Uddannelsesstrategi

Transkript

1 Uddannelsesstrategi

2 Uddannelsesstrategi Disposition: 1. Indledning 2. Vision 3. Udfordringer og muligheder 4. Fokus- og indsatsområder 5. Uddannelsespuljen økonomi og tidsplaner Appendiks A: Støttekriterier for udvælgelse af projekter Appendiks B: Nordjyllands udgangspunkt på uddannelsesområdet tal og fakta Appendiks C: Koncept for Uddannelseskonference Indledning Formålet med Uddannelsesstrategien er fortsat at sætte et stærkt fokus på uddannelsesområdet i Nordjylland. I et økonomisk vækstperspektiv er uddannelse og uddannelsesniveauet væsentlige for både produktivitet, innovation og generel velstand og udvikling i Nordjylland. Strategien bygger videre på den tidligere Uddannelsesstrategi og Status på uddannelsesområdet , hvor såvel resultater og effekter som fortsatte udfordringer på uddannelsesområdet som afsæt for fremtidige indsatser er skitseret. Med baggrund i den foregående Uddannelsesstrategi igangsattes 15 udviklingsprojekter, initiativer på brobygnings- og analyseområdet, Nordjysk Uddannelseskonference 2010 samt innovationsprisen Nordjyske Nyskabere. I udviklingen af den foreliggende Uddannelsesstrategi har der endvidere været en dialog med uddannelsesinstitutionerne om aktuelle udfordringer og udviklingsønsker. Samtidig tager strategien afsæt i de langsigtede visioner, som Region Nordjylland og Vækstforum i bl.a. den indgåede Partnerskabsaftale med regeringen har formuleret og forpligtet sig på inden for uddannelsesområdet. I lighed med den fremgang, der i Uddannelsesstrategi kunne spores hvad angår andelen af unge i Nordjylland, som forventes at få en uddannelse, kan der også med de nyeste tal spores en fortsat fremgang. Heraf fremgår, at 86,9 % forventes at opnå en ungdomsuddannelse, mens 53, 6 % forventes at opnå en videregående uddannelse mod hhv. 85,7 % for ungdomsuddannelserne og 47,9 % for de videregående uddannelser det foregående år. Det betyder, at Nordjylland ligger højere end både de andre regioner og landsgennemsnittet for ungdomsuddannelsernes vedkommende, mens vi ligger på linje med landsgennemsnittet for de videregående uddannelsers vedkommende. 1 Der er som det fremgår sket en markant udvikling i andelen af unge, som får en videregående uddannelse samlet set. Denne stigning er primært sket på de mellemlange og de lange videregående uddannelser. 1 For en uddybet fremstilling af de nyeste tal på uddannelsesområdet, se appendiks B. 1

3 Den foreliggende Uddannelsesstrategi indeholder en række overordnede fokusområder med tilhørende indsatser til udmøntning og iværksættelse i perioden. Fokusområderne er formuleret med baggrund i de udfordringer og muligheder, som skitseres i det følgende, allerede igangsatte aktiviteter og initiativer samt de input, som uddannelsesinstitutionerne gav udtryk for i dialog med Det Rådgivende Udvalg for Regional Udvikling på møde i januar Fokusområderne udmøntes efter to forskellige modeller. I 2012 udmøntes de to førstnævnte fokusområder som en styret indsats initieret af Region Nordjylland, således at relevante samarbejdspartnere indbydes til at formulere projekter og initiativer. I 2013 udmøntes områderne d), e) og f) i en åben ansøgningsrunde. Fokusområderne, som iværksættes i 2012, er: a) Erhvervsuddannelser i vækst b) Forankring, konceptudvikling og udbredelse af effektfulde tidligere indsatser c) Kreativitet, innovation og talent (Nordjyske Nyskabere) Analyser og effektmåling Desuden afholdes i 2012 Nordjysk Uddannelseskonference, ligesom overgangene til uddannelse styrkes yderligere gennem brobygnings- og studiepraktikaktiviteter i Konceptskitse for Nordjysk Uddannelseskonference findes i appendiks C. Fokusområderne, som iværksættes i 2013, er: d) Digitale læringsmiljøer e) Globalisering, internationalisering og sprog f) Barrierer for uddannelse og uddannelsesvalg Kreativitet, innovation og talent (Nordjyske Nyskabere) Analyser og effektmåling Endvidere styrkes overgangene til uddannelse gennem nye initiativer og videreudvikling af brobygnings- og studiepraktikaktiviteter i Fokusområderne med tilhørende indsatser og initiativer uddybes i afsnit 4. Tidsplaner og økonomi uddybes i afsnit Vision og målsætninger Nordjylland skal være en region, hvor alle unge uddanner og videreuddanner sig efter lyst og evne; hvor uddannelse giver mulighed for at udfolde hver enkelts potentiale; hvor uddannelse er tilgængelig og af høj kvalitet; hvor virksomhederne kan rekruttere de efterspurgte kompetencer og hvor vi arbejder sammen om mere uddannelse til flere Uddannelsesstrategien understøtter den fortsatte udvikling på uddannelsesområdet i Nordjylland gennem en stærk prioritering af indsatser og ressourcer. Den bygger bro til den tidligere Uddannelsesstrategi og den foregående Uddannelsesplan og peger frem mod en ambitiøs, regionalt forankret indsats. 2

4 Den skaber dermed sammenhæng til de initiativer og indsatser, som tidligere har været iværksat og sikrer, at vi fremadrettet iværksætter og udbreder de relevante initiativer. Den baserer sig på de langsigtede nationale og regionale målsætninger, som Region Nordjylland har formuleret og forpligtet sig på. De nationale målsætninger på uddannelsesområdet er, at 95 % skal have en ungdomsuddannelse i 2015, og 60 % skal have en videregående uddannelse, heraf 25 % på lange videregående uddannelser, i I Nordjylland er der endvidere en målsætning om, at der årligt skal gennemføres FVU-forløb. Den Regionale Udviklingsplan tager også sit udgangspunkt i denne målsætning og formulerer et overordnet mål om det kompetente Nordjylland: Nordjylland skal være en region, hvor uddannelse og kompetenceudvikling bliver tilbudt og modtaget af borgerne gennem hele livet. Den livslange læring skal baseres på lyst og evne. I Den regionale Erhvervsudviklingsstrategi formuleres visionen, at Nordjylland skal videreudvikle sine traditioner gennem anvendelse af teknologi og talent til at blive en førende innovativ region, der sikrer balanceret vækst og fremgang i hele regionen. Uddannelsesstrategiens vision udgør også den overordnede ramme for Nordjysk Uddannelseskonference Udfordringer og muligheder På trods af, at der tegner sig et fortsat billede af, at det går i den rigtige retning for både ungdomsuddannelse og videregående uddannelse, er der stadig en række udfordringer, som vi må arbejde på at imødegå og løse. Eksempelvis har Nordjylland stadig ca. en tiendedel af en ungdomsårgang, som ikke har kompetencer ud over grundskolen. Ser man på grundlæggende læse-, skrive- og matematikkompetencer blandt voksne viser undersøgelser, at der i Nordjylland stadig er behov for at løfte det grundlæggende kompetenceniveau, fx i form af FVU og ordblindeundervisning. Der findes ikke præcise tal for, hvor mange voksne som har grundlæggende skrive-, læse- og matematikvanskeligheder, men på landsplan skønnes det at dreje sig om mellem og personer. Nordjylland udgør ca. 10 % af det samlede antal danskere, men vi har generelt et lidt lavere uddannelsesniveau, hvis man ser på personerne i alderen år. Derfor skønnes det, at andelen af nordjyder med disse vanskeligheder er lidt højere end de 10 %, som Nordjylland udgør rent befolkningsmæssigt. Bag de nyeste tal på uddannelsesområdet kan der stadig ses en forskel på, hvordan pigernes og drengenes uddannelsesniveau er. Selvom drengene i de nyeste tal klarer sig tydeligt bedre end året før, har Nordjylland i lighed med resten af landet stadig et efterslæb hos drengene. Dette kan bl.a. forstærkes af, at der er flere drenge end piger på erhvervsuddannelserne, og at det største frafald på ungdomsuddannelserne netop er på erhvervsuddannelsesområdet (EUD). Samtidig kan der med de seneste års optagelsestal ses nogle udfordringer vedr. rekrutteringen til erhvervsuddannelserne og htx. Særligt for erhvervsuddannelsernes vedkommende kan faldende 3

5 optag være meget alvorligt i Nordjylland, fordi der allerede er en frafaldsudfordring på dette område, og fordi væksten i det nordjyske erhvervsliv blandt andet er afhængig af muligheden for at rekruttere faglært arbejdskraft. Som det fremgår ovenfor, har Nordjylland endvidere nogle problematikker hvad angår frafald og drenge, som særligt er aktuelle på erhvervsuddannelserne. For væksten, produktiviteten og udviklingen i Nordjylland er det vigtigt at have en veluddannet arbejdsstyrke, og erhvervsuddannelserne er af stor betydning for dette. Regeringens Vækstforum anbefaler i sine hovedkonklusioner, Ny Vækst i Danmark (marts 2011) et indsatsområde for erhvervsuddannelserne. Det anbefales at iværksætte et bredt funderet eftersyn af de erhvervsrettede grunduddannelser, herunder af 1) om udviklingen af nye og eksisterende uddannelser kan forbedres, 2) om mulighederne for, at unge med mindre gode forudsætninger for uddannelse kan opnå en erhvervsrettet uddannelse, kan forbedres, 3) om der er tilstrækkelige forudsætninger for de dygtigste elever og 4) om overgangene mellem erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser kan gøres mere smidige og fleksible. Dette peger på, at erhvervsuddannelserne og de udfordringer, der gør sig gældende her, kan være et særligt indsatsområde for Region Nordjylland, som med Uddannelsespuljen og andre initiativer kan være med til at sikre et regionalt forankret samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og andre aktører for at imødegå denne problemstilling. Nordjylland har en særlig udfordring hvad angår forskelle i lokale uddannelsesvalg og uddannelseskulturer: Uddannelsernes tilgængelighed og socioøkonomiske faktorer spiller en stor rolle i de unges chancer for at opnå en uddannelse. Dette giver nogle helt særlige udfordringer i Nordjylland, hvor der netop er mange geografiske områder med lav uddannelsesfrekvens, og store kommunale forskelle i hvilken type af uddannelse, de unge primært søger imod. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland (Kapacitetsanalysen) udarbejdet af Region Nordjylland i 2012 viser, at antallet af unge falder fra 2013 samt at dette fald særligt rammer de nordlige og vestlige kommuner, der i forvejen har en lav uddannelsesfrekvens. Der er således også fremover en udfordring i forhold til at nå 95 % -målsætningen. Region Nordjyllands egne analyser viser også, at unge med uddannelsesfremmed baggrund i højere grad er repræsenteret i områder i Nordjylland, hvor der kan være længere vej til nærmeste uddannelse dermed forstærker geografiske udfordringer og forskelle i uddannelseskultur hinanden, da unge med uddannelsesfremmed baggrund ikke er nær så tilbøjelige til at gennemføre en uddannelse. Dette gør sig gældende både for ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Der er derfor behov for initiativer, der styrker og understøtter overgangene fra grundskole til ungdomsuddannelse og fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse i hele regionen. På iværksætterområdet er der stadig udfordringer i forhold til iværksættervirksomhedernes evne til at skabe jobs. Dette er på trods af en positiv udvikling i Nordjylland hvad angår andelen af iværksættervirksomheder, som vækster i deres første leveår. Den Regionale Vækstredegørelse (Vækstforum 2011) viser i undersøgelser, at der er en stor lyst til at starte som iværksætter i Nordjylland, men at vækstambitionerne er de laveste i landet. Andre analyser, bl.a. fra Fonden for Entreprenørskab bestyrker, at der er behov for en fortsat indsats, både hvad angår kreativitet, innovation og iværksætteri i uddannelserne. 4

6 4. Fokus- og indsatsområder På baggrund af de nævnte udfordringer og muligheder samt allerede igangsatte aktiviteter formuleres en række overordnede fokusområder, som udmøntes i form af en række tilhørende indsatser. Følgende fokusområder igangsættes inden for Uddannelsesstrategiens rammer: a) Erhvervsuddannelser i vækst b) Forankring, konceptudvikling og udbredelse af effektfulde tidligere indsatser c) Kreativitet, innovation og talent (Nordjyske Nyskabere) d) Digitale læringsmiljøer e) Globalisering, internationalisering og sprog f) Barrierer for uddannelse og uddannelsesvalg Analyser og effektmåling I 2012 iværksættes initiativer inden for fokusområde a) Erhvervsuddannelser i vækst, b) Forankring, konceptudvikling og udbredelse af effektfulde tidligere indsatser og c) Kreativitet, innovation og talent samt g) Analyser og effektmåling. De to sidstnævnte fokusområder fortsætter ind i a) Erhvervsuddannelser i vækst De nordjyske erhvervsuddannelser står over for nogle udfordringer, som er fælles for erhvervsuddannelserne generelt i disse år. Faldende rekruttering, frafald, praktikpladser og høj differentiering i elevgruppen er fremtrædende problemstillinger. Samtidig har erhvervsuddannelserne et stort potentiale for udvikling på uddannelsesområdet i Nordjylland, idet der i fremtiden vil være et stort behov for flere faglærte og personer med videregående uddannelser, som ligger i faglig forlængelse af erhvervsuddannelserne. Derfor iværksættes et storstilet og bredt funderet initiativ inden for dette område. Undersøgelser viser, at der er stor forskel erhvervsuddannelserne imellem, hvilket peger på, at en samlet og sammenhængende regional indsats for erhvervsuddannelser i vækst skal være fleksibel og tilpasset forskellige udfordringer og problemstillinger, som kan variere fra uddannelse til uddannelse. For at understøtte fokusområdet igangsættes følgende indsatser: - Rekruttering til EUD fra grundskolen - Overgange fra EUD til videregående uddannelse - Initiativer til at øge fastholdelse og videreudvikle pædagogisk miljø, herunder praktikpladser - Kampagneaktiviteter for rekruttering, fx i form af brugerdrevne kampagner, anvendelse af en vifte af medie- og kampagneformer mm. - Analyse og effektmåling af indsatsen For at sikre et regionalt forankret initiativ udmøntes det i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og andre relevante aktører så som vejledningsenheder m.fl. som en hurtig, fokuseret proces med start i efteråret

7 b) Forankring, konceptudvikling og udbredelse af effektfulde tidligere indsatser Flere af de tidligere igangsatte udviklingsprojekter har demonstreret gode resultater, gjort brug af metoder eller udviklet koncepter, som vil kunne give et kvalitativt løft af hele uddannelsesområdet i Nordjylland, såfremt de udbredes og videreudvikles i større partnerskaber og dermed i en bredere regional forankring. Gennem dette fokusområde udbredes metoder og koncepter dermed til langt flere uddannelser samt styrker samarbejdet på tværs af uddannelser og lokalområder. Indsatserne vil særligt imødegå udfordringer inden for overgange mellem uddannelser og barrierer for uddannelse. For at understøtte dette igangsættes følgende indsatsområder: - Overgange fra de almene gymnasier og hf til de mellemlange videregående uddannelser gennem integrerede undervisningsforløb og pensumudvikling gennem det anvendte koncept fra projekt Flere i Uddannelse - Matematikvanskeligheder som en barriere for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse udbredelse og videreudvikling af test samt pædagogisk kompetenceudvikling af matematiklærere gennem de anvendte metoder fra projekt Dyskalkuli - Læse- og skrivevanskeligheder som en barriere for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse udbredelse og videreudvikling af metoder og koncepter anvendt i projekt FVU på EUD. Indsatsen skal ligeledes videreudvikle koncepter anvendt i Regionalt Læsecenter ved at udvikle understøttende undervisning for elever i de gymnasiale uddannelser med læse- og skrivevanskeligheder. Fokusområdet startes i efteråret 2012 som en hurtig, fokuseret proces, hvor relevante uddannelsesinstitutioner og samarbejdspartnere indbydes til at udvikle indsatserne i dialog med Regionen. c) Kreativitet, innovation og talent (Nordjyske Nyskabere) Nordjylland har en særlig interesse i, at de nordjyske unge både får stimuleret lysten og evnerne til at arbejde med kreativitet og innovation. Det er vigtigt, at Nordjylland i fremtiden har en særlig styrke inden for kreativitet, innovation og fagligt talent, fordi de er forudsætninger for vækst og produktivitet blandt virksomheder og i samfundet. Med den foregående uddannelsesstrategis satsning på innovation og iværksætteri er der taget initiativer, som særligt fokuserer på dette område, men Vækstredegørelsen peger på, at der stadig er behov for at understøtte dette område. Der er derfor brug for en fortsat indsats på de nordjyske ungdomsuddannelser, så lysten og evnen til at arbejde kreativt og innovativt styrkes. Et redskab til at bringe talentet i spil er ved at fremme den enkeltes kreative potentiale, så evnen til at bringe mere idé og mere nytænkning ind i alle typer produkter, processer og relationer øges. Kreativitet og talent er ikke noget, som er for de særligt udvalgte. Det er i stedet en særlig måde at tænke på og håndtere sit fag på. Det vil også sige, at kreativitet langt hen ad vejen kan læres, trænes og udvikles gennem tilrettelæggelse af undervisnings- og læringsmiljøer. Dette fokusområde udvikles og udmøntes inden for rammerne af Nordjyske Nyskabere, således at denne konkurrence forankres regionalt som en metode til, hvordan nytænkning, kreativitet, 6

8 innovation og talent kan integreres og fremmes på de nordjyske ungdomsuddannelser. På baggrund af erfaringer med afholdelse af Nordjyske Nyskabere 2011 videreudvikles konceptet, bl.a. i samspil med de løbende resultater og erfaringer fra de 4 innovationsprojekter, som blev bevilget og igangsat med Uddannelsespuljen Nordjyske Nyskabere igangsættes i 2012 med afvikling af aktiviteter, hhv. PR-kampagne samt selve konkurrencen, herunder semifinale og finale til afvikling primo I dialog med uddannelsesinstitutionerne udvikles forløb, der tager højde for forskellige tilgange for de forskellige uddannelser. Der udvikles evt. forløb, hvor erhvervsgymnasier og almene gymnasier arbejder sammen. d) Digitale læringsmiljøer på ungdomsuddannelserne Med tidligere nordjyske satsninger på IT-området og den generelle IT-udbredelse er mange skoler godt klædt på både teknologisk og pædagogisk til at integrere IT i undervisningen. Forskellige former for teknologianvendelse i undervisningen giver mulighed for en differentieret undervisning, som både kan støtte de elever, der har brug for det, og udfordre de elever, som har brug for at føle sig tilstrækkeligt udfordret i deres uddannelse for at udnytte deres potentiale. For at de nordjyske ungdomsuddannelser fortsat kan udvikle og styrke de strategiske og pædagogiske it-kompetencer samt integrere moderne teknologier, vil fokusområdet særligt understøtte samarbejdsprojekter, således at eksisterende erfaringer udnyttes optimalt. Derfor formuleres følgende indsatsområder: - udvikling af undervisningsformer med særligt fokus på variationsmuligheder og inkluderende måder at organisere undervisningen på - udvikling og anvendelse af digitale undervisningsmaterialer - indsamling og formidling af best practice på området - strategisk udviklingsarbejde for at udvikle og implementere digitale læringsaktiviteter og en digital læringsprofil på en eller flere institutioner Fokusområdet udmøntes gennem åben ansøgningsrunde i e) Globalisering, internationalisering og sprog I en stadigt mere globaliseret verden, hvor den på en gang bliver både mindre og samtidig mere kompleks, og hvor de nordjyske virksomheder og organisationer skal agere på internationale markeder, er det vigtigt, at de nordjyske elever og studerende bliver kvalificerede til at klare sig i internationale og globale sammenhænge. Det er afgørende for de nordjyske virksomheder, at de kan rekruttere arbejdskraft med globaliseringskompetencer og innovationskompetencer i internationale og globale kontekster. Globaliseringen og den stigende internationale konkurrence medfører, at virksomheder i højtlønslande som Danmark i høj grad konkurrerer på viden og innovation. OECD lægger i en globaliseringsanalyse vægt på kulturel åbenhed som en vigtig forudsætning for globalisering og samhandel, ligesom også sprog- og kulturkompetencer og evner til at indgå i komplekse internationale sammenhænge er væsentlige. For at understøtte dette formuleres følgende indsatsområder: - Studieaktiviteter så som studieretninger og toninger, som understøtter udviklingen af en global profil på en eller flere institutioner 7

9 - Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder, fx i form af projekt- og casearbejde, gæstelærere fra virksomheder, minipraktik og brobygningslignende aktiviteter - Udvikling af undervisningsformer og undervisningsmaterialer, som særligt fremmer globalisering, internationalisering og sprog Fokusområdet udmøntes gennem åben ansøgningsrunde i f) Barrierer for uddannelse og uddannelsesvalg Nordjylland er en region med store regionale forskelle, hvad angår uddannelsesniveau og uddannelseskultur. Der er brug for en fortsat indsats for at sikre de unge lige muligheder for uddannelse i hele regionen, således at Nordjylland kommer nærmere at opfylde 95 % - målsætningen. En af barriererne for at tage en ungdomsuddannelse kan være læse- og skrivevanskeligheder, hvilket også kan være en årsag til frafald eller at man aldrig opnåede kompetencer ud over grundskolen. Derfor formuleres følgende indsatsområder: - Udvikling af nye initiativer inden for FVU og ordblindeundervisningen - Motivation og rekruttering til uddannelse o Initiativer, som involverer det sociale netværk i form af forældre, venner og andre, som vi ved har betydning for uddannelsesvalg og gennemførelse af uddannelse o Initiativer, der understøtter udvikling af positiv uddannelseskultur i områder, hvor uddannelsesfrekvensen er lav o Initiativer og nye metoder, som styrker overgange mellem uddannelse gennem brobygnings- og studiepraktikaktiviteter - Uddannelsesparathed o Udvikling af nye tiltag, initiativer og samarbejder mellem relevante parter om vejledning, uddannelsesparathed og rollemodeller for uddannelse Fokusområdet udmøntes gennem åben ansøgningsrunde i 2013 samt gennem en fra Region Nordjyllands side initieret indsats om brobygnings- og studiepraktikaktiviteter i såvel 2012 som 2013 i lighed med tidligere år. Analyser og effektmåling De analyser, som indtil videre er udarbejdet og offentliggjort under rammerne af tidligere Uddannelsesstrategi, Uddannelsesplan og Analyseplan, har tilvejebragt aktuel og relevant viden om uddannelsesområdet i Nordjylland. Samtidig er det tydeligt, at analyserne også anvendes bl.a. af uddannelsesinstitutionerne og vejledningsinstitutionerne. Derfor foreslås det, at der inden for rammerne af Uddannelsesstrategi udarbejdes nye analyser inden for følgende områder: - Uddannelse i Region Nordjylland 2012 Tilbundsgående overbliksanalyse over uddannelsesniveauets tilstand i Nordjylland. Der fokuseres på alle relevante variable såsom: uddannelsesniveau, uddannelsesudbud og uddannelsesmønstre, køn, gennemførselsestider mv. Resultaterne fremstilles på hhv. kommunalt og regionalt niveau og sammenlignet med de øvrige regioner samt landsgennemsnittet for de respektive variable. Analysen skal give et uddybet øjebliksbillede, som kan gentages f.eks. hvert andet år for at monitorere udviklingen tæt. 8

10 - Frafaldsanalyse på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland En såvel kvantitativ som kvalitativ analyse af frafaldet på de 4 gymnasiale hovedområder: stx, hf, hhx og htx. Analysen har til formål at identificere årsager til frafald blandt gymnasieeleverne i Nordjylland samt at fremsætte konkrete handleforslag for at mindske frafaldet og dermed højne gennemførelsen. - Hvilken betydning har afstand til uddannelse for uddannelsesniveauet? - En undersøgelse af hvilken betydning transportafstand har for uddannelsesniveauet i Nordjylland. En nylig analyse fra Danske Regioner viser, at jo større afstand borgerne har til uddannelsesudbuddene, desto lavere er uddannelsesniveauet i et lokalområde. Dog er der nogle områder, hvor afstanden lader til at betyde mere for uddannelsesniveauet end andre. Denne problemstilling vil forsøges belyst i regi af denne analyse. - FVU og ordblindeundervisning - Der er stor forskel på antallet af kursister til FVU- og ordblindeundervisning mellem kommuner og institutioner i Region Nordjylland. Forskellene kan ikke forklares ud fra demografiske, kønsmæssige eller socioøkonomiske forskelle. Et case-studie af de gode eksempler i udvalgte kommuner og institutioner vil derfor være interessant og relevant. Resultaterne af analysen skal efterfølgende kunne anvendes af de øvrige udbydere af FVU- og ordblindeundervisning til udvikling og kvalitetssikring af området. For at kunne vurdere effekten af de initiativer, som igangsættes med Uddannelsesstrategi , forpligtes projektansøgere og projektholdere på at effektmåle på en række målbare indikatorer. Den samlede analyse Uddannelse i Nordjylland 2012 vil i samspil med Vækstforums analyser og indikatorer kunne anvendes til at udvikle en ramme for effektmåling, der kan anvendes til at målrette initiativer og indsatser fremadrettet. 5. Uddannelsespuljen økonomi og tidsplaner Der er i alt for 2012 afsat ca. 18,7 mio. kr. incl. tilbageløbsmidler og uforbrugte midler til udviklingsinitiativer og projekter på uddannelsesområdet. Midlerne for 2012 afsættes med følgende tentative fordeling: a) Erhvervsuddannelser i vækst: ca. 8,5 mio. kr. b) Forankring, konceptudvikling og udbredelse af effektfulde tidligere indsatser: ca. 5 mio. kr. c) Kreativitet, innovation og talent: ca. 2 mio. kr. Analyseaktiviteter, herunder modeller for effektmåling: ca. 1,5 mio. kr. Nye brobygnings- og studiepraktikaktiviteter: ca. 1 mio. kr. Nordjysk Uddannelseskonference: 0,5 mio. kr. Fokusområde a) Erhvervsuddannelser i vækst og b) Forankring, konceptudvikling og udbredelse af effektfulde tidligere indsatser, udmøntes efter følgende procedure: - Administrationen inviterer til dialog med udvalgte relevante samarbejdspartnere i regionen, - Projektbeskrivelser indsendes til Regional Udvikling, der varetager det videre arbejde med dialog og sagsbehandling 9

11 - Det rådgivende Udvalg for Regional Udvikling drøfter projektbeskrivelserne, og forslaget til den samlede udmøntning forelægges Forretningsudvalget, som afgiver indstilling om midlernes anvendelse til beslutning i Regionsrådet For at skabe så gode betingelser som muligt for udviklingen af disse fokusområder, herunder inddragelse af de relevante aktører, foreslås de to fokusområder organiseret efter disse to tidsplaner. Projektbeskrivelser færdige Rådgivende Udvalg for Regional Udvikling Forretningsudvalget Regionsrådet Fokusområde b) Fokusområde a) 10. august august september september oktober oktober 19. november december I tilfælde af, at den nye budgetlov bliver vedtaget, er proceduren for 2012 således tilrettelagt, at de samlede bevillinger udbetales i Tidsplanen og processen med en tæt dialog med de relevante samarbejdspartnere sikrer, at der udarbejdes meget præcise projektbeskrivelser, der vil danne grundlag for støtte og bevilling i Til den åbne ansøgningsrunde for Uddannelsesstrategiens fokusområder for 2013 arbejdes der ud fra en grovskitse med ansøgningsfrist medio februar 2013 til beslutning i Regionsrådet i maj Dette for at tilgodese skolernes årsplanlægning ved eventuel bevilling af projektmidler. I efteråret 2012 udarbejdes en specifik tidsplan for denne ansøgningsrunde. Følgende fokusområder omfattes af den åbne ansøgningsrunde: d) Digitale læringsmiljøer e) Globalisering, internationalisering og sprog f) Barrierer for uddannelse og uddannelsesvalg Endvidere foreslås det at der afsættes midler for 2013 til fokusområde c) Kreativitet, innovation og talent (i form af Nordjyske Nyskabere) samt nye initiativer til brobygnings- og studiepraktikaktiviteter, i alt ca. 1,0 mio. kr. 10

12 Appendiks A: Støttekriterier for udvælgelse af projekter: Regionsrådet har ifølge lovgivningen mulighed for at yde tilskud til statsligt, selvejende institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt almene voksenuddannelser. Tilskuddet kan ydes til uddannelsesinstitutioners udviklingsaktiviteter, der opfylder visioner og indsatser i den regionale udviklingsplan, Regionsrådets uddannelsesstrategi samt Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, herunder den nyligt indgåede Partnerskabsaftale med regeringen. Der skal således være tale om udviklingsprojekter; der kan ikke gives støtte til driftsopgaver. Det følger også af lovgivningen, at det er ungdomsuddannelserne, der er ansøgningsberettigede projektholdere, dog således at de kan inddrage andre relevante samarbejdspartnere i projektet. Uddannelser, der kan søges tilskud til, er: Studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen, højere teknisk eksamen, grundforløbene i erhvervsuddannelserne, grunduddannelse til landmand, de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Projektet skal have et regionalt perspektiv samt: - understøtte Den regionale Udviklingsplan, særligt afsnittet Det kompetente Nordjylland - supplere Partnerskabsaftalen mellem Regeringen og Vækstforum Projektet skal understøtte mindst ét af følgende overordnede mål 2 : 95 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse 60 % skal gennemføre en videregående uddannelse FVU-forløb i Nordjylland årligt For projekter under den åbne ansøgningsrunde i 2013 gælder, at projektet skal fremme ét eller flere af følgende temaer: - Digitale læringsmiljøer på ungdomsuddannelserne - Globalisering, internationalisering og sprog - Barrierer for uddannelse og uddannelsesvalg Følgende kriterier inddrages ligeledes i vurderingen af ansøgninger og projekter: Relevans i forhold til Uddannelsesstrategiens fokus- og indsatsområder Additionalitet; At projektet adskiller sig fra allerede eksisterende projekter/aktiviteter samt lovog bekendtgørelsesfastlagte opgaver Tværgående projekter, hvor der arbejdes på tværs af fx skoler og/eller institutionstyper samt uddannelsesniveauer, herunder med andre relevante aktører som fx erhvervslivet Organisering via partnerskaber (fx mellem offentlige og private aktører) Geografisk spredning i regionen (fx at tiltaget er bredt funderet geografisk) 2 Der er her ikke tale om en prioriteret rækkefølge. Hverken hvad angår mål, kriterier for udvælgelse eller temaer. 11

13 Projektets størrelse: Minimum projektbudget på kr. Inddrage erfaringer fra hidtidige uddannelsespuljeudmøntninger (2007, 2009, 2010 og 2011) Bæredygtighed efter projektets afslutning Projektet skal formulere resultatmål og effektmål samt angive, hvorledes disse evalueres Evaluering og mangfoldiggørelse / formidling af resultaterne til andre For åben ansøgningsrunde primo 2013 gælder, at alle projekter skal være påbegyndt i Flerårige projekter skal være afsluttet senest d. 1. august Minimum selvfinansieringsgrad på 25 % af det samlede projektbudget Administrationen udarbejder en vejledning til ansøgere, som er tilgængelig på Regionens hjemmeside, og står til rådighed i projektmodningsprocessen. 12

14 Appendiks B: Nordjyllands udgangspunkt på uddannelsesområdet De rekordhøje optagelsestal gennem uddannelsessystemet kan stadig observeres som en positiv effekt af finanskrisen stadigt flere er blevet tilskyndet til at tage en uddannelse. Den nordjyske ledighed er faldet gennem det sidste år, og særligt bemærkelsesværdigt er det, at ledigheden for unge mænd i alderen år er faldet, mens den for de unge kvinder i samme aldersgruppe er steget. For de unge mænds vedkommende er ledigheden faldet fra 3047 personer i februar 2011 til 2853 i februar 2012 (et fald på 6,4 %), mens udviklingen for de unge kvinders vedkommende er steget fra 2007 personer i februar 2011 til 2210 personer i februar 2012 (en stigning på 10 %). De nyeste profiltal fra Ministeriet for Børn og Undervisning og Uni C viser, at Nordjylland stadig er i front hvad angår andelen af unge, som forventes af få en ungdomsuddannelse, men at Nordjylland samtidig også har en række udfordringer bl.a. i forhold til de videregående uddannelser samt kønsfordelingen blandt de uddannelsessøgende unge. Udviklingen i andelen af unge, som får hhv. en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse, har været positiv over en årrække. På nedenstående figurer fremgår det, at det er små 87 % af en årgang, som får en ungdomsuddannelse, og 53,6 % som får en videregående uddannelse. Figur 1 - Ungdomsuddannelse: Figur 2 - Videregående uddannelse: På ungdomsuddannelsesområdet betyder det, at Nordjylland ligger i front i forhold til de øvrige danske regioner. For de videregående uddannelser ligger Nordjylland på niveau med landsgennemsnittet. Regeringen har løftet målsætningerne for de videregående uddannelser, således at det er 60 % af en ungdomsårgang, som skal have en videregående uddannelse fremover, og 25 % skal have en lang videregående uddannelse. I Nordjylland ligger vi således stadig et stykke fra at opnå målsætningen om de 60 %, men i forhold til at 25 % af en årgang skal have en lang videregående uddannelse, er der sket en betydelig udvikling i Nordjylland de senere år. De nyeste profiltal viser, at det er små 24 % af de unge nordjyder, som får en lang videregående uddannelse, og således er målsætningen tæt på opnået. Fordelingen af de unges valg af videregående uddannelse ses i figur 3. 13

15 Der er sket en markant udvikling i andelen af unge, som får en videregående uddannelse samlet set, og som det kan ses i figur 3, er stigningen primært sket på udviklingen for de mellemlange og lange videregående uddannelser. Figur 3 fordelingen mellem de 3 niveauer af videregående uddannelse fra Tallene for både ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser dækker dog over nogle store kønsmæssige forskelle. Figur 4 Kønsfordeling ift. ungdomsuddannelserne Som det tydeligt fremgår, har drengene siden 2007 indhentet en stor del af pigernes forspring. Således er der nu 2,7 procent, der skiller de to køn i forhold til at opnå en ungdomsuddannelse. Sigende er det, at mens andelen for pigernes vedkommende er vokset beskedent de senere år, så er drengenes andel steget med 5,2 procent. I den nye regionale udviklingsplan er det målet, at der 14

16 skal være balance i dette tal, således at ligeså mange drenge som piger får en ungdomsuddannelse og dette mål er der stadig et stykke vej til ligesom at 95%-målsætningen ikke er opfyldt for Nordjylland eller de øvrige regioner i øvrigt. Også i forhold til de videregående uddannelser er der kønsmæssige forskelle. Her har forskellene dog traditionelt været endnu mere markante sammenlignet med ungdomsuddannelserne. Figur 5 Kønsfordeling ift. de videregående uddannelser Der er fra 2009 til 2010 sket en markant udvikling i Nordjylland. Ikke blot er den samlede andel af unge, som får en videregående uddannelse steget, men det er især drengene, som har taget et stort spring i statistikken. På 1 år er andelen af drenge med videregående uddannelse således steget med hele 8,2 procentpoint. Samtidig ses det, at pigerne i Nordjylland stort set opfylder 60%- målsætningen. Dykker man ned i tallene, fremgår det, at den markante kønsforskel primært vedrører de mellemlange videregående uddannelser. Det er 17,7 % af drengene, som får en mellemlang videregående uddannelse mod 32,1 % af pigerne. Hvad angår de lange videregående uddannelser er der stort set balance mellem kønnene. Profilmodellen opererer med begrebet uden kompetencer. Denne gruppe dækker over unge, som aldrig har fuldført en uddannelse udover grundskoleniveau. Andelen af unge i denne gruppe er mindsket med 2 procentpoint fra 11,1 % i 2009 til 9,2 % i Også i denne gruppe er drenge overrepræsenterede, men det er ligeledes hos dem, at den positive udvikling fra 2009 til 2010 er sket. Det betyder dog stadig, at det er ca. en tiendedel af en nordjysk ungdomsårgang, som er uden kompetencer udover grundskolen. 15

17 Appendiks C: Koncept for Nordjysk Uddannelseskonference Formålet med konferencen er at sætte fokus på de aktuelle uddannelsesmæssige udfordringer i Nordjylland inden for rammerne af Uddannelsesstrategi Konferencen vil således sætte overordnet fokus på, hvordan vi kan indfri målsætningerne om, at 95 % skal have en ungdomsuddannelse og at 60 % skal have en videregående uddannelse. På baggrund af erfaringerne fra de to foregående uddannelseskonferencer i hhv og 2010 foreslås det at bibeholde målgruppe for den deltagerkreds, der inviteres til konferencen samt organiseringen i temaer med såvel plenumsessioner og workshops. Temaerne kan fx være: - Barrierer for uddannelse og uddannelsesvalg. Hvis vi skal indfri målsætningerne på uddannelsesområdet kræver det fokus på overgange mellem uddannelsesniveauerne, og samarbejde mellem de relevante aktører bliver en vigtig nøgle til at sikre mere uddannelse til flere. - Kreativitet, innovation og talent. Hvordan kan vi understøtte kreativiteten og innovationen i uddannelsessystemet, således at Nordjylland fremover stadigt øger sine styrker på dette område med henblik på kreativitets- og innovationskapacitet og produktivitet? - Frafald og uddannelsesløft nedefra. På konferencen offentliggøres analysen Flere velfærdsuddannede i Nordjylland, som analyserer frafaldsmønstre på udvalgte ungdomsog videregående uddannelser i Nordjylland. Med erfaringer fra Vækstforums og Regionsrådets ungeindsats for hhv. unge uden uddannelse og frafaldstruede elever på ungdomsuddannelserne udgør dette et sammenhængende tema. Målgruppe: Regionale og kommunale politikere, nordjyske MF ere, ledere, vejledere og pædagogisk ansvarlige på uddannelsesinstitutioner på alle niveauer, vejledningscentre, kommunerne, erhvervslivet samt andre, som beskæftiger sig professionelt med uddannelsesområdet og beskæftigelsesområdet. Organisering i temaer: Konferencens temaer behandles dels i plenum, dels i en række parallelle workshops og andre aktiviteter. Både i plenum og i workshops formidles og debatteres viden/forskning, erfaringer og praksis samt fremadrettede bud på ideer og løsningsforslag til konferencens temaer og Uddannelsesstrategiens vision og fokusområder. Der lægges op til, at Uddannelseskonferencens aktiviteter, særligt workshops, anvender en række deltagerinddragende og kreative metoder, således at konferencens deltagere spiller en aktiv rolle, og deres ekspertise og holdninger inddrages i debatterne. Paneldebat/uddannelsestopmøde: Som rammesætning for konferencen indledes med en paneldebat, hvor særligt inviterede deltagere drøfter de centrale nordjyske udfordringer og fokusområder. Det kan fx være Hvordan styrker vi samarbejde om mere uddannelse til flere?, Hvordan styrker vi overgange mellem uddannelserne? og Hvordan øger vi kreativitet og innovation i Nordjylland?. Til at lede paneldebatten vil være en moderator med erfaring i at lede uddannelsespolitiske paneldebatter. 16

18 Tid og sted: Uddannelseskonferencen afholdes i Aalborg, Hotel Hvide Hus, d december Nedenfor præsenteres en foreløbig programskitse. Administrationen er i dialog med relevante samarbejdspartnere og aktører, blandt andet om temaer og oplægsholdere, således at deltagerne allerede i planlægningsfasen involveres i konferencen. En uddybet og konkretiseret programskitse udarbejdes til Det rådgivende Udvalgs møde d. 28. august december: Ca.-tider : Registrering, kaffe mm. Åbningssession: Paneldebat/Uddannelsestopmøde Paneldebat - mellem udvalgte inviterede deltagere Frokost Hovedtale 1 Formål: Slå et eller flere af konferencens centrale temaer an Kreativitet, innovation og talent Oplæg, fx om social innovation Mulige temaforslag: Deltager- Evt. supplerende oplæg involve- rende og kreative metoder Hovedtale : Middag Parallelsession 1 Overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse Oplæg, fx om erfaringer med samarbejde om at styrke overgange Evt. supplerende oplæg, fx Uddannelsespuljeprojekt Uddannelse og udkant: Pilotprojekt med fokus på Hirtshals Networking og forfriskninger Fastholdelse og frafaldsreduktion fokus på ledelse og pædagogik Oplæg, fx Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitet, resultater og erfaringer fra nationalt forskningsprojekt Evt. supplerende oplæg v. uddannelsesleder 6. december: Ca. tider : Hovedtale: 17

19 Mulige temaforslag: Offentliggørelse af analysen: Flere velfærdsuddannede i Nordjylland (Frafaldsanalysen) v. professor Lene Tanggard, Aalborg Universitet, samt styregruppen for analysen Frafaldsanalysen uddybet Uddybende oplæg v. Lene Tanggaard Case fra deltagende uddannelser Frokostpause Parallelsession 2 Overgange fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse Evt. cases fra Uddannelsespuljeprojekt så som Ung-til-Ung Parallelsession 3 Mulige temaforslag: A: B: C: Afslutning 18