Vild med verden. International strategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vild med verden. International strategi 2016-2018"

Transkript

1 Vild med verden International strategi

2 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og problemløsende 5. Alle ansatte arbejder systematisk med videnproduktion

3 Vild med verden International strategi Verden er stor større, end vi tror. Globale issues er mangfoldige, foranderlige og komplekse. Vi bombarderes konstant af nyheder. På godt og ondt udvikler verden sig i ekstrem fart. Udfordringer og løsninger kan virke uoverskuelige. Vi fristes til at tænke: Hvad vedkommer det os? Ikke desto mindre påvirkes Aalborg af, hvad der sker i verden. Verden er samtidig lille mindre, end vi tror. Afstande er ikke længere en barriere. Aalborg har åbnet for internationale oplevelser, uddannelser og erhverv. Digitalt kommer vi endnu hurtigere og oftere i kontakt med verden. Vi skal have et mindset, hvor vi er bevidste om, at Aalborg også påvirker verden. At vi som mennesker har noget tilfælles og har et fælles ansvar. Vi arbejder sammen og opnår i fællesskab bæredygtig udvikling og globalt medborgerskab. Vi gør en forskel. Aalborg vokser konstant internationalt. I rivende fart får vi internationale entreprenører, studerende og international arbejdskraft, og statistisk ligger vi over landsgennemsnittet. Det er i Aalborg Kommunes interesse, at vi gør vores by attraktiv og inviterer udlændinge, som kan tilføre Aalborg de kompetencer, som vi har behov for for at udvikle os globalt. Samtidig vil vi byde turister fra hele verden på gode oplevelser, så de føler sig velkomne og trives, når de besøger Aalborg. Vi har nogle af de yngste borgere i folkeskolen. Skoleudvalget har handlet på Aalborg Kommunes internationale vision og traf derfor i 2015 den politiske beslutning, at Skoleforvaltningen laver en international strategi, som gælder for alle elever og medarbejdere i Aalborg Kommunale Skolevæsen. Vi vil på den måde sætte pædagogisk retning for den internationale dimension og sætte fokus på vigtigheden og efterspørgslen af interkulturelle kompetencer i en tid, hvor den internationale dimension præger alt fra økonomi og politik til kultur og uddannelse. I folkeskolen i Aalborg er vi også vilde med verden. Vi skal lære, at verden både er større og mindre, end vi tror. Vi har det største potentiale og de vildeste forudsætninger for at lokke verden til Aalborg og Aalborg ud i verden. Attraktive folkeskoler er en af forudsætningerne for, at internationale borgere vælger netop Aalborg som en by, hvor de vil trives med deres familier og bidrage til vores vækst og velstand. Vi er derfor klar til at arbejde strategisk med internationalisering, og vi ser frem til at vise, at vi også på det internationale område er visionære og har noget at have det i. Venlig hilsen Aalborg Kommune er vild med verden. Vi har en overordnet vision om at skabe en globaliseret by, som lokker verden til Aalborg og Aalborg ud i verden at skabe international vækst og udvikling i Aalborg Kommune fra de yngste til de ældste borgere Tina French Nielsen Rådmand 3

4 4

5 Formål Den internationale strategi i folkeskolen i Aalborg Kommune skal sætte tydelig pædagogisk retning inden for det internationale. Strategien relaterer sig til Folkeskolelovens formål om, at folkeskolens elever bl.a. skal have forståelse for andre lande og kulturer. Den relaterer sig også til de nationale mål for folkeskolen, hvor eleverne skal blive så dygtige, som de kan og trives uanset social baggrund. I Aalborg Kommune arbejder vi ambitiøst på at indfri dette. Samtidig vil vi leve op til Skoleforvaltningens egen vision særligt med fokus på, at alle elever skal have mod til at deltage i verden. Strategien har derfor til formål at sikre, at vi opnår interkulturelle kompetencer og får mod til at deltage i verden vi udvikler bæredygtige verdensborgere i folkeskolen i Aalborg vi arbejder aktivt organisatorisk med det internationale og har høj involvering vi danner base for elevernes videre internationale uddannelsesforløb Den internationale strategi skal støtte skolernes ledelse og det pædagogiske personale i at udvikle tydelige mål, indsatser og strukturer for den internationale dimension lokalt på skolerne. Læringen skal være relevant og aktuel både for elever, som skal ud i verden, for udenlandske elever, som kommer til Aalborg og for elever, som bliver i Aalborg, men som får job på internationalt orienterede arbejdspladser. Med andre ord vil vi allerede i folkeskolen give Aalborg mod på at deltage i verden. 5

6 Hvad er det internationale for en størrelse? Forståelsen af det internationale er i udvikling og kan have forskellige drejninger alt efter kontekst. Vi må derfor stille os selv spørgsmålet: Hvad er det internationale for en størrelse i en folkeskolekontekst her og nu? Verden åbner sig mere og mere, og det betyder, at alle elever med sikkerhed kommer til at møde verden mange gange i mange kontekster sammen med mange nationer. Det internationale handler om mødet mellem nationer og mødet mellem kulturer. Vi vil fokusere på det gode møde mellem nationer og kulturer med vægt på tre paraplybegreber, som danner grundlag for det internationale i folkeskolen. Interkulturelle kompetencer Læring for globalt medborgerskab Læring for bæredygtig udvikling 6

7 Læring for globalt medborgerskab og bæredygtig udvikling handler således ikke om specifikke faglige elementer, men snarere om udvikling af relevant globalt udsyn og handlingsperspektiver på alle fagområder, samt om pædagogik og rammer for læringen med vægt på åbenhed for det omgivende samfund og dets udfordringer, og for aktiv deltagelse heri. Unesco

8 Interkulturelle kompetencer IT kompetence I strategien forstår vi interkulturelle kompetencer som: Viden om og forståelse for historie Viden om og færdigheder til at kunne indgå hensigtsmæssigt i mødet med verden. De interkulturelle kompetencer ses som en slags DNA, der består af tre grupper af byggesten. Alle tre typer må aktiveres, når vi taler om interkulturelle kompetencer. Byggestene i de interkulturelle kompetencers DNA Blå sten: Grundlæggende holdninger Pinke sten: Underkompetencer Grå sten: Viden og forståelse ANER- KENDELSE Sproglig kompetence ÅBENHED NYSGERRIG- HED Viden om og forståelse for religion Empatisk kompetence Præcis hvilke enkeltsten, der indgår, varierer alt efter kontekst, og hvordan der arbejdes med den internationale dimension. Modellen er altså en dynamisk guideline, som giver eksempler på, hvilke byggesten der kan være aktuelle for et godt møde med verden. Interkulturelle kompetencer er med vores øjne centreret om tre grundlæggende holdninger: Anerkendelse, åbenhed og nysgerrighed. Disse tre er ikke variable. Derfor er de blå sten markeret særligt tydeligt i modellen. De øvrige pinke og grå sten er fleksible og kan skiftes ud alt efter aktualitet for det pågældende møde. Der kan ligeledes tilføjes eller fjernes pinke og grå sten alt efter mødets form, modtager og emne. Analystisk kompetence Viden om og forståelse for samfund Kommunikativ kompetence Refleksiv kompetence Interkulturelle kompetencer er et element i forståelsen om livslang læring. Vi udvikler til stadighed vores interkulturelle kompetencer, og nye byggesten lægges til og tages ud undervejs, som det er illustreret med de tomme, stiplede byggesten. 8

9 ... the development of intercultural competence is a lifelong process... deardorff

10 Læring for globalt medborgerskab Globalt medborgerskab er at se sig selv som en del af et fællesskab på tværs af kulturelle og nationale grænser. Forskellige nationer + = Forskellige kulturer Globalt fællesskab Elevens interkulturelle kompetencer sættes i spil som global medborger. Forskellen på at have interkulturelle kompetencer og være en global medborger ligger i at tage ansvar og handle. Interkulturelle kompentencer + Ansvar + handling = Globalt medborgerskab 10

11 Læring for bæredygtig udvikling Eleven, der lærer om bæredygtig udvikling, har relevant viden, færdigheder og værdier til at tage ansvar og handle kompetent inden for: Lokale udfordringer Nationale udfordringer Globale udfordringer Socialt Socialt Socialt Miljømæssigt Miljømæssigt Miljømæssigt Økonomisk Økonomisk Økonomisk Bæredygtig udvikling handler om et socialt ansvar her og nu og for kommende generationer lokalt, nationalt og globalt. I den internationale verden kaldes et sådant ansvar CSR corporate social responsibility. Fokus er på samspillet mellem det lokale, nationale og globale og disses indbyrdes påvirkning. 11

12 Pejlemærker Eleverne bliver aktive i verden Lærere og pædagoger synliggør verden i læring Ledelserne sætter målrettet kurs mod verden Vi udforsker verden i partnerskaber 12

13 Eleverne er aktive i verden Det giver status at være verdenskendt, og mange elever higer efter kompetencer, der gør dem i stand til at være aktive i verden. I Aalborg giver vi eleverne mod på at deltage i verden bl.a. gennem tillid til, at de allerede som børn er ansvarlige forbrugere og handlekraftige borgere. God opførsel åbner døre Vores elever er Danmark og Aalborgs ambassadører, og folkeskolen vil sende dem ud i verden i forvisningen om, at de repræsenterer vores fælles by og land værdigt. Derfor skal de lære at tilpasse sig spillereglerne rundt omkring i verden uden at gå på kompromis med deres egne værdier eller kulturer. De skal forstå, at smilet er et universelt, høfligt sprog, som mange gange fører direkte til tillid. Tillid er en grundlæggende forudsætning for et godt samarbejde. I det hele taget åbner god opførsel døre for gode og lærerige oplevelser over alt i verden. Forskellighed er en resurse Mange elever er allerede aktive i verden gennem deres relationer og interesser. Derfor tilskynder eleverne selv til den internationale dimension i undervisningen, og deres forskellighed bør betragtes som en resurse. Eleverne formår at fokusere på verden bare ved at relatere til deres forudsætninger og iboende nysgerrighed. De skal gerne blive så dygtige som muligt. Elevernes engagement og lyst til verden er en kapacitet, som med fordel kan udnyttes i læringssammenhænge. Identitetsbekræftelse i en flerkulturel skole Identitetsbevidste elever tør forholde sig til sig selv. De har selvværd, forstår og kan forklare deres handlemønstre og værdier. I et åbent møde med verden bliver de både klogere på det anderledes og på dem selv. De får på en og samme tid udsyn og indsigt. Dermed lærer eleverne at aflæse og selvstændigt indgå i forskellige kulturmøder. Elever, der er fortrolige med deres egen kultur og nationalitet, oplever en identitetsbekræftelse. Nationalitet er ikke det samme som kultur. Men kulturforståelse hænger uløseligt sammen med internationalt arbejde. Eleverne tilhører ikke kun én kultur, og eleverne repræsenterer ikke hele kulturen. Hver især er eleverne medlemmer af flere kulturelle fællesskaber. Vi er på den måde forenet i mangfoldighed unity in diversity. Mål for elever Eleverne tilegner sig interkulturelle kompetencer udvikler sig til globale medborgere uddannes til bæredygtig udvikling 13

14 Lærere og pædagoger synliggør verden i læring Vi oplever, at eleverne generelt er videbegærlige inden for det internationale, og den motivation er et fantastisk springbræt i planlægning, gennemførsel og evaluering af meningsfuld læring. Lærerne og pædagogernes opgave er, at eleverne når deres læringspotentiale inden for det internationale. De skal tilrettelægge læringen på den måde, at eleverne træner og lærer interkulturelle kompetencer, globalt medborgerskab og bæredygtig udvikling. Denne opgave findes der ikke én anvisning til. Men når medarbejderne går foran ved at eksperimentere, undersøge, tage ansvar og handle, er vi i gang med at synliggøre verden i læring, og eleverne vil naturligt imitere rollemodellernes nysgerrighed, samarbejdsvillighed og handlekraft. Perspektivudvidelse Den internationalt orienterede medarbejder demonstrerer, at verden er mangfoldig. Læringsaktiviteterne orienterer sig mod, at eleverne opsøger, analyserer og reflekterer over egne og andres reaktioner, traditioner, religioner, historier og kulturer. Andres måder at leve på kan være ligeså værdifulde som ens egen. Læringsaktiviteterne lægger op til perspektivudvidelse, og at eleverne sætter sig i andres sted og lærer at anerkende andre måder at leve på som værdifulde frem for at gro fast i stereotype holdninger og opfattelser. Verden er her Medarbejderen rammesætter læring, som tilgodeser læringsmål med et internationalt islæt. Med online adgang er det muligt at være i kontakt med omverdenen på måder, som støtter udviklingen af interkulturel kompetence og samtidig tilstræber at opfylde faglige og sociale læringsmål. Vi afprøver, hvad vi har lært i autentiske situationer i verden. Vi kan se, at vi bliver dygtigere hver dag, når vi anvender den tilegnede viden og de opnåede færdigheder, og det giver fornyet mening at gå i skole og lyst til mere af verden. Vi gør det internationale sammen Den internationale dimension er ikke et selvstændigt fag, et obligatorisk emne eller et tværgående tema. Det internationale er ikke forbeholdt fremmedsprogslærere eller overbygningselever. Ej heller er det de internationale ildsjæles ansvar. Adgang til verden afstemmes efter alderstrinet, men vi kan med fordel begynde tidligt. Internationalisering er indlejret i tekster og medier, de enkelte fag og lægger op til samarbejde mellem flere fag. Internationalisering bør også afspejle sig i naturvidenskabelige fag, understøttende undervisning, specialklasser og DUS. Det kræver samarbejde i team, afdelinger og tværfagligt, for at medarbejdernes mangeartede kompetencer sættes i spil. Det betyder, at elevernes viden om internationale sprog, normer og værdier især udvikles gennem aktiv træning og handling i autentiske, internationale kontakter. Muligheden for at anlægge flere synsvinkler er en vigtig forudsætning for at forstå, hvordan mennesker i forskellige kulturer har forskellige normer, værdier og handlemåder. 14

15 En stor del af internationale læreprocesser foregår pr. definition uden for skolens mure både fysisk og digitalt. Det betyder, at internationalt arbejde kan være uforudsigeligt, og der vil opstå udfordringer på tværs af grænser. Svaret er ikke givet på forhånd, og vi kan ikke nødvendigvis gøre, som vi plejer. Derfor er læringen tvunget til at foregå eksperimenterende og problemløsende. Det fordrer tålmodighed, mod, anerkendelse, kommunikation og team spirit, som kun kommer, når skolens medarbejdere netop fungerer sammen. Når man står sammen, er det også lettere at kaste sig ud i en prøvehandling og tænke why not? eller what if we? i stedet for yes, but? Mål for medarbejdere Lærerne og pædagogerne åbner og inddrager verden i alle fag og på tværs af fag inddrager interkulturelle kompetencer i DUS-aktiviteter og understøttende undervisning er undersøgende, reflekterende, viser ansvar og handler skaber forståelse af diversitet og mangfoldighed 15

16 Ledelserne sætter målrettet kurs mod verden Skoleledelsen har det overordnede ansvar for, at medarbejdere og elever udvikler interkulturelle kompetencer. Derfor skal skoleledelserne gå forrest og arbejde strategisk med internationalisering. Hvem hvad hvordan Ledelsen inddrager det pædagogiske personale i et fællesskab om internationalisering og legitimerer dermed, at den internationale dimension har en plads på deres skole. Ledelsen viser åbenhed om, hvem der bærer et særligt ansvar inden for det internationale. Der kan oftere forekomme misforståelser, når vi arbejder internationalt og flerkulturelt. Derfor er evnen til kommunikation særlig central i internationalt samarbejde. Det gælder kommunikationen i organisationen, og det gælder kommunikationen med eksterne samarbejdspartnere. Skolens mål, indsatser og evaluering af indsatser inden for det internationale bør derfor være synligt tilgængelige. Informationer og procedurer om, hvem der gør hvad, hvornår og hvordan er systematiske, åbne og konkrete. Understøtte hvad vi i forvejen gør Den internationale dimension skal frem for alt være meningsskabende og give motivation. Det internationale perspektiv skal derfor ikke opfattes som en ekstra opgave, men netop udgøre en måde, hvorpå skolerne kan udnytte mulighederne i skolereformen og bidrage til Aalborg Kommunale Skolevæsens vision om noget at have det i. Samtidig skal skolernes internationale indsats lægge sig tæt op ad skolernes egne overordnede målsætninger. Ledelsen skal sikre, at procedurer, rammer og organisering er til stede, således at organisationen systematisk og regelmæssigt kan arbejde med verden, når muligheder dukker op, og anledninger gør det relevant. Kursen mod verden skal holdes Ledelserne skal udstikke kursen, fastholde kursen og vise vej. Skolen tager dermed jævnligt stilling til sig selv og evaluerer det forgange med henblik på at udvikle nyt på en bedre, sjovere og enklere måde. Det internationale er jævnligt i fokus, og der er en kontinuerlig dialog og forventningsafstemning mellem ledelse, resursepersoner og centrale medarbejdere. De aktuelle årgange, team, afdelinger og faggrupper oplever, at de får hjælp til at inddrage det internationale islæt. 16

17 At skabe en skolekultur med internationalt læringsfokus fordrer, at det pædagogiske personale udvikler de nødvendige kompetencer. En idé kunne være at udpege en international koordinator og nedsætte et internationalt team. Ledelsen er her ansvarlig for at udarbejde en funktionsbeskrivelse og afsætte de fornødne resurser. I kursen mod verden kan der opstå komplekse og uforudsigelige situationer. Også her skal ledelsen være rollemodel og vise handlekraft og engagement. Det gælder om ikke at være passiv, men have mod til at deltage i verden også selv om vi ikke har fuld kontrol. Mål for ledelser Skoleledelserne går forrest og tager ansvar for strategisk arbejde med internationalisering samarbejder med medarbejderne om at inddrage og udvikle internationalisering sikrer, at arbejdet med det internationale perspektiv bliver en naturlig del af skolens indsatser 17

18 Vi udforsker verden i partnerskaber Vi ønsker at lære at begå os i forskellige relationer og kontekster. Derfor har det stor betydning for en skole at deltage i netværk, partnerskaber og andre professionelle relationer også netværk, som rækker ud over Danmarks grænser. Vi skal have respekt for professionel viden og praksis. Derfor skal vi lade os inspirere og anvende viden fra udlandet, men samtidig vise at udlandet kan blive inspireret af god videnproduktion fra skolerne i Aalborg. Når alle ansatte arbejder systematisk med videnproduktion, vil vi blive gode til at give hinanden feedback og dele erfaringer i netværk med udlandet, internt på skolen og i Aalborg Kommune. Føle sig hjemme i verden Det er nødvendigt, at en lille by i et lille land ikke lukker sig om sig selv. Vi er afhængige af verden. Verden er afhængige af os. Vi skal samarbejde, og vi skal konkurrere lokalt, nationalt og globalt. Vi skal føle os hjemme i verden. Når Skoleforvaltningen og skolerne udforsker verden i internationale partnerskaber, tilegner vi os viden og færdigheder, som vi ikke kan finde andre steder. Kompetencerne og ideerne opstår undervejs i forløbet. Når vi møder andre, der arbejder på at tilrettelægge god læring, men på en anden måde end os, bliver vi inspirerede til innovativ udvikling i små og store projekter leder til leder, medarbejder til medarbejder, klasse til klasse og elev til elev. Internationale partnere i Aalborg Vi opsøger og samler på netværk i udlandet, men vi øver os også i finde internationale partnere i Aalborg og oplandet, og vi vil gerne benytte de muligheder, der er tættest på. Vi har lært at gøre brug af forhåndenværende partnere gennem den åbne skole nu sætter vi pejling mod internationalisering i den åbne skole. Alene forældrene åbner for er en skattekiste af netværksmuligheder, som vi dagligt er i kontakt med. Vi skal øve os på at søge efter disse forældreskatte og gøre brug af dem. Vi vil blive overrasket over mængden af internationale netværk blandt forældre, det lokale erhvervsliv, NGO er, andre uddannelsesinstitutioner og partnere, som arbejder internationalt lige om hjørnet. Ét netværk afstedkommer måske et enkelt skolebesøg af en udenlandsk gæstelærer et andet netværk fører til flerårige samarbejdspartnere med udveksling, job-swop, udvikling af materialer osv. Alle har en ven i skolen Når vi udforsker verden i partnerskaber, får vi flere udenlandske relationer også personlige relationer. Udenlandske relationer giver gode muligheder for at finde en ven. En ven fra et andet land er som regel noget helt særligt. Vi lærer, at selv om vi er forskellige, kan vi godt have meget til fælles. Mål for partnerskaber Skoleforvaltningen og skolerne opsøger, samler på og udforsker i internationale læringsfællesskaber bruger netværk til små og store internationale projekter styrker og fremmer international samhørighed 18

19 Fra strategi til praksis Verden venter, kursen er sat vi ved, hvor vi skal hen. Med formålet og pejlemærkerne for øje kan skolerne gøre det, som danske skoler er kendte for at være gode til i en international kontekst: Eksperimentere med kreative og innovative læringsaktiviteter med eleven i centrum. For uden handlinger i praksis vil en strategi ikke gøre nogen forskel. Implementeringsfasen begynder nu, hvor Skoleforvaltningen, skolerne, ledelserne, medarbejderne, forældrene og eleverne omsætter strategien til konkrete og velbeskrevne indsatser og aktiviteter, som tager højde for udfordringer og potentialer. Vi er et fælles skolevæsen med 56 unikke skoler. Det er op til skolerne, hvordan de fortolker og udmønter denne internationale strategi. Nogle vil etablere internationale koordinatorer eller internationale team og udarbejde funktionsbeskrivelser for disse. Andre vil afsætte resurser, involvere pædagogisk læringscenter, arbejde med internationale målpile, læseplaner, årsplaner og årshjul. I alle tilfælde skal læringsmål med et internationalt perspektiv være tydelige. Aktiviteter og tegn på læring skal gennemtænkes. Der skal handles internationalt i fagene, blandt eleverne, på klassetrinene, og skolerne må forventningsafstemme og afklare roller. Skoleforvaltningen står til rådighed med support og vil bl.a. initiere netværksdannelse, procesunderstøttelse, kompetenceudvikling og fondsansøgninger. Vi vil systematisk arbejde med at producere og dele viden om god international praksis. Før vi ved af det, er vi klar til opfølgning på evaluering af elevernes udbytte af vores internationale indsatser. God arbejdslyst! 19

20 FN s verdensmål Den 25. september 2015 vedtog verdens ledere 17 globale mål for bæredygtig udvikling. Verdensmålene sætter kursen for verdens udvikling frem til Danmark har skrevet under, og Aalborg Kommunale Skolevæsen vil hjælpe politikerne med at opfylde og arbejde med verdensmålene.

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Kære medarbejder i Odense Kommune Du sidder nu med Odense Kommunes medarbejdergrundlag Sammen om

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune

Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Indledning: Vores afholdte skolechef gennem 12 år har valgt at gå på pension. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse 1. april 2015

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Side 1 af 7. Skolepolitik. Børn og Skole

Side 1 af 7. Skolepolitik. Børn og Skole Side 1 af 7 Skolepolitik Børn og Skole Godkendt i kommunalbestyrelsen 28. juni 2012 Side 2 af 7 Den bornholmske folkeskole er attraktiv, fordi skolerne lægger vægt på: 1. Fællesskab, relationer og samarbejde.

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Vision for folkeskolerne i Aalborg

Vision for folkeskolerne i Aalborg Vision for folkeskolerne i Aalborg VISIONSPROCESSEN Fra 1000 Visioner, over 7 temaer til 1 vision - med 5 mål Fra 1000 formuleringer til samlet VISION og 5 MÅL GIGANTIUM 1000 Visionsformuleringer 20. Januar

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Strategi 2016-2018. Lars Stevnsborg

Strategi 2016-2018. Lars Stevnsborg Strategi 2016-2018 I Forsvarets Auditørkorps arbejder vi sammen med forsvarets øvrige myndigheder hver dag for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. Auditørkorpsets unikke bidrag til forsvarets

Læs mere

IT og digitalisering i folkeskolen

IT og digitalisering i folkeskolen 08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering Fortællinger om personlige, fag-personlige og organisatoriske erfaringer med recovery og recovery-orientering Internationalt og nationalt Vidensmæssig

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020

FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 HVEM HVORHEN KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Specialsektorens frivillighedspolitik

Specialsektorens frivillighedspolitik Specialsektorens frivillighedspolitik 1 Frivillige kan tilføje en ekstra dimension I Region Nordjylland tror vi på, at fremtidens velfærd skabes i et samspil mellem borgeren, den offentlige sektor og civilsamfundet.

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017

STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

for helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi

for helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi Anerkendelse Vi har en positiv tilgang til hinanden Vi vil anerkendende ledelse Vi fremmer arbejdsglæden og det gode kollegiale fælleskab Vi skaber positiv sammenhæng mellem værdier og dagligdag! Sig det...

Læs mere

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Personale- og Ledelsespolitik

Personale- og Ledelsespolitik Personale- og Ledelsespolitik værdigrundlag Forord I december 2004 tiltrådte HSU Beredskabsstyrelsens nye personale- og ledelsespolitik. Politikken er blevet til gennem dialog og samarbejde på tværs af

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Profilskoler uddybende beskrivelse med afsæt i København

Profilskoler uddybende beskrivelse med afsæt i København Profilskoler uddybende beskrivelse med afsæt i København Baggrund På Børne- og Skoleudvalgets møde i april 2014 blev mulige tiltag på undervisningsstedet Vestervang drøftet. Udvalget ønskede yderligere

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Slagelse Kommune. Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere

Slagelse Kommune. Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere Slagelse Kommune Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere Februar 2016 1. Baggrund I juni 2015 godkendte Økonomiudvalget direktionens oplæg om en ændret administrativ organisering.

Læs mere

Ledelsesgrundlaget. Fem grundholdninger til ledelse

Ledelsesgrundlaget. Fem grundholdninger til ledelse Ledelsesgrundlaget Fem grundholdninger til ledelse 2 Indhold 3 Fakta - Ledelsesgrundlaget og visionen................................. 4 Forord..................................................................

Læs mere

Internationale principper. for Aalborg Kommune

Internationale principper. for Aalborg Kommune Internationale principper for Aalborg Kommune 2018-2021 De internationale principper for Aalborg Kommune sætter dagsordenen for, at vi kan blive bedre og opnå mere ved aktivt at inddrage internationale

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015

Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015 Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015 Indhold 1. Vækst i Holbæk Kommune 4 2. Hvor skal vi hen? 6 Hvem vil være med? 6 3. Indsatsområder for vækst 8 Samarbejde og rigtige udbud løfter erhvervsudviklingen 8

Læs mere

Fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats i Ishøj Kommune

Fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats i Ishøj Kommune Ishøj en tryg by Fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats i Ishøj Kommune I Ishøj Kommune er dagligdagen præget af tryghed. En

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende

Læs mere

Job og personprofil for skolechef

Job og personprofil for skolechef Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen

Læs mere

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Frivillighedsguide - UDKAST. En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune

Frivillighedsguide - UDKAST. En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune Frivillighedsguide - UDKAST En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune En guide for frivillige og medarbejdere Sæt gang i det gode samarbejde Har du evt. sammen med andre en idé

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Politik for Inklusion og Medborgerskab 2013-2017

Politik for Inklusion og Medborgerskab 2013-2017 Politik for Inklusion og Medborgerskab 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Vision... 5 Strategi... 5 Fokus Medborgerskab... 6 Fokus Mangfoldighed... 7 Fokus Inklusion... 8 2 Vision: Vi vil styrke og fordre

Læs mere

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION IMAGINE SCHOOL En global virkelighed i hastig forandring Mange veje til succes og størstedelen af deres jobs ikke skabt endnu Connectors, not content; deleøkonomi; personalisering Globale kriser Internettet

Læs mere

Rubrik forregion Midtjyllands. kompetenceudviklingspolitik

Rubrik forregion Midtjyllands. kompetenceudviklingspolitik Rubrik forregion Midtjyllands kompetenceudviklingspolitik Forord Region Midtjyllands mission er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand. Vi vil stræbe efter

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

Personalepolitisk grundlag

Personalepolitisk grundlag Personalepolitisk grundlag Baggrund Køge Kommune er rammen om en mangfoldighed af opgaver og fagligheder, som ledes af ét byråd valgt af kommunens borgere. Vi er én arbejdsplads med meget forskellige arbejdsvilkår

Læs mere

SKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE

SKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

Udkast til Ungdomspolitik

Udkast til Ungdomspolitik Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019

Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019 Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019 En del af Vision 2021. Vi skaber fremtidens Nordfyn sammen Dokument nr. 480-2015-139520 Sags nr. 480-2014-140826 Indhold Forord... 2 Hvorfor, hvem og hvad?...

Læs mere

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere