Institutionsaftale for Funder Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Institutionsaftale for Funder Skole"

Transkript

1 Institutionsaftale for Funder Skole Indhold Den politiske styringsmodel i Silkeborg Kommune er bygget op omkring aftalestyring, hvor de enkelte institutioner har en aftale med den faglige afdelingschef. Institutionsaftalen udarbejdes på grundlag af det aktuelle budgetårs bevillingsaftale mellem det politiske fagudvalg og afdelingschefen. Denne institutionsaftale er en aftale indgået mellem følgende parter: Skolechef Frederik Grønfelt for Skoleafdelingen, Søndergade 54, 8883 Gjern og skolelederen for Funder Skole, Funder Skolevej 3. Aftalen er gældende for budgetåret 2008, og aftalen indeholder følgende fem dele og underlæggende afsnit: Del I) Mål afledt af bevillingsaftalen og økonomi 1. Mission og vision for området. 2. Funder Skoles mål. 3. Årets opfølgninger. 4. Funder Skoles budgetforudsætninger. 5. Økonomi. 6. Takster. Del II) Øvrige mål 7. Mission og vision. 8. Øvrige mål. Del III) Serviceniveau 9. Beskrivelse af serviceniveau. Del IV) Specifikke aftalevilkår for området 10. Spilleregler, ansvar og frihedsgrader, som er specifikke for området. 11. Årets gang, specifikke forhold for området. Del V) Generelle aftalevilkår 12. Formål og værdier for aftalestyring. 13. Generelle aftaleforhold. 14. Spilleregler, ansvar og frihedsgrader. 15. Årets gang. Del VI) Aftalens ikrafttræden 16. Aftalens ikrafttræden. 1

2 Del I Mål afledt af bevillingsaftalen og økonomi 1. Mission og vision for området generelt I dette afsnit præsenteres den til Funder Skoles hørende overordnede bevillings mission og vision: Mission Silkeborg Kommunes skolevæsen skal gennem demokratiske processer skabe det optimale grundlag for det enkelte barns læring, trivsel og udvikling. Vision Vi har en drøm om et skolevæsen, der med afsæt i et anerkendende menneskesyn og et forpligtende fællesskab sikrer den enkelte størst muligt fagligt og menneskeligt udbytte. 2. Funder Skoles mål På grundlag af ovenstående generelle mission og vision for den til Funder Skole hørende bevilling, er der opstillet en række bevillingsmål, som skolen skal opfylde. Hvordan Funder Skole opfylder disse bevillingsmål, er nærmere beskrevet i de nedenstående afsnit. På baggrund af den i afsnit 1 beskrevne mission og vision for det samlede bevillingsområde har Funder Skole opstillet mål, og hvilken effekt man forventer af målene samt beskrevet, hvorledes der skal laves opfølgning på disse: Målskema Funder Skoles mål Effekt/output Målemetode Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. At præsentere Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik som overordnet ramme for arbejdet med skolens børn og unge. Skolepolitikken. At skolepolitikken er kendt af hele personalegruppen. At gennemarbejde Silkeborg Kommunes skolepolitik med henblik på, at den bliver fundamentet for skoleudviklingen på Funder Skole. At vi erkender og bevidstgøres om sammenhængene mellem: Folkeskolelov, Den sammenhængende Børne- Ungepolitik, Skolepolitikken og Værdier og mål opsat for Funder Skole. At skolebestyrelse og personale årligt gennemgår skolepolitikken for derigennem at fastlægge det kommende års/den kommende periodes udviklingsområder. Faglig vurdering i forbindelse med temadag for personalet og vurdering på et skolebestyrelsesmøde. Det kan konstateres, at det på skolens hjemmeside fremgår, hvilke områder Funder Skole har arbejdet med og arbejder med - i forhold til skolepolitikken under afsnittet Den Gode Skole. Fokuspunkterne i fritidsdelen evalueres i oktober måned ved et temapersonalemøde, hvor der foretages en faglig vurdering. 2

3 Sundhedspolitik Skoleafdelingen har iværksat et projekt, som skal resultere i udarbejdelse af en evidensbaseret oversigt over skolebørns vaner mht. kost og motion. Funder Skole ønsker at deltage i denne kommunale undersøgelse, hvor det forventes, at skolen kan præstere en høj svarrate. Der udarbejdes en kort rapport, som præsenterer viden om børns vaner mht. kost og motion. Denne viden vil være del af det grundlag, som skolernes sundhedsfremmende arbejde skal bygge på, både på den enkelte skole og i det fælles skolevæsen. Der udarbejdes et spørgeskema, som besvares af udvalgte børn. Resultaterne bearbejdes af en masterstuderende, ansat i Fællesstaben. Kvalitetsrapporten At skolen tilbyder at deltage i de arbejdsgrupper, som skal arbejde med kvalificering af de data, der ligger til grund for kvalitetsrapporten. At der udarbejdes en samlet vurdering af skolens faglige niveau, som bygger på valide data fra rammebetingelserne, de pædagogiske processer samt test og resultater. At kvalitetsrapporten anvendes til at kvalificere skoleudviklingen på skolen og indgår som et væsentligt dialogværktøj ved drøftelse af skolens faglige niveau bl.a. i ledelsen, med medarbejdere, skolebestyrelsen, Skoleafdelingen, Børne- og Ungeudvalget og Byrådet. Øget validitet af de data, der ligger til grund for den samlede vurdering af skolens faglige niveau. At der på skolen internt, i forhold til det politiske niveau og skolens samarbejdsparter, er en oplevelse af øget validitet for de data, der bliver anvendt ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten for skoleåret 2007/2008 i forhold til de data, der blev anvendt ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten for skoleåret 2006/2007. Skoleafdelingen udarbejder et enkelt evalueringsskema, som skal vise, om målene er opnået på de enkelte skoler. 3. Opfølgning på mål og budget Der laves opfølgning på ovenstående mål i forbindelse med såvel de månedlige afvigelsesrapporteringer som de større årlige budget- og målopfølgninger, der gennemføres ultimo januar (regnskab og driftsposteringer), marts, juli og oktober. Ud fra dette udgangspunkt aftales der mellem aftaleparterne, hvorledes og hvor ofte, der skal rapporteres fra institutionsniveau til afdelingschefen. Afdelingscheferne/stabscheferne afleverer budget- og målopfølgninger til behandling i fagudvalg, økonomiudvalg og byråd og disse lægger samtidig op til de store begivenheder i løbet af året: målseminaret, oplæg til målaftalen, budgetseminaret og bevillings- og institutionsaftalerne. 3

4 4. Funder Skoles budgetforudsætninger Der henvises til Budgetforudsætningerne for Bevilling 41 Skoler. For at opnå en hensigtsmæssig udnyttelse af midlerne på budgettet vil der ske overførsel af såvel over- som underskud, således at disse korrigeres til efterfølgende års bevilling. For en nærmere beskrivelse af bevillingsreglerne, henvises til Budget i overblik. 5. Økonomi Aftaleholderen tildeles et driftsbudget i forhold til det vedtagne budget og de deri vedtagne tildelingsmodeller for området. Skolelederen kan i årets løb frit disponere indenfor nettorammen. Som udgangspunkt skal Funder Skoles nettoramme dække alle udgifter til løsningen af skolens kerneopgaver samt administrative udgifter. Eventuelle reguleringer af budgetrammen sker ved budgetopfølgningerne. Reguleringer sker alene i henhold til de godkendte tildelingsmodeller eller som følge af politiske ændringer i serviceniveauet. Lederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. 6. Takster Skolefritidsordninger Morgenmodul 490,00 kr. ekskl. moms Eftermiddagsmodul 1.400,00 kr. ekskl. moms Heldagsmodul 1.710,00 kr. ekskl. moms 4

5 Del II Øvrige mål 7. Egen mission og vision Mission: Det er målet på Funder Skole, at det enkelte barn udvikler sig til et menneske, hvor selvværd, ligeværd og tolerance er værdifuldt. Vi vil styrke de sociale kompetencer: respekt, fællesskab og trivsel, samt styrke en læring der bygger på dannelse og viden. Vision: Funder Skole vægter, at det enkelte barn indenfor fællesskabets rammer til stadighed udvikler sin livsduelighed. Børnenes hverdag betragtes som en helhed, hvor der i løbet af dagen veksles mellem forskellige aktiviteter, der tilgodeser barnets behov og udvikling. Funder Skole et godt læringssted På Funder Skole skal barnet opleve et inspirerende læringsmiljø, hvor læring foregår på et højt fagligt niveau, så det enkelte barns potentialer udvikles bedst muligt. Funder Skole et godt sted at være, når der læres. Funder Skole skal af alle opleves som et godt sted at være. Alle har et medansvar for, hvordan man behandler hinanden. Funder Skole et forpligtende og godt samarbejde. På Funder Skole skal barnet møde værdibevidste, tydelige og engagerede voksne, hvor handlinger er i overensstemmelse med vores værdigrundlag. Pædagoger og lærere indgår i et positivt og gensidigt forpligtende samarbejde med børnenes forældre, og med den erkendelse at forældrene er de vigtigste voksne for barnet og dermed hovedansvarlige for børnenes liv, udvikling og opvækst. Det er derfor vigtigt, at afklare forventninger, roller og ansvar i forholdet pædagoger/lærere og forældre. Vi forventer, at forældrene er aktive i samarbejdet omkring barnets læring. 5

6 8. Øvrige mål I det nedenstående beskrives Funder Skoles øvrige mål for det kommende budgetår for henholdsvis undervisningsdel og fritidsdel. Målskema Funder Skoles mål Effekt/output Målemetode Skoleudvikling på Funder Skole At ledelsen i samarbejde med skolebestyrelse og personale skaber en oversigt for perioden omkring skoleudviklingen på Funder Skole. At den sammenhængende børne- ungepolitik, skolepolitikken, kvalitetsrapporten og partnerskabsundersøgelsen bliver vigtige redskaber for den fortsatte udvikling Evalueringskultur At skabe en evalueringskultur i alle folkeskolens fag. At evalueringskulturen ligger i forlængelse af værdisættet på Funder Skole. At skabe en sammenhæng mellem skoleudviklingen på Funder Skole gennem de sidste år og på baggrund af dette sætte fokus på at skabe en evalueringskultur. At skabe fælles sprog, udvikle redskaber og metoder der fremmer en systematisk evalueringskultur. At etablere en evalueringskultur, hvor forventningerne til evalueringspraksis og hyppighed er beskrevet. At evalueringskulturen på Funder Skole danner baggrund for løbende kvalitetsudvikling, så der skabes en klar sammenhæng mellem mål, evaluering og opfølgning. At synliggøre skolens pædagogiske profil og fokusområder for dens interessenter. At der i den daglige pædagogik indgår en bevidst evalueringskultur. At årsplanerne for undervisningsdelen er opbygget med sammenhæng mellem status mål - handling og evaluering. At handleplanerne for fritidsdelen er opbygget med sammenhæng mellem status mål - handling og evaluering. Med udgangen af 2008 ligger der en beskrivelse af Funder Skoles evalueringskultur, samt i alle folkeskolen fag på skolens hjemmeside. Det konstateres, at der er udarbejdet en samlet oversigt for skoleudvikling Evalueringskulturen hos den enkelte lærer indgår i medarbejderudviklingssamtalen på baggrund af et konkret undervisningsforløb overværet af skolelederen. Det konstateres, at der ligger en beskrivelse af evalueringskulturen i alle folkeskolen fag på skolens hjemmeside. Beskrivelserne vurderes på et fælles fagteammøde. Ultimo 2008 vurderes anvendeligheden og udbyttet af beskrivelserne. For fritidsdelen vurderes evalueringskulturen på: -temapersonalemøde. -medarbejdersamtaler. -teamsamtaler. 6

7 Skole- hjemsamarbejde kommunikation a) ForældreIntra b) ElevIntra a) ForældreIntra: At alle medarbejdere er fortrolige med SkoleIntra og bruger SkoleIntra. At alle forældre med adgang til Internettet benytter ForældreIntra som kommunikationsmiddel. At forældre og lærere opnår et bedre informationsniveau mellem skole og hjem gennem brug af ForældreIntra. At forældrene får større indsigt i deres børns skoleliv. At lærerne oplever, at forældrene bliver mere engagerede i deres børn skoleliv. At dialogen mellem skole og hjem bliver opkvalificeret på grund af den større indsigt/det større engagement. At der skabes et forum, hvor klassens forældre kan kommunikere med hinanden. At vi ved udgangen af 2008 bruger ForældreIntra som en del af kommunikationen mellem hjem og fritidsdelen b) ElevIntra: At eleverne bliver fortrolige med at kommunikere elektronisk med lærerne. At eleverne lærer at læse opgaver, aflevere opgaver og modtage diverse informationer gennem ElevIntra At eleverne lærer at sende/læse meddelelser på Elev Intra. a) ForældreIntra: At der sker noget på klassernes elektroniske opslagstavler. At forældresedler ikke forsvinder, men der i højere grad bliver reageret på disse. At forældre melder tilbage på det, de har læst på ForældreIntra At eleverne giver udtryk for og forhåbentligt nyder, at deres forældre klikker med At lærerne ikke sender sedler hjem i papirform. At alle medarbejdere er fortrolige med SkoleIntra og bruger SkoleIntra i det daglige arbejde. At en del af kommunikationen mellem hjem og fritidsdelen foregår over SkoleIntra. b) ElevIntra: At eleverne begynder at modtage opgaver, aflevere opgaver og få respons gennem ElevIntra. At lærere og elever begynder at benytte andre af Elev- Intras muligheder, fx logbog, webavis, beskedfunktionen, lektiebogen, egen forside. a) ForældreIntra: Ved hjælp af Oversigt over brug af ForældreIntra på SkoleIntra vil vi følge antallet af forældre, der benytter ForældreIntra. I forbindelse med skoleårets (2007/2008) sidste skolehjemsamtaler vurderer forældrene ved hjælp af et spørgeskema udbyttet af den nye kommunikationsmetode set i forhold til de opsatte mål. Lærere og ledelse evaluerer på et PR-møde d. 28. maj 2008 udbyttet af den nye kommunikationsmetode set i forhold til de opsatte mål. Resultatet af ovenstående spørgeskema indgår i evalueringen. På et personalemøde i SFO en evalueres udbyttet af den nye kommunikationsmetode set i forhold til de opsatte mål. Resultatet af ovenstående spørgeskema indgår i evalueringen. b) ElevIntra: Konstatering af at ElevIntra bliver benyttet af alle klasser. 7

8 Undervisningsdel: Læsning årgang At beskrive en læsepolitik, der bygger videre på læsepolitikken for årgang. At fastlægge evalueringsredskab(er) for årgangene. At fastholde elevernes interesse for læsning. At læseniveauet for årgang styrkes. Udskolingen årgang på Funder Skole på vej mod en moderniseringsplan Slutmål: o At udvikle en udskoling hvor læringsgrundlaget, organiseringen og de fysiske rammer bliver grobund for en velfungerende udskoling, der øger elevernes bevidsthed om egne kompetencer, giver eleverne mulighed for fordybelse og udvikling, fremmer fagligheden og styrker de sociale kompetencer. Delmål(2008): o at udarbejde en pædagogisk platform, der beskriver læringsgrundlaget for årgang. o At formulere anbefalinger til en arkitekt, der skal tegne de fysiske rammer for vore pædagogiske tanker. 2008: o På sigt: o Funder Skoles læsepolitik for årgang bliver lagt på skolens hjemmeside. Resultatet af læseprøverne SL60 og SL40 kommer på niveau med (eller over) landsgennemsnittet. Beskrivelser for den pædagogiske platform: Læringsgrundlag herunder visioner, mål, pædagogiske principper og læringsopfattelse i relation til, hvad vi vil opnå med vores læringsmiljøer. Organisering herunder undervisningens tilrettelæggelse og refleksion over og anvendelsen af undervisningsformer og arbejdsmåder inden for de givne rammer. Fysiske rammer herunder, hvordan de fysiske rammer skal udnyttes i undervisningen. Beskrive væsentlige temaer, der kendetegner udskolingen på Funder Skole. Foreløbigt temakatalog ser således ud: Den internationale dimension. Innovation. Valgfagsordning. Evalueringskulturen. Overgangen til de videre uddannelser Medbestemmelse, ansvar og gensidig respekt. Ungdomsmiljø, sprog og trivsel. Det konstateres, at læsepolitikken for årgang ligger på skolens hjemmeside. LUS anvendes som evalueringsredskab. Læseundervisningen evalueres ved brug af SL60 i november for 3. årgang. Læseundervisningen evalueres ved brug af SL40 i november for 4. årgang. Arbejdet med at beskrive læringsgrundlag, organisering, fysiske rammer munder ud i en række anbefalinger til arkitekterne, der skal stå for en kommende modernisering. 8

9 Projektarbejdsformen og tværfaglighed Fritidsdel: Børnepersonalemøder (børnenes trivsel gennemgås) At højne kommunikationen til et mere professionelt niveau og dermed styrke det faglige niveau og gøre møderne mere informative, effektive og sikre en professionel opfølgning. At udarbejde en ramme for møderne og et fælles skema til forberedelse af møderne. Børnesamtaler At beskrive formålet med børnesamtaler. At beskrive formen i forbindelse med børnesamtaler. Pædagogmøder SFO At pædagogerne har et fagligt forum, hvor de kan få sparring, supervision i forhold til deres arbejde i indskolingen. At den aftalte ramme for møderne overholdes. At hvert team forbereder sig skriftligt, ud fra det fælles skema. At det fremgår tydeligt i fremlæggelsen ved personalemøderne, hvordan det videre arbejde skal foregå, samt hvem der skal involveres. At vi har en fællesforståelse af hvorfor vi afholder børnesamtaler. At det materiale, spørgeskema og relationsskema vi har udarbejdet er brugbare, i forhold til det vi ønsker at få ud af børnesamtalerne. At pædagogerne er bedre rustet til opgaven i indskolingen. At pædagogerne vidensdeler. Midtvejsevaluering i juni måned Evalueringsmetode: Hvert team beskriver effekten af børnepersonalemøderne ud fra en faglig vurdering, som efterfølgende debatteres ved et fællesmøde i fritidsdelen. Evalueres i SFO (og klub) hver for sig sidst i november ved et temapersonalemøde, da alle på det tidspunkt har afholdt skole-hjem samtaler. Ved temapersonalemødet vil vi foretage en fælles fagligvurdering af interviewskemaerne og udbyttet (referaterne) af børnesamtalerne. Der evalueres individuelt, i forbindelse med medarbejderudviklingssamtalerne. 9

10 Del III Serviceniveau 9. Beskrivelse af serviceniveau Dette afsnit indeholder en beskrivelse af forventningerne til Funder Skole serviceniveau og ydelser svarende til en kort beskrivelse af ydelsernes indhold og omfang. Der tages udgangspunkt i nedenstående skema: Folkeskolen 1 Informationsparametre Beskrivelse Profil og undervisning Skolens aktuelle værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt: Værdimål: Skolen bygger på tanken om selvværd, ligeværd og tolerance. Respekten for andres værd hænger sammen med den enkeltes følelse af selvværd. I løbet af skoledagen bibringes viden om egne kompetencer, styrker og svagheder, så der bliver plads til forskellighed. Herigennem styrkes den enkeltes ansvar for sig selv og omgivelserne. Sociale mål: Skolen betragtes som et vigtigt sted for udviklingen af elevernes sociale kompetencer. Gennem samtaler vil vi styrke elevernes evne til at have blik for andres trivsel. Træne dem til at forstå og vurdere en situation, så de kan handle til gavn for fællesskabet. Dette skaber tryghed og respekt for andre, og eleverne bidrager da til succesfuldt samvær og samarbejde. Faglige mål: Nysgerrighed, engagement og begejstring er drivkraften bag al indlæring. Vi søger at bevare disse tre elementer hos eleverne dels ved at give udfordringer til den enkelte, dels ved elevmedbestemmelse og tid til fordybelse. Vi ønsker at give eleverne kompetencer til at indhente og bearbejde viden og derefter lade det komme til udtryk fagligt og kreativt. Gennem varierende arbejdsformer søger vi at styrke elevernes medansvar for egen læring samt selvstændighed. Skolens fagudbud: Håndarbejde på 5. årgang Hjemkundskab på 7. årgang Valgfag 6. og 7. årgang: boldspil, håndarbejde, ETB, musik, billedkunst, airtrack Valgfag 8. og 9. årgang: hjemkundskab, fransk, holdspil, performance Gennemførte aktuelle evalueringer af kvaliteten af undervisningen: 10

11 Informationsparametre Beskrivelse Silkeborg Kommunale Skolevæsen deltager i KL Partnerskab. Skolen har i september/oktober 2007 deltaget i en stor statusanalyse, der har sat fokus på elevernes udbytte af undervisningen samt på indsatsområderne Ledelse, Evalueringskultur (herunder kvalitetsrapporten) og Faglighed og inklusion/specialundervisning. Desuden deltager skolen i obligatoriske læsetest på 1. årgang samt de nationale test på de relevante årgange. Overgangsfrekvens til anden uddannelse: Faktuelle oplysninger /pls/www_ndb/ndb?z_action=tabel&z_rapportid= Antal elever: 359 Gennemsnitskarakterer: /pls/www_ndb/ndb?z_action=tabel&z_rapportid= Gennemsnitlige klassekvotienter (med en decimal): Øvrige klasse: klasse: 22, klasse: 21 Her beskrives andre forhold som kan have betydning for serviceniveauet: Del IV Specifikke aftalevilkår for området 10. Spilleregler, ansvar og frihedsgrader Der henvises til de gældende relevante politikker for skolerne, herunder Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt skolepolitikken. 11. Årets gang Det er værd at bemærke, at denne institutionsaftale er gældende for budgetåret 2008, og dermed ikke som f.eks. Kvalitetsrapporten er tilknyttet skoleåret. Del V Generelle aftalevilkår 11

12 12. Formål og værdier for aftale styring Institutionsaftalen har til formål at fastholde, hvordan Funder Skole konkretiserer de mål, der er politisk fastsat og fremgår af bevillingsaftalen for Bevilling 41 Skoler vedtaget den Derudover er formålet at præcisere, hvordan man vil opfylde de forventninger, der samlet set er til den service, der skal ydes indenfor de givne økonomiske rammer. Og endelig er formålet at tilfredsstille et behov for at kunne dokumentere omfang, kvalitet og omkostninger ved den leverede service. Aftalen anvendes til at integrere den økonomiske og faglige styring, således, at der skabes en klarhed over og balance i forventningerne til Funder Skoles udvikling, serviceniveau og økonomiske rammer og herigennem sikre en sammenhæng i styringen. Endvidere er udkastet udarbejdet under hensyntagen til kommunens fire værdier; dynamik, dialog, sammenhæng og kvalitet. 13. Generelle aftaleforhold De vedtagne politikker og af fagudvalgene vedtagne bevillingsmål fra bevillingsaftalen er gældende for institutionsaftalen og danner sammen med det vedtagne budget rammerne for institutionsaftalen. De politikker og delpolitikker, der bliver udarbejdet indenfor aftalens løbetid, er ligeledes gældende for institutionsaftalen. Herunder er listet links til Silkeborg Kommunes politikker, som er tilgængelige på intranettet: Alkoholpolitik Borgerservicepolitik Overordnet personalepolitik Politik for kompetenceudvikling Rygepolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Syge- og fraværspolitik Aftaleholder er forpligtiget til at overholde disse og holde sig orienteret herom. Byrådet og fagudvalgene kan beslutte ændringer i aftaleholders kerneopgave og ansvarsområder, herunder ændringer som følge af ny lovgivning mv. Såfremt der besluttes sådanne ændringer, genforhandles disse i institutionsaftalen. 14. Spilleregler, ansvar og frihedsgrader Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar og kompetence er delegeret til den enkelte aftaleholder. I øvrigt henvises til de generelle decentraliseringsregler, vedrørende overførselsadgang af budget til efterfølgende års bevilling, som er beskrevet i afsnittet om bevillingsregler i Budget i overblik. 12

13 15. Årets gang Institutionsaftalerne for det kommende budgetår forhandles på plads i november måned. Aftalen indgås efter en nærmere dialog med aftaleparterne, hvor især forventningerne til økonomi holdes op overfor forventningerne til serviceniveau og udvikling. Det er væsentligt for den dialog, der leder op til aftalen, at der løbende gennem året er en dialog dels mellem den enkelte skoleleder og de ansatte, der arbejder på Funder Skole og dels mellem skolechefen eller dennes repræsentant og skolelederen. En løbende dialog gennem året medfører, at institutionsaftalen sikrer fokus på de områder aftalen omhandler både fra skolechefens eller dennes repræsentants side og fra skolelederens side. Dialog omkring institutionsaftalen bevirker ligeledes, at den kan fungere som et kommunikationsredskab, hvor skolelederen kan formidle, hvad der specielt er gældende for den enkelte skole. Efter vedtagelsen af budgettet udformes de enkelte institutionsaftaler med udgangspunkt i bevillingsaftalen og budgettet i en dialog mellem skolechef og skolelede. Processen omkring indgåelse af institutionsaftalen foregår ligeledes på baggrund af en løbende dialog mellem aftaleparterne som beskrevet ovenfor. Efter indgåelse af institutionsaftalerne sikrer en fortsat dialog mellem aftaleparterne, at begge parter arbejder for at opfylde de mål, der er sat i institutionsaftalen, både de mål, der er afledt af bevillingsaftalens mål og de øvrige mål der er aftalt for den enkelte institution. Opfølgning efter årsafslutning Januar Løbende opfølgning Hele året Byrådets målseminar Jan/feb. Institutionsaftale Nov. Bevillingsaftaler Apr./maj Dialog om institutionsaftalens målsætninger Okt./nov. Budget Aug./sep. Både i fasen der leder op til indgåelse af bevillingsaftalen og frem mod vedtagelse af budgettet er der en generel høring af kommunens borgere, afdelinger og institutioner, hvor institutionerne kan indgå i en dialog omkring de overordnede målsætninger for kommunen Del VI Aftalens ikrafttræden 16. Aftalens ikrafttræden Aftalen er indgået den og gælder for Silkeborg den Skolechef Skoleleder 13

Institutionsaftale for Funder Skole 2009

Institutionsaftale for Funder Skole 2009 Institutionsaftale for Funder Skole 2009 Indhold Den politiske styringsmodel i Silkeborg Kommune er bygget op omkring aftalestyring, hvor de enkelte institutioner har en aftale med den faglige chef. Institutionsaftalen

Læs mere

Institutionsaftale 2009 for Frisholm Skole

Institutionsaftale 2009 for Frisholm Skole Institutionsaftale 2009 for Frisholm Skole Indhold Den politiske styringsmodel i Silkeborg Kommune er bygget op omkring aftalestyring, hvor de enkelte institutioner har en aftale med den faglige afdelingschef.

Læs mere

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

SKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE

SKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Slotsskolen. Vision og præsentation

Slotsskolen. Vision og præsentation Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges

Læs mere

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser. Skolens navn: Vestre Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Vision for Vestre Skole Kvalitetsrapport Vestre Skole består af en Undervisningsafdeling og en Fritidsafdeling. Det er

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Aftale mellem Borgerservice og Michael Maaløe

Aftale mellem Borgerservice og Michael Maaløe Aftale mellem Borgerservice og Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Dybkær Specialskole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Dybkær Specialskole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dybkær Specialskole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Dybkær Specialskoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder,

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger, Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget

Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen Område Status Endeligt mål Mål 2005-2006 Handlinger Skolen overordnet: Værdier Intranettet Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling Værdigrundlag for Strandskolen

Læs mere

Slut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling

Slut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling Side 1 af 7 Skolekonsulenterne og Udgår pga. ny arbejdstidsaftale Kommentar Vision og konkret mål Midtvejsevaluering Slut-evaluering 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen 1. Indledning Da vores nuværende viceskoleleder har søgt nye udfordringer, er stillingen som viceskoleleder ledig til besættelse snarest muligt.

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Helhed i Barnets hverdag. et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding.

Helhed i Barnets hverdag. et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding. Helhed i Barnets hverdag et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding. 2012/2013 Bakkeskolen Kære medarbejdere! Kolding d. 13/8-12 Seestvej 6-8, Seest 6000 Kolding Telefon 79 79 79 50 E-mail bakkeskolen@kolding.dk

Læs mere

Generelt for alle stillinger i Hvidehøj: I Børnehuset Hvidehøj tager vi sammen udgangspunkt i følgende værdier, pædagogiske ramme og retning.

Generelt for alle stillinger i Hvidehøj: I Børnehuset Hvidehøj tager vi sammen udgangspunkt i følgende værdier, pædagogiske ramme og retning. Generelt for alle stillinger i Hvidehøj: I Børnehuset Hvidehøj tager vi sammen udgangspunkt i følgende værdier, pædagogiske ramme og retning. Nærvær er for os, evnen til at være tilstede/have kontakt her

Læs mere

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010 Notat Emne Til Kopi til Bilag 1. Udkast til Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus Kommune Nils Petersen, Ole Kiil Jacobsen, Charlotte Groftved Ole Ibsen og Simon Calmar Andersen Den 27.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne

Læs mere

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold.

Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold. Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for SFO Fristedet Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold. Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel.

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Resultatkontrakt for Tingkærskolen

Resultatkontrakt for Tingkærskolen Ting Resultatkontrakt 2010-12 for Tingkærskolen Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltningen dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Tingkærskolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal

Læs mere

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.

Læs mere

Aftale 2013. Børnehavens navn

Aftale 2013. Børnehavens navn Aftale 2013 Børnehavens navn Jammerbugt kommune Harriet Meisner Søren Brink Tine Hedemann Tjell Børnechef Udvalgsformand Aftaleholder Aftalen gælder for 2013-1 - 1.0 Introduktion til aftalestyring Aftalestyring

Læs mere

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne-

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Politik for udviklende fællesskaber

Politik for udviklende fællesskaber Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Børnehuset Unoden AFTALE 2009 2010 12.09 2008

Børnehuset Unoden AFTALE 2009 2010 12.09 2008 Børnehuset Unoden AFTALE 2009 2010 12.09 2008 Harridslev: Kastanievej 20, Harridslev, 8930 Randers NØ. Mejlby: Randersvej 8, Mejlby, 8981 Spentrup 1 1. Formål med aftalen: Randers Byråd har besluttet,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Orientering til skolebestyrelserne

Orientering til skolebestyrelserne 06. maj 2015 Orientering til skolebestyrelserne Tak til alle, der har taget aktivt del i at udvikle idéer til en strategi for Folkeskolen i Silkeborg frem mod år 2021. Børne- og Ungeudvalget har nu kigget

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget Susålandets Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Susålandets Skole og Børne- og

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper 1. Princip for arbejde med elevernes læring 2. Princip for information mellem skole og hjem 3. Princip for kost og måltider 4. Princip for overgange 5. Princip for skole-hjem

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Aftale 2013. Skovsgård Børnehave

Aftale 2013. Skovsgård Børnehave Aftale 2013 Skovsgård Børnehave Jammerbugt kommune Harriet Meisner Søren Brink Bodil Thomsen Børnechef Udvalgsformand Aftaleholder Aftalen gælder for 2013-1 - 1.0 Introduktion til aftalestyring Aftalestyring

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme

Læs mere

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Perspektivplan 2014 Dagtilbud Lindholm Løvvangen

Perspektivplan 2014 Dagtilbud Lindholm Løvvangen Perspektivplan 2014 Dagtilbud Lindholm Løvvangen Indhold Præsentation af dagtilbud Lindholm Løvvangen... 2 Dagtilbuddets leder:... 2 De 7 institutioner i dagtilbuddet... 2 Børnehaven Strandparken, Gadegårdsvej

Læs mere

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor

Læs mere