Indholdsfortegnelse: Side 2 af 17

Transkript

1 Side 1 af 17

2 Indholdsfortegnelse: Kommissorium...3 Om strategien...3 Arbejdsgruppen...3 Vision...4 Status...5 Generel IT-udvikling...5 IT i undervisningen...6 IT som undervisningsmål...7 IT som værktøj...8 IT som kompenserende hjælpemiddel for elever med særlige behov...8 Fremtidens undervisningsmidler...9 It og det pædagogiske servicecenter...10 IT som samarbejdsværktøj...11 Ressourcer...12 Efter- og videreuddannelse...12 Hardware og Software...12 Service...13 Plan for evaluering og justering...14 Side 2 af 17

3 Kommissorium Børne- og undervisningsudvalget besluttede på mødet at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på at der blev udarbejdet et forslag til IT-strategi for folkeskoleområdet, som skal være gældende for de kommende 5 år. Arbejdsgruppens kommissorium lyder som følger: Det er opgaven, at udarbejde forslag til IT-strategi for Gladsaxe skolevæsen for de kommende 5 år. Strategien skal være en central rammeplan, som indeholder beskrivelser af hvilke områder skolerne skal arbejde med, samt give generelle retningslinjer for arbejdet. Gruppens udkast blev drøftet på Børne- og Undervisningsudvalgets møde, og sendt til høring i skolebestyrelserne. Arbejdsgruppen har på baggrund af de fremsendte høringssvar tilpasset strategien. Om strategien Strategien er disponeret, så der indledes med en langsigtet vision for arbejdet med ITområdet i folkeskolen. Herefter følger en række afsnit, som mere detaljeret uddyber forskellige aspekter af ITområdet og beskriver kommende udvikling og tendenser. I disse afsnit er der sat mål for de første 2-3 år af strategiens løbetid, hvorefter denne evalueres. Dette er nærmere beskrevet i afsnittet Plan for evaluering og justering, som afslutter strategien. Denne strategi er en overordnet rammebeskrivelse, som angiver den ønskede retning for udviklingen på dette område. For at sikre, at udviklingen på den enkelte skole kan forgå i overensstemmelse med lokale ønsker, udmøntes strategiens mål i lokale IT- og medieplaner, som beskriver den lokale implementering. Arbejdsgruppen Ole Kjær, Skolechef Finn S. Hansen, Skolerådet, Skolebestyrelsesformand Søborg Skole Kristian Johnsen, Skolerådet, Skolebestyrelsesformand Bagsværd Skole Henrik Borre Jørgensen, IT-afdelingen Ib Juul, Skoleleder Enghavegård Skole William Vonsild, Lærer Stengård Skole Lars Johansen, SFO-leder Mørkhøj Skole Ingrid Martlev, Leder Pædagogisk Central Peter Dam Larsen, Skolekonsulent BKF Side 3 af 17

4 Vision I Skolepolitik i Gladsaxe kommune er der beskrevet flere visioner, der danner grundlag for udarbejdelsen af IT-strategien: Om børnene: Igennem hele skoleforløbet skal børnene og de unge have mulighed for at arbejde selvstændigt og eksperimenterende. De skal lære at kombinere forskellige arbejds- og organisationsformer således, at de får mulighed for at udfolde sig teoretisk, kreativt og praktisk. Gennem hele skoleforløbet skal børnene og de unge tilegne sig og videreudvikle deres alsidige kompetencer. Ved skolens afslutning skal de unge således have et godt, personligt udgangspunkt for deres fremtidige liv og udvikling. Børnene og de unge skal bevare deres nysgerrighed og lyst til at lære, samtidig med at de skal udvikle åbenhed over for forandring. Det er et overordnet mål i Gladsaxe Kommune, at alle børn og unge med udgangspunkt i deres forskellige forudsætninger når længst muligt i deres faglige udvikling. Visionen for elevernes arbejde med IT kunne ud fra disse citater koncentreres til: Gennem hele skoleforløbet skal eleverne udvikle deres IT-færdigheder, så de kan bruge teknologien hensigtsmæssigt i uddannelsen og som personligt redskab. Deres ITfærdigheder skal bruges til at udvide de muligheder, som eleverne har i deres fremtidige liv og udvikling - både i relation til arbejde og deltagelse i et demokratisk samfund. Om Skole-hjem samarbejdet Gennem konstruktiv dialog og fælles værdisætning får både skole og hjem de bedste betingelser for at skabe en god skole Kontakten mellem skole og hjem skal bygge på et åbent og forpligtende samarbejde mellem lærere, pædagoger, børn, unge og forældre Visionen for MinSkole/ SkoleHjemportalen kunne ud fra dette citat kunne være: Arbejdet med SkoleHjemPortalen og andre digitale kommunikationsformer skal udvide skolens muligheder for samarbejde mellem forældre, elever og lærere Dette er ambitiøse visioner, som strækker sig ud over denne strategis løbetid men det er det langsigtede mål, i hvis lys denne plan skal ses. Fokuspunktet er elevernes udvikling og læring med IT men der er en lang række forudsætninger, som skal være til stede og delområder, som skal udvikles for at give eleverne de rette muligheder. I de kommende afsnit beskrives disse udviklingsområder, og der sættes mål for den første del af strategiens løbetid. Side 4 af 17

5 Status Gladsaxe kommune har arbejdet med IT i undervisningen i mange år, og politisk vedtaget en række handleplaner på området. I 1992 kom den første sammenhængende edb-strategi for folkeskoleområdet. I denne plan var det primære fokus investeringer til hard- og software og efteruddannelse til lærerne. I 1995 kom den næste edb-plan, som satte fokus på udbygning af skolebibliotekerne til pædagogiske servicecentre, hvor ressourcer vedrørende medier, kommunikation og IT blev samlet, hvor op til 30 elever kan arbejde, og hvor der er tilknyttet et team af lærere (skolebibliotekarer), der tilsammen er kvalificeret til at rådgive og vejlede lærere og elever i både boglige og elektroniske medier. Det har betydet, at der er indrettet pædagogiske servicecentre på 12 af kommunens 15 skoler, så der er faciliteter til, at eleverne og lærerne kan hente/indsamle informationer, bearbejde og formidle disse. I det meste af skolens åbningstid er der mindst én fra skolebiblioteksteamet tilstede, således at der er mulighed for pædagogisk vejledning af de elever og lærere, der arbejder i servicecenteret. De tre skoler, der endnu ikke kan siges at være pædagogiske servicecentre på grund af deres størrelse og dermed manglende faciliteter, har alle netadgang og et mindre antal arbejdspladser. Desuden blev Pædagogisk Central udbygget med kursusfaciliteter og vejledningsfunktioner. I 1998 vedtoges den seneste plan, som beskrev mål for elevernes læring på området, og som siden har dannet ramme for kommunal støtte til indkøb af IT hard- og software, og som har dannet grundlag for skolernes IT-handleplaner. Planen har betydet, at det har været muligt at opbygge netværk på skolerne og at anskaffe computere. Det samlede antal brugbare computere på skolerne giver 7,3 elev pr. computer, opgjort januar På de fleste af skolerne er der et edb-lokale, enten i direkte forbindelse med servicecenteret eller i umiddelbar nærhed. Generel IT-udvikling Siden vedtagelsen af den sidste IT-plan har udviklingen indenfor IT-anvendelse været stadigt accelererende. Hvor man tidligere klart kunne adskille en computer fra andre elektroniske apparater og IT fra andre medier er der nu tale om meget flydende grænser. En moderne bil har større computerkraft end de første computere, der bygges intelligente huse, og stort set alle medier er baseret på digitalt kommunikation. Også den personlige brug af IT-baserede medier er vokset og denne udvikling vil uden tvivl fortsætte: digitale kameraer er efterhånden af en sådan kvalitet (og pris) at de fortrænger traditionelt fotografi, som det er sket på video-området. Mobiltelefoner kan bruges som kameraer og sende både billeder og videosekvenser. Denne digitaliseringen af stadig flere medieområder betyder at nye livssammenhænge præges af IT-baserede medier, hvilket har store samfundsmæssige konsekvenser for såvel kommunikation som socialt samvær. Samtidig er der sket en kraftig udvikling i udbredelse af både computere og Internet, sådan at Danmark er et de af lande i verden, hvor IT er mest udbredt. 83 % af alle danskere har Side 5 af 17

6 computer i hjemmet, og 70 % har adgang til Internet og begge tal er højere for børnefamilier. Det vil sige, at IT hverken er en ny teknologi eller en given ting: det er en teknologi under stadig udvikling. De fleste mennesker benytter IT dagligt hjemme, på arbejde og i uddannelsessammenhæng. De fleste børn vil møde IT længe inden de kommer i skole, have meget forskellige forudsætninger og bruge IT i mange sammenhænge uden for skolens verden. For de fleste børn og unge betyder det, at deres kultur og samvær præges med stigende intensitet af et sammensat mediebrug. Det er karakteristisk at mange af eleverne i dag i høj grad opnår deres mediekompetencer udenfor skolens regi. Det er derfor en stor opgave for skolen at komme på højde med denne udvikling og at komme til spille en rolle - vidensmæssigt og dannelsesmæssigt - for at styrke elevernes kritiske og analytiske kompetencer, så de kan bruge de nye muligheder og lære at bruge dem godt og fornuftigt. Sådanne kompetencer er ikke mindst vigtige med henblik på elevernes deltagelse i både arbejdsliv og for deres deltagelse som borgere i et demokratisk samfund. Den store spredning af computere, som ses i omverdenen, må også præge skolernes overvejelser om placering af computere: de bør være mange steder og kunne anvendes fleksibelt, så den enkelte klasse og lærer kan anvende IT, når det netop passer til den aktuelle undervisningssituation. IT i undervisningen Når eleverne arbejder med computere i undervisningen sker det på mange forskellige måder. For overblikkets skyld skelnes der i det følgende mellem forskellige anvendelsesformer: selve computeren og dens brug er målet for undervisningen det sker, når eleverne undervises i de forskellige værktøjer: tekstbehandling, , Internetsøgning osv eleverne bruger disse færdigheder til at indsamle og bearbejde informationer og præsentere den opnåede viden IT bruges til at hjælpe elever med forskellige former for indlæringsvanskeligheder IT anvendes som undervisningsmiddel på linje med bøger, video osv Det kan dog være svært at skelne mellem disse anvendelser i den konkrete situation, men her gøres det for klarhedens skyld. I de følgende afsnit beskrives de enkelte områder grundigere. Fælles for området kan det siges, at det ikke er vigtigt at eleverne bliver gode til IT, men at de bliver gode til at lære med IT og at skolerne derfor udvikler sig til at kunne støtte dette mål. I den sammenhæng vil det også være relevant, at SFO'erne i stigende grad arbejder med IT, så der også her vil være mulighed for at eksperimentere og være kreativ med de muligheder der ligger i IT-mediet. Dette skal ses som et supplement i forhold til alle de andre tilbud skolen arbejder på for at styrke børnenes IT-færdigheder. Side 6 af 17

7 IT som undervisningsmål På dette område har der ikke tidligere fra ministeriets side været faste formuleringer for, hvilke krav, der skal stilles til eleverne. I Gladsaxe er der i beslutningen vedrørende IT som indsatsområde beskrevet, hvad eleverne skal kunne med hensyn til betjenings-, forståelses- og refleksionskompetencer. Det har imidlertid vist sig svært at måle, om eleverne er i stand til at opfylde disse krav. Undervisningsministeriet er siden kommet med 2 initiativer, som beskriver hvad eleverne skal kunne på IT-området. I fælles mål beskrives en del IT-aktiviteter, og samtidig er ministeriet ved at lægge sidste hånd på lanceringen af Junior PC-kørekortet, som indeholder beskrivelser af, hvilke færdigheder eleverne bør være i besiddelse af på forskellige klassetrin. Der indgår 5 hovedområder: læreprocesser informationsindsamling produktion og analyse kommunikation computere og netværk herunder ergonomi/ arbejdsstillinger ved computer. På hvert område forventes eleverne at opnå betjenings-, forståelses- og reflektionskompetencer. Disse færdigheder er beskrevet med slut- og trinmål, der gør det muligt for læreren at vurdere den enkelte elev. Hvis en skole tilmelder sig, kan den udstede Junior PC-kørekort til eleverne. Junior PC kørekortet indeholder således alle de kvaliteter, der lå i IT som indsatsområde, men samtidig sikrere det statslige engagement, at der opnås en ensartet standard på landsplan og her kan skolevæsenet i Gladsaxe drage fordel af, at området har været i fokus gennem flere år. Det vil vi i Styrke udvikling af tidssvarende IT- og mediekompetencer hos eleverne - integreret i faglige og tværfaglige forløb Initiativer på skolerne Centrale initiativer Sådan vil vi måle / vurdere Den enkelte skole tilmelder Initiativet drøftes og Skolen foretager en sig med henblik på at kunne koordineres på IT- samlet opgørelse udstede Junior PCvejledermøder med over antal elever, der kørekort til skolens elever. henblik på erfaringsudvekslingbeviset har opnået IT- Mindst 50 % af skolens elever tilknyttes projektet i Opgørelsen bringes planperioden. Tilrettelæggelse af på skolens hjemmeside Elev og lærerteam beslutter, introduktionsforløb hvornår der skal fore- for et vejlederkorps tages en samlet vurdering med repræsentanter af elevens IT- og mediekompetence fra alle skoler. i forhold til beskrivelserne på et trin. Side 7 af 17

8 IT som værktøj I forbindelse med at Undervisningsministeriet udarbejder Fælles Mål for alle fag, sker der også konkret ændringer for IT-området. Hvor man tidligere i ringe grad var bundet af faste formuleringer fra ministerielt hold, er der nu en række steder beskrevet, hvilke ITkompetencer eleverne skal have. Det kan betyde, at lærerne ikke længere er usikre på, hvilke krav, der skal stilles til eleverne men også, at der kan blive brug for øget debat og vejledning om, hvordan man rent faktisk kan leve op til disse krav. I øvrigt vil disse krav i høj grad være i overensstemmelse med det i ovennævnte Junior PCkørekort. Der er således en god sammenhæng med det, eleverne skal beskæftige sig med i undervisningen, og det, de kan få bevis på med kørekortet.. Det kan også forventes, at det vil betyde et yderligere pres på computerne på skolerne, og at der må overvejes anderledes og mere fleksible måder at placere computerne på. Der må laves en planlægning, så det i større grad er muligt at få adgang til computere i eller i nærheden af klassen. Med de faldende priser på trådløst netværk og computere (herunder bærbare) skulle dette kunne lade sig gøre inden for de afsatte midler. Det vil vi i Foranledige at alle lærere tager ITkørekort eller kvalificeres på anden måde, så de kan understøtte eleverne i at nå de fastlagte fælles mål, og at der påbegyndes efteruddannelse af SFOpersonalet Give eleverne mulighed for at anvende computer ved afgangsprøverne Initiativer på skolerne Skolerne prioriterer dette område højt ved fordeling af kurser til lærerne, og SFOpædagoger. Skolerne giver så vidt muligt eleverne denne mulighed ved i prøvesituationer at samle det fornødne antal computere i lokaler af passende størrelse Centrale initiativer Sådan vil vi måle / vurdere Der tilrettelægges Der udfærdiges opgørelse over antallet af kurser til efter- og videreuddannelse IT-kvalificerede lærere 2004 og af lærere og pædagoger Desuden markeres, hvor mange medarbejdere der mangler IT-kørekortet. Børne- og Kulturforvaltningen udarbejder årligt en samlet opgørelse over brugen af computere ved afgangsprøverne. IT som kompenserende hjælpemiddel for elever med særlige behov Den enkelte skole er ifølge lovgivningen forpligtet til at stille de hjælpemidler til rådighed, der er nødvendige, for at eleven kan deltage i og/eller få et optimalt udbytte af undervisningen. Denne forpligtelse omfatter også særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler som led i en specialpædagogisk foranstaltning. I de seneste år er der sket en enorm udvikling af IT-baserede hjælpemidler for mennesker med kommunikations- og læsehandicap. Det drejer sig primært om forskellige oplæsningsværktøjer og hjælp til skriftlig formulering. Erfaringerne viser, at ordblinde elever/studerende Side 8 af 17

9 både på grundskoleniveau og i senere uddannelsesforløb ved at benytte disse hjælpemidler kan erhverve sig viden og færdigheder, som ikke har kunnet nås på anden vis. Undervisningsministeriet anbefaler derfor også IT-baserede hjælpemidler som et af midlerne til at opnå større rummelighed i folkeskolen. Nogle elever vil kunne hjælpes med udstyr, som er til rådighed på den enkelte skole, mens andre vil have brug for en IT-rygsæk : en bærbar computer med særlige programmer, som eleven kan bruge i alle fag og til hjemmearbejde, i Læseskolen eller i normalklasserne. Det vil vi i Initiativer på skolerne Centrale initiativer Sådan vil vi måle / vurdere Udbygge mulighederne for at anvende ITbaserede hjælpemidler fx syntetisk tale til elever med særlige behov på den enkelte skole. Skolernes nuværende forsyning af hjælpemidler til brug på skolernes maskiner suppleres. Samarbejdet mellem ITvejlederne og specialundervisningen udbygges Der udarbejdes handleplaner for elever, der It- og læsekonsulenten udarbejder liste over anbefalet soft- og hardware. Udstyret introduceres via speciallærernes netværksgrupper koordineret af læsekonsulenten I forbindelse med midtvejs evalueringen i 2006 laves opgørelse over denne type hjælpemidler samt effekten heraf Forsyne enkelte elever med en IT-rygsæk (efter ansøgning) skal anvende udstyret Der udarbejdes handleplaner for elever, der får IT-rygsækken bevilget. Skole-hjem samarbejde om udstyrets brug. Læseskolens lærere opkvalificeres, så de bliver i stand til at instruere eleverne i brugen af hjælpemidlerne. Læsekonsulent i samarbejde med PPR udarbejder kriterier for tildeling. Der organiseres kurser for involverede lærere. I forbindelse med midtvejs evalueringen i 2006 opgøres antal anskaffede ITrygsække, samt effekten for eleverne. Fremtidens undervisningsmidler Allerede nu ser vi flere og flere undervisningsmidler på nettet eller liggende på cd-rommer. Der er udbydere/forlag, hvis undervisningsmaterialer kun findes netbaserede, eller hvor dele af materialet kan hentes på nettet eller ligger på tilhørende cd-rommer eksempelvis lærervejledninger, opgaver og uddybende informationer, og hvor eleverne i nogle tilfælde direkte kan være med til at påvirke indholdet. Det betyder ikke, at bogen som informationsbærer er på vej ud; men for en del materialers vedkommende kan den ikke stå alene. Det stiller krav til elevernes adgang til nettet eller en computer, hvis programmerne afvikles direkte fra computerne. Indtil der er adgang til computere i eller tæt på alle klasselokaler vil Det Pædagogiske Servicecenter spille en afgørende rolle for at dele af undervisningen kan gennemføres. I modsætning til almindelige undervisningsmaterialer, som er tilpasset målgruppen, er Internettet som sådan er ikke pædagogisk tilrettelagt, hvilket betyder, at de oplysninger elever søger på nettet dels er meget vanskelige at afgrænse søgning er ikke let dels er svære at forstå for de fleste elever, da de er skrevet i et sprog for voksne. Det vil stadig kun være et fåtal af eleverne, nok især de ældste, der reelt kan hente deres informationer på nettet. Side 9 af 17

10 Når man skal købe adgang til netbaserede undervisningsmidler opererer udbyderne med årsabonnementer. Hvis skolerne således ønsker at anvende et sådant materiale, skal der hvert år afsætte et beløb til fornyelse af abonnementet. Priserne for disse abonnementer varierer. De er oftest lidt billigere end gennemsnitsprisen på et klassesæt, men set over en årrække bliver det meget dyrt. Der sker også en udvikling, hvor IT giver helt nye muligheder. Disse er ofte af eksperimentel karakter og kræver forskelligt udstyr. Gladsaxe kommune deltager i Det tværkommunale Projektsamvirke Pædagogik og Informatik, hvor en del af denne udvikling foregår. Men også lokalt skal denne udvikling støttes. Det vil vi i Medtænke IT ved anskaffelse af undervisningsmidler, herunder relevante netbaserede undervisningsmidler. Støtte eksperimenterende undervisningsformer, hvor IT indgår Initiativer på skolerne Ved nyanskaffelser vurderer skolernes fagudvalg ITbaserede undervisningsmidler på linje med de mere traditionelle Opmærksomhed overfor nye muligheder, som anvendelse af IT kan give Centrale initiativer IT-baserede materialers lødighed og anvendelighed vurderes på linje med indkøbsønsker koordineres som for øvrige materialer. Muligheden for fælles indkøb med rabat undersøges eventuelt med støtte fra Pædagogisk Central / Centrale IT-midler Deltagelse i Projektsamvirket Drøftelser på ITvejledermøderne. Central støtte og vejledning, herunder økonomisk støtte til indkøb af udstyr Sådan vil vi måle / vurdere I forbindelse med midtvejs evalueringen i 2006 opgøres, hvilke IT-baserede undervisningsmidler, der er indkøbt. I forbindelse med midtvejs evalueringen i 2006 opgøres, hvilke initiativer, der er blevet støttet It og det pædagogiske servicecenter Efterhånden som der kommer computere i eller ved klasserne, vil servicecenteret komme til at virke som læringscenter for skolen, idet eleverne vil benytte dette som et udvidet klasseværelse /grupperum, når de arbejder med deres projekter. Derfor er det nødvendigt, at alle skoler får indrettet det pædagogiske servicecenter, så der er tilpas mange arbejdspladser og et trådløst netværk, så det er muligt at gå på nettet overalt i rummet. Efterhånden som simple lyd- og videoredigeringsprogrammer bliver en integreret del af programpakken på alle computere, vil der være mindre behov for specielle faciliteter til dette på skolen. Men det vil stadig være vigtigt, at elever og lærere hurtigt kan få professionel råd og vejledning i anvendelse af programmerne. De specielt indrettede edb-lokaler på skolerne vil nok ikke være nødvendige i al fremtid. Edblæring finder sted i mindre grupper efterhånden som eleverne har behov for det. Klasseun- Side 10 af 17

11 dervisning af elever i edb vil mindskes, da elevernes forudsætninger bliver mere og mere differentierede. Der vil dog stadig være et behov for edb-lokaler i kommunen, hvor bl.a. lærere kan blive opdateret og undervist i nye programpakker og undervisningsmidler. Et sådant edb-lokale kan med fordel stadig opretholdes på Pædagogisk Central. Det vil blive endnu vigtigere at børns læsefærdighed styrkes gennem hele skoleforløbet, idet informationsmængden stadig bliver større, og fordi offentlige og private tjenester kun bliver elektronisk tilgængelige. Manglende læsefærdighed vil gøre eleverne handicappede i informationssamfundet. Derfor er indsatområdet vedrørende læsning også ud over indskolingen - også meget relevant for elevernes evne og mulighed for at kunne arbejde med IT. IT som samarbejdsværktøj IT er i stigende grad blevet et vigtigt kommunikations- og samarbejdsværktøj overalt i samfundet. Det gælder internt i de enkelte virksomheder, i konferencefællesskaber (her er især SkoleKom relevant for folkeskole-området), i efteruddannelsessammenhænge og i stort set alle sammenhænge, hvor mennesker arbejder sammen uden at være i fysisk kontakt. På Enghavegård Skole har KMD s produkt SKoleHjemPortalen været afprøvet gennem flere år, idet skolen har været pilotskole og meget aktiv i forbindelse med afprøvning og udvikling af produktet. Produktet er nu af en sådan standard, at man trygt kan sige, at det giver udvidede og forbedrede muligheder i samarbejdet mellem skole og hjem. Den nyeste udgave (MinSkole) giver endvidere gode værktøjer, når lærere skal samarbejde og planlægge i selvstyrende teams, og når lærerne skal dele deres viden på skolen. Efterhånden som brugen af SkoleHjemPortalen udbredes til flere skoler, og der skabes sammenhæng til andre kommunale IT-systemer, kan der blive tale om et vigtigt værktøj- ikke bare for skole/hjem samarbejdet, men for også i større grad give lærerne mulighed for at dele viden og få adgang til det kommunale Intranet. Denne indførelse er et særskilt projekt, men skal nævnes her, da det på mange måder vil påvirke den enkelte skoles måde at arbejde med IT på. Det vil vi i Indføre SkoleHjem- Portal på alle skoler med det formål at styrke kommunikationen mellem hjem og skole. Målet er at mindst 50% af skolens lærere og forældre bruger protalen jævnligt efter 2 års implementeringsperiode Initiativer på skolerne Skolerne beskriver, hvilke områder af skolens kommunikation (internt og eksternt), der flyttes til Skole- HjemPortalen. Der opstilles succeskriterier for den enkelte skoles indførelse Centrale initiativer Sådan vil vi måle / vurdere Indførelsen finansieres Vurderes som særler af centrale midskilt projekt. Styringsgruppen Der nedsættes en udarbejder styringsgruppen til at evalueringsplan. I varetage den samlede denne bør indgå implementering følgende målepunk- forankret i BKF ter: Succeskriterier udfærdiges -trafikmålinger i samar- -succesmålenes bejde med den enkelte opnåelse skole (skolele- -positive afledte derens kontrakt med virkninger, f.eks. skolechefen) lærersamarbejdet Side 11 af 17

12 Ressourcer Efter- og videreuddannelse Efterhånden som det at anvende de gængse edb-programmer bliver rutine for lærere og elever, dels fordi det lidt efter lidt er hverdag for de fleste, dels fordi alle har været på kurser, vil det være andre krav, der i fremtiden stilles til lærerne. Lærerens rolle bliver rådgivende i forhold til elevernes informationssøgning. Det er derfor nødvendigt, at læreren bliver professionel i søgeværktøjer samt kritisk vurderende i forhold til hjemmesider og deres kvalitet. Der bør derfor fortsat afsættes kursusmidler til denne efteruddannelse af lærerne. Med de Fælles Mål, som Undervisningsministeriet har fastlagt, kræves edb-integration i alle fag. Hvis de forskellige trinmål skal nås af eleverne, skal lærerne i endnu højere grad end tidligere medtænke IT i deres undervisning. Der vil i en lang periode være behov for, at lærerne lærer, hvordan anvendelse af IT bliver en naturlig del af undervisningen og ikke kun et spørgsmål om at bruge tekstbehandling og regneark. Dette må der tages højde for, når fremtidige kurser planlægges Det vil vi i Initiativer på skolerne Centrale initiativer Sådan vil vi måle / vurdere Lærerne skal have kompetence i kvalificeret at kunne søge oplysninger på nettet samt i at vurdere oplysningerne og hjemmesidernes lødighed og kvalitet. Lærerne skal have kompetence til at medtænke IT i deres undervisning I skolernes IT- og mediehandleplaner indarbejdes en del, der beskriver elevernes kompetence til at søge oplysninger på nettet samt giver dem redskaber til at vurdere en hjemmesides kvalitet. Denne præsenteres på skolens hjemmeside samt under Sammenlignelig Brugerinformation. Kursustilrettelæggerne medtænker anvendelse af IT ved planlægning af kurser. Skolekonsulenterne sikrer sig, at oplægsholderne medtænker it i deres oplæg, hvor det er relevant. Hardware og Software For at leve op til alle disse krav vil det fremover være væsentligt, at der er adgang til computere i eller ved klasserne. Det betyder, at skolernes netværk skal udvides i de kommende år. I den forbindelse er trådløst netværk meget relevant at overveje, da det giver mulighed for meget fleksibel anvendelse af udstyret, idet man ikke er begrænset til at kunne bruge computere i de rum, der har netværksstik I de kommende år forestår også mange computeranskaffelser, både finansieret af statens initiativ med computere til 3. klasserne i 2005, 2006 og 2007 og af den kommunale anlægsbevilling. Med denne indsats forventes målet om 5 elever pr. computer, nået i denne strategis løbetid, samtidig med at det er muligt at foretage de nødvendige udbygninger af skolernes netværk. Side 12 af 17

13 Ved indretningen af arbejdspladser bør der tages hensyn til at eleverne kan have hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Det vil vi i Alle elever skal have adgang til et antal computere i deres klasser eller i umiddelbar nærhed af deres klasser Sikre, at skolerne i Gladsaxe kommune i 2008 råder over en brugbar computer pr. 5 elever. Initiativer på skolerne Skolerne planlægger, hvorledes udbygningen af netværk bør være for at passe til skolens øvrige pædagogiske arbejde. Der etableres trådløst netværk på skolerne i de områder, hvor det skønnes anvendeligt. Ved om- og nybygninger medtænkes netværksadgang. Skolerne planlægger og foretager de nødvendige indkøb. Centrale initiativer Sådan vil vi måle / vurdere Børne- og kulturforvaltningen vil i over netværkene på Der laves status samarbejde med skolerne 2004 og IT-afdelingen kortlægge skolernes 2006 netværk og støtter skolen ved udbygning af netværkene. Ved om- og nybygninger medtænkes netværksadgang. Der søges tilskud fra staten i årene 2005, 2006 og 2007 til anskaffelse af computere til 3. klasserne. Skolernes anskaffelse af computere støttes fortsat med centrale midler. I skolernes hjemmesider vedrørende Sammenlignelig brugerinformation opgøres antal elever pr. brugbar computer. Der foretages en opgørelse over udviklingen i 2004, 2005 og 2006 Service Skolernes udstyr serviceres fra den kommunale IT-afdeling, og indkøb foretages efter fælles standarder. Dette giver flere fordele: Skolernes servere samles på rådhuset, hvilket giver fordele ved drift, opgraderingen mm. Det muliggør, at udstyret efterhånden bliver mere ensartet, og at servicen derfor bliver enklere og forbedret. Der kan laves mere ensartede software-installationer, hvilket også forenkler vedligeholdelsen. Det nedsatte IT-forum med deltagere fra IT-afdelingen, Børne- og kulturforvaltningen og forskellige personalegrupper fra skolerne vil fortsat koordinere samarbejdet mellem skolerne og IT-afdelingen. Det vil vi i Fortsætte arbejdet med at standardisere software Initiativer på skolerne Skolernes it-vejledere og fagudvalg drøfter, hvilken software, skolerne har behov for til undervisningen i fa- Centrale initiativer Sådan vil vi måle / vurdere IT- konsulenten og Udviklingen beskrives IT-vejlederne koordinerer i forbindelse med behovene midtvejsevalueringen med henblik på fælles i 2006 standarder. Side 13 af 17

14 gene IT-forum fastsætter sammensætning af skolevæsenets standard software-pakke Plan for evaluering og justering 5 år er et meget langt perspektiv, når der tales om IT-udvikling. Først og fremmes vil der fortsat ske mange udviklinger inden for IT-verdenen, både hvad angår hardware og software. For det andet sker der også meget inden for skolen med hensyn til undervisningens organisering, decentralisering af skolevæsenet og på mange andre områder, der kan have indflydelse på denne strategis videre forløb. Der gøres derfor status i Der indhentes oplysninger fra skolerne i maj-juni måned, og de enkelte mål evalueres. Samtidig beskrives udviklingen indenfor skolen og IT-verdenen,og der beskrives mål for den kommende periode ( ). Der udarbejdes derefter målbeskrivelser for resten af planens løbetid. Side 14 af 17

15 Samlet oversigt over initiativer Det vil vi i Styrke udvikling af tidssvarende IT- og mediekompetencer hos eleverne - integreret i faglige og tværfaglige forløb Foranledige at alle lærere tager ITkørekort eller kvalificeres på anden måde, så de kan understøtte eleverne i at nå de fastlagte fælles mål, og at der påbegyndes efteruddannelse af SFOpersonalet Give eleverne mulighed for at anvende computer ved afgangsprøverne Initiativer på skolerne Den enkelte skole tilmelder sig med henblik på at kunne udstede Junior PCkørekort til skolens elever. Mindst 50 % af skolens elever tilknyttes projektet i planperioden. Elev og lærerteam beslutter, hvornår der skal foretages en samlet vurdering af elevens IT- og mediekompetence i forhold til beskrivelserne på et trin. Skolerne prioriterer dette område højt ved fordeling af kurser til lærerne, og SFOpædagoger. Skolerne giver så vidt muligt eleverne denne mulighed ved i prøvesituationer at samle det fornødne antal computere i lokaler af passende størrelse Centrale initiativer Sådan vil vi måle / vurdere Initiativet drøftes og Skolen foretager en koordineres på ITvejledermøder samlet opgørelse med henblik på erfaringsudveksling. Tilrettelæggelse af introduktionsforløb for et vejlederkorps med repræsentanter fra alle skoler. Der tilrettelægges kurser til efter- og videreuddannelse af lærere og pædagoger over antal elever, der har opnået ITbeviset Opgørelsen bringes på skolens hjemmeside Der udfærdiges opgørelse over antallet af IT-kvalificerede lærere 2004 og Desuden markeres, hvor mange medarbejdere der mangler IT-kørekortet. Børne- og Kulturforvaltningen udarbejder årligt en samlet opgørelse over brugen af computere ved afgangsprøverne. Udbygge mulighederne for at anvende ITbaserede hjælpemidler fx syntetisk tale til elever med særlige behov på den enkelte skole. Forsyne enkelte elever med en IT-rygsæk Skolernes nuværende forsyning af hjælpemidler til brug på skolernes maskiner suppleres. Samarbejdet mellem IT-vejlederne og specialundervisningen udbygges Derudarbejdes handleplaner for elever, der skal anvende udstyret Der udarbejdes handleplaner for elever, der It- og læsekonsulenten udarbejder liste over anbefalet softog hardware. Udstyret introduceres via speciallærernes netværksgrupper koordineret af læsekonsulenten Læsekonsulent i samarbejde med I forbindelse med midtvejs evalueringen i 2006 laves opgørelse over denne type hjælpemidler samt effekten heraf. I forbindelse med midtvejs evaluerin- Side 15 af 17

16 (efter ansøgning) Medtænke IT ved anskaffelse af undervisningsmidler, herunder relevante netbaserede undervisningsmidler. Støtte eksperimenterende undervisningsformer, hvor IT indgår Indføre SkoleHjem- Portal på alle skoler med det formål at styrke kommunikationen mellem hjem og skole. Målet er at mindst 50% af skolens lærere og forældre bruger protalen jævnligt efter 2 års implementeringsperiode Lærerne skal have kompetence i kvalificeret at kunne søge oplysninger på nettet samt i at vurdere oplysningerne og hjemmesidernes lødighed og kvalitet. Lærerne skal have kompetence til at får IT-rygsækken bevilget. Skole-hjem samarbejde om udstyrets brug. Læseskolens lærere opkvalificeres, så de bliver i stand til at instruere eleverne i brugen af hjælpemidlerne. Ved nyanskaffelser vurderer skolernes fagudvalg IT-baserede undervisningsmidler på linje med de mere traditionelle Opmærksomhed overfor nye muligheder, som anvendelse af IT kan give Skolerne beskriver, hvilke områder af skolens kommunikation (internt og eksternt), der flyttes til Skole- HjemPortalen. Der opstilles succeskriterier for den enkelte skoles indførelse PPR udarbejder kriterier for tildeling. Der organiseres kurser for involverede lærere. IT-baserede materialers lødighed og anvendelighed vurderes på linje med indkøbsønsker koordineres som for øvrige materialer. Muligheden for fælles indkøb med rabat undersøges eventuelt med støtte fra Pædagogisk Central / Centrale IT-midler Deltagelse i Projektsamvirket Drøftelser på ITvejledermøderne. Central støtte og vejledning, herunder økonomisk støtte til indkøb af udstyr Indførelsen finansieres af centrale midler Der nedsættes en styringsgruppen til at varetage den samlede implementering forankret i BKF Succeskriterier udfærdiges i samarbejde med den enkelte skole (skolelederens kontrakt med skolechefen) I skolernes IT- og mediehandleplaner indarbejdes en del, der beskriver elevernes kompetence til at søge oplysninger på nettet samt giver dem redskaber til at vurdere en hjemmesides kvalitet. Kursustilrettelæggerne medtænker anvendelse af IT ved planlægning af kurser. gen i 2006 opgøres antal anskaffede ITrygsække, samt effekten for eleverne. I forbindelse med midtvejs evalueringen i 2006 opgøres, hvilke IT-baserede undervisningsmidler, der er indkøbt. I forbindelse med midtvejs evalueringen i 2006 opgøres, hvilke initiativer, der er blevet støttet Vurderes som særskilt projekt. Styringsgruppen udarbejder evalueringsplan. I denne bør indgå følgende målepunkter: -trafikmålinger -succesmålenes opnåelse -positive afledte virkninger, f.eks. lærersamarbejdet Skolekonsulenterne sikrer sig, at oplægsholderne medtænker it i deres oplæg, hvor det er relevant. Side 16 af 17

17 medtænke IT i deres undervisning Alle elever skal have adgang til et antal computere i deres klasser eller i umiddelbar nærhed af deres klasser Sikre, at skolerne i Gladsaxe kommune i 2008 råder over en brugbar computer pr. 5 elever. Fortsætte arbejdet med at standardisere software Denne præsenteres på skolens hjemmeside samt under Sammenlignelig Brugerinformation. Skolerne planlægger, hvorledes udbygningen af netværk bør være for at passe til skolens øvrige pædagogiske arbejde. Der etableres trådløst netværk på skolerne i de områder, hvor det skønnes anvendeligt. Ved om- og nybygninger medtænkes netværksadgang. Skolerne planlægger og foretager de nødvendige indkøb. Skolernes it-vejledere og fagudvalg drøfter, hvilken software, skolerne har behov for til undervisningen i fagene Børne- og kulturforvaltningen vil i samarbejde med ITafdelingen kortlægge skolernes netværk og støtter skolen ved udbygning af netværkene. Ved om- og nybygninger medtænkes netværksadgang. Der søges tilskud fra staten i årene 2005, 2006 og 2007 til anskaffelse af computere til 3. klasserne. Skolernes anskaffelse af computere støttes fortsat med centrale midler. IT- konsulenten og IT-vejlederne koordinerer behovene med henblik på fælles standarder. IT-forum fastsætter sammensætning af skolevæsenets standard software-pakke Der laves status over netværkene på skolerne 2004 og 2006 I skolernes hjemmesider vedrørende Sammenlignelig brugerinformation opgøres antal elever pr. brugbar computer. Der foretages en opgørelse over udviklingen i 2004, 2005 og 2006 Udviklingen beskrives i forbindelse med midtvejsevalueringen i 2006 Side 17 af 17