børn og unge i skole løfte fagligheden for tosprogede og fritidstilbud En guide til at STYRK

Transkript

1 STYRK Sproget En guide til at løfte fagligheden for tosprogede børn og unge i skole og fritidstilbud

2 Forord 3 Intro Styrk sproget i folkeskolen indhold 3 Forord 4 Derfor skal vi styrke sproget 5 Det kan I bruge guiden til 6 Sådan bruger I guiden Kapitel 1: Viden 8 Det ved vi virker: Ledelse og organisering 18 Det ved vi virker: Sprog og faglighed i undervisningen særligt for lærere 28 Det ved vi virker: Sprog og faglighed i fritidstilbud særligt for pædagoger 32 Det ved vi virker: Samarbejde mellem lærer og pædagog 36 Det ved vi virker: Elevinddragelse og elevplaner 40 Det ved vi virker: Bedre undervisningsmiljø trivsel, ro og klasseledelse 44 Det ved vi virker: Forældresamarbejde 46 Det ved vi virker: Overgange og sammenhæng Kapitel 2: Skab forandring 52 Sådan skaber I den ønskede forandring og styrker sproget 56 Udpeg koordinator og arbejdsgruppe 58 Målsætning hvor vil I gerne nå hen? 66 Fra forandringsmodel til forandring af praksis Litteratur 72 Her kan du læse mere Alle børn og unge skal have et velfungerende sprog, da sproget er vigtigt for at kunne indgå i sociale relationer, få en god skolegang og på sigt at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Tosprogede børn og unge vokser op med to eller flere sprog. Det er en værdifuld gave. En del tosprogede børn og unge har dog nogle sproglige udfordringer, der gør, at de ikke får det fulde udbytte af skolens undervisning. For tosprogede børn og unge er det afgørende at opnå brede sproglige kompetencer, fordi sproget er nøglen til al læring og trivsel. Det kræver, at de får gode muligheder for at bruge sproget aktivt i skolen og i fritidstilbuddet. Jo mere sprogligt aktive de er, jo større er mulighederne også for, at de bliver så dygtige, de kan. Derfor er det vigtigt, at vi på skolerne og i fritidstilbuddene arbejder målrettet med at understøtte børn og unges sproglige udvikling i alle fag og i alle pædagogiske aktiviteter. Det kan denne guide være med til at give inspiration til. Med folkeskolereformen har vi skabt rammerne for en sammenhængende skoledag, hvor blandt andet et tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger er i fokus. Det giver mulighed for at tænke faglige og sproglige mål ind i en helhed, hvor både fag og pædagogiske aktiviteter i højere grad kan imødekomme alle børn og unges forudsætninger. Guiden er et værktøj til ledelse, lærere og pædagoger i skole og fritidstilbud. Den skal medvirke til at skabe systematik og sætte tydelige mål for arbejdet med at styrke tosprogede børn og unges sproglige udvikling. Der er udarbejdet en tilsvarende guide på dagtilbudsområdet, som sammen med denne skal sikre og styrke en helhedsorienteret og sammenhængende indsats på tværs af dagtilbud, fritidstilbud og skole. Vi håber, at guiden kan være et fælles afsæt for såvel kommunale forvaltninger som dagtilbud, fritidstilbud og skoler til at arbejde helhedsorienteret og målrettet med at løfte fagligheden for tosprogede børn og unge. Jeres arbejde kan på den måde medvirke til at give alle børn og unge lige muligheder og mindske det faglige gab, som eksisterer mellem et- og tosprogede børn og unge i Danmark. God arbejdslyst Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

3 4 Introduktion Introduktion 5 Derfor skal vi styrke sproget Det kan I bruge guiden til Mange elever med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig ikke godt nok i matematik, læsning og naturfag sammenlignet med deres etnisk danske skolekammerater. Over en tredjedel forlader skolen med manglende funktionelle læsekompetencer, og knap halvdelen mangler de fornødne matematikkompetencer. Det viser PISA Etnisk Vi ved, at mange kommuner arbejder systematisk og målrettet med at styrke tosprogede børn og unges faglighed, så de klarer sig godt gennem uddannelsessystemet. Denne guide har til formål at bidrage til dette arbejde i skole og fritidstilbud i tæt samarbejde med forvaltningen. Guiden henvender sig til ledere i skolens undervisnings- og fritidsdel, til lærere og pædagoger samt til kommunale konsulenter og andre relevante ressourcepersoner. Indholdet tager udgangspunkt i den viden, vi har om, hvad der virker. Den sætter fokus på, hvordan I som skole og fritidstilbud kan udvikle jeres indsats for tosprogede børn og unge, så vi gennem en fælles indsats: udfordrer alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. mindsker betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. styrker tilliden til dagtilbud, fritidstilbud og skole med respekt for professionel viden og praksis. Guiden giver jer viden og redskaber til at opstille få klare mål for jeres indsats i hverdagen og arbejdet frem mod de kommunale og nationale mål. Målet er at hjælpe jer til ud fra jeres udfordringer - at formulere de mål og indsatser, I skal arbejde med for at nå de mål, som jeres kommune har opstillet for tosprogede børn og unge. Vi ved, at læring begynder ved fødslen. Det er et fælles ansvar for alle professionelle i vuggestuer, dagtilbud, skoler, fritidsordninger og på ungdomsuddannelser at skabe livsduelige og kompetente børn og unge. Vi skal i fællesskab give folkeskolen et kvalitetsløft, så alle elever også de tosprogede - får de helt nødvendige færdigheder og får udfoldet deres potentiale i endnu højere grad. Det skal være et kvalitetsløft, hvor vi tænker og udfører vores pædagogiske indsats på en ny og bedre måde. For eksempel hvor skolens ledelse skaber en ramme, der giver alle tosprogede elever optimale læringsmuligheder. Hvor lærere og pædagoger opstiller sproglige læringsmål, og hvor lærere og pædagoger klædes fagligt og pædagogisk på, så de i tæt samarbejde kan støtte eleverne i deres sproglige udvikling i alle fag og i alle pædagogiske aktiviteter. Hvor forældrene får redskaber til at hjælpe og støtte op om deres barns læring. Alle voksne bør møde tosprogede elever med høje forventninger. Det skaber både bedre trivsel og mere læring. Hvem er tosprogede elever? Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Folkeskolelovens 4a, stk. 2 skabe en systematisk, sammenhængende og helhedsorienteret indsats på tværs af skoler, dagtilbud og fritidstilbud. Forandringsmodellen i guiden er tænkt som jeres konkrete plan og styringsredskab, når I skal i gang med at forandre jeres indsats for tosprogede børn og unge. Når I udarbejder en plan, skaber I en fælles retning, så alle på skolen får et tydeligt pejlemærke for arbejdet med tosprogede elever. Når I skal realisere målene, vil det som regel kræve, at I som ledere, lærere og pædagoger er parate til at justere og udvikle den måde, I løser jeres opgaver på. Denne forandring kan guiden hjælpe jer med. Der findes både en guide målrettet til skole og fritidstilbud og en guide målrettet til dagtilbud. De to guider giver jer viden og redskaber til at

4 6 Sådan gør I 7 G uiden er ment som en praktisk håndbog med viden og konkrete redskaber. Den kan hjælpe jer med at gøre kvaliteten af sprogmiljøet i jeres skole og fritidstilbud endnu bedre for tosprogede børn og unge. I får viden om, hvad der virker og en række redskaber og en systematik, som kan hjælpe jer gennem arbejdet. Kapitel 1 giver jer et kort indblik i den viden, vi har fra forskningen, om hvad der virker i arbejdet med tosprogede elever. Denne viden kan hjælpe jer undervejs, når I skal tage beslutninger om, hvilke indsatser I ønsker at sætte i gang. Vi har inddelt kapitlet i følgende afsnit med udgangspunkt i otte indsatsområder: Sådan bruger I guiden Ledelse og organisering Sprog og faglighed i undervisningen Sprog og faglighed i fritidstilbud Samarbejde mellem lærer og pædagog Elevinddragelse og elevplaner Bedre undervisningsmiljø - trivsel, ro og klasseledelse Forældresamarbejde Overgange og sammenhæng. I de otte indsatsområder er der afsnit, der primært henvender sig til ledere, lærere og pædagoger. Kapitel 2 fokuserer på, hvordan I i praksis kan gribe udviklingsarbejdet an ved hjælp af forandringsmodellen. I vil her blive guidet igennem at udarbejde mål, delmål og konkrete aktiviteter samt reflektere over, hvordan I vil evaluere og reflektere over jeres indsatser undervejs.

5 8 Kapitel 1 Viden Ledelse og organisering 9 Ledelse og organisering DET VED VI VIRKER Kapitel 1 Høje forventninger til tosprogede elever Skolens ledelse spiller en afgørende rolle, når det gælder skolens evne til at styrke og højne tosprogede børn og unges trivsel og faglighed. Det er vigtigt, at skolens ledelse er opmærksom på at udvikle og fastholde lærere og pædagogers høje forventninger til alle, ikke mindst til de tosprogede børn og unge 1. Virkeligheden er desværre, at lærere og pædagoger ofte har for lave forventninger til tosprogede børn og unge, og det påvirker elevernes præstationer og trivsel i negativ retning. Udviklingen kan vendes, hvis skolens ledelse går forrest for at implementere højere faglige og ambitiøse mål for alle skolens elever. Læg en strategi Som ledelse skal I sikre, at alle skolens lærere og pædagoger systematisk arbejder med sproglig udvikling i alle fag og aktiviteter. Det betyder, at de får sat sprog på dagsordenen i elevplaner og undervisningsplaner, så skolens tosprogede børn og unge får den rette sprogstøtte i både skole og fritidstilbud. For at det kan ske, skal I som ledelse organisere og rammesætte, hvordan skolens ressourcer bruges bedst muligt. I skal blandt andet lægge en strategi for, hvordan skolens dansk som andetsprogsvejleder som en del af det pædagogiske læringscenter får mulig- 1 Dette virker(2007) Sku det være noget særligt. Undervisningsministeriet(2007)

6 10 Kapitel 1 Viden Ledelse og organisering Delmål for undervisning af tosprogede elever Det er en god ide at opstille delmål for undervisningen af skolens tosprogede elever. Her er eksempler på konkrete delmål2. Skolens pædagogiske personale har viden om og redskaber til: at planlægge, gennemføre og evaluere forforståelsesaktiviteter at planlægge, gennemføre og evaluere, om eleverne har tilegnet sig fagenes fagsprog og fagudtryk at give eleverne respons på deres sproglige kunnen at planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter, hvor eleverne er sprogligt aktive at tage udgangspunkt i elevernes samlede sproglige ressourcer at gøre målet med de forskellige læringsaktiviteter tydeligt at anvende Fælles Mål i dansk som andetsprog som grundlag for deres undervisning at anvende Fælles Måls tværgående tema sproglig udvikling i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen. 2 Udviklingsprogrammet til styrkelse af tosprogede elevers faglighed Kapitel 1 Viden Ledelse og organisering hed for at indgå som sparringspartner og vejleder for skolens medarbejdere. Lav forandringsplaner Skolen kan med fordel udarbejde forandringsplaner med tydelige og specifikke mål for arbejdet med tosprogede børn og unge. Formålet med forandringsplanerne er at ændre praksis og vaner på skolen, så tosprogede elever kan trives og præstere bedre fagligt. Det er skoleledelsens ansvar at udarbejde planerne. Planerne kan give overblik over skolens udviklingsproces og hjælpe med at prioritere, hvad der skal ske og i hvilken rækkefølge, det skal ske. I kan finde inspiration til forandringsplaner i guidens kapitel 2. Systematisk evaluering Systematisk viden om undervisningens effekt på elevernes sproglige og faglige udvikling er et rigtig godt udgangspunkt for skolens tosprogsindsats. Lærere og pædagoger bør derfor planlægge deres undervisningsforløb ud fra en evaluering og vurdering af elevernes ståsted og progression. Det er vigtigt, at målstyring og evaluering er på skolens dagsorden, og at man fra ledelsens side har fokus på at motivere alle medarbejdere til at arbejde systematisk med evaluering. Det kan for eksempel ske ved klassekonferencer, fagteammøder og årgangsteammøder, hvor ledelsen også gerne selv deltager. På den måde får ledere sammen med medarbejdere en fælles viden om og drøftelse af, hvor der kan sættes ind med støtte til eleverne og sparring, vejledning og efteruddannelse til medarbejderne. Dygtige lærere og en ledelse, der giver feedback En af de vigtigste faktorer for elevernes læring er fagligt dygtige lærere4. Derfor er det helt centralt, at skolen tænker strategisk i rekruttering og kompetenceudvikling af lærere og pædagoger, også når det gælder kompetencer inden for dansk som andetsprog og sproglig udvikling. Når ledelsen har et overblik over de kompetencer, som skolens lærere og pædagoger har, kan ledelsen bedre lægge en strategi for den fremadrettede efteruddannelse og rekruttering, som understøtter skolens faglige og sproglige mål. Skolen har således både brug for faglærere, der er i stand til at inddrage sproglig udvikling i de enkelte fag for tosprogede elever, og for dansk som andetsprogsvejledere og/eller ressourcepersoner med særlig efteruddannelse inden for dansk som andetsprog, som kan bidrage til, at dansk som andetsprog integreres i almenundervisningen i alle fag. Ligeledes kan det gavne det faglige og sproglige samarbejde på skolen at afholde pædagogiske dage med fokus på sproglig udvikling i fagene, hvor skolens ledelse efteruddanner sig sammen med skolens medarbejdere. Det giver ledelsen mulighed for efterfølgende at deltage i og observere undervisning og give feed4 Hattie, John(2013) 11 Sproglig udvikling i alle fag I Fælles Mål 2014 er sproglig udvikling3 skrevet ind i målene for alle fag. Det skal lærere og pædagoger i klasser med tosprogede elever være ekstra opmærksomme på. Alle faglærere er sproglærere i egne fag og skal sætte sproglige læringsmål, opstille tydelige målopfyldelseskriterier og give feedback til eleverne. Skolens ledelse skal sikre, at det sker. Ledelsen kan også vælge at uddelegere denne opgave til skolens vejledere inden for de forskellige fagområder. Ledelsen på skolen skal endvidere have fokus på at inddrage lærere med uddannelse i dansk som andetsprog som støtte for elever med dansk som andetsprog i almenundervisningen. 3 Datakilder: Her får I viden om tosprogede elevers læring Nationale test i dansk som andetsprog i 5. og 7. klasse samt øvrige nationale test Sprogevalueringer ved skolestart og skoleskift Løbende evalueringer og observationer af den daglige undervisning med fokus på aktiviteter, som understøtter den sproglige udvikling.

7 12 Kapitel 1 Viden Ledelse og organisering Kapitel 1 Viden Ledelse og organisering 13 Uddannelse af lærere på læreruddannelsen får alle kommende lærere et modul i undervisning af tosprogede elever. Modulet har fokus på sprog og sprogtilegnelse. Det betyder, at I fremover vil kunne rekruttere nyuddannede lærere med en basal viden om dansk som andetsprog. Den specialviden i dansk som andetsprog, som blandt andet. skal bruges i modtagelsestilbud og i den supplerende undervisning, skal erhverves via for eksempel pædagogiske diplomuddannelser. back, sparring og inspiration til medarbejderne om deres pædagogiske praksis virkning på eleverne 5. Ledelsen kan således med afsæt i praksis være med til at sætte sproglige mål og gøre de faglige forventninger til elevernes præstationer tydelige. Styrk samarbejdet om tosprogede elevers sproglige udvikling Det er afgørende for et godt samarbejde mellem skolens lærere, pædagoger og ressourcepersoner, at skolens ledelse bakker op om og sætter rammerne for samarbejdet, og at sprogudvikling er sat på skolens dagsorden, så de tosprogede børn og unge får den rette sprogstøtte i både almenundervisningen, den understøttende undervisning og i fritidstilbuddet. Når skolen skal organisere dansk som andetsprogsundervisningen og sprog indsatsen i skole og fritidstilbud, kan I med fordel styre efter følgende mål 6 : Skolens medarbejdere har en klar rolle- og opgavefordeling i forhold til dansk som andetsprog og sprogstøtte Skolen har oparbejdet en videndelings- og sparringskultur i forhold til at inddrage dansk som andetsprog En klar strategi for brug af vejledere Dansk som andetsprogsvejledere og -ressourcepersoner er vigtige, når sproglig udvikling bliver sat på dagsordenen i skolens fag og i fritidstilbuddets aktiviteter. Derfor er det afgørende, at jeres vejledere og ressourcepersoner også har legitimitet som vejledere blandt deres kolleger. Den legitimitet kan skabes ved, at skolens ledelse udvælger dansk som andetsprogsvejledere og ressourcepersoner, der har en merviden, som kan understøtte kollegernes arbejde, og at ledelsen klart melder ressourcepersonernes rolle ud til alle medarbejdere på skolen. Som ledelse kan I derfor med fordel: udarbejde funktionsbeskrivelser for jeres dansk som andetsprogsvejleder(e) skabe tydelige rammer og sikre tilstrækkelige ressourcer til dansk som andetsprogsvejledning synliggøre, at dansk som andetssprogsvejlederne er er kompetente, at de har ledelsens tillid, og at de opfylder en vigtig funktion. På den måde får kollegerne også tillid sparre med jeres ressourcepersoner, hvis de er alene om opgaven lave netværk med andre dansk som andetsprogsvejledere og samle skolens/kommunens vejledere i tværgående vejlederteams 7. Sæt fokus på den åbne, samarbejdende skole I dag er det sådan, at en større del af de tosprogede børn og unge og særligt de tosprogede drenge ikke deltager i organiserede fritidsaktiviteter. Samtidig tilbringer de mindre tid hjemme end etsprogede børn gør. Det betyder alt i alt, at de har mindre voksenkontakt 8. Ved at skabe stærkere bånd til det lokale forenings- og fritidsliv kan I som skole medvirke til, at også tosprogede elever kommer med i organiserede fritidsaktiviteter og på andre måder bruger lokalsamfundet. Samtidig kan I som skole etablere samarbejder med eksterne parter omkring undervisning i fagene for derigennem at støtte koblingen mellem teori og praksis. Her kan eleverne arbejde med fagenes fagbegreber i forhold til en konkret virkelighed. Dette vil kunne føre til en øget omverdensforståelse og en øget sprogforståelse hos den enkelte elev. Der kan for eksempel etableres samarbejde med musikskoler, 5 rambøll m.fl.(2014) Forskningskortlægning pædagogisk ledelse 6 Udviklingsprogrammet til styrkelse af tosprogede elevers faglighed 7 EVA(2009), Ressourcepersoner i folkeskolen 8 Rambøll og Andersen, Simon Calmar(2010) Dansk som andetsprogsvejlederens opgaver kan for eksempel være: At sikre gennemførsel af relevante test og sprogvurderinger med henblik på udarbejdelse af handleplaner Generel vejledning til faglærere, dansk som andetsprogslærere og pædagoger om undervisning af tosprogede elever, herunder: Vejledning af lærere i basis- og almenundervisningen om tosprogede elevers sproglige forudsætninger Vejledning af lærere i basis- og almenundervisningen i forhold til tosprogede elevers faglige progression Vejledning af lærere i basis- og almenundervisningen om målfastsættelse, stilladsering og evaluering i undervisningen med henblik på at understøtte tosprogede elevers faglige og sproglige udvikling Vejledning af lærere i almenundervisningen om egnede metoder, redskaber og materialer Udarbejdelse og implementering af procedurer for den gode overgang fra dagtilbud til skole og fritidstilbud, fra grundskole til ungdomsuddannelse samt fra basis- til almenundervisning.

8 14 Kapitel 1 Viden Ledelse og organisering Det skal en skoleledelse kunne En skoleledelse skal især have kompetencer inden for syv felter: 1. Ledelse af læringsmiljøer 2. Ledelse af strategi- og forandringsprocesser 3. Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning 4. Ledelse af kapacitets- og kompetenceudvikling 5. Ledelse af fag- og tværprofessionelt samarbejde 6. Ledelse af trivsel, motivation og engagement 7. Ledelse af den åbne skole med fokus på involvering af skolens omverden. Læs mere i Ledelse af den nye folkeskole. Syv ledelsesfelter til skoleledelser og forvaltninger. Udgivet af Undervisningsministeriet 2015 REDSKABER Få redskaber til at arbejde målstyret på emu.dk Find inspiration til at arbejde målstyret: EMU / grundskole / ledelse / ledelse af strategi og forandringsprocesser Få redskaber til afdækning og udvikling af kom petencer på emu.dk Find inspiration og eksempler på kompetenceafdækningsskema og kompetenceudviklingsskema på EMU / grundskole / gode råd til organisering af dansk som andetsprog 9 Rambøll m.fl. (2014) 10 BEK nr. 690 af 20/06/ SFI, Andersen, Simon Calmar og Winther(2011) Kapitel 1 Viden Ledelse og organisering ungdomsskoler, kultur- og fritidsområdet samt uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Sidstnævnte kan med fordel indarbejdes i udskolingen med det specifikke fokus at få flere tosprogede elever i gang med en ungdomsuddannelse, for eksempel en erhvervsrettet uddannelse. Undervisningen kan tilrettelægges, så den understøtter elevernes interaktion og baserer sig på problemstillinger, der kan løses i fællesskab igennem samarbejder og gruppearbejde. Åben skole er således en varieret tilgang til læring, hvor eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder blandt andet via autentiske aktiviteter uden for skolen, gruppearbejde og praktiske observationer. Ligeledes stiller åben skole andre krav til elevernes kommunikative evner, da eleverne ofte i samarbejde med hinanden og læreren skal argumentere for og forhandle løsningsforslag9. Organisering af undervisningen i dansk som andetsprog I Bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog10 er det beskrevet, hvordan undervisningen i dansk som andetsprog organiseres. Organiseringen af undervisningen af tosprogede børn og unge kan illustreres ved hjælp af den grafiske den grafiske model på side 16. Som udgangspunkt fremmer det ikke tosprogede elevers faglige udbytte af undervisningen, at de tages ud af klassen. Det har derimod en positiv betydning for elevernes faglige niveau, at de bliver i klassen og støttes dér eller får supplerende dansk som andetsprog i løbet af skoledagen11. Derfor bør elever kun tages ud af klasserne og få supplerende andetsprogsundervisning, når de har brug for sproglig støtte, som ikke kan imødekommes som en del af den sprogintegrerede fagundervisning eller ved at give ekstra ressourcer i klassen (niveau 1 og 2 i modellen). Den supplerende 15

9 16 Kapitel 1 Viden: Ledelse og organisering Kapitel 1 Viden Ledelse og organisering 17 Fire niveauer: Undervisning i dansk som andetsprog Modellen skal læses nedefra og op. Hvis niveau 1 ikke er tilstrækkeligt, henvises til niveau 2 og så fremdeles. På niveauerne 3 og 4 er eleverne ofte ikke en del af den almene undervisning, mens de på niveau 1 og 2 deltager i klassens undervisning. For yderligere uddybning henvises der til: Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Refleksionsspørgsmål ledelse og organisering Undervisning i dansk som andetsprog uden for klassen i den almindelige undervisningstid. Dansk som andetsprog som supplerende undervisning ud over almenundervisningen. Dansk som andetsprog med en ekstra lærer i almenundervisningen. Dansk som andetsprog som en integreret del af almenunder visningen. niveau 4 niveau 3 niveau 2 niveau 1 Hvordan er arbejdet med sproglige læringsmål for tosprogede børn og unge implementeret i undervisning og i fritidstilbud? Hvordan følger skolens ledelse op på sproglige læringsmål for tosprogede børn og unge? Hvornår og hvordan indgår skoleledelsen i pædagogiske diskussioner med lærere og pædagoger om tosprogede elevers faglige og sproglige udvikling? Hvordan skaber vi et læringsmiljø, hvor alle har fokus på den sproglige dimension? Hvordan arbejder vi systematisk med viden og data om tosprogede elevers læring og progression? Hvordan bruger vi skolens ressourcepersoner? Hvordan indgår ressourcepersonerne i teamsamarbejdet med henblik på at styrke tosprogede børn og unges faglige progression? Hvordan organiserer vi samarbejdet med skolens lærere og pædagoger også om læring på tværs af undervisningen i skolen og fritidstilbud? undervisning kan foregå enten efter eller inden for den almindelige undervisningstid, herunder også i den understøttende undervisning. Placeres den supplerende undervisning i dansk som andetsprog i den understøttende undervisning, må det dog ikke være således, at tosprogede børn og unge mister muligheden for at deltage i de understøttende aktiviteter, der var planlagt i relation til almenundervisningen. Hent hele vejledningen til bekendtgørelsen om organisering af dansk som andetsprog på uvm.dk: der udkommer en ny vejledning til bekendtgørelsen i 2015.

10 18 Kapitel 1 Viden Sprog og faglighed lærere Kapitel 1 Viden Sprog og faglighed lærere 19 Det ved vi virker: Sprog og faglighed i undervisningen særligt for lærere Sproglig udvikling i alle fag Med fælles mål i fagene er alle lærere og pædagoger forpligtede til at inddrage sproglig udvikling i alle fag og i den understøttende undervisning 12. Tosprogede børn og unge har i særlig grad brug for at blive støttet i at udvikle et fagsprog, der gør dem i stand til at forstå, tilegne sig og kommunikere i skolens fag. Som faglærere skal I derfor tilrettelægge undervisningen, så I støtter eleverne i at lære det særlige sprog, der er kendetegnende for jeres fag. Det gælder for eksempel det særlige ordforråd, der er knyttet til faget, og de genrer og særlige kommunikationssituationer, der bruges i jeres fag. Når lærere tænker i sproglig udvikling, gavner det alle elever, men for mange tosprogede elever er det helt afgørende for deres læring. Det gælder både, når I planlægger, gennemfører og evaluerer undervisning og pædagogiske aktiviteter 13. Sproglig udvikling i fagene er for eksempel, at man i sammenhæng med de faglige mål: REDSKABER Få redskaber til arbejdet med sproglig udvikling på emu.dk opstiller sproglige læringsmål evaluerer og giver eleverne feedback på, hvor de er i deres sproglige udvikling i forhold til faget sørger for, at eleverne aktivt bruger sproget så meget som muligt i forskellige situationer tager udgangspunkt i elevens forudsætninger anerkender sproglige fejl som vejen til sproglig udvikling. Opstil sproglige læringsmål Elever lærer mest, når de ved, hvad de skal lære. Når I underviser tosprogede elever, er det derfor særligt vigtigt, at I foruden de faglige mål også opstiller tydelige sproglige læringsmål, så jeres tosprogede elever ved og forstår, hvad det er, de sprogligt skal arbejde hen imod. Det er også væsentligt for elevernes læring, at de er med til at opstille sproglige og faglige læringsmål for sig selv. Læreren kan for eksempel spørge eleverne: Hvad har I brug for at lære for at kunne instruere en kammerat i at tegne en trekant? Her kan eleverne byde ind med ord, der er nødvendige for opgaven. Det kunne være centrum, passer, blyantspids, cirkel, periferi, tegne, placere, spids, dreje, svinge etc. I kan også skrive nogle af de ord op på tavlen, som opgaven kræver, og så bede eleverne udpege de ord, de hver især ikke kan. På den måde tager læringen udgangspunkt i den enkelte elevs behov, og eleverne får en aktiv rolle i deres læring. Det er også vigtigt, at I opstiller tegn på læring. Gennem tegn på læring kan den enkelte elev løbende sammen med jer holde øje med, hvor han eller hun er i forhold til målet. Både læringsmål og tegn skal følges op af aktiviteter, der gør eleverne i stand til at nå målene 14. Det kan for eksempel være gennem en opgave med fokus på at lære nye ord, faglige begreber eller læse tekster med fokus på formål og struktur. Læringsmål og tegn på læring i matematik Vær opmærksomme på elevernes læring og faglige progression. Eleverne lærer mest, når lærerne hele tiden er opmærksomme på, hvad det er, eleverne skal have ud af undervisningen 15. Derfor er det vigtigt, at I systematisk og dagligt evaluerer undervisningen og de pædagogiske aktiviteters effekt på elevernes sproglige og faglige udvikling. Et af redskaberne er at formulere tegn på læring. På den måde kan eleverne se de skridt, der er hen mod målene. Og I kan bruge tegnene, når I skal evaluere, om eleverne er på rette vej mod målet for deres sproglige udvikling - og dermed om de får den rette undervisning og 13 Gibbons, Pauline(2009); Sigsgaard, Anna-Vera Meidell(2013) 14 Hattie, John(2013) 15 Hattie, John(2013)

11 20 Kapitel 1 Viden Sprog og faglighed lærere Kapitel 1 Viden Sprog og faglighed lærere 21 Den vigtigste enkeltfaktor, der påvirker læring, er det, den lærende allerede ved. Find ud af det, og undervis derefter. Professor John Hattie Læringsmål og tegn på læring i matematik Eksempel på læringsmål Eksempler på læringsmål i matematik: Eleven skal forklare så mange ord som muligt fra listen: Trekant, firkant, femkant, omkreds, areal, side, vinkel Tegn på læring Eksempler på tegn på læring: Eleven kan vise tegn på læring på forskellige niveauer. Det kan for eksempel være: Niveau 1: Du kan udpege relevante figurer/steder. Niveau 2: Du kan give eksempler på, hvad de fem ord betyder og forbinde dem med andre begreber. For eksempel: Du kan finde omkredsen af forskellige figurer. Omkredsen er den samlede længde af figurens sider. Niveau 3: Du kan afgrænse begreberne. For eksempel: Det er kun lukkede figurer, der har en omkreds. En vinkel har for eksempel ikke en omkreds. Giv eleverne feedback Det er vigtigt at give systematisk feedback på elevernes læring. Det gælder også i forhold til tosprogede elevers sproglige læring. Eleverne har for eksempel brug for feedback på, hvordan de klarer sig sprogligt, og hvor de er i forhold til at opfylde deres sproglige læringsmål 16. Brug tegnene som udgangspunkt for feedbacken, for eksempel: Du er god til at give eksempler på ordene trekant, firkant, femkant. Hvis vi ser på dine tegn på læring, hvad er så dit næste skridt? Eleverne skal bruge sproget aktivt Man lærer sprog, når man bruger det til noget, der giver mening 17. Derfor skal I sørge for, at jeres elever ofte bliver sat i situationer, hvor de skal bruge sproget meningsfuldt på forskellige måder over for forskellige målgrupper både mundtligt og skriftligt. Mundtligt skal eleverne have mulighed for at tale sammen i autentiske situationer. Skriftligt skal eleverne selv afprøve de forskellige genrer og dermed også det sprog, der bliver brugt i forskellige fag. Vær opmærksom på, at eleverne bliver sat i situationer, hvor de er nødt til at udvide deres kommunikative kompetence til det yderste. På den måde bliver de bevidste om, hvad de kan og har brug for at lære. De skal også støttes i at bruge præcist fagsprog både mundtligt og skriftligt, når det er nødvendigt. I kan for eksempel hjælpe en elev til at præcisere sit fagsprog ved at bede eleven bruge ordet diagonal i stedet for på tværs i matematik. Eleverne skal udfordres på det, de kan, og støttes i at tage næste skridt 18. Tag udgangspunkt i eleverne Det er vigtigt for elevernes læring, at I tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og baggrundsviden. Derfor skal I afklare, om I bare skal aktivere allerede kendt viden, eller om der for eksempel er nye eller svære ord og udtryk i den undervisning eller aktivitet, klassen skal i gang med. Ligeledes skal I undersøge, om de ved noget om det emne, I har fokus på, og om de kender til den genre, I skal til at arbejde med. I skal med andre ord sikre, at eleverne er klædt godt på til de opgaver, de skal løse. Det kan I for eksempel gøre ved at bede eleverne understrege de ord i en tekst, som de synes er nye eller svære. Derefter kan I diskutere og afklare deres betydning. I kan også lade eleverne undersøge, hvad der sprogligt kendetegner nogle 16 Ibid. 17 Lund, Karen(1999) 18 Swain, Merill(1995) Redskaber til evaluering Der er inspiration og redskaber til at arbejde med evaluering på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings hjemmeside: De-nationale-test-og-evaluering/Evaluering/ Evaluering-i-fagene/Dansk-som-andetsprog/ Dansk-som-andetsprog-2-klasse/Faelles-evalueringssamtaler-i-dansk-som-andetsprog

12 22 Kapitel 1 Viden Sprog og faglighed lærere Kapitel 1 Viden Sprog og faglighed lærere 23 mundtlige eller skriftlige formuleringer eller hele genrer i det pågældende fag. Det kunne være en fagtekst i biologi eller en opskrift i madkundskab. Når I har tosprogede elever i klassen, er det også vigtigt at tage udgangspunkt i de(t) sprog, eleven har En fejl kan være sprog på vej Jeg regnede og læsede to timer i går. Søster læste og regnte time. Hvis eleven siger eller skriver læsede og læste eller regnede og regnte med få sekunders mellemrum, kan det være tegn på sproglig udvikling, idet det viser, at eleven er blevet opmærksom på ordenes bøjningsformer. Regnede, gangede og legede inspirerer til bøjninger som læsede, skrivede og siddede, og er i virkeligheden logiske hypoteser, som eleven opstiller om sproget. Eleven har nemlig fundet ud af, at mange udsagnsord i datid ender på -de på dansk. Han eller hun vil derfor fortsætte med at sige og skrive læsede indtil den dag, hvor eleven pludselig får øjne eller ører op for, at det hedder læste og ikke læsede. Det er en helt naturlig proces, når man lærer dansk som andetsprog. Når I leder efter den slags træk i elevens sprog, kan I danne jer et klart billede af, hvor eleven har fokus i sin sprogtilegnelse, og I kan derfor støtte eleven i den sproglige udvikling. med sig. Mange elever bruger flere sprog i hverdagen og har en viden, der knytter sig til de forskellige sprog. Denne flersprogethed er en del af elevens zone for nærmeste udvikling 19 og er et vigtigt afsæt for det næste, eleven kan lære. Derfor gavner det elevernes læring, at de udnytter deres forskellige sprog i undervisningen. Dette kan for eksempel ske ved, at I spørger ind til, hvordan man siger x på y sprog, eller ved at lade eleverne løse dele af en opgave sammen med andre med samme sproglige baggrund. Det kan for eksempel være at brainstorme på ideer til en opgave. Fejl er vejen til sproglig udvikling Når man er i gang med at lære et nyt sprog, danner og afprøver man hypoteser om sproget 20. Nogle gange er hypoteserne rigtige, andre gange er de forkerte. Forkerte hypoteser (fejl) er derfor helt naturlige og nødvendige, når man lærer sprog. Se eksempel i boks. Derfor er det vigtigt, at I kommunikerer til eleverne, at de skal anerkende og arbejde med deres fejl. Vi ved fra forskningen, at det er vigtigt for elevers præstationer, at deres lærere skaber et læringsrum, hvor fejl anerkendes 21. Vejledere kan kvalificere undervisning og pædagogiske aktiviteter Hvis I har brug for hjælp til at integrere sproglig udvikling i undervisning og aktiviteter, er det en 19 Vygotsky, Lev(1978) 20 Færch, Claus(1984) 21 Hattie, John(2013)

13 24 Kapitel 1 Viden Sprog og faglighed lærere Redskaber til at sprogvurdere Sprogvurdering af 3-årige, inden skolestart og i børnehaveklassen: Faglige-kvalitetsoplysninger-om-dagtilbud/Redskaber-pa-dagtilbudsomradet/Sprogvurdering-af3-arige-inden-skolestart-og-i-bornehaveklassen/ Kapitel 1 Viden Sprog og faglighed lærere god ide at hente hjælp hos en dansk som andetsprogsressourceperson eller -vejleder, hvis I har sådan en på skolen. Vejlederen kan hjælpe med at planlægge undervisningen og de pædagog iske aktiviteter, så arbejdet med sproget inddrages bedst muligt. I kan også planlægge aktionslæringsforløb, hvor I gennemfører konkrete sproglige undervisningsaktioner eller en pædagogisk aktivitet, mens dansk som andetsprogsvejlederen observerer og efterfølgende giver feedback. Vejen til kommunikativ kompetence Det er en omfattende opgave at lære et sprog. Det kræver, at børnene og de unge tilegner sig et stort ordforråd inden for forskellige sproglige felter: At de ved, hvad ordene betyder, og at de kan udtale, stave, bøje og placere dem i den rigtige rækkefølge. De skal også vide, hvordan de kan bruge sproget i forskellige former. Med andre ord skal de være kommunikativt kompetente på sproget. Derfor er det vigtigt, at arbejdet med at tilegne sig sproget foregår i en kontekst, hvor sprogets funktion er tydelig. Løsrevet grammatikundervisning er ikke en god idé. For de elever, der endnu ikke har et alderssvarende sprog, kan det være en så omfattende opgave, at eleverne lærer mest ved, at undervisningen i dansk som andetsprog foregår som supplerende undervisning22. Nogle elever har for eksempel brug for at kunne koncentrere sig om at opnå bedre lytteog udtalekompetence. Andre har brug for at lære kommunikationsstrategier, så de tør åbne munden i samtaler og tør skrive tekster, selvom deres danske sprog ikke er fuldt udviklet endnu23. Alt dette giver den supplerende undervisning plads til. Dansk som andetsprog supplerende Nogle tosprogede elever har brug for supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Den supplerende undervisning er beregnet for elever, som ved optagelsen på skolen har tilstrækkelige sproglige forudsætninger til at kunne deltage i klassens undervisning, men som alligevel har behov for støtte i dansk som andetsprog. Sprogundervisningen i supplerende dansk som andetsprog tilrettelægges ud fra Fælles Mål I den supplerende undervisning er det vigtigt, at I: har fokus på, at eleverne skal lære mange af sprogets forskellige dele (kommunikativ kompetence) giver eleverne mulighed for at dybdebearbejde ny sproglig viden giver eleverne tid til at fordybe sig i sproget. I den supplerende undervisning kan elever, der har brug for ekstra sproglig støtte, få mere tid til fordybelse, end der typisk er mulighed for i den almindelige undervisning. Når I har tosprogede elever i jeres klasser, må I derfor hele tiden følge den Holmen & Lund(1999) 24 Hattie, John (2009) God feedback sådan En god feedback er for eksempel at give eleverne respons på hvad de ved hvad de forstår hvor de laver fejl, og hvor de har misforstået noget24 hvor de skal hen. Læs mere om at undervise tosprogede elever Publikationerne Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever en vejledning og Fælles mål for Dansk som andetsprog basis og Dansk som andetsprog supplerende er vigtige i læreres arbejde med tosprogede elevers læring. Forenklede Fælles Mål for Modersmålsundervisning kan desuden bruges som inspiration til, hvordan man kan inddrage elevernes modersmål i undervisningen. 25

14 26 Kapitel 1 Viden Sprog og faglighed lærere FÆLLES MÅL I Fælles Mål er undervisningen i dansk som andet- sprog opdelt i tre områder: 1. Sproglig udvikling i alle fag (dansk som andetsprog som dimension) 2. Dansk som andetsprog supplerende 3. Dansk som andetsprog basis. Sådan organiserer I basisundervisningen I kan organisere basisundervisningen på følgende måder: 1. Modtagelsesklasser, hvor eleverne i begyndelsen har alle eller størstedelen af deres timer. Efterhånden får eleverne en del af deres undervisning i en almenklasse. 2. På særlige hold eller som enkeltmandsundervisning. 3. Udvidede modtagelsesklasser på klassetrin for tosprogede elever, der er flyttet til Danmark, efter at de er fyldt 14 år. Kapitel 1 Viden Sprog og faglighed lærere enkelte elevs sproglige udvikling. Hvis I opdager, at en elev har behov for mere intens undervisning i dansk som andetsprog, end han eller hun kan få i klassens almindelige undervisning, er det jeres ansvar at dele jeres vurdering med ledelsen på skolen eller med klasselæreren, som så kan tage de nødvendige skridt25. Det kan for eksempel være at sørge for, at eleven får supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Dansk som andetsprog basis Basisundervisning i dansk som andetsprog er beregnet for nyankomne elever, som ikke kan tilstrækkeligt dansk til at kunne deltage i klassens almindelige undervisning. Basisundervisning gives enten i modtagelsesklasser, på modtagelseshold eller som enkeltmandsundervisning. Sideløbende med at elevernes sprog udvikler sig i basisundervisningen, kan eleverne sluses ind i den almindelige klasse og deltage i undervisningen i de fag eller dele af fag, hvor eleverne kan få et meningsfyldt udbytte af undervisningen. Jeres basisundervisning skal have et tydeligt fokus på, at eleverne skal lære dansk. Derfor skal undervisningen tage højde for dansk som andetsprogs fire kompetenceområder: Lytning, tale, læsning, skrivning. Eleverne skal arbejde aktivt med sproget i mange forskellige situationer, som passer til deres alder. Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes sproglige og faglige forudsætninger. Læs mere i vejledningen for faget dansk som andetsprog - basisundervisning under relaterede moduler Refleksionsspørgsmål sprog og faglighed i undervisningen Hvordan kan vi opstille sproglige læringsmål for vores elever? Hvordan evaluerer vi, om eleven har nået et læringsmål? Hvordan skaber vi sammenhæng mellem sproglige og faglige læringsmål for såvel undervisningen som de pædagogiske aktiviteters indhold? Hvordan arbejder vi med at give systematisk feedback til eleverne på deres sproglige udvikling? Hvordan vurderer vi vores tosprogede elevers sprogstøttebehov? Og hvordan anvender vi denne viden, så den enkelte elevs behov tilgodeses bedst muligt? Hvordan samarbejder vi om den enkelte tosprogede elevs sproglige og faglige læring? Har vi kompetencer og redskaber til at opstille læringsmål for dansk som andetsprog? Har vi kompetencer til den daglige evaluering af effekten af vores undervisning og pædagogiske aktiviteter? Har vi kompetencer og redskaber til at give den enkelte elev systematisk feedback på hans eller hendes sprogtilegnelse? 27

15 28 Kapitel 1 Viden Sprog og faglighed pædagoger Kapitel 1 Viden Sprog og faglighed pædagoger 29 Det ved vi virker: Sprog og faglighed i fritidstilbud særligt for pædagoger Det er en opgave at sikre, at der er sammenhæng mellem det, der sker i undervisningen og det, der sker i fritidstilbuddet. Det kræver, at I systematisk tænker sproget ind i alle jeres aktiviteter. Når I laver bevægelse med børnene og de unge i undervisningen og i fritidstilbuddet, skal I fokusere på, hvilke konkrete ord og vendinger eleven skal bruge for at kunne deltage aktivt i aktiviteten. Sprogmiljøer Sprogmiljøet er en betegnelse for de sproglige påvirkninger, som børnene får ved at kommunikere med andre i deres omgivelser. Brug Sprogpakken Sprogpakken er et efteruddannelsesprogram med fokus på at styrke børns sprog. I 2011 og 2012 fik alle kommuner tilbudt Sprogpakken pædagoger i dagtilbud i hele landet har gennemført efteruddannelsesforløbet i at styrke børns sprog i institutionen og i familien. Mange af redskaberne fra Sprogpakken kan I også bruge til børnene i jeres fritidstilbud. Der er et omfattende skriftligt materiale til Sprogpakken, hvor I med fordel kan finde inspiration til indsatser og arbejdet med tosprogede børns læring Hvad er et godt sprogmiljø? Uanset om børn og unge skal lære et eller flere sprog, lærer de primært sproget gennem aktiv kommunikation med jer som professionelle, med deres forældre og med andre børn, der kan sproget. Et godt sprogmiljø er derfor forudsætning for, at børn kan lære sproget. Det gælder også tosprogede børn. I jeres fritidstilbud skal sprogmiljøet derfor lede til sproglig læring hos tosprogede børn og unge. Et godt sprogmiljø tilrettelægges med afsæt i barnets sproglige kunnen, nysgerrighed og interesse. Læringen foregår i pædagogisk tilrettelagte rammer. Når I vil skabe sprogmiljøer af høj kvalitet, er jeres måder at bruge sproget i hverdagens samtaler og aktiviteter derfor afgørende. At sætte ord på aktiviteterne I kan arbejde bevidst med at rette jeres tosprogede børns opmærksomhed mod sproget ved at hjælpe dem med at sætte ord på deres handlinger og lege. For eksempel kan I give børnene ord og begreber, der knytter sig til de handlinger, lege og temaer, som børnene er optagede af. Det hjælper børnene til at udvikle deres sprog. Når I arbejder med at udvikle børnenes sprog, kan I også fokusere på forskellige aspekter, for eksempel kan I udtale, ords betydning og sætninger. I kan også fokusere på den sproglige variation og sprogtilegnelse 28, for eksempel når I aktivt støtter barnet i at sige: Jeg ved ikke, hvornår hun kommer i stedet for: Jeg ved ikke, hvornår hende kommer. I kan også stille skarpt på, hvad man siger i forskel- lige sammenhænge og situationer. For eksempel kan I tale om, hvordan man siger hej til sin lærer og pædagog, hvordan man siger hej til sine venner, og hvordan man siger det til sin bedstemor. Det er med til at styrke barnets tilegnelse af dansk. Sådan styrker I bedst sproget Især tre indsatser er effektive, når I skal arbejde med at understøtte tosprogede børn i at lære dansk: 1. Dialogisk læsning, hvor den voksne og barnet taler sammen om det, de læser. 2. Understøttende sprogstrategier, som den voksne bruger i kommunikationen med barnet i alle situationer i hverdagen. 3. Tematisk sprogarbejde, hvor den voksne strukturerer sprogarbejdet målrettet og systematisk. De tre indsatser og forskningen bag dem er beskrevet i Sprogpakken 29. Læs mere på Sprogpakken.dk. Her kommer en kort introduktion til de tre indsatser: 1. Dialogisk læsning Dialogisk læsning er den sprogindsats, som både er bedst undersøgt og mest effektiv til at udvikle og understøtte børns sprog. Dialogisk læsning er, når I læser op og inviterer barnet til at være sprogligt med. I dialogisk læsning bruger I understøttende sprogstrategier. Strategierne anvendes både før, under og efter læsningen. Tosprogede børn har stor gavn af dialogisk læsning. Dialogisk læsning er mest effektiv til at understøtte barnets talesprog, men kan også forbedre det enkelte barns skriftsprogskompetencer, hvis I refererer tydeligt til det skriftlige, mens han eller hun læser op. For eksempel kan I gøre opmærksom på læseretningen ved at pege på ordene undervejs. I kan også vise børnene tekst, der står med meget små eller store bogstaver og forklare, at det måske skyldes, at personerne i fortællingen hvisker eller råber. 2. Understøttende sprogstrategier Børns talesproglige kompetencer bliver styrket, når I reflekterer og bruger understøttende sprogstrategier og har didaktiske overvejelser i hverdagens aktiviteter og samtaler. De vigtigste understøttende sprogstrategier er, når I: følger børnenes interesse bruger åbne spørgsmål venter på børnenes svar fortolker og udvider, hvad børnene siger hjælper børnene med at sætte ord på forklarer de ord, som børnene ikke kender i forvejen relaterer til noget, som børnene allerede kender udnytter de sproglige kompetencer, som børnene har i forvejen (herunder deres modersmål) undlader at rette børnenes fejl direkte. 28 Sealey, Alison(1996) 29

16 30 Kapitel 1 Viden Sprog og faglighed pædagoger Kapitel 1 Viden Sprog og faglighed pædagoger 31 Når I bruger ovenstående strategier, kan I aktivt inddrage barnet i samtalerne på en meningsfuld måde. Børn med flere sprog har brug for mange hverdagssamtaler af denne type med jer som voksne. Sådan kan I styrke sproget hos børn Sprogstimulerende aktiviteter af høj kvalitet er kendetegnet ved, at I som pædagoger: taler med børnene og stiller uddybende spørgsmål i samtalerne fanger børnenes interesse og inddrager dem i gensidige, vedkommende og udfordrende dialoger bruger et rigt og nuanceret sprog og opmuntrer til, at barnet bruger sproget udtryksfuldt inddrager aktuelle begivenheder til at få en bredere forståelse af forskellige begreber sørger for, at børnene har adgang til sprogudviklende materiale som for eksempel eventyrkasser, fakta- og fantasibøger, spil og computere Sheridan et al.(2010) 3. Tematisk sprogarbejde Når I laver tematisk sprogarbejde, tager I som pædagogisk personale afsæt i et tema. Det kan for eksempel være en gruppe børn i fritidstilbuddet, der er optaget af vulkanudbrud og flodbølger. Med udgangspunkt i børnenes interesse kan I planlægge at arbejde med temaet og sætte konkrete mål for det sproglige arbejde. Et mål kan for eksempel være, at børnene tilegner sig et større ordforråd inden for emnet. Derefter udvælger I nogle fokusord, som I vil arbejde med i forløbet sammen med børnene. Arbejdet med fokusordene giver jer mange muligheder for at arbejde eksplicit med sproget og gør det tydeligt for børnene, hvad de skal lære i dette eksempel de udvalgte ord. Formålet med det strukturerede tematiske sprogarbejde er, at I giver børnene sammenhængende oplevelser, hvor I præsenterer dem for det samme sproglige indhold i forskellige situationer. Samtidig kan I give børnene nogle eksplicitte læringsstrategier, der gør læringsmålet med aktiviteten klart for dem. I eksemplet med vulkantemaet kunne en eksplicit læringsstrategi være, at børnene er med til at udvælge fokusordene, når de planlægger forløbet sammen med jer. I kan for eksempel læse bøger eller søge på nettet om emnet og tale om de ord, børnene møder, som de ikke kender. På den baggrund vælger I i fællesskab de ord, børnene synes er vigtige at lære. Gennem hele forløbet skal I være opmærksomme på fokusordene og sikre, at børnene møder ordene i forskellige sammenhænge. Når ordene dukker op i forskellige situationer, kan I gøre børnene opmærksomme på, at her bruges ét af fokusordene. Refleksionsspørgsmål sprog og faglighed i fritidstilbud Hvordan sætter vi konkrete mål for det sproglige arbejde? Hvordan bruger vi børnenes leg som udgangspunkt for deres sproglige udvikling? Hvordan bruger vi systematisk de understøttende sprogstrategier i vores samtaler med børnene i hverdagen? Hvilke kompetencer og redskaber har vi til at bruge de tre indsatser i hverdagen? Hvilke kompetencer og redskaber har vi brug for til at dokumentere og evaluere børnenes sproglige udbytte af vores aktiviteter? Hvordan differentierer vi de sprogstimulerende aktiviteter, så de imødekommer tosprogede børns forskellige behov?