KOMMUNEPLANFORSLAG JUNI 2009 KOMMUNEPLAN Vision og udvikling

Transkript

1 KOMMUNEPLAN Vision og udvikling 1

2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i resten af landet stiger andelen af ældre også i vores kommune, og andelen af erhvervsaktive falder relativt. Det udgør en udfordring for de kommunale budgetter i dag og i mange år fremover. I modsætning til andre kommuner oplever Kalundborg kommune en befolkningstilvækst og en tilgang af industriarbejdspladser. Der er med andre ord noget at bygge på. Men balancen er hårfin, og i tider med økonomisk ustabilitet og globalisering er det ingen selvfølge, at virksomhederne automatisk vælger at slå sig ned hos os. Vi har en udfordring, både når det gælder forbedring af infrastrukturen, rekruttering af velkvalificeret arbejdskraft og tilbud om attraktive boformer. Indsatsen for at øge bosætningen er helt central. En forudsætning for en øget bosætning og rekruttering af arbejdskraft handler bl.a. om at kunne tilbyde attraktive lokalmiljøer. Her har kommunen rigtig mange muligheder og potentialer, der kan understøttes og udvikles. Også her er der tale om en balancegang mellem behovet for boligudbygning og byomdannelse og hensynet til eksisterende naturområder og kulturmiljøer. Fra vision til synlige mål Kommuneplanen er et vigtigt værktøj, når det gælder om at imødegå og tage disse udfordringer op, så der kan findes bæredygtige løsninger. Kommuneplanen skal være med til at skabe det nødvendige overblik over indsatser og synliggøre de mål, politikerne arbejder efter. Åbenhed og synliggørelse af prioriteringerne er et mål i sig selv. Kalundborg Kommune som virksomhed kan nemlig ikke løfte udfordringerne alene. Som det fremgår af Kalundborg Kommunes Vision er åbenhed, samspil og sammenhæng nøgleord og løsninger findes bedst i samarbejde med kommunens borgere, foreninger, virksomheder og nabokommunerne. En langsigtet planlægning Kommuneplanens mål, retningslinjer og redegørelser fortæller, hvordan kommunalbestyrelsen vil håndtere udfordringerne og hvilke hensyn og afvejninger, der er foretaget. De fleste mål i denne kommuneplan er langsigtede, og resultaterne vil i mange tilfælde ikke være synlige i den fireårige valgperiode. Det handler blandt andet om, at de ansvarområder, kommunerne overtog efter amterne for en stor del vedrører natur og miljø. Økosystemer og naturlige kredsløb har en iboende reaktionstid, og resultater kan ikke hastes igennem. Fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen afsætter midler til en naturplejeindsats eller forbedring af et givent vandsystem, vil der kunne gå mange år, før resultaterne rent faktisk viser 2

3 sig. Også på sundhedsområdet må man nødvendigvis operere med langsigtede mål, der rækker ud over den kommunale valgcyklus. I overenstemmelse hermed er der i det nye plansystem efter kommunalreformen lagt op til, at kommuneplanerne opererer med et tidsperspektiv, der hedder 12 år eller mere og revisioner hvert fjerde år. Sidst opdateret 03/

4 Forside» Vision og udvikling» Borgmesterens forord Borgmesterens forord Kalundborg kommune i fremtiden I foråret 2007 blev planstrategien Kalundborg kommune i fremtiden sendt i høring som optakt til arbejdet med den nye kommuneplan. Høringssvarene indgik i det videre arbejde med kommuneplanforslaget. Kommunalbestyrelsen har siden dens tiltræden deltaget i mange debatter og diskussioner om kommunens udvikling. På borgermøder, visionsseminarer og temamøder har Kommunalbestyrelsens medlemmer i de forgangne to et halvt år været i dialog med borgere, foreninger og virksomheder om vidt forskellige emner. Vi har drøftet sundhed, erhvervsudvikling, ældre, trafik, natur, byfornyelse, vindmøller og skoler for blot at nævne nogle eksempler. Det har alt sammen været vigtige drøftelser og en del af den proces, der har skabt grundlaget for kommuneplanforslaget. En strategisk plan Med Forslag til Kommuneplan fremlægges nu en samlet plan for udviklingen af Kalundborg kommune de næste år frem i tiden. Kommuneplanen er et vigtigt dokument og grundlaget for en bæredygtig udvikling af kommunen. Det er en strategisk plan, der knytter Kommunalbestyrelsens Vision og politikker til den traditionelle, fysiske arealplanlægning, som vi kender fra de gamle kommuneplaner. De udfordringer, som kommunen står over for, kræver, at vi arbejder i et langsigtet og helhedsorienteret perspektiv, hvor løsningerne ofte bliver fundet på tværs af sektorgrænser. At planen er strategisk skulle også gerne betyde større gennemsigtighed og sammenhæng mellem de politiske mål og konkrete handlinger. Digital kommuneplan Vi har valgt at gøre kommuneplanen digital for at følge med udviklingen og give borgerne let og hurtig adgang til relevant information for den enkelte. Kommunalbestyrelsen ønsker at give alle mulighed for at bruge kommuneplanens informationer. Derfor er der udgivet en folder med vejledning om, hvordan den digitale kommuneplan fungerer. Folderen findes på kommunens hjemmeside, på biblioteker og borgerservicecentre, hvor vores personale også står klar til at hjælpe. På biblioteker og borgerservicecentre vil der ligge en papirudgave af kommuneplanen til gennemsyn. En ny kommuneplan Efter høringsperioden og den politiske behandling af høringssvarene bliver Kommuneplan vedtaget og afløser dermed de eksisterende kommuneplaner for de fem tidligere kommuner og den gamle regionplan fra Vestsjællands Amt. Borgermøder I løbet af høringsperioden afholder Kommunalbestyrelsen borgermøder, hvor alle er inviteret til at deltage. På møderne præsenterer vi forslaget til kommuneplan, og der bliver lejlighed til at stille spørgsmål og debattere. Det er mit håb, at rigtig mange vil deltage i debatten og afgive høringssvar. 4

5 Kaj Buch Jensen Borgmester Sidst opdateret 27/

6 Forside» Vision og udvikling» Vision Vision Allerede før den nye storkommune var etableret med kommunalreformen i 2007 vedtog politikerne i Sammenlægningsudvalget en vision for den nye storkommune. Tilblivelsen af Visionen var så at sige startskuddet for den videre politikdannelse. Den røde tråd i visionen for Kalundborg kommune er åbenhed, samspil og sammenhæng. Udviklingen af kommunen kræver, at mange parter, sektorer og indsatser spiller sammen: virksomheder og uddannelsessteder industri og følgeerhverv byer og lokalsamfund myndigheder og foreninger kultur og turisme infrastruktur og bosætning Vi kan kun løfte opgaven ved at satse bredt og gennemtænkt. På den måde kan fremgang på et område blive forudsætningen for gode resultater på de øvrige og dermed for hele kommunen. Derfor bygger visionen for Kalundborg kommune, på at vi vil opfylde følgende tre mål samtidigt: Det skal være attraktivt: at bo og leve i kommunen at drive virksomhed i kommunen at arbejde på en kommunal arbejdsplads Læs hele Visionen her. Sidst opdateret 01/

7 Forside» Vision og udvikling» Udgangspunkt Udgangspunkt For at kunne planlægge for fremtiden må vi kende vores udgangspunkt. Her kan du finde statistiske fakta om kommunens geografi og befolkning. Befolkningstæthed Kommunen dækker et areal på 604 km 2 og har et samlet indbyggertal på pr. 1. januar Befolkningstætheden er altså i gennemsnit 82 pr km 2, som er noget lavere end i Kalundborgs fire nabokommuner Odsherred, Holbæk, Sorø og Slagelse og landsgennemsnittet på 126 pr. km 2. Bymønster De fem største byer i kommunen pr. 1. januar 2008 er: Kalundborg by (inkl. "forstæderne" Spangsbro og Årby): indbyggere Høng: ca indb. Gørlev: ca indb. Svebølle: ca indb. Ubby-Jerslev: ca indb. Kalundborg by er hovedbyen i Kalundborg kommune fra 1. januar De fire andre større byer var hovedbyer i henholdsvis Høng, Gørlev, Bjergsted og Hvidebæk kommuner, der med kommunesammenlægningen indgår i den samlede Kalunborg kommune. De fire byer er lokalcentre i Kalundborg kommune og fungerer som lokalcentre for bl.a de kommunale serviceydelser. Ca. 35 % af kommunens borgere bor i Kalundborg by med forstæder, ca. 22 % i de fire lokalcenterbyer, mens ca. 14 % bor i mindre byer og større landsbyer med mellem 200 og indbyggere. Ca 29 % af befolkningen bor i det åbne land eller i små landsbyer med mindre end 200 indbyggere. Netop de relativt mange borgere i landdistrikter og små landsbyer er baggrunden for, at Kalundborg kommune er betegnet som landkommune ifølge Landdistriktprogrammet Samtidig er Kalundborg også en industrikommune med internationale og højteknologiske virksomheder i kraft af markante og store virksomheder i Kalundborg by. Denne store spændvidde giver særlige udfordringer og udviklingsvilkår. Kystnærhed 7

8 Kalundborg har 160 km kystlinje med væsentlige natur- og kulturhistoriske kvaliteter: Sejerø, Nekselø, Saltbæk Vig, Røsnæs, Asnæs og Reersø. Nærheden til havet udgør en ressource med udviklingspotentialer og attraktivitet, og mange mennesker ønsker at være tæt på hav, kyst, strand og havne. Kystnærhedens attraktivitet bliver dermed et udgangspunkt for bosætning og turisme men samtidig bliver hensynet til bevarelse af kystlandskabet og den kystnære naturs attraktion og kvalitet på langt sigt en udfordring. Det forudsætter grundig planlægning, hvor de mange forskellige interesser afvejes. Befolkningsudvikling I planperioden forventes en samlet befolkningstilvækst på 6,8 %. Samtidig sker der i Kalundborg såvel som i Danmark som helhed en aldring af befolkningen, så antallet af ældre over 67 forventes forøget med 26 %. Område* Ændring Gørlev ,2 Svebølle ,2 Ubby-Jerslev ,9 Høng ,7 Kalundborg ,2 I alt ,8 *Rørby flyttet til Kalundborg I planperioden forventes en befolkningstilvækst for kommunen som helhed på knapt 7 %, størst i lokalområde Svebølle og en beskeden tilbagegang i lokalområde Gørlev. Fremskrivningen viser samtidig, at der kun vil være mindre udsving i antallet af borgere i de erhvervsaktive aldersgrupper i alle lokalområder i perioden , mens der kommer væsentligt flere ældre i alle lokalområder men især i Svebølle og Høng lokalområder. Der kommer flere børn og unge i Svebølle lokalområde og Kalundborg by, og ca. 10 % færre børn og unge i Gørlev lokalområde. Alder 0-19 år Alder år Alder år Område Antal 2008 Ændring Antal 2008 Ændring Antal 2008 Ændring Gørlev , , ,5 Svebølle , , ,6 Ubby-Jerslev , , ,2 Høng , , ,1 Kalundborg , , ,1 I alt , , ,9 Arbejdspladser og beskæftigelse Der er ca arbejdspladser og ca beskæftigede i Kalundborg kommune. Kommunen har således et 'underskud' af arbejdspladser på ca , som dækker over, at dagligt pendler ud af Kalundborg kommune for at arbejde, mens andre pendler ind i Kalundborg kommune. Indpendlerne er især beskæftiget inden for industri samt offentlige og private tjenester, mens udpendlerne er beskæftiget inden for offentlige og private tjenester. Kalundborgs 'arbejdsplads-overskud' findes især inden for industri, mens 'underskuddet' af arbejdspladser 8

9 især findes inden for offentlig og privat service. Beskæftigelses- og erhvervsstruktur i Kalundborg 2007 samt udvikling Antal Arbejdspladser Vækst Antal beskæftigede 2007 Vækst Landbrug, fiskeri og , ,6 råstoffer Industri , ,8 Energi og vandforsyning , ,0 Bygge - Anlæg , ,7 Handel, hotel og , ,8 restauration Transport, post og tele , ,4 Finansiering og , ,4 forretningsservice Offentlige og personlige , ,7 tjenester Uoplyst I alt , ,7 Kilde Uddrag Tabel 6: Beskæftigelses- og erhvervsstruktur i Kalundborg fra BRSJ: Statistik om arbejdsmarkedet Kalundborg, Januar Af de personer i den erhvervsaktive alder indgår i arbejdstyrken som enten beskæftigede eller ledige. Erhvervsfrekvensen i Kalundborg er fra 2006 til 2007 steget fra 74,3 % til 77,2 %, men ligger fortsat ca. 2 % lavere end gennemsnittet for Østdanmark. Boligforsyning Kommunen rummer i alt ca boliger. Heraf er ca parcelhuse og ca stuehuse, svarende til, at ca. 64 % af boligbestanden er enfamiliehuse. Række-, kæde- og dobbelthuse udgør ca eller godt 15 % og etageboligerne eller 16,9 % af den samlede boligmasse. Sidst opdateret 03/

10 Forside» Vision og udvikling» Udfordringer Udfordringer Bæredygtig planlægning Beslutninger, vi træffer i dag, har betydning for kommende generationers levevilkår. Udfordringen er at finde de bæredygtige løsninger på tværs af sektorer i et perspektiv, der rækker mange år ud i fremtiden. Kalundborg kommune har en strategi, der skal medvirke til en bæredygtig udvikling. Vi skal leve bæredygtigt og give jorden videre til næste generation på en måde, der ikke forringer deres muligheder. Det lyder højtideligt, men handler om noget så nært som vores hverdag, måden vi indretter os på i dagligdagen, på jobbet og i fritiden. Rammerne for hverdagslivet bliver i vid udstrækning skabt af den langsigtede planlægning af bymønster og infrastruktur, erhvervsudvikling og bosætning. Som det fremgår af kommuneplanens afsnit om "Virksomhed og Job", "Bo og Leve" samt "By og Landskab", tages en række af disse udfordringer op, og der sættes mål, der går på tværs af sektorer og rækker ind i fremtiden. Mål Det er Kommunalbestyrelsens mål at: indtænke bæredygtighed i den strategiske og fysiske planlægning De tværgående temaer I hver planperiode vil Kommunalbestyrelsen sætte fokus på udvalgte områder. Kommunalbestyrelsen har i sin strategi for kommuneplanlægningen valgt Klima, Sundhed og Uddannelse som tværgående temaer i Kommuneplan Uddannelse er en afgørende forudsætning for, at samfundet som helhed udvikler sig i en bæredygtig retning. Men også for det enkelte individ er uddannelse vejen til et bæredygtigt liv, både økonomisk og socialt. Ligesom uddannelse er sundhed en faktor, der har afgørende indflydelse på samfundets bæredygtighed. En forbedring af folkesundheden betyder øget livskvalitet og flere muligheder for den enkelte og for samfundet som helhed. En ganske særlig udfordring er klimaforandringerne, der stiller kommunerne over for meget store udfordringer. De skal løses nu og i de kommende år, hvis ikke konsekvenserne skal blive uoverskuelige og meget dyre. Kommunens tværgående indsatsområder understøtter gensidigt hinanden en øget satsning på kollektiv trafik og forbedrede vikår for cyklister og fodgængere vil både reducere CO 2 -udslippet og fremme bevægelse og fysisk aktivitet til gavn for folkesundheden, ligesom indsatsen for at hæve uddannelsesniveauet især for de kortest uddannede må forventes at påvirke folkesundheden positivt og 10

11 reducere uligheden i sundhed. En vigtig forudsætning for at kunne håndtere disse udfordringer er at søge løsninger på tværs af sektorer. Ved eksempelvis at etablere adgang til flere rekreative udendørsarealer, rejse bynær skov og sikre grønne områder ved boligudlæg får kommunens borgere flere steder, hvor de kan bevæge sig, lege og motionere alt imens planternes optag af CO 2 gavner klimaet. Kommunen har som myndighed, som arbejdsplads, som vejleder og som samarbejdspartner mulighed for at bane vejen for en mere bæredygtig adfærd. Ved at integrere bæredygtighedstanken i kommunens ledelsessystem ønsker kommunen at omsætte tanke til handling. Kalundborg Kommune har vedtaget en lokal Agenda 21-strategi for en bæredygtig udvikling. Sidst opdateret 03/

12 Forside» Vision og udvikling» Udfordringer» Klima Klima "Jeg tror ikke, det rigtig er gået op for folk, hvor store udfordringer, vi står over for. Selv små stigninger i den gennemsnitlige temperatur vil få store følgevirkninger for klimaet." Ph.d. Anne Mette K. Jørgensen, leder af Danmarks Klimacenter, DMI Klima på den lokale dagsorden Klimaændringernes betydning Klimaet beskrives ved middelværdier af vejrmålinger (nedbør, temperatur, fugtighed, solskinstimer og vind) over 30 år, samt ved variationer i disse størrelser og ved størrelsen og hyppigheden af ekstremværdier for disse størrelser. FN's panel for klimaændringer, IPCC, har ved hjælp af klimamodeller beregnet, hvordan forandringerne af klimaet vil forme sig i fremtiden. For Danmark vil ændringerne vise sig ved tørrere somre, vådere vintre og hyppigere storme. Ulemperne knytter sig til ændringer i nedbørsmønstre og vandstandstigninger. Havvandstanden vil stige og øge risikoen for oversvømmelse af kystnære områder. Der vil komme flere voldsomme regnskyl og deraf følgende problemer med afvanding. Indsats på to fronter Klimaændringerne er en realitet, og en væsentlig del af den globale opvarmning skyldes menneskelig aktivitet. Der er behov for en indsats på to fronter for at imødegå virkningen af menneskeskabte klimaforandringer. På den ene side skal vi nedbringe udledningen af drivhusgasser, og på den anden side er der behov for initiativer, der bevirker, at samfundet tilpasser sig klimaændringerne. Udledningen af drivhusgasser som fx CO 2 bliver mindre ved at sænke energiforbruget og omlægge til vedvarende energikilder. Her er god planlægning en forudsætning for at nå reduktionsmål og udfasning af fossile brændstoffer. Hvadenten det handler om byplanlægning, trafik- eller varmeplanlægning, så handler det om at foretage helhedsbetragtninger, tænke langsigtet og på tværs af sektorer. Klimatilpasningen er et eksempel på en udfordring, samfundet må påtage sig nu. Det bliver ikke billigere af at vente ifølge EU's Grønbog fra 2007 om "Tilpasning til klimaændringerne". I Regeringens Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark fra marts 2008 opfordrer man kommunerne til at påbegynde arbejdet med klimatilpasningen. Det kræver god planlægning og samarbejde på tværs af sektorer. Med Klima- og energiministerens ord skal indsatsen være: "vel planlagt, bæredygtig og rettidig". 12

13 Mål Det er Kommunalbestyrelsens mål at: der i første del af valgperioden er vedtaget konkrete og målbare mål for reduktion af udledningen af drivhusgasser og mål for en øget anvendelse af vedvarende energi arbejde med klima- og energi på tværs af sektorer i et langsigtet helhedsperspektiv kortlægge udledningen af drivhusgasser fordelt på sektorer for Kalundborg kommune som geografisk område kortlægge behovet for klimatilpasning af anlæg til kystsikring, kloakker mv. udarbejde en klima- og energiplan, der på baggrund af en kortlægning af behovet for klimatilpasning og udledningen af drivhusgasser sætter nødvendige og tilstrækkelige mål for kommunens klimaindsats øge energieffektiviteten i Kalundborg kommune fremme produktion og forbrug af vedvarende energi forebygge skadevirkningerne af øgede nedbørsmængder og stigende vandstand formidle viden om sammenhænge mellem energiforbrug og belastning af klima og miljø gøre det attraktivt og billigt at benytte kollektive transportmidler Sidst opdateret 27/

14 Forside» Vision og udvikling» Udfordringer» Klima» Redegørelse Klima Redegørelse Klimatilpasning lokalt For Kalundborg kommune vil klimatilpasning indebære investeringer i udbygning og forbedring af infrastruktur som fx veje og kloakker samt etablering af vådområder, opsamlingsbassiner og andre tekniske anlæg, der kan forhindre utilsigtede oversvømmelser. Der er tale om foranstaltninger, der ofte er usynlige, men meget kostbare, og som vil veje tungt i de kommunale budgetter. Virkemiddel Synlighed Ressourceforbrug Tilpasning Udbygning af kloakker lav stort middel Separat kloakering lav stort høj Beredskab i forbindelse med oversvømmelse lav stort høj Inddrage vandstandsstigninger i boligplanlægningen lav stort høj Kommunalbestyrelsen skal sætte mål for klimatilpasning, der er tilstrækkelige til at imødegå de udfordringer, klimaforandringen forårsager i Kalundborg kommune. For at kunne prioritere indsatsen og sætte de nødvendige mål skal der udarbejdes en samlet klimaplan, der bygger på den seneste viden om klimatilpasning og et godt kendskab til de lokale forhold. Klimatilpasningsindsatsen hænger sammen med hele vandplanlægningen og implementeringen af Vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne (Naturplaner), ligesom andre sektorplaner får betydning. Der bliver i stigende grad behov for at tænke og arbejde helhedsorienteret og tværsektorielt, ligesom opbygning af viden på området er vigtigt. Som et eksempel på tværsektoriel videndeling kan nævnes, at Kalundborg Kommune deltager i et treårigt EU-partnerskabsprojekt BaltCICA der har til formål at udvikle og afprøve værktøjer (GIS, 3Dvisualisering, borgermøder mv.), som kan håndtere følgerne af en potentiel klimaændring i den almindelige planlægning. Sammen med Teknologirådet og GEUS deltager plan- og miljømedarbejdere fra Kalundborg Kommune i projektet, hvor otte Østersølande er repræsenteret. Kalundborg Kommune indgår med et særligt demonstrationsprojekt med et geografisk afgrænset testområde fra Tissø til Reersø. Risikoen for oversvømmelse er ikke kortlagt for hele Danmark endnu. I forbindelse med implementeringen af EU-oversvømmelsesdirektivet vil der senest i slutningen af 2013 være udarbejdet kort over den nuværende oversvømmelsesrisiko. Højere temperaturer, stigende behov for svalende, skyggefulde opholdsteder og problemer med afvanding af befæstede arealer er eksempler på effekter af klimaændringerne, som vil kunne opleves i bymiljøer. Det er en udfordring for byplanlæggerne at tage højde for disse forhold ved udlæg af nye boligområder. Udfordringen er særligt stor, når det gælder klimatilpasning af eksisterende boligområder. Lokale energibesparelser Udledningen af drivhusgasser som fx CO 2 bliver mindre ved at sænke energiforbruget og omlægge til vedvarende energikilder. Kommunen som helhed og kommunen som virksomhed kan medvirke til at sænke energiforbruget. 14

15 KOMMUNEN SOM HELHED: Mere lavenergibyggeri og renovering af eksisterende byggeri med energiforbedrende tiltag er vejen mod et mindre energiforbrug. Kalundborg Kommune sætter i sine generelle rammebestemmelser for lokalplanerne krav til energirigtigt byggeri og vil som en del af byggesagsbehandlingen arbejde for, at det er de energirigtige løsninger, der bliver valgt. Af kommunens ca husstande er ca husstande eller 37 % i 2009 forsynet med fjernvarme fra varme- eller kraftvarmeværker, herunder også alternativt producerende kraftværker. Der er i dag ingen lovkrav om, at kommunen skal have en overordnet varmeforsyningsplan det er de enkelte varmeprojekter, kommunen skal vurdere og godkende fra sag til sag. Der er behov for en samlet plan for, hvordan boliger og bygninger i kommunen generelt skal forsynes med energi til rumopvarmning; se kommuneplanens afsnit om varmeforsyning. De store industrivirksomheder i kommunen står for en betydelig andel af den samlede mængde CO 2, der udledes i Danmark, svarende til hele 10 %. Kalundborg Kommune ser det derfor som en meget vigtig opgave at understøtte industrien i at minimere energiforbruget og udledningen af CO 2 ; se kommuneplanens afsnit om bæredygtig erhvervsudvikling. Kalundborg Kommune indgik i december 2008 en klimaaftale med DONG Energy. Aftalen omfatter samarbejde om en lang række områder, bl.a. energirådgivning, elbiler, bioraffinering og indkøb af grøn strøm. Kalundborg Kommune vil købe el baseret på vindmøllestrøm fra den nye møllepark Horns Rev II. Med aftalen om grøn strøm er Kalundborg kommune med til at påvirke efterspørgslen efter vedvarende energi. Landbruget udleder væsentlige mængder af drivhusgasserne metan og lattergas. Desuden kan ændringer i jordens kulstoflager i forbindelse med jordbearbejdningen bidrage til enten udledning eller optag af CO 2. Endelig udleder landbrugsmaskinerne CO 2, men det er de tre førstnævnte faktorer, der har størst betydning for klimapåvirkningen. Der er ca landbrug i kommunen, heraf ca. 400 landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold. Kalundborg Kommune skal miljøgodkende og føre tilsyn med landbrugsbedrifterne. Landbruget kan med forskellige kosteffektive virkemidler nedbringe udledningen af drivhusgasser; se kommuneplanens afsnit om jordbrug. For at ændre borgernes adfærd i en mere energirigtig retning skal det lokale Agenda 21-arbejde udvikles og understøttes. Kalundborg Kommune har et lokalt Agenda 21 Råd, hvis medlemmer er borgere, der ønsker at arbejde for en bæredygtig udvikling. Kalundborg Kommune kan bl.a. understøtte Rådets borgerrettede aktiviteter gennem samarbejde om elsparekampagner mv. Kommunen har som planlægningsmyndighed mulighed for i en vis udstrækning at minimere antallet af transportkilometer ved at planlægge for en hensigtsmæssig placering af fx dagligvarebutikker, dagsinstitutioner og anden offentlig serviceforsyning tæt på boligområder. Det handler også om at indtænke den offentlige trafik i planlægningen af den infrastruktur, der forbinder boligområder og arbejdspladser. Mange borgere i kommunen pendler hver dag i egen bil til og fra arbejde. Det er en udfordring for den offentlige transportforsyning at få flere til at vælge de kollektive transportformer. I landdistrikterne, hvor afstande til indkøb, dagpasning osv. som udgangspunkt er større end i Kalundborg by, er der nogle særlige udfordringer, når det gælder om at nedbringe energiforbruget til transport. KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED: Kalundborg Kommune er en stor virksomhed med en lang række aktiviteter, der i større eller mindre grad belaster miljøet og bidrager til klimaforandringerne. Af den lokale Agenda 21-strategi fremgår, at Kalundborg Kommune vil gå foran og sikre størst mulig bæredygtighed i egen drift dels for at mindske belastningen af miljøet, naturen og sundheden, dels for at foregå som et godt eksempel og dermed inspirere og motivere borgere og virksomheder i kommunen til at følge trop. Agenda 21-strategien sætter mål for at reducere energiforbruget i forbindelse med opførelse og drift af kommunens bygninger og i forbindelse med transport. Der er ansat ca medarbejdere i Kalundborg Kommunes administration, institutioner og udførende enheder. Kommunens bygninger udgør tilsammen 15

16 ca m 2, og bygningerne ligger spredt rundt i kommunen, hvilket giver en del kørsel i forbindelse med postfordeling, levering af varer eller mødeaktivitet. De fleste kilometer tilbagelægges imidlertid som en naturlig følge af de daglige driftsopgaver, vedligehold og serviceforsyning til kommunens borgere. Det stiller alt sammen Kalundborg Kommune over for en udfordring, hvis målene i Agenda 21-strategien skal nås. Kalundborg Kommunes CO 2 -udledning i 2008 Forbrugsområde Tons CO 2 udledt % El Varme Transport Total Kalundborg Kommunes elforbrug var i 2008 på 7,6 GWh, svarende til en udledning på ca tons CO 2. Af de 7,6 GWh er ca. 4,25 GWh i dag omfattet af kommunens energiovervågningssystem EnergyGuard, der sikrer løbende overvågning af elforbruget. Kommunen arbejder på at sikre at de af kommunens bygninger, der er omfattet af energimærkningsordningen EMO også bliver registreret i energiovervågningssystemet. Kalundborg Kommunes elforbrug i 2008 Elforbruget fordelt på: EnergyGuard Skabelon/fjernaflæsning Skoler og haller ca. 1,9 GWh ca. 1,4 GWh Øvrige fritidsfaciliteter ca. 0,2 GWh ca. 0,4 GWh Børnehaver ca. 0,3 GWh ca. 0,6 GWh Plejecentre ca. 1,1 GWh ca. 0,55 GWh Kommunens administration ca. 0,75 GWh ca. 0,16 GWh Øvrige, fx. materielpladser, havnearealer ca. 0 GWh ca. 0,24 GWh Total ca. 4,25 GWh ca. 3,35 GWh Kalundborg Kommunes samlede varmeforbrug var i 2008 ca. 13,8 GWh, svarende til en udledning på tons CO 2. Kalundborg Kommunes varmeforbrug i 2008 Varmeforbruget fordelt på: Energy Guard Skabelon/fjernaflæsning Skoler og haller ca. 5.4 GWh ca. 2,5 GWh Øvrige fritidsaktiviteter ca. 0,15 GWh 0 GWh Børnehaver 0,9 GWh 0,4 GWh Plejecentre 1,5 GWh 0,05 GWh Kommunens administration 1,0 GWh 0,05 GWh Øvrige, fx. materielpladser, Vej og Park 1,35 GWh 0,5 GWh Total 10,3 GWh 3,5 GWh Kalundborg Kommune har mulighed for at indgå en Kurveknækkeraftale med Elsparefonden. Ved at indgå en sådan aftale forpligter Kalundborg Kommune sig til over 3-5 år at reducere kommunens totale elforbrug med %. Målet skal nås ved at investere i store, rentable energiinvesteringsprojekter, ved at fokusere på energieffektive indkøb og ved at arbejde med medarbejdernes adfærd. Ligeledes har Kalundborg Kommune mulighed for at indgå aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune. En sådan aftale forpligter kommunen til at nedbringe sin CO 2 -udledning med en vis procent årligt. Ved at nedbringe energiforbruget i bygningsmassen vil der kunne opnås betydelige reduktioner i CO 2 - udledning. En ny forretningsmodel for energirenovering i bygninger er kommet til Danmark. ESCO (Energy Service Companies) er en model, hvor en privat virksomhed eller et konsortium tilbyder totalløsninger for energirenoveringer i offentlige bygninger og store industrivirksomheder. ESCO-virksomheden gennemfører 16

17 forbedringer, der reducerer energiforbruget så markant, at den kontante besparelse finansierer udgiften til hele renoveringen. Kalundborg Kommune deltager sammen med Middelfart og Gribskov kommuner i et projekt (ESCOmmuner), der har til formål at udarbejde en masterplan for, hvordan ESCO kan bruges, integreres og udbredes til landets kommuner. Sidst opdateret 03/

18 Forside» Vision og udvikling» Udfordringer» Sundhed Sundhed Sundhed står højt på den politiske dagsorden, og stat, regioner og kommuner har fokus på folkesundheden. Der er vedtaget en sundhedspolitik for Kalundborg Kommune. Sundhed på den politiske dagsorden Stigende sundhedsudgifter og vækst i de store folkesygdomme har sat fokus på folkesundhed, forebyggelse og sundhedsfremme. Den statslige strategi "Miljø og sundhed hænger sammen" fra 2003 stiller skarpt på de miljømæsige aspekter af sundhed, og "Sund hele livet " sætter fokus på civilisationssygdommene bl.a. gennem anbefaling af indsatsområderne Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Med kommunalreformen 2007 overgik hovedansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse til kommunerne. Region Sjælland peger i den regionale udviklingsstragi på sundhed som et væsentligt indsatsområde bl.a med udgangspunkt i et stort antal overvægtige og svært overvægtige i region Sjælland. Kalundborg Kommune besluttede i foråret 2007 sundhed som et tværgående tema med visionen: I Kalundborg kommune er sundhed et fælles ansvar, hvor mange borgere vælger det sunde liv. Samtidig igangsatte Kalundborg Kommune arbejdet med at udforme en sundhedspolitik i et samarbejde mellem borgere, administration og politikere. Sundhedspolitikken er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i foråret Mål Det er Kommunalbestyrelsens mål at: der i Kalundborg Kommune er rammer, som giver mulighed for at leve et sundt liv middellevetiden for borgere i Kalundborg kommune er øget i forhold til landsgennemsnittet samtidig med, at livskvaliteten øges der sættes konstant fokus på den sociale ulighed i sundhed i Kalundborg kommune Kalundborg Kommune har medvirket til at udvikle ny viden på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet borgere, virksomheder og frivillige organisationer indgår i forpligtende sundhedsnetværk 18

19 Sidst opdateret 02/

20 Forside» Vision og udvikling» Udfordringer» Sundhed» Redegørelse Sundhed Redegørelse Kalundborg Kommunes planstrategi har KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) som udgangspunkt for den generelle og borgerrettede sundhedsfremmende indsats, mens de otte folkesygdomme (aldersdiabetes, kræftformer der kan forebygges, hjertekarsygdomme, knogleskørhed, muskel- og skeletsygdomme, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser og rygerlunger) er i fokus i den patientrettede forebyggelse. Mens kommunen har det fulde ansvar for den borgerrettede sundhedsfremmende og forebyggende indsats, deles ansvaret mellem Kommune og Region i forhold til den patientrettede forebyggelse gennem sundhedsaftalen. Endelig spiller staten en væsentlig rolle i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse gennem reguleringer, fx. afgifter, tilskud, forbud, påbud og infrastruktur. Kalundborg Kommunes Sundhedspolitik blev vedtaget i foråret 2009 og tager afsæt i borgernes mulighed for at få det bedste ud af livet i overensstemmelse med WHO's brede definition af sundhed "som en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende". Regional udviklingsstrategi Den regionale udviklingsstrategi har sundhed som indsatsområde. Region Sjælland havde i 2005 den højeste andel svært overvægtige blandt de danske regioner. Udviklingsstrategien peger på behovet for en bred indsats, hvor mange parter samarbejder på tværs. Der peges særligt på indsatser i forhold til børn og unges fysiske og psykiske sundhed og på behovet for at styrke og forbedre ældres livskvalitet og sundhedstilstand. Forebyggelseskommissionen Regeringens forebyggelseskommision har i april 2009 offentliggjort rapporten "Vi kan leve længere og sundere" med 52 anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. Forebyggelseskommissionen viser, at danskere lever dårligere og dør tidligere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Det skyldes især danskernes livsstil, hvor de fire KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) spiller en afgørende rolle for dødelighed og middellevetid. Alene rygning, fysisk inaktivitet, alkohol og usund kost tegner sig for ca. 40 pct. af alle dødsfald. Brede og helhedsorientrerede indsatser Kalundborg Kommunes sundhedspolitik har fysisk aktivitet, overvægt, rusmidler, mad og måltider samt alkohol og tobak som direkte indsatsområder. Forebyggelseskommissionen og Kalundborg Kommunes sundhedspolitik har fokus på den sociale ulighed i sundhed, og Kommunens sundhedsindsats vægter indsatser, der mindsker den sociale ulighed i sundhed. Det lægger således op til brede indsatser, som når en stor del af befolkningen og samtidig til målrettede tiltag rettet mod borgere, som har brug for hjælp til at træffe de sunde valg. Kalundborgs sundhedspolitiks indsatsområder i forhold til voksne borgere omfatter primært generelle oplysende og vejledende tiltag dog således, at der ved udmøntningen af sundhedspolitikken skal etableres tiltag målrettet den ældre del af befolkningen. 20

21 Kalundborg Kommunes sundhedspolitik indeholder ud over ovenstående direkte indsatser brede og tværgående indsatsområder sundhedsarenaer med indirekte indflydelse på sundheden. Sundhedspoltikkens sundhedsarenaer understreger de fysiske omgivelsers betydning for sundhed og velbefindende: gode boliger med med udfoldelsesmuligheder og gode rammer for social kontakt gode friarealer i tilknytning til skoler, institutioner og byrum bo- og bykvaliteter i arkitektur, udførelse og vedligeholdelse god kollektiv trafikforsyning sikre transportveje for cyklister og gående sikker adgang til natur- og landskabsområder bl.a. gennem stiforbindelser sikre mulighed for såvel organiserede som uorganiserede friluftsaktiviteter Fokus på børn og unge Kalundborg Kommunes sundhedspolitik har særligt fokus på børn og unge, hvor Kalundborg Kommune ønsker at påvirke direkte gennem oplysning, læring, restriktioner og forbud. Den direkte påvirkning af børn og unges sundhed med særligt fokus på at udvikle og fastholde en sund livsstil kan ske på mange måder, hvor sunde måltider og frugtordninger i daginstitutioner og skoler har været ønsket gennem mange år. Nu forventes der gennemført et sundt frokosmåltid i daginstitutionerne fra Et andet eksempel er et igangværende projekt "Idræt efter skoletid", som er et tilbud for klasses elever, der gennemføres i et samarbejde mellem Kalundborg Kommunes Ungdomsskole, Skolen på Herredsåsen og en almennyttig boligforening i Kalundborg by. Projektets formål er at introducere forskellige idrætstilbud til en bred gruppe af unge, der ikke af sig selv opsøger idrætstilbud. Projektet er åbent for alle med børn og unge fra familer på overførselsindkomster og fra tosprogede familier som den primæremålgruppe. Aktiviteterne omfatter eksempelvis bordtennis, løbetræning fodbold, golf, tennis, skating, speed, jump og hockey og sigter bl.a på at introducere børn og unge til foreningslivet. Gode rammer for fysisk aktivitet Fysisk inaktivitet er bortset fra rygning den væsentligste årsag til overvægt, tidlig død og lavere middlelevetid. 40 % af alle danskere har stillesiddende job, og selv om flere dyrker aktivt motion i fritiden, sætter det fokus på behovet for øget fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er således gavnligt for sundheden i alle aldersklasser men særlig vigtigt for børn og unge ikke mindst fordi gode vaner fra barndommen oftest fortsætter senere i livet. Adgang til fysisk aktivitet er en væsentlige forudsætning for både den fysiske og psykiske sundhed og almindeligt velvære. Fysisk aktivitet omfatter ikke kun sport og målrettet motion men også "hverdagsmotionen" i form af gang og cykling i transportøjemed, leg, dans, have- og husarbejde der også bidrager til øget velvære og sundhed. Forebyggelseskommissionen har bl.a følgende anbefalinger i forhold til øget fysisk aktivitet: at børn i klasse skal være fysisk aktive mindst en time dagligt i skoledagen. Muligheden herfor varierer på tværs af klassetrin og omfatter ud over idrætstimer aktiviteter, der kan indarbejdes i undervisningen, SFO eller fysisk aktivitet i frikvarterer at aktiv transport til og fra skole fremmes i et samarbejde mellem forældre og skoler at kommunerne fremmer hensynet til fysisk aktivitet ved udarbejdelse af kommune- og lokalplaner. Centrale elementer vedrører fx cykelstier, rekreative og bevægelsesvenlige miljøer og idrætslegepladser 21

22 - i boligområderne Gode rammer for øget fysisk aktivitet og bevægelse skabes gennem en bred vifte af forskellige indsatser, der både omfatter den fysiske planlægning og udformningen af boligområder med attraktive udearealer, der lægger op til bevægelse og leg for både børn og voksne. Samtidig skal infrastrukturen fremme, at "bevægelse ved egen kraft" gang, cykling, rulleskøjter mv. er attraktivt og trygt, så også mange dagligdags gøremål som indkøb og transport over kortere afstande lægger op til bevægelse og aktivitet gennem god planlægning, sikre stier og attraktive udearealer. - i foreningerne De senere års vækst i motion og bevægelse er i stort omfang sket uden for det traditionelle foreningsbaserede idrætsliv, fx i fittnesscentre og som individuel og uorganiseret motion, fx løb og cykling. For at styrke og udbrede motion og skabe gode rammer for aktivitet fordrer det udvikling af nye og forpligtende samarbejder mellem mange forskellige parter og interessenter, fx. borgere, foreninger og institutioner om initiativer på tværs især med sigte på at tiltrække nye og brede målgrupper. Kommunen kan evt. facilitere udviklingen af sådanne samarbejder, men det frivillige og lokale engagement er forudsætningen. - i kommunens institutioner Folkeskolen og SFO'en er centrale steder for fremme af gode vaner i forhold til fysisk aktivitet. Internationale undersøgelser peger på, at veltilrettelagte indsatser i skoleregi kan medføre sundhedseffekter såvel som bedret koncentrationsevne. I Kalundborgs Kommunes skolepolitik, som forventes endeligt vedtaget i sensommeren 2009, foreslås, at børn i Kalundborg kommune er fysisk aktive mindst en time om dagen gennem forskellige tiltag. Sidst opdateret 03/

23 Forside» Vision og udvikling» Udfordringer» Uddannelse Uddannelse Uddannelse er en afgørende faktor for fortsat erhvervsudvikling. Det gælder både grunduddannelser og efter-og videreuddannelse samt adgangen til videregående uddannelser. Initiativer med at tiltrække flere vidensarbejdspladser og fremme uddannelsesudbuddet lokalt og regionalt skal gå hånd i hånd. Kompetenceløft gennem uddannelse Kommunalbestyrelsen har valgt uddannelse som et tværgående indsatsområde i kommuneplanen fordi uddannelse er en afgørende og kritisk forudsætning for fortsat udvikling i forandrings- og videnssamfundet i såvel regionalt som nationalt og globalt perspektiv. Globalisering og teknologiudvikling stiller det enkelte menneske over for daglige udfordringer som borger i et demokratisk samfund, som forælder til aktivt mediebrugende børn og unge og som medarbejder i en privat eller offentlig virksomhed. Virksomhederne efterspørger veluddannet arbejdskraft, og en begrænset eller forældet uddannelse sætter let den enkelte ud på et sidespor. Hvor den unge for 40 år siden kunne gå ud af skolens 9. klasse og ind på arbejdsmarkedet som ufaglært, stiller virksomhederne nu krav om mere uddannelse hos de unge, de ansætter. Og i perioder med faldende beskæftigelse er de ufaglærte ofte de mest udsatte. Uddannelse har således ikke alene afgørende betydning for den enkeltes og familiens jobmuligheder og økonomiske vilkår, men også for øvrige livsvilkår, fx sundhed, og for muligheden for at medvirke aktivt i udvikling af lokalsamfundet og demokratiet. Det formelle uddannelsesniveau er meget forskelligt i de forskellige generationer, og der er fortsat store geografiske forskelle i uddannelsesniveauet i samme aldersklasse. Kommunens væsenligste direkte påvirkningsmuligheder findes på folkeskoleområdet, på vejledningsområdet og inden for den kommunale beskæftigelsesindsats, rettet mod unge og yngre. Kalundborg Kommune har kun indirekte påvirkningsmuligheder på væsentlige uddannelsesområder som de almene og erhvervsgymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne, voksenuddannelserne og de videregående uddannelser. Udfordringen bliver derfor at understøtte et bredt komptenceløft gennem forskelligartede initiativer, og gennem samarbejder og partnerskaber over en bred front. 23

24 Mål Det er kommunalbestyrelsens mål at: Kalundborg Kommunens uddannelsesniveau hæves til mindst samme niveau som det øvrige Danmark der i Kalundborg kommune tilbydes en så bred vifte som muligt af ungdomsuddannelser af høj kvalitet, der retter sig mod brede grupper af unge højne uddannelsesniveauet ved at afprøve nye undervisningsformer og metoder øge børn og unges interesse for og viden om naturfagene blandt andet for at hæve kommunens uddannelsesniveau og understøtte virksomhedernes rekruttering styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder for at tiltrække nye uddannelsestilbud etablere en diskussion om uddannelsesbehov og lokal indsats i et fællesskab mellem områdets uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv initiativer med sigte på at tiltrække flere vidensarbejdspladser og understøtte uddannelsesudbudene lokalt og regionalt skal gå hånd i hånd der i et fællesskab mellem områdets uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv etableres en diskussion om uddannelsesbehov og lokal indsats. Sidst opdateret 01/

25 Forside» Vision og udvikling» Udfordringer» Uddannelse» Redegørelse Uddannelse Redegørelse Mange forhold påvirker uddannelsesniveauet i et lokalområde. Overordnet er erhvervsstruktur, lokale uddannelsesmuligheder og flyttemønstre blandt de væsentligste. Men for den enkelte har også lokalsamfundets kultur, social baggrund og familietraditioner foruden lyst, evner og værdier stor betydning for den uddannelse, man får. I en tid med øget global konkurrence og stærk teknologisk udvikling bliver uddannelsesniveauet et groft mål for muligheden for 'klare sig godt' for den enkelte og for lokalsamfundet som helhed. Uddannelsesmålsætningerne Regeringen har i sin globaliseringsstrategi fra 2006 opstillet en række målsætninger for uddannelsessystemets forskellige dele. To af disse mål har fået særlig opmærksomhed: mindst 85 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 % i 2015 Mindst 50 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015 Region Sjælland peger i den Regionale udviklingsstrategi på behovene for dels et løft i regionens kompetencer, dels et øget samspil mellem forsknings- og vidensinstitutioner og virksomhederne som forudsætning for fortsat vækst og udvikling i regionen. I strategien indgår følgende mål for uddannelsesområdet: et uddannelsesniveau, der mindst er på niveau med de øvrige regioner i Danmark ungdomsuddannelser af høj kvalitet med passende geografisk spredning, så man kan tage en ungdomsuddannelse i alle dele af regionen tilbud inden for efter- og videreuddannelse, der giver mulighed for at hæve kompetenceniveauet hos alle ikke mindst de kortuddannede Disse mål er yderligere fulgt op i en Regional læringsstrategi og en Politik for ungdomsuddannelserne i regionen. Kalundborgs Kommunes målsætninger og prioritering af uddannelse som særligt indsatsområde ligger i tråd med de nationale og regionale bestræbelser på at sikre et højt kvalifikationsniveau og styrke Kalundborgområdets udvikling. Kalundborg Kommunes naturfagsstrategi Kalundborg Kommunes naturfagsstrategi sigter bl.a på, at øget indsigt og forståelse for naturfagene blandt børn og unge vil bidrage til at højne det generelle uddannelsesniveau i kommunen. Målet er ligeledes at øge børn og unges interesse for og viden om naturfag, så der på sigt bliver bedre rekrutteringsgrundlag for Kalundborgegnens virksomheder. Naturfagsstrategien danner rammen for og skaber sammenhæng mellem forskellige naturfaglige indsatser fra børnehavealderen til gymnasiet og er rettet mod børn og unge i daginstitutioner, grundskolens klasse og gymnasiet. Gennem naturfagsindsatsen etableres et netværk mellem forskellige aktører og 25

26 sektorer: børnehaver, skoler, kommune, gymnasium og virksomheder/symbiosen. Netværket danner grundlag for yderligere forankring af naturfagsindsatsen, fx gennem skoletjenesten og deltagelse i 'Forskningens døgn'. Uddannelse på grundskoleniveau Grundskoleområdet er omtalt nærmere i kommuneplanens afsnit om skoler. Det er i Kalundborgs folkeskoler og friskoler, at grundlaget for de unges efterfølgende valg af ungdomsuddannelse og evt. videregående uddannelse lægges: lysten til at lære nyt og et solidt fagligt fundament er afgørende for de efterfølgende uddannelsemuligheder og -valg. Kalundborgs skoler skal derfor give børnene de bedste forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse samt udvikle lyst og kompetencer til at gennemføre uddannelsen. Vejledningen ind i ungdomsuddannelserne sker i et samarbejde mellem den enkelte skole og UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland), der dækker Odsherred, Holbæk og Kalundborg kommuner. I forbindelse med valg af ungdomsuddannelser tilbydes uafklarede elever i 9. klasse og alle elever i 10. klasse brobygningsforløb med introduktion til de forskellige ungdomuddannelser. Med samling af 10. klasserne i 10. Klassecentret er der særligt gode muligheder for at arbejde målrettet med uddannelsesvalget. Unge, der ikke er parate til at påbegynde en egentlig ungdomsuddannelse, har mulighed for at starte på EGU (erhvervsgrunduddannelse) eller andre særligt tilrettelagte forløb, der introducerer til ungdomsuddannelserne. Uddannelsesmuligheder efter grundskolen Kalundborg har kun et begrænset antal selvstændige uddannelsesinstitutioner efter folkeskolen, mens flere uddannelsesområder dækkes af lokale afdelinger af uddannelsesinstitutioner, hvis hovedskole ligger uden for Kalundborg kommune. Det afspejler en generel udviklingstendens med større uddannelsesinstitutioner, der dækker et større geografisk område. Fokus flytter dermed fra de lokale uddannelsesinstitutioner til de lokale uddannelsestilbud og til samarbejdet mellem forskellige parter for at sikre og udvikle de lokale uddannelsestilbud. Et sådant samarbejde kan organiseres mellem lokale parter eller med samarbejdsparter længere væk. Hovedsigtet bliver en sikring af lokale uddannnelsestilbud og efteruddannelsestilbud til de unge og voksne, der bor i Kalundborgområdet. - i Kalundborg Studentereksamen og HF på Kalundborg Gymnasium og Høng Gymnasium og HF HHX og fra 2009 HTX på Handelsgymnasiet og Teknisk Gymnasium Erhvervsuddannelser og efteruddannelse inden for det merkantile område, herunder Handelsskolens Grundforløb på Handelsskolen Erhvervsuddannelser på det tekniske område med indgang/grundforløb inden for 'Produktion og udvikling', 'Strøm, styring og it' og 'Transport og logistik', hovedforløb på Processkolen i Kalundborg (Procesoperatør, Industrioperatør samt Lager- og transportuddannelsen) samt AMU og efteruddannelseskurser inden for samme områder HF enkeltfag samt AVU almen voksenundervisning på 9. og 10. klasses niveau tilbydes af VUC Nordvestsjælland FVU forberedende voksenundervisning og dansk for udlændinge tilbydes af Sprogcentret i Kalundborg Landbrugsskolen Sjællands afdeling i Høng udbyder grundforløb og nogle hovedforløb inden for det grønne område Kalundborgegnens Produktionsskole tilbyder bla EGU en overvejende praktisk uddannelse rettet mod unge som forberedelse til beskæftigelse eller til en efterfølgende erhvervsuddannelse. - og i omegnen af Kalundborg 26

27 Ved siden af uddannelsesmulighederne i Kalundborg findes både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser i nabokommunerne primært Slagelse som søges af unge i Kalundborgområdet. Slagelse har et af landets største erhvervsuddannelsescentre Selandia med et bredt uddannelsesudbud inden for det tekniske og merkantile område. Selandia udbyder således både ungdomsuddannelser (erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser), korte videregående uddannelser og akademiuddannelser samt efter- og videreuddannelser. SOSU-skolen Vestsjælland tilbyder ligeledes SOSUuddannelser i Slagelse samt foreløbigt i Dianalund. Slagelse har Gymnasium og HF, VUC samt professionsbacheloruddannelserne til sygeplejerske og pædagog og universitetsuddannelser på bachelorniveau og diplomuddannelsesniveau inden for sprog, ledelse og økonomi. I Holbæk findes de erhvervsgymnasiale uddannelser HHX og HTX, Gymnasium og HF og VUC, samt professionsbacheloruddannelsen til lærer mv. og erhvervsuddannelser inden for det merkantile område og SOSU-uddannelser. I Holbæk/Audebo udbydes erhvervsuddannelser og efteruddannelser inden for det tekniske område især transport og bygge/anlæg. Sorø har bl.a professionsbacheloruddannelse i ernæring og sundhed. Fakta om uddannelsesniveau 'Uddannelsesniveau' kan opgøres på mange måder, afhængigt af formålet. Nedenfor vises modelberegninger af det forventede uddannelsesniveau for kommunerne. Disse tal kan direkte sammenlignes med Globaliseringsstrategiens målsætninger og viser, at 73,5 % af en ungdomsårgang i Kalundborg forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, og at 35,6 % af en ungdomsårgang forventes at gennemføre en videregående uddannelse hvis de unge følger det nuværende uddannelsesmønster blandt unge i Kalundborg. Beregnet andel af en ungdomsårgang, der forventes at opnå det angivne uddannelsesniveau Ungdomsuddannelse Mindst en ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Landsgennemsnit 79,6 % Landsgennemsnit 84,2 % Landsgennemsnit 47,4 % Kalundborg 73,5 % Kalundborg 77,5 % Kalundborg 35,6 % Odsherred 72,2 % Odsherred 78,2 % Odsherred 43,2 % Holbæk 75,9 % Holbæk 80,5 % Holbæk 41,8 % Sorø 77,0 % Sorø 81,0 % Sorø 40,7 % Slagelse 74,6 % Slagelse 80,4 % Slagelse 37,6 % Uddrag af Profilresultater for kommunerne, Uni-C Statistik & Analyse 14.august 2008 Modelberegningen viser, hvordan den ungdomsårgang, der afslutter 9. klasse i 2006 i de sammenlagte kommuner, forventes at uddanne sig de efterfølgende 25 år hvis deres uddannelsesadfærd i denne periode er som i de pågældende kommuner i 'Mindst en ungdomsuddannelse' dækker, at nogle unge fuldfører en videregående uddannelse uden at have gennemført en forudgående ungdomsuddannelse, og at nogle unge får mere end en ungdomsuddannelse fx HHX efterfulgt af Erhvervsuddannelse inden for kontorområdet. I forhold til regeringens målsætning for 2010 er landsgennemsnittet for 'mindst en ungdomsuddannelse' og 'videregående uddannelser' inden for rækkevidde. Men der er fortsat er et stykke vej endnu, før Kalundborg kommune sammen med de fire nabokommuner når et uddannelsesniveau svarende til landsgennemsnittet og regeringens målsætninger. Og Kalundborg ligger væsentligt under nabokommunerne. Mønstret genfindes nedenfor, hvor tabellen viser 'Højeste fuldførte uddannelse'. Når 31 % af de årige i Kalundborg har grundskole som højeste fuldførte uddannelse mod 24 % på landsplan, indikerer det et lavt 27