VIRA. Projektkonference. patienter. radiografi. Videncenter. Program. 8. oktober. colografi. Netværk. validering. Billedkvalitet. Fællesskab.

Transkript

1 mammografi Teknik Netværk Fællesskab Etik professionsudvikling validering Billedkvalitet patienter røntgenstråler Radiografi colografi Videncenter Udviklingsglæde radiografi kaffe 8. oktober Projektkonference VIRA Program lean 2009

2 Forord Videncenter for radiografi byder velkommen til den første projektkonference i radiografi på University College Nordjylland. Du tænker måske VIRA, hvad har det med radiografi at gøre? VIRA er sammensat af ordene VIdencenter og RAdiografi. VIRA kan være sejlivede og spredes hurtigt i de rette omgivelser. Derfor er det forhåbningen, at VIRA - som symbol for videncenter for radiografi - kan være et slagkraftigt og fængende ord for udvikling af viden om og til det radiografiske felt. Den nye viden, som VIRA bidrager til, skal spredes hurtigt og til mange radiograffaglige miljøer. VIRA blev etableret 1. August 2008 med følgende formål: VIRA skal i samarbejde med professioner og forskningsmiljøer kvalificere og udvikle radiografien på alle niveauer. Udviklingen skal ske såvel i praksis på de billeddiagnostiske og samarbejdende afdelinger, som på professionshøjskolerne, hvor den teoretiske grund-, efter- og videreuddannelse af radiografer sker samt ved deltagelse i forskningsprojekter De overordnede formål med videncentret er: At sikre adgang til informationer og udvikling af radiografisk viden, så borgere der har brug for radiografiske ydelser sikres, at disse er baseret på nyeste viden og praksiserfaring. At medvirke til realisering af bekendtgørelser for radiografuddannelsen og videreuddannelser for radiografer samt Lov om professionshøjskoler. Videncentret arbejder med at udvikle, systematisere, understøtte og udbygge samspillet mellem den interne uddannelse og eksterne praksis samt forskningsmiljøer. Samspillet bygger på antagelsen om, at professionens videnudvikling og basering optimalt sker i samspillet mellem uddannelser, praksis og forskning. Den skabte udviklingsviden implementeres både i uddannelsen og i praksis og medvirker derved til at udvikle professionen. VIRA deltager i forskellige forsknings- og udviklingsprojekter: Projekt billedkvalitet, et samarbejde med de billeddiagnostiske afdelinger hospitalsenheden Vest og radiografuddannelsen ved UCN. Projekt tryksår, et samarbejde mellem VIRA, Aalborg universitet og radiografuddannelsen. Projekt HANDS ON, et samarbejde mellem VIRA, Billeddiagnostisk afdeling Silkeborg og radiografuddannelsen ved UCN. Udvikling af et professionsnetværk indenfor radiografi for region Nordjylland og Midtjylland. Internationalt samarbejde med radiografuddannelsen i Tromsø, Norge om deltagelse i forskning om livskvalitet hos patienter, der behandles med stråleterapi. Har I en projektidé, I gerne vil have kvalificeret, så kontakt VIRA: Videncenterleder Jeanne Debess University College Nordjylland T: E: jed@ucn.dk

3 En sammenligning af den diagnostiske sikkerhed ved koloskopier, radiologbedømte CT-kolografier, og radiografbedømte CT-kolografier med Computer aided detection software. Formål At sammenligne sensitivitet, specificitet, og diagnostiske sikkerhed af CT-kolografi (CTK), beskrevet af erfarne radiologer og radiografer, der er oplært i at beskrive CTC undersøgelser, med anvendelse af Computed Aided detection (CAD) som en second reader. At vurdere effekten af CAD i detektering af polypper som en second reader ved CTC-undersøgelser beskrevet af radiologer og radiografer. Læsioner fundet ved koloskopier bliver anvendt som reference standard. Materiale og metoder Rekruttering af patienterne er konsekutiv og alle patienter der opfylder inklusions- og eksklusions kriterier tilbydes deltagelse indtil 110 patienter er inkluderede. De medvirkende patienter gennemgår CT-K forud for koloskopi samme dag. Begge undersøgelser foregår ambulant samme dag. CTK udføres før koloskopi (da evt. polypektomi vil påvirke de forhold der sammenlignes). CT-K undersøgelserne beskrives af erfarne radiologer og trænede radiografer med anvendelse af CAD som second reader, og koloskopierne bliver beskrevet af erfarne endoskopører. De ovennævnte faggrupper er blændet over for hinandens fund, og alle har adgang til patientdata, samt indikation for koloskopien. Sensitivitet, specificitet, samt diagnostisk nøjagtighed per polyp samt per patient, sammenlignes ved de to beskrivelser, med og uden anvendelse af CAD. Resultaterne sammenlignes med beskrivelsen for koloskopierne Beskrivelsen vil have fokus på polypper 6 mm. Oplæringskurset for de 6 radiografer indeholder en workshop med fokus på at beskrive CTK. Radiograferne vil hver især beskrive 75 CTC undersøgelser, og når disse er beskrevet skal kursisterne udføre en test, som indeholder 20 undersøgelser. For at bestå testen skal hver radiograf opnå en sensitivitet på 80% for læsioner > 6 mm. Beskrivelserne evalueres af eksperter i CTK-us., og de vil udføre double reading, samt give hver radiograf feedback. Resultater (foreløbige) Middel sensitivitet per polyp for de 75 CTK undersøgelser var 50 % for polyps 6 mm 9 mm, og 68 % for polyps 10mm. Middel sensitivitet per patient var 82 % og specificitet 80 % for alle størrelser. Konklusion (foreløbig) Radiografer der er oplært i at beskrive CTK-undersøgelser, opnåede en sensitivitet og specificitet i detektering af læsioner på et niveau som er fundet i andre studier. Carsten Lauridsen Professionshøjskolen Metropol

4 LEAN på radiologisk afdeling Regionshospitalet Silkeborg På Radiologisk Afdeling står vi i dag over for mange store udfordringer og der stilles stadig større krav til vores produktion. Mere avancerede undersøgelser Krav om øget volumen Center of Excellence (CoE = korte, optimale og ikke-akutte forløb for medicinske patienter) Ortopædkirurgien Cancer og andre pakkeforløb Svar til tiden Konstant påvirkning fra nye teknologiske værktøjer For at kunne leve op til dette er det vigtigt for os, at vi er i stand til at optimere og effektivisere vores arbejdsgange, hvilket vi mener at kunne opnå gennem struktureret arbejde med LEAN. Vi har på Radiologisk Afdeling indtil videre gennemgået 1 stort projekt omhandlende vores svartider og har desuden arbejdet med forskellige mindre projekter som Kaizen, Kanban og 5S. Jeg vil fortælle om Projekt 1 Svar til tiden, hvordan vi har analyseret vores arbejdsgange, hvilke tiltag vi har gjort og hvilke vi arbejder videre med. Der ud over vil jeg kort fortælle om nogle forskellige LEAN-redskaber og om hvordan vi har brugt redskaberne på vores afdeling. Som afslutning vil jeg fortælle lidt om de udfordringer vi har haft undervejs, både i forhold til ledelse, medarbejdere og fysiske forhold. Oplæg af Radiograf og LEAN-ansvarlig Tinne Wiggers Billeddiagnostisk afdeling, Regionshospitalet Silkeborg

5 Validering af Magnetisk resonans perfusionsundersøgelse til differentiering af type og grad af gliøse hjernetumorer. Baggrund Billeddiagnostiske undersøgelser er vigtige til diagnosticering af tumorer i hjernen. I dag anvendes magnetisk resonans scanning (MR-scanning) som rutine ved udredning af neuroonkologiske patienter. Ved MR-scanning udnytter man, at tumorvæv kan optræde med en øget vaskularitet på grund af angiogenese, og blodkar i tumorvæv kan have en øget permeabilitet på grund af åbninger mellem karvæggens endotelceller; en nedbrudt blod-hjernebarriere. De nydannede blodkar i tumoren har således en unormal blodstrøm og en unormal permeabilitet, som kan udnyttes som surrogatmål for evaluering af tumoren. Ved at injicere et gadoliniumholdigt kontraststof intravenøst, kan der fremstilles morfologiske billeder af tumor. Disse kan bidrage til at differentiere tumorer fra andre patolo giske processer f.eks. absces, cyste eller ødem. Tumorens type og grad af malignitet bestemmes i dag ved biopsier eller operationspræparater med efterfølgende histopatologisk undersøgelse. Nye typer af MR-scanning giver i dag mulighed for at indhente kvantitative data om hjernevævets fysiologi som supplement til de diagnostiske billeders morfologiske beskrivelser. En af disse metoder, Magnetic resonance dynamic susceptibility contrast imaging (MR-DSCI), kan måle blodets perfusion af hjernevævet som regional cerebral blood volume (rcbv), regional cerebral bloodflow (rcbf) og mean transit time (MTT). Ved grafisk præsentation af data som snitbilleder hvis gråtoner korrelerer med disse fysiologiske parameter, kan der ved billedanalyse med definering af regions of interest (ROI s) udføres målinger hvor perfusionen i tumorvævet relateres til perfusionen i rask hjernevæv. Herved kan type og grad af tumor karakteriseres således, at MR-DSCI bliver et billeddiagnostisk alternativ til den histopatologiske undersøgelse der ofte er belastende for patienten eller ikke er mulig at udføre. Materiale og metode Dette studie inkluderer 61 patienter, 31 mænd og 30 kvinder, i aldersgruppen år, μ=51,6 år med gliøse hjernetumorer af typerne: diffus astrocytom n = 8, anaplastisk astrocytom n = 8, glioblastom n = 38, oligodendrogliom n = 4, anaplastisk oligodendrogliom n = 2 og gangliogliom n = 1. Alle tumorer er bestemt ved histopatologisk undersøgelse og patienterne er undersøgt ved MR-DSCI. 23 patienter fik foretaget MR-DSCI før behandling af tumor og 38 efter behandling. Der er indhentet godkendelser til studiet hos Sundhedsstyrelsen og Datatilsynet. Statistik Der er foretaget analyse af billeder ved tegning af ROI s i tumorvæv samt rask kontralateralt væv og rask væv i cerebellum som reference. Der blev foretaget ensidet variansanalyse mellem tumorgrupperne diffus astrocytom, anaplastisk astrocytom og glioblastom, analyse af en præ resektion/biopsi gruppe og en post resektion/biopsi gruppe, og analyse af patienter opdelt efter køn. Resultater Studiet viste ikke statistisk signifikante forskelle mellem perfusionsværdier for de tre tumorgrupper i nogen af de udførte analyser, men der kunne ses tendenser til stigende værdier ved stigende tumorgrad, Radiograf, lektor Henrik Thomsen, UCN Speciale udført ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet. 18. december 2008.

6 Informationsskærme i venteværelset sikrer kontinuerligt information og overblik for patienterne Opstart Ideen til informationsskærmene og diasshow kom i 2004 fra daværende souschef Christina Østergaard og blev videresendt til sygehus ledelsen. Blev dog først iværksat i forbindelse med andre nyanskaffelser i I 2008 kører det første informationsshow. I starten var der kun tale om informationer af relevans for patienter i dag tiden, men da afdelingen modtager mange akutte patienter i aften og nat timerne er der nu i vagten suppleret med et diasshow på dansk, engelsk og tysk. Formål Formålet med skærmene er at formidle informationer om afdelingen til patienterne og give dem en større forståelse for de behandlingstilbud som afdelingen råder over. Desuden åbner de for muligheden for at kunne informere om øget ventetid ved systemnedbrud eller apparatursvigt, således at patienterne derved bedre kan vurderer om de vil vente eller få en ny tid.. Metode Da startsignalet var givet meldte overvejelserne sig om, hvad showet skulle indeholde, hvem der skulle have adgang til informationerne på skærmene f.eks. andre afdelinger, hvem skulle stå for at udforme og opdatere skærmene og hvordan skulle det finansieres evt. reklamefinansiering. Alle personalegrupper fik mulighed for at give ideer til indholdet af showet og to sekretærer blev udpeget til at lave tre power-point show (dag tid, aften/nat tid og tekniske problemer)med informationer og relevante billeder, der kunne styres fra en og samme computer. Fordele ulemper Fordelene ved informationsskærmene er, at patienterne er bedre informeret og mere tolerante ved systemnedbrud samt at der er et mindre tidsforbrug og færre forstyrrelser for personalet i forbindelse med at besvare spørgsmål og informere patienter ved systemnedbrud. I aften og nat timerne er der en større sikkerhed for at patienterne uanset nationalitet hurtigt kan finde ud af hvordan de får kontakt til vores vagtpersonale. Ulemper kan være at dårligt seende eller blinde ikke har samme mulighed for at få information på denne måde. Men der ligger en mulighed i at sætte lyd på diasshowet, som kunne overvejes. Såfremt der er yderligere spørgsmål kan henvendelse ske til Billeddiagnostisk afdeling Sygehus Vendsyssel: Nanna Bundgaard Sørensen Souschef Tlf.nr nabs@rn.dk Marianne Ottesen Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske Tlf.nr ermo@rn.dk

7 Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog versus digital teknik Baggrund Overgangen til digital røntgenteknik har gjort det muligt at skjule mangelfuld indblændning af strålingsfeltet. Dette kan have reduceret radiografers motivation for at afgrænse strålingsfeltet korrekt, da kollegaer ikke længere kan se om indblændningen er tilfredsstillende udført. Studier omhandlende eventuelle ændringer i radiografers indblændningspraksis i forbindelse med digitalisering af røntgenafdelinger er ikke tidligere blevet publiceret. Formål Formålet med dette studie er at undersøge om radiografers indblændningspraksis er blevet forringet i forbindelse med digitaliseringen. Metode Anatomisk område som er af diagnostisk interesse (ODI) blev defineret og efterfølgende identificeret på frontale røntgenbilleder af columna lumbalis. En ratio mellem den del af eksponeret område som lå udenfor ODI og det totale eksponerede område blev beregnet. En sammenligning af denne ratio blev foretaget mellem i alt 86 digitale og 86 analoge røntgenbilleder (Mann-Whitney test). 50 digitale og 50 analoge røntgenbilleder blev hentet fra et norsk universitetssygehus. Resterende billeder blev hentet fra et dansk lokalsygehus. Resultater Totalt (for begge sygehuse) var arealet af den del af det eksponerede område som lå udenfor ODI større på digitale end på analoge billeder (middelværdi: 61,7% for digitale og 42,4% for analoge billeder, p-værdi <0,001). Dette svarer til et beregnet billedfelt på 791 cm2 for digitale og 541 cm2 for analoge billeder i en afstand fra røntgenfokus svarende til filmens/detektorpladens placering. Det bestrålede område udenfor ODI var også større på digitale end på analoge billeder ved det norske og det danske sygehus hver for sig (p-værdier <0,001). Konklusion Efter digitaliseringen bestråler radiografer, ved røntgenundersøgelser af columna lumbalis, et større område udenfor området af diagnostisk interesse, end man gjorde før digitaliseringen. Praksisændringen betyder at patienter udsættes for højere stråledosis end nødvendig og at billedkontrasten sandsynligvis reduceres. Key words irradiated field; collimation; lumbar spine; analogous; digital; dose. Radiograf, adjunkt Lars Gøran Zetterberg, UCN

8 Projekt Billedkvalitet - en optimering af billedkvaliteten indenfor knogleområdet Primo 2009 gik vi i gang med et 2-årigt projekt som overordnet havde til formål at optimere vores billedkvalitet indenfor knogleområdet. Baggrunde var bl.a. en digitalisering i 2006, som havde ændret mange af vores arbejdsgange og påvirket kulturen i afdelingen. Desuden manglede en stor del af plejepersonalet kompetencer inden for området og mange oplevede, at der i de sidste par år specielt havde været fokus på de store modaliteter CT og MR. Vi valgte at dele projektet op i følgende delprojekter: Optimering af vores knogleprotokoller Udvikling af plejepersonalets faglige kompetencer indenfor CR/DR Øget tværfagligt samarbejde omkring billedkvaliteten Faglige standarder for billedkvaliteten og udførelse af audit Optimal billedkvaliteten i Pacs Fokus på dosis Jeg vil i mit oplæg fortælle lidt generelt om projektet og hvordan vi har organiseret det. Desuden vil jeg fortælle om de forskellige delprojekters formål, metode og evt. tidsplan. Annette Meyer Balle Radiologisk Afdeling, Silkeborg

9 Den mediolaterale oblique projektion ved klinisk mammografi - Et kvalitetsudviklingsprojekt omhandlende kipningen af røntgenrøret med henholdsvis 60 & 45 The Mediolateral oblique projection in clinical mammography - A quality development project regarding an X-ray tube angle respectively at 60 & 45 Resumé af problemstillingen Kvinder, der kommer til klinisk mammografi, udsættes for ioniserende stråling og dermed en risiko for at udvikle stråleinduceret cancer. IRCP vurderer mammavævet til at være mere strålefølsomt end hidtil antaget. Bekendtgørelsen 975 påpeger, at stråledoser til patienter skal holdes så lave som mulig, samtidig med at den diagnostiske billedkvalitet opretholdes. I praksis har vi erfaret, at der på to sygehuse anvendes forskellige kipninger af røntgenrøret ved mediolaterale oblique (MLO) projektionen; på sygehus X kippes 60 og på sygehus Y kippes 45. Litteraturen og tidligere studier angiver ikke en entydig anvisning på, hvilken kipning, der er bedst egnet til MLO projektionen ifht. stråledosis og billedkvaliteten. Metode Vi undersøger, hvordan den komprimerede mamma tykkelse samt stråledosis forholder sig ved hhv. 45 og 60 kipning. Vi udfører et pilotforsøg på sygehus X, hvor 33 kvinder deltager. Under undersøgelsen noterer vi den komprimerede mamma tykkelse, organdosis og indgangsdosis ved 60 og herefter kippes røntgenrøret med 45, hvor mamma tykkelsen noteres og hvor der ikke eksponeres. Indgangsdosis for 45 udregnes for at sammenligne denne med indgangsdosis ved 60. For at inddrage den diagnostiske billedkvalitet, vurderer vi mammogrammerne på sygehus X ud fra tre billedkriterier, hvor vi sammenligner resultaterne herfra med MLO optagelser fra sygehus Y, der benytter 45. Konklusion Ved at benytte 60 kipning til MLO frem for 45, er der ikke en signifikant forskel i indgangsdosis. 55 % af kvinderne får en mindre komprimeret mamma tykkelse ved 60 kipning og hos 12 % af kvinderne, ser man ingen forskel. Ved vurdering af billedkriterier, er fremstilling af PNL visualiseret bedre på sygehus Y med 72,2 %, hvorimod på sygehus X, er det fremstilling af den inframammære vinkel, der er visualiseret bedst med 81,8 %. Begge sygehuse får samme resultat ved fremstilling af papilla mamma projiceret i profil. Nøgleord MLO projektion, kipning af røntgenrøret, stråledosis, billedkriterier og komprimeret mamma tykkelse. Radiograf Hanne Bregnedahl Nati og radiograf Joanna-Edyta Strozik, Aalborg Sygehus Nord og Syd

10 Etisk for radiografer til salg! De nye professionelle, Bøje Larsen, professor ved Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, kalder dem også de veluddannede, defineret ved en mellemlang eller lang videregående uddannelse ovenpå en studentereksamen. Han sætter lighedstegn med professionelle og de veluddannede på den måde, at de besidder en avanceret viden, i deres arbejdshverdag. De har en fælles faglig verdensanskuelse der er forbundet med normer om hvordan man skal opføre sig (2007). Per Fibæk Laursen fremhæver, at professionernes stilling hviler på deres faktiske funktionalitet: de kan noget, der er brug for og de kan det bedre end andre (2005) Radiografer kan noget, der er brug for som andre ikke kan. Radiografuddannelsen startede i 1968, og radiografer er stadig ved, at definere deres profession. Når professionsbegrebet diskuteres kan alle blive enig om, at der med professionsbegrebet følger et moralsk ansvar eller en forpligtelse over for patienter man har en relation til. Foreningen af radiografer i Danmark (FRD) har udarbejdet etiske retningslinjer for radiografer. Formålet med de etiske retningslinjer er at styrke radiografernes faglige skøn generelt såvel som i konkrete situationer. FRD skriver, at det skal ske gennem diskussion, hele tiden og i alle sammenhænge. Retningslinjerne er tænkt som en samtalepartner når dilemmaer skal diskuteres i faglige forhold. Problemformuleringen En diskussion af hvordan radiografer kan anvende deres etiske retningslinjer, Etik for radiografer i Danmark, til at udvikle deres profession, samt hvordan retningslinjerne harmonerer med sygehusenes/organisationens mission, vision og værdier. Metode Der er valgt en teoretisk tilgang til hvordan Etik for radiografer i Danmark og den professionsetiske model kan tolkes og anvendes i praksis. Der indhentet empiri der omhandlende værdier fra to konkrete sygehus. Empiren kobles med teorierne i analysen og diskussionen løbende med teorien for at se om de etiske retningslinjerne harmonerer med sygehusenes værdier. Konklusion Den professionsetiske model giver et konkret redskab til at reflektere over moralsk svære valg i praksis sammen med de etiske retningslinjer og afdelingens mission, vission og værdier. Dette medvirker til at udvikle professionen i deres etiske handlen. Et bud på hvordan afdelingen starter en dialog omkring værdierne, er at det både kan være en induktiv eller deduktiv tilgang. Radiograf, adjunkt Merethe Juhl Hollen, UCN

11 Billedkvalitet og billedevalueringskriterier for thorax og columna lumbalis. Kvalitets- og professionsudvikling i radiografien med fokus på evaluering af præbillede og færdigt PACS billede Baggrund På de billeddiagnostiske afdelinger i hospitalsenheden Vest, arbejdes der kontinuerligt med kvalitetssikring og forbedring af de billeddiagnostiske ydelser. Der har været et ønske om at sætte fokus på billedkvaliteten i afdelingerne ved Herning og Holstebro Sygehuse, for derved at udbygge personalets kompetencer via læring og praksis til at vurdere kvaliteten af eget arbejde. I en travl hverdag hvor radiografen / sygeplejersken ofte arbejder alene i rummene, oplever de, at det kan være svært at få en faglig diskussion om problematiske billeder og om billedernes evaluerings-kriterier er korrekt opfyldt. Det nydannede Videncenter for radiografi (VIRA), University College Nordjylland besøgte afdelingerne og ville gerne samarbejde om et udviklingsprojekt. PÅ baggrund af et ønske fra ledelsen om kompetenceudvikling af personalet og et ønske fra personalet om i højere grad at få tilbagemeldinger på det arbejde de udfører, blev projekt billedkvalitet iværksat. I begge afdelinger er installeret Philips Digital Diagnost (version 1,5) systemer med trixell detektorer og Philips post-processing software kaldet Unique. Systemerne er forholdsvis hurtige med præbillede i løbet af ca. 10 sek. Præbilledets kvalitet er afhængig af tiden fra eksponering til det vises. Formål Projektets to overordnede formål er: at højne den faglige kvalitet af radiografernes / røntgensygeplejerskernes arbejde gennem en analytisk tilgang til columna lumbalis- og thorax undersøgelser på ambulante patienter. at øge radiografernes / røntgensygeplejerskernes faglighed gennem minikonferencer af columna lumbalis- og lungeundersøgelser på ambulante patienter. Metode Projektet skal udføres i 2 trin. Trin 1 er et pilotprojekt. Trin 2 er hovedprojektet. Under trin 2 gennemføres minikonferencer og læringsudbyttet evalueres. Data om billedkvalitet indsamles via spørgeskemaer om billedevalueringskriterier og billedkvalitet. Evalueringen sker på følgende måde: 1. Evaluering af billedkvalitet på præmonitor før og efter minikonferencer radiografer / rtg. sygeplejersker 2. Evaluering af billedkvalitet på PACS arbejdsstation før og efter minikonference af specialeansvarlig radiograf / rtg. sygeplejerske 3. Evaluering af billedkvalitet ved overlæge / læge på PACS arbejdsstation før og efter minikonferencer. 4. Evaluering af effekten af minikonferencer. Data om læring faglig udvikling vurderes på baggrund af fokusgruppeinterview og analyse af eventuelle ændringer i billedkvaliteten før og efter minikonferencen. Status resultater Pilotprojektet, der blev udført i samarbejde med fysiker Birgite Hinge, er afsluttet. Første dataindsamling i hovedprojektet er næsten afsluttet. På baggrund af pilotprojekt blev evalueringskriterier revideret og gjort mere objektive. Enkelte resultater vil blive præsenteret på projektkonferencen. Betydning for praksis glæder og sorger Kort beskrivelse af at være deltager i udviklingsprojekt vil blive præsenteret. Radiograf Jacob Conradsen, billeddiagnostisk afdeling hospitalsenheden Vest, Herning. Mail: jacon@ringamt.dk

12 Kontakt Jeanne Debess T: E: