Strategisk workshop BOSS. Working successfully with complex change processes Jacob Storch, PhD

Transkript

1 Strategisk workshop BOSS Working successfully with complex change processes Jacob Storch, PhD

2 Agenda Be clear on the end in view! How to deal with complexity? Building organizational capacity The citizen perspective taking an outside in view Building on the capabilities of a system rather than on its deficits

3 GENERATIVITY The challenge of creating a process that allows for novelty to emerge, since it cannot be found, is what the idea of generativity provides the dialogic OD practitioner with. To be generative it has to have two qualities. 1) it allows people to look at old problems in new ways. The image, metaphor, idea allows people to see new opportunities for actions and decisions they had not considered before. 2) It is a compelling image, that is, people want to act on the new ideas the image generates. Bushe & Storch (2015) Organisationer er heliotropiske i den forstand at medlemmernes handlinger har en automatiske tendens til at bevæge sig i den retning, som deres forestillingerne om fremtiden peger imod. Det at skabe positive forestillinger om fremtiden i organisationen og dermed skabe heliotropisk bevægelse er den enkeltstående mest afgørende handling en organisation kan foretage, hvis målet er at skabe positiv udvikling og en positiv fremtid. (Cooperrider (1997): Positive Image, Positive Action, ).

4 Flerfamilieindsats Hvad inviterer vi borgeren ind i hvilken identitet tilbyder vi dem? - Enlig mor med ringe netværk og tilknytning til arbejdsmarkedet? - Enlig mor med drømme om en positiv fremtid for børnene og muligheder for et stærkt netværk og varigt job?

5 Der findes ikke komplekse borgere! Bureaukrati og faglig specialisering står i vejen for at møde borgeren i en relation, der tager afsæt i borgerens oplevede udfordringer En diagnosekultur skaber en underskudsrelation, hvor definitionen af mangel på ressourcer er bestemmende for indsatser Manglende tværfagligt samarbejde og koordinering forskyder kompleksitet over til borgeren, frem for at blive håndteret blandt de professionelle

6 Change depends on the complexity! Too many change projectsfail because itisaddressingthe complexity in a too simplistic way!

7 A complicated operation

8 RK omkring hofteoperationer Koordinatorer Sagsbehandlere Fysioterapeuter Sygeplejesker Teknikere Patienten Kirurger Henvisende læge SOSU er Eksempel fra forskning på 9 sygehuse i USA (Gittell 2012)

9 Effektivitet/Kvalitet ift. Relationel Koordinering Tilfredshed, smerteniveau, funktionsniveau og sengedage Kvalitet/effektivitet 0, = gennemsnit 3 9-0, Relationel Koordination 3,84 4,21 Hyppig, rettidig, præcis og problemløsende kommunikation. Delte mål, delt viden og gensidig respekt

10 Høj relationel koordinering - i arbejdsprocesser med gensidig afhængighed Relationer Fælles (shared) accepterede mål Delt viden Gensidig respekt Kommunikation Hyppig Rettidig Præcis Problemløsende Þ Driver for høj faglig kvalitet (kliniske indikatorer, patienttilfredshed, smertelindring etc.) Þ Driver for høj effektivitet (liggetider, ressourceforbrug etc.) Þ Driver for høj jobtilfredshed

11 A complex situation

12 l TVÆRGÅENDE UDFORDRINGER [cirkulære indsatser] NYE UDFORDRINGER FOR FLYGTNINGE Flygtninge modtager løbende breve, som nogle ikke forstår. Megen ventetid kan virke demotiverende, og det trækker i den modsatte retning end integration. Lang transporttid til skole, daginstitution, sprogundervisning, integrationsundervisning, praktik mv. Kulturelle udfordringer i familielivet; bl.a. nye forældreroller og nye roller i parforholdet. ENLIG INFOMØDE Flygtningene tilbydes at deltage i infomøde i AAK. På infomødet introduceres til overordnede muligheder og forventninger til dem som borgere i Aarhus. Efterfølgende tilbydes rundvisning i Aarhus. Det kan være overvældende, trættende og svært at fastholde viden efterfølgende. 1. MIDLERTIDIG BOLIG Flygtningene kommer i midlertidig bolig, får vist indkøbsmuligheder og lokalområde. Underskriver kontrakt til midlertidig bolig. Der er tolk til stede. Der er ugentlige møder med integrationsmedarbejder på bostederne. Ønske om privat indkvartering for nogle, kan ikke altid imødekommes. ANSØGNING: FAMILIESAMMENFØRING Ansøgning om familiesammenføring. Formular har både dansk og engelsk indhold. Det kan være en hjælp for dem, der kan engelsk. For nogle flygtninge er den svær at udfylde korrekt. Fejl i ansøgning betyder, at den bliver forkastet. Nogle bliver udnyttet af advokater, der tager penge for at udfylde. DEN NYE HAVN Den Nye havn viser flygtningene rundt i Aarhus. Ikke alle kender til muligheden eller foreningen. INTEGRATIONSUNDERVISNING Flygtningene starter til integration efter to uger. Nogle flygtninge kan opleve dette som spild af tid. Undervisningen foregår som udgangspunkt på dansk og gennemgår komplekse emner, som kan være udfordrende at forstå på dansk; såsom demokrati, grundloven, foreningsliv mm. Integrationsundervisningen er ikke differentieret til forskellige modtagere/niveauer. DANSKUNDERVISNING Flygtningene starter til danskundervisning efter 4 uger. Nogle flygtninge under 30 år, tilbydes fuldtidsundervisning på VUC. Nogle flygtninge vil gerne have mere undervisning og færre deltagere på holdene. LØBENDE KONTAKT NYE UDFORDRINGER FOR MEDARBEJDERE I AAK Nogle flygtninge ringer om alle mulige typer spørgsmål, da de ikke forstår den information og de breve, de modtager, som alt sammen er på dansk. Nogle flygtninge kender ikke de rigtige indgange til AAK de har brug for hjælp til stort og småt. Det er en tidskrævende målgruppe sammenlignet med andre. Flere ansatte oplever en manglende viden og videndeling blandt medarbejderne i AAK om målgruppen og eksisterende tilbud. Manglende koordinering ml. kommunale indsatser, f.eks. ml. skole og klub. TOLKE Tolkemangel skaber ventetid. Stor kvalitetsforskel mellem tolke. Nogle tolke mangler forståelse for og viden om det kommunale system. Rekvirenter er ikke trænet i at arbejde sammen med tolke. FÆLLES FAMILIE / -SAMMENFØRTE KOMPETENCEAFKLARING Nogle asylscentre gør meget for kompetenceafklaring af flygtningene, andre gør lidt eller intet. Det betyder, at AAK først kan kompetenceafklare efter ankomst til kommunen. PLACERING Flygtningene kontaktes og får besked om ophold i Aarhus Kommune Sundhedsplejerske adviseres ikke om ankomst af familier med børn i alderen mellem 0-1 år. i BESØG AF INTEGRATIONSMEDARBEJDER Familien får besøg af integrationsmedarbejder på asylcenteret. ANKOMST I AARHUS Flygtningene ankommer til banegård. Besøger Jægergården hvor integrationsmedarbejder viser ydesleskontor, tildeler læge, fritager for digital post, udleverer opholdskort og giver iformation om Ny havn og Hus en flygtning, samt inviterer til velkomstmøde og informerer om åben rådgivning. Besøger Nordea og hæver første ydelsescheck. Der er tolk til stede. For familiesammenførte sørger herboende partner selv, for afhentning, borgerservice, bankkonto osv. hvis muligt. Bankkonto kan tage lang tid at få oprettet. Uden bankkonto kan familier ikke modtage børnepenge. SÆRLIGT FOR ULEDSAGEDE FLYGTNINGEBØRN Nordea vil have, at konto oprettes i forældremyndighedsindehavers navn. Det er ofte frivillige, som ikke nødvendigvis er interesseret i en konto i deres navn. Gennem hele forløbet er flygtningene løbende i kontakt med systemet. De får hjælp fra integrationsmedarbejderen i form af opkald og møder. Familier modtager besøg i hjemmet. Integrationsmedarbejder afholder ugentlige møder af praktisk karakter på midlertidige bosteder. Generelt er der mere støtte til familier end til enlige. BOLIG BESØG AF INTEGRATIONSMEDARBEJDER Flygtningene kommer i bolig, får vist indkøbsmuligheder og lokalområde. Underskriver kontrakt til bolig. Børn Familien får besøg af integrationsmedarbejder eller indskrives i skole og daginstitutioner. Der er tolk til møder på kontoret. Her søges også om boligstøtte. stede. Herefter får familien besøg af integrationsmedarbejderen efter behov. Det høje antal flygtninge kan ikke håndteres indenfor den eksisterende boligmasse. Boligstøtte udbetales bagudrettet, og der er Der er mangel på små og billige boliger til midlertidig sagsbehandlingstid på op til 3 måneder. Det og permanent boligplacering. betyder, at familien kan mangle penge til mad og Nogle boligorganisationer oplever udfordringer andre fornødenheder. med kommunikation, aftaler og ordensregler for fællesskabet i boligområdet. i INDKØB Familien skal ud at købe tøj, møbler, service med mere. De henvises til butikker og har fået hjælp til bevilling af integrationsmedarbejder. Familiesammenførte klarer ofte dette selv. VELKOMSTMØDE Flygtningene deltager i velkomstmøde på DOKK1. Der er ikke så mange familier, der deltager. Det kan være overvældende, trættende og svært at fastholde viden efterfølgende. 1. GANGSSAMTALE: JOBKONSULENT 1,5 time m. tolk. Kompetenceafklaring og oplysning om ret og pligt. Flygtningene laver integrationkontrakt med jobkonsulenten. Nogle flygtninge oplever at blive forvirrede, da der vægtes hurtig beskæftigelse, imens de samtidig kan opleve, at det er svært at få job/praktik. De får mange informationer og kan have svært ved at huske møderne fra hinanden. Det kan være svært at forstå og huske, hvad der tales om på møderne, og de får ikke papirer med. Nogle medarbejdere oplever, at der ikke altid tolkes korrekt. 1. GANGSSAMTALE: YDELSESSAGSBEHANDLER 1. gangssamtale med ydelsescenter med tolk. Flygtningene får besked om, at melde hvis de får arbejde eller formue. Nogle flygtninge oplever en stram økonomi. DAGINSTITUTION & SKOLESTART Børn starter i daginstitution og skole. Integrationsmedarbejderen kan aftale med jobkonsulent, at moderen fritages fra beskæftigelse for at køre barn ind i institution. Store børn får hjælp til at finde praktikplads via produktionsskolen. Forældrene skal til opstartsmøder. Modtagerklasser ligger ofte langt fra hjemmet. Nogle forældre er utrygge ved at aflevere deres børn i daginstitution. Kommunikation mellem forældre og institution kan være svær. Forældre har mange praktiske spørgsmål (hvad er en flyverdragt, madpakke, hente/bringetid mv.), da de kender ikke til institutionslivet. Nogle flygtningebørn kan ikke holde ferie, da deres forældre ikke har ret til ferie. Ny lovgivning om beskæftigelse indenfor 2-4 uger presser forældre og institutioner/skoler i forhold til indkøring af børnene. Ansøgningsfrister til skole skaber ventetid for flygtningene. SÆRLIGT FOR ULEDSAGEDE FLYGTNINGEBØRN Flere har svært ved at følge skolegangen og ender med at pjække. De kan ikke modtage SU, før de har fået tildelt en forældremyndighedsindehaver. Det kan tage lang tid, og de kan opbygge en gæld imens. SFO & KLUB Børn starter i SFO og klub. Flere flygtningebørn er ikke med i en SFO. Ikke alle flygtningepiger må komme i klubtilbud for deres forældre. Unge flygtninge spredes ikke til deres lokalområder de søger samme sted hen, som dem, de kender. Tilskud følger ikke den unge, og giver udfordringer i populære klubber. Flere unge flygtninge oplever frustrationer over de kulturelle forskelle - de føler sig forkerte og uønskede. De kan ikke tage samme uddannelse som jævnaldrende unge pga. sprog. De unge er fortsat meget afhængige af deres forældre i forhold til tilmelding til klub, klub/forældre samarbejde, fritidsjob mv. men har ofte et bedre systemkendskab end deres forældre. Den unge gruppe giver nogle steder pædagogiske, sproglige og kulturelle udfordringer de kommer til systemet på et tidspunkt, hvor der skal træffes mange beslutninger om deres liv og fremtid. FORÆLDR Forældrene går til forældremø Integrationsmedarbejder delt Samarbejde mellem foræl nyt for forældre og børn. ASYLCENTER 1. DAG I AARHUS KOMMUNE 1 UGE 2 UGER 1 MÅNED DANSKUNDERVISNING NETVÆRK BOFÆLLER FAST BOLIG sk Flygtningene starter til danskundervisning efter 4 uger. Nogle flygtninge under 30 år, tilbydes fuldtidsundervisning på VUC. Nogle flygtninge vil gerne have mere undervisning og færre deltagere på holdene. Der findes frivillige tilbud til netværk og aktiviteter til de enlige flygtninge. Nogle tilbud er enten ikke relevante eller kendte for flygtningene, hvilket kan betyde, at de ikke benytter sig af dem. Nogle flygtninge føler sig ensomme. Nogle flygtninge føler sig ikke velkomne. Flygtningene finder nogen at bo sammen med. Nogle flygtninge vil gerne bo selv, men har ikke økonomisk mulighed for det. Flygtningene flytter i permanent bolig sammen med andre. Nogle venter til en enmandsbolig bliver ledig. Det høje antal flygtninge kan ikke håndteres indenfor den eksisterende boligmasse. Der er mangel på små og billige boliger til midlertidig og permanent boligplacering. Nogle boligorganisationer oplever udfordringer med kommunikation, aftaler og ordensregler for fællesskabet i boligområdet. PRAKTIK BLODPRØVE SOCIALLÆGE PRAKTISERENDE LÆGE OPFØLGNINGSSAMTALE OPFØLGNINGSSAMTALE FARVEL TIL INTEGRATIONSMEDARBEJDER DAGINSTITUTION & SKOLESTART Børn starter i daginstitution og skole. Integrationsmedarbejderen kan aftale med jobkonsulent, at moderen fritages fra beskæftigelse for at køre barn ind i institution. Store børn får hjælp til at finde praktikplads via produktionsskolen. Forældrene skal til opstartsmøder. Modtagerklasser ligger ofte langt fra hjemmet. Nogle forældre er utrygge ved at aflevere deres børn i daginstitution. Kommunikation mellem forældre og institution kan være svær. Forældre har mange praktiske spørgsmål (hvad er en flyverdragt, madpakke, hente/bringetid mv.), da de kender ikke til institutionslivet. Nogle flygtningebørn kan ikke holde ferie, da deres forældre ikke har ret til ferie. Ny lovgivning om beskæftigelse indenfor 2-4 uger presser forældre og institutioner/skoler i forhold til indkøring af børnene. Ansøgningsfrister til skole skaber ventetid for flygtningene. SÆRLIGT FOR ULEDSAGEDE FLYGTNINGEBØRN Flere har svært ved at følge skolegangen og ender med at pjække. De kan ikke modtage SU, før de har fået tildelt en forældremyndighedsindehaver. Det kan tage lang tid, og de kan opbygge en gæld imens. SFO & KLUB Børn starter i SFO og klub. Flere flygtningebørn er ikke med i en SFO. Ikke alle flygtningepiger må komme i klubtilbud for deres forældre. Unge flygtninge spredes ikke til deres lokalområder de søger samme sted hen, som dem, de kender. Tilskud følger ikke den unge, og giver udfordringer i populære klubber. Flere unge flygtninge oplever frustrationer over de kulturelle forskelle - de føler sig forkerte og uønskede. De kan ikke tage samme uddannelse som jævnaldrende unge pga. sprog. De unge er fortsat meget afhængige af deres forældre i forhold til tilmelding til klub, klub/forældre samarbejde, fritidsjob mv. men har ofte et bedre systemkendskab end deres forældre. Den unge gruppe giver nogle steder pædagogiske, sproglige og kulturelle udfordringer de kommer til systemet på et tidspunkt, hvor der skal træffes mange beslutninger om deres liv og fremtid. FORÆLDREMØDER Forældrene går til forældremøder i institutioner og skole. Integrationsmedarbejder deltager, hvis det er relevant. Samarbejde mellem forældre og institution kan være nyt for forældre og børn. INTEGRATIONSUNDERVISNING Flygtningene starter til integrationsundervisning. Nogle flygtninge kan opleve dette som spild af tid. Undervisningen foregår som udgangspunkt på dansk og gennemgår komplekse emner, som kan være udfordrende at forstå på dansk; såsom demokrati, grundloven, foreningsliv mm. Integrationsundervisningen er ikke differentieret til forskellige modtagere/niveauer. Nogle flygtninge har lang transporttid i dagligdagen fra forstæder til tilbud. DANSKUNDERVISNING Flygtningene starter til danskundervisning. Nogle flygtninge vil gerne have mere undervisning og færre deltagere på holdene. Flygtningene kommer i praktik. Afhængigt af den enkelte kan praktikken ligge tidligere eller senere i forløbet. Der er udfordringer med manglende forventningsafstemning vedr. praktik. Nogle flygtninge oplever et modsætningsforhold mellem kompetencer fra hjemlandet og praktikken i Danmark. Nogle oplever, at praktikken ikke har jobsigte og/ eller understøtter sproglig udvikling. Nogle flygtninge oplever et modsætningsforhold mellem krav om job og selvforsørgelse og reelle jobmuligheder. Manglende overførbarhed af kompetencer fra hjemlandet for højtuddannede. Flere har manglende erfaring med arbejdsmarkedet. Flere har lav eller ingen uddannelse, og nogle er analfabeter. Manglende sprogkundskaber skaber en barriere i praktikken. Flygtningene kommer fra en anderledes arbejdskultur (ordrekultur). Praktik kræver en ekstra indsats fra medarbejdere og virksomhedens side. Udfordringer med kørekort syriske vurderes ikke ægte af DK politi. Formelle dokumenter skal derfor indhentes fra syriske myndigheder med stor risiko for flygtningene til følge. Flygtninge mangler kendskab til arbejdsmarkedslovgivning og mangler kompetencer til at skrive CV, der matcher det danske arbejdsmarkeds set-up. Specialudstyr til en praktik (sikkerhedssko, arbejdstøj mv.) kræver ekstra sagsbehandlingstid, da der skal laves en trangs-vurdering i den enkelte sag. BØRNETANDPLEJE Børnene skal til skoletandplejen og have et tandeftersyn. Fygtningene får taget blodprøver, som sendes til sociallægen. Flygtningene bliver tilbudt en tid hos sociallægen. Sociallæge henviser ikke systematisk til sundhedsplejerske. Flygtningene skal selv finde tid ved egen læge for opfølgende behandling. Nogle kender ikke forskel på sociallæge og praktiserende læge. Flygtningene besøger egen læge efter behov. Nogle har udfordringer med dårlig psykisk trivsel. Nogle har traumer. Nogle flygtninge forstår ikke det danske sundhedsvæsen - de har svært ved at navigere i systemet og kender ikke til de tilbud, de kan benytte sig af. Nogle flygtninge formår ikke selv at bestille tid og/ eller møde op til bestilt tid. Opfølgningssamtale med jobkonsulent om integrationskontrakt hver 3. måned- fokus på om planen følges eller skal justeres. FRITID & FORENINGSTILBUD Fritidsinteresser startes op. Integrationsmedarbejderen spørger ind til interesser og hjælper med fritidspas og lignende. Nogle flygtninge har svært ved at finde tid og overskud til fritidsaktiviteter. Flere unge ønsker at få et fritidsjob, men har problemer pga. sprog. SÆRLIGT FOR ULEDSAGEDE FLYGTNINGEBØRN Nogle uledsagede flygtningebørn ønsker at tjene penge, som de kan sende hjem som hjælp til deres familie i hjemlandet. Nogle uledsagede flygtningebørn skylder penge til menneskesmuglere. NETVÆRK Integrationsmedarbejderen arbejder på at skaffe et netværk til familien. Det kan være blandt naboer, gennem venligboerne eller gennem frivillige netværksfamilier. Nogle tilbud er enten ikke relevante eller kendte for flygtningene, hvilket kan betyde, at de ikke benytter sig af dem. Nogle flygtninge føler sig ensomme. Nogle flygtninge føler sig ikke velkomne. Det kan være svært for nogle flygtninge at se relevansen mellem frivillighed og fremtidig beskæftigelse. Nogle frivillige oplever manglende forventningsafstemning ml. dem og AAK, og manglende ligeværdighed i samarbejdet. Flere frivillige vil selv vælge, hvad man vil hjælpe med det er ikke nødvendigvis det, der er mest brug for. OPFØLGNING INSTITUTIONER Forældrene skal til opfølgningsmøder på børnenes skole og daginstitutioner, for at få information om hvordan det går. Opfølgningssamtale med jobkonsulent om integrationskontrakt hver 3. måned- fokus på om planen følges eller skal justeres. Nogle flygtninge oplever at praktik ikke leder til job, men til ny praktik eller forløb hos anden aktør. Det opleves af nogle flygtninge som demotiverende. Når enlige er i fast bolig, og familier kan klare sig selv, ophører samarbejdet med integrationsmedarbejderen. De skal herefter koordinere og klare sig selv i det videre integrationsforløb. 1 MÅNED 3 MÅNEDER 5 MÅNEDER 6 MÅNEDER

13 Definitionen på relationel kapacitet Evnen til at indgå i komplekse og dynamiske tværfaglige samarbejdsrelationer når og hvor behovet opstår.

14 Tre former for usikkerhed i komplekse udfordringer Substantiel usikkerhed Strategisk Usikkerhed Oplevet usikkerhed Hvad er problemet, og hvem bør løse det? De forskellige aktører er optaget af forskellige dele af problematikkerne! Hvilken rolle spiller de andre i problemløsningen? Manglende viden om andres bidrag og opgave! Institutionel usikkerhed Interessekonflikter og forskellig prioritering, ofte på tværs af sektorer! Lovgivning og sektorielle interesser bliver til barrierer!

15 Fra organisationsdiagram til borgerens organisation! Det er ikke kun borgerne, der ind imellem farer vild! DinInd Opsøg Bostø. Stofbh AlkoB Akade Hippo Ungebh. Pro- Aktiv AMA Uller. KompK Kobbel 1 Mynd Team E Stoppest NOVA Kobbel 3 Solglimt STU

16 10. kl. center UUO PPR Ungdomsskolen Heldagsundervisn. SSP Sundhedspleje Plads til alle Tandpleje U-team Skole & SFO Myndighed Børn & familier Dagtilbud Dagpleje Myndighed unge-skole Villaen døgn Familiehuset Kontaktperson korps Cuba Beskæftigelse unge

17 Relationel kapacitet Netværksdiagrammet Dette diagram viser ledernes oplevelse af relationerne og samarbejdet på tværs af afdelingerne. Pilene, der peger på enhederne viser, hvordan andre enheder bedømmer enhedens bidrag til koordineringen på tværs. Cirklerne viser, hvordan de enkelte enheder bedømmer det interne koordinering i enhederne. Svarene er givet på en skala fra 1 5 og farverne angiver gennemsnittet. Internt i grupperne Høj over 4,5 Middel 4,0 4,5 Lav under 4,0 Mellem grupper Høj over 4,0 Middel 3,5 3,9 Lav under 3,5

18 Relationel kapacitet Dagtilbud Besvarelser: 39 Dette diagram viser ledernes oplevelse af relationerne og samarbejdet på tværs af afdelingerne. Pilene, der peger på enhederne viser, hvordan andre enheder bedømmer enhedens bidrag til koordineringen på tværs. Cirklerne viser, hvordan de enkelte enheder bedømmer det interne koordinering i enhederne. Svarene er givet på en skala fra 1 5 og farverne angiver gennemsnittet. Internt i grupperne Høj over 4,5 Middel 4,0 4,5 Lav under 4,0 Mellem grupper Høj over 4,0 Middel 3,5 3,9 Lav under 3,5

19 Relationel kapacitet Myndighed Børn & familier Besvarelser: 12 Dette diagram viser ledernes oplevelse af relationerne og samarbejdet på tværs af afdelingerne. Pilene, der peger på enhederne viser, hvordan andre enheder bedømmer enhedens bidrag til koordineringen på tværs. Cirklerne viser, hvordan de enkelte enheder bedømmer det interne koordinering i enhederne. Svarene er givet på en skala fra 1 5 og farverne angiver gennemsnittet. Internt i grupperne Høj over 4,5 Middel 4,0 4,5 Lav under 4,0 Mellem grupper Høj over 4,0 Middel 3,5 3,9 Lav under 3,5

20 Approach to change Ask yourselves a simple question: What can we do more of in order to work step by step in the direction we hope achieve?

21 Appreciative Inquiry Fix the problem approach The appreciative approach Work step by step Define affirmative topic choice Identify the problem Understand the root causes Indentify the solution Implement solution Design the road forward Understand the best of what we do today Imagine what can become

22 Netværksdiagram