Sjælland. Danmarkskortet et regionalt overblik januar dokumentation til landsplanlægningen

Transkript

1 Danmarkskortet dokumentation til landsplanlægningen

2

3

4 - Et regionalt overblik januar 2009 udgivet af By- og Landskabsstyrelsen januar 2009 Publikationen kan citeres med kildeangivelse

5 Indledning Sjællandsprojektet... 6 Region Sjælland... 8 Det østdanske område... 9 Befolkning 2020 og Trafikken på Sjælland Sjællands byer...14 Kommuner og byer Byernes befolkning Befolkningsudvikling Byernes funktioner Sjællands stationsbyer Bolig- og erhvervsbyggeri Kommunens planlægning Kommunernes hovedstruktur og arealudlæg Byomdannelse...26 Byfortætning, eksempler Infrastruktur og trafik Ny infrastruktur...30 Kollektiv trafikbetjening Rejsemønstre

6 Sjællandsprojektet I takt med at de sjællandske arbejdsmarkeder vokser sammen, stiger behovet for at se på, hvordan byudviklingen i pendlingsregionen Sjælland kan tænkes sammen med trafikken. I Landsplanredegørelse 2006 er forudsat et samarbejdsprojekt, der skal sikre en velfungerende bystruktur i forhold til den trafikale infrastruktur, og gardere mod en utilsigtet byspredning på Sjælland. Projektet skal samtidig fokusere på kommunernes fordele ved i høj grad at sammentænke byudvikling og infrastruktur. Sjællandsprojektet gennemføres i et samarbejde mellem områdets 17 kommuner, Region Sjælland, MOVIA samt Transportministeriet. By- og Landskabsstyrelsen deltager i projektet som sekretariat. Målet med Sjællandsprojektet er at fremme en bæredygtig og levende region med høj tilgængelighed, gode vækstbetingelser og levende byer. Dette skal gøres gennem et samarbejde om den fysiske planlægning og den trafikale infrastruktur, hvor der ved lokalisering af trafikskabende funktioner såsom boliger, erhverv og institutioner sker en samtænkning med mulighederne for kollektiv trafikbetjening. I Sjællandsprojektets indledende fase har kommunerne, regionen og de statslige myndigheder bidraget med datamateriale om befolkning, bystruktur, byroller samt kommunikationer og infrastruktur. Disse data belyser faktuelle forhold i det østdanske område og giver en fælles platform som udgangspunkt for at udarbejde det samlede Sjællandsprojekt i Projektets deltagere har tilvejebragt en meget stor datamængde på kort tid, og ikke alle har haft mulighed at levere helt komplette oplysninger. Der tegner sig imidlertid et ganske godt billede af en række forhold i regionen. COWI A/S har i samarbejde med By- og Landskabsstyrelsen bearbejdet datamaterialet til brug for rapporten. Dette regionale overblik indeholder informationer om befolkning og befolkningsudvikling, byer og bystruktur, trafikudvikling og trafikstruktur i Region Sjælland og er Fase 1 i Sjællandsprojektet. Der følger nu en fase med udarbejdelse af 2 scenarier, et idekatalog og et strukturbillede for regionens udvikling i

7 7

8 Region Sjælland Region Sjælland består af størstedelen af Sjælland inkl. det tidligere Roskilde Amt i hovedstadsområdet samt Lolland, Falster og Møn syd for Sjælland. Regionen består af 17 kommuner, med i alt indbyggere, på et areal på km2. Det svarer til 15 % af Danmarks befolkning på 11 % af arealet. Befolkningstallet i Region Sjælland er fra 1982 til 2006 steget med , svarende til 9,4 %, eller 0,38 % om året. Aldersfordelingen har i perioden været omtrent konstant i perioden, med lidt under to tredjedele af befolkningen i den erhvervsaktive alder, cirka 20 % under 15 år og omkring 15 % over Børn (0-15) Erhvervsaktive (16-64) Pensionister (65-100) De største byområder i regionen er Roskilde, Køge og Greve, som ligger i forbindelse med hovedstadsområdet, og derefter Næstved, Slagelse, Holbæk og Ringsted. De fem største byer rummer næsten en fjerdedel af befolkningen, mens yderligere 22 % bor i byer med over indbyggere. En stor del af byerne i Region Sjælland ligger på jernbanenettet, der passerer så godt som alle byer med over 5000 indbyggere, samt en del af de mindre byer. De enkelte kommuner har indberettet opgørelser over boligbyggeriet i den foregående periode. Ni kommuner har indberettet et boligbyggeri på , hvoraf det er oplyst at 58 % af boligerne er placeret inden for 1000 m fra en station. Ca. 27 % af befolkningen på Sjælland er bosatte inden for 1000 m fra en station. Ca. 15 % inden for 600 m. I 2007 var der i Region Sjælland beskæftigede ud af indbyggere i den erhvervsaktive alder. Samtidig var der arbejdspladser. 77 % af de beskæftigede havde arbejdsplads i regionen, mens 23 % arbejdede i Region Hovedstaden. De største brancher indenfor beskæftigelsen er offentlige og personlige tjenester med 38 %, og industri med 15 %, hvilket omtrentligt svarer til landsgennemsnittet. 8

9 Det østdanske område Kommuneplanarbejdet i de 17 nye kommuner i Region Sjælland gennemføres med udgangspunkt i retningslinier i tidligere Regionplaner for Storstrøms, Vestsjællands Amter, samt for Roskilde Amt i regionplanen for hovedstadsområdet. Kommunerne skal i kommuneplanens rammedel medtage bestemmelser om rækkefølge for bebyggelse og ændret anvendelse, der sikrer, at byvæksten sker inde fra den eksisterende by og udad, og at arealer, som eventuelt anføres i en perspektivdel ikke inddrages i den 12-årige planperiode. Det er i oversigten over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2007 anført, at der flere steder er behov for en revurdering af kommuneplanens rummelighed til boliger, erhverv mv. ved de forskellige byer på baggrund af et revideret bymønster og en ny fordeling af byernes rolle i den ny kommune. En sådan vurdering kan danne baggrund for beslutninger om at tilbageføre arealer fra byzone til landzone. Seks kommuner i det tidligere Roskilde Amt - Roskilde Kommune, Lejre Kommune, Greve Kommune, Solrød Kommune, Køge Kommune og Stevns Kommune skal gennemføre kommuneplanarbejdet under hensyn til bestemmelserne i landsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning Fingerplan Kommunerne indgår her med sammenhængende byområder i de ydre Fingerbyområder og med områder uden for fingerbyen. I hovedstadsområdet uden for fingerbyen skal der vises tilbageholdenhed med byudvikling, herunder at byudvikling er af lokal karakter og sker i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund. Fra voksede hovedstadsområdets befolkning med personer eller årligt personer svarende til 5,8 %. I Roskilde og Lejre Kommuner lå tilvæksten i alt på 10,3 % og i Greve, Køge, Solrød og Stevns på i alt 6,9 %. Fra aftog væksten i hovedstadsområdet til personer om året, og denne vækst var lavere end i såvel Skåne, Østjylland som Sjælland uden for hovedstadsområdet. I Roskilde og Lejre Kommuner lå tilvæksten på 3,6 % og i Greve, Køge, Solrød og Stevns på i alt 2,3 %. Fra 2006 øger centralkommunerne deres relative vækst. Det har været hævdet at Skåne udgør et alternativt tilflytningsområde til Sjælland uden for hovedstadsområdet, men det vurderes ikke i denne rapport. For Skåne sker der i disse år en stærk befolkningstilvækst til såvel store som en del mindre byer. 9

10 Befolkning 2020 og 2030 Regionalt niveau Baseret på befolkningsfremskrivninger fra Danmarks Statistik, vil det samlede befolkningstal i Region Sjælland stige fra i 2008 til i 2020 og i Det svarer til en stigning på 4,3 % til 2020 og 7,2 % til 2030, i forhold til Der er tale om lineær fremskrivning, som kan ændre sig afhængig af udviklingen. Til sammenligning er befolkningsstigningen i Region Hovedstaden 1 4,3 % og for hele landet er det 5,7 % frem til år Vækstraten i Region Sjælland svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på 0,32 %. 108,0 107,0 107,2 106,0 105,0 104,0 103,0 102,0 101,0 Region Sjælland Region Hovedstaden 104,3 103,3 102,6 Danmark 105,7 104,3 100,0 100, Indenfor Mellem 600 m 600 og 1000 m Over m Parcelhuse Tæt-lav Etage-boliger Indenfor Mellem Over 600 m 600 og m 1000 m Byomdannelsespotentiale (skøn) I eksisterende by Som ny byudvikling Grafen viser den indekserede befolkningsvækst i henholdsvis Region Sjælland, Region Hovedstaden og Danmark under et, med udgangspunkt i befolkningstal 2008 som index 100. Det ses, at Region Sjælland har en vækstrate over landsgennemsnittet, og væsentligt over Region Hovedstaden. I absolutte tal forventes der befolkningstilgang på i Region Sjælland, mod en tilgang på i Region Hovedstaden. Fordelt over tid forventes en lidt større befolkningsvækst de cirka 5 første år, efterfulgt af en række år med stabil og gennemsnitlig vækst, hvorefter vækstraten forventes at falde. Boligprogram Kommunerne har indmeldt størrelsen af den planlagte boligudbygning som følge af kommunernes boligprogrammer. I alt forventes der i boligprogrammerne en samlet udbygning på boliger. Heraf er 63 % planlagt over 1000 m fra en station, mens henholdsvis 18 % er planlagt indenfor 600 m og 18 % mellem 600 og 1000 m fra en station. 1 Bornholm ikke medregnet

11 Cirka 49 % af udbygningen er planlagt som ny byudvikling, 42 % i eksisterende by, mens byomdannelsen forventes at tegne sig for 9 %. Kommuner Fordelt på kommuner ser den planlagte boligudbygning ud som følger: Fakse Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Næstved Odsherred Roskilde Slagelse Sorø Stevns I eksisterende by Som ny byudvikling Byomdannelsespotentiale (skøn) Det ses, at de største boligudbygninger forventes i Næstved, Holbæk og Slagelse og Køge. I Næstved skal den planlagte udvikling foregå som ny byudvikling, mens Køge har det skønnede største potentiale for byomdannelse. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Fakse Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Næstved Odsherred Roskilde Slagelse Sorø Stevns Indenfor 600 m Mellem 600 og m Over m I Slagelse foregår al den planlagte byudvikling over 1000 m fra en station, og i Kalundborg er det 89 %. I Greve og Stevns er det kun henholdsvis 18 og 23 % procent der ikke er stationsnær. 11

12 Trafikken på Sjælland Den overordnede transportinfrastruktur i Region Sjælland udgøres af akserne mellem hovedstadsområdet og resten af Øresundsregionen på den ene side og de nordlige, vestlige og sydlige havne og broer på den anden side. Hovedparten af regionens større bysamfund ligger i disse akser. I akserne betjenes vejtrafikken af motorveje og motortrafikveje undtagen på enkelte delstrækninger, især længst væk fra hovedstadsområdet, hvor der er almindelige landeveje. De største trafikmængder findes tættest på hovedstadsområdet, hvor Køge Bugt motorvejen er landets mest befærdede motorvej med over køretøjer om dagen. Ud over Storebæltsbroen og Øresundsbroen forbindes regionen via færgehavnene i Køge, Gedser, Rødby, Kalundborg og Sjællands Odde med andre landsdele og landene på den anden side af Østersøen. Banetrafikken betjenes mellem hovedstadsområdet og Korsør med regionaltog og fjerntog på tværs af Storebælt. Desuden er der regionaltog og fjerntog mod Rødby med forbindelse via færge mod Tyskland. Endelig er der regionaltog mod Kalundborg med færgeforbindelse videre over Kattegat. De overordnede akser betjener også godstransport. Lastbiler udgør procent af trafikken på de overordnede veje. Banestrækningen Roskilde - Ringsted - Odense havde i 2007 ca. 50 godstog pr hverdagsdøgn. Strækningen er en international transitrute og er på Sjælland efterhånden den eneste bane med regelmæssig kørsel med godstog. Mellem Ringsted og Næstved var der 5-10 godstog pr hverdagsdøgn. Godstransporten på baner er markedsbestemt uden faste ruter efter køreplan. Udviklingen tyder på, at de private selskaber, der påtager sig godstransport på bane, kun kan drive forretning på de største af ruterne. Togpassagerer, talt en hverdag i nov Antal biler, årsdøgntrafik 2007 Øst for Kalundborg Øst for Roskilde Øst for Korsør Øst for Ringsted Nord for Vordingborg Syd for Vordingborg Nord for Køge I regionen har havnene i Kalundborg, Køge, Gedser og Rødbyhavn alle en godsomsætning på over 1 mio. tons om året. Kalundborg Havn er langt den største, når man medtager Statoilhavnen og havnen ved Asnæsværket. Vejdirektoratet har vurderet, hvor der er trængsel på statsvejnettet alene ud fra kapaciteten på strækninger. Her indgår ikke særlige problemer i kryds eller i byer. Resultatet viser, at også i Region Sjælland findes strækninger med trængselsproblemer, som vil stige med den forventede trafikvækst. 12

13 Oversigtlig opgørelse af trængsel forstået som udnyttelse på over 70 procent af vejens kapacitet på frie strækninger (Kilde: Statsvejnettet, Vejdirektoratet 2008) og kapacitet på banenettet (Kilde: Trafikplan for den statslige jernbane ) Sjælland 13

14 Sjællands byer Sjællands byer er kendetegnet ved en struktur med 20 købstæder fordelt jævnt over Sjælland og Lolland Falster. De største købstæder på Sjælland er Roskilde, Køge, Holbæk, Slagelse og Næstved. På Lolland Falster er Nykøbing, Maribo og Nakskov større købstæder. Det er kendetegnende for købstæder, at de med deres størrelser fremtræder med et relativt varieret byliv og et større udbud af service og kulturtilbud. Købstæderne indeholder hver for sig historiske bymiljøer og de fleste indeholder tillige havnemiljøer af forskellig beskaffenhed. En række havneområder er omdannet til nye byområder, og omdannelser til boliger og erhverv eller til blandede nye byområder overvejes i den igangværende kommunale planlægning. Købstæderne udgør en grundstamme i den sjællandske bystruktur. 13 købstæder er tillige kommunecentre og de fleste købstæder er banebetjente. Dette gælder dog ikke Stubbekøbing, Stege-Lendemarke, Præstø og Skelskør. Nakskov, Maribo og Sakskøbing betjenes banemæssigt af Lollandsbanen. Nykøbing Sjælland betjenes af Odsherredsbanen. Sjælland er tillige kendetegnet ved bysamfund i form af stationsbyer på de regionale og lokale baner. Der findes på banerne mod Kalundborg, Korsør og Rødby ca. 25 stationsbyer, som medvirker til at tegne en struktur for sammenhænge mellem byer og den regionale kollektive banebetjening. Særligt for kommunerne i det tidligere Roskilde amt er bystrukturen kendetegnet ved de sammenhængende ydre byfingre mod Roskilde og Køge samt 8 stationsbyer på regionale baner uden for denne struktur. 14

15 15

16 Byernes befolkning 2007 By Indbyggere Roskilde Næstved Køge Greve Strand Slagelse Holbæk Ringsted Kalundborg Nykøbing F Solrød Strand Korsør Nakskov Haslev Jyllinge Vordingborg 9131 Sorø 7535 Skælskør 6564 Maribo 6104 Nykøbing S 5212 Tune I forbindelse med befolkningstal og bystørrelser er Greve Strand, Karlslunde og Hundige behandlet som et område Byerne i Region Sjælland er på kortet vist efter befolkningens størrelse. 16

17 Landistrikter 20 % Uoplyst 0 % % Ses der på befolkningens fordeling mellem land og by fås dette resultat: % % % Næsten halvdelen, 47 %, af befolkningen bor i byer med over indbyggere, cirka ligeligt fordelt mellem byer med over og under indbyggere. Yderligere 17 % bor i byer med mellem og indbyggere, samme andel som i byer med under indbyggere. Cirka en femtedel af regionens indbyggere bor i landdistrikterne. Der er stor forskel på fordelingen mellem byer og landdistrikter kommunerne imellem. I Greve, Solrød og Roskilde Kommuner er det således henholdsvis 96 %, 91 % og 86 % af befolkningen der bor i byområder med over indbyggere, mens det i Odsherred kun er 32 %. I Lejre og Stevns Kommuner bor hele befolkningen i byer med under indbyggere eller i landdistrikterne. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Befolkningens fordeling mellem land og by i sjællands kommuner samt fordelt på bystørrelse. Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg Landdistrikt 17

18 Befolkningsudvikling 2030 Befolkningen er fordelt på de 17 kommuner i regionen. Regionens fremskrevne befolkningsvækst på 7,2 % til 2030 er således fordelt forskelligt på kommunerne. På kortet er det illustreret hvilken størrelse væksten har i de enkelte kommuner, i forhold til regionens gennemsnitlige vækst på 7,2 %. Som det fremgår, forventes der en befolkningsvækst mindre end gennemsnittet i de kommuner der grænser op til hovedstadsområdet, samt i kommunerne i den sydlige del af regionen. To kommuner forudses desuden at have negativ vækst i perioden. Den største vækst forventes i den centrale del af regionen. 100% 90% 80% 70% 65+; ; ; ; Aldersfordeling Udviklingen mod en befolkningssammensætning med en større andel af ældre er en generel tendens i Danmark, ligesom i store dele af den vestlige verden. Dette gør sig ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose også gæl- 60% 50% dende i Region Sjælland. For regionen under et er der tale om en stigning af andelen af befolkningen over 65 år fra at udgøre 16,5 % af befolkningen i 2008 til at udgøre 26 % i Der er altså tale om en betragtelig stigning. 40% 30% 20% 16-64; ; ; ; På landsplan vil stigningen være fra 15,6 % til 23,6 %. Der er altså omtrent samme udvikling, om end andelen i Region Sjælland er en smule højere, både i udgangs- og slutpunkt. 10% 0% 0-15; ; ; ;

19 Kommuner Aldersfordelingen indenfor de tre aldersgrupper i de enkelte kommuner ser ifølge prognosen sådan ud i 2030: 100% 80% % 40% 20% 0% Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg Tallene bag denne fordeling fremgår af det nedenstående skema. Her ses andelen i de tre aldersgrupper i henholdsvis år 2008 og Derudover er udviklingen i perioden vist, gennem en indeksering af andelen i 2030, hvor andelen i 2008 udgør indeks Indeks Faxe 20,7 % 63,7 % 15,7 % 18,4 % 55,1 % 26,5 % 89,2 86,5 168,8 Greve 22,1 % 64,1 % 13,8 % 19,0 % 56,3 % 24,7 % 86,2 87,8 178,8 Guldborgsund 17,2 % 62,6 % 20,1 % 15,6 % 54,0 % 30,4 % 90,7 86,2 151,0 Holbæk 21,0 % 64,4 % 14,7 % 19,0 % 56,4 % 24,5% 90,7 87,7 167,4 Kalundborg 20,1 % 63,1 % 16,9 % 18,3 % 55,6 % 26,2 % 91,2 88,1 155,1 Køge 22,0 % 63,8 % 14,2 % 19,8 % 57,1 % 23,1 % 89,9 89,5 162,8 Lejre 22,5 % 63,2 % 14,3 % 21,4 % 55,7 % 22,9 % 95,0 88,2 159,8 Lolland 16,8 % 61,8 % 21,5 % 15,1 % 52,4 % 32,5 % 89,8 84,9 151,6 Næstved 19,8 % 64,3 % 15,9 % 18,9 % 57,1 % 24,0 % 95,7 88,8 150,6 Odsherred 17,4 % 61,9 % 20,7 % 14,7 % 51,3 % 34,0 % 84,6 82,9 164,2 Ringsted 21,4 % 64,6 % 14,0 % 19,9 % 59,0 % 21,0 % 93,3 91,4 149,7 Roskilde 20,7 % 64,1 % 15,1 % 18,8 % 58,3 % 22,9 % 90,5 90,9 151,8 Slagelse 19,6 % 63,9 % 16,5 % 17,3 % 56,8 % 25,9 % 88,3 88,9 156,9 Solrød 23,2 % 63,9 % 13,0 % 21,1 % 56,1 % 22,9 % 91,0 87,8 176,0 Sorø 21,1 % 63,0 % 15,9 % 19,7 % 55,7 % 24,6 % 93,5 88,4 154,8 Stevns 19,4 % 63,1 % 17,5 % 18,0 % 54,9 % 27,2 % 92,7 86,9 155,5 Vordingborg 18,4 % 62,1 % 19,5 % 15,9 % 52,3 % 31,7 % 86,4 84,4 162,6 Region Sjælland 20,0 % 63,5 % 16,5 % 18,2 % 55,8 % 26,0 % 90,7 87,9 157,8 19

20 Byernes funktioner Kommunerne har indberettet servicefunktioner, der findes i de enkelte byer både offentlige og private. Det gælder lokale funktioner så som vuggestuer og skoler samt overordnede funktioner som hospitaler og butikscentre. Kortet viser byernes overordnede funktioner. 20

21 Sjællands stationsbyer Kortet viser stationsbyerne i Region Sjælland opdelt som regionale/nationale stationer, lokale stationer og standsningssteder samt S-togsstationer. Stationer som Køge og Holbæk, der har flere funktioner, er betegnet som regionale/nationale stationer. Region Sjælland har 36 regionale/nationale stationer, 47 lokale stationer og standsningssteder og 5 S-togsstationer. 21

22 Bolig- og erhvervsbyggeri Regionens kommuner har foretaget en registrering af boligmassen i forhold til stationsnærhed og boligtype 3. Der er registreret i alt boliger i ni kommuner, fordelt på stationsnærhed og boligtype som angivet i skemaet. Stationsnærheden er inddelt i tre forskellige afstandsintervaller; mindre end 600 m, mellem 600 og 1000 m og over 1000 m. Indenfor 600 m Mellem 600 og Over 1000 m I alt 1000 m Etageboliger Tæt-lav Parcelhuse I alt Parcelhusene udgør 43 % af den samlede boligmasse, mens 23 % er tæt-lav og 34 % er etageboliger. 30 % af boligerne ligger indenfor 600 m fra en station, mens 28 % ligger mellem 600 og 1000 m fra en station. De resterende 42 % er dermed mere end 1000 m fra en station Indenfor 600 m M ellem 600 og m Over m Etage-boliger Tæt-lav Parcelhuse 0 Etageboliger Tæt-lav Over m M ellem 600 o g m Indenfor 600 m Parcelhuse Af de 41 % af boligmassen, der er over 1000 m fra en station, er næsten halvdelen af disse parcelhuse. Generelt er der dog ikke stor forskel på boligtypen indenfor de forskellige stationsafstande. 3 Da registreringen er foretaget individuelt af de enkelte kommuner, kan der være forskelle i den benyttede metodologi. Resultaterne af registreringen skal derfor ikke anses som værende præcise registreringer, men skal i stedet bidrage til at give et overblik over regionen. Derudover skal det bemærkes, at det ikke er alle regionens kommuner der har gennemført registreringen 22

23 Boligtype Fordelingen på boligtype er forskellig fra kommune til kommune, og afspejler typisk kommunens sammensætning af byer i forskellige størrelser. 100% 80% 60% % 20% 0% Greve Kommune Guldborgsund Kommune Holbæk Kommune Køge Kommune Lolland Kommune Næstved Kommune Roskilde Kommune Slagelse Kommune Stevns Kommune Etagebolig I alt Tæt-lav I alt Parcelhuse I alt Den højeste andel etageboliger findes i Roskilde Kommune (44 %), og de laveste i Lolland og Stevns Kommuner (8 og 12 %). Andelen af parcelhuse i Lolland Kommune er 73 % Stationsnærhed Ligeledes er der i kommunerne forskellig grad af stationsnærhed. I Stevns Kommune ligger så godt som halvdelen af boligerne indenfor 600 m fra en station, og samlet ligger 70 % indenfor 1000 m fra en station. Modsat er der i Næstved Kommune 71 % af boligerne, der ligger over 1000 m fra en station, og kun 10 % indenfor 600 m. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Greve Kommune Guldborgsund Kommune Holbæk Kommune Køge Kommune Lolland Kommune Næstved Kommune Roskilde Kommune Slagelse Kommune Stevns Kommune Indenfor 600 m Mellem 600 og 1000 m Over 1000 m 23

24 Kommunernes hovedstruktur og arealudlæg De 17 kommuner i Region Sjælland er på forskellige stadier i processen frem mod en endelig vedtagelse af kommuneplan 2009 Holbæk kommune har endeligt vedtaget en kommuneplan. 10 kommuner er i færd med arbejdet og forventes at udsende et forslag til offentlig høring i april og fremefter Derfor er fastlæggelse af en hovedstruktur, udpegning af centerhierarkier og overvejelser om udbygning med bolig- og erhvervsområder i de enkelte byer og byområder for mange kommuner af foreløbig karakter. Kommunernes oplysninger til Sjællandsprojektet om kommunecentre, hvor byudvikling i form af arealudlæg og byomdannelse kan finde sted, samt øvrige lokalcenterbyer, som tillægges en byudvikling i form af nye arealer til boliger og erhverv er sammenfattende registreret på kortet side 25. Samtlige kommunecentre tillægges en udvikling og arealudlæg til boliger og erhverv. Det er generelt karakteristisk, at byudvikling sker i form af nyudlæg af arealer i byens områder mod landområdet og i mindre grad som en byudvikling i form af byomdannelse. Hovedtrækkene er, at disse byer vokser arealmæssigt, enten i form af yderligere udlæg, eller ved brug af arealer som er medtaget i tidligere kommuners kommuneplaner. Kommuner med store arealer til ny byudvikling er Køge og Ringsted, hvor Køge by, i form af omdannelse af havnearealer og mulige områder til boliger og erhverv i lyset af baneprojektet København - Ringsted har stort potentiale. I Roskilde er det målet generelt at fastholde byens afgrænsning og sætte fokus på omdannelsespotentialet i byen. I Holbæk er omdannelsen af Holbæk Havn en hjørnesten i kommunens planlægning. Det er tillige karakteristisk, at der for de sammenlagte kommuner på Sjælland i vid udstrækning lægges op til en fordeling af byvækst, som tilgodeser mindre centerbyer med nyudlæg af arealer. Ofte fastholdes eller nyudlægges arealer i tidligere kommuners hovedcenter, som ikke umiddelbart kan karakteriseres som en lokalt betinget udbygning. Derfor tegnes der for mange kommuner en hovedstruktur baseret på tidligere, men nu sammenlagte kommuners centerstruktur i hidtil gældende kommuneplaner. 24

25 Sjælland 25

26 Byomdannelse Kommunernes planlægning i forbindelse med byomdannelse er kendetegnet ved planer for bevaring og forskønnelse af bymiljøer og i mindre grad ved stillingtagen til indpasning af nye funktioner i de centrale byområder, bortset fra bestemmelserne om detailhandel. Det er kendetegnende, at mange kommuner ikke har overvejelser om en planlægning, der forbinder en eventuel byomdannelse til nærhed og tætheder med relation til stationer på det sjællandske banenet. Byomdannelse implicerer en kortlægning og stillingtagen til grundejerforhold, bebyggelsesstrukturer og trafi kale forhold. Oplysninger om faktiske tætheder for bebyggelse tæt på stationer indikerer, at der er et stort potentiale i forbindelse med byomdannelse og fortætning af stationsnære områder. I 2008 afholdt Vordingborg Kommune en ídekonkurrence om forslag til en helhedsplan for Vordingborg by. Det vindende forslag indeholder en fortæt-ningsstrategi indenfor byens nuværende afgrænsning. Fortætningsstrategien er knyttet til en byrumsstrategi og udarbejdet som styringsredskab for en udvikling af byens indhold, struktur og byliv. Roskilde Kommune har gennemført et Plan09 eksempelprojekt om fortætning og kollektiv trafi k i Roskilde. Projektet indeholder en byarkitektonisk analyse af fortætningsmuligheder i Roskilde midtby. Formålet er at vise hvilke konsekvenser og muligheder, der vil være ved omdannelse i forhold til antallet af parkeringspladser, etagekvadratmeter, antal boliger arbejdspladser samt nye byrum. Som et eksempelprojekt kan dette Plan09 projekt være udgangspunkt for overvejelser om byomdannelse i andre sjællandske kommuner. Eksempel Vordingborg Eksempel Roskilde 26

27 Eksempel Roskilde Eksempel Næstved Eksempel Kalundborg Eksempel Hundige 27

28 Byfortætning, eksempler Dataindsamlingen til fase 1 i Sjællandsprojektet har i nogen grad haft fokus på den del af byudviklingen, der ligger stationsnært og ud til maks meter i de store byer. Det giver mulighed for at tilrettelægge en byudvikling, så det med tiden kan blive muligt at foretrække at tage cyklen i højere grad end bilen. Det giver mulighed for at skabe et tættere bagland for bymidten og dermed nye muligheder for den levende by. Og det giver mulighed for at tage fat på ideen om også at opnå en klimamæssigt bæredygtig by. Levende og tiltrækkende byer anses for at være en forudsætning for at få etableret virksomheder med et højt uddannelsesniveau. De her viste eksempler er udarbejdet af Tegnestuen Vandkunsten og blev vist på et af de første store møder i Sjællandsprojektet. 28

29 29

30 Ny infrastruktur Elementer af interesse for Region Sjælland i Aftale af 29. januar 2009 om En grøn Transportpolitik Aftalen er indgået mellem 7 partier i Folketinget. Der oprettes en strukturfond, og parterne er enige om, at anvendelsen af strukturfondens midler alene er aftalebundet i det omfang, der med denne aftale er indgået eller senere indgås aftaler om at afsætte eller reservere midler til konkrete anlægsarbejder, vedligeholdelsesindsatser mv. Aftalen rummer en invitationsret til transportpolitiske forhandlinger på de af aftalen omfattede områder i perioden frem til og med Aftalen indebærer dog ikke, at alle parter skal være enige om gennemførelse at alle konkrete projekter mv. frem til Endvidere respekterer aftalen gældende delforlig på områder. Målsætninger Der er enighed om at arbejde for en grøn transportvision, der både kan sikre en høj mobilitet og mindske forureningen og andre negative effekter af transporten. Parterne vil i den forbindelse arbejde for følgende: Grønne bilskatter Nye bæredygtige teknologier Mere og bedre kollektiv trafik Bedre vilkår for cykler CO2-reduktionstiltag her og nu Øget hensyn til natur og miljø Mindre støj Bedre trafiksikkerhed. Aftalens investeringer Timemodel 1. etape København-Odense Udskiftning af signalanlæg Beslutning om baner København-Ringsted efteråret 2009 Dobbeltspor Lejre-Vipperød Opgradering af Sydbanen Forbedring af Skovvejen mellem Holbækmotorvejen og Kalundborg Omfartsvej Nykøbing Falster. Fordyrede projekter, der sikres gennemførelse Omfartsvej Slagelse Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng-Roskilde Motortrafikvej Holbæk-Vig. Nye VVM er der sættes i gang Opgradering banen Ringsted-Odense Skovvejen Holbæk-Kalundborg Nordlig omfartsvej Næstved Omfartsvej Nykøbing Falster. Nye forundersøgelser der sættes i gang Sydlig forlængelse af omfartsvej Slagelse. Puljer der kan søges Bedre adgang til den kollektive trafik Parker & Rejs Fremkommelighed for busser Fremme af ordninger der øger passagertallet i busser Stationsmoderniseringer Fremme af cykelprojekter, cykelbyprojekter Mere gods på bane, herunder 10 mio. til analyse vedr. kombiterminal ved Køge Støjbekæmpelse. Andet Grøn kørselsafgift 30

31 Sjælland Geografisk udpegede investeringer i aftalen En grøn transportpolitik indgået januar 2009 mellem 7 partier i Folketinget. 31

32 Kollektiv trafikbetjening Den kollektive trafik udgøres af både banenet og buslinjer. Antallet af daglige afgange er en af de afgørende faktorer for passagerernes oplevelse af serviceniveau. Kortet side 33 viser en oversigt over daglige afgange for tog og busser i regionen. En anden måde at beskrive trafikbetjeningen er ved at se på rejsetider. Figuren neden for illustrerer rejsetider for hhv. kollektiv trafik og vejtrafik mellem forskellige områder i Region Sjælland og København. Kollektiv trafik Individuel trafik København København Over 2 timer Over 1 time Under 1 time Over 2 timer Over 1 time Under 1 time Rejsetid med hhv. kollektiv og individuel trafik fra zoner på Sjælland til København i morgenmyldretiden. Analyse ud fra hhv. trafikmodel for vejtrafikken og Rejseplanen for kollektiv trafik. Kilde: Analyser gennemført for Roskilde Amt i 2007 På banestrækningen København-Ringsted er delstrækningerne Hvidovre-Høje Taastrup og Roskilde-Ringsted blevet trafikale flaskehalse, hvor kapaciteten for togdriften i myldretiderne er opbrugt. 32

33 Sjælland Antal daglige afgange for kollektiv transport på det regionale net og statsbanerne i Region Sjælland på hverdage 33

34 Rejsemønstre Resultater fra den nationale rejsevaneundersøgelse (TU-tal) for viser, at beboere i Region Sjælland foretager mere end 8 ud af 10 ture internt i regionen, og at ca. halvdelen af turene er kortere end 5 km. TU-tal viser endvidere, at bolig-arbejdsstedsture (pendling) udgør ca. 20 procent af alle ture blandt beboere i regionen. Dette tal svarer stort set til landsgennemsnittet. Bolig-arbejdssteds ture er dog længere end gennemsnittet af samtlige ture og udgør derfor en større andel af det samlede transportarbejde. I 2006 var ca beboere i Region Sjælland beskæftiget på en arbejdsplads i regionen. Knap beboere i regionen pendlede til en arbejdsplads uden for regionen, heraf ca til Region Hovedstaden. Fra Region Hovedstaden pendlede ca personer til Region Sjælland. Tallene viser, at den største andel af pendlere mellem de to regioner er til og fra kommunerne tættest på hovedstaden. Pendling mellem kommuner i Region Sjælland og Region Hovedstaden (fra Danmarks Statistik). Til Region Hovedstaden Antal pendlere Fra Region Hovedstaden Greve, Køge, Roskilde, Solrød, Stevns (indgår i hovedstadsområdet) Faxe, Holbæk, Kalundborg, Lejre, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Vordingborg (øvrige kommuner på Sjælland) Guldborgsund, Lolland (kommuner på Lolland og Falster) I alt På baggrund af de nationale transportvaneundersøgelser gennemført i hele perioden kan der udtrækkes så mange svar, at transportvaner kan opdeles ud fra placering af bopæl og arbejdsplads i forhold til bystørrelse og i forhold til nærhed til stationer. Resultaterne viser en klar sammenhæng mellem bykategori og valg af transportmidler. I de større byområder med station anvendes cyklen og toget på en langt større andel af turene, mens bilen anvendes på en langt større andel af turene uden for stationsbyerne. Det samlede antal km s fordeling på transportmidler viser, at en kort afstand til nærmeste station medfører en større brug af tog i stedet for bil. 34

35 Rejsetid mellem bopæl og station i minutter Transportmiddel* Gang Cykel BIl Bus Tog Andet I alt Indbyggere i Region Sjællands samlede antal rejste km fordelt på transportmidler afhængig af nærhed til station ud fra TU tal Op til10 1 % 2 % 72 % 3 % 20 % 1 % 100 % % 3 % 75 % 3 % 15 % 2 % 100 % Over 30 1 % 2 % 87 % 3 % 7 % 1 % 100 % Rejser mellem bopæl i Region Sjælland og arbejdsplads eller uddannelsessted i Region Hovedstaden udgør ca. 20 procent af alle rejste km. For disse rejser alene ses, at 45 procent af indbyggerne med mindre end 10 minutters rejsetid mellem bopæl og station benytter toget. Rejsetid mellem bopæl og station i minutter Transportmiddel* Gang Cykel BIl Bus Tog Andet I alt Op til10 0 % 0 % 53 % 1 % 45 % 1 % 100 % % 0 % 65 % 1 % 33 % 0 % 100 % Indbyggere i Region Sjællands samlede antal rejste km på ture mellem bolig og arbejde/uddannelse i Region Hovedstaden fordelt på transportmidler afhængig af nærhed til station ud fra TU tal Over 30 0 % 0 % 78 % 0 % 20 % 1 % 100 % Når der ses på antal ture i stedet for antal km, fremgår det tydeligt, at både gang og cykel er vigtige elementer i den daglige transport. Rejsetid mellem bopæl og station i minutter Transportmiddel* Gang Cykel BIl Bus Tog Andet I alt Op til10 17 % 14 % 57 % 2 % 8 % 1 % 100 % Indbyggere i Region Sjællands samlede antal ture fordelt på transportmidler afhængig af nærhed til station ud fra TU tal % 16 % 62% 3 % 4 % 2 % 100 % Over 30 8 % 8 % 78 % 2 % 2 % 2 % 100 % Terminaler og interaktion mellem transportmidler På en del rejser bruger en trafikant mere end et transportmiddel. Det kan f. eks. være bil - bil (samkørsel), bil - kollektiv trafik (Parker & Rejs) og cykel - kollektiv trafik. Cykel og gang udgør en stor andel af tilbringertrafikken til stationer. DSBs kundebarometeranalyser viser, at for flere af de 10 største stationer i Region Sjælland anvender procent cyklen på turen til stationen, mens gang som oftest udgør en større andel. Tallene er usikre og med store variationer mellem de enkelte stationer. Den generelle erfaring er, at langt de fleste togpassagerer, som enten går eller cykler til toget, holder sig inden for 10 minutters gang- eller cykelafstand. Det betyder, at togets vigtigste opland er i op til 1 km afstand for gående og op til knap. 2,5 km afstand for cyklende. * Transportmiddel betyder her hovedtransportmiddel for en tur, som f.eks. kan være en tur, der består af 2 km på cykel, 45 km med tog og 3 km med bus. 35

36 Benyttelsen af de udlagte anlæg til Parker og Rejs ved togstationer samt anlæg til samkørsel kan give supplerende indikationer på, hvordan bil, cykel og kollektiv trafik benyttes sammen. Generelt er der flest parkeringspladser for cykler og disse udnyttes mere end parkeringspladser til biler. Cykelparkeringen på Vestbanens stationer er udnyttet i særlig høj grad, endda over 100 procent ved f.eks. Trekroner (142 %) og Borup (120 %). Generelt viser registreringerne fra Parker & Rejs-anlæggene, at benyttelsen af disse på mange stationer nærmer sig kapacitetsgrænsen, både for biler og cykler. Samtidig tyder udviklingen i anlæggenes belægningsgrad på, at brugen er stigende. Samlet betyder det, at kapaciteten på nogle af anlæggene kan blive en begrænsende faktor for anvendelsen af Parker & Rejs i fremtiden. Muligheden for at pendlere, som bor i regionen og arbejder i hovedstadsområdet, i højere grad kan benytte kombinationsrejser med kollektiv trafik i stedet for rene bilture kan belyses ved at se på antallet af de personer, der i dag arbejder tæt på en station men bor relativt langt væk fra en station. Disse personer vil være blandt de mest sandsynlige for brug af kombinationsrejser med kollektiv trafik fra en station i regionen. Pendlingsstatistikken fortæller, at i 2006 boede ca i Region Sjælland i en afstand på over 2 km til en station og pendlede til hovedstadsområdet til en arbejdsplads mindre end 1 km fra en station. 36

37 Cykler Biler Antal pladser Belastning Antal pladser Belastning Nordvestbanen Kalundborg % % Holbæk % % Vestbanen Slagelse % % Ringsted % % Roskilde % % Trekroner % % Sydbanen Nykøbing F % % Næstved % % Vordingborg % % Køge-strækningen Køge (S-tog) % % Oversigt over parkeringspladser og belægningsgrad (belastning) ved udvalgte stationer i Region Sjælland 2007 (Kilde: DSB). Tal om belastningsgrad er fra tælling én hverdag og er behæftet med nogen usikkerhed. Hundige % % 37

38 38

39

40 Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen, Haraldsgade København Ø Telefon Sjællandsprojektets parter: Faxe Kommune Greve Kommune Guldborgsund Kommune Holbæk Kommune Kalundborg Kommune Køge Kommune Lejre Kommune Lolland Kommune Næstved Kommune Odsherred Kommune Ringsted Kommune Roskilde Kommune Slagelse Kommune Solrød Kommune Sorø Kommune Stevns Kommune Vordingborg Kommune Region Sjælland Movia Transportministeriet Trafikstyrelsen Vejdirektoratet Miljøministeriet, By- og landskabsstyrelsen