Afgørelse i sagen om vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg for del af City Vest i Skive Kommune

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: nkn@nkn.dk Web: CVR: marts 2008 NKN sni Afgørelse i sagen om vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg for del af City Vest i Skive Kommune Skive Kommune har den 27. marts 2007 vedtaget lokalplan nr. 170 og kommuneplantillæg nr. 36 for del af lokalcenter City Vest i Skive for at muliggøre etablering af dagligvarebutik (Netto) i området. Afgørelsen er påklaget til Naturklagenævnet af beboere i Skive. Naturklagenævnet skal i denne sag tage stilling til, om lokalplan nr. 170 og kommuneplantillæg nr. 36 er i strid med planlovens detailhandelsbestemmelser og med Regionplan 2005 for Viborg Amt. Baggrunden for planerne er et ønske fra ejeren af ejendommen Holstebrovej 91 om, at der kan etableres en dagligvarebutik (Netto) på ejendommen. Ejendommen anvendes i dag til salgsudstilling af biler og et tilhørende automobilværksted. Nord for ejendommen på den anden side af Holstebrovej ligger det eksisterende center City Vest. Mod syd og øst grænser ejendommen op til et boligområde og mod vest til Herningvej (rute 26 og 34). På den modsatte side af Herningvej ligger et erhvervsområde med mulighed for butikker med særligt pladskrævende udvalgsvarer. Siden de pågældende planer blev vedtaget, har folketinget vedtaget lov nr. 535 af 6. juni 2007 om ændring af planloven (Revision af detailhandelsbestemmelserne). Loven trådte i kraft den 1. juli De påklagede planer blev vedtaget inden loven trådte i kraft, og i klagen og kommunens udtalelse henvises til de tidligere gældende lovbestemmelser. I dette notat er det efter de gamle lovbestemmelser angivet i en parentes, hvilke nye lovbestemmelser det svarer til. Den hidtidige planlægning for området Regionplan 2005 for Viborg Amt fastsætter i retningslinie 13 bestemmelser om detailhandel, herunder:

2 2 2. Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by eller bydel. Regionplanen fastlægger butiksområder i de bydelscentre i Skive og Viborg, som er vist på kort 13. Det samlede bruttoetageareal for butikker i hvert af disse området må ikke overstige det i skema 13 anførte. ( ) 5. For kommunerne ( ) Skive ( ) gælder tillige bestemmelserne i retningslinie 12 pkt. 1, 2, 3, 6 og 7 i Regionplan 2000, indtil disse kommuner har tilvejebragt en samlet planlægning for den kommunale detailhandelsstruktur. På kort 13 er der med priksignatur vist et butiksområde til særligt pladskrævende varegrupper og et bydelscenter i den vestlige del af Skive, hvor hovedvejene 26 og 34 mødes. Der er ikke vist nogen afgrænsning af butiksområdet og bydelscentret. Der angives i skema 13 en fremtidig ramme for det samlede butiksareal i Skive Vest på m 2 (bruttoetageareal) og det anføres i skemaet følgende: Bydels- og aflastningscenteret er i ét delområde (nordøst for vejkryds) vestbyens bydelscenter, som betjener vestbyen og oplandet med dagligvarer. Resten af området er byens aflastningscenter med større udvalgsvarebutikker, der vanskeligt kan indpasses i midtbyen. Er i kommuneplan 2000 udlagt til hhv. detailhandel, dog ikke yderligere dagligvarehandel, og facadeorienteret erhvervsvirksomhed, herunder udvalgsvarebutikker. ( ). Regionplan 2005 for Viborg Amt er nu tillagt virkning som landsplandirektiv efter planlovens 3, stk. 1, jf. 3, stk. 1, i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om ændring af planloven (udmøntning af kommunalreformen) og planens bestemmelser er således fortsat gældende. Kommuneplantillæg nr. 25 fra november 2005 indeholder kommunens detailhandelsplan. Det fremgår af planens hovedstruktur for detailhandel/butiksområder, at hovedstrukturen består af et hovedcenter, der udgøres af den centrale del af Skive by, et aflastningscenter, City Vest, der samtidig er lokalcenter for den vestlige del af Skive by, samt en række yderligere lokalcentre i og uden for Skive by. Placering af særligt pladskrævende varegrupper kan bl.a. finde sted i City Vest. Det anføres i planens redegørelsesdel, at kommuneplantillægget indebærer en udvidelse af City Vest. Om dette område anføres endvidere: Samtidigt fjernes en bestemmelse om, at der ikke må etableres yderligere handel med dagligvarer. Kommuneplantillægget indeholder bl.a. generelle rammer for butiksstørrelser, hvorefter de maksimale butiksstørrelser for dagligvarebutikker er fastsat til m 2 i Skive by og m 2 i de

3 3 øvrige byer i kommunen. City Vest omfatter rammeområde 2-C1 nord for Holstebrovej og øst for Vestre Boulevard. Området kan anvendes til detailhandel, offentlig og privat service og andre centerfunktioner. Planens tabel 4 indeholder rammer for rummelighed og bruttoetageareal (m 2 ) til nyetablering og omdannelse til butiksformål. Det er i tabellen vist, hvor stort et areal i City Vest, der på tidspunktet for planens udarbejdelse blev anvendt til henholdsvis dagligvarebutikker (ca m 2 ) og udvalgsvarebutikker (ca m 2, heraf særlig pladskrævende ca m 2 ) samt det samlede areal, der blev anvendt til butiksformål (ca m 2 ). Der angives herudover en ramme på ca m 2 bruttoetageareal til butiksformål. Rammeområde 2-C1 er omfattet af Lokalplan nr. 158 City Vest. Butikscenter i Skive fra december Ejendommen Holstebrovej 91 ligger syd for City Vest i et område, der i Kommuneplan er benævnt rammeområde 2-E2 (erhvervsområde), der kan anvendes til facadeorienteret erhvervsvirksomhed med mulighed for butikker med særligt pladskrævende udvalgsvarer. Ejendommen har ikke tidligere været omfattet af en lokalplan. De påklagede planer Kommuneplantillæg nr. 36 fastlægger en udvidelse af rammeområde 2-C1 med ejendommen Holstebrovej 91. Det anføres i redegørelsen, at City Vest i et delområde er lokalcenter for vestbyen, som betjener vestbyen og oplandet med især dagligvarer. Resten af området er byens aflastningscenter med større butikker, der vanskeligt kan indpasses i midtbyen. Vedrørende kommuneplanens ramme til butiksformål anføres i redegørelsen, at der på ejendommen Holstebrovej 91 i dag anvendes 898 bruttoetagemeter til butiksformål (udstillingslokale, kontor og lager). Disse arealer suppleres af en ramme på 102 bruttoetagemeter fra 2-C1, idet rammen til butiksformål i 2-C1 ifølge Kommuneplantillæg nr. 25 er på bruttoetagemeter, mens lokalplan nr. 158 for det eksisterende center kun giver mulighed for at opføre ca bruttoetagemeter. Der vil således kunne indrettes i alt 1000 bruttoetagemeter til butiksformål i lokalplanområde nr Rammebestemmelserne ændrer den geografiske udstrækning af område 2-C1 og opdeler det samlede område i et aflastningscenter og et lokalcenter. Lokalplan nr. 170 omfatter ejendommen Holstebrovej 91, der er på ca m 2. Det fastsættes i planens 3.1, at lokalplanområdet kun må anvendes til detailhandel med dagligvarer og i 3.2, at det samlede butiksareal ikke må overstige m 2 bruttoetageareal.

4 4 I lokalplanredegørelsen er der henvist til, at kommuneplantillæg nr. 36 udvider rammeområde 2- C1 og angiver en afgrænsning af lokalcenterdelen omfattende (det eksisterende) Rema 1000 og lokalplanområdet. Det oplyses i redegørelsen, at Rema 1000 i dag har et areal på m 2, og at lokalcentret derfor vil være på under bruttoetagemeter samlet ved etablering af en dagligvarebutik på m 2 i lokalplanområdet. Klagen Klagerne har anført, at kommuneplantillægget og lokalplanen skal muliggøre opførelse af et supermarked udenfor den planlagte centerstruktur og udenfor den centrale del af Skive by. Klagerne mener derfor, at planerne er i strid med de dengang gældende bestemmelser i planlovens 5 c (nu 5 l) om, at planlægningen skal fremme et varieret butiksudbud, og 5 d (nu 5 m) om, at arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by samt, at der herudover kun kan udlægges mindre arealer til butikker, der alene skal betjene en begrænset del af en bydel [jf. 5 d, stk. 2, nr. 1, nu 5 n]. I den forbindelse har klagerne henvist til, at det i lokalplanen fremstilles, som om der er tale om udvidelse af et lokalcenter. Klagerne mener, at sondringen i kommuneplantillægget mellem aflastningscentret og et lokalcenter, som indgår som en del af aflastningscentret er fiktiv. Sondringen kommer alene til udtryk ved, at det i teksten oplyses, at der tilføjes kommuneplankortet med priksignaturen en skelnen mellem aflastningscenterdelen og lokalcenterdelen samt ved, at der på kortet er vist en sådan priksignatur. Rammebestemmelserne er imidlertid de samme for både aflastningscentret og det påståede lokalcenter. Klagerne har peget på, at beliggenheden ud til en af de vigtigste indfaldsveje til Skive betyder, at et supermarked inden for lokalplan nr. 170 vil være henvendt til kunder fra et stort opland og derfor ikke kan komme ind under kategorien mindre arealer til butikker, der alene skal betjene en begrænset del af en by eller en bydel. Det er i lovbemærkningerne anført, at der alene kan være tale om et begrænset arealudlæg, der ikke overstiger det reelle behov for butiksforsyning af den pågældende art, hvilket ikke er overholdt i dette tilfælde. Kommunen har i sagsfremstillingen til byrådet anført, at mange pendlere med job nær lokalplanområdet tæller vægtigt i det forventede kundegrundlag, hvilket bekræfter, at der ikke er tale om et lokalcenter henvendt til bydelens beboere. Klagerne har også henvist til, at lokalplanen i redegørelsesdelen søges begrundet med udbygning af Vinde, herunder en golfby nord for denne bydel. Dette område ligger imidlertid 2½-3 km eller mere fra lokalområdet, der derfor ikke kan anses for at være et lokalcenter for Vinde-området. En realisering af lokalplanen vil tværtimod være med til at vanskeliggøre og måske forhindre, at der ad åre kommer et lokalcenter i Vinde-området.

5 5 Endvidere finder klagerne, at planerne er i strid med regionplanen. Klagerne har henvist til, at ifølge Regionplan 2005 for Viborg Amt, retningslinje 13, nr. 5, gælder bestemmelser i Regionplan 2000 vedr. afgrænsning af centerområder, indtil kommunen har tilvejebragt en samlet planlægning for den kommunale detailhandelsstruktur. En udvidelse af aflastningscentret med Holstebrovej 91 var ikke med i Kommuneplantillæg nr. 25, der blev vedtaget i efteråret 2005, hvorfor regionplanens afgrænsning af dette område fortsat må være gældende. Det er i den forbindelse på ny nævnt, at opdelingen mellem lokalcenter og aflastningscenter efter klagernes opfattelse er fiktiv, hvorfor klagerne mener, at udvidelsen må betragtes som en del af aflastningscentret. Klagerne har anført, at det formentlig er et forsøg på at understøtte forestillingen om, at der er tale om udvidelse af et lokalcenter, at anvendelsesbestemmelsen i lokalplanen er begrænset til handel med dagligvarer. Imidlertid er kommuneplantillægget udformet som en udvidelse af rammebestemmelserne for aflastningscentret og åbner mulighed for detailhandel i al almindelighed. Klagerne har herudover gjort gældende, at kommuneplantillægget ikke opfylder kravene i planlovens 11 b, stk. 1, nr. 6 (nu 11 b, stk. 1, nr. 7), hvorefter der skal fastsættes rammer for det maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker. Klagerne har henvist til, at redegørelsen til lokalplanen og kommuneplantillægget indeholder beregninger, hvorefter der i aflastningscentret er en ikke udnyttelig ramme på 102 m 2, der sammen med de eksisterende 898 m 2 til butiksformål åbner mulighed for indretning af 1000 m 2 til butiksformål inden for lokalplan nr Klagerne har anført, at de nævnte 898 m 2 udgør en del af automobilhandelen, dvs. kategorien særligt pladskrævende varegrupper. Da de nævnte beregninger af rammen til butiksformål ikke fremstår som en del af kommuneplanens rammer for lokalplaner, opfylder kommuneplantillægget ikke kravet i planlovens 11 b, stk. 1, nr. 6. Desuden har klagerne anført, at kommuneplantillægget ikke opfylder bestemmelserne i planlovens 11 e, stk. 4 (uændret), hvorefter kommuneplanen skal indeholde en redegørelse for bl.a. behovet for nybyggeri til butiksformål, målene for detailhandelsstrukturen, herunder angivelse af hvilket opland, der forudsættes betjent, samt hvordan planlægningen tilgodeser målene i den kommunale hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud mv. Klagerne har yderligere anført, at redegørelsen til lokalplanforslaget ikke opfylder bestemmelserne i planlovens 16, stk. 6 (uændret), hvorefter der skal gøres rede for bebyggelsens påvirkning af bymiljøet, herunder bl.a. trafikale formål. Klagerne har henvist til, at det fremgår af lokalplanens 4, stk. 1, og tilhørende kortbilag 3, at adgangsforholdene er problematiske. Endelig finder klagerne, at kommunens afvisning af deres indsigelser mod forslaget til lokalplan nr. 170 savner planlægningsmæssig begrundelse, idet deres saglige planlægningsmæssigt under-

6 6 byggede indsigelser blev afvises med formuleringer om, at det vurderes, hvilket efter klagernes opfattelse ikke opfylder forvaltningslovens bestemmelser om begrundelser. Kommunens udtalelse Skive Kommune har udtalt, at kommunen har fundet ejerens forslag om planlægning for yderligere en butik til lokalområdets daglige forsyning for planlægningsmæssigt velbegrundet. City Vests rolle som lokalcenter kan styrkes ved etablering af en dagligvareudbyder på den sydlige side af Holstebrovej, hvilket kan ske uafhængigt af City Vests rolle som aflastningscenter for midtbyen. Kommunen har oplyst, at tilvejebringelse af de påklagede planer blev igangsat efter forudgående telefoniske drøftelser med Viborg Amt i efteråret Vedrørende klagernes opfattelse af, at opdelingen i kommuneplantillæg nr. 36 af det hidtidige aflastningscenter og lokalcentret er fiktiv, har kommunen henvist til regionplan 2005 for Viborg Amt, hvoraf det fremgår, at City Vest har status som kombineret aflastningscenter og bydelscenter for lokalområdet Skive Vest, jf. bemærkningerne retningslinje 13, skema 13. Kommunen har også henvist til, at det af kommunens detailhandelsplan i kommuneplantillæg nr. 25 fremgår, at der i hovedstrukturen bl.a. indgår et aflastningscenter City Vest, der samtidig er lokalcenter for den Vestlige del af Skive by. Med kommuneplantillæg nr. 25 blev der gennemført en planlægning for den samlede detailhandelsstruktur i kommunen. Der blev allerede dengang åbnet op for yderligere etablering af dagligvarebutikker i City Vest, idet et tidligere forbud mod planlægning for nye dagligvarebutikker blev ophævet. Kommunen ønskede ikke dermed at skabe mulighed for etablering af større supermarkeder i aflastningscentret, som kunne svække grundlaget for de eksisterende dagligvarebutikker i midtbyen. Baggrunden for ændringen var derimod et ønske om at skabe en mulighed for planlægning for en eller flere butikker til den lokale forsyning. Kommunen har bemærket, at det ikke tidligere har været specifikt afgrænset i hverken regioneller kommuneplan, hvilken del af område 2-C1 der har været henholdsvis aflastningsområde og lokalcenter. Der er efter kommunens opfattelse ingen tvivl om, at den del af området, der omfatter den eksisterende Rema 1000 forretning, der er den eneste dagligvareforretning i område 2- C1, har haft karakter af et almindeligt lokalcenter for den vestlige del af byen. I kommuneplantillæg nr. 36 foretages en præcisering af den hidtidige faktiske afgrænsning mellem rammeområdets forskellige funktioner, og den del af rammeområdet, som hidtil har haft karakter af lokalcenter, udvides, således at rammeområdet og lokalcentret nu også omfatter ejendommen Holstebrovej 91. Lokalcentrets funktion er fortsat at forsyne Skives vestlige bydel og nærmeste opland med dagligvarer.

7 7 Efter kommunens opfattelse har klagerne ikke ret i deres opfattelse af, at afgrænsningen i kommuneplantillæg nr. 36 mellem aflastningscenterdelen og lokalcenterdelen er fiktiv og udtryk for en omgåelse. Der er alene tale om, at der foretages en afgrænsning mellem de to funktioner, der i praksis hele tiden har været i det eksisterende rammeområde. De to funktioner henholdsvis aflastningscenter og lokalt bydelscenter er forskellige fra hinanden i planmæssig henseende. Definitionen af et aflastningscenter fandtes før den 1. juli 2007 i planlovens 5d, stk. 2, nr. 4, hvorefter sådanne udlæg kunne ske, hvis hensynet til et bevaringsværdigt bymiljø kunne begrunde dette. Det blev antaget, at sådanne arealer til butiksformål kunne udlægges til betjening af en større kundekreds end beboerne i lokalområdet (jf. den kommenterede planlov, 2. udgave, side 69). Udlæg af butikker, der alene skal betjene et lokalområde, herunder er lokalcenter, er hidtil sket efter planlovens 5d, stk. 1, nr. 1 (fejlskrift, der menes 5 d, stk. 2, nr. 1). Det fremgår her, at denne bestemmelse især omfatter butikker til dagligvarer, og at et sådant center kan bestå af en eller flere dagligvarebutikker (jf. f.eks. detailhandelsudvalgets betænkning nr. 1476, side 57). Kommunen har anført, at det ikke er hensigtsmæssigt, at område 2-C1 hidtil har omfattet to funktioner. Kommunen har henvist til, at detailhandelsudvalget fandt, at begreberne bydelscentre, lokalcentre og aflastningsområder er blevet brugt i flæng, og at der var behov for en mere entydig definition af begreberne (jf. detailhandelsudvalgets betænkning, side 52). Kommunen har med kommuneplantillæg nr. 36 sikret en mere entydig afgrænsning af det hidtidige aflastningsområde og det hidtidige lokalcenter. Selvom det eksisterende lokalcenter udvides med ejendommen Holstebrovej 91, holder lokalcentret sig under en samlet grænse på m 2. Dette er i overensstemmelse med den hidtidige praksis, hvor det var antaget, at kommunerne frit kunne etablere lokalcentre op til m 2 (jf. detailhandelsudvalgets betænkning s. 52). Det fremgår nu også af den nye bestemmelse i planlovens 5 p, stk. 2, og lovbemærkningerne hertil. Der er således ikke tale om etablering af et nyt lokalcenter ved et aflastningscenter, men om to eksisterende centre tilsammen kaldet City Vest, der også fungerer som 2 centre i såvel regionplanen som detailhandelsplanen i kommuneplantillæg nr. 25. Kommuneplantillæg nr. 36 og lokalplan nr. 170 ændrer således ikke på detailhandelsstrukturen, som den er fastlagt i kommuneplantillæg nr. 25, men definerer blot det interne skel mellem disse 2 centre. Kommunen har endvidere udtalt, at kommunen ikke er enig i klagernes opfattelse af, at betingelserne for yderligere udlæg af arealer til butikker til den lokale forsyning ikke er opfyldt, jf. den tidligere gældende bestemmelse i planlovens 5 d, stk. 1, nr. 1 (fejlskrift, der menes 5 d, stk. 2, nr. 1). Et lokalcenter er et center, der først og fremmest skal betjene lokalområdet med dagligvarer. Kommunen har henvist til det anførte om, at det hidtil er antaget, at der ifølge lovbestemmelsen kan planlægges for op til m 2 butikker i et lokalcenter, samt at et lokalcenter kan bestå af en eller flere dagligvarebutikker.

8 8 Det er kommunens vurdering, at der i lokalområdet omkring den vestlige del af Skive by er behov for yderligere forsyning med en dagligvarebutik. Den eksisterende Rema 1000 har et samlet bruttoetageareal på m 2. Lokalplan nr. 170 muliggør etablering af yderligere en dagligvareforretning med et samlet bruttoetageareal på op til m 2. Dette skal ses i sammenhæng med det eksisterende kundegrundlag i det umiddelbare opland. Kommunen har henvist til et kortbilag om det forventede lokale opland til dagligvarebutikkerne i Skive by. Holstebrovej 91 ligger i det område, der på kortet benævnes vestbyen. Området kan på baggrund af de trafikale barrierer som udgøres af Holstebrovej og Herningvej opdeles yderligere i boligområdet nord for Holstebovej, boligområdet umiddelbart syd for Holstebrovej samt øvrige arealer som primært består af arealer med erhverv, kolonihaver og arealer, der forventes inddraget til fremtidig byvækst. Aktuelt er der 1423 personer bosiddende i boligområdet nord for Holstebrovej, der desuden rummer kolonihaver samt stiforbindelse til bl.a. Vinde, og 488 personer bosiddende i boligområdet umiddelbart syd for Holstebrovej. I det øvrige opland til dagligvarebutikker i vestbyen er aktuelt 121 personer bosiddende. Kommunen har i et debatoplæg forud for den kommende kommuneplanrevision peget på et fremtidigt boligområde langs Herningvej, syd for det eksisterende boligområde syd for Holstebrovej. Hertil kommer knap 500 kolonihaver samt erhvervsområder under udbygning. Dagligvareudbydere i lokalcenter City Vest er endvidere nærmeste indkøbsmulighed for beboerne i landsbyerne Hvidbjerg og Rettrup, hvor der aktuelt er 430 beboere bosiddende. I lokalplanredegørelse er der endvidere henvist til området benævnt Vinde, som er forbundet med lokalplanområdet med vej og stisystem, og hvor der ikke findes lokalforsyning med dagligvarer. I Vinde er aktuelt 1470 personer bosiddende. Hertil kommer fremtidige boligområder. Det samlede befolkningsgrundlag - inkl. Vinde, men ekskl. de 500 kolonihaver - er således 3.932, hvilket ud fra en statistisk vurdering svarer til et samlet behov for dagligvarer på i alt m 2. Kommunen har herom konkluderet, at selvom der ses bort fra Vinde, vil det samlede behov for dagligvarer overstige det behov, som den eksisterende Rema 1000 nord for Holstebrovej kan dække. Der er herved også set bort fra de 500 kolonihaver og den fremtidige tilvækst af boliger i lokalområdet. Vedrørende trafik til lokalplanområdet har kommunen - udover de ovennævnte statiske oplysninger - henvist til, at udvidelsen af det eksisterende lokalcenter til også at omfatte et areal til dagligvarebutik på den sydlige side af Holstebrovej også er velbegrundet ud fra trafiksikkerhedsmæssige hensyn til de lokale med bopæl på denne side af Holstebrovej, der har karakter af indfaldsvej til Skive by.

9 9 Kommunen er ikke enig i klagernes opfattelse af, at der skulle være problematiske adgangsforhold til lokalplanområdet. Den trafikale løsning er udviklet af kommunens vejingeniører ud fra trafiksikkerhedsmæssige hensyn. Det har desuden været afgørende ikke at påføre beboerne på Vester Fælledvej øget trafik. Der er redegjort for tilkørselsforhold i lokalplanen med kortbilag 3, hvortil lokalplanens 4.1 henviser. Om klagernes opfattelse af, at den dagældende bestemmelse i planlovens 11 b, stk. 1, nr. 6, ikke er opfyldt, har kommunen henvist til kommuneplantillæg nr. 25, hvor der er fastsat generelle rammer for lokalplanlægningen for butikker, herunder for de maksimale butiksstørrelser. Vedrørende klagen over, at redegørelsen til kommuneplantillægget ikke opfylder den tidligere gældende bestemmelse i planlovens 11 e, stk. 4, har kommunen henvist til, at kommuneplantillæg 36 skal ses i lyset af kommuneplantillæg nr. 25 og den deri indeholdte redegørelse. I kommuneplantillæg nr. 36 er det anført, at lokalcenter City Vest især skal betjene vestbyen. Kommunen har i øvrigt vurderet, at kommuneplantillæg nr. 36 ikke medførte en ændring i detailhandelsstrukturen i kommunen. Herudover har kommunen vedrørende klagen over, at redegørelsen i lokalplan nr. 170 ikke lever op til kravene i planlovens 16, stk. 6, anført, at redegørelsen indeholder en kort beskrivelse af ejendommens beliggenhed i forhold til omgivelserne. Om klagen over kommunens behandling af klagernes indsigelse mod planforslaget har kommunen anført, at kommunen har behandlet indsigelserne seriøst, og har kommenteret de enkelte indsigelser, herunder klagernes. Der er ikke herved tilsidesat regler i planloven eller forvaltningsloven. Det har ikke været tiltænkt, at der i relation til alle fremkomne indsigelser over for kommuneplanforslag og lokalplanforslag skal udarbejdes mere udførlige og individuelle begrundelser til alle indsigelsespunkter. Et sådant krav ville under alle omstændigheder være forbundet med en uforholdsmæssig arbejdsbyrde for planmyndigheden. Klagernes supplerende bemærkninger Klagerne har fastholdt klagen. Vedrørende kommunens udtalelse om oplandsforhold, har klagerne anført, at landsbyen Rettrup ligger mere end 6,5 km fra City Vest og i kortere afstand fra Balling, samt at denne definition af oplandet også indgår i beregningen af befolkningsgrundlaget, men er i uoverensstemmelse med kommunens kortbilag om oplandsforhold. Desuden indgår Vinde ikke ifølge kortbilaget i det lokale opland til City Vest og hovedparten af Vinde-området ligger i øvrigt tættere på lokalcentret i Resen. Klagerne mener ikke, at de øvrige forhold nævnt i planlovens 11 e, stk. 4, kan anses for behandlet ved at henvise til kommuneplantillæg nr. 25, idet denne sag ikke er i overensstemmelse med tillæg nr. 25, som der i øvrigt i denne sammen-

10 10 hæng hverken er henvist til i kommuneplantillæg nr. 36 eller lokalplan nr Disse forhold understreger manglen på oplysninger om oplandsforhold mv. i redegørelsen for kommuneplantillægget. Om den fiktive sondring mellem aflastnings- og lokalcenter har klagerne især anført, at den angivne skelnen er upræcist formuleret. Kommuneplantillæggets anvendelsesbestemmelse er den samme for både aflastningscentret og det påståede lokalcenter. Klagernes påpegning af, at denne sondring burde komme til udtryk i en ændring af lokalplan nr. 158 for City Vest, blev afvist af byrådet. Klagerne har om områdets status i region- og kommuneplanen anført, at der hverken i kommuneplantillæg nr. 25 eller i lokalplan nr. 158 er antydet nogen opdeling i aflastningscenter og lokalcenter. Regionplanens samlede ramme på m 2 overskrides, idet kommunens regnestykke i redegørelserne til kommuneplantillægget og lokalplanen kun stemmer, hvis areal til særligt pladskrævende varegrupper (udstillingslokale, kontor og lager til bilhandel) anses for areal til udvalgs- og dagligvarer. Klagerne mener ikke, at dette kan være i overensstemmelse med planloven. Kommunens enighed med amtet om fremgangsmåden, må ses i lyset af, at det var en forudsætning for amtets accept, at det samlede butiksareal i lokalcenter/bydelscenter-delen ikke oversteg m 2. Dette opfyldes tilsyneladende med et etageareal på m 2 i Rema 1000 og m 2 i et nyt supermarked, men hviler som nævnt på den forudsætning, at pladskrævende varegrupper betragtes som almindelig detailhandel. Dette stemmer i øvrigt ikke med, at det er et mål med lokalplan nr. 158, at der inden for denne lokalplans område skal kunne etableres yderligere dagligvarehandel. Amtet må også have forudsat, at regionplanens ramme blev overholdt. Klagerne har endvidere anført, at adgangsforholdene er nævnt i klagen for at illustrere den mangelfulde redegørelse for påvirkning af bymiljøet, jf. planlovens 16, stk. 6. Det fremgår også af sagsfremstilling til et møde i kommunens Teknik- og miljøudvalg, at trafikforholdene er problematiske. Den påpegede mangel på redegørelse for trafikale forhold mv. underbygges også af kommunens omtale af Holstebrovej og Herningvej som trafikale barrierer og trafiksikkerhedsmæssige hensyn. Om den manglende planlægningsmæssige begrundelse for kommunens afvisning af klagernes indsigelser mod forslaget til kommune- og lokalplan har klagerne henvist til bestemmelserne i forvaltningslovens 22 og 24, jf. folketingsudvalgets betænkning om kommuneplanloven, hvorefter flertallet anser det som et selvfølgeligt led i den udvidede offentlighed i planlægningen, at kommunalbestyrelsen i videst mulig udstrækning giver sådanne oplysninger (om begrundelse for afvisning af indsigelser), i hvert fald når der er fremsat anmodning derom. Klagerne

11 11 har oplyst, at de i indsigelsen på forhånd udtrykkeligt anmodede om en begrundelse, hvis indsigelsen blev afvist. Naturklagenævnets afgørelse I sagens behandling har deltaget 9 af Naturklagenævnets medlemmer: Mikkel Schaldemose (formand), Marie-Louise Andreasen, Martin Glerup, John Harpøth, Mogens Mikkelsen, Anders Stenild, Inger Støjberg, Poul Søgaard og Jens Vibjerg. Det er et retligt spørgsmål, om kommuneplantillægget og lokalplanen er i strid med planlovens detailhandelsbestemmelser og med regionplan 2005 for Viborg Amt. Kommuneplantillægget og lokalplanen er tilvejebragt inden den seneste ændring af planlovens detailhandelsbestemmelser. Kommunens vedtagelse af planerne skal derfor vurderes på grundlag af de bestemmelser i planloven, der var gældende på afgørelsestidspunktet. Klagerne har anført, at planerne, der skal muliggøre opførelse af et supermarked det pågældende sted, er i strid med planlovens dagældende 5 c og 5d, samt at sondringen i planerne mellem arealer til henholdsvis aflastningscenter og lokalcenter er fiktiv, hvorfor planvedtagelsen vil betyde en udvidelse af aflastningscentret. Efter planlovens dagældende bestemmelser i 5 c, skal planlægningen til butiksformål bl.a. fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer. Derfor skal arealer til butiksformål ifølge 5 d, stk. 1, udlægges i den centrale del af en by, eller i store byer i de centrale områder af en bydel. Dog kan der i et vist omfang efter 5 d, stk. 2, udlægges arealer til butiksformål uden for den centrale del af en by eller bydel. Efter 5, stk. 2, nr. 1, kan der således udlægges mindre arealer til butikker, der alene skal betjene en begrænset del af en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde eller lignende. På grundlag af denne bestemmelse kunne der udlægges arealer til lokalcentre eller enkeltstående butikker. Efter 5, stk. 2, nr. 4, kan der udlægges arealer til butiksformål, i det omfang det af hensyn til et bevaringsværdigt bymiljø ikke er muligt at udlægge tilstrækkelige arealer i den centrale del af byen. På grundlag af denne bestemmelse kunne der udlægges arealer til aflastningscentre. Bestemmelserne danner grundlag for de gældende retningslinier om detailhandel i Regionplan 2005 og kommunens detailhandelsplanlægning i kommuneplantillæg nr. 25. Retningslinierne i regionplanen fastlægger, at Skive Vest er et bydels- og aflastningscenter med en ramme for det samlede butiksareal i centret på m 2. I bemærkningerne til bestemmelsen anføres, at centret er vestbyens bydelscenter, som betjener vestbyen og oplandet med især dagligvarer. Re-

12 12 sten af området er byens aflastningscenter med større udvalgsvarer, der vanskeligt kan indpasses i midtbyen. I kommuneplantillæg nr. 25 er centret benævnt City Vest, der dels er aflastningscenter og dels lokalcenter for den vestlige del af Skive by. Kommunen har med kommuneplantillæg nr. 36 fastlagt en afgrænsning af, hvilke dele af rammeområde 2-C1 (City Vest), der er aflastningscenter, og hvilke dele der er lokalcenter for vestbyen. Der er endvidere foretaget en geografisk udvidelse af rammeområdet således, at lokalcenterdelen fremover også omfatter Holstbrovej 91. Kommuneplantillægget ændrer ikke rammerne i kommuneplantillæg nr. 25 for antallet af bruttoetagemeter, der kan anvendes til nyetablering til butiksformål i City Vest. Naturklagenævnet finder ikke, at der er grundlag for at antage, at kommuneplantillæggets geografiske afgrænsning af aflastningscentret og lokalcentret er fiktiv og således heller ikke, at der er tale om en udvidelse af den del af centret, der er aflastningscenter. Det fremgår af redegørelsen til lokalplan nr. 170, at lokalcenterdelen af City Vest udgøres af den eksisterende dagligvarebutik på m 2 og at der ifølge lokalplanen er mulighed for at etablere en ny dagligvarebutik på m 2 på ejendommen Holstebrovej 91, således at lokalcentret bliver på under bruttoetagemeter. Planlovens dagældende bestemmelser indeholdt ikke en absolut grænse for størrelsen af arealer, der kan udlægges uden for de centrale områder af en by efter bestemmelsen i 5 d, stk. 2, nr. 1. I lovbemærkningerne til bestemmelsen, der blev indsat i planloven ved lov. nr. 324 af 14. maj 1997, anførtes bl.a. følgende: Bestemmelsen giver for eksempel mulighed for at udlægge arealer til lokalcenterfunktioner, herunder til områdets daglige forsyning, eller etablering af dagligvarebutikker i boligområder. Det er en forudsætning, at butiksstørrelsen er tilpasset det lokale opland. Bestemmelsen giver ikke adgang til at planlægge for butiksarealer, der er så store, at de må forventes at få mere end lokal betydning. Det blev i den betænkning, som Udvalget for Planlægning og Detailhandel afgav den 8. juni 2006, bl.a. anført: Efter ændringen af planloven i 2002, hvor kommunerne fik mulighed for selv at planlægge for bydelsog aflastningsområder op til m 2 samlet bruttoetageareal, er der kommet en forståelse af loven gående ud på, at kommunerne frit kan etablere lokalcentre op til m 2 samlet bruttoetageareal.

13 13 Skive Kommune har i sin udtalelse redegjort nærmere for befolkningsunderlaget i den del af Skive, der betegnes som vestbyen, som lokalcenteret skal betjene med dagligvarer. Det fremgår heraf, at det samlede befolkningsunderlag - inkl. Vinde, men eksklusiv 500 kolonihaver - er beboere, hvilket ud fra en statistisk vurdering svarer til et samlet behov for dagligvarer på i alt m 2. Kommunen har vurderet, at selvom der ses bort fra Vinde, hvor der aktuelt er 1470 beboere, vil det samlede behov for dagligvarer overstige det behov, som den eksisterende dagligvarebutik i City Vest kan dække. Hertil kommer behovet som følge af 500 kolonihaver og fremtidig tilvækst af boliger i lokalområdet. Kommunens vurdering af, at der er behov for en dagligvarebutik på m 2, som muliggjort ved lokalplan nr. 170, til at supplere den eksisterende dagligvarebutik på m 2 i lokalcentret, således at der i lokalcentret er knap m 2 butiksareal til forsyning af lokalområdet med dagligvarer, kan på den baggrund ikke anses for at stride mod planlovens 5 d, stk. 2, nr. 1. Det forhold, at dagligvarebutikkerne i lokalcentret ligger ved en af indfaldsvejene til Skive, og derfor sandsynligvis også vil blive benyttet af andre end de lokale beboere, herunder som anført af klagerne af pendlere og af beboere i Vinde, medfører ikke i sig selv, at der ikke er tale om et lokalcenter. Samlet set finder Naturklagenævnet på den baggrund ikke, at kommuneplantillægget og lokalplanen strider mod planlovens dagældende bestemmelser i 5 c og 5 d. Klagerne har endvidere anført, at kommuneplantillægget er i strid med retningslinje 13, nr. 5, i Regionplan 2005, idet afgrænsningen af centerområder i Regionplan 2000 er gældende indtil kommunen har tilvejebragt en samlet detailhandelsplanlægning, og idet kommunens detailhandelsplan i kommuneplantillæg nr. 25 ikke muliggjorde en udvidelse af aflastningscentret. Kommuneplantillæg nr. 25 indeholder Skive Kommunes samlede detailhandelsplan. Som anført ovenfor, finder Naturklagenævnet ikke, at kommuneplantillæg nr. 36 og lokalplan nr. 170 giver mulighed for en udvidelse af aflastningscentret, men kun en geografisk udvidelse af lokalcentret. Planerne kan således ikke på den baggrund anses for at stride mod Regionplan Klagerne har herudover anført, at kommuneplantillægget ikke opfylder kravene i planlovens dagældende 11 b, stk. 1, nr. 6, til rammerne for områder til butiksformål. Efter den pågældende bestemmelse i planlovens 11 b, stk. 1, nr. 6, skal en kommuneplan indeholde rammer for det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål og for maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker. Be-

14 14 stemmelserne fastsætter grundlaget for kommunernes lokalplanlægning til butiksformål. Efter planlovens 13, stk. 1, må en lokalplan ikke stride mod kommuneplanen. Det følger af rammestyringsprincippet, at der således ikke vil kunne lokalplanlægges for en anvendelse til butiksformål, der falder uden for kommuneplanens rammebestemmelser for området. Kommunens detailhandelsplan i kommuneplantillæg nr. 25 indeholder i tabel 4 en ramme for rummelighed af bruttoetageareal (m 2 ) til nyetablering og omdannelse til butiksformål. Der er i City Vest en ramme til butiksformål på m 2. Tillægget indeholder endvidere generelle rammer for størrelsen af henholdsvis udvalgsvarebutikker og dagligvarebutikker. Det påklagede kommuneplantillæg nr. 36 skal ses i sammenhæng med detailhandelsplanen i kommuneplantillæg nr. 25. Kommuneplantillæg nr. 36 ændrer den geografiske udstrækning af rammeområde 2-C1, mens rammebestemmelserne for områdets anvendelse og rammen på m 2 til butiksformål ikke ændres. Lokalplan nr. 158 for det eksisterende City Vest muliggør opførelse af butiksbyggeri på m 2. Der resterer således i kommuneplan nr. 25 en uudnyttet ramme på 150 m 2, som kommunen kan anvende som grundlag for vedtagelsen af lokalplan nr Kommunen har i redegørelserne til de påklagede planer anført, at der på ejendommen Holstebrovej 91 i dag anvendes 898 m 2 bruttoetagemeter til butiksformål (udstillingslokale, kontor, og lager). Disse arealer suppleres af en ramme på 102 bruttoetagemeter fra 2-C1, således at der kan indrettes i alt 1000 bruttoetagemeter til butiksformål i lokalplanområdet. Inden vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 36 lå ejendommen Holstebrovej 91 i rammeområde 2-E2, der ifølge Kommuneplan kan anvendes til facadeorienteret erhvervsvirksomhed med mulighed for særligt pladskrævende varer. Der var efter disse rammebestemmelser ikke mulighed for anvendelse af området til dagligvarer. Den hidtidige anvendelse af ejendommen har været salgsudstilling af biler og et tilhørende automobilværksted. Naturklagenævnet finder ikke, at en eksisterende anvendelse af en ejendom til særligt pladskrævende varer kan anvendes som rammegrundlag for en ændret anvendelse af ejendommen til dagligvarebutik i et lokalcenter. Vedrørende rammeområde 2-C1 indeholder kommuneplanen således ikke de rammer, jf. planlovens 11 b, stk. 1, nr. 6, der er en nødvendig forudsætning for gyldig vedtagelse af lokalplan nr. 170 om udlæg af ejendommen Holstebrovej 91 til ny dagligvarebutik på m 2. Kommuneplantillæg nr. 36 om en geografisk udvidelse af rammeområde 2-C1og opdeling af rammeområdet i henholdsvis en aflastningscenterdel og en lokalcenterdel er ikke i sig selv i strid

15 15 med planlovens 11 b, stk. 1, nr. 6, men kommuneplantillægget kan kun udgøre ramme for udvidelse af lokalcenterdelen med yderligere butiksareal på maksimalt 150 m 2. Tillægget kan således ikke få virkning efter sit indhold. Lokalplan nr. 170 er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen. Naturklagenævnet finder derfor at planen lider af en retlig mangel, der er så væsentlig, at lokalplanen må erklæres for ugyldig. Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til de øvrige klagepunkter. På den baggrund ophæver Naturklagenævnet Skive Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 170 som ugyldig. På Naturklagenævnets vegne Signe Andersen Fuldmægtig Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 4. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.