold til at levere mere både grundlæggende sygepleje og kompleks sygepleje. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 97

76 Antal borgere Antal borgere, som har fået sygepleje Det specialiserede socialområde Socialområdet i kommunerne er under et stigende udgiftspres. Det mærkes blandt andet på voksenhandicapområdet, hvor udgiftspresset bl.a. skyldes, at antallet af borgere med behov for støtte bliver større på grund af stigende levealder. Det skyldes også, at den enkelte borgers støttebehov stiger som følge af øget kompleksitet. Det gælder eksempelvis i forhold til: et voksende antal borgere med ADHD eller autisme et voksende antal borgere med kombinerede diagnoser et voksende antal borgere med udviklingshæmning og dom et voksende antal dyre enkeltsager Endelig skaber udgiftspresset en udfordring i forhold til borgere og pårørendes forventninger til det serviceniveau kommunerne kan levere. Borgerne skal nemlig uagtet hvor kompleks deres tilstand og behov måtte være modtage en individuelt tilpasset og højt kvalificeret faglig indsats med fokus på livsmestring og rehabilitering. Det betyder bl.a. at borgerens ressourcer og færdigheder skal sættes i centrum for en indsats, der involverer borgeren selv, pårørende, fagfolk og civilsamfund. Organiseringsdiagram for Ældre- og Handicapforvaltning Adm. direktør Økonomi og HR Politik, Strategi og Udvikling Sundhed, forebyggelse og Frivillighed Myndighed Område Nord Område Syd 98 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

77 tal kr priser Regnskab 2018 Korrigeret Service Stab Staben - Økonomi og HR Ledelse og drift Biler og cykler i driften Økonomi og Effekt Strategisk HR og arbejdsmiljø I alt Staben - Politik, Strategi og Udvikling Ledelse og drift Projekter med ekstern finansiering Implementering og udvikling Center for Velfærdsteknologi Politik og Strategi I alt Ældre- og Handicapchefer Ledelse og drift Pulje til uforudsete udgifter Demensteam og demenstilbud I alt Forløb fysisk funktionsnedsættelse Ledelse - og drift Udkørende grupper Genoptræningscenter I alt Forløb medfødt hjerneskade Ledelse - og drift Odense Værkstederne Støttecentre Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 99

78 1.000 kr priser Regnskab 2018 Korrigeret Botilbud I alt Forløb erhvervet hjerneskade Ledelse - og drift Botilbud Bjerggårdshaven Hjerneskaderådgivningen I alt Forløb vedvarende sygdomsudvikling Ledelse - og drift Udkørende grupper Lysningen (midlertidige pladser) Plejecentre/botilbud Demenstilbud I alt Forløb sindslidelse Ledelse - og drift Udkørende grupper Botilbud Bostøtte Center for Socialpsykiatriske dagtilbud I alt Sundhed, Forebyggelse og Frivillighed Sundhed og forebyggelseschef Frivillighedsområdet Rådgivningscenter Kallerupvej Seniorhus Odense Mad og Måltid Chef for Sundhed og Forebyggelse Aktiviteter og forebyggelse Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

79 1.000 kr priser Center for mental sundhed Odense Regnskab 2018 Korrigeret OK Aktiv Akutteam og patientrettet forebyggelse I alt Forløb Aften/Nat Ledelse - og drift Udkørende grupper Natgruppen Aftengrupper I alt Myndighed Ledelse og lønudgifter til sagsbehandling mv Mellemkommunal refusion Køb og salg på det specialiserede område Køb af egne pladser på det specialiserede område Selvejende institutioner Hjælpemiddelområdet Borgerstyret personlig assistance Vederlagsfri fysioterapi Omsorgs- og specialtandpleje Hjemmehjælp Plejevederlag/sygeplejeartikler Hospice I alt Centrale reguleringspuljer værn Understøttelse af kerneopgaver Værdighedsmilliard mv Lov- og cirkulære Program Pårørendepolitikken Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 101

80 1.000 kr priser Regnskab 2018 Korrigeret Byrådssager konsekvenser I alt Service i alt Særlige driftsområder Statsrefusion Ældreboliger Særlige driftsområder i alt Anlæg Mad laves på plejecentre Velfærdsteknologi Anlægsudgifter i alt Note. + =udgift, - =indtægt Bemærkninger Styringsområde Service Stab: Ældre- og Handicapforvaltningen har centraliseret de administrative funktioner i forvaltningen. Det betyder, at der på de enkelte institutioner ikke er ansat administrativt personale. Staben Økonomi og HR: Økonomi og HR understøtter samtlige ledelsesniveauer med økonomi (indskrivninger, opkrævninger, administrationsaftaler, beregninger, bogføring, budget, regnskab, analyser, LIS, effektstyring etc.) samt HR (løn, personalerelaterede forhold, arbejdsmiljø etc.). Staben Politik, Strategi og Udvikling: Politik, Strategi og Udvikling understøtter den organisatoriske og faglige udvikling i tæt samspil med de andre afdelinger i Ældre- og Handicapforvaltningen. Indtægterne fra Værdighedsmilliarden, Bedre bemanding, og andre projekter med ekstern finansiering er placeret her, mens udgifterne er udmøntet i driften. Området vil ved regnskabsårets udgang gå i balance. Implementering og udvikling arbejder med projekter, velfærdsteknologi og udviklings- og forandringsopgaver. Opgaverne skal sikre afprøvning og implementering i driften, så vi skaber mere værdi for borgere og medarbejdere. IT-systemer, som dækker det faglige område er også forankret i afdelingen. I øjeblikket er det Én Plan og KMD Care med tilhørende snitflader til andre systemer. Politik og Strategi understøtter rådmand, udvalg og topledelsen (niveau 1 og 2) i forhold til strategisk lederunderstøttelse, juridisk rådgivning samt kommunikation. 102 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

81 Faglige områder: Ældre- og Handicapudvalget har besluttet, at rehabilitering skal være grundlaget for samarbejdet med alle de borgere, der henvender sig til ÆHF. For at understøtte det, er der udviklet rehabiliteringsforløb, der sikrer, at alle borgere mødes med den rehabiliterende tilgang. Alle borgere tildeles et rehabiliteringsforløb alt efter hvilken livssituation, borgeren befinder sig i, og hvilken evne borgeren har til selv at koordinere sit forløb. Forløbstankegangen afspejles i organisering af driften og derfor vil budgetposter til f.eks. udekørende grupper, som leverer hjemmehjælp og sygepleje være placeret i flere forløb. Ældre- og Handicapchefer: Ældre- og Handicapcheferne indgår i en strategisk chefgruppe sammen med chefen for Myndighed og Sundhed samt Forebyggelse og Frivillighed, chefen for Politik, Strategi og Udvikling, chefen for Økonomi og HR samt direktøren. Udover ledelses- og budgetansvaret for egen geografi har de to Ældre- og Handicapchefer fordelt forvaltningens overordnede strategiske fokusområder på tværs af geografierne mellem sig, for at sikre den rette videndeling samt effektiv repræsentation i interne og eksterne mødefora. Ældre- og Handicapcheferne har tilsammen en pulje på 0,9 mio. kr. til uforudsete udgifter i driften og hver 0,7 mio. kr. til kompetenceudvikling indenfor egen geografi. Forløb Fysisk funktionsnedsættelse: Fakta for området Borgere der modtager Antal pr. år Hjemmehjælp Sygeplejeydelser Træning I forløb Fysisk funktionsnedsættelse leverer vi hjemmepleje, sygepleje, praktisk bistand og træning til borgerne. Borgerne i forløbet vil variere en del, fordi deres fysiske funktionsnedsættelser kan variere fra det enkle til meget komplekse. Her er både borgere, der skal have genoptræning og midlertidig støtte i hjemmet efter et brud, og borgere med komplikationer fra kroniske sygdomme. Her kan også være borgere med en kræftsygdom med behov for palliativ støtte og borgere med svære handicaps og brug for hjælp døgnet rundt. Borgerne i dette forløb vil i større eller mindre grad opleve begrænsninger i aktivitet og deltagelse. tildeling På hjemmehjælpsområdet er grupperne budgetter aktivitetsstyrede. Afregningen sker via forløbstakster. Forløbstaksterne består af to elementer en mængde udtrykt ved et gennemsnitligt timetal pr. uge for et givent forløb og en timetakst for henholdsvis dag, aften og service, der er udregnet på baggrund af en gennemsnitsløn. Da det er Myndighed, der visiterer borgerne til ydelserne, er budgettet til hjemmehjælp placeret her. De udkørende grupper har i 2019 samlet set fået 11 mio. kr. til bedre bemanding og 21,1 mio. kr. til Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 103

82 styrkelse af den rehabiliterende indsats fra budgetforliget for 2018 samt 13,6 mio.kr. fra værdighedsmilliarden. Midlerne fra værdighedsmilliarden bortfalder med udgangen af Risikoområder Den øgede efterspørgsel på grundlæggende og kompleks sygepleje presser de udkørende gruppers økonomi på sygeplejeområdet. Forløb Medfødt hjerneskade: Fakta for området Pladser Antal Aflastning 4 Socialpædagogisk botilbud/bostøtte 390 Beskyttet beskæftigelse/ aktivitetstilbud 424,4 Midlertidige botilbud 28 Længerevarende botilbud 51 I forløb Medfødt hjerneskade leverer vi indsatser til mennesker, der har en medfødt hjerneskade. Det kan f.eks. være unge udviklingshæmmede, der ønsker at leve et så selvstændigt liv som muligt. Borgerne i forløbet er typisk kendetegnet ved autisme, udviklingshæmning eller motorisk handicap, som skyldes hjerneskade. Dette kan være kombineret med ændrede kropsfunktioner som f.eks. talebesvær, ændret muskelfunktion og nedsat mental udvikling. I forløbet tilbyder vi botilbud, støttecentre og aktivitetstilbud, som f.eks. Odense Værkstederne. tildeling De specialiserede botilbud og støttecentre er i 2019 overgået til en ny budgetmodel, hvor budgettildelingen dels gives som en ramme og dels som en udmålt ydelsestakst som er afhængig af de indsatser borgerne modtager og har behov for. Da det er Myndighed, der visiterer borgerne til ydelserne, er budgettet til placeret her. Forløb Erhvervet hjerneskade: Fakta for området Pladser Socialpædagogisk botilbud/bostøtte Antal 102 Neuropædagogisk team 43,9 Rehabiliteringspladser 20 Aktivitetstilbud 51,2 Midlertidige botilbud 6 I forløbet leverer vi indsatser til borgere, der har få eller mange og sammensatte mentale og fysiske funktionsnedsættelser på grund af en hjerneskade. Det kan både være indenfor tænkning og følelser. 104 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

83 Borgerne i forløbet er typisk kendetegnet ved blodprop eller blødning i hjernen (apopleksi), hjerneskade efter ulykke, godartede tumorer, forgiftningsskader, malersyndrom, skader forårsaget af rusmidler og sociale belastninger samt følger efter epilepsi. Diagnoserne kan desuden være kombineret med ændrede kropsfunktioner som f.eks. føleforstyrrelser eller lammelser. tildeling De specialiserede botilbud og støttecentre er i 2019 overgået til en ny budgetmodel, hvor budgettildelingen dels gives som en ramme og dels som en udmålt ydelsestakst som er afhængig af de indsatser borgerne modtager og har behov for. Da det er Myndighed, der visiterer borgerne til ydelserne, er budgettet til placeret her. Forløb Vedvarende sygdomsudvikling: Fakta for området Pladser Antal Borgere der modtager Antal pr. år Plejecentre med bo- levemiljøer 541 Hjemmehjælp Traditionelle plejecentre 429 Sygeplejeydelser *) Demens plejecentre 185 Træning 606 Gerontopsykiatri plejeboliger 9 Midlertidige pladser 63 Øvrige 26 Dagcentre 35 Demens dagcentre 99 *) dækker også sygeplejeydelser fra forløb Sindslidende gælder kun 2018 Forløb Vedvarende sygdomsudvikling er målrettet borgere, der gradvist forventes at få det dårligere både fysisk, psykisk og socialt på grund af sygdom. Det kan f.eks. være demens, Parkinson eller cancer. Borgerne i dette forløb får enten hjælp i eget hjem eller bor i en plejebolig. Borgerne kan på grund af sygdommen eller de psykiske følger deraf have svært ved at overskue, strukturere, forstå og tolke information. Indsatserne har fokus på fortsat deltagelse og inklusion i samfundet. Derfor støttes borgernes muligheder for at udfolde sig i hverdagslivet, ligesom der arbejdes med at forebygge aktivitetsbegrænsninger såsom at kunne tilberede sin egen mad og sociale deltagelsesbegrænsninger som f.eks. gå til gymnastik eller gå en tur med naboen. Hvor det er muligt tilpasses omgivelserne, og teknologiske løsninger indtænkes. tildeling På plejeboligområdet er budgettet fordelt på baggrund af bl.a. antallet af normerede pladser, pladstyper og antallet af servicekvadratmeter. Plejecentrene i 2019 har fået 9,8 mio. kr. til ekstra personale om aftenen. Midlerne er finansieret fra værdighedsmilliarden, som bortfalder med udgangen af Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 105

84 Forløb Sindslidende: Fakta for området Pladser Antal Borgere der modtager Antal pr. år Socialpædagogisk botilbud/bostøtte 216 Hjemmehjælp Beskyttet beskæftigelse/ aktivitetstilbud 214 Sygeplejeydelser 886 Midlertidige botilbud 46 Træning 463 Længerevarende botilbud 53 Øvrige (almene boliger) 71,4 I forløbet arbejder vi med borgere, som har en svær sindslidelse. Det kan være unge som ældre, der har brug for støtte til uddannelse, job eller et botilbud. Som del af arbejdet leverer vi varierende støtte til borgere i eget hjem, botilbud, beskyttet beskæftigelse og dagtilbud, som f.eks. CSD-Odense (Center for socialpsykiatriske dagtilbud). I forløbet er der borgere, som har nedsat funktionsevne på grund af psykisk sygdom. De fleste af dem vil ikke selv kunne overskue og koordinere deres forløb. Derfor bliver forløbet koordineret af en fagperson (koordinator), der har spidskompetencer indenfor borgerens problemstillinger. tildeling De specialiserede botilbud og støttecentre er i 2019 overgået til en ny budgetmodel, hvor budgettildelingen dels gives som en ramme og dels som en udmålt ydelsestakst som er afhængig af de indsatser borgerne modtager og har behov for. Da det er Myndighed, der visiterer borgerne til ydelserne, er budgettet til placeret her. Forløb Aften/nat: Fakta for området Borgere der modtager Antal pr. år Hjemmehjælp Sygeplejeydelser Denne forløbsenhed dækker borgere fra alle forløb. tildeling tet til Nat er rammestyret, dvs. at de er tildelt et fast budget. tet omfatter hjælp til hjemmeboende samt botilbud og plejecentre. Natgruppen har fået 0,5 mio.kr. til bedre bemanding. Sundhed og Forebyggelse Sundhed og Forebyggelse understøtter, koordinerer og udvikler Ældre- og Handicapforvaltningens arbejde med sundhed, forebyggelse og frivillighed. Hovedopgaverne for Sundhed, Forebyggelse og Frivillighed er at arbejde med sammenhængende patientforløb for hele forvaltningen, at varetage ÆHFs opgaver i Odense Kommunes tværgående 106 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

85 arbejde med sundhed, forebyggelse og frivillighed, at varetage ÆHFs opgaver i forhold til OUH, almen praksis, interesseorganisationer og andre lokale aktører og støtte ÆHFs repræsentanter i regionale og nationale opgaver. Sundhed og Forebyggelse er desuden driftsansvarlige for en række tilbud på sundheds- og forebyggelsesområdet. Myndighed: Myndigheds organisering understøtter forløbstænkningen i driften og er opdelt i to områder. Område 1 dækker Forløb fysisk funktionsnedsættelse, Hjælpemiddelservice og Indgangen som er borgerens fysiske indgang til Ældre- og Handicapforvaltningen. Område 2 dækker Forløb vedvarende Sygdomsudvikling, Forløb erhvervet- samt medfødt hjerneskade og Forløb sindslidende. Eksempler på opgaver der varetages i Myndighed: Alle bevillinger til rehabiliteringsforløb, madbevillinger, taxabevillinger, bevilling af omsorgstandpleje, kropsbårne hjælpemidler, genbrugshjælpemidler samt nødkaldsbevillinger. Kontakten til de selvejende institutioner er ligeledes forankret i Myndighed. Det samme gælder køb og salg på det specialiserede socialområde, mellemkommunal refusion på ældreområdet, statsrefusion og betaling for private plejeboliger. tildeling Myndigheds budgetter består dels af et budget, der kan ligestilles med en ramme, et regelstyret område, hvor udgifterne er styret af efterspørgslen/tildelingen af ydelser til borgerne, et budget, hvor andre har bevillingskompetencen f.eks. udgifter til hospice og vederlagsfri fysioterapi samt et budget, der dækker over en abonnementsordning. Myndighed bevilger plejeboliger, midlertidige og varige boformer til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hjælpemiddelområdet dækker udgifter til genbrugshjælpemidler, boligindretning, støtte til handicapbiler, kropsbårne hjælpemidler, nødkald og udgifter til Center for Kommunikation og Velfærd samt Hjælpemiddelservice. Hjemmehjælp dækker også udgifter til de private leverandører og pgf. 94 (tilskud til hjælp, hvor borgeren selv udpeger, hvem der skal udføre opgaven) og pgf. 95 (tilskud til hjælp, hvor borgere selv ansætter personer til at udføre opgaven). Risikoområder tet på Myndighed er udfordret på flere områder. Udviklingen i antallet af ældre borgere med mere væsentlige funktionsnedsættelser, som gør plejeog omsorgsopgaven kompleks og omfattende, medfører et stigende pres på udgifterne til hjemmehjælp. Det samme gælder udviklingen på det specialiserede området. Derudover er der lovbestemte områder hvor Myndighed har svært ved at påvirke udviklingen, og hvor der kan konstateres et øget udgiftspres f.eks. på kropsbårne hjælpemidler og vederlagsfri fysioterapi. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 107

86 Centrale reguleringspuljer: værn: Udvalgets budgetværn er til håndtering af udefrakommende udgiftspåvirkninger i løbet af året. Investeringspulje: Midler tilvejebragt ved lukning af Kragsbjergløkke. Effektiviseringsstrategi: Midler skal anvendes til at skabe et råderum for politiske prioriteringer. Omprioritering til velfærd: Midlerne skal til bidrage til at imødegå demografiudfordringerne på børne- og ældreområdet. Omprioritering til velfærd administration: Midlerne skal til bidrage til at imødegå demografiudfordringerne på børne- og ældreområdet. Pårørende politikken: Midlerne skal understøtte det fremadrettet arbejde med pårørende politik i Odense Kommune. Byrådssager afledte konsekvenser. Styringsområde særlige driftsområder mv.: Området dækker indtægter vedr. statsrefusion og udgifter til ældreboliger. Staten refunderer forvaltningens udgifter indenfor Serviceloven. Hvis udgiften til en borger er mellem kr. og kr. pr. år, refunderes 25% og er udgiften større end kr. pr. år, refunderes 50%. (2019-priser). 108 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

87 Beskæftigelses og Socialudvalgets budgettal og bemærkninger Indledning Beskæftigelses- og Socialudvalget har i 2020 et driftsbudget på Service på 741,6 mio. kr. og et driftsbudget på Særlige driftsområder på 3.481,9 mio. kr. I nedenstående fremstilling udfoldes udvalgets budgetter på de enkelte fagområder og den primære opgaveløsning beskrives. De store temaer 2020 Beskæftigelses- og Socialudvalget vil i 2020 have en ekstra stor bevågenhed på følgende temaer. Odensemål Det væsentligste fokusområde under Beskæftigelses og Socialudvalget i 2020 vil fortsat være nedbringelse af kommunens samlede ledighed er ligeså året, hvor Odense har sat sig det ambitiøse mål om, at nedbringe kommunens ledighed til landsgennemsnittet. Ledigheden er faldet konstant i Odense Kommune siden Indtil de seneste måneder hvor ledigheden er steget. Stigningen er større end tilfældet er på landsplan. I august 2019 er ledigheden 4,9%. På landsplan er ledigheden 3,8%. For at opnå en positive fremgang, vil forvaltningen i 2020 fortsat have fokus på investeringer i den beskæftigelsesfremmende indsats. De nuværende investeringsprojekter viser overordnede gode resultater, mens nye investeringsprojekter som Alle skal med skal sikre, at alle ledige borgere får en håndholdt indsats der kan bringe dem tættere på job og uddannelse. Sideløbende med ambitionen om at nedbringe kommunens ledighedsprocent til landsgennemsnittet i 2020, vil forvaltningen ligeså arbejde målrettet med Odensemålet der sigter efter, at fremme erhvervsfrekvensen i Odense til landsgennemsnittet i Regelforenkling Implementeringen af regelforenklingen på beskæftigelsesområdet er udskudt til Indholdet i regelforenklingen får betydning for forvaltningens samlede beskæftigelsesfremmende indsats, men indhold og konsekvenser heraf er endnu ukendt. Forvaltningen afventer eventuelle afklaringer via bekendtgørelser og økonomiaftalen mellem KL og Regeringen. Herefter igangsætter forvaltningen implementering og udmøntning af tiltag i regi af regelforenklingen i løbet af efteråret 2019 med virkning fra 1/ Aftale om afdrag af regnskabsresultatet for 2018 Regnskabsresultatet for 2018 på det økonomiske styringsområde Service endte med et merforbrug på 12,8 mio. kr. For at imødekomme merforbruget har Beskæftigelses- og Socialudvalget på møde den 9. oktober 2018 vedtaget omprioriteringer der bringer økonomien i balance over en 4-årig periode. Omprioriteringerne betyder derfor, at der forventeligt overføres et merforbrug på ca. 10 mio. kr. fra regnskab 2019 til budget 2020 på det økonomiske styringsområde Service. Udfordringer på Ungeområdet På fagområdet Uddannelse forventes ved Effekt- og Økonomiopfølgningen for 1. halvår 2019 et merforbrug på 7,8 mio. kr. Det forventede merforbrug skyldes hovedsageligt øgede udgifter i Ungerådgivningen til midlertidige botilbud samt stigende udgifter til mellemkommunale refusioner. Da kommunen har mistet handleforpligtigelsen i de mellemkommunale sager grundet fx anbringelse i anden kommune eller lignende, er der tale om udgifter som kommunen ikke har mulighed for at påvirke. Af samme grund, kan det ikke udelukkes, at udfordringer på fagområdet Uddannelse viderebringes til Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 109

88 De økonomiske udfordringer på dette fagområde, skyldes ligeså en strukturel udvikling på landsplan, hvor der gennem de seneste år, ses en stigning i antallet af borgere der modtager indsatser efter Serviceloven. For at imødegå det stigende udgiftspres på fagområdet iværksatte forvaltningen i august 2018 initiativer med udgangspunkt i Sverigesmodellen. Initiativerne under Sverigesmodellen har betydet en opnormering af ungerådgivere på området. Opnormeringen betyder, at der i dag er en tættere og hyppigere kontakt med de unge, der på sigt, forventes at nedbringe antallet af omkostningstunge foranstaltninger. Resultaterne af investeringen følges tæt. Udvalgets andel af effektiviseringskravet på 0,5 procent og omprioriteringer til velfærd. Økonomiudvalget vedtog i forbindelse med rammeudmeldingen til 2020, at Odense Kommune skal omprioritere til den borgernære velfærd. Dette for at imødekomme fremtidige demografiske udfordringer, hvor kommunen forventer et stigende antal børn og ældre. Omprioriteringerne beløber sig til samlet 200 mio. kr. i 2020 og fordeler sig med 60 mio. kr. i administrationsbesparelser mens de resterende 140 mio. kr. findes via øvrige omprioriteringer. Herudover indeholder rammeudmeldingen til 2020 også et årligt effektiviseringskrav på 0,5 % af den samlede serviceramme for bl.a., at imødekomme effektiviseringskravet fra Moderniseringsog Effektiviseringsprogrammet. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har siden Økonomiudvalgets godkendelse af rammeudmeldingen til 2020 arbejdet med at imødekomme udvalgets andel af: Effektiviseringskravet på 0,5 % af den samlede serviceramme svarende til 3,5 mio. kr. i 2020 samt overslagsår Administrationsbesparelsen som udgør 8 mio. kr. i 2020 samt overslagsår Øvrige omprioriteringer til velfærd som udgør 11 mio. kr. i 2020, 16 mio. kr. i 2021 stigende til 21 mio. kr. fra 2022 og frem Samlet skal udvalget omprioritere og effektivisere for 22,5 mio. kr. i 2020, 27,5 mio. kr. i 2021 stigende til 32,5 mio. kr. fra budget 2022 og frem. 110 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

89 Organiseringsdiagram for Beskæftigelses- og Socialudvalget tal I nedenstående tabel specificeres forvaltningens budget på hhv. Service og Særlige driftsområder. Tabellen er delt op i ni fagområder med dertilhørende underområder kr priser Regnskab 2018 Korrigeret Service Staben Ledelsessekretariat Økonomi HR og personale IT og Data I alt Uddannelse Administration Myndighed Indsatser Institutioner Eksternt finansierede projekter Tilskud I alt Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 111

90 1.000 kr priser Regnskab 2018 Korrigeret Job Administration Myndighed Indsatser Institutioner Sociallæger Eksternt finansierede projekter I alt Jobrehabilitering Administration Myndighed Indsatser Institutioner Væresteder Sociallæger Bolig sociale indsatser Eksternt finansierede projekter Tilskud I alt Virksomhed Administration Indsatser Eksternt finansierede projekter Virksomhedsindsatser I alt Ydelser Administration Myndighed Borgerserviceydelser Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

91 1.000 kr priser Regnskab 2018 Korrigeret I alt Fællesudgifter Udbetaling Danmark Tværgående projekter Central overhead Lægeerklæringer Administrationsbygninger Eksternt finansierede projekter IT-systemer og indkøb af IT-udstyr Koncernledelse Øvrige fællesudgifter Overhead Koncernledelse I alt Service i alt Særlige driftsområder Områder inden for budgetgarantien Kontanthjælp og uddannelseshjælp Kontantydelse Revalideringsydelse Integrationsydelse Integrationsprogrammet - indsatser og tilskud Sygedagpenge Jobklaringsforløb - ydelse Jobklaringsforløb - indsatser Ledighedsydelse Fleksjob inkl. skånejob Ressourceforløb - ydelse Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 113

92 1.000 kr priser Regnskab 2018 Korrigeret Ressourceforløb - indsatser Førtidspension Seniorjob Beskæftigelsesindsatser Løntilskud (kontanthjælp og revalidering) EGU / FGU Boligsikring/ -ydelse Personlig tillæg/helbredstillæg Enkeltydelser Handicapkompenserende ydelser I alt Områder omfattet af beskæftigelsestilskuddet A-dagpenge, kommunens medfinansiering Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige I alt Projekter med ekstern finansiering Særlige driftsområder i alt Note. + =udgift, - =indtægt Bemærkninger Styringsområdet Service Nedenstående afsnit specificerer budgetposter under styringsområdet Service. Styringsområdet Service er opdelt i syv fagområder, der hver især indeholder en række underområder. De syv fagområder er Staben, Uddannelse, Job, Jobrehabilitering, Virksomhed, Ydelse og Fællesudgifter. Fagområderne beskrives nærmere i de efterfølgende afsnit. Staben Under fagområdet Staben er budgettet fordelt mellem følgende underområder: Ledelsessekretariat Økonomi 114 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

93 HR og personale IT og Data Fælles for ovennævnte underområder er, at budgetposten indeholder udgifter til løn og overhead. Nedenfor beskrives i korte træk, hvad budgettet anvendes til på de enkelte underområder under Staben hvilke opgaver, der løses inden for de forskellige underområder. Ledelsessekretariat Udgifter til medarbejdere, der er beskæftiget med sekretariatsbetjening, herunder: Generel og faglig sekretariatsbetjening, herunder dagsordensproduktion, servicering af politikere og direktion osv. Juridisk rådgivning Sekretariatsopgaver for udvalgsformænd, ad hoc-opgaver for politikere og direktion, besvarelser af henvendelser fra borgere, generel servicering af kommunens direktion Tværgående sekretariatsopgaver Udviklings- og projektopgaver rettet mod områdets institutioner og administrative funktioner Organisatorisk udviklingsarbejde, lederudvikling, ansvars- og kompetencefordeling Intern og ekstern kommunikation Økonomi ter til medarbejdere, der er beskæftiget med økonomistyring, analyser eller effekt-understøttelse, herunder: medarbejdere Regnskabsmedarbejdere, herunder bogholderifunktioner Interne eller tværgående analyse- og udviklingsprojekter Ledelsesinformationssystem, herunder opfølgning og målstyring HR og personale Lønudgifter til medarbejdere, der er koblet til personaleadministration, herunder: Rekruttering Personalejura Lønadministration og rådgivning Kompetenceudvikling til administrative medarbejdere Arbejdsmiljø og trivsel Personalestatistik løn, sygefravær, ulykke, ligestilling MED-system servicering og understøttelse af forvaltningsudvalg Medarbejdere, der arbejder med arbejdsgangsbeskrivelser IT og Data Udgifter til medarbejdere, der kan kobles til administrativ understøttelse af IT-opgaver, samt udviklingsopgaver vedrørende IT og Digitalisering. Generelt For så vidt angår underområderne Administration, Myndighed, Tilskud, Indsatser og Institutioner, er der tale om fællesbetegnelser, der forefindes under flere fagområder. Derfor beskrives disse underområder i en generel tekst nedenstående, mens de væsentligste budgetposter på underområderne uddybes yderligere efterfølgende under hvert fagområde. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 115

94 Administration Omfatter lønudgifter samt overhead til administrative medarbejdere på tværs af forvaltningen. Myndighed Underområdet myndighed indeholder budgetter til myndighedssagsbehandling en opgave, der er placeret i størstedelen af områderne i forvaltningen. Området er defineret som budgetter til medarbejdere, der træffer afgørelser med udgangspunkt i lovgivning. Tilskud posterne dækker primært over udgifter til tilskud til aktivitets- og samværstilbud (jf. SEL 104). Herudover gives tilskud til rådgivnings- og rådgivningsinstitutioner samt støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål (jf. SEL 18). Indsatser Dækker over forskellige typer af indsatser på hhv. beskæftigelsesområdet og socialområdet på tværs af forvaltningen. Institutioner Underområdet indeholder forskellige typer af institutionsdrift i forvaltningen. Uddannelse På fagområdet Uddannelse er budgettet fordelt mellem budgetposter til Administration, Myndighed, Indsatser, Institutioner, Eksternt finansierede projekter og Tilskud. Langt den største af budgetposterne på området er budget til indsatser til unge på knap 148 mio. kr. Endvidere er budget til myndighedssagsbehandling på godt 41 mio. kr. og institutionsdrift på knap 24 mio. kr. væsentlige poster på området. Indsatser Under indsatser er følgende budgetområder indeholdt i budgettet: Kommunalt bidrag til Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og Omegn, budget til produktionsskoler samt budgetter til botilbud til midlertidigt ophold (jf. SEL 107) til personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer internt og eksternt køb af pladser inden for området. Herudover udgør udgifter forbundet til Ungerådgivningen en væsentlig budgetpost på området. I Center for Familier og Unge, der er en del af fagområdet Uddannelse, udgør de største budgetposter under indsatser opholdssteder for børn og unge, tilbud og forebyggende foranstaltninger for børn og unge (støttekontaktpersoner, familiebehandling mv.) samt udgifter til sikrede døgninstitutioner for børn og unge. Institutioner Hovedparten af budgettet på institutionsområdet anvendes til behandling af stofmisbrugere (jf. SEL 101 og SUL 142), til ungdomsuddannelser for unge med særlige behov herunder STU samt til specialpædagogisk bistand til voksne (Aktivitet og Undervisning samt STU-service). Derudover udgør udgifter til Botilbud til midlertidigt ophold (jf. SEL 107) herunder STU Boafdelingen Brangstrup, CSV Vestfyn Kollegiet væsentlige poster i budgettet. 116 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

95 Job På jobområdet udgøres det samlede budget på Service af budgetposter til Administration, Myndighed, Indsatser, Institutioner, Sociallæger og Eksternt finansierede projekter. Den væsentligste budgetpost på området er uden sammenligning udgifter til myndighedssagsbehandling, men også udgifter til indsatser er en stor del af budgettet. Myndighed Under jobområdet er der hovedsageligt tale om myndighedssagsbehandlere, som træffer afgørelser på baggrund af lovgivning på beskæftigelsesområdet. Sagsbehandlerne er beskæftiget med en række forskellige målgrupper herunder integration, forsikrede ledige, jobparate kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere. De budgetmæssige ændringer på området skyldes en midlertidig opnormering af jobrådgivere. Opnormeringen er den del af et investeringsprojekt, som har til formål at øge samtalekadencen på området. Indsatser Hovedparten af budgetposten Indsatser under fagområdet Job udgøres af det kommunale budget til løntilskud til fleks- og skånejobs. Afvigelsen mellem 2019 og 2020 skyldes, at forventet mindreforbrug på området i 2019 er fjernet og anvendt til håndtering af udfordringer på andre områder. Fra 2020 og frem forventes der ligeledes at være et mindreforbrug på området. I forbindelse med at Odense Kommune fra 2020 og frem skal omprioritere 140 mio. kr. til velfærd, er området udpeget til at bidrage til Beskæftigelses- og Socialforvaltningens del af omprioriteringspuljen. Jobrehabilitering I Jobrehabilitering udgøres budgettet på styringsområdet Service af budgetposter til Administration, Myndighed, Indsatser, Institutioner, Væresteder, Bolig sociale indsatser, eksternt finansierede projekter og Tilskud. De væsentligste budgetposter er udgifter til Myndighed, Indsatser, Institutioner og Tilskud. Myndighed Udgifterne til myndighedssagsbehandling på Jobrehabiliteringsområdet vedrører primært lønudgifter til sagsbehandlere inden for Servicelovens område. Indsatser De største budgetposter under området er udgifter til botilbud for personer med særlige sociale problemer (jf. SEL ). Der er tale om udgifter til forsorgshjem og kvindekrisecentre. Ligeledes er udgifter til alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (jf. SUL 141) placeret på området herunder både dag- og døgnbehandlingstilbud. Endvidere er behandling af stofmisbrugere (jf. SEL 101 og SUL 142) ligeledes udgifter til både dag- og døgnbehandlingstilbud placeret her. Endelig udgør en lille andel budget til mentorer for udsatte borgere. Figuren nedenfor viser det forventede udgiftsniveau i 2019 til indsatser for Odense borgere til alkohol- og stofmisbrugsbehandling. Det samlede budget udgør 37,5 mio. kr. Tabellen derunder viser antal helårspersoner i behandling i Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 117

96 Anm: Behandlingsområdet omfatter køb af indsatser for Odense borgere Tilbud til Odense borgere i 2018 Helårspersoner Alkoholbehandling døgnophold 1 Alkoholbehandling ambulant 122 Unge og Rusmiddel ambulant 151 Stofmisbrugsbehandling døgnophold 1 Stofmisbrugbehandling ambulant 378 I alt 653 Institutioner På området institutioner udgør de væsentligste budgetposter Botilbud for personer med særlige sociale problemer (SEL ) - budgettet dækker driften af forsorgshjemmet St. Dannesbo og driften af Krisecenter Odense, budget til alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (SUL 141) drift af Alkoholbehandlingen i Bjergegade og endelig budget til behandling af stofmisbrugere (jf. SEL 101 og SUL 142) drift af Behandlingscenter, afdeling for voksne. ter til internt og eksternt salg på ovennævnte områder er endvidere placeret på underområdet Institutioner. Væresteder Området indeholder budget til drift af forvaltningens 2 væresteder. Boligsociale indsatser Området dækker over budgetter til støtte- og kontaktpersonordning for stof- og alkoholmisbrugere og hjemløse, budgetter til akut boligformidling, budget til opsøgende team ift. udsatte borgere, budget til vedligehold af kanyleautomater, budget til værested for alkoholikere samt budget til tandlægeklinik for udsatte voksne. Tilskud Under tilskud udgør de væsentligste budgetposter, givet efter SEL 104, tilskud til dag- og natvarmestuer, Paraplyen, Kirkens Korshærs Byarbejde og Herberg samt Det Grønlandske Hus. Herudover ydes tilskud til frivilligt socialt arbejde herunder en række foreninger - jf. SEL 18, ligesom der på området er budgetteret med udgifter til stofindtagelsesrum. 118 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

97 Virksomhed I Virksomhed udgøres budgettet på styringsområdet Service af budgetposter til hhv. Administration, Indsatser, Eksternt finansierede projekter og Virksomhedsindsatser. Virksomhedsindsatser er langt den største budgetpost på området, hvorfor den specificeres yderligere efterfølgende. Virksomhedsindsatser Den væsentligste udgift på området er lønudgifter til medarbejdere, der foretager opsøgende arbejde ift. virksomheder dels med henblik på at sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne, men lige så væsentligt med det formål at åbne muligheder for praktikker, løntilskud og ordinære jobs. Afvigelsen i budgettet mellem 2019 og 2020 skyldes midlertidige investeringer på området. Ydelse I Ydelse udgøres det samlede budget på styringsområdet Service af budgetter til Administration, Myndighed og Borgerserviceydelser. De væsentligste budgetposter er Myndighed og Borgerserviceydelser. Myndighed tet dækker over lønudgifter til sagsbehandlere beskæftiget med ydelsessagsbehandling inden for følgende områder: Enkeltydelser, Kontanthjælp, Sygedagpenge og Tilskud til pensionister. Ændringerne i udgifterne mellem regnskab 2018 og Korrigeret budget 2019 skyldes opnormeringer som følge af forvaltningens fokus på lovmedholdelighed. Borgerserviceydelser tet dækker udgifter til drift af kommunens kontaktcenter. Kontaktcentret arbejder med straksafklaring ift. Borgerhenvendelser på tværs af kommunen. Fællesudgifter Fagområdet Fællesudgifter består af budgetposter til Udbetaling Danmark, Tværgående projekter, Central overhead, Lægeerklæringer, Administrationsbygninger, Eksternt finansierede projekter, ITsystemer og indkøb af IT-udstyr, udgifter til Koncernledelsen samt Øvrige fællesudgifter. Nedenfor specificeres de budgetposter, der ikke umiddelbart kan stå alene uden en forklaring. Tværgående projekter tet består af budgetposter til Mangfoldighed og Integration, International Community og bosætning (ICO) samt Sammenhængende Borgerforløb. Afvigelserne mellem årene skyldes at ICO ikke er budgetteret fra 2021 og frem ligesom Sammenhængende Borgerforløb ikke er budgetteret fra 2020 og frem. Der tages løbende stilling til om projektet skal fortsætte. Central overhead posten indeholder budgetter knyttet til diverse medarbejderdrevne udgifter i hele forvaltningen. Der er blandt andet tale om udgifter til arbejdsskadeforsikringer, kontorartikler, central pulje til afholdelse af kommunom samt MED- og arbejdsmiljøuddannelser, sikkerhedsudgifter, medarbejderarrangementer fælles for forvaltningens medarbejdere, udgifter til porto, abonnementer, annoncer og IT-hardware. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 119

98 Administrationsbygninger posten indeholder udgifter til vagt, parkeringstilladelser, alarmer og rengøring samt budgetter til udgifter vedrørende adresserne Kochsgade og Wichmandsgade. Årsagen til afvigelserne i budgettet mellem 2019 til 2020 er, at der i 2019 midlertidigt er budgetteret med udgifter i forbindelse med lokalerokaden. Afvigelsen fra 2018 til 2019 skyldes fraflytningen fra Tolderlundsvej 3, hvorved en væsentlig udgift til husleje er bortfaldet. IT-systemer og indkøb af IT-udstyr posten består udelukkende af udgifter til IT-systemer og IT-udviklingsprojekter. Koncernledelse og Overhead Koncernledelse terne indeholder lønudgifter og overhead til forvaltningens koncernledelse. Øvrige fællesudgifter De væsentligste budgetposter på området udgøres af centrale puljer, der dels har til formål at samle eventuelle udfordringer i forvaltningen, og dels har til formål at muliggøre igangsætning af udviklingsprojekter. Endvidere er det på dette område, at forvaltningen regulerer budgetterne som følge af ændringer mellem forvaltningerne besluttet på byrådet, hvorfor der vil være afvigelser mellem årene afhængigt af budgettet i denne pulje. Derudover indeholder budgettet udgifter til praksiskonsulentordningen, fælleskommunalt sekretariat, advokatbistand vedrørende regres samt udgifter til jobmesser for ledige, Rådet for Socialt Udsatte og Dialogforum Odense. Endelig er endnu ikke fordelte budgetter til investeringsprojekter en del af budgetposten, der igen vil være medvirkende til, at der er afvigelser mellem årene. Den procentvise fordeling af budgetposter på styringsområdet Service er illustreret i nedenstående figur. Det samlede budget på området udgør 741,6 mio. kr. i Anm: Administration omfatter udgifter til administration i hele forvaltningen. Derudover er der centrale administrationsudgifter placeret i Staben 120 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

99 Styringsområde Særlige driftsområder Særlige driftsområder er kommunens udgifter til overførselsindkomster og andre kontante ydelser til borgerne. En ydelse kan være midlertidig eller permanent, men den gives altid på baggrund af lovgivning. Kontanthjælp, ledighedsydelse og sygedagpenge er eksempler på midlertidige ydelser, mens førtidspension er et eksempel på en permanent ydelse. Derudover indgår eksempelvis også udgifter til revalidering og personer ansat i fleksjob. Endelig indeholder overførselsudgifter en række udgifter vedr. integration samt ydelser, der specifikt er rettet mod den enkelte borgers behov eksempelvis boligsikring. Der er tilknyttet en statslig refusion til mange af overførselsudgifterne. Staten refunderer således en andel direkte til kommunen. Refusion vedrørende overførselsindkomster er afhængig af borgerens varighed på ydelse. Dermed nedtrappes refusionssatsen over tid fra 80 procent de første fire uger, 40 procent fra uge 5-26, 30 procent fra uge og 20 procent fra efter uge 52. Refusion af udgifter til beskæftigelsesindsatser bliver hovedsageligt refunderet med 50 procent, dog er dette afhængig af, hvilken indsats der tilbydes og til hvilken ydelsesmodtager. Skiftende konjunkturer og den samtidige påvirkning af antallet af ledige borgere medfører naturlige styringsudfordringer sammen med de kontinuerlige reformer på beskæftigelsesområdet. Det sætter derfor høje krav om en smidig og effektiv opgaveløsning til kommunens beskæftigelsesområde. På den ene side beregner Beskæftigelses- og Socialforvaltningen skøn for antallet af ledige, aktiveringsindsatser, ydelser og i sidste ende et budget for hvert område, f.eks. opdelt på førtidspension, kontanthjælp, forsikrede ledige eller aktivering. På den anden side er der fra KL s side lagt et skøn for de økonomiske rammer for beskæftigelsesområdet for kommunen. Området reguleres med en budgetmodel, der grundlæggende tager udgangspunkt i de statslige skøn for kommunens udgifter. Herfra trækkes Beskæftigelses- og Socialforvaltningens budget. Forskellen, hvad enten den er positiv eller negativ, tilgår en reservationspulje under Økonomiudvalget. Reservationspuljen kan reguleres løbende, når Beskæftigelses- og Socialforvaltningen udarbejder en ny prognose i foråret i budgetåret, når Økonomiaftalen er indgået for det nye budgetår, ved budgetopfølgningssagen for 2. halvår, og endelig reguleres puljen ved regnskabet og ved efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet. Det betyder, at reservationspuljen er endelig i august året efter budgetåret. Et merforbrug finansieres af kassen, mens et mindreforbrug indgår i det kommende budget til politisk prioritering. Nedenfor er fordelingen af de budgetposter, der vedrører indkomstoverførsler illustreret samlet en budgetpost på ca. 3,4 mia. kr. for Herudover vises hvor mange fuldtidspersoner, der var tale om i Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 121

100 Fuldtidspersoner på indkomstoverførsler mv Antal i støttet beskæftigelse Arbejdsmarkedsparate Ikke arbejdsmarkedsparate Førtidspension I alt Anm.: Området for forsørgelses- og sikringsydelser følger en speciel budgetmodel og tallene vil derfor blive opdateret i forbindelse med udarbejdelsen af Økonomisk Status i august Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

101 Børn- og Ungeudvalgets budgettal og bemærkninger Indledning Børn- og Ungeudvalget har i 2020 et driftsbudget på service på mio. kr. og et driftsbudget på særlige driftsområder på -0,9 mio. kr., samt et budget til anlæg på 0,9 mio. kr. Børn- og Ungeudvalgets område omfatter skoler, dagtilbud, sundhed- og forebyggelsestiltag, specialiserede socialindsatser til børn og unge samt en central forvaltning. Medarbejderne i Børn- og Ungeforvaltningen arbejder hver dag for at skabe de bedste forudsætninger for børn og unge i Odense Kommune. Børn- og Ungeforvaltningens fokus er både, hvordan børnene og de unge har det i dag, og hvordan de klædes på til at træde ind i og skabe fremtiden. Børn- og Ungeudvalgets budgetbidrag indledes med en beskrivelse af forvaltningens særlige fokusområder samt udfordringer, herunder arbejdet med Børnene i Robotbyen, Vollsmose, Sammenhængende Borgerforløb, Effektiviseringsstrategien, Omprioritering til Velfærd mm. I den anden del af budgetbidraget, præsenteres Børn- og Ungeforvaltningens budgetområder for områderne Skole, Dagtilbud, Sundhed & Forebyggelse og Familie & Velfærd, samt anlæg. De store temaer i Børn- og Ungeforvaltningen Demografiudfordringer Med den seneste befolkningsprognose forventes det, at Odense Kommune får et stigende antal børn, unge og ældre de næste 10 år. På børn- og ungeområdet afhænger udgiftsniveauet i høj grad af udviklingen i antallet af børn og unge i aldersgruppen 0-18 år. Samtidig har udviklingen inden for kommunens skoledistrikter og inden for aldersgrupperne 0-5 år og 6-16 år stor betydning for planlægningen af kommunens tilbud for børn og unge. I 2020 forventer Odense Kommune således, at næsten børn og unge i alderen 0-18 år er bosat i kommunen. Heraf forventes ca i alderen 0-5 år at danne baggrund for efterspørgslen på dagtilbudsområdet og i den skolepligtige alder, 6-16 år, forventes mere end børn. Antallet af børn og unge i alderen 0-18 år forventes i den aktuelle befolkningsprognose at stige til over i Effektiviseringsstrategien og Omprioritering til Velfærd I 2019 blev det besluttet, at Odense Kommune skal arbejde mere proaktivt med effektiviseringer, samt finde reduktioner for 200 mio. kr. til Omprioritering til Velfærd. Effektiviseringerne skal som minimum frigive et årligt økonomisk råderum på 0,5 pct. af Børn- og Ungeforvaltningens samlede økonomi, svarende til 13,9 mio. kr. Der arbejdes i Børn- og Ungeforvaltningens effektiviseringsstrategi 2020 med en række temaer for effektiviseringer, herunder automatisering, harmonisering, organisering og sammenhæng samt bedre udnyttelse af medarbejderressourcer. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 123

102 I forbindelse med Omprioritering til Velfærd, blev det besluttet at Børn- og Ungeforvaltningen skal finde 6,1 mio. kr. fra 2020 og frem. Genstandsfelterne for Børn- og Ungeudvalgets reduktioner er følgende: Facility management Reduceret prisfremskrivning Kan- og skal opgaver inkl. puljer og tilskud. Som en del af Omprioriteringen til Velfærd, skal der findes administrationsreduktioner på i alt 60 mio. kr., skal Børn- og Ungeudvalget finde 8 mio. kr. fra 2020 og frem. Sammenhængende Borgerforløb I Børn- og Ungeforvaltningen arbejder vi med at skabe koordinerede og helhedsorienterede indsatser for børn, unge og deres familier. Det gør vi med mange forskellige indsatser og tilgange i hverdagen. Én af dem er Sammenhængende Borgerforløb. Når Børn- og Ungeforvaltningen arbejder med Sammenhængende Borgerforløb, er det ud fra en målsætning om at skabe større sammenhæng for både børn, unge og familier og for medarbejdere i de indsatser, Børn- og Ungeforvaltningen tilbyder. Ambitionen med Sammenhængende Borgerforløb er samtidig at øge effekten af indsatserne. Børn- og Ungeforvaltningen skal med andre ord finde smartere måder, der gør det lettere at være borger og ansat i Odense Kommune og samtidigt gøre det billigere. Konkret arbejder Børn- og Ungeforvaltningen med Sammenhængende Borgerforløb i fire overskrifter: Sammenhængende og understøttende indsatser Ændrede arbejdsgange Før-psykiatri Forebyggelse og tidlig indsats Disse vil være omdrejningspunktet for arbejdet med Sammenhængende Borgerforløb i Børn- og Ungeforvaltningen i Vollsmose Den sidste Vollsmoseplan er Odense Byråds fælles politiske aftale om udviklingen af Vollsmose. Byrådets ambition er, at Vollsmose skal være en velfungerende bydel, en bydel som alle andre bydele i Odense. Vollsmose skal være en velfungerende bydel, hvor de sociale normer afspejler resten af Odense. Bydelen skal blandt meget andet have dagtilbud og skoler af høj kvalitet, mere tryghed, mindre kriminalitet, øget sundhed og et højere uddannelsesniveau. 124 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

103 Som en del af Den sidste Vollsmoseplans fokus på mønsterbrud og opgør med parallelsamfund, skal Børn- og Ungeudvalget lave en plan for, hvordan vi sikrer de samme muligheder for børn, unge og familier i Vollsmose, som i resten af Odense. Planen indeholder blandt andet, at Vollsmose skal være en tryg bydel og at kriminalitetsniveauet blandt børn og unge skal nedbringes. Uligheden i mental og fysisk sundhed for børn, unge og familier skal reduceres. Elevernes faglige niveau skal hæves og folkeskolen skal gøres til forældrenes fortrukne valg. Børnenes sproglige niveau skal hæves, og der skal skabes attraktive børnehuse. Planen, der skal tage højde for forandringer her og nu, men også i et 10-årigt perspektiv, skal afleveres til Odense Byråd ultimo I Odense har alle børn muligheder - De store temaer Børn- og Ungeforvaltningen har i de forgangene år arbejdet indgående med de tre temaer: Sprog, Dannelse og Tidlig Indsats. Temaerne skal understøtte arbejdet med at skabe en generation med mulighed for mønsterbrud, og de skal samtidig komme alle børn til gode, så de i stigende grad bliver dygtigere, sundere og gladere børn. De tre temaer løftes af alle i Børn- og Ungeforvaltningen, og de er genkendelige i hverdagen, hvad enten man arbejder med de yngste, skolebørn, sundhed og forebyggelse, de specialiserede indsatser eller noget helt femte. De tre temaer er med til at styrke arbejdet med børn og unge på tværs af faggrupper og i et samarbejde med forældre, børn, unge og omverdenen. Sprog Et godt sprog er forudsætningen for at kunne begå sig i livet i børnehaven, i skolen og senere på arbejdsmarkedet, og et godt sprog er nøglen til læse- og sprogfærdigheder og forudsætningen for at kunne blive fagligt dygtig. Børn- og Ungeudvalget har med den politiske strategi for arbejdet med sprog sat ambition og mål om, at alle børn og unge udvikler sprog, der gør dem i stand til at anvende deres sprog og læsefærdigheder til udvikling, læring og aktiv deltagelse i fællesskaber og samfundslivet. I Børn- og Ungeforvaltningen arbejdes der bl.a. systematisk med at følge børn og unges sproglige progression, målrettede indsatser i områder, hvor der er mange børn og unge med sproglige udfordringer, praksisnær kompetenceudvikling i sprog for alle medarbejdere på dagtilbudsområdet og det allertidligste sprogfokus, når forældrene møder sundhedsplejen. Dannelse I Odense skal børn vokse op med en tro på, at de kan. De skal tidligt lære sig selv og deres eget værd at kende. De skal mærke, at de betyder noget for fællesskabet, og de skal møde voksne, der guider dem i at blive stående på benene eller rejse sig igen, når tingene bliver svære. I 2017 vedtog Børn- og Ungeudvalget en dannelsesstrategi, der sætter retningen for dannelsesarbejdet og som fokuserer på fire karaktertræk: nysgerrighed, mod, vedholdenhed og medmenneskelighed. På hele børn- og ungeområdet omsættes strategien i disse ord til konkrete handlinger, der bidrager til, at børnene udvikler de fire karaktertræk. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 125

104 Tidlig Indsats Den tidlige indsats er helt central for barnets trivsel, uanset alder. Derfor er det vigtigt, at begyndende vanskeligheder og mistrivsel opdages tidligt, så børn og deres familier oplever den bedste støtte, hvis de har behov for hjælp. Når Børn- og Ungeforvaltningen arbejder med tidlige og rettidige indsatser, så handler det om, at de rette fagligheder skal samle sig om børn og familier, der har brug for lidt ekstra på det rigtige tidspunkt. Der er indsatser, der starter ved familien, når moderen er gravid, og der arbejdes med rettidighed fra børnene fødes til de bliver 18 år. Børn- og Ungeudvalget har vedtaget en strategi for tidlig og rettidig indsats, og der bliver arbejdet med at implementere strategien indenfor de seks beskrevne målsætninger. Uddannelse til livet, job, muligheder og vækst Odenses Uddannelsespolitik - Din fremtid er vores fremtid er hele byens uddannelsespolitik. Uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet, faglige organisationer og kommunen har sammen udarbejdet visionen og været retningsgivende i arbejdet ved at formulere fire mål for uddannelsesområdet i Odense Kommune - Uddannelse til livet, job, muligheder og vækst. Odense Kommune vil gå forrest og skabe uddannelser, som udvikler vækst og velfærd, hvor Odense er med i verdenseliten til at uddanne til fremtidens automatisering, teknologi og digitalisering. Opgaven med at udmønte og omsætte Uddannelsespolitikken ligger i Børn- og Ungeforvaltningen, hvor Odense Byråd er øverste politiske organ. Dertil er Uddannelsesalliancen oprettet, der skal være med til at sikre og fastholde det bydækkende aspekt, samt hjælpe til med at lave det set-up der kræves, for at en ambition på det her niveau kan omsættes. Børn- og Ungeforvaltningen arbejder i et 0-18 års perspektiv og har derfor en central rolle i at skabe forudsætningerne for, at målene i politikken kan realiseres. Det er i forvaltningen, at Odenses børns uddannelsesrejse begynder. Børn og unge i robotbyen Børnene i Robotbyen er en indsats med det dialektiske formål at bidrage med kompetencer og kendskab til hvert enkelt barn i Odense og samtidig bidrage til den samlede kapacitet for fortsat vækst og velfærd. Indsatsen er et centralt element for Børn- og Ungeforvaltningens udmøntning af Uddannelsespolitikkens vision og den kommende strategi om digital dannelse og teknologiforståelse. Ambitionen er, at børnene ikke blot lærer at bruge teknologi, de skal i lige så høj grad lære at designe, skabe, forstå og forholde sig kritisk til digitale teknologier. Det betyder blandt andet, at børn på deres læringsrejse gennem dagtilbud og skoler rustes til den teknologiske og digitale fremtid ved bl.a. at arbejde med udvikling af STEM-færdigheder (Science, Technology, Engineering and Mathematics) og det 21. århundredes kompetencer (Evnen til samarbejde, Problemløsning og innovation, Videnskonstruktion, Kompetent kommunikation, Selvevaluering, It og læring) samt kompetencerne fra folkeskolens nye faglighed: teknologiforståelse (digital myndiggørelse, digital design og designprocesser, computationel tænkning, teknologisk handleevne). 126 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

105 Organiseringsdiagram for Børn- og Ungeforvaltningen Adm. Direktør Politik & Strategi Økonomi & Styring Sundhed & Forebyggelse Familie & Velfærd Dagtilbud Skole Børn- og Ungelæger Børn- og Ungerådgivningen Sekretariat Sekretariat Center for Tandpleje Børneterapien Pladsanvisningen & Forældrebetaling Ungdomsskolen Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse Center for Indsatser til Børn og Unge Dagplejen Odense Musikskole SSP Institutioner (18 børneinstitutioner) Almene skoler (33 skoler) Specialpædagogisk Rådgivning Specialbørnehave Specialskoler (2 skoler) Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 127

106 tal kr priser Regnskab 2018 Korrigeret Service Tværgående BUF-fællesudgifter I alt Stab Politik og Strategi Økonomi og Styring I alt Skole Almindelig undervisning klassetrin Særlig undervisning Skolefritidsordning Ungdomsskole Musikskole Bidrag til staten Fællesudgifter Sekretariat I alt Dagtilbud Dagpleje Daginstitutioner Private pasningstilbud Fællesudgifter Pladsanvisning/Forældrebetaling Sekretariat I alt Sundhed og Forebyggelse Tværfaglig sundhed og forebyggelse Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

107 1.000 kr priser Regnskab 2018 Korrigeret Børn- og Ungelæger Odense Tandpleje Fælles udgifter Ledelsessekretariat for Sundhed og Forebyggelse I alt Familie og Velfærd Specialpædagogisk Rådgivning Børneterapien Børn- og Ungerådgivningen Indsatser Børn og Unge SSP Ledelsessekretariatet Fællesudgifter I alt Service i alt Særlige driftsområder Familie og Velfærd Børn- og Ungerådgivningen I alt Anlæg Børn i robotbyen Undervisningsmidler Chromebook Talent, potentiale og social mobilitet 3D scanner og printer til Tandreguleringscenter Fyn I alt Anlægsudgifter i alt Noter + =udgift, - =indtægt Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 129

108 Bemærkninger Tværgående Fællesudgifter tet til området vedrører udgifter til tværgående områder i Børn- og Ungeforvaltningen. De største budgetposter vedrører arbejdsskadeforsikring og strategiske tiltag på området. Staben Politik & Strategi Afdelingen varetager den politiske betjening af det politiske udvalg og den administrative topledelse, den tværgående strategiske udvikling af børn- og ungeområder, strategisk HR, koordinering af tværgående og strategiske processer, kvalitetsudvikling og strategisk intern og ekstern kommunikation. Økonomi & Styring Afdelingen binder opgaver vedrørende planlægning og styring af økonomiske, personalemæssige og kapacitetsmæssige ressourcer sammen og betjener de øvrige afdelinger på en række områder. Herunder tilrettelæggelse af tværgående processer, budget og regnskab, ledelsesinformation, økonomiadministration, personaleadministration og digitalisering. Skole Områdets budget 2020 (se budgettal) Fakta for området Antal indmeldte elever skoleåret 2018/2019 Folkeskoler ( klasse) Specialskoler og specialklasser 881 Heraf Odense borgere 741 Heraf Borgere fra andre kommuner Ungdomsskole (Inkl. 10. klasse) Privat-, friskoler ( klasse) Efterskoler 813 Øvrige (hjemmeundervisning m.m.) 334 Samlet antal indmeldte elever Antal indmeldte i SFO pr. september 2018 Antal indmeldte Odense Kommune har 33 almenskoler og 2 specialskoler. Dertil er der 17 fri- og privatskoler i kommunen. 130 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

109 Realiseringen af folkeskolereformen er fortsat i gang, og de nye elementer i reformen bliver mere og mere en integreret del af skolens hverdag. Der er fortsat forskellige dele, der kræver opmærksomhed og udvikling. Samtidig har skolerne også taget fat i at omsætte de politisk vedtagne strategier om sprog, dannelse, tidlig indsats og digitalisering til pædagogisk praksis. Fra nationalpolitisk hold er der vedtaget en lov om justeringer af folkeskolen. Dette indebærer, at folkeskolerne får styrket faglighed, flere midler til understøttende undervisning, kortere skoledag og øget lokal frihed. Aftalen indeholder en prioritering af udvalgte fag, et kvalitetsløft af den understøttende undervisning og større lokal frihed til at tilrettelægge skoledagen. De fleste ændringer træder i kraft fra skoleåret 2019/2020. Det gælder blandt andet den generelle afkortning af skoleugen i indskolingen, den fleksible brug af muligheder for afkortning af skoleugen på mellemtrinnet og i udskolingen, samt kvalitetsløftet af den understøttende undervisning. Ændringerne i fagtimernes antal og fordeling træder først i kraft fra skoleåret 2020/2021. Det sker for at give skolerne et ekstra år til at planlægge de ekstra fagtimer og flytte fagtimer mellem klassetrinene. Almindelig undervisning tet på området udgør 60 pct. af det samlede budget på skoleområdet. tet vedrører hovedsageligt drift og udvikling af kommunens skoler, som løbende har en opgave med at udvikle undervisningen, for at leve op til de 3 nationale mål, som blev politisk vedtaget ifm. at folkeskolereformen trådte i kraft i 2014: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres. Elevernes trivsel skal øges. modellerne på skoleområdet består hovedsagelig af aktivitetsbaserede modeller, som primært fastsættes på baggrund af en elev- og klassedannelse i marts måned, forud for det kommende skoleår. Derudover tildeles skolerne faste budgetter primært til ledelse, administration og indvendig bygningsvedligeholdelse. Særlig undervisning tet på området vedrører kommunens udgifter til specialskoletilbud, samt indtægter fra salg af pladser til andre kommuner. Der arbejdes til stadighed med, at alle børn og unge er i meningsfyldte læringsfællesskaber. Målsætningen er, at mindst 95 pct. af eleverne fra Odense Kommune går i et alment tilbud. For de øvrige elever arbejdes der dynamisk med, at eleverne er i et specialtilbud så tæt på almenområdet som muligt og gerne i samarbejde med almenskolen. Der udvikles løbende nye tilbud, som tilgodeser dette; eksempelvis specialfleks, modtagefleks og tale/sprog-tilbud i de almene folkeskoler. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 131

110 Skolefritidsordning tet på området vedrører drift og udvikling af kommunens SFO-tilbud, samt indtægter fra forældrenes egenbetaling og udgifter til søskendetilskud og økonomisk fripladstilskud. Der er i dag SFO for elever i 0. og til og med 3. klasse på alle folkeskoler i Odense Kommune, samt forårssfo for kommende skolebørn i perioden 1. marts til 31. juli. Pr. 1. august 2017 blev der etableret et særligt tilrettelagt SFO2 tilbud for elever i 4. klasse på folkeskolerne. Dette skete i forbindelse med nedlæggelse af de tidligere fritidsklubber. Tilbuddet har fokus på fællesskaber, motivation, læring og trivsel. Indholdet i SFO2 er traditionelle SFO- og klublignende aktiviteter, suppleret med aktiviteter i samarbejde med lokalområdets fritids- og foreningsliv. På baggrund af inputs fra en evaluering i foråret 2018 bliver der arbejdet intensivt med den fortsatte udvikling og kvalificering af SFO2-tilbuddet. modellen for SFO er aktivitetsbaseret og skolernes budgetter reguleres på baggrund af faktiske ændringer i antallet af indmeldte børn. Ungdomsskole tet på området vedrører drift og udvikling af kommunens ungdomsskole. Pr. 1. august 2017 blev Odenses tre ungdomsskoler sammenlagt til én ungdomsskole, UngOdense. Der har været og er stadigvæk stor fokus på at udvikle og konsolidere den nye ungdomsskoles værdier og kerneydelser, herunder på at sammensmelte tre kulturer til én. Ligeledes pr. 1. august 2017 blev der som afløser for det tidligere fritids- og ungdomsklubtilbud oprettet 10 Ungdomscentre. På baggrund af inputs fra en evaluering i foråret 2018 bliver der arbejdet intensivt med den fortsatte udvikling og kvalificering af ungdomscentrene. Formålet med ungdomscentrene er at skabe et stærkt og sammenhængende fritidspædagogisk tilbud for Odenses børn og unge i alderen år. Som noget nyt er der etableret nogle mindre Ungdomscenter Aktivitetssteder for 5. og 6 klasse i 10 af Odenses yderområder med langt til det nærmeste ungdomscenter. I enkelte af Odenses yderdistrikter, hvor skolerne kun går til og med 6. klasse, er der ikke SFO2, og elever fra 4. klasse har i stedet mulighed for at komme i Ungdomscenter Aktivitetssteder. Mange af ungdomsskolens generelle fritidsaktiviteter foregår også i ungdomscentrene, ligesom der afvikles valgfag og åben-skole-aktiviteter i samarbejde med folkeskolerne. Musikskole tet på området vedrører drift og udvikling af kommunens musikskole. Musikskolen tilbyder undervisning i musik til børn og unge op til 25 år. Musikskolen arbejder med at udvikle det tværgående samarbejde med kommunens forskellige institutioner, herunder daginstitutioner og skoler og arbejder aktivt på at udvikle og fremme det lokale musikmiljø i Odense Kommune. Bidrag til staten tet på området vedrører de kommunale udgifter til tilskud til fri- og privatskoler og efterskoler. Kommunen opkræves en fast takst pr. barn/ung i tilbuddene. Taksten fastsættes årligt i forbindelse med Finansloven. 132 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

111 Fællesudgifter tet på området vedrører udgifter til fælles møder, arrangementer m.m. på fritidsområdet, samt indtægter vedr. Enghaveskolens Børnehave (Specialbørnehave). Sekretariat tet på området vedrører løn og øvrig drift for ledelse, fagkonsulenter og sekretariatsfunktioner i Skoleafdelingen. Dagtilbud Områdets budget 2020 (se budgettal) Fakta for området Kommunale dagtilbud - Planlægningstal 2019 Antal børneinstitutioner 18 Antal børnehuse 126 Heraf selvejende børnehuse 12 Forventet antal vuggestuebørn Forventet antal børnehavebørn Forventet antal passede børn i alt Forventet antal dagplejere 394 Forventet antal dagplejebørn I 2018 blev der vedtaget en ny dagtilbudslov som også i 2020 vil sætte sig kraftige spor ind arbejdet på området. Der vil derfor i 2020 fortsat være øget fokus på at fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer. Der vil også være et særligt fagligt fokus på implementering af nye pædagogiske læreplaner, som er det pædagogiske fundament for dagtilbuddene. Samtidig arbejder dagtilbuddene systematisk med de politisk vedtagne strategier for sprog, dannelse og tidlig indsats. Dette gælder for alle områdets tilbud for børn i aldersgruppen 0-5 år, herunder dagpleje, vuggestuer, børnehaver, integrerede børnehuse, ressourcebørnehuse samt en specialbørnehave. Endeligt skal det fremhæves at omdannelsen af Vollsmose kommer til at spille en stor rolle for dagtilbudsområdet i 2020 og årene frem. Dette skyldes bl.a. at forvaltningen er blevet bedt om at udarbejde en plan for en ny institutionsstruktur i bydelen. Strukturen skal sikre at kommunen både lever op til såvel regeringens ghettoudspil som Byrådets politiske aftale Den sidste Vollsmoseplan. Størstedelen af budgettet på området er aktivitetsbestemt og budgettet tilpasses den forventede aktivitet i det enkelte år. Planlægningsgrundlaget for aktiviteten har dermed stor betydning for økonomien på området. I prognosen for antal børn i aldersgruppen 0-5 år forventes en stigning fra ca i 2020 til ca i Denne udvikling medfører et behov for at tilpasse og udvide kapaciteten i de kommunale tilbud. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 133

112 Dagpleje tet på området vedrører primært lønudgifter til dagplejere og indtægter fra forældrenes egenbetaling for en dagplejeplads, samt budget til udgifter vedrørende økonomiske fripladser og søskendetilskud. Endvidere indeholder budgettet udgifter til gæstepleje samt lønudgifter til ledelse og tilsynsførende dagplejepædagoger, drift af legestuer m.v. Dagplejen er inddelt i tre geografiske dagplejeområder - Nord, Syd og Vest - med i alt 394 dagplejere. Dagplejerne samles med børnene ca. hver 14. dag i lokale legestuegrupper. modellen på området består hovedsageligt af en række aktivitetsbaserede budgettildelinger, samt et antal faste budgettildelinger. I budgetmodellen indgår forventede aktivitetstal og en prisfremskrevet enhedspris. Daginstitutioner tet på området vedrører primært 18 børneinstitutioner, som hver har et forskelligt antal børnehuse, varierende i størrelse fra 30 til 125 børn. tet på området vedrører ligeledes indtægter fra forældrenes egenbetaling for en institutionsplads, samt udgifter til økonomisk fripladstilskud, søskendetilskud og en række fællesudgifter vedrørende de kommunale institutioner. modellen på området består hovedsageligt af en række aktivitetsbaserede budgettildelinger, samt et antal faste budgettildelinger. I budgetmodellen indgår forventede aktivitetstal og en prisfremskrevet enhedspris. Private pasningstilbud tet på området vedrører udgifter til tilskud til private pasningstilbud. Herunder ca. 990 børn i privatinstitutioner og ca. 530 børn i privat pasning og med pasning af egne børn. Der er de senere år konstateret en stigning i antallet af børn i private pasningstilbud og dermed i kommunens udgifter til området, hvorfor området fortsat er et opmærksomhedspunkt i de kommende år. modellen på området består af en forventet aktivitet hos de private pasningstilbud, samt et tilskud pr. barn, som beregnes på baggrund af kommunens udgifter til de kommunale pasningstilbud. Fællesudgifter tet på området vedrører mellemkommunale afregninger, samt en række fællesudgifter vedrørende de kommunale dagtilbud. Herunder ejendomsudgifter til eksterne lejemål og udgifter vedrørende fagsystemer. Pladsanvisning/Forældrebetaling tet på området vedrører udgifter til administration af kommunens pladsanvisning og forældrebetaling, herunder daglig anvisning af pladser i kommunens dagtilbud, vejledning af forældre og opkrævning af forældrenes egenbetaling. 134 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

113 Sekretariat tet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift for ledelse, fagkonsulenter og sekretariatsfunktion i afdelingen. Sundhed & Forebyggelse Områdets budget 2020 (se budgettal) Fakta for området Antal årsværk pr. maj 2019 Børn- og Ungelæger 4 Ledelsessekretariat Sundhed og Forebyggelse og Røgfrit 9 Odense Center for Tandpleje 147 Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse inkl. adm. 175 I alt 335 Sundhed og Forebyggelse løfter opgaven for fremme af sundheden blandt alle børn og unge i alderen 0-18 år i Odense Kommune. Området dækker over de første sundhedssamtaler med forældre, der venter deres første barn, til den unge teenager, som er ved at færdiggøre folkeskolen. Hovedformålet er at fremme mental og fysisk sundhed, samt at forebygge, frem for at behandle - alt sammen gennem tidlige indsatser. Det forebyggende arbejde dækker over tandpleje, sundhedspleje, konsultationer og indsatser ift. trivsel, sanser og motorik, tilbagevenden fra længerevarende sygdomme, problemer i enten skole eller hjem samt tale-/sprog indsatser, pædagogisk psykolog rådgivning m.v. Tværfaglig sundhed og forebyggelse tet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift i de tværfaglige sundhed- og forebyggelsesenheder, herunder psykologer, sundhedsplejen, ergo- og fysioterapeuter, tale-/sprogkonsulenter, familiebehandlere, sprogstøttepædagoger og professionsbachelorer i ernæring. Der arbejdes både med konsultative forløb og målrettede indsatser. Børn- og Ungelæger tet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift. En af de vigtigste opgaver for børn- og ungelægerne er at understøtte og koordinere det tværgående sundheds- og forebyggelsessamarbejde på tværs af forvaltninger og Region Syddanmark. Herudover har enheden også et eksternt finansieret projekt: Fremskudt psykiatri på børneområdet Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 135

114 Odense Tandpleje tet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift. Tandplejen varetager kommunens opgaver i forhold til at sikre børn og unges tandsundhed gennem forebyggelse og behandling. Derudover har tandplejen tre entreprenøropgaver, hvor tandplejen som entreprenør leverer ydelser til henholdsvis Ældre- og Handicapforvaltningen og andre fynske kommuner mod betaling: Specialtandplejen, hvor borgere med psykiske og fysiske handicap behandles. Omsorgstandplejen, hvor voksne borgere, herunder pensionister, behandles. Tandreguleringscenter Fyn, hvor unge med tandreguleringsbehov behandles. Området varetages i samarbejde med andre kommuner. Fællesudgifter tet på området er udtryk for Sundhed og Forebyggelsesafdelingens budgetreguleringskonto. Ledelsessekretariatet for Sundhed og Forebyggelse tet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift til den øverste ledelse og rådgivning på området. Under ledelsessekretariatet varetages udover ledelse af afdelingen også ledelsen af Odense Kommunes Vision Røgfrit Odense, som har til formål at nedbringe antallet af rygere i Odense samt en vision om, at Odense er røgfri i Projektet Vision Røgfrit Odense er placeret i Borgmesterforvaltningen. Den øvrige sekretariatsbetjening varetages af Politik og Strategi. Projekt FAMKO (Familieambulatoriet og kommunen) Under et formaliseret samarbejde med OUH i regi af sundhedsaftalerne, muliggøres grundlaget for bl.a. tidlige indsatser i relation til graviditetssamarbejdet og tidlige indsatser i form af forældreforberedelse til førstegangsfødende. FAMKO har under denne paraply særligt fokus på de allermest udsatte gravide og familier. Projektet støttes af Mærsk-donationer. Formålet er at mindske ulighed i sundhed og social ulighed ved at give sårbare gravide, småbørn og familier den bedst mulige start gennem udvidet, tværfaglig støtte på tværs af kommune, region og frivillige organisationer. Familie & Velfærd Områdets budget 2020 (se budgettal) Fakta for området Antal årsværk pr. maj 2019 Børneterapien 24 Center for Indsatser til Børn og Unge 197 SSP Odense 14 Specialpædagogisk Rådgivning 28 Børne- og Ungerådgivning 143 I alt Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger