RAMMEBESKRIVELSE DIF TRÆNERUDDANNELSER NIVEAU 0-4. DIF Uddannelse
|
|
- Lone Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RAMMEBESKRIVELSE DIF TRÆNERUDDANNELSER NIVEAU 0-4 DIF Uddannelse April 2015
2 Titel Rammebeskrivelse DIF Træneruddannelser niveau 0-4 Forfatter Jakob Ovesen Danmarks Idrætsforbund Øvrige bidragere DIF Team Uddannelse Udgave 2. Udgave, Brøndby, April 2015 Udgiver Danmarks Idrætsforbund Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby T: E: W: Gengivelse er tilladt med tydelig kildehenvisning.
3 INDHOLDSFORTEGNELSE TRÆNERUDDANNELSERNES OPBYGNING... 5 INDLEDNING... 5 OPBYGNING... 5 Oversigtsfigur... 6 Niveau træner...7 Hovedmål...7 Fagområder...7 Varighed...7 Praktik...7 Målgruppe...7 Deltagere...7 Optagelseskrav...7 Vurdering og autorisation...7 Uddannelsesbevis...7 Uddannelsesmateriale (pensum)... 8 Kursusformål / kompetencemål... 8 Niveau 1 træner Hovedmål... 9 Fagområder... 9 Varighed... 9 Praktik... 9 Målgruppe... 9 Deltagere... 9 Optagelseskrav... 9 Vurdering og autorisation... 9 Uddannelsesbevis... 9 Uddannelsesmateriale (pensum)... 9 Kursusformål Kompetencemål Indhold på SPF-del Niveau 2 træner Hovedmål Fagområder Varighed Praktik Målgruppe Deltagere Optagelseskrav Vurdering og autorisation Uddannelsesbevis Uddannelsesmateriale (pensum) Kursusformål... 13
4 Kompetencemål Indhold på SPF-del Niveau 3 Diplomtræner Hovedmål Fagområder Varighed Praktik Målgruppe Deltagere Optagelseskrav Vurdering og autorisation Uddannelsesbevis Uddannelsesmateriale (pensum) Kursusformål Kompetencemål Indhold på SPF-del Niveau 4 idrættens træner akademi Hovedmål Mål Fagområder Varighed Praktik Målgruppe Deltagere Optagelseskrav Vurdering og autorisation Uddannelsesbevis Uddannelsesmateriale (pensum) Kursusformål Kompetencemål Indhold på SPF-del VIDEN OG KOMPETENCER Viden- og kompetencematrix Beskrivelse af farvekoder FORKORTELSER BILAG 1: BLOOMS KOGNITIVE TAKSONOMI BILAG 2: ICCE OG DIF... 30
5 5 Rammebeskrivelse Træneruddannelsernes TRÆNERUDDANNELSERNES OPBYGNING INDLEDNING Dette dokument er en rammebeskrivelse for træneruddannelserne under Danmarks Idrætsforbund (DIF), der beskriver opbygning, kriterier, principper, retningslinjer og kompetencemål. Rammebeskrivelsen er et dynamisk dokument, der opdateres én gang årligt eller oftere hvis der er behov herfor. Rammebeskrivelsen skal bidrage til sikring af kvalitet og sammenhæng i DIF s træneruddannelser. Det er følgende hovedmål for træneruddannelserne: Træneruddannelse skal sikre en kompetencebaseret idrætsudvikling gennem kvalificerede trænere. Med kompetencebaseret idrætsudvikling menes en idrætsudvikling der er baseret på kundskaber, adfærd og holdninger. Med kvalificeret menes en autorisation der bygger på definerede standarder på de forskellige uddannelsesniveauer. OPBYGNING DIF s træneruddannelser består af fire niveauer (1-4). I tillæg hertil blev der i 2013 udviklet konceptet 1-2-Træner (niveau 0), som et 8 timers kursus målrettet den helt nye og/eller unge træner. På hvert niveau er der en generel idrætsteoretisk del, som DIF udbyder (med undtagelse af niveau 0), samt en specifik idrætsteoretisk del, som specialforbundene (SPF) udbyder. Nogle SPF implementerer de generelle emner i deres egen træneruddannelse på niveau 1 og 2., og deres trænere indgår derfor først i DIF s uddannelser på niveau 3. Enkelte SPF (DBU og DHF) gennemfører 100 % deres eget uddannelsesforløb fra begyndertræner til elitetræner, hvorfor der sjældent er trænere herfra på DIF s træneruddannelser. For den videre beskrivelse af træneruddannelsesniveauerne gælder følgende: - Der er skitseret hovedmål på hvert niveau. Heri er det udtrykt hvad træneren skal kunne efter at have gennemført uddannelsen. - Kompetencemål: o På niveau 0 er kompetencemålene skrevet ind i kursusformål. o På niveau 1-3 er der defineret hhv. praktiske og teoretiske kompetencemål. o På Niveau 4 er kompetencemålene inddelt i viden, færdigheder og kompetencer. - Der er angivet timetal på hvert niveau for både DIF s og SPF s del. - Fra niveau 2 er det et krav, at man fungerer som træner mens man er i gang med træneruddannelsen. Herunder ses en oversigt for træneruddannelserne under DIF (figur 1). ICCE (International Council for Coach Excellence) har i flere år arbejdet for en global rammebeskrivelse for træneruddannelse. Sammenhængen mellem ICCE og DIF s træneruddannelser ses i bilag 2.
6 6 Rammebeskrivelse OVERSIGTSFIGUR Niveau Niveau træner Niveau 1 DIF træner 1 Niveau 2 DIF træner 2 Niveau 3 DIF Diplom Niveau 4 ITA Udbyder SPF og DIF DIF DIF DIF DIF i samarbejde med TD DIF 22 timer 60 timer 165 timer Ca. 260 timer SPF 8 timer Min. 25 timer Min. 25 timer Min. 30 timer Min. 50 timer + ATK certificering Hovedmål Temaer At træneren får en række redskaber at støtte sig til når træningen skal planlægges og gennemføres. Der tages udgangspunkt i træning af børn og unge, men 1-2-Træner kan også give inspiration til træning af voksne. Trænerrollen, Træningens faser Den gode træning Praktisk undervisning Instruktion, fejlretning og tilpasning af specifikke øvelser Udvikling af nye øvelser At træneren opnår kompetencer, der gør ham/hende i stand til at fungere som træner for hold eller individuelle udøvere på motionsniveau. Der lægges en platform for trænerens basiskundskaber. Idræt og træning Idræt for børn og unge Idrætsskader nej tak At træneren opnår kompetencer, der gør ham/hende i stand til at fungere som klubtræner med ansvaret for hold eller individuelle udøvere. Der tages hul på konkurrence- og præstationsoptim ering. Fysisk træning Trænerrollen Konditionstræni ng Styrketræning Ernæring Træningsplanlæ gning Tekniktræning Idrætsskader Aldersrelateret træning Idrætspsykologi Figur 1: Oversigt for træneruddannelserne under Danmarks Idrætsforbund. At træneren opnår kompetencer, der gør ham/hende i stand til at fungere som træner med det overordnede træneransvar i en eliteorienteret forening/organisatio n. Ledelse Pædagogik Psykologi Anatomi Skadesforebyggel se Tekniktræning Ernæring Doping og antidoping Fysiologi og træningslære Aldersrelateret træning At træneren kvalificeres yderligere i trænergerningen for talent- og eliteidrætsudøvere på højt nationalt og internationalt niveau. Der arbejdes med viden og kompetencer der imødekommer fremtidens krav og udfordringer på den internationale idrætsscene. Trænerrollen: Coaching Træneren som leder Håndtering af modstand Konflikthåndtering Træningsmiljø og talentudvikling: Perspektiver på talentudvikling Life skills og dual career Elitemiljøer Sportspsykologi Træningslære: Udvidet præstationsoptim ering Styrketræning Ernæring Skader og sygdom
7 7 Rammebeskrivelse NIVEAU TRÆNER Hovedmål Målsætningen med 1-2-Træner er, at træneren får en række redskaber at støtte sig til når træningen skal planlægges og gennemføres. Der tages udgangspunkt i træning af børn og unge, men 1-2-Træner kan også give inspiration til træning af voksne. Fagområder - Trænerrollen, træningens faser og den gode træning (2 timer) - Praktisk undervisning (2 timer) - Specialforbundsdel (4 timer) Varighed 8 timer. Generel del (udviklet af DIF): 4 timer SPF-del: 4 timer Praktik Det anbefales, at man efter kurset bliver engageret som træner/hjælpetræner i sin klub, hvis ikke det allerede er tilfældet. Målgruppe Målgruppen for kurset er trænere, der skal prøve kræfter med trænergerningen for første gang. Det kan være unge udøvere, som ønsker at træne andre, f.eks. som hjælpetrænere, eller det kan være forældre, som har sagt ja til at give en hånd med på deres barns hold. Kort sagt er det kommende eller nye trænere uden trænererfaring. Kurset er således deltagernes første møde med et trænerkursus. Deltagere Maksimalt deltagerantal: 24 Optagelseskrav Man skal være fyldt 12 år ved uddannelsesstart. Enkelte SPF kan have andre minimumskrav. Vurdering og autorisation Deltageren skal deltage aktivt og engageret i undervisningen. Uddannelsesbevis Efter endt uddannelse tildeles uddannelsesbevis. Uddannelsesbeviset indeholder uddannelsestitel, timetal, emner, tid og sted.
8 8 Rammebeskrivelse Uddannelsesmateriale (pensum) - Ny Træner? (DIF 2013) - Folderen Gode råd (DIF 2013) - 20 laminerede kort med øvelser til opvarmning og fysisk træning. - SPF 1-2-Træner hæfte - Herudover er der udviklet en mobilapp med øvelser til opvarmning og fysisk træning samt en række træningsøvelser fra egen idræt (SPF). Kursusformål / kompetencemål Når deltagerne har gennemgået DIF-delen af kurset, har de fået ideer og inspiration til og erfaring med: - Grundlæggende forberedelse og planlægning af træningen - Gennemførelse af en træning, der er: o motiverende (med højt aktivitetsniveau, god instruktion og feedback) udført af en pædagogisk bevidst træner o tryg for deltagerne, fordi træneren er bevidst om sin lederrolle og kan håndtere de typiske konflikter, der opstår under en træning. Derudover har deltagerne fået feedback på deres undervisning gennem praktiske undervisningscases. Gennem specialforbundsdelen bliver deltagerne i stand til at: - instruere i specifikke øvelser - fejlrette specifikke øvelser - tilpasse specifikke øvelser til træningssituationen (aktivitetshjulet) - udvikle nye øvelser ud fra en konkret model Efter de 8 timers kursus skal træneren have oplevelsen af, at det er blevet lettere og sjovere at være træner.
9 9 Rammebeskrivelse NIVEAU 1 TRÆNER 1 Hovedmål At træneren opnår kompetencer, der gør ham/hende i stand til at fungere som træner for hold eller individuelle udøvere på motionsniveau. Der lægges en platform for trænerens basiskundskaber. Fagområder - Idræt for børn og unge (11,5 timer) - Idræt og træning (8 timer) - Idrætsskader nej tak (E-learning: 3 timer) Varighed DIF-del: 22,5 timer SPF-del: Min. 25 timer Praktik Det anbefales at man har minimum 40 timers praktik efter uddannelsen uanset om man går videre til niveau 2 eller ej. SPF s retningslinjer for dokumentation er gældende på den forbundsspecifikke del. Målgruppe Alle med lyst til at blive en (endnu) bedre træner, dvs. både udøvere, fungerende trænere eller frivillige der overvejer at blive trænere. Deltagere Maksimalt deltagerantal: 24 Optagelseskrav Man skal være fyldt 16 år ved uddannelsesstart. Der kan gives dispensation. Vurdering og autorisation Deltagerne skal have opnået de opstillede kompetencemål. Uddannelsesbevis Efter endt uddannelse tilsendes uddannelsesbevis. Uddannelsesbeviset indeholder uddannelsestitel, timetal, emner, tid og sted. Uddannelsesmateriale (pensum) - Idræt for børn og unge (DIF 2004) - Idræt og træning (DIF 2006) - Idrætsskader nej tak (2006) + adgang til E-learning.
10 10 Rammebeskrivelse Kursusformål Idræt for børn og unge En bevidstgørelse af kursisterne om idrætsmiljøets og pædagogikkens betydning i undervisningsøjemed og give dem en forståelse foreningens rolle for børnenes og de unges hverdag. Desuden skal de opnå indsigt i børns og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling samt principper for grundlæggende træningsplanlægning og øvelsesvalg for målgruppen. Endeligt skal de opnå en indsigt i de sikkerheds- og ansvarsproblematikker, der kan opstå, når man har med børn og unge at gøre samt præsenteres for og tage stilling til spørgsmål af etisk karakter i forhold til træning af børn og unge. Idræt og træning Kurset har til formål at give kursisterne indsigt i de grundlæggende begreber i teoretisk og praktisk træning. Kurset giver den grundlæggende viden der er nødvendig for at kunne påtage sig en trænerrolle i idrætsforeningen. Mål: Efter kurset forventes det at kursisterne har den vigtigste og mest fundamentale viden om idræt og træning. Idrætsskader nej tak! Formålet med kursuset er at give kursisterne et kendskab til overordnede skadestyper, og hvordan den første behandling skal gennemføres. Dertil en bevidstgørelse om skadessymptomer, og hvordan skadesrisikoen kan minimeres. Endelig skal kursisterne opnå forståelse af de grundlæggende principper for genoptræning. Kompetencemål Praktiske kompetencer De praktiske kompetencer træneren bør besidde efter uddannelsen er: - Med udgangspunkt i en defineret målgruppe (børn, unge, voksen begynder eller motionist) kunne udvælge, igangsætte og tilpasse målrettede aktiviteter - Forklare og demonstrere grundlæggende færdigheder i idrætten med henblik på en eksemplarisk forevisning - Identificere grundlæggende fejl og kende typiske løsninger - Kommunikere med forskellige interessenter (udøvere, forældre, trænere, ledere) - Igangsætte en motiverende og lærerig træning - Skabe sammenhæng mellem opstillede mål for undervisningen og den anvendte pædagogik og metodik. - Udvælge og overordnet forklarer indholdet i et træningsprogram - Følge en årsplan - Udføre korrekt førstebehandling af idrætsskade o Vejlede om typiske overbelastningssymptomer, gener og skadestyper i idrætten - Opstille idrætslige- og sociale mål for træningen Teoretiske kompetencer For at kunne besidde de praktiske kompetencer, er der en række teoretiske kompetencer der bør være på plads. Det medfører at når uddannelsen er gennemført, så skal trænerne kunne: - Forstå trænerens rolle som hjælpetræner og ansvarlig træner i forhold til udøverne, forældre og idrætsforeningen/klubben - Forstå udviklingsmæssige forskelle på børn og voksne i forhold til træning - Viden om forebyggelse og førstebehandling af idrætsskader samt betydningen af korrekt genoptræning. - Viden om motiverende faktorer i forhold til det at dyrke idræt - Forstå en årsplan - Forstå de grundlæggende færdigheder i idrætten - Kende typiske overbelastningssymptomer, gener og skadestyper i idrætten
11 11 Rammebeskrivelse - Forstå grundlæggende pædagogiske principper for instruktion o forstå at der er forskellige måder at lære på (se, høre, prøve) Indhold på SPF-del Det enkelte SPF bestemmer indhold og metodik på den forbundsspecifikke del inden for kompetencemålene.
12 12 Rammebeskrivelse NIVEAU 2 TRÆNER 2 Hovedmål At træneren opnår kompetencer, der gør ham/hende i stand til at fungere som klubtræner med ansvaret for hold eller individuelle udøvere. Der tages hul på konkurrence- og præstationsoptimering. Fagområder - Fysisk træning (4 timer) - Konditionstræning (6 timer) - Trænerrollen (5 timer) - Styrketræning (7 timer) - Ernæring (4 timer) - Idrætsskader (8 timer) - Aldersrelateret træning (3,5 timer) - Tekniktræning (7 timer) - Idrætspsykologi (9 timer) - Træningsplanlægning (7 timer) Varighed DIF-del: 60,5 timer SPF-del: Min. 25 timer Praktik Det anbefales at man har minimum 80 timers praktik eller et års dokumenteret trænererfaring for at gå videre til niveau 3. SPF s retningslinjer for dokumentation er gældende på den forbundsspecifikke del. Målgruppe Træner 2 retter sig mod personer, der har et par sæsoners trænererfaring, og som gerne vil opkvalificere deres kompetencer indenfor trænergerningen. For at kunne deltage på Træner 2 skal man have gennemført Træner 1 eller have tilsvarende idrætsteoretiske kvalifikationer. Deltagere Maksimalt deltagerantal: 24 Optagelseskrav Man skal være fyldt 18 år ved uddannelsesstart. Der kan gives dispensation Vurdering og autorisation Deltagerne skal have opnået de opstillede kompetencemål. Uddannelsesbevis Efter endt uddannelse tilsendes uddannelsesbevis. Uddannelsesbeviset indeholder uddannelsestitel, timetal, emner, tid og sted.
13 13 Rammebeskrivelse Uddannelsesmateriale (pensum) - Fysisk træning (DIF 2006) - Anaerob præstationsevne (DIF 2007) - Aerob præstationsevne (DIF 2007) - Trænerrollen (DIF 2006) - Styrketræning (DIF 2006) - Ernæring (DIF 2004) - Idrætsskader: Hvad gør man kend din rolle (DIF 2003) - Aldersrelateret træning (DIF 2011) - Tekniktræning (DIF 2011) - Idrætspsykologi (DIF 2006) - Træningsplanlægning (DIF 2001) Kursusformål Fysisk træning Formålet med kurset er at give kursisterne en forståelse for de værktøjer en træner har til sin rådighed, når udøvere skal trænes med henblik på øget præstation. De enkelte værktøjer præsenteres således at kursisterne har mulighed for at vælge hvor de vil fokusere deres indsats. Konditionstræning anaerob præstationsevne At give deltagerne kendskab til den grundlæggende anaerob arbejdsfysiologi, en forståelse af hvad anaerob træning indebærer og hvordan det praktiseres i træningsøjemed. Mål: Efter kurset skal kursisterne være i stand til at planlægger og gennemføre anaerobe træningsforløb. Konditionstræning aerob præstationsevne At give deltagerne kendskab til den grundlæggende aerob arbejdsfysiologi, en forståelse af hvad aerob træning indebærer og hvordan det praktiseres i træningsøjemed. Mål: Efter kurset skal kursisterne være i stand til at planlægger og gennemføre aerobe træningsforløb Trænerrollen Kurset begynder med et emne om trænernes roller, arbejdsområder og kvalifikationer herefter følger et emne om Indlæring, coaching og om hvordan det implementeres i praksis. Endeligt er det meningen at kursuset afsluttes med et emne om hvordan man skaber et godt team og hvad der gør en god træner. Styrketræning At give kursisterne en forståelse for kroppens fysiologiske tilpasninger i forbindelse med styrketræning og hvordan styrketræning skal planlægges for at få den optimale effekt, herunder en forståelse af hvordan forskellige discipliner dikterer forskellige træningsformer. Ernæring Formålet med kurset er at give kursisterne en bred indsigt hvordan en idrætsudøver skal sammensætte sin kost og sit væskeindtag, både i hverdagen og før, under og efter en konkurrence. Idrætsskader At deltagerne på kurset, skal forstå deres rolle som træner i forhold til forebyggelse, behandling og genoptræning af en idrætsskade. At de efter endt kursus er i stand til, at tilrettelægge en træning hvori skader undgås, ligesom de er i
14 14 Rammebeskrivelse stand til at gennemføre effektiv førstebehandling til typiske idrætsskader, samt efterfølgende medvirke til en god genoptræning. Mål: Udgangspunktet for kurset er, at sætte den daglige træning/konkurrence i relation til idrætsskader og dermed ruste deltagerne til at lave en god træningsplanlægning, som også kan bruges i en genoptræningssammenhæng. Aldersrelateret træning Kurset har til formål at ruste kursisterne til at kunne varetage træning af børn og unge under hensyn til de generelle principper som ATK indeholder, herunder aldersgrupperinger, fysiologisk og psykosocial udvikling samt trænérbarhed. Tekniktræning Kurset har til formål at ruste trænerne til at kunne varetage den daglige tekniktræning for deres udøvere. Herunder at analyserer grundlæggende tekniske aspekter i idrætten ud fra simple biomekaniske betragtninger. Idrætspsykologi Kurset har til formål at give kursisterne en forståelse af hvordan idrætspsykologi kan bruges til at forbedre udøvernes idrætspræstationer. samt give kursisterne simple redskaber med hjem, de kan bruge i træningen. Træningsplanlægning Kurset har til formål at give kursisterne viden og redskaber til, med udgangspunkt i udøvernes niveau og alder, at kunne træningsplanlægge sæson-, periode- og lektionsplaner. Kompetencemål Praktiske kompetencer De praktiske kompetencer træneren bør besidde efter uddannelsen er: - Med udgangspunkt i udøvernes niveau og alder kunne planlægge sæson-, periode- og lektionsplaner. - Udarbejde simple målsætninger, handleplaner og evalueringer sammen med udøveren. - Igangsætte træning af avancerede tekniske færdigheder i idrætten. - Analysere og korrigere grundlæggende tekniske aspekter i idrætten. - Anvende og/eller formidle grundlæggende taktiske elementer i idrætten. - Anvende grundlæggende psykologiske redskaber i idrætten. - Vejlede udøveren i forhold til konkurrencedeltagelse - før, under og efter. - Identificere indsatsområder med henblik på specialtræning. - Igangsætte og tilpasse fysisk træning. - Planlægge træningen så den minimerer risikoen for skader. o Følge et genoptræningsprogram - Virke i den situationsbestemte underviserrolle Teoretiske kompetencer For at kunne besidde de praktiske kompetencer, er der en række teoretiske kompetencer der bør være på plads. Det medfører at når uddannelsen er gennemført, så skal trænerne kunne: - Kende og forstå grundlæggende træningsfysiologi. - Forstå avancerede tekniske færdigheder i idrætten. - Forstå grundlæggende psykologiske redskaber i idrætten. - Kende simple biomekaniske principper i relation idrætten. - Forstå grundlæggende taktiske elementer i idrætten. - Kende forskellige underviserroller (situationsbestemte).
15 15 Rammebeskrivelse - Forstå erfaringsbaseret læring. - Analysere egne pædagogiske kvalifikationer. - Kende grundlæggende principper bag aldersrelateret træning. - Forstå motivation og betydningen i forhold til rekruttering og fastholdelse i idrætten. - Forstå de overordnede principper for genoptræning. - Kende kostens og væskes betydning for udøverens præstation til træning og konkurrence. - Forstå ledelsesmæssige relationer - Analysere egen ledelsesmæssige profil Indhold på SPF-del Det enkelte SPF bestemmer indhold og metodik på den forbundsspecifikke del inden for kompetencemålene.
16 16 Rammebeskrivelse NIVEAU 3 DIPLOMTRÆNER Hovedmål At træneren opnår kompetencer, der gør ham/hende i stand til at fungere som træner med det overordnede træneransvar i en eliteorienteret forening/organisation. Fagområder Blok 1: - Ledelse (ca. 18 timer) - Pædagogik (ca. 18 timer) - Psykologi (ca. 18 timer) Blok 2: - Anatomi og skadeforebyggelse (ca. 25 timer) - Tekniktræning (15 timer) - Doping og antidoping (ca. 5 timer) - Ernæring (ca. 10 timer) Blok 3: - Træningslære (ca. 45 timer) - Aldersrelateret træning (ca. 10 timer) Varighed DIF-del: 165 timer SPF-del: Min. 30 timer Praktik Det anbefales at man har minimum 120 timers praktik eller et års dokumenteret trænererfaring for at gå videre til niveau 4. SPF s retningslinjer for dokumentation er gældende på den forbundsspecifikke del. Målgruppe Diplomtræneruddannelsen henvender sig til trænere, som har erfaring med træning af talenter, subelite eller eliteudøvere eller i nær fremtid skal være træner for denne gruppe. For at kunne deltage på Diplomtræner skal man have gennemført Træner 2 eller have tilsvarende idrætsteoretiske kvalifikationer. Deltagere Maksimalt deltagerantal: 20 Optagelseskrav Man skal være fyldt 18 år ved uddannelsesstart. Vurdering og autorisation Deltagerne skal have opnået de opstillede kompetencemål samt afleveret og bestået delopgaver samt eksamener på uddannelsen. Uddannelsesbevis Efter endt uddannelse (DIF-del) tilsendes bekræftelsesbrev.
17 17 Rammebeskrivelse Efter endt uddannelse (både DIF-del og SPF-del) tilsendes uddannelsesbevis. Uddannelsesbeviset indeholder uddannelsestitel, timetal, emner, tid og sted. Uddannelsesmateriale (pensum) Ledelse: - Hassmén & Hassmén: Idrætsledelse, Stockholm 2010, Forlaget Frydenlund. Pædagogik: - Henriksen, Kristoffer (2011): Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse, Dansk Psykologisk Forlag - Engell, C & Hansen, T (2009), Læreprocesser gennem struktureret refleksion, i Boldspil over grænser, Achilles, Oslo - Hansen, Torben (2010), Idrættens kvaliteter en ramme til refleksion og innovation, Focus idræt. - Hovgaard, M (2009), Aktivitetshjulet en model til beskrivelse, analyse og udvikling af aktiviteter, FOCUS Tidsskrift for Idræt, Nr Andersen, P. & Nielsen, H. C. (2005): Undervisningsprincipper og -metoder i idræt fra Idrættens ABC, Forlaget Djurs, Auning, side Poulsen, Dorthe Varming (2009): Praktisk didaktiske overvejelser i holdtræning, kapitel 4 i Holdtræningdidaktiske perspektiver på grundtræning, Gads Forlag - Rønholt og Peitersen (????): Metode i det pædagogiske og didaktiske Psykologi (ca. 18 timer): - Henriksen, Hansen og Hansen (2007): Gyldendals Idrætspsykologi. Anatomi og skadeforebyggelse: - Wirhed (2009): Anatomi og bevægelseslære i idræt. Danmarks Idrætsforbund. - Kompendie: Anatomi, diplomtræneruddannelsen. DIF. - Hansen & Krogsgaard (2007): Idrætsskadebogen. FADL s forlag. Tekniktræning: - Tekniktræning (DIF 2011) - Thorstensson (2001): Inledning i styrketräning utgångspunkter och utvecklingslinjer. Svensk Idrottsforskning, nr Thorstensson (xxxx): Några tillämpninger av biomekaniska principper på styrkeutveckling och styrketräning, artikel. - Carlstedt (1998): Du har den teknik din fysik tillåter! Svensk Idrottsforskning, nr Thorstensson (1998): Teknik för teknikstudier. Svensk Idrottsforskning, nr. 1. Doping og antidoping: - (E-learning, Anti Doping Danmark) Ernæring: - Kristiansen & Larsen (2011): Sportsernæring. Munksgaard, 1. udg. Træningslære - Michalsik & Bangsbo (2002): Aerob og anaerob træning. DIF. - Delavier (2003): Muskel og styrketræning. Lindhardt og Ringhof, 2. udg. - Jensen (2013): Træningsplanlægning præstationsoptimering med periodisering. DIF, 1. udg. - Fysiologi, træningslære og træningsplanlægning (kompendium), Diplomtræneruddannelsen. - Styrketræning (DIF 2006) - Træningsplanlægning (DIF 2001) - Bevægelighedstræning (DIF 2006) Aldersrelateret træning: - Pryce, Willeberg, Falkentoft & Meyhoff (2005): Aldersrelateret træning Målrettet og forsvarlig træning af børn og unge.
18 18 Rammebeskrivelse - Vaeyens (2008): Talent identification and development programmes in sport. Sports Med: 38(9): Kursusformål Ledelse Formålet med modulet er at træneren bliver bevidst om sin egen ledelsesrolle og hvilke ledelsesopgaver træneren må udfylde. Desuden skal trænerne have indsigt i de forskellige redskaber man kan benytte sig af, når emner som lederskab, relationer, kommunikation, konflikthåndtering og organisationsforandringer kommer i fokus. Pædagogik Formålet med modulet er at gøre den studerende i stand til at redegøre for og anvende væsentlige pædagogiske og didaktiske teorier, samt identificere og vurdere væsentlige pædagogiske og didaktiske aspekter af trænerarbejdet. Desuden skal den studerende kunne redegøre for sin trænerfilosofi. Psykologi Formålet med modulet er at forbedre trænernes evne til at håndtere de sportspsykologiske udfordringer de møder i forbindelse med træning af udøvere og når de bistår dem ved konkurrencer, hver enten der er tale om individuelle udøvere eller hold. Anatomi og skadeforebyggelse Formålet med modulet er, at gøre den studerende i stand til at analyserer bevægelse og ud fra dette, at udarbejde idrætsspecifikke træningstiltag (præstationsfremmende og skadesforebyggende). Tekniktræning Kursisterne skal erhverve sig redskaber, så de er i stand til at beskrive og analysere tekniske momenter i deres idræt. Kursisterne skal på baggrund af deres analyser, kunne igangsætte træning som underbygger udviklingen af udøverens præstation. Doping Formålet med modulet er at de studerende overvejer egen rolle i forhold til udøvernes eventuelle dopingspørgsmål, og hvordan de bør handle i forskellige situationer. Desuden skal den studerende opnå kendskab til dopinglisten, testmetoder, regler og retningslinjer, dopingkontrol samt de meste kendte dopingstoffers virkninger og bivirkninger og hvor de kan finde yderligere information om antidoping. Ernæring Kursisterne skal erhverve sig viden om kost- og væskeindtagelsens betydning for trænings- og præstationsevnen. De skal efter kurset være i stand til at estimere daglig energiindtag og daglige energiforbrug, samt i denne forbindelse have kendskab til energibalancen betydning for vægtregulering. Desuden skal de tilegne sig viden om anbefalingerne for indtag af kulhydrater og protein (mængde, type, timing) i forbindelse med træning, præstation og restitution. Yderligere skal der opnås kendskab til metoder til vurdering af kropssammensætning. Træningslære De studerende skal opnå forståelse for de relevante fysiologiske mekanismer inden for områderne: åndedræts- og kredsløbsfysiologi, energiomsætning, muskelfysiologi, udspænding og opvarmning. Denne fysiologi skal danne afsæt til træningslære hvor de studerende skal forstå hvordan disse systemer kan trænes på forskellig vis alt efter det individuelle behov.
19 19 Rammebeskrivelse Slutteligt skal de studerende med afsæt i egen idræt erhverve sig redskaber til at analysere kravene til deres udøvere, derefter teste udøvernes kapacitet samt planlægge et længere træningsforløb ud fra en given målsætning samt kendskab til ovennævnte arbejdskrav og kapacitetsanalyse. Aldersrelateret træning Formålet med kurset er at give de studerende indsigt i hvorledes træning skal tilrettelægges under hensyntagen til børn og unges udviklingstrin. Samtidigt skal de gøres i stand til at kunne reflekterer over eget talentarbejde i form af identifikation, rekruttering og udvikling af talenter. Kompetencemål Praktiske kompetencer Når træneren har gennemført uddannelsen er han/hun i stand til at: - Analyser og igangsætte sportspsykologiske indsatser - Skabe gode træningsmiljøer med fokus på præstationsoptimering - Analysere egen trænerrolle ud fra teori og udpege indsatsområder o Formulere sin egen trænerfilosofi - Analysere egen organisation på baggrund af simple organisationsmodeller - Gengive og bruge forskellige organisatoriske og ledelsesmodeller til at analysere egen forening - Anvende situationsbestemt ledelse i en idrætslig kontekst - Bidrage til udvikling af foreningens elitestrategi - Skabe et træningsmiljø som fordrer talentudvikling - Udvikle, gennemføre og evaluere målrettede idrætsspecifikke sæson-, periode- og træningsplaner med fokus på præstation o Tilrettelægge idrætsspecifik træning i henhold til det Aldersrelaterede træningskoncept - Udarbejde en idrætsspecifik arbejdskravsanalyse - Udvælge og gennemføre kapacitetsanalyse o Anvende fieldtest til vurdering af udøvernes aktuelle kapacitet - Analysere og korrigere tekniske elementer i idrætten - Analysere og korrigere fysisk træning - Igangsætte skadesforebyggende specialtræning - Vejlede udøverne i ernæringsmæssige aspekter i forhold til træning, restitution og konkurrence Teoretiske kompetencer For at kunne besidde de praktiske kompetencer, er der en række teoretiske kompetencer der bør være på plads. Det medfører at når uddannelsen er gennemført, så skal trænerne kunne: - Diskutere hvordan idrætsspecifikke arbejdskravsanalyser bedst udformes - Diskutere målrettet træning inden for det fysiologiske, tekniske, taktiske og psykologiske område o Diskutere grundlæggende biomekaniske forhold i idrætten o Forstå sportspsykologisk aspekter af eliteidrætten - Med afsæt i fysiologi, anatomi og biomekanik, diskutere specialtræning (skadesforebyggende og præstationsoptimerende) - Diskutere hvordan en udøvers aktuelle kapacitet kan vurderes - Forstå hvordan optimal tekniktræning tilrettelægges - Diskutere kostsammensætning og væske i forhold til træning, restitution og konkurrence - Beskrive forskellige ledelses og læringsstile - Kende organisatoriske- og ledelsesmæssige teorier i relation til forenings- og eliteidræt - Reflektere over egen praksis i forhold til videnskabeligt dokumenteret arbejde
20 20 Rammebeskrivelse o Kende forskel på videnskabs- og erfaringsbaseret viden - Kende gængse dopingpræparater og tegn på misbrug - Forklare Antidoping Danmarks formål og deres arbejdsprocedurer Desuden vil træneren have udvidet sit netværk til andre trænerkollegaer og have generel indsigt i andre idrætters træningskultur og principper. Indhold på SPF-del Det enkelte SPF bestemmer indhold og metodik på den forbundsspecifikke del inden for kompetencemålene.
21 21 Rammebeskrivelse NIVEAU 4 IDRÆTTENS TRÆNER AKADEMI Hovedmål At træneren kvalificeres yderligere i trænergerningen for talent- og eliteidrætsudøvere på højt nationalt og internationalt niveau. Der arbejdes med viden og kompetencer der imødekommer fremtidens krav og udfordringer på den internationale idrætsscene. Mål - Videreudvikle kompetencer i relation til trænerrollen, træningsmiljø og talentudvikling samt træningslære for derved at kunne forbedre talent- og eliteidrætsudøvere på højt nationalt og internationalt niveau. - Skabe et akademisk afsæt som sikres ved inddragelse af nyeste forskning og idrætsfaglig viden på højeste niveau på tværs af idrætsgrene. - Omsætning af viden til egen praksis. - Etablering af relationer (til øvrige trænere, DIF, Team Danmark mv.) Fagområder Blok 1: Trænerrollen (76 timer) - Ledelses- og trænerstile - Coaching i teori og praksis - Personlig ledelse - Forandringsledelse - Håndtering af modstand - Teamcoaching og teampsykologi - Konflikthåndtering Blok 2: Træningsmiljø og talentudvikling (70 timer) - Talentudvikling i forskellige perspektiver - Life skills og dual career - Elite- og talentudviklingsmiljøer - Aldersrelateret træning - Sportspsykologi Blok 3: Træningslære (80 timer) - Præstationsoptimering med fokus på kortvarig højintens præstation, langvarig submaksimal præstation og intervalpræget præstation - Træningsplanlægning - Styrketræning - Ernæring - Skader og sygdom Varighed DIF-del: 260 timer SPF-del: Min. 50 timer (eksklusiv SPF ATK-certificering) Praktik Det er en betingelse, at du under uddannelsen fungerer som træner for talent- og/eller eliteidrætsudøvere på højt nationalt eller internationalt niveau i klub- eller i specialforbundsregi. SPF s retningslinjer for dokumentation er gældende på den forbundsspecifikke del.
22 22 Rammebeskrivelse Målgruppe Man skal have bestået DIF s Diplomtræneruddannelse eller tilsvarende relevante trænermæssige uddannelser i eget forbund. Det er en betingelse, at man under uddannelsen fungerer som træner for talent- og/eller eliteidrætsudøvere på højt nationalt eller internationalt niveau i klub- eller i specialforbundsregi. Det tilrådes, at man har en afsluttet ungdomsuddannelse (gymnasium eller lign.), da dele af undervisningen tager udgangspunkt i et fagligt niveau, der ligger ud over folkeskolens afgangseksamen. Deltagere Maksimalt deltagerantal: 20 Optagelseskrav Man skal være fyldt 18 år ved uddannelsesstart. Vurdering og autorisation Deltagerne skal have opnået de opstillede kompetencemål samt afleveret og bestået delopgaver samt eksamener på uddannelsen. Uddannelsesbevis Efter endt uddannelse (DIF-del) tilsendes bekræftelsesbrev. Efter endt uddannelse (både DIF-del og SPF-del) tilsendes uddannelsesbevis. Uddannelsesbeviset indeholder uddannelsestitel, timetal, emner, tid og sted. Uddannelsesmateriale (pensum) Trænerrollen: - Hansen & Henriksen (2012): Træneren som coach. Dansk Psykologisk Forlag, 1. udg. - Henriksen, Hansen og Hansen (2007): Gyldendals Idrætspsykologi. - Træneren som leder (kompendium), Hansen (2014) Træningsmiljø og talentudvikling: - Henriksen. K. H. (2011). Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse. Dansk Psykologisk forlag. - Larsen, C. H. (2011). Talentudviklingssamtaler: udvikling af mentale færdigheder i sport. Syddansk Universitetsforlag. - Udvalgte artikler. Træningslære: - Hoffman (2014): Physiological Aspects of Sport Training and Performance. - Udvalgte artikler. Kursusformål Trænerrollen: - at den studerende opøver sin viden, kompetencer og færdigheder indenfor relevante ledelsesteorier og metoder relateret til rollen som elite- og talenttræner. - at den studerende oparbejder viden og kompetence indenfor træneren som coach i teori og praksis. - at den studerende ved hvornår det er hensigtsmæssigt og ikke hensigtsmæssigt at bruge coaching. Træningsmiljø og talentudvikling:
23 23 Rammebeskrivelse - at den studerende opøver sin viden om sportspsykologiske teorier og modeller og deres betydning for karrieren fra talent til ekspert inden for konkurrence- og elitesport. - at den studerende opøver kendskab til tre temaer eller lag i elitesport og deres betydning for elitekarrieren; de individuelle psykologiske færdigheder og karakteristika, teamet og organisationen samt til måder at intervenere som sportspsykologisk konsulent ift. hver af disse lag. - at de studerende opnår en dyb forståelse for nøglebegreberne talent, ekspertise og miljø inden for elitesport, og at den studerende på den baggrund opnår kompetence til at reflektere kritisk over strukturer og praksisser i talentudviklings- og elitesportsmiljøer. Træningslære: - at den studerende opnår en kritisk og reflekterende tilgang til fysiologisk baseret træningsteori. - at den studerende efter blokken på en analyserende og vurderende måde kan forholde sig til eksisterende træningsparadigmer, testformer og brug af ergogene stoffer. Den erhvervede viden skal gøre træneren i stand til at optimere den fysiske træning for talent- og eliteidrætsudøvere. Hovedopgave: - At formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. Kompetencemål Trænerrollen: Viden: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: - Identificere specifikke teoretiske positioner og modeller inden for modulets fagområde - Redegøre for udvalgte teoriers og modellers begreber og metoder - Forholde sig teoretisk og kritisk-analytisk til sin trænerrolle gennem de forskellige teoriers og metoders positioner. Færdigheder: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: - Demonstrere mestring af en række generelle coachingmetoder og teknikker. - Mestre forskellige typer samtaler i forbindelse med at skabe forandringer. Den coachende samtale, den dissonansskabende samtale, den værdsættende samtale - Lave coachende holdmøder udfra principperne bag teamcoaching og værdsættende teamsamtaler - Anvende modellen for coaching på gulvet overfor den enkelte atlet samt et hold eller en træningsgruppe. - Bruge teamcoaching ved konflikthåndtering - Vise personligt lederskab: Lede værdistyret. Udvise tydelig og afstemt lederrolle. Forebygge og tackle stress hos sig selv. Være i stand til at tackle egne psykologiske barriere og udfordringer i sit lederskab som elitetræner. Kompetencer: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: - Vurdere hvilken model han skal anvende i forskellige situationer på banen og udenfor banen: Coaching på gulvet, Den coachende samtale, den dissonansskabende samtale, den værdsættende samtale. - Forholde sig til og anvende forandringsledelsens og coachingens forskellige metoder og modeller, samt vurdere hvilke metoder og modeller der skal bruges i forskellige situationer og overfor forskellige atleter, hold eller grupper.
24 24 Rammebeskrivelse - Håndtere modstand mod forandringer. - Være afklaret med elementer indenfor det personlige lederskab. Egne værdier, indre liv, stresshåndtering, work-life balance - Under udarbejdelse Træningsmiljø og talentudvikling: Viden: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: - identificere specifikke teoretiske positioner og modeller inden for modulets fagområde (niveau 1), - redegøre for udvalgte teoriers og modellers begrebslige univers (niveau 2), - redegøre for begreberne talent, talentudvikling og miljø inden for elitesport på baggrund af udvalgt litteratur (niveau 2), - forholde sig kritisk-analytisk til såvel artikler som konkrete cases om elitesport (niveau 3). Færdigheder: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: - analysere udvalgte cases om elitesport på baggrund af modulets teoretiske positioner og modeller (niveau 3). Kompetencer: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: - foretage analyser af udvalgte cases inden for sportspsykologi og talentudvikling under hensyntagen til casens kontekst og anvendte teorier/modeller i analysen (niveau 2), - diskutere og vurdere udvalgte teoriers og modellers egnethed som forståelsesramme i relation til konkrete cases (niveau 3), - gennemføre udvalgte sportspsykologiske analyser og reflektere over deres anvendelighed i talentudvikling og elitesport, - vurdere og formidle forskning til relevante aftagere som f.eks. kolleger, kommuner eller organisationer (niveau 3). Træningslære: Viden: Ved blokkens afslutning skal den studerende: - Have kendskab til potentielle begrænsninger i det pulmonære system for iltleverance. - Have kendskab til begrænsninger i det centrale kredsløb for iltleverance. - Have kendskab til begrænsninger i skeletmuskulaturen for aerob energiproduktion. - Have kendskab til substraters potentielle begrænsning for muskulær anaerob energiproduktion. - Have kendskab til enzymers potentielle begrænsning for muskulær anaerob energiproduktion. - Have kendskab til ph ændringers mulige effekt på muskelfunktionen. - Have kendskab til membranpotentialets mulige betydning for præstationsevnen. - Have kendskab til Pi s betydning for muskelfunktion. - Have kendskab følgende ergogene stoffer: kreatin; koffein; bikarbonat; proteintilskud; rødbede præparater; smertestillende medicin. - Have kendskab til principper for formtopning (tapering). - Have kendskab til overvejelser ved opvarmningsstrategier. - Have kendskab til mulige interaktioner mellem styrketræning og aerob træning.
25 25 Rammebeskrivelse - Diskutere hvordan styrketræningsprogrammer sammensættes for optimal effekt og dermed hvilke typer af styrketræning som generelt anvendes i eliteidræt på tværs af arbejdskrav fra udholdenhedssportsgrene til styrke/power sportsgrene - Diskutere styrketræningens positive effekter på præstationsevnen i forhold til forskellige sportsgrene, samt hvilke forklaringsmekanismer der ligger til grund for den forbedret præstationsevne. - Kunne redegøre for ernæringens betydning for præstationen til træning og konkurrence - Have viden om typiske skadestyper og sygdommes betydning for træning og konkurrencer Færdigheder: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: - Kunne analysere og vurdere betydning af maksimal aerob energileverance; aerob kapacitet (% af VO2max i længere tid) samt bevægelsesøkonomi for præstationsevnen i forskellige idrætsgrene. - Kunne opstille træningsprogrammer med beviselig effekt på maksimal aerob energilevering (VO2maks) samt aerob kapacitet (%VO2 maks). - Kunne vurdere evidensen for effektivitet af hhv. højvolumen og højintensitetstræning på VO2maks og evnen til at opretholde en høj procent af VO2maks igennem længere tid. - Kunne vurdere hvor lang tid det tager at optimere det aerobe system i en sæson og en karriere. - Kunne analysere og vurdere betydning af anaerob energiproduktion for præstationsevnen. - Kunne opstille træningsprogrammer med beviselig effekt på anaerob arbejdsevne. - Kunne vurdere evidensen for effektivitet af forskellige træningsformer på anaerob arbejdsevne. - Kunne vurdere tilpasningstider i en sæson og en karriere. - Kunne analysere og vurdere en træningsplan for hhv. elite udholdenheds; sprint eller intenst intermittent konkurrende atleter. - Kunne analysere og vurdere brug af fysiske test ved træningsjustering. - Diskutere indhold af videnskabelige artikler i relation til en specifik idrætsgren. - Analysere sig frem til hvilket styrketræningsprogram der er relevant i forhold til sportsgrenens specifikke behov (arbejdskrav) og herefter sammensætte programmet. - Variere og dosere styrketræningen (periodisere) i forhold til tid på sæsonen samt i forhold til konkurrencer. Kompetencer: Ved blokkens afslutning skal den studerende kunne: - Anvende den opnåede viden og færdigheder i relation til egen idræt. - Udvikle og evaluere målrettede idrætsspecifikke sæson-, periode- og træningspasplaner. - Sparre med eksperter ud i fysisk træning og testning om hvordan rigtig tilrettelagt styrketræning kan optimere præstationsevnen samt hvilke forklaringsmekanismer der ligger til grund for den forbedret præstationsevne. Således kan den studerende i fællesskab med eksterne eksperter sikre optimal udvikling og evaluering af den respektive styrketræning. Hovedopgave: Viden: Ved hovedopgavens afslutning skal den studerende have viden om: - Hvorledes en problemstilling behandles inden for en given faglig ramme med vægt på problemformulering og problemanalyse. - Hvorledes eksisterende eller ny viden inden for et af uddannelsens fagområder identificeres. Færdigheder: Ved hovedopgavens afslutning skal den studerende kunne: - Afgrænse og definere et emne for hovedopgaven og med udgangspunkt heri formulere en klar problemstilling, der er produktiv i forhold til det valgte område.
26 26 Rammebeskrivelse - Redegøre for anvendelse af relevant litteratur, teorier/modeller og eventuelle data og kunne tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer. - Argumentere struktureret og med klart og struktureret sprog- og begrebsbrug. - I resumeform gøre rede for arbejdets intentioner, fremgangsmåde, analyser og resultater. Kompetencer: Ved hovedopgavens afslutning skal den studerende kunne: - Udarbejde en mindre semividenskabeligt opgave. - Systematisere viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for et givent emne. - Kritisk og selvstændigt undersøge, analysere og diskutere et fagligt problem ved hjælp af relevant faglig viden. - Samle resultater i en klar og struktureret fremstillingsform. - Uddrage og sammenfatte resultater samt vurdere stærke og svage sider i eget arbejde. - Selvstændigt videreudvikle sin viden og færdigheder i tilknytning til fagområdet og det erhvervsområde, som uddannelsen er rettet mod. Desuden er det vigtigt at trænerne får følgende udbytte: - Stifte bekendtskab med repræsentanter for DIF og Team Danmark, herunder de eliteansvarlige. - Diskutere eliteidrættens organisering i Danmark - Møde landstrænere fra udvalgte idrætter med forskellige præstationsmiljøer, træningsmuligheder og organisationsformer. - Etablering af relationer (til øvrige trænere, DIF, Team Danmark mv.) Indhold på SPF-del Det enkelte SPF bestemmer indhold og metodik på den forbundsspecifikke del inden for kompetencemålene.
27 27 Rammebeskrivelse Viden og Kompetencer VIDEN OG KOMPETENCER VIDEN- OG KOMPETENCEMATRIX Trænerrollen Ledelse Pædagogik Psykologi Coaching Niveau Træner Niveau 1 Træner 1 Niveau 2 Træner 2 Niveau 3 Diplomtræner Niveau 4 ITA Træningsmiljø Træningsmiljø Talentudvikling Træningslære Fysiologi Anaerob træning Aerob træning Styrketræning Anatomi Idrætsskader Ernæring Tekniktræning Træningsplanlægning ATK / Idræt for børn og unge Værdisæt for talentudvikling (under udarbejdelse) Beskrivelse af farvekoder Ingen gennemgang Viden / forståelse / anvendelse Forståelse / anvendelse Anvendelse / analyse Analyse / syntese Syntese / vurdering
28 28 Rammebeskrivelse Forkortelser FORKORTELSER DBU: Dansk Boldspil-Union DHF: Dansk Håndbold Forbund DIF: Danmarks Idrætsforbund ICCE: International Council for Coach Excellence ( SPF: Specialforbund TD: Team Danmark
29 29 Rammebeskrivelse Bilag 1: Blooms Kognitive taksonomi BILAG 1: BLOOMS KOGNITIVE TAKSONOMI
30 30 Rammebeskrivelse Bilag 2: ICCE og DIF BILAG 2: ICCE OG DIF Uddannelsesniveauer: Sammenhængen mellem ICCE og DIF.
RAMMEBESKRIVELSE DIF TRÆNERUDDANNELSER NIVEAU 0-4. DIF Uddannelse
RAMMEBESKRIVELSE DIF TRÆNERUDDANNELSER NIVEAU 0-4 DIF Uddannelse Januar 2015 Titel Rammebeskrivelse DIF Træneruddannelser niveau 0-4 Forfatter Jakob Ovesen Danmarks Idrætsforbund Øvrige bidragere DIF Team
Læs mereDIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE
Idrættens Træner Akademi DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Bliv en bedre og mere målrettet træner. Lær at optimere dine idrætsudøveres præstation og få viden om, hvordan du udvikler elite- og
Læs mereKropslige kompetencer (idrætspraktisk) Demonstrere grundlæggende færdigheder i idrætten med henblik på en forevisning
Niveau 1 Instruktør og Træner en med Instruktør og Træneruddannelsen er, at du opnår de kompetencer, der gør dig i stand til at fungere som Instruktør eller træner for hold eller individuelle udøvere på
Læs mereDIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE
Idrættens Træner Akademi DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Bliv en bedre og mere målrettet træner. Lær at optimere dine idrætsudøveres præstation og få viden om, hvordan du udvikler elite- og
Læs mereIDRÆTTENS TRÆNER AKADEMI DIF og Team Danmarks elitetræneruddannelse
IDRÆTTENS TRÆNER AKADEMI DIF og Team Danmarks elitetræneruddannelse 2019-2020 Idrættens Træner Akademi DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Bliv en bedre og mere målrettet træner. Lær at optimere
Læs mereCode of Conduct for ESAA talenter i folkeskolen
1 Code of Conduct for ESAA talenter i folkeskolen Som ESAA udøver indgår du ikke blot i et program, der understøtter og optimerer din egen sportslige og uddannelsesmæssige udvikling. Ved at blive ESAA
Læs mereDIF og DRF Træneruddannelse
DIF og DRF Træneruddannelse Studieordning Trænerniveau 1 2012-2013 Træner niveau 1 1 Indholdsfortegnelse Målgruppe... 3 Målsætning... 3 Kompetencer... 3 Social- og samarbejdskompetencer... 3 Idrætsfaglige
Læs mereTalentcentre og kraftcentre
Talentcentre og kraftcentre 1.0 Indledning Team Danmark anser talentcentre og kraftcentre som en hjørnesten i en langsigtet udvikling af dansk eliteidræt. Formålet med talentcentrene og kraftcentrene er
Læs mereursisthæfte Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Navn Forening
D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E ursisthæfte Navn Forening Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Velkommen - som kursist på Dansk Håndbold Forbunds Træneruddannelse For alle trænere
Læs mereTeenager, Sport. Leder?
Teenager, Sport. Leder? Målrettet lederuddannelse for de 14-19 årringe i idrættens verden Morgendagens ledere kan findes og udvikles i idrættens verden hvis vi vil! Oplæg til en excellent proces udarbejdet
Læs mereSportspsykologiens professionsmodel - Bagom Team Danmarks sportspsykologiske ydelser
Sportspsykologiens professionsmodel - Bagom Team Danmarks sportspsykologiske ydelser Det sportspsykologiske fagfelt i Danmark har været præget af en mangfoldighed af tilgange og har fungeret som en redskabsdisciplin.
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde
Slide 1 Udarbejdet af Bo Kvorning Slide 2 Program 10.00 Velkommen 10.15 Præsentationsrunde 10.30 Hvad er en hjælpetræner? 11.00 Hvorfor opvarmning? 11.45 Den gode hjælpetræner 12.00 Middag 12.30 Medbragte
Læs mereINDHOLD. Flere foldere? Bemærk
2 KURSER OG UDDANNELSER INDHOLD Indledning... 3 Kurser... 4 - Kursusoversigt... 4 - For trænere... 5 - For ledere... 8 Træneruddannelser... 11 - Send trænerne på uddannelse... 11 - Brug DIF s træneruddannelser...
Læs mereUCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE
UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE GRUNDFAGLIGHEDEN Grundfaglighed 2014 Pædagogik, etik og dannelse Pædagogens rolle og relationer Udvikling, Læring og innovation + prøve Social intervention (+ prøve Pædagogens
Læs mereLife Skills Hvordan kan uddannelse bruges på fodboldbanen? Carsten Hvid Larsen
Life Skills Hvordan kan uddannelse bruges på fodboldbanen? Carsten Hvid Larsen Carsten Hvid Larsen! Sportspsykologisk konsulent, Team Danmark! PhD. indenfor talentudvikling og sportspsykologi! Cand. Scient.
Læs mereTræningsfaciliteter for talentudvikling og elitetræning kommunale, nationale og internationale perspektiver
Træningsfaciliteter for talentudvikling og elitetræning kommunale, nationale og internationale perspektiver Fredericia 5. november 2014 Michael Andersen, direktør mian@teamdanmark.dk 51 26 60 62 Team Danmarks
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 15/16 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Idræt B niveau
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereLEDERUDDANNELSE For talent- og eliteansvarlige
For talent- og eliteansvarlige 2019-2020 2 FOR TALENT- OG ELITEANSVARLIGE På DIF s lederuddannelse for talent- og eliteansvarlige vil du blandt andet: Udvikle dit strategiske og organisatoriske ledelsesoverblik
Læs mereKURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND
KURSUSKATALOG Amerikansk Fodbold 2014 DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND DAFF TRÆNERUDDANNELSER TRÆNERUDDANNELSER DAFF tilbyder hvert år træneruddannelser indenfor amerikansk fodbold. Uddannelserne
Læs mereK U R S U S K A T A L O G 2 0 1 3
NYUDVIKLEDE LEDERUDVIKLINGSFORLØB TIL FØRSTELINJELEDERE I OFFENTLIGE ORGANISATIONER K U R S U S K A T A L O G 2 0 1 3 Projektet Praksisnær ledelse for førstelinjeledere på Fyn er støttet af 3-parts midler.
Læs mereESAA Code of Conduct for ESAA talenter på ungdomsuddannelser
1 ESAA Code of Conduct for ESAA talenter på ungdomsuddannelser Som ESAA udøver indgår du ikke blot i et program, der understøtter og optimerer din egen sportslige og uddannelsesmæssige udvikling. Ved at
Læs mereMålstyret læring. Sommeruni 2015
Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse
Læs mereHovedlinjer. i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016
Hovedlinjer i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016 indholdsfortegnelse 1. Beslutningsproces og høring...3 2. Sammenhængen mellem lovgrundlaget og støttekonceptet...4 3. Tendenser i international eliteidræt...6
Læs mereIDRÆTSLEDER- AKADEMI
IDRÆTSLEDER- AKADEMI Tag det første nye skridt til at blive en endnu bedre leder. Et personligt lederudviklingsforløb for kommende, nye og nuværende ledere i idrætsforeninger i Herning Kommune. Organisation
Læs mereDen erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro
Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO
Læs mere1. Organisation. Den nærmere organisering af Roskilde Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag
Team Danmark og Roskilde Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for talentudvikling og eliteidræt i Roskilde Kommune. Parterne som
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 13/14 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Idræt B Marie Brønnum
Læs mereUndervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen
1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne
Læs mereVejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Læs mereGUIDE. til løbere og forældre omkring træning, off-ice og det at være en del af RSIK. Dine evner bestemmer, hvad DU kan gøre.
GUIDE til løbere og forældre omkring træning, off-ice og det at være en del af RSIK Dine evner bestemmer, hvad DU kan gøre. Din motivation bestemmer, hvad DU gør. Din attitude bestemmer, hvor godt DU gør
Læs mere2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start
FN2012v-A+B svarprocent 70,0 1. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 4? 2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start 3. Planlægge,
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereKompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath
Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber
Læs mereOverdommere i Dansk Svømmeunion
Overdommere i Dansk Svømmeunion 1. Dokumentets Omfang 1 1.1 Definitioner 1 2. Overdommer Kategorier 1 2.1 Danske Kategorier 1 2.2 FINA Overdommere og Startere 3 3. Særlige Kvalifikationskrav til Overdommere
Læs mereDit personlige lederskab
Dit personlige lederskab Fokus på din person og dit lederskab Nøglen til god ledelse ligger i dig selv. Du er dit eget vigtigste ledelsesværktøj, og derfor er det afgørende, at du lærer dig selv, dine
Læs mereDin rolle som forælder
For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig
Læs mereKURSUSKATALOG. Cheerleading DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND
KURSUSKATALOG Cheerleading 2014 DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND CHEERLEADING TRÆNERUDDANNELSER TRÆNERUDDANNELSER tilbyder hvert år træneruddannelser indenfor cheerleading. Uddannelserne ligger i slutningen
Læs mereSEGES Akademi STRATEGI OG FORRETNINGSUDVIKLING 4. FORLØB 2016/2017
SEGES Akademi STRATEGI OG FORRETNINGSUDVIKLING 4. FORLØB 2016/2017 Styrk din rådgivning Strukturudviklingen gør, at vi skal være eksperter i strategi og forretningsudvikling. Vi skal kunne bruge værktøjerne
Læs mereSpørgsmålet er; hvornår har du sidst målrettet trænet din vilje og dit kendskab til dig selv?
2006 Autentisk lederskab Moderne lederskab handler i dag ligeså meget om, hvem du er, som hvad du har opnået. Vi mener, at medarbejdere motiveres af ledere, der tør være sig selv i rollen som leder. Det
Læs mereLederuddannelse i Ingleby Farms
Lederuddannelse i Ingleby Farms Målgruppe 22 driftsledere Leder for 1-5 ansatte Uddannelsesniveau svarende til landmandsuddannelsen (trin 1 og 2) i Danmark Fra hhv. Letland, Lithavn, Rumænien og Danmark
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereHesteassisteret Læring (heal) Facilitator
Hesteassisteret Læring (heal) Facilitator En vidensbaseret facilitatoruddannelse, der sætter dig i stand til at facilitere udvikling og læreprocesser med heste for både voksne og børn. Som eksamineret
Læs mereFIF Hillerød Orientering
Træningsanbefalinger for fysisk træning af børn og unge i FIF Hillerød Orientering Introduktion FIFs træningsanbefalinger er lavet for at sikre en rød tråd i vores arbejde med unge atleter. I orienteringssporten
Læs mereUddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision
Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Fra Februar 2014 til februar 2015 Uddannelsens målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer med en grunduddannelse indenfor det
Læs mere1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Børnehaven Sct. Georgs Gården
1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU
PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereDEN NYE LEDER ET LEDERUDVIKLINGSFORLØB MED MULIGHED FOR ECTS-POINT
DEN NYE LEDER ET LEDERUDVIKLINGSFORLØB MED MULIGHED FOR ECTS-POINT DEN NYE LEDER Kurset Den nye leder sikrer, at du bliver indført i de ledelsesmæssige værktøjer, der er nødvendige for et godt afsæt i
Læs mereOm EliteKraftCenter- Vest
Om EliteKraftCenter- Vest Aarhus den. 27. December 2012 Rev. 16. Marts 2013 Dansk Atletik Forbund, har med vedtagelsen af det nye Elitekoncept 2013-2016, vedtaget at talent- og elitearbejdet i dansk atletik
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereDEN NYE LEDER ET LEDERUDVIKLINGSFORLØB
DEN NYE LEDER ET LEDERUDVIKLINGSFORLØB DEN NYE LEDER Kurset Den Nye Leder sikrer, at du bliver indført i de ledelsesmæssige værktøjer, der er nødvendige for et godt afsæt i dit lederskab. Du lærer det
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereESAA Talent Guide. Del 1
ESAA Talent Guide Del 1 Juni 2016 Indholdsfortegnelse ESAA Talent Guide 1. Intro 2. Talenthuset værdisættet for talentudviklingen i Danmark 3. Fra Værdier til handling: ESAA-talentudviklingsmodellen 4.
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk
Læs mereUddannelsens grundtanke er det læringssyn, menneskesyn og hestesyn, der ligger bag alt, hvad Courage (udbyder af HEALfacilitator) står for.
Hesteassisteret Læring (heal) Facilitator Vi ønsker at udbrede viden og kompetencer om hestes evne til udvikling af mennesker. HEALfacilitator er en vidensbaseret facilitatoruddannelse, der sætter dig
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereVærdisættet udgør en ramme for dansk talentudvikling og skal være ledestjerne for udviklingen af talenter i Danmark.
Værdisættet udgør en ramme for dansk talentudvikling og skal være ledestjerne for udviklingen af talenter i Danmark. Når værdier og handlinger smelter sammen, bliver der skabt gode rammer for en stærk
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs merePlanlægge, udføre og justere forløb bestående af fysisk aktivitet og træning til forskellige modtagergrupper, individuelt og på holdbasis.
Modul 4 FN2012se svarprocent 43% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 4? Planlægge, udføre og justere forløb bestående af fysisk aktivitet og træning til forskellige modtagergrupper, individuelt og
Læs mereVærd at vide om. kosttilskud
Værd at vide om kosttilskud Indhold Hvad er et kosttilskud? Er kosttilskud nødvendigt? Kan mit kosttilskud være forurenet og hvordan kan jeg sikre mig? Hvilke kosttilskud er typisk forurenet? Hvis ansvar
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs mereNLP OG COACH UDDANNELSE
NLP OG COACH UDDANNELSE www.tradium.dk Kunne du tænke dig at blive bedre til at forstå, hvad der foregår i kommunikationen mellem mennesker? Blive bedre til at lytte og forstå hvad andre fortæller og dermed
Læs mereEliteidrætspolitik i Holstebro Kommune Vers.1 07.06.07
Side 1 af 5 Eliteidrætten i Holstebro Kommune tager afsæt i udviklingen af talenter. Udviklingen af eliteidrætten sker i et samspil mellem eliteidrætsudøvere, eliteklubber, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereMål, undervisningsdifferentiering og evaluering
Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet. Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele:
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs merePersonlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.
Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel
Læs merePraktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508
Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mere2009 MTB & LØB. Tilmelding online via www.dgi.dk Der er åben for online tilmelding på alle kurserne. Betaling med Dankort.
Tilmelding online via www.dgi.dk Der er åben for online tilmelding på alle kurserne. Betaling med Dankort. Tilmelding online via DGI foreningsservice DGIs medlemsforeninger kan tilmelde kursister via DGI
Læs mereKOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS
KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mere5. Vores Skole bruger verden hver dag
5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereMartin Thomsen Langagergaard. Mental træning. Vilhelmsborg 30. januar 2010 Kl. 13-15. www.learn2improve.dk
Mental træning Vilhelmsborg 30. januar 2010 Kl. 13-15 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver rådgivningsvirksomheden Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til
Læs mereM e n t o r. Diplomuddannelsen
M e n t o r N e t v æ r k - u d d a n n e l s e Diplomuddannelsen Diplom uddannelse tonet til Mentordiplom uddannelse Målgruppen for en mentordiplomuddannelse er: Alle der har interesse i at kvalificere
Læs merePædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud
Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling
Læs mereMental Udviklingstrappe Modul 1
Mental Udviklingstrappe Modul 1 Dansk Atletik Forbund Aarhus Tirsdag 04.12.12 (3 timer) Mentaludviklingstrappe modul 1, DAF, 04.12.12 Formål Introduktion til begrebet mental styrke, samt praktisk anvendt
Læs mereMB-uddannelsen. Medarbejdere med Brugererfaring
MB-uddannelsen Medarbejdere med Brugererfaring MB-uddannelsen - Medarbejdere med Brugererfaring MB er Forkortelsen MB står for Medarbejder med Brugererfaring. Betegnelsen benyttes om personer med en mellemlang
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereBeskrivelse af prøve efter modul 4
Modulprøve: Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve efter modul 4 skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i alle modulets fag og studieelementer Gennemførelse af et lille
Læs mereBeskrivelse af prøven efter modul 9
Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 9, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; psykomotorisk gruppeundervisning i bevægelse, modul om ældre,
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereInfodage om Danmarks Brydeforbunds Nationale Kraftcenter
Infodage om Danmarks Brydeforbunds Nationale Kraftcenter Kulturministeriet Organiseringen af dansk idræt Team Danmark DIF/IOC DGI DFIF 62 Forbund 180 regionale afdelinger 16 regionale foreninger 80 by
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereLæseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
Læs mere