Job med løntilskud til førtidspensionister Initiativ for førtidspensionister der ønsker at arbejde

Transkript

1 Job med løntilskud til førtidspensionister Initiativ for førtidspensionister der ønsker at arbejde Mette Busch Hjarlvig Aalborg Kommune

2 Job med løntilskud til førtidspensionister 2 Indhold 1. Job med løntilskud til førtidspensionister... 3 Projektet... 3 Miniprojekt Projektets metode og måltal... 5 Projektets måltal... 5 Projektets metode Informationsindsatsen... 7 Breve ud til alle førtidspensionister under 50 år... 7 Pressemeddelelser og artikler... 7 Informationsmøder... 8 Virksomhedsinformation... 9 Intern information Førtidspensionisterne & Jobsøgningen...11 Interesse for projektet...11 Typer af førtidspensionister Etablerede jobs...15 Typer af job...15 Hvem finder jobbene?...15 Varighed af ansættelser Fem cases fra Aalborg Kommune Projektmedarbejdernes erfaringer siden juni Førtidspensionisternes forventninger til projektet, job og deres egen indsats...20 Andre perspektiver end job...20 Journal & baggrundsviden...21 Problemknuserrollen...21 Manglende interesse fra målgruppen...22 Kræsne borgere og virksomheder...22 Ledige job uden gode kandidater...22 Erfaringer fra andre indsatser Konklusion på projektet Anbefalinger fra projektmedarbejderne...25

3 Job med løntilskud til førtidspensionister 3 1. Job med løntilskud til førtidspensionister Projektet Hovedformålet var at udvikle og afprøve kommunens procedurer for at hjælpe førtidspensionisterne med afklaring og jobsøgning. Delformålet med dette projekt var, at skabe viden blandt førtidspensionisterne om mulighederne for job ved siden af førtidspensionen og afdække, om der var interesse og motivation blandt førtidspensionisterne til at tage et job. Projektet forløb i Aalborg, fra juni 2010 til og med september Der var ansat to projektmedarbejdere til at varetage opgaven i Aalborg Kommune. En tovholder, der startede projektet op pr 1. juni 2010 og en ekstra projektmedarbejder der blev ansat pr 1. december Miniprojekt I december 2010 søgte projektet om midler til at starte et mini-projekt op, der skulle styrke målsætningen i projektet. Beskrivelsen på dette miniprojekt lød: Der er tale om et jobskabelsestilbud specifikt målrettet jobinteresserede førtidspensionister med sindslidelse. Miniprojektet vil understøtte initiativets generelle formål om jobskabelse til førtidspensionister. De sindslidende er en stor procentdel af de tilmeldte til projektet, og disse har ofte brug for en længerevarende og mere intensiv støtte på vej i job og til fastholdelse i job end jobkonsulenterne, i initiativet kan tilbyde med de kompetencer de har og med det tilbud der er i klippekortet. Miniprojektet kan understøtte denne gruppe borgere bedre da Ældre- og Handicapforvaltningen har specialviden omkring de problematikker der kan opstå når sindslidende skal genintroduceres på arbejdsmarkedet og ofte har forhåndskendskab til de borgere, der bliver henvist til miniprojektet. I januar 2011 blev en jobkonsulent, med specialviden indenfor sindslidendeområdet, ansat til at varetage jobsøgningen og afklaringen for 25 til 40 førtidspensionister. Disse førtidspensionister blev visiteret til miniprojektet igennem hovedprojektet, når førtidspensionisterne henvendte sig i forbindelse med at have modtaget brevet fra projektet. Måltallene for miniprojektet er: Alle tilmeldte deltagere til miniprojektet får afdækket/ afklaret deres muligheder og barrierer i forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet. Det forventes, at 1/3 af de tilmeldte opnår tilknytning til arbejdsmarkedet i form af job med løntilskud eller ordinær beskæftigelse på deltid. En anden 1/3 forventes at blive henvist til Bevillingsenheden Voksen-Handicap med henblik på etablering af et socialpsykiatrisk beskyttet beskæftigelsestilbud efter Servicelovens 103.

4 Job med løntilskud til førtidspensionister 4 For den sidste 1/3 forventes afdækningen af jobparatheden at vise, at der realistisk er behov for et langt tilløb, der skal starte i et rehabiliteringsforløb f.eks. i et 104 dagtilbud eller Kildehuset. Disse borgere henvises til Bevillingsenheden Voksen-Handicap.

5 Job med løntilskud til førtidspensionister 5 2. Projektets metode og måltal Projektets måltal DISCUS har i forbindelse med et modelprojekt, der kørte i 4 kommuner før dette projekt blev lanceret, fastsat nogle måltal for projektet. Erfaringer fra modelprojektet i de 4 kommuner viser, at ca. 3 % af kommunens førtidspensionister henvendte sig for at få for informationer eller job i løbet af et år efter at have fået informationen. Omkring halvdelen (ca. 1,5 %) var interesserede i job og gik videre med jobsøgning. Halvdelen af disse kom i job. 15 % af de førtidspensionister, der tager imod tilbud om afklaringssamtaler, skal opnå job ved siden af pensionen. Enten job med løntilskud til førtidspensionister eller deltidsjob på ordinære vilkår. Der er sat det særlige måltal for de store kommuner, at 100 personer skal opnå beskæftigelse. Projektets metode Projektets metode er udviklet af rådgivningsfirmaet DISCUS. Deres arbejdstitel er: Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde og er et led i Regeringens handicapstrategi Handicap og Job fra Projektet er bygget op i tre faser, der har til formål at informere, afklare og hjælpe førtidspensionisterne med jobsøgningen. 1. Information til førtidspensionister om job Der blev tilrettelagt en informationsstrategi, som omfattede direkte information til førtidspensionister i målgruppen om jobmuligheder samt tilbud om afklaring og jobformidling. Den direkte kommunikation bestod af et brev med en brochure med information til førtidspensionisterne om muligheden for job ved siden af førtidspensionen, klippekortet med ret til 5 samtaler og et brev fra projektmedarbejderen. Alle førtidspensionister under 40 år modtog først målrettet information om muligheden for job og tilbud om afklaring. Derefter blev den målrettede information udvidet til at omfatte førtidspensionister under 50 år. Selvom den direkte kommunikation kun er rettet imod førtidspensionister under 50 år, har den indirekte kommunikation (igennem pressen og netværk) også gjort førtidspensionister over 50 år opmærksom på projektet, så nogle af de tilmeldte er ikke fra den primære målgruppe. 2. Tilbud om samtaler Alle førtidspensionister skal tilbydes 5 frivillige samtaler. Tilbuddet har form af et klippekort, som sendes til alle førtidspensionister i målgruppen. Idéen med klippekortet fra DISCUS side er at understrege, at det er frivilligt, om førtidspensionisten vil tage imod tilbuddet. Førtidspensionisten kan henvende sig direkte til

6 Job med løntilskud til førtidspensionister 6 projektmedarbejderen og vælge at benytte tilbuddet helt eller delvist eller slet ikke. De 5 samtaler kan f.eks. anvendes til: Hjælp til beregning af økonomiske konsekvenser ved en lønindtægt ved siden af pensionen Afklaringssamtaler og sparring før job Sparring om jobsøgning Jobkonsulents deltagelse ved jobsamtale Støtte til jobfastholdelse 3. Tilbud om jobformidling På baggrund af samtalerne skal projektmedarbejderne også tilbyde støtte til jobsøgning eller jobformidling, for de førtidspensionister, som har vanskeligt ved selv at finde job.

7 Job med løntilskud til førtidspensionister 7 3. Informationsindsatsen I løbet af projektet var der stor fokus på informationsindsatsen. Der blev lavet en informationsstrategi, som løbende blev opdateret med nye deadlines og tiltag. Indsatsen i hele projektperioden har omfattet: Breve ud til alle førtidspensionister under 50 år Projektet er tilrettelagt således, at alle førtidspensionister under 50 år i kommunen skal have tilsendt brev om projektet. I alt er der sendt ca breve ud til førtidspensionister under 50 år i kommunen. Brevene indeholdt en brochure med information til førtidspensionisterne om muligheden for job ved siden af førtidspensionen, klippekortet med ret til 5 samtaler og et brev fra projektmedarbejderen. Der er ikke blevet foretaget en vurdering af, hvorvidt modtagerne kan tage imod tilbuddet. Dette blev der også taget højde for i brevet ved at understrege frivilligheden i at deltage i projektet og muligheden for at se bort fra brevet, hvis den helbredsmæssige situation forhindrede førtidspensionisten i at benytte tilbuddet, eller hvis den pågældende allerede var i arbejde. Brevene er sendt ud af 3 omgange: 1. Juni/juli 2010 til alle under 40 år (1736 stk.) 2. November/ december til alle mellem 40 & 50 år (1738 stk.) 3. Til alle der er tilkendt førtidspension fra projektstart i juni måned og til og med januar (275 stk.) Pressemeddelelser og artikler - Der blev udsendt en generel pressemeddelelse til medierne i Nordjylland i starten af projektet og løbende i efteråret Medierne udviste ringe interesse for projektet på trods af, at pressemeddelelsen blev sendt ud på et tidspunkt, hvor der var megen politisk debat omkring tilkendelse af førtidspension. o Efterfølgende har der været en smule interesse. Eksempler på dette er: Den negative historie: En mor til en hjerneskadet pige kontaktede kommunen og pressen samtidig. Hun kunne ikke forstå, hvorfor der blev sendt brev ud til hendes stærkt hjerneskadede datter. I den forbindelse fik jobcenteret mulighed for at give en tilbagemelding både til borgeren direkte og igennem pressen. Denne historie kom både i den lokale og landsdækkende presse. Den positive historie: Igennem Aalborg Kommunes kommunikationsafdeling blev der skabt lidt interesse om at formidle en historie om en af de borgere, der er kommet i arbejde i forbindelse med projektet. Historien handlede om, hvad borgeren og virksomheden får ud af deres samarbejde.

8 Job med løntilskud til førtidspensionister 8 - Der er blevet trykt en artikel i Dit blad, som udkommer 4 gange årligt i eksemplarer. Det henvender sig til alle, der modtager alders- eller social pension. Her kan kommunens ældre og yngre med handicap finde interessante artikler, der henvender sig til dem. Bladet har endvidere hver gang "de gule sider", der er vigtig information fra kommunen til borgerne. Der er adskillelige borgere i og udenfor målgruppen, som har taget kontakt til projektmedarbejderen, efter at have læst artiklen. - Artikel i internt kommuneblad Tæt På. En artikel om tiltaget i kommunen og præsentation af projektmedarbejderen. Denne artikel har haft til formål at sikre, at de medarbejdere i forvaltningen, der har kontakt med målgruppen, fik kendskab til projektet. - Artikel i medarbejderblad i Psykiatrien, skrevet af en psykolog, hvor man gør opmærksom på projektet og hvordan brevene er blevet modtaget. Derudover var der er en lille side-artikel, der handlede om det nye mini-projekt, der har fokus på de sindslidende førtidspensionister, som ønsker at komme i arbejde. Informationsmøder - I projektperioden er der afholdt 3 informationsmøder for borgere, der ville vide mere om projektet, inden de bookede et møde med en projektmedarbejder. Disse møder blev tilrettelagt med det formål at skabe et større forum, hvor generelle spørgsmål kunne stilles, uden at borgerne følte, at de var forpligtiget til at tilmelde sig projektet. 1. I artiklen i Dit Blad blev der inviteret til et informationsmøde i efteråret for dem, der ville vide mere, end det der stod i artiklen. Udover projektmedarbejderen, medvirkede lederen for virksomhedsteamet og to medarbejdere fra Socialområde Centrum. Sidstnævnte deltog for at kunne svare mere konkret på de økonomiske spørgsmål, førtidspensionisterne havde. Det var også det, der havde mest interesse for de førtidspensionister, der var mødt op. Der var syv personer, der mødte op til informationsmødet, hvoraf fire efterfølgende ville have et møde med projektmedarbejderen. De meldte sig alle fire til projektet. 2. Andet informationsmøde blev holdt i februar Invitationen sendt med brevene til borgerne og sendt ud via bosteder og bostøtter (opslagstavler mm.). 16 borgere deltog i informationsmødet, og 7 ville efterfølgende gerne mødes med en projektmedarbejder. Blandt disse borgere var der stor interesse for at tale med jobkonsulenten, som specielt beskæftigede sig med de sindslidende.

9 Job med løntilskud til førtidspensionister 9 3. Der blev arrangeret et ekstra informationsmøde hos Kildehuset i marts måned Kildehuset er et arbejdssted for mennesker, der har en langvarig psykisk lidelse. Dette ekstra møde var også en generel information om, hvad projektet kunne tilbyde borgere. Omkring 15 personer deltog i dette møde heraf dog også medarbejdere. To personer bad efterfølgende om et møde med en projektmedarbejder. Generelt kan man sige om de tre informationsmøder, at der har været stor informationsindsats om tid og sted for disse møder, men der har ikke været stor deltagelse eller interesse for møderne. Derudover har det ikke resulteret i ret mange tilmeldinger. Virksomhedsinformation Der har ikke været tilrettelagt en generel informationskampagne til virksomhederne i Aalborg og omegn. Kontakten til virksomhederne er primært foretaget med udgangspunkt i førtidspensionisternes egne ønsker og interesser. Dog har der været en aktiv indsats fra projektmedarbejderne med henblik på at informere forskellige virksomheder om projektet og muligheden for at få en førtidspensionist i arbejde. Dette har blandt andet været med rundringning og personligt fremmøde på virksomhedens adresse. (Eksempel på dette er samtlige butikker i Aalborg Storcenter og Shoppen, der blev kontaktet i selve butikken). Der er blevet lavet et faktaark. Faktaarket giver oplysninger om, hvad det kræver at ansætte en førtidspensionist. Dette faktaark er blevet udleveret af projektmedarbejderen eller førtidspensionisten sammen med en ansøgning. På faktaarket er der en opfordring til at kontakte projektmedarbejderne, hvis der skulle være interesse for at få en førtidspensionist i løntilskudsjob. Der har været enkelte virksomheder, som har hørt om projektet via et privat netværk og derefter efterspurgt arbejdskraft hos projektmedarbejderen. Dette ledte til en ansættelse af en person i 8 timer om ugen. Intern information - Der er fra starten af projektet skabt en indsatsgruppe med repræsentanter fra jobcentersekretariatet, socialområdet, handicapforvaltningen, virksomhedscentret og jobcentrene. Indsatsgruppen skal skabe rammerne for, at samarbejdet på tværs af afdelinger bliver så let som muligt for medarbejderne, og lette opstartsprocessen. - Den interne information er primært blevet distribueret via s til mellemledere i relevante afdelinger: jobcentrene, socialområdet og handicapafdelingen. - Derudover har projektmedarbejderen besøgt to socialområder og nøglepersoner med specialviden indenfor de handicapområder, hvor førtidspensionisterne befinder sig.

10 Job med løntilskud til førtidspensionister 10 o Handicapafdelingen har oprettet en følgegruppe, som indeholder personer med specialviden indenfor nogle af de handicapområder, projektet berører. Formålet med denne gruppe er at give projektmedarbejderen et netværk, som kan assistere med viden om borgere med specielle problematikker i målgruppen.

11 Job med løntilskud til førtidspensionister Førtidspensionisterne & Jobsøgningen Nedenstående er resultatet for projektperioden juni september Interesse for projektet personer tilmeldte sig projektet. 4,83 % af de førtidspensionister, der var i målgruppen for projektet tilmeldte sig. Dertil kom, at 30 personer over 50 år, som har fået viden om projektet gennem andre kanaler, tilmeldte sig projektet. Mange af disse var i en afklarende fase, hvor de skulle finde ud af, om et job kunne give dem de udfordringer, de søgte. En stor del af denne fase består i afklaringen omkring de økonomiske konsekvenser af at arbejde ved siden af førtidspensionen. Det handler bl.a. om at finde ud af om og hvor meget økonomien betyder for førtidspensionisten personer har frameldt sig projektet uden at komme i arbejde. De afgørende faktorer for frameldingerne er: o Dårligt helbred borgeren har det for dårligt fysisk eller psykisk til at tage et job. Dette kan være grundet en forværring i borgerens sygdom, eller en erkendelse som borgeren har fået igennem samtalerne med projektmedarbejderen. o Økonomi borgeren har, via beregninger, fundet ud af, at en indkomst ved siden af pensionen (og boligsikring, forsikringer mm.) ikke vil være rentabel. o Motivationen når borgeren finder ud af, hvad et job og jobsøgning kræver af dem, er der nogle, der mangler den nødvendige motivation til at deltage i projektet. o I slutningen af projektperioden blev der sendt brev til projektdeltagerne med tilbud om en afslutningssamtale og oplysning om, at såfremt de ikke ønskede denne samtale, ville der ikke blive gjort yderligere med hensyn til at skabe en tilknytning til arbejdsmarkedet for dem. En del er frameldt projektet på denne baggrund. Det manglende ønske om en afslutningssamtale kan skyldes, at de ikke længere ønsker at komme i job, at de har erfaret vanskelighederne ved at opnå beskæftigelse, eller at de erkender, at en yderligere indsats ikke kan nås inden projektet afsluttes. Mange af disse personer har haft en ustabil tilknytning til projektet, hvor de ikke er mødt til samtaler, har indgået nye aftaler, som de så heller ikke har magtet at deltage i. o 15 personer var stadig tilmeldt projektet ved afslutningen. De har fået hjælp til jobsøgning og er orienteret om, at projektet afsluttes, og at de skal henvende sig hos deres lokale jobcenter, såfremt de selv finder et job. - Projektet i Aalborg har fået 64 personer i job med løntilskud til førtidspensionister, 8 personer i deltidsjob på ordinære vilkår og 15 personer i frivilligt arbejde. Dette betyder, at 35,8 % af de tilmeldte til projektet har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet.

12 Job med løntilskud til førtidspensionister 12 Typer af førtidspensionister Beskrivelse af de personer, der i projektperioden til og med august 2011 har tilmeldt sig projektet med henblik på at få et job ved siden af førtidspensionen: o Primær årsag til førtidspension: Psykisk lidelse: 51 % Mobilitetsproblemer: 23 % Kronisk eller fremadskridende sygdom: 10 % Udviklingshæmmet eller hjerneskadet: 14 % Problemer med sanser eller kommunikation: 2 % o Aldersgrupper under 40 år 50 % mellem 40 og 49 år 35 % 50 år og derover 15 % o Uddannelsesmæssig baggrund Ikke afsluttet folkeskole/ specialskole 27 % Folkeskole 18 % Erhvervsfaglig uddannelse 23 % Gymnasial eksamen 20 % Kort videregående uddannelse 5 % Mellemlang videregående uddannelse 6 % Lang videregående uddannelse 2 % Selvfindere, samspillere eller støttekrævende? Sidste punkt på det spørgeskema, der bliver gennemgået med førtidspensionisten på det første møde, er fremtidige aftaler. Dette skal afklare, om de selv har lyst til at tage teten og søge jobbet selv, eller om projektmedarbejderen skal hjælpe til med at søge, eller om projektmedarbejderen skal overtage hele søgningen.

13 Job med løntilskud til førtidspensionister 13 DISCUS operere med 3 typer af borgere: 1. Selvfindere : har stort drive og høj grad af egen-aktivitet og behøver kun en smule information eller sparring. 2. Samspillere : har jobforudsætninger, men begrænset erfaring med jobsøgning og svært ved at tage teten. De har brug for i samspil med projektmedarbejderen at finde inspiration til jobsøgningen. 3. Støttekrævende : har svage jobforudsætninger, få ressourcer og begrænset erfaring med jobsøgning. De har brug for et længere tilløb til job med en tæt og intensiv afklaring på både fagligt og socialt plan. De tilmeldte i Aalborg kommune fordeler sig således på de tre kategorier: 1. Selvfindere 10 % af borgerne Disse personer mødte for at høre om reglerne for at have et arbejde ved siden af førtidspensionen. De bruger projektmedarbejderen som sparringspartner, men ønsker selv at finde jobbet og vil hellere have et ordinært deltidsarbejde, end et job med løntilskud til førtidspensionister. 2. Samspillere 40 % af borgerne Disse personer bruger ofte samtalerne til at få lavet et CV eller en ansøgning, lægge en plan med projektmedarbejderen om hvilke virksomheder, de skal søge hos og hvilken ansøgningsmetode, de skal benytte sig af. Ofte vil de gerne have projektmedarbejderen med ud at søge stillingerne, eller at projektmedarbejderen søger jobbet for dem. De tager til jobsamtalen, enten alene eller med projektmedarbejderen eller en bostøtte som bisidder. 3. Støttekrævende 50 % af borgerne Disse borgere vil helst ikke selv deltage i ansøgningsprocessen og ser helst, at projektmedarbejderen søger jobbene for dem. De færreste får lavet et CV eller ansøgning, da de ikke har noget at fylde deri og har svært ved at sætte beskrivende tillægsord om sig selv (heller ikke hvis de får hjælp). Mange af dem bryder sig ikke om tanken om en jobsamtale, og ingen af dem magter at gennemføre en sådan uden hjælp fra projektmedarbejderen eller bostøttemedarbejderen. En del af disse borgere har heller ikke et klart billede af, hvad de har lyst til at arbejde med eller et realistisk billede af, hvad de fysisk og psykisk kan holde til, og hvilken løn de kan forvente. Denne gruppe består for de meste af de personer, der har en psykisk lidelse eller er hjerneskadede/mentalt handicappede. Mange af disse borgere har en bostøtte med til samtalerne.

14 Job med løntilskud til førtidspensionister 14 Fordelingen af borgerne på de tre kategorier er fundet i samtalen med borgeren og deres svar på, hvordan de gerne ser, at den kommende jobsøgning kommer til at foregå. Fordelingen betyder, at projektmedarbejderen har et stort arbejde med især gruppe 3. Først skal man lære borgeren at kende, over x antal samtaler, derefter skal førtidspensionisten orienteres om, hvordan arbejdsmarkedet ser ud nu, og hvilke krav der stilles på arbejdsmarkedet. Til sidst skal projektmedarbejderen lave det virksomhedsopsøgende arbejde. Dette er en lang og tidskrævende proces.

15 Job med løntilskud til førtidspensionister Etablerede jobs Dette er en beskrivelse af de job der er blevet etableret i perioden juni 2010 august 2011 Typer af job 72 personer ud af de 201 er kommet i beskæftigelse: - Ordinære deltidsstillinger: 8 stk. o Disse stillinger er f.eks. rengøring, børnepasning og butiksmedhjælp - Løntilskudsjob til førtidspensionister: 64 stk. o Løntilskudsjobbene er primært ufaglærte: Chauffør, stuepige, pedel, vicevært, rengøringsassistent, telemarketing, receptionsarbejde, butiksassistent o 2 faglærte: maler arbejdsopgaverne indbefatter dog ikke mange reelle maleopgaver - Frivilligt arbejde: 15 stk. o Oftest kommer borgerne ud i frivilligt arbejde igennem projektet hvis de igennem afklaringssamtalerne finder ud af, at de ikke kan honorere de krav, der er til et lønnet job, eller hvis indholdet af opgaven er vigtigere end lønnen. Hvem finder jobbene? I projektet har der været flere aktører inde over for at finde job til målgruppen. Aktørerne er: - Projektets to projektmedarbejdere - Mini-projektet - Værestedet Perlen: Værestedet Perlen er et møde og værested for voksne udviklingshæmmede borgere i Aalborg Kommune. Værestedet tilbyder en bred vifte af muligheder og oplevelser, men med understregning af stedets funktion som møde og netværkssted. Derudover tilbyder Perlen bl.a. mulighed for hjælp til at finde et job med løntilskud til førtidspensionister. - Huset Venture: Huset Venture Nordjylland er en socialøkonomisk virksomhed. De har etableret et jobskabelsesprojekt SIND Venture i samarbejde med SIND`s daghøjskole. - Støttecentret i Ældre- og handicapforvaltningen - Hjerneskadecentret - Derudover har enkelte borgere selv fundet nogle af deres egne job igennem netværk, dvs. gamle arbejdspladser eller familie og venner. De 64 job med løntilskud er etableret af: Projektet: 28 stk. Miniprojektet: 6 stk.

16 Job med løntilskud til førtidspensionister 16 Perlen: 24 stk. Huset Venture: 4 stk. Andre: 2 stk. Varighed af ansættelser Et stort fokus fra projektmedarbejdernes side har været, at matchet mellem førtidspensionisten og en kommende arbejdsgiver skal være optimalt. Med det fokus er varigheden af ansættelserne gennemsnitligt blevet lang. I februar og marts måned var der de første fire seksmåneders opfølgninger, hvor alle parter var tilfredse med ordningen og var interesserede i at fortsætte ansættelsen. Fire ansættelser havde en varighed af et par måneder og disse ansættelser ophørte grundet uoverensstemmelse mellem opgavernes karakter og førtidspensionisternes evner og manglende motivation fra førtidspensionistens side.

17 Job med løntilskud til førtidspensionister Fem cases fra Aalborg Kommune Disse cases er taget med for at give et billede af nogle af de borgere, der har henvendt sig efter at have modtaget brevet fra projektet, og hvad der er blevet gjort efterfølgende: Case A Den gode historie : 39-årig mand, har været på førtidspension siden 1995, har en svækket fysik og en, af projektmedarbejderen, ukendt psykisk lidelse (herefter benævnt A). A får forbindelse til en autoforhandler igennem projektmedarbejderen. Projektmedarbejderen tager med til jobsamtalen og A og arbejdsgiveren bliver enige om at starte ansættelsesprocessen op. A skal arbejde timer om ugen, med en timeløn på 42 kr. Hans opgaver er vedligeholdelse og oprydning på området, samt chaufføropgaver med afhentning af biler og reservedele. Den første måned ringede projektmedarbejderen hver 14. dag til arbejdsgiveren og A for at høre, hvordan samarbejdet gik. Efter en måned tog autoforhandleren initiativ til at tilknytte en bestemt medarbejder til A til at planlægge og følge op på As opgaver. Dette blev gjort, da lederen kunne se, at A havde svært ved at aktivere sig selv og holde fokus på de opgaver, han fik. Denne tilknytning til en anden medarbejder fik også A til at føle sig mere en del af det sociale miljø på arbejdspladsen. A har arbejdet hos autoforhandleren i næsten hele projektperioden nu og det virker umiddelbart til at være et rigtigt godt match. Case B Den knap så gode historie : 38-årig mand, har fået førtidspension fra sit 18. år, svært hjerneskadet efter en svulst i hjernen som 4-årig (herefter benævnt B). B er et eksempel på en af de borgere, hvor det har vist sig problematisk, at han har modtaget informationsbrevet. B har været igennem det offentlige system adskillige gange med henblik på at skaffe ham et job med løntilskud. Han har været på uddannelse og hjulpet til lidt beskæftigelse igennem et dagtilbud. Han arbejder nu i beskyttet beskæftigelse på et beskyttet værksted, hvor han er faldet godt til. Han har dog en forventning om, at han hører til på det ordinære arbejdsmarked og vil derfor væk fra det beskyttede værksted. Da B kommer ind til mødet med projektmedarbejderen, er han lige kommet tilbage til Aalborg efter en langvarig hospitalsindlæggelse. Grunden til indlæggelsen er, at han har været udsat for et personovergreb. Han har genoptaget arbejdet på det beskyttede værksted, men har svært ved at få hverdagen til at fungere. Efter en samtale med hans tidligere jobkonsulent på dagtilbuddet, tager projektmedarbejderen kontakt til det beskyttede værksted for at høre deres vurdering af Bs arbejdsevne. Værkstedets leder foreslår et besøg på fabrikken, hvor projektmedarbejderen og Bs nærmeste leder kan tage en samtale. Under besøget står det klart, at B ikke er klar og måske aldrig vil blive klar til at arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Projektmedarbejderen aftaler med den nærmeste leder, at medarbejderne på det beskyttede værksted skal tale med B og forberede ham på at han, som minimum, skal arbejde der de næste 6 måneder for at få stabilitet i hans hverdag. Derefter kan han komme ind til en samtale med projektmedarbejderen, hvis han stadig har lyst

18 Job med løntilskud til førtidspensionister 18 til at afprøve, om der er plads til ham på det ordinære arbejdsmarked. B kontakter os efter de 6 måneder og ønsker stadig en tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Han er stoppet på dagtilbuddet da det var for hårdt for ham at transportere sig derhen og udføre arbejdet. Case C: Den sårbare borger 40-årig kvinde, har været på førtidspension siden 2005, lider af depression og carpaltunnelsyndrom. (herefter benævnt C). C får igennem projektmedarbejderen kontakt til et rengøringsfirma, der efter en samtale vil ansætte hende i 4 timer om ugen til rengøring på to adresser (i ordinær beskæftigelse). Dette går fint i en måned. En eftermiddag i oktober bliver projektmedarbejderen ringet op af C, som er dybt ulykkelig og græder sig igennem det meste af samtalen. Hun er blevet ringet op af en af de tilsynsførende, der fører tilsyn med rengøringen og han har givet hende feedback på et gulv, som kunderne ikke er tilfredse med. C mener nu, at hendes job er i fare og at det var en meget hård kritik, de havde givet hende. Dette gør, at C melder til projektmedarbejderen, at hun nu vil tage nogle stærke piller og gå i seng, da hun ikke kan overskue noget. Projektmedarbejderen tager derefter kontakt til arbejdsgiveren, der er meget overrasket over, at C frygter for sit job, da det er rutine for virksomheden at besøge kunderne én gang om måneden og give feedback til medarbejderne om ting, der kan forbedres. Projektmedarbejderen aftaler med arbejdsgiveren, at man kontakter C for at forklare hende denne procedure og at man ellers er glade for hendes indsats. Projektmedarbejderen ringer dagen efter til C, som nu er beroliget og glad over, at hun havde misforstået situationen og ikke var i fare for at miste sit arbejde. De næste to cases er taget med for at vise, at der er nogle af de henvendelser, projektet har fået, som ikke ledte til en aktiv jobsøgningsindsats og borgeren er ikke blevet tilmeldt projektet: Case D: Borgeren der ikke skulle have været kontaktet, 40-årig mand, der har været førtidspensionist i meget lang tid (uoplyst). (Herefter benævnt D). D henvender sig første gang i forbindelse med informationsmødet i februar måned. Han taler i den forbindelse med en af projektmedarbejderne, hvor han beder om hjælp til at komme ud af førtidspensionen, så han kan blive selvstændig, samtidig viser han en masse skattepapirer frem. Projektmedarbejderen har en lang snak med D og ender med at henvise ham til hans lokale socialområde. Kort tid efter booker samme borger en samtale med projektmedarbejderen (uden at fortælle, at de har talt sammen før). Til mødet står det endnu mere klart, at denne borger lider af meget ekstreme vrangforestillinger og ikke er nogen kandidat til projektet. D præsenterer sig som tronfølger i USA, højesteretsdommer, olie - forretningsmand for Shell m.m. Projektmedarbejderen gør i samtalen meget ud af at få denne borger til at indse at dette projekt ikke indeholder et tilbud til ham, med de forventninger han har og det han ønsker hjælp til. Projektmedarbejderen informerer D om at han ikke bliver tilmeldt projektet. Han insisterer dog på at han vil ringe på et senere for at give en opdatering på hans problemstilling.

19 Job med løntilskud til førtidspensionister 19 Case E: Den pligtopfyldende borger 39-årig mand der har modtaget førtidspension siden Han lider af stærk social angst. (Herefter benævnt E). E henvender sig meget kort tid efter, at han har modtaget brevet fra projektet. Han siger ikke meget andet i telefonen end, at han ringer for at booke en tid til et møde. Da han kommer til mødet, står det meget hurtigt klart for projektmedarbejderen, at E kun har henvendt sig, fordi han var bange for konsekvenser, hvis han ikke gjorde det. Meget af mødet går med at tale om, at dette er et frivilligt projekt, hvor der ikke er konsekvenser, hvis man ikke deltager. E udtrykker, at han virkelig har måtte overvinde sig selv for at dukke op til mødet, og resten af mødet bruges på at gøre E mere tryg ved situationen. Han forlader mødet med et smil og beskeden om, at han kan smide brevet væk og glemme alt om det. Case E er ikke enestående og E repræsenterer en lille gruppe af førtidspensionister, der henvender sig i forbindelse med projektet, selvom de ikke ønsker at blive tilknyttet, fordi de føler, at de har pligt til det, når kommunen sender et brev ud til dem.

20 Job med løntilskud til førtidspensionister Projektmedarbejdernes erfaringer siden juni 2010 I dette lille afsnit vil de erfaringer, projektmedarbejderne har gjort sig i projektperioden, blive opsummeret. Førtidspensionisternes forventninger til projektet, job og deres egen indsats En af de første discipliner, førtidspensionisterne skal igennem med projektmedarbejderen, er forventningsafstemning. De forventninger, førtidspensionisterne ofte kommer ind til møderne med, er svære at imødekomme og til tider meget urealistiske. Desværre virker forventningsafstemningen ikke altid optimalt med nogle af førtidspensionisterne, hvilket skaber utålmodighed og frustration. Især de sindslidende eller personer med kognitive problemstillinger har svært ved tålmodighed og ved budskabet om, at det at komme i arbejde er en langvarig proces. - En del af førtidspensionisterne har forventningen om, at projektet har jobgaranti, så de er sikre på at stå med et job indenfor kort tid. - Mange af førtidspensionisterne har forventningen om, at de slet ikke skal deltage i jobsøgningsprocessen, men at projektmedarbejderen skal gøre hele arbejdet inklusiv at finde på jobbet uden ønsker fra førtidspensionisten og sørge for forhandlingen af løn. Oftest skal stillingerne skabes i samarbejde mellem virksomheden, førtidspensionisten og projektmedarbejderen, og dette er en vanskelig proces, når førtidspensionisten ikke selv kan bidrage med input. Disse førtidspensionister skal igennem et længere afklaringsforløb for at finde ud af, om de har ønsker, som de ikke kan finde ud af at udtrykke. - Nogle har et helt urealistisk billede af, hvilke job de kan bestride, ofte job der kræver en speciel uddannelse eller mange års erhvervserfaring. Derudover har nogle få også en forventning om at kunne arbejde i mange flere timer end realistisk, når man har en psykisk eller fysisk problemstilling og har været væk fra arbejdsmarkedet i en årrække eller aldrig har været på arbejdsmarkedet. Andre perspektiver end job Som nævnt bliver der ikke sorteret i de borgere, der modtager informationsmaterialet om projektet. Dette gør, at man kalder på borgere, der ellers er velplaceret og fungerer godt i beskyttet beskæftigelse eller i deres hverdag som førtidspensionister og som oftest ikke vil fungere på det ordinære arbejdsmarked. Nogle af de henvendelser projektet har fået, er fra førtidspensionister som andre jobkonsulenter og rådgivere har arbejdet længe med for at få personen til at finde livskvalitet i andre ting end arbejde. Projektmedarbejderen må så bruge megen tid og en del ressourcer på at få afsluttet sagen på en værdig måde og få dem til at søge tilfredsstillelse ved frivilligt arbejde eller hobbyer. Case B er et eksempel på en førtidspensionist, der var placeret optimalt efter sine nuværende kompetencer og overskud, som blev

21 Job med løntilskud til førtidspensionister 21 forstyrret i dette af informationsbrevet, vi sendte ud. Dette er ulempen ved ikke at sortere i den målgruppe, der skal modtage informationsmaterialet. Informationsbrevene kan også sætte gang i negative tanker hos en førtidspensionist, der ellers var ved at finde ro i at være pensionist. Der er nogle, der føler sig tvunget til at ringe ind og bestille en tid til en samtale, selvom brevet understreger, at det er frivilligt. Når førtidspensionisten så taler med projektmedarbejderen, bliver det tydeligt, at førtidspensionisten hverken har lyst eller overskud til at komme i arbejde. Case E viser, at der er nogle, der bliver direkte bange, når de modtager brevet og opfatter deltagelse i projektet som et krav, nærmere end et tilbud. Journal & baggrundsviden I nogle af de deltagende kommuner har man valgt at se væk fra muligheden for at læse en førtidspensionists ressourceprofil, der er udarbejdet bl.a. i forbindelse med tilkendelsen af førtidspensionen. I Aalborg har projektmedarbejderne valgt at læse journalen, når der var tvivl om tilkendelsesårsagen til førtidspensionen. Dette er en beslutning der blev taget, da den første førtidspensionist, der fik et job med løntilskud, viste sig at have større problemstillinger end den dårlige ryg, han havde fortalt var grunden til tilkendelsen af pensionen. Dette satte også arbejdsgiver i en dårlig situation, og han er nu ikke særligt positivt stemt for at have en førtidspensionist på lønningslisten en anden gang. Derfor har projektmedarbejderen besluttet at læse ressourceprofilen for at kunne have en bedre og potentiel mere ærlig dialog med førtidspensionisten om dennes jobmuligheder. Dog er man opmærksom på, at ressourceprofilen ofte er gammel, og at førtidspensionisten eventuelt kan have haft en udvikling, siden den er skrevet. Problemknuserrollen Nogle af førtidspensionisterne benytter sig flittigt af, at der ikke er telefontid og ringer ofte. Ofte bliver samtalen indledt med en lille ekstra information til jobsøgningen, og resten af samtalen bliver brugt til at vende deres tanker om løst og fast. Ofte har de brug for en, der lytter til dem og har oftest ikke fokus på selve jobsøgningen. En del af jobbet som jobkonsulent indebærer rollen som problemknuser. Især i den første tid, hvor en førtidspensionist skal lære en ny virksomhed at kende. Case C er ikke en enkeltstående situation. Hvis virksomheden glemmer, at den nye medarbejder ikke har helt den samme forståelsesverden som virksomheden, kan der opstå misforståelser, og det kan i sidste ende føre til, at førtidspensionisten mister sit arbejde. Derfor er erfaringen indtil nu, at det er vigtigt, at projektmedarbejderen både har et godt samarbejde med virksomheden og med førtidspensionisten.

22 Job med løntilskud til førtidspensionister 22 Manglende interesse fra målgruppen Som tidligere nævnt er der gjort meget ud af at informere førtidspensionisterne om projektet og mulighederne. Både med breve, artikler og informationsmøder. Som en generel konklusion kan man sige, at der har været en massiv kommunikationsindsats til målgruppen, men at dette ikke har udløst en voldsom stor interesse for at deltage i projektet. Man kan kun gisne om, hvad der er grunden til den manglende interesse; om det er dårligt helbred eller mangel på motivation, der afholder førtidspensionisterne fra at henvende sig. Man kan i hvert fald konkludere, at den store indsats kun har fået knap 5 % af målgruppen til at henvende sig og at dette umiddelbart ikke står mål med den store indsats. Kræsne borgere og virksomheder Mange af førtidspensionisterne stiller mange krav til, hvad jobbet må eller ikke må indeholde. Især dette gør det vanskeligt at finde et job, der lever op til de mange krav, som for nogle er ufravigelige. Disse krav kan f.eks. være geografisk afstand fra bopælen, demografisk sammensætning af kollegaer, karakteren af opgaverne. Især sidstnævnte har været en stor udfordring, da mange førtidspensionister leder efter såkaldt meningsfyldt arbejde, hvilket vil sige, at de oftest ikke vil have ufaglært arbejde på trods af, at de ofte ikke har en kompetencegivende uddannelse. Når projektmedarbejderne så har brugt tid på at forventningsafstemme i forhold til, hvad førtidspensionisten kan forvente, at opgaverne kan blive, er der nogle, der slækker på kravene, men der er også tilfælde, hvor borgeren afviser jobbet, fordi det ikke står mål med deres forventninger. Lønnen kan også være en afgørende faktor for, om førtidspensionisterne vil tage jobbet eller ej. I flere situationer er der blevet sagt nej tak til en stilling, pga. at de føler lønnen er for lav. Dette sker også, selvom førtidspensionisten har nævnt i samtalen med projektmedarbejderen, at lønnen ikke er vigtig. Virksomhederne har også vist sig at være meget kræsne med, hvilke borgere de ønsker at ansætte. Selvom de bliver forberedt af projektmedarbejderen på, at det er en borger med nedsat arbejdsevne, har de alligevel ofte urealistiske forventninger til, hvilke opgaver borgeren kan bestride eller, hvor mange timer han/hun kan arbejde. Derudover stilles der krav til borgerens personlige fremtoning, f.eks. at et eventuelt handicap helst ikke må være synligt. Samtidigt med dette krav er der også mange virksomheder, som på forhånd beder om en person, der ikke har en sindslidelse, selvom projektmedarbejderne prøver at argumentere for, at en sådan er ligeså god en arbejdskraft som en ikke-sindslidende. Ledige job uden gode kandidater De kræsne virksomheder og borgere har også ført til en situation, vi ikke havde forventet i projektet. Adskillelige gange har der været job til rådighed, som projektet ikke kunne besætte. Dette var f.eks.

23 Job med løntilskud til førtidspensionister 23 rengørings og telemarketing job, arbejde i en café og chaufførjobs. I nogle tilfælde blev der sendt 5-6 forskellige borgere ud til samtale om det samme job, uden at det førte til en ansættelse. Erfaringer fra andre indsatser Værestedet Perlen Hos Værestedet Perlen, har medarbejderne en stor berøringsflade med borgere, inden de finder job til dem. De møder både borgerne på værestedet, inden de bliver tilknyttet jobafdelingen og de har mulighed for at se den enkelte i en arbejdssituation, enten på værkstederne på værestedet eller i forbindelse med undervisning på AMU. Denne tilgang kan sortere de borgere fra, som godt kan præstere under en samtale med en jobkonsulent, men afslører større problemer når de først kommer ud på en arbejdsplads. Derudover har Perlen den fordel, at de arbejder med en bestemt målgruppe (udviklingshæmmede) og dermed har specialviden om dette felt, således at man kan forberede borgeren og virksomheden på eventuelle problemer der kan opstå med netop denne målgruppe. Huset Venture Huset Venture har, ligesom Perlen en stor berøringsflade med borgere, inden de finder job til dem. De møder borgerne på Sinds Daghøjskole eller på væresteder. De arbejder også kun med en bestemt målgruppe, nemlig de sindslidende, hvilket også gør at de har en specialviden indenfor dette felt. Mini-projektet Erfaringerne med mini-projektet er følgende: Det har været muligt at visitere 40 personer til at deltage i mini-projektet. Da der er et stort antal sindslidende blandt de tilmeldte til hoved-projektet, har målgruppen til mini-projektet været en del større, end den kapacitet mini-projektet har haft. I mini-projektet har det også været en fordel at arbejde med én bestemt målgruppe, da jobkonsulenten så har en vis forhåndsviden om visse karakteristika som sindslidende generelt har. Med færre borgere pr jobkonsulent, end der er i hoved-projektet, er der lagt op til at kunne lave en mere intensiv søgning og hjælpe borgeren med alle aspekter af jobsøgningen. Der er også mulighed for, at jobkonsulenten fysisk kan tage med borgeren ud på forskellige virksomheder i forbindelse med jobsøgningen. Mini-projektets resultater er dog præget af, at projektet har haft en meget kort løbetid, og at det er vanskeligt og tidskrævende at skabe jobmuligheder for projektets målgruppe. 8. Konklusion på projektet Projektet har følgende konklusioner:

24 Job med løntilskud til førtidspensionister 24 Aalborg kommune opfyldte måltallet fra DISCUS. Måltallet var, at min. 15 % af de førtidspensionister, der tager imod tilbud om afklaringssamtaler, skal opnå job ved siden af pensionen. Dette skal enten være et job med løntilskud til førtidspensionister eller deltidsjob på ordinære vilkår. Aalborgs projekt har fået 35,8 % af de tilmeldte i enten job med løntilskud til førtidspensionister eller deltidsjob på ordinære vilkår. Procentuelt lyder det som meget, og det er positivt, at måltallet er opfyldt, men ser man på tallet i forhold til hele målgruppen på 3749 personer, er det kun 1,9 % af målgruppen, der er kommet i arbejde. DISCUS har desuden opstillet et mål for de store kommuner på 100 job. Jobcenter Aalborg har lige fra starten af projektet ment, at dette måltal var for højt, og målsætningen er dog heller ikke opfyldt, idet kun 72 personer har opnået beskæftigelse. Der er blevet taget kontakt til alle førtidspensionister i Aalborg Kommunes under 50 år. Dette betyder, at der er blevet skabt en viden hos målgruppen om, at der er en mulighed for at tage et arbejde ved siden af førtidspensionen. Denne viden kan potentielt gøre flere interesserede i at få et job ved siden af førtidspensionen, hvis deres helbredsmæssige tilstand stabiliseres eller forbedres. Dette gør også, at man nu kan begrænse informationen om job ved siden af førtidspensionen til de nytilkendte førtidspensionister. Det er en stor fordel at have myndighedsopgaven placeret ét bestemt sted. Projektet har gjort myndighedsdelen hurtigere, da der har været specialviden og mulighed for at hjælpe virksomhederne med at udfylde papirerne. Dette har bl.a. bevirket at der ikke er blevet sendt så mange dokumenter med posten, og ventetiden på bevillingerne er blevet forkortet. Andre aktører på området har haft 1 indgang vedr bevillingen af løntilskudsjobbene, hvilket har betydet en lettelse i deres arbejdsgang. Projektet har dog kun varetaget myndighedsopgaven vedr etablering af løntilskud. Det er en svaghed i indsatsen, at myndighedsopgaven vedr hjælpemidler, mentorstøtte, visitering til støttet beskæftigelse og opfølgning i etablerede løntilskud er delt på de 4 lokale jobcentre. Der er behov for tydelige samarbejdsaftaler med andre aktører. Både i Jobcentret, flere steder i Ældre- og Handicapforvaltningen og hos SIND Venture arbejdes der med etablering af førtidspensionister i job. Det har vist sig, at dette over tid har nedtonet vigtigheden af en faglig korrekt varetagelse af myndighedsopgaverne, ligesom der også er opstået nogle uhensigtsmæssige samarbejdsrelationer. Det er væsentligt, at der fremadrettet etableres en entydig opgavefordeling og nogle tydelige arbejdsgange.

25 Job med løntilskud til førtidspensionister 25 Det har ikke været hensigtsmæssigt at sende information direkte til borgerens adresse. Denne fremgangsmåde har betydet, at borgere, som slet ikke er klar til et job ved siden af førtidspensionen, er blevet kontaktet. Dette fremgår også af de cases, der er taget med i denne rapport. Når man bruger en direkte kontakt, frem for den indirekte igennem andre informationskilder, fremtvinger man en reaktion hos modtageren, som både kan være positiv og negativ. Informationsindsatsen har haft lille effekt. Det er omkring 5 % af de kontaktede førtidspensionister, der har henvendt sig til projektet. Det vil sige, at vi kan konkludere, at på trods af den store informationsindsats (breve direkte til borgerne, artikler, informationsmøder mm.) har kun 4,83 % af målgruppen tilmeldt sig projektet. Det skal dog nævnes, at måltallet for tilmeldte sat af DISCUS var mellem 3-4 %, så antallet af tilmeldte i Aalborg Kommune ligger lidt over målet. Måltallet er sat i forbindelse med DISCUS og Arbejdsmarkedsstyrelsens modelprojekt, der kørte i 2 år inden dette projekt blev iværksat. Den klassiske jobkonsulent metode med almindelige én-til-én samtaler, fungerer ikke optimalt til en så sårbar målgruppe med mange problemstillinger. Denne fremgangsmåde lægger mere vægt på jobetableringen frem for afklaringen, som er meget vigtig, når man arbejder med en målgruppe, der måske aldrig har været på arbejdsmarkedet eller har været væk fra arbejdsmarkedet i længere tid. Projektmedarbejderne har erfaret, at den samtaleorienterede metode gør det svært at afklare borgernes styrker og i særdeleshed deres svagheder, så det er muligt at matche borger og virksomhed optimalt. Dette leder frem til brugen af klippekortet og brugen af de fem samtaler. Nogle borgere mener, det er rigeligt med én samtale, mens andre sagtens kan bruge dobbelt så mange klip, hvis man tæller telefonsamtaler og mailkorrespondance med. Meget ofte er de, der bruger mange klip de borgere, der kommer i arbejde med hjælp fra projektet. Reaktionerne på klippekortet som gimmick har også været meget forskellige. Nogle borgere er blevet forvirrede over dem og har forsøgt at bruge dem i bussen, andre synes, det er en god måde at holde styr på hvor mange gange, de har været til samtale, og andre igen finder det fornærmende og føler at en sådan gimmick fornærmer deres intelligens. 9. Anbefalinger fra projektmedarbejderne I løbet af projektperioden har projektmedarbejdernes erfaringer ledt frem til følgende anbefalinger til den fremtidige indsats med henblik på at skabe flere job til førtidspensionister. Det anbefales:

26 Job med løntilskud til førtidspensionister 26 At man ved tilkendelse af førtidspension til en borger udleverer en brochure om job ved siden af førtidspensionen. Brochuren skal indeholde tommelfingerregler om arbejde ved siden af førtidspensionen og kontaktoplysninger om, hvor man kan få hjælp til at etablere et løntilskudsjob til førtidspensionister. At myndighedsopgaven lægges ét centralt sted. Dette letter sagsbehandlingen og skaber en rutine i at bevilge løntilskudsjob til førtidspensionister. Dermed sikrer man også, at der ikke bliver huller i processen, og det sikrer, at man før etableringen af løntilskud får mulighed for en korrekt vurdering af, om der også skal tages andre redskaber (mentorordning, personlig assistance, hjælpemidler) i anvendelse. Det gør også henvisningen fra andre aktører lettere, og der kan potentielt blive kortere ventetid på bevillinger. Man kan eventuelt placere denne funktion et sted (f.eks. i Job- og virksomhedscentret), hvor borgeren ikke forbinder den med selve processen med at få tilkendt førtidspension. Hvis alle henvendelser skal foregå til et bestemt sted, letter det også arbejde med at henvise borgeren til det rette sted og borgeren skal ikke igennem den frustrerende proces det kan være, at finde den rette person i de lokale jobcentre. At samarbejdsrelationerne til andre aktører på området beskrives. Det er væsentligt, at der er klare samarbejdsaftaler og tydelige arbejdsgangsbeskrivelser mellem myndighedsopgaverne og indsatsen med hensyn til fremskaffelse af job til førtidspensionisterne. At der i den fremtidige indsats skabes mulighed for afklaring af borgeren. Hvis Jobcentret skal gøre en ekstra jobindsats for denne målgruppe, er det vigtigt at gøre ekstra ud af det afklarende arbejde for at lære borgeren bedre at kende i arbejdssituationer. Det er derfor vigtigt, at der skabes muligheder for at tilbyde førtidspensionister et særligt vejlednings- og jobsøgningsforløb. Det kunne også være en mulighed, at skabe dette kendskab i forbindelse med udslusning af en borger fra beskyttet beskæftigelse til et løntilskudsjob til førtidspensionister. Her kan man evt. rette blikket imod Værestedet Perlen, hvor medarbejderne har en stor berøringsflade med borgere, inden de finder job til dem. De møder både borgerne på værestedet, inden de bliver tilknyttet jobafdelingen og de har mulighed for at se den enkelte i en arbejdssituation, enten på værkstederne på værestedet eller i forbindelse med