Pædagogisk læreplan 2017 Vores Børnehave, Over Jerstal - Vedsted

Transkript

1 Pædagogisk læreplan 2017 Vores Børnehave, Over Jerstal - Vedsted Denne pædagogiske læreplan er færdiggjort i marts Foruden at beskrive mål og metoder i det pædagogiske arbejde i Vores Børnehave (jf. Dagtilbudsloven), omhandler den flere emner fastlagt af Haderslev Kommune. Lærerplanen er struktureret så der først er et afsnit med faktuelle oplysninger, der ganske kort beskriver den kontekst både læreplanen og det daglige pædagogiske arbejde foregår i. Herefter følger afsnit der beskriver den læringsforståelse, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde i børnehaven, børnehavens arbejde med børn med særlige behov - og endelig et afsnit om evalueringen af det pædagogiske arbejde. I sidste del af denne læreplan findes seks afsnit, et for hvert læreplanstema. I hvert af disse afsnit er der et skema, hvor der i kort form er beskrevet, hvilke mål vi arbejder mod, hvilke metoder vi bruger, hvilke tegn på læring vi vægter og hvordan vi evaluerer indsatsen. Hvert af de seks afsnit indledes med gennerelle betragtninger om temaet. Hvor det er relevant beskrives her også, hvordan Vores Børnehave arbejder med de specifikke emner (opmærksomhedspunkter) som Haderslev Kommune har ønsket. 1

2 Indhold Historie... 3 Børnenormering... 3 Personalenormering... 3 De fysiske rammer... 3 Vores Børnehave, afdeling Over Jerstal... 3 Vores Børnehave, afdeling Vedsted... 4 Læringssyn Børn med særlige behov Evaluering... 7 Alsidig personlig udvikling... 7 Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og Bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Anvendt litteratur

3 Historie Vores Børnehave blev etableret i 2013 ved en sammenlægning af de to daginstitutioner Vænget (i Over Jerstal) og Møllesøen (i Vedsted). Den sammenlagte institution fik navnet Børnehuset Vænget- Møllesøen, men ændrede i 2016 navn til det nuværende Vores Børnehave. Navneændringen er langt fra slået igennem i dagligdagen. Vores Børnehave, afdeling Vedsted kaldes ofte Møllesøen og Vores Børnehave, afdeling Over Jerstal kaldes ofte Vænget og mange steder bliver institutionen stadig omtalt som Vænget-Møllesøen. Den sammenlagte institution er på mange måder stadig en ny institution. Ikke alene har den kun få år på bagen, den har også fået ny leder for seks måneder siden. Vores Børnehave har endnu ikke et rodfæstet fælles værdisæt, der er kendt og accepteret af bestyrelse, forældre- og personalegruppe og som kan fungere som fundament for det daglige pædagogiske arbejde. Siden sammenlægningen har personale, ledelse og bestyrelse prioriteret at løse praktiske og væsentlige udfordringer ift. daglig drift, hvilket har betydet, at flere af de emner som Haderslev Kommune ellers ønsker behandlet i den pædagogiske læreplan, kun har fået mindre opmærksomhed. I denne pædagogiske læreplan vil der derfor også være emner der kun bliver behandlet perifært. Det drejer sig om emner, hvor ledelsen, personale og bestyrelse endnu ikke har forholdt sig til værdier, mål og metode på området eller evt. kun lige er begyndt på det. Børnenormering Vores børnehave er i 2017 normeret til 82 børn mellem 2,11 og 6 år. Det faktiske antal børn svinger over året mellem ca. 64 børn i august og 92 i juli. Ca. 57 % af børnene er indskrevet i afdelingen i Over Jerstal og ca. 43 % af børnene er i afdelingen i Vedsted. Vi forventer et svagt faldende børnetal de kommende år. Personalenormering Foruden leder består det faste personale af fem ansatte i afdelingen i Vedsted og seks syv ansatte i afdelingen i Over Jerstal. Der er overvejende ansat faguddannet personale. I perioden med flest børn i institutionen er der typisk ansat ekstra personale. De fysiske rammer Vores Børnehave er fysisk placeret i samme rammer som de to oprindelige institutioner: Vores Børnehave, afdeling Over Jerstal Afdelingen holder til i et centralt beliggende hus i landsbyen. Huset er bygget til formålet midt i 1970 erne. I huset er der et centralt beliggende køkken / fællesrum (43 kvm.), to grupperum (42 og 39 3

4 kvm.)og et aktivitetsrum (22 kvm). Der ud over er der en velfungerende garderobe og div. personalefaciliteter. På grund af huset lille størrelse er det nødvendigt hver dag at have en gruppe børn ude af huset. Derfor har afdelingen i en lang årrække dagligt brugt nogle lokaler på Tørning Mølle mellem kl. 8:00 og 14:00 til en udflyttergruppe. Transporten til og fra Tørning Mølle sker med den lokale skolebus. Afdelingen i Over Jerstal har et stort udeareal. Nærmest bygningen er der indrettet legeplads inddelt i flere små rum, længere væk fra bygningen er der et skovområde med store løvtræer. Vores Børnehave, afdeling Vedsted Afdelingen er beliggende på den gamle skole i Vedsted. Centralt i huset er der garderobe og et stort fællesrum. Et tidligere klasseværelse ved siden af fællesrummet er delt af en halvvæg og fungere som både grupperum og kreativt værksted. I den modsatte ende af huset er der et relativt stort grupperum med adgang til to mindre aktivitetsrum. I overetagen er der flere rum, der pt. bruges til depot, personalerum og kontor. Udearealet i Vedsted består af en mindre legeplads, et stort overdækket flisebelagt areal hvor der også er sandkasse og meget stor græsplæne omkranset af krat og skov. Læringssyn. Fundamentet for lærerplanerne for Vores Børnehave, er Haderslev Kommunes sammenhængende læringssyn: Børns læring foregår i mange forskellige sammenhænge. De lærer i alle livets forhold og i alle de arenaer, hvor de færdes. Børn lærer både i egne lege og i legefællesskaber med andre børn, i de pædagogisk tilrettelagte aktiviteter og fag, samt i hverdagens situationer og interaktioner. Børn lærer ikke altid det, der er planlagt eller målsat, men ofte igennem det som er meningsfyldt for dem. En læreproces indeholder altid to dimensioner, den ene er rettet mod indholdet: Hvad skal jeg lære? Den anden er rettet mod følelsen af at være lærende: Hvordan er det at være mig mens jeg lærer. Disse indre processer sker i et konstant samspil med omgivelserne, hvor barnet ikke blot skal lære noget, de lærer også at være nogen. Dannelse af barnets selv, udvikling af dets identitet er afgørende for dets senere udvikling og uddannelse. I børneuniverset ser vi det enkelte barn som meningsskabende, en aktiv medskaber af den viden, der produceres. Læringsmiljøet er udgangspunktet for børns muligheder for udvikling og læring. Derfor skal det rumme de kvaliteter, som giver børn muligheder for at udvikle sig. At føle sig som et betydningsfuldt medlem af børnegruppen sker ved at få mulighed for at deltage i og bidrage til fællesskabet. Den professionelle skal derfor 4

5 understøtte hver enkelt barns deltagelse ved at følge dets initiativ til og ønske om at forstå verden og bidrage til den. Kvaliteten i relationerne mellem de professionelle og det enkelte barn er afgørende for at skabe de rette betingelser for barnets mulighed for aktiv deltagelse i læreprocesser. Det betyder, at de professionelle skal skabe et læringsmiljø, der giver barnet lyst til at deltage og som understøtter, at barnets perspektiv og rettethed bliver inddraget på en positiv måde. Dette fordrer, at de professionelle viser sensitivitet og evne til at justere efter det, barnet er optaget af, at de professionelle vækker barnets appetit, deler erfaringer med det og derved udvider dets oplevelse, ligesom den formidlede gensidighed er bærer af mening, læringserfaring, selvkontrol og regulering. De fysiske rammer, fx normering, struktur og organisering er også betydningsfulde for, at barnet og personalet sammen kan fordybe sig og skabe læring. Læringsaktiviteterne tilrettelægges i en harmonisk balance mellem planlagte aktiviteter og spontane aktiviteter, hele tiden tilpasset børnenes signaler og initiativer. Læringen sker gennem leg og tager udgangspunkt i børns måde at opleve på og lære på. Læring sker både kognitiv og kropslig gennem alle former for kommunikation, handlinger og bevægelser. Det enkelte barns læring skal ses som en stadig udviklingsproces, hvor læring både foregår gennem en strategisk planlagt proces, men samtidig gennem en omsorgsrettet og legende proces, hvor de professionelle følger barnet på sin "opdagelsesrejse". I Vores Børnehave arbejder vi løbende med at udvikle vores forståelse for, hvad der skal til for, at børn lærer, trives og udvikler sig og hvilke krav det stiller til den enkelte ansattes indsats og børnehavnes generelle tilbud. Vi eksperimenterer med og justerer løbende organisering, stuktur, pædagogisk praksis og læringsmiljøernes fysiske indretning for at skabe de bedst mulige betingelser for børnenes læring som de beskrives herover. Konkret sker det ved i perioder at have særligt fokus på og udvikle enkelte elementer af det læringsmiljø, børnene tilbydes. Hvilke elementer der skal have særlig opmærksomhed planlægges for år ad gangen. I 2017 arbejdes der med fire emner: - At gøre hverdagen overskuelig. Ved at ændre institutionernes fysiske indretning ønsker vi at skabe læringsmiljøer der understøtter børns lyst til at lege og eksperimentere, og deres muligheder for at fordybe sig i aktiviteter. Samtidig arbejdes der med, hvordan det pædagogiske personale kan være leder af børnegruppen og skabe tydelige rammer, der giver børnene tryghed og samtidig understøtter børnenes indflydelse, deltagelse og initiativ. 5

6 Arbejdet med dette emne blev begyndt i 2016 og har også særlig opmærksomhed i hele At optimere organiseringen. Der undersøges hvordan en ændring af gruppesammensætningerne i de to afdelinger kan frigive personaleressourcer og give andre og bedre muligheder for børns læring. Konkrete tiltag forventes gennemført i august Voksnes deltagelse i børns aktiviteter Der arbejdes med, hvordan det pædagogiske personale bedst deltager i børns aktiviteter, så det fremmer børns læring. Konkret sker det ved afprøvning i hverdagen og refleksion og erfaringsopsamling på møder. Dette emne arbejder vi med i første halvdel af Børns deltagelse i betydningsfulde fællesskaber. Med afsæt i inklusionspædagogiske principper arbejdes med, hvordan det pædagogiske personale gør det muligt for alle børn, at være med i betydningsfulde fællesskaber. Der arbejdes med emnet i et aktionslæringsforløb i sidste halvdel af Børn med særlige behov. Som det fremgår flere steder i denne læreplan har vi særlig opmærksomhed på, hvordan institution og hverdag skal struktureres, så alle børn føler sig trygge og får de bedste muligheder for læring og udvikling. Dette gælder også børn med særlige behov. Den indsats der skal gøres for, at et barn med særlige behov får de bedste betingelser for læring og udvikling er naturligvis afhængig af den specifikke problemstilling. I personalegruppen er der betydelige specialpædagogiske kompetencer og stort set hele fagpersonalet har teoretisk viden om og praktisk erfaring i at bruge ICDP, så vi har generelt gode faglige forudsætninger for at imødekomme de særlige pædagogiske udfordringer, der kan være ved at skabe et godt tilbud til specifikke børn. Om børn med særlige behov har vi i øvrigt følgende udgangspunkt: - Vi tror på, at alle børn har brug for at være med i betydningsfulde fællesskaber, derfor er det vores opgave at modarbejde eksklusion og sørge for, at også børn med særlige behov oplever at være i betydningsfulde fællesskaber. - Vi tror på, at et tæt, respektfuld og ærligt samarbejde med forældrene har afgørende positiv betydning for et barn med særlige behov. - Vi vil bestræbe os på at samarbejde med relevante samarbejdspartner, få viden og dygtigøre os så vi er i stand til at støtte det enkelte barn med særlige behov bedst muligt lige som vi altid vil forsøge at strukturere institutionen, så den imødekommer barnets behov. 6

7 - Vi er realistiske og fortæller tydeligt til forældre og relevante samarbejdspartner, når vi ikke kan tilbyde et barn tilstrækkeligt gode vilkår. - Vi har tydelige procedure, tydelige ansvarsfordeling og hyppig evaluering og opfølgning i alle sager der vedrører børn med særlige behov. Evaluering Evalueringskulturen i Vores Børnehave er under udvikling. Formålet for enhver evaluering af den pædagogiske indsat i Vores Børnehave er at undersøge, hvordan vi bedst muligt fremmer børnenes muligheder for trivsel, udvikling og læring. Ved evalueringen interesserer vi os derfor mindre for hvad barnet lærer (specifikke færdigheder), men undersøger i stedet hvordan barnet lærer og hvilke muligheder barnet har for læring i Vores Børnehave. I løbet af 2017 ændrer vi rammerne for evaluering og planlægning, bl.a. ved at afsætte væsentligt mere tid end hidtil til stuemøder, hvor vi vil lave den praksisnære evaluering. I 2017 implementerer vi også brugen af Hjernen og Hjertet og får dermed et redskab til at opsamle data om det enkelte barns trivsel og udvikling. Det er tanken at den praksisnære evaluering skal ske på bagrund af data fra Hjernen og Hjertet kombineret med praksisfortællinger. Den endelige evalueringsform er dog ikke fastlagt. Alsidig personlig udvikling Et menneskes udvikling foregår altid i relation til andre mennesker. Det er i mødet med andre mennesker man får kendskab til sig selv og sine muligheder og det er i mødet med andre mennesker, at man får kendskab til sig selv sammen med andre. I Vores Børnehave ved vi, at kvaliteten af samværet og relationerne med andre mennesker har afgørende betydning for barnets positive personlige udvikling og vi ved, at det er vores ansvar (og ikke barnets eller barnets forældre) at barnet oplever dette i børnehaven. Det er vores vigtigste opgave at skabe en børnehave, hvor alle børn oplever den nødvendige omsorg og tryghed, der gør udvikling mulig. Vi skal lave en børnehave, hvor børn får en masse succeser fordi det er oplevelsen af at kunne, der gør mennesker robust og vi skal lave en børnehave hvor børn bliver anerkendt for dem de er og for deres bidrag til fællesskabet. Forudsætningen for at det lykkes er bl.a. at vi der er sammen med børnene optræder som autentiske voksne, der er i stand til at tage lederskabet uden at miste forståelsen for barnets verden. Denne pædagogiske kernekompetence er tæt knyttet til den forståelse der for børns læring og tilknytning, der ligger til grund for ICDP, og netop ICDP er en hyppig 7

8 brugt referenceramme, både når vi er i direkte relation til børnene og når vi evalurere og justerer vores daglige praksis. Mål. Vi ønsker at... Læreplanstema: Alsidig personlig udvikling Barnet oplever tryghed og omsorg i hverdagen. Barnet udvikler selvstændighed og bliver selvhjulpen. Barnet udvikler selvforståelse og empati. Barnet oplever gensidig tillid og respekt. Barnet oplever sig som en værdifuld deltager i fællesskaber. Barnet lærer at fordybe sig i selvvalgt leg og planlagte aktiviteter. Barnet ses som et selvstændigt individ, med egne styrker og kompetencer. Tiltag. For at nærme os målet vil vi... Tegn. Vi ved vi er på rette vej når... Have trygge rammer og en genkendelig hverdag. Være tydelige og autentiske voksne, der leder børnegruppen. Have kontaktpædagogordning og følger det enkelte barn tæt. Have et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde. Arbejder ud fra en anerkendende tilgang (ICDP). Støtte barnet i egne initiativer og lysten til at lære. Være nærværende og opmærksomme. Justerer os i forhold til barnet. Have indlevelse og kunne rumme barnets følelser. Lytte til og tale med barnet Tilrettelægger aktiviteter og skaber rum for fordybelse og læring. Støtte barnets selvhjulpenhed med anerkendelse, ros og opmuntring. Guide børnene hen imod den ønskede adfærd(vi benævner og bekræfter børnene i den ønskede adfærd). Arbejde målrettet med at udvikle vores pædagogiske praksis og vores pædagogiske kompetencer, herunder vores evne til at støtte børns alsidige personlige udvikling. Barnet udviser tryghed og ro i hverdagen. Barnet har positiv tilknytning til stuens personale. Barnet viser glæde ved sig selv og egen mestring. Barnet viser tillid og respekt til de mennesker det er iblandt. Barnet tager initiativ og tør springe ud i nye tiltag og aktiviteter. Barnet er en medspiller i et fællesskab. Barnet udtrykker sine følelser. Barnet siger til og fra. Barnet har sat sine egne spor. Voksne benævner og bekræfter det enkelte barn. Voksne viser glæde og engagement. Voksne tager ledelse på en positiv måde ved at løfte stemningen, 8

9 Evaluering. For at få viden om effekten af vores indsats og kvalificere den vil vi... tager ansvaret for normerne i gruppen, guider børnene og fortæller hvad de gerne vil have. Voksne giver valgmuligheder, når der er et reelt valg. Voksne handler når de oplever at et barn mistrives. Voksne er nærværende og autentiske. Følge det enkelte barns og børnegruppens udvikling på området ved at bruge redskaber i Hjernen og Hjertet, fx TOPI. Data herfra diskuteres på stue- og afdelingsniveau og bruges bl.a. i pædagogfaglige refleksioner over bønenes udbytte af vores tiltag og til justeringer af disse. På stueniveau løbende vurdere det enkelte barns udvikling og diskutere barnets lærings- og udviklingsmuligheder. Afholde strukturerede samtaler med forældrene, hvor der bl.a. samtales om barnets alsidige personlige udvikling. 9

10 Sociale kompetencer I Vores Børnehave forstår vi sociale kompetencer som nøglen der åbner op for den enkeltes samvær med andre. Vi ønsker kort fortalt, at børnene bliver i stand til at indgå i fællesskaber med andre mennesker på en konstruktiv og socialt acceptabelt måde. I september 2017 og et halvt år frem arbejder vi i personalet med emnet børns deltagelse i betydningsfulde fælleskaber, og sætter dér særlig fokus på børnenes sociale kompetencer og vores evne til at understøtte dem. Børnehaven ønsker fra august 2017 at samle den ældste årgang i de to afdelinger i én gruppe. Et af formålene med dette er at skabe et stærkt og støttende fællesskab mellem børnene, der kan gøre overgangen til den lokale skole nemmere. Ønsket er pt. endnu ikke behandlet af bestyrelsen og der er en række praktiske og ressourcemæssige problemer der skal ryddes af vejen, inden det blive gennemført. Mål. Vi ønsker at... Læreplanstema: Sociale kompetencer Barnet indgår i sociale relationer på en kompetent og positiv måde. Barnet oplever sig selv som en del af fællesskabet og aktivt bidrager til fællesskabets kultur. Barnet knytter og fastholder venskaber. Barnet oplever tryghed og gensidig respekt barn/barn og barn/voksen imellem. Børnene respekterer hinandens forskelligheder (køn, religion, udseende, alder, kompetence). Barnet udviser empati og aflæse andres signaler. Barnet udviser tålmodighed. Voksne i børnehaven viser empati og er gode rollemodeller. Tiltag. For at nærme os målet vil vi... Strukturere institutionen så den på alle måde gør det muligt for barnet at få positive oplevelser af sig selv sammen med andre. Tage ansvar for, at både store og små fællesskaber fungerer Inddrage og opfordre børnene til at være en aktiv del af fællesskabet. Være anerkendende og udvise respekt overfor hinanden. Lave arrangementer som børn og deres forældre deltager i sammen. Lave legegrupper, hvor vi deltager aktivt og guider og støtter børnene i at indgå i ligeværdige relationer. I vores samvær med børn og voksne praktisere de omgangsformere vi forventer af børnene. 10

11 Tegn. Vi ved vi er på rette vej når... Evaluering. For at få viden om effekten af vores indsats og kvalificere den vil vi... Prioriterer ture ud af huset og andre aktiviteter, der giver fælles oplevelser. Tage vare på børns venskaber når børn inddeles i grupper mv. Arbejde målrettet med at udvikle vores pædagogiske praksis og vores pædagogiske kompetencer, herunder vores evne til at støtte børns udvikling af sociale kompetencer. Barnet tager initiativ til at indgå i sociale relationer. Børnene inviterer hinanden ind i leg og samvær. Der opstår venskaber blandt børnene og det enkelte barn har et tilhørsforhold til sin egen gruppe. Børnene er glade for at komme i børnehaven. Børnene hjælper og støtter hinanden. Børnene udviser empati og respekt. Børnene er gode til at lege sammen. Børn leger sammen privat. Voksne skaber en glad og løftet stemning i gruppen, der giver lyst til samvær og lyst til at være en del af fællesskabet. Voksne giver mulighed for børns leg og samvær. Voksne kan rumme børn og forældres følelser. Voksne kan se og forstå barnets positive intentioner. Voksne selv føler et tilhørsforhold til personalegruppen Følge det enkelte barns og børnegruppens udvikling på området ved at bruge redskaber i Hjernen og Hjertet, fx TOPI. Data herfra diskuteres på stue- og afdelingsniveau og bruges bl.a. i pædagogfaglige refleksioner over bønenes udbytte af vores tiltag og til justeringer af disse. På stueniveau løbende vurdere det enkelte barns udvikling og diskutere barnets lærings- og udviklingsmuligheder. Afholde strukturerede samtaler med forældrene, hvor der bl.a. samtales om barnets udvikling og læring inden for dette læreplanstema. 11

12 Sproglig udvikling Som så meget andet afhænger barnets sproglige udvikling af det samspil barnet har med kompetente voksne. Det er i samvær med andre mennesker (ikke mindst voksne), hvor sproget bliver brugt til noget meningsfyldt, at barnet udvikler et rigt og nuanceret sprogbrug. Vi skal være opmærksomme på, at vi skaber rum for samtale mellem børn og voksne og børnene imellem i dagligdagen, og vi skal især være opmærksomme på, at de børn der har allermest brug for støtte til den sproglige udvikling, får hjælp til at bruge sproget i meningsfulde sammenhænge. Vores ønske er at skabe et miljø, der er kendetegnet ved ro der gør samtale muligt og nærværende voksne, der taler med børnene og udfordrer dem til sproglig udvikling. Mål. Vi ønsker at... Læreplanstema: Sproglig udvikling Barnet får sproglige kompetencer så det kan udtrykke sig personligt. Barnet får sproglige kompetencer til at skabe kontakt og forståelse. Barnet får sproglige kompetencer til at forhandle og løse konflikter. Barnet får kendskab til sit eget og andres kropssprog. Barnet får et stort ordforråd, som gør det i stand til at forstå og beskrive sin omverden på en nuanceret måde. Barnet får evnen til at lytte til andre. Barnets får interesse for skriftsproget og basal viden om sammenhænge mellem skrift bogstaver lyde og ord. Tiltag. For at nærme os målet vil vi... Prioritere højtlæsning og bruger metoder der er evidens for stimulerer børns sproglige udvikling, fx dialogisk læsning. Have læringsrum med symboler og bogstaver der er tilgængelige for børnene. Bruge digitale medier (apps mv.) på en måde der understøtter børnenes sproglige læring. Have bøger i børnehøjde. Legeskrive og legelæse sammen med børnene. Tale med og lytte til barnet. Arrangere aktiviteter der inviterer til at lege med sproget fx ved at digte historier, bruge rim og remser, lave sang-og fagtelege eller spille teater Strukturere hverdagen, så der er ro og tid til, at børn kan tale og blive hørt. Lave særlige indsatser i tæt samarbejde med talepædagog for børn med særlige behov, fx sproggrupper. Sprogvurderer alle treårige børn. 12

13 Tegn. Vi ved vi er på rette vej når... Evaluering. For at få viden om effekten af vores indsats og kvalificere den vil vi... Arbejde målrettet med at udvikle vores pædagogiske praksis og vores pædagogiske kompetencer, herunder vores evne til at give børn lærings- og udviklingsmuligheder vedr. sprog. Børnene opfodrer til højtlæsning Barnet leger med sproget ved at synge, lege, rime og læse. Børnene beskriver oplevelser mv. på en stadig mere nuanceret måde. Barnet indgår i rollelege med aftaler og forhandlinger. Barnet bruger sproget til at sætte personlige grænser. Barnet begynder at løse konflikter vha. sproget. Barnet giver udtryk for følelser, ønsker og behov vha. sproget. Barnet kan begynde at tolke andre børns kropssprog. Børnene er nysgerrige på skriftsproget og selv skriver. Børnene lytter til de andre børns historier og fortællinger fx til samling. Forældre lægger mærke til, at deres barn udvikler sig sprogligt. Der sker en målbar udvikling i barnets sproglige udvikling. Voksne bruger et nuanceret sprog i samtaler med børnene. Voksne er beviste om hvornår de skal tale og hvornår de skal tie stille. Voksne er gode til at lege med sproget og skabe opmærksomhed med det. Følge det enkelte barns og børnegruppens udvikling på området ved at bruge redskaber i Hjernen og Hjertet. Data herfra diskuteres på stue- og afdelingsniveau og bruges bl.a. i pædagogfaglige refleksioner over bønenes udbytte af vores tiltag og til justeringer af disse. På stueniveau løbende vurdere det enkelte barns udvikling og diskutere barnets lærings- og udviklingsmuligheder. Afholde strukturerede samtaler med forældrene, hvor der bl.a. samtales om barnets udvikling og læring inden for dette læreplanstema Foretage sprogvurderinger af alle treårige. 13

14 Krop og Bevægelse I Vores Børnehave har vi haft fokus på at organisere rum, så der blev mulighed for ro og fordybelse. Mens det har haft en positiv effekt på børnenes fordybelse i leg og aktiviteter, har det samtidig betydet, at vi har reduceret børnenes muligheder for fysisk aktivitet. Vi er opmærksomme på, at det er et problem og er pt. i gang med at indrette rum i begge afdelinger, der giver børnene mulighed for fysisk aktivitet. Især i Over Jerstal er vi udfordret af mangel på plads indendørs, men i begge afdelinger har vi fantastisk gode udearealer, der inspirere til alle mulige former for fysisk aktivitet. Der er ingen tvivl om, at vi i Vores Børnehave kan blive meget bedre til at indtænke krop og bevægelse i den daglige praksis og fx være mere bevidste om, hvordan motorisk aktivitet og læring hænger sammen for det tre- til seksårige barn. For at give området større opmærksomhed er en pædagog fra hver afdeling på kursus inden for området i De to får et særligt ansvar for at udvikle afdelingernes motoriske tilbud. Mål. Vi ønsker at... Læreplanstema: Krop og bevægelse Barnet oplever glæde ved egen krop. Barnet oplever glæde ved at bevæge sig og udvikle motoriske kompetencer. Barnets motoriske kompetencer udvikles. Barnet tilegner sig verden gennem alle sanser og erfarer gennem kropslige handlinger. Barnet får sunde kostvaner og kendskab til god hygiejne. Barnet bliver selvhjulpent og oplever glæde ved selv at kunne. Barnet opnår kropsbevidsthed og får opnår kendskab til kroppens sanser og reaktioner. Barnet bliver opmærksomt på og får viden om kropssprog og følelser. Barnet bliver udfordret i forskelligartet bevægelsesmiljøer. Barnet får erfaringer med at regulere sit aktivitetsniveau og erfaringer med at være i bevægelse kontra at være i ro. Tiltag. For at nærme os målet vil vi... Udnytte at vi har personale i begge afdelinger med særlig interesse for området og med ansvar for institutionens arbejde med krop og bevægelse. Dette personale har efteruddannelse i at arbejde med børns motoriske udvikling i daginstitutioner og har kompetence til at vejlede kollegaer inden for området. Lave aktiviteter til den daglige samling, der kobler kropssprog og det talte sprog sammen (fx sanglege). Såvel ude som inde indrette børnehaven, så børnene bliver inspireret til bevægelse og deres motorik udfordret. Vi vil benytte os af nærmiljøets mange muligheder (skov, sø og gymnastiksal). Såvel ude som inde indrette børnehaven så der er områder, der 14

15 Tegn. Vi ved vi er på rette vej når... Evaluering. For at få viden om effekten af vores indsats og kvalificere den vil vi... understøtter børns ro og fordybelse. Støtte barnet i at blive selvhjulpent. Vi opmuntrer det til at være aktiv, vi stiller realistiske krav til barnet og vi er tålmodige. Lave aktiviteter som styrker sanserne og kropsbevidsthed. Fx afslapning til musik, massage, kims-lege Være bevidste om at være gode rollemodeller ved at være fysisk aktiv sammen med børnene. Støtte børnene i gode rutiner omkring toilet og hygiejne Samarbejde med forældrene, både de enkelte forældre og forældregruppen, om hvordan børns motoriske og sundhedsmæssige udvikling tilgodeses. Arbejde målrettet med at udvikle vores pædagogiske praksis og vores pædagogiske kompetencer, herunder vores evne til at give børn lærings- og udviklingsmuligheder vedr. krop og bevægelse. Vi oplever at børnene viser glæde og er motiverede for at bevæge sig Vi ser en positiv motorisk og sansemotorisk udvikling hos det enkelte barn Barnet er selvhjulpent og initiativrig (f.eks. ved påklædning, sult og tørst) At barnet udforsker, afprøver, sanser og forstår det fysiske miljø og naturen gennem kropslig handling. Barnet udfordrer sig selv kropsligt Børnene er opmærksomme på sund kost og god hygiejne. Børn kan regulere sit aktivitetsniveau i forhold til situationen. Voksne er fysisk aktive sammen med børnene og selv er med til at sanse verden. Voksne kan rumme de vilde lege og selv deltage i dem. Voksne opmuntrer børnene til fysisk aktivitet og gør det muligt for dem at bevæge sig både ude og inde. Voksne forstår hvornår børn kan og skal selv, og hvornår de skal hjælpes. Følge det enkelte barns og børnegruppens udvikling på området ved at bruge redskaber i Hjernen og Hjertet. Data herfra diskuteres på stue- og afdelingsniveau og bruges bl.a. i pædagogfaglige refleksioner over bønenes udbytte af vores tiltag og til justeringer af disse. På stueniveau løbende vurdere det enkelte barns udvikling og diskutere barnets lærings- og udviklingsmuligheder. Afholde strukturerede samtaler med forældrene, hvor der bl.a. samtales om barnets udvikling og læring inden for dette læreplanstema. 15

16 Naturen og naturfænomener Begge afdelinger har en lang tradition for at være meget ude. Fx har afdelingen i Over Jerstal i mange år haft en udflyttergruppe på Tørning Mølle og dér brugt mange timer i skoven. Mens vi nok har været meget ude, har vi ikke haft så meget opmærksomhed på de læringsmuligheder der er knyttet til friluftslivet. Det er vores ønske at få det. Vi har haft to pædagoger en fra hver afdeling på kursus i science (en naturpædagogiske tilgang der stimulerer børns naturlige lyst til at undre sig og undersøge). De har nu begge fået særligt ansvar for at udvikle området Naturen og naturfænomener i deres respektive afdeling. De er fx ansvarlige for et pædagogisk projekt i hele institutionen inden for området i foråret Mål. Vi ønsker at... Læreplanstema: Naturen og naturfænomener Barnet oplever glæde ved at være udendørs, være i og opleve den natur der umiddelbart er tilgængelig ved børnehaven. Barnet udvikler respekt og forståelse for dyr og planter og ansvarlighed overfor naturen Barnet opnår kendskab til årstiderne, naturens skiften og elementerne vand, ild, jord og luft. Barnet får et nuanceret sprog til at beskrive naturen og naturfænomener. Udvikle barnets fantasi, kreativitet og motorik, ved at benytte naturen som legerum Barnet undersøger, eksperimentere med og får indsigt i sammenhænge i naturen. Barnet får en spirende forståelse af sig selv som en del af klodens økosystemer Tiltag. For at nærme os målet vil vi... Udnytte at vi har personale i begge afdelinger med særligt ansvar for institutionens arbejde med området - og med særlige interesse for området og efteruddannelse i at arbejde med science og natur i daginstitutioner. Gennemføre et science-projekt på tværs af afdelingerne i foråret Være ude hver dag året rundt og oplever årstidernes skiften. Være beviste om konkret muligheder for læring og udvikling når vi er ude og bruge dem sammen med børnene. Lade os inspirere af børnenes nysgerrighed og interesse. Med spørgsmål og aktiviteter vil vi udfordrer børnenes forståelser og giver dem mulighed for nye erkendelser. Færdes i naturen i nærmiljøet, skovområdet omkring Tørning Mølle og Vedsted sø. Bruge naturens ressourcer til leg. 16

17 Tegn. Vi ved vi er på rette vej når... Evaluering. For at få viden om effekten af vores indsats og kvalificere den vil vi... Samle ting og kategorisere dem efter egenskaber (antal, former, farver osv.) Være gode rollemodeller, som guider børnene i hvordan man behandler naturen og dyrelivet med respekt og ansvarlighed. Hvert år have flere temauger om natur og naturfænomener. Bl.a. om vand, vulkaner, rummet, genbrug osv. Arbejde målrettet med at udvikle vores pædagogiske praksis og vores pædagogiske kompetencer, herunder vores evne til at give børn lærings- og udviklingsmuligheder vedr. natur og naturfænomener. Barnet viser glæde ved at færdes i naturen. Barnet undrer sig og viser interesse for at udforske naturen og naturfænomener. Barnet ændrer adfærd og udviser respekt for naturen som følge af ny viden om naturen. Børn spontant bruger et rigt og nuanceret sprog, når de beskriver naturoplevelser fx bruger artsnavne på dyr (fugle/solsort) eller tillægsord til at beskrive konkrete ting (en ru/glat/slimet sten) Voksne viser engagement og glæde ved at være i naturen. Voksne prioriterer at bruge det udendørs rum i det pædagogiske arbejde. Voksne har en vist viden om naturen og naturfænomener (både i dybde og i brede) og kan bruge denne viden til at pirre børns nysgerrighed og interesse og give dem nye erkendelser. Voksne bruger et rigt og passende nuanceret sprog til at tale med børn om naturen og naturfænomener. Følge det enkelte barns og børnegruppens udvikling på området ved at bruge redskaber i Hjernen og Hjertet. Data herfra diskuteres på stue- og afdelingsniveau og bruges bl.a. i pædagogfaglige refleksioner over bønenes udbytte af vores tiltag og til justeringer af disse. På stueniveau løbende vurdere det enkelte barns udvikling og diskutere barnets lærings- og udviklingsmuligheder. Afholde strukturerede samtaler med forældrene, hvor der bl.a. samtales om barnets udvikling og læring inden for dette læreplanstema. 17

18 Kulturelle udtryksformer og værdier Mens der er særligt fokus på en række andre områder, har vi valgt ikke at udvikle nyt inden for emnet Kulturelle udtryksformer og værdier de kommende år. Det betyder ikke, at der ikke er faglig opmærksomhed på området i dagligdagen det er der selvfølgelig men det betyder, at vi ikke vil gøre en særlig indsats på at forbedre kvaliteten af det pædagogiske tilbud på netop dette specifikke område. Dog er der undtagelse: Vi ønsker at udvikle vores brug af it i det pædagogiske arbejde og har som mål, at børnene ikke bare forbinder it med spil men bruger it til kommunikation, læring og kreative aktiviteter. Mål. Vi ønsker at... Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Børn får forståelse for egne og andres kulturer. Børn får indsigt i og kendskab til danske traditioner. Børn får erfaring med en bred vifte af kulturelle udtryksformer. Barnet får mulighed for at være skabende og udtrykke sig med en bred vifte af kulturelle udtryksformer. Børn især bliver fortrolige med at bruge it, digitale medier mv. til at skabe og udtrykke sig. Børn får kendskab til gode samværsformer mellem børn og voksne, tilegner sig grundlæggende opdragelse og dannelse. Børn er medskaber af husets kultur. Tiltag. For at nærme os målet vil vi... Dagligt afholde samlinger, hvor der altid indgår elementer fra dette læreplanstema. Have markeringer af årets højtider og traditioner, såsom påske, jul og fødselsdage som er en fast del af børnehavens kultur. Inddrage kulturelle udtryksformer når vi arbejder med længerevarende temaer. Præsentere børnene for forskellige materialer, teknikker og aktiviteter, fx maling, ler, sand, vand, træværksted, tegne, klippe, klistre, maddag. Have rum der er indbydende og inspirerer til kreative processer. Rum, hvor værktøj og gode materialer er umiddelbart tilgængelige for børnene. Have rum der inspirerer til rolle- og dramalege. Gøre sang og musik til en del af hverdagen. Vi synger madsange, har fælles samlinger og sang i grupperne dagligt. Gennemføre aktiviteter med bordteater, teater og sanglege. Lade it og digitale medier indgår som en naturlig mulighed i alle former for aktiviteter vedr. kulturelle udtryksformer og værdier. Udnytte at vi har personale der er i kraft af efteruddannelse har særlig viden om brug af it og digitale medier i pædagogisk arbejde. 18

19 Tegn. Vi ved vi er på rette vej når... Evaluering. For at få viden om effekten af vores indsats og kvalificere den vil vi... Guide børnene i forhold til de normer og regler vi har. Eksempelvis når vi spiser, hvordan vi taler til hinanden og hvordan vi løser konflikter. Arbejde målrettet med at udvikle vores pædagogiske praksis og vores pædagogiske kompetencer, herunder vores evne til at give børn lærings- og udviklingsmuligheder vedr. kulturelle udtryksformer og værdier. Børnene på eget initiativ igangsætter kreative processer. Børn fastholder at bruge (og udvikler) kulturelle udtryksformere, de er blevet introduceret for. Barnet eksperimenterer med kulturelle udtryksformer. Børnene udtrykker følelser og oplevelser med kreative aktiviteter. Det kan både være med inspiration fra de voksne eller på eget initiativ. Barnet giver plads til hinandens ideer og lader sig inspirere af hinanden. Børnene har et vist kendskab til egen kultur, herunder traditioner og højtider. It mv. bruges på lige fod med andre kulturelle udtryksformer. Voksen kan skabe og fastholde gode traditioner, der er genkendelige og meningsfulde for børnehavebarnet. Voksne kan lide og har kompetencer til at bruge forskellige udtryksformer i dagligdagen. Voksne kender en vis mængde rim, remser, sange og historier godt og bruger dem i samværet med børnene. Voksne kender forskellige materialer og behersker kreative teknikker, der kan bruges sammen med børnehavebørn. Voksne er aktive sammen med børnene og virker inspirerende. Voksne følger børns spor og engagere sig i den børneskabte kultur. Følge det enkelte barns og børnegruppens udvikling på området ved at bruge redskaber i Hjernen og Hjertet. Data herfra diskuteres på stue- og afdelingsniveau og bruges bl.a. i pædagogfaglige refleksioner over bønenes udbytte af vores tiltag og til justeringer af disse. På stueniveau løbende vurdere det enkelte barns udvikling og diskutere barnets lærings- og udviklingsmuligheder. Afholde strukturerede samtaler med forældrene, hvor der bl.a. samtales om barnets udvikling og læring inden for dette læreplanstema. 19

20 Anvendt litteratur Denne læreplan er skrevet på bagrund af personalets faglig viden. Det er en viden der er baseret på personlige (faglige) erfaringer, faglige uddannelser og læsning af faglitteratur. Kilderne til den viden der ligger bag vores holdninger og valg af metoder er derfor utallige. Her nævnes kun litteratur, der enten har været brugt i forbindelse med den konkrete udarbejdelse af den pædagogiske læreplan eller har haft særlig betydning det seneste år for vores anskuelser og pædagogisk praksis. Listen er ikke komplet, der er givet læst og anvendt væsentligt mere litteratur end nævnt her. Christensen, M. & Seneca, A. (2012): Kend din kerneopgave. Gyldendal Hundeide, K. (2012): Relationsarbejde i institution og skole. Dafolo Forlag Kjær, B. (2010): Inkluderende pædagogik. Akademisk Forlag Lind, U. (2006): Dokumentation og evaluering i børneinstitutioner. Gyldendal Poulsen. A, (2002): Udvikling, risiko og modernitet. Klim Ringsmose, C & Staffeldt, S. (2012): Rum og læring. Dafolo Forlag Svinth, L. & Ringsmose, C. (red), (2012) Læring og udvikling i daginstitutioner. Dansk Psykologisk Forlag. Öhman, M. (2011) Må jeg være med? Relationsarbejde i daginstitutioner. Gyldendal Aabro, C. (red) (2014): Læring i daginstitutioner et erobringsforsøg. Dafolo Forlag 20