Studieguide. J2a - Graviditet, Fødsel og barsel I individuelt, samfundsmæssigt, fagligt og organisatorisk perspektiv E15

Transkript

1 Studieguide J2a - Graviditet, Fødsel og barsel I individuelt, samfundsmæssigt, fagligt og organisatorisk perspektiv E15 Kandidatuddannelsen i Jordemodervidenskab det fagvidenskabelige spor ( studieguiden er med forbehold for ændringer) Udarbejdet: 28. oktober 2015 Opdateret: 7. marts

2 Indholdsfortegnelse Uge Forløb 1 Jordemoderens identitet og virke...4 Uge Uge Uge Uge Tirsdag 8/12 kl afleveres 1. portfolio-opgave...7 Uge Forløb 2 Sundhed og Viden...8 Uge Uge Uge Uge Uge Mandag 8/2 kl afleveres 2. portfolio-opgave Uge 6-9 Forløb 3 Brugerne Uge Uge Uge Uge Tirsdag 8/3 kl afleveres 3. portfolio-opgave Uge Forløb 4 Fødsel i perspektiver Uge Uge Uge Tirsdag 5/4 kl afleveres 4. portfolio-opgave Udarbejdet: 28. oktober 2015 Opdateret: 7. marts

3 De studerendes forudsætninger Opfylder optagelseskriterierne for kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Placering i spor Det fagvidenskabelige spor Modulbeskrivelse Faget omhandler graviditet, fødsel og barsel, og reproduktiv sundhed set i et livsforløb. I modulet anskues det jordemoderfaglige felt ud fra et fagligt/organisatorisk perspektiv såvel som et individ/samfundsperspektiv og i en historisk vinkel. Faget retter fokus på hvilken betydning sundhedsfaglig praksis har for understøttelse af graviditets-, fødsels- og barselsforløb. Videnskabelig teori og metode, samt praksisnær forskning indgår for at identificere, analysere, diskutere og tage stilling til sundhedsfaglig praksis i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Modulet er opbygget af 4 forløb med forskellige temaer. Hvert forløb afsluttes med en opgave, der samles i en portfolio og danner afsæt for eksamensopgaven. Læringsudbytte for modulet Se studieordningen Undervisnings- og læringsaktiviteter Undervisningen består af forelæsninger, diskussion i klassen, oplæg fra de studerende, PBL-forløb, udarbejdelse af portfolio, vejledninger og gruppearbejde. Omfang Timemæssigt skøn for modul J2a 10 ECTS point, 274 arbejdstimer Konfrontationsundervisningstimer 85 Forberedelse (litteratur) 103 Forberedelse til oplæg i en konfrontationstime 4 Portfolio opgaver 40 Fordybelsesuge 20 Eksamen 20 Udarbejdet: 28. oktober 2015 Opdateret: 7. marts

4 Modulopbygning Modulet er opbygget af fire forløb med forskellige temaer. Forløbene afsluttes med en skriftlig opgave, der afleveres efter hvert forløb. Opgaverne samles i en portfolio, der danner afsæt for eksamensopgaven. Uge Forløb 1 Jordemoderens identitet og virke Læringsmål for forløb 1: At de studerende får indsigt i og forståelse for, hvordan jordemødre positionerer sig både indadtil i forhold til egne fagfæller og udadtil i forhold til såvel samarbejdsparter som til de fødende kvinder. At de studerende kan reflektere over de forskellige perspektiver, hvorfra man kan anskue positioneringen. At de studerende forståelse for hvorledes man kan anskue og anvende forskellig litteratur til at opnå en akademisk tilgang til et givent emne. At de studerende kan formulere og formidle deres refleksioner med afsæt i både egne erfaringer fra praksis og i relevant litteratur. Uge 46 Tidspunkt: torsdag 12. november Lokale: WP Klokken: Forelæsning: Introduktion til modulet Christina Prinds Klokken: Emne: Jordemoderens identitet og selvforståelse Jordemødre arbejder i spændingsfeltet mellem en Medical model of care og en Midwifery model of care. Undervisningen vil være centreret omkring, hvordan dette spændingsfelt påvirker jordemødres identitet og selvforståelse. Der vil blive lagt vægt på, at der diskuteres med udgangspunkt i den angivne litteratur samt cases, hvorfor det er en forudsætning, at de studerende har læst den primære litteratur inden undervisningen. Der vil desuden være kritisk litteraturgennemgang af den ene af artiklerne fra primær litteratur. Undervisere: Katja Schrøder Anbefalet litteratur: Blaaka G and Shauer T. Doing midwifery between different belief systems. Midwifery; 2008;24: Udarbejdet: 28. oktober 2015 Opdateret: 7. marts

5 Pollard KC. How midwives' discursive practices contribute to the maintenance of the status quo in English maternity care. Midwifery; 2011;27(5): Supplerende litteratur: Berg, M. et al. A midwifery model of women-centred childbirth care In Swedish and Icelandic settings. Sexual & Reproductive Healthcare; 2012; 3; Hunter B. Conflicting ideologies as a source of emotion work in midwifery. Midwifery; 2004;20: Uge 47 Tidspunkt: torsdag 19. november Lokale: WP19.07 Klokken: Emne: Jordemoderens identitet og selvforståelse Med afsæt i litteraturen og undervisningen fra sidste uge vil de studerende efter oplæg arbejde med temaer omkring jordemoderidentitet, jordemodervirke og jordemodervidenskab. Ud fra de formulerede problemområder skal de studerende foretage en litteratursøgning, som skal danne baggrund for deres videre arbejde med essay og oplæg. Klokken: Emne: Introduktion til og arbejde med portfolio-opgave, forløb 1 Anbefalet litteratur: Katja Schrøder og Marie Louise Mastrup Knudsen Monrouxe L.V. Identity, identification and medical education: why should we care? Medical Education; 2010;44: Supplerende litteratur: Bøttcher, T. Jordemoderens beslutninger på fødestuen. Tidsskrift for jordemødre; 2008; 6. Online. Adgang fra: Udarbejdet: 28. oktober 2015 Opdateret: 7. marts

6 jordemoedre/singlevisning/artikel/jordemoderens-beslutningerpaa-foedestuen/ fundet 10. oktober Jenkins, R. At forstå identification. I: Jenkins, R. Social identitet udgave, 3. Oplag. Academica. Jordan, B. Authoritative knowledge and its construction, I: Davis- Floyd, R. E. and Sargent, C. F. Childbirth and Authoritative knowledge: Cross-cultural Perspectives. (1997) Berkley and Los Angeles, California, U.S.A: University of Californa Press. Larson M. et al. Professional role and identity in a changing society: three paradoxes in Swedish midwives experiences. Midwifery; 2009;25: Uge 48 Tidspunkt: torsdag 26. november Lokale: Odense Klinikbygning Marie Krogh Klokken: Emne: Jordemoderfeltet i historisk perspektiv Jordemoderfagets og obstetrikkens historie i Danmark cirka 1750 til i dag med særlig fokus på, hvordan har de to fags udvikling har påvirket mødres og børns liv og sundhed. Anbefalet litteratur: Anne Løkke Løkke, A 1997, 'The "Antiseptic" Transformation of Danish Midwives, '. i Marland et. al. (eds.) Midwives, Society and Childbirth. Routledge, s Løkke, A 2012, 'The antibiotic transformation of Danish obstetrics. The hidden links between the decline in perinatal mortality and maternal mortality in the mid-twentieth century' Annales de Demographie Historique, vol 2012, nr. 1, s Supplerende litteratur: Løkke, A 2013, 'Conspicuous Consumption: The Royal Lyingin Hospital in Copenhagen in the late Eighteenth Century'. i L Abreu & S Sheard (red), Hospital Life. Theory and Practice from the Medieval to the Modern. Peter Lang, Oxford, Bern, Bruxelles, Frankfurt, New York, Wien, s Løkke, A, Woods, RI & Van Poppel, F 2006, 'Two hundred years of evidence-based perinatal care: late fetal mortality in Udarbejdet: 28. oktober 2015 Opdateret: 7. marts

7 the past' Archives of Disease in Childhood, nr. 91, s , /adc Klokken: Emne: Akademisk sprog Dorte Hvidtjørn Supplerende litteratur: opdateres Uge 49 Tidspunkt: torsdag 3. december Lokale: WP Klokken: Emne: Jordemoderens identitet og selvforståelse Individuelle oplæg af max 15 minutters varighed. Oplægget skal være understøttet af powerpoint, filmklip el.lign. Der gives feedback, dels på selve formidlingen og præsentationsformen, dels på hvad der kan arbejdes videre med i essayet. Essayet afleveres tirsdag d. 8. december. Katja Schrøder Anbefalet litteratur: se 12/11 Supplerende litteratur: se 12/11 Tirsdag 8/12 kl afleveres 1. portfolio-opgave Udarbejdet: 28. oktober 2015 Opdateret: 7. marts

8 Uge Forløb 2 Sundhed og Viden Læringsmål for forløb 2: At de studerende får indsigt i og forståelse for, hvordan organisering og praksis i forhold til såvel komplekse, som ukomplicerede graviditets-, fødsels- og barselsforløb baseres på viden, som har forskellige videnskabsteoretiske forudsætninger. At de får forståelse for, hvorledes man kan anskue og anvende forskellig teoretiske og viden-paradigmatiske positioner til at opnå og vurdere viden om et givent emne. At de studerende får indsigt i, og kan anvende teorier og videnskabelige metoder til at analysere og vurdere sundhedsfaglig praksis, både i forbindelse med konkrete indsatser i forbindelse med sundhedsvæsenets indsatser i den reproduktive periode, men også i et livsperspektiv. Uge 50 Tidspunkt: torsdag 10. december Lokale: WP Klokken: Emne: Videnskabsteori Videnskabsteori er et tværvidenskabeligt felt, der har videnskaberne selv som sit genstandsfelt. Denne torsdag sættes der først fokus på centrale videnskabsteoretiske problemstillinger inden for sundhedsvidenskab. Det vil blandt andet dreje sig om problemstillinger som: Hvad er sandhed? Hvad er videnskab? Hvad er viden? Hvordan opnår vi viden om virkeligheden? Disse problemstillinger søges belyst ved at inddrage forskellige videnskabsteoretiske positioner som fænomenologi, hermeneutik, positivisme og pragmatisme og sætte dem i et større historisk perspektiv, der kan gøre det lettere at placere dem i forhold til hinanden. Læringsmål At de studerende får indsigt i, og kan anvende teorier og videnskabelige metoder til at analysere og vurdere sundhedsfaglig praksis, både i forbindelse med konkrete indsatser i forbindelse med sundhedsvæsenets indsatser i den reproduktive periode, men også i et livsperspektiv. Viden: have forskningsbaseret viden om dele af videnskabsteorien og Udarbejdet: 28. oktober 2015 Opdateret: 7. marts

9 forskningsmetodologien, herunder kunne forstå og reflektere over centrale videnskabsteoretiske problemstillinger inden for sundhedsvidenskabelig forskning Færdigheder: kunne identificere og redegøre for mindst to grundlæggende videnskabsteoretiske positioner samt kunne identificere og redegøre for sammenhænge mellem videnskabsteoretiske positioner og valg af forskningsmetoder Kompetencer: kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring inden for videnskabsteori Niels Christian Hvidt og Christina Prinds Litteratur: Om videnskab, videnssamfund og vidensarbejdere, i Holm, AB. Videnskab I Virkeligheden En Grundbog i Videnskabsteori. Frederiksberg: Samfundslitteratur, 2011, s Om grundlæggende forskelle mellem rationalisme og empirisme: Markie, P. (Fall 2008 Edition). Rationalism vs. Empiricism. Stanford Encyclopedia of Philosophy, fra Popper, Carl R: Videnskaben: Gisninger og gendrivelser. Kritisk Rationalisme. Nyt Nordisk Sekundær litteratur: Om videnskab, videnssamfund og vidensarbejdere, i Holm, AB. Videnskab I Virkeligheden En Grundbog i Videnskabsteori. Frederiksberg: Samfundslitteratur, 2011, s Hoffmeyer, J. Tro på Tvivl: Kritik af Religiøs og Videnskabelig Ufornuft. Charlottenlund: Ries, 2009, p Uge 51 Tidspunkt: torsdag 17. december Lokale: WP Odense Klinikbygning Nielsine Nielsen Klokken: Emne: Introduktion til portfolio-opgave, forløb 2 Christina Prinds Klokken: Emne: Fra videnskabsteori til videnskabelig metode eksemplificeret ved latensfasen Udarbejdet: 28. oktober 2015 Opdateret: 7. marts

10 Med udgangspunkt i undervisningen om videnskabsteori og forskellige paradigmers betydningen af for, hvordan vi udforsker og fortolker et særligt fænomen, fokuseres på den latente fase i fødslen. Ud fra på forhånd formulerede spørgsmål skal de studerende arbejde med to artikler, som med forskellige afsæt forholder sig til den latente fase. Christina Prinds og Katja Schrøder Anbefalet litteratur: ERI, T. S., BLYSTAD, A., GJENGEDAL, E. & BLAAKA, G 'Stay home for as long as possible': midwives' priorities and strategies in communicating with first-time mothers in early labour. Midwifery, 27, e HOLMES, P., OPPENHEIMER, L. W. & WEN, S. W The relationship between cervical dilatation at initial presentation in labour and subsequent intervention. Bjog, 108, Supplerende litteratur: Anne Løkke et al (u.a.): Kultur og sundhed. Humanistisk forskning i krop, sundhed og sygdom. Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. København %20halsa/kultur-og-sundhed-humanistisk-forskning-i-kropsundhed-o.pdf Kapitel 1-3 i: Bruun, JJ; Hanak, ML; Koefoed BG (red.), Sundhedsstyrelsen, Viden- og dokumentationsenheden. Viden og evidens i forebyggelsen. København: Sundhedsstyrelsen, Uge 1 Tidspunkt: torsdag 7.januar Lokale: WP Klokken: Emne: Etik og etiske dilemmaer Mål: At de studerende opnår viden om etiske positioners historiske ståsted og samfundsmæssige betydning samt viden om væsentlige etiske positioners betydning for praksis. At de studerende bliver i stand til at identificere og reflektere over vanskelige etiske situationer i klinisk praksis. Udarbejdet: 28. oktober 2015 Opdateret: 7. marts

11 Jakob Birkler, Dorthe Nielsen, Dorte Hvidtjørn, Karen la Cour, Lars Thrysøe Anbefalet litteratur: Birkler J. (2009). Håndtering af etisk praksis. I Jacob Birkler: Etisk håndværk - håndtering af etiske dilemmaer i klinisk sygepleje, s , Munksgaard Birkler J. (2006). Etiske teorier. I: Jacob Birkler: Etik i sundhedsvæsenet, s , Munksgaard Klokken: 13:00 14:00 Gruppelokale: 15.01, 15.02, 15.12, 15.13, 15.14, 15.15, 15.16, Uge 4 Tidspunkt: hele ugen Lokale: hjemme Emne: Mål: Fordybelsesopgave om fosterdiagnostik og samrådsabort at de studerende anskuer temaer indenfor fosterdiagnostik og samrådsabort ud fra væsentlige etiske positioner og ud fra viden baseret på empiriske, kvantitative data. Anbefalet litteratur: se 7.januar, samt egen litteratursøgning Uge 5 Tidspunkt: torsdag 4. februar Lokale: Klokken: Emne: Opsamling på fordybelsesopgave om fosterdiagnostik og samrådsabort Individuelle oplæg af max. 15 minutters varighed. Oplægget skal være understøttet af powerpoint, filmklip el.lign. Der gives feedback, dels på selve formidlingen og præsentationsformen, dels på indholdet. Klokken: Emne: Studietilrettelæggelse (fokus på opgaver i kommende moduler, valgfag og speciale) Dorte Hvidtjørn Udarbejdet: 28. oktober 2015 Opdateret: 7. marts

12 Anbefalet litteratur: se 7.januar, samt egen litteratursøgning Mandag 8/2 kl afleveres 2. portfolio-opgave Udarbejdet: 28. oktober 2015 Opdateret: 7. marts

13 Uge 6-9 Forløb 3 Brugerne Uge 6 Tidspunkt: torsdag 11. Februar Lokale: Klokken: Emne: Social ulighed i svangreomsorgen felt, habitus og capital Forelæsning og dialog baseret undervisning. Med udgangspunkt i nedennævnte litteratur skal vi i disse lektioner arbejde med sociologen Pierre Bourdieu s praksisteori. Selvom Bourdieu lægger særligt vægt på uddannelsessystemets rolle i den sociale reproduktion, kan hans begreber også anvendes på andre områder, således også i analyser af det jordemoderfaglige felt. Med et kvalitativ studie fra England om socialt marginaliserede gravide kvinders oplevelse af mødet med jordemoderen som afsæt, skal vi diskutere Bourdieus begreber felt, habitus og kapital. Som individer er vore handlinger ikke vilkårlige, men sker på bagrund af både strategisk tænkning og på bagrund af bestemte mønstre/strukturer. Det skal ikke forstås sådan, at individer kun handler mekanisk efter sociale og kulturelle regler eller, at de altid forstår kompleksiteten i deres problemer og handler derefter. Med praksisteorien kan vi analysere barrierer og udfordringer, der nogle gange præger mødet mellem jordemoderen (og øvrige sundhedsprofessionelles) og den gravide/parret. Mål: Birgitte Folmann, Jordemoder og antropolog, MA et PhD Anbefalet litteratur:: Bourdieu, P. (1997). Forms of Capital. In Halsey et al. (eds.). Education: Economy, Culture, and Society. Oxford: Oxford University Press: Bourdieu & Wacquant (1996) Habitus, interesse og rationalitet kap. 3, s i Refleksiv Sociologi. København: Hans Reitzel. Gullestad, M. (1991). The Scandinavian version of egalitarian individualism Ethnologia Scandinavica 21: 3 18 Høiris, O. (1993). Pierre Bourdieu og antropologi. Jordens Folk (2): Udarbejdet: 28. oktober 2015 Opdateret: 7. marts

14 Supplerende litteratur: Uge 7 Tidspunkt: torsdag 18. februar Lokale: Klokken: Emne: Systematisk litteraturgennemgang Denne torsdag er der arbejdstid til at udarbejde med delopgave 3, som skal afleveres 8. Marts. Se det særskilte opdrag for opgaven. Litteratur: Tove Faber Frandsen, Anne-Kirstine Dyrvig, Janne Buck Christensen et al (2013). En guide til valide og reproducerbare systematiske litteratursøgninger. Ugeskr Laeger 2014, July 22 Supplerende litteratur: Booth, Andrew, Papaioannou, Diana, & Sutton, Anthea. (2011). Systematic approaches to a successful literature review: Sage. Buus, N el al. (2008) Litteratursøgning i Praksis begreber, strategier, modeller. Fagbladet Sygeplejersken 2008:10:2-8 Higgins JPT, Green S (editors). Cochrane Handbook for Systematic Reviews of Interventions Version [updated March 2011]. The Cochrane Collaboration, Available from Uge 8 Tidspunkt: torsdag 25. februar Lokale: Klokken: Emne: LUP Fødende Udarbejdet: 28. oktober 2015 Opdateret: 7. marts

15 Mål: at den studerende får Viden om baggrunden for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende (LUP Fødende) og LUP Fødende som et redskab til at opnå viden om kvinders og partners oplevelser med graviditet, fødsel og barsel. Viden om hvad kvinder og partnere oplever i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel (LUP Fødende resultater). Viden om hvordan resultater af LUP Fødende kan læses, forstås og anvendes både på nationalt, regionalt, og afdelingsnivea. Indsigt i hvordan der kan arbejdes med opfølgning af LUP Fødende resultater og hvordan LUP Fødende resultater kan sige noget om samfundets tilbud til kvinder, og hvordan dette har betydning for deres oplevelser At den studerende kan identificere, analysere og diskutere LUP Fødende resultater med udgangspunkt i et konkret eksempel Karen Stage Fritsen og Louise Korsgaard Anbefalet litteratur: LUP Fødende 2014: Uge 9 Tidspunkt: torsdag 3. marts Lokale: Klokken: Emne: Forberedelse til fødsel og forældreskab anno 2016 Mål: At tilegne sig viden og overblik over: Den eksisterende evidens for fødsels- og forældre forberedelse. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fødsels- og forældre forberedelse. Brugerne af fødsels- og forældre forberedelse. At kunne omsætte den viden til konkrete udviklingsprojekter Anette Werner og Henriette Svenstrup Udarbejdet: 28. oktober 2015 Opdateret: 7. marts

16 Anbefalet litteratur: opdateres Supplerende litteratur: Tirsdag 8/3 kl afleveres 3. portfolio-opgave Uge Forløb 4 Fødsel i perspektiver Uge 10 Tidspunkt: torsdag 10. marts Lokale: Klokken: Emne: (Obs. nyt mødetidspunkt) Med antropologiske øjne: Fødsler, ritualer og kategorisering Mål: Målet med denne undervisningssession er at give et indtryk af, hvordan den medicinske antropologi kan åbne op for andre måder at se på den for jordemoderen så velkendte verden "sundhedsvæsen, graviditet og fødsel." Med udgangspunkt i et ritualteoretisk perspektiv skal vi beskæftige os med ritualer i sundhedsvæsenet i almindelighed og under graviditet og fødsel i særdeleshed. I forlængelse heraf kommer vi også til at diskutere kategoriseringsprocesser. I graviditet og fødsel befinder kvinden sig i en livsovergang, og med ord, handlinger og ritualer er jordemoderen med til at kategorisere den gravide og fødende kvinde. Via disse perspektiver opnås også indsigt i antropologisk metode og analyse. Mathilde Lindh Jørgensen Anbefalet litteratur: Dalsgaard, L & Gammeltoft, T. (2007) Livets veje. Antropologiske perspektiver på livsfaser og overgange. I: Steffen, V. ( red.): Sundhedens veje. Grundbog i sundhedsantropologi. Hans Reitzel. Kap. 2: Hastrup, K. (2003) Den antropologiske videnskab. I: Hastrup, K. (Red.) Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode. Hans Reitzel. Kap. 1: 9-32 Helmand, C. (2000) Ritual and the management of misfortune. In: Culture, Health and Illness. Oxford : Butterworth-Heineman: Udarbejdet: 28. oktober 2015 Opdateret: 7. marts

17 Uge 11 Tidspunkt: torsdag 17. marts Lokale: Klokken: (obs. ændret tidspunkt) Emne: Indikatorer og måling af fødselsoplevelse Mål: At tilegne sig viden om fødselsoplevelsen og smerteoplevelse, herunder hvilke faktorer der påvirker oplevelsen og konsekvenserne af en god henholdsvis dårlig oplevelse på post partum perioden, familien og fremtidig reproduktion At kunne reflektere over egen praksis og forestillinger om fødselsoplevelsen At kunne argumentere eksplicit på hvorfor det er hensigtsmæssigt at facilitere en god fødselsoplevelse. Metodemæssigt at tilegne sig viden om måleredskaber og indikatorer for fødselsoplevelsen og kunne anvende disse. Anette Werner Klokken: Emne: Maternal anxiety during pregnancy and offspring outcome prenatal attachment and interventions. Mål: At tilegne sig viden om betydningen af maternel anxiety i graviditeten og langtidspåvirkning af barnet. At få viden om eksisterende interventioner i Danmark, som ikke kun er sundhedsfagligt funderede. At få praksisnær viden om tværprofessionelle initiativer. At kunne forholde sig konstruktivt og kritisk til: o Faglighed og tværinstitutionelle initiativer, o Den jordemoderfaglige og videnskabelige position i forhold til graviditet, fødsel og moderskab i forskellige perspektiver. o Betydningen af forskellige tværinstitutionelle perspektiver for Svangreomsorgen i Danmark. Udarbejdet: 28. oktober 2015 Opdateret: 7. marts

18 Undervisere: Bea Van den Bergh, Tilburg University, Holland, Henrik Norholt, Ergobaby Inc., København. Helene Ferslev, sognepræst, Præstø. Kamma Råsø, jordemoder, København. Christina Prinds. Uge 13 Tidspunkt: torsdag 31. marts Lokale: Klokken: Emne: Fødsel i et eksistentielt perspektiv for kvinderne og for de sundhedsprofessionelle Mål: At de studerende, gennem et eksistentielt perspektiv opnår viden om og forståelse af fødslen fra flere perspektiver, kvindens og den sundhedsprofessionelles. At de studerende reflekterer over hvordan svangreomsorgen, og den viden der ligger bag den, påvirker håndteringen af fødsler i Danmark, herunder forståelse af paradigmatiske forskelle. At de studerende opnår viden om, hvordan jordemødre og læger oplever at være involveret i traumatiske fødselsforløb, hvor barn og/eller mor skades under fødslen. Herunder at de studerende bliver bekendte med begrebet second victim og med de eksistentielle temaer, der er forbundet med at håndtere det ansvar, som sundhedsprofessionelle oplever i deres arbejde med behandling af patienter. Christina Prinds og Katja Schrøder Anbefalet litteratur: Whitburn LY, Jones LE, Davey MA, Small R. Womens experiences of labour pain and the role of the mind: An exploratory study. Midwifery. 2014;30(14): Prinds C, Hvidtjorn D, Mogensen O, Skytthe A, Hvidt NC. Existential Meaning Among First-Time Full-Term and Preterm Mothers: A Questionnaire Study. J Perinat Neonatal Nurs. 2014;28(4): Udarbejdet: 28. oktober 2015 Opdateret: 7. marts

19 Wu AW, Steckelberg RC. Medical error, incident investigation and the second victim: doing better but feeling worse? BMJ quality & safety. 2012;21(4): Supplerende litteratur: Tirsdag 5/4 kl afleveres 4. portfolio-opgave Udarbejdet: 28. oktober 2015 Opdateret: 7. marts

20 Prøveform og bedømmelse Eksamen er baseret på en skriftligt portfolio, der udarbejdes og afleveres fortløbende under modulet og som ved modulets afslutning forsvares mundtligt. Portfolio udarbejdes individuelt og det mundtlige forsvar er individuelt. Derudover udarbejdes et 5 minutters oplæg med udgangspunkt i en case, som udleveres i slutningen af modulet. I oplægget og den mundtlige eksamination skal den studerende demonstrere, at hun kan identificere, analysere, diskutere og tage stilling til holdninger og tiltag til graviditet, fødsel og barsel i et individuelt, samfundsmæssigt, fagligt og organisatorisk perspektiv. Intern bedømmelse, 7-trins skalaen. Kriterier for udtømmende målopfyldelse Kriterier for udtømmende ma lopfyldelse til karakteren 12: Den studerende skal demonstrere opfyldelse af læringsudbyttema lene med fa mangler. Evaluering af modulet Evalueringen forega r elektronisk og der vil kort før modulets afslutning blive sendt en ud (til studentermailen), hvor I vil blive bedt om at evaluere modul. Modulansvarlig Christina Prinds, Klinisk Institut, Syddansk Universitet, Winsløwparken 19, DK-5000 Odense. Mobil cprinds@health.sdu.dk Studiesekretær Inge Poetzsch, Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Uddannelse og Kvalitet, Winsløwparken 19, 3. sal, 5000 Odense C, Tlf: sej-kandidat@health.sdu.dk Studieleder Dorte Hvidtjørn, Lektor ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet, Winsløwparken 19, DK-5000 Odense. Mobil dhvidtjoern@health.sdu.dk Udarbejdet: 28. oktober 2015 Opdateret: 7. marts

21 Undervisere Anette Werner, Adjunkt ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet, Ph.d.-studerende Katja Schrøder, Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet, Christina Prinds, Klinisk Institut, Syddansk Universitet, Grit Niklasson, Adjunkt ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet, Dorte Hvidtjørn, Lektor ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet, Niels Christian Hvidt, Lektor ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet, Anne Løkke, Professor ved Saxo Instituttet, Københavns Universitet Jakob Birkler, Formand for Etisk Råd, Mathilde Lindh Jørgensen, MSA, Aarhus Universitets Hospital, Marie Louise Mastrup Knudsen, adjunkt ved Jordemoderuddannelsen UCN, Henriette Svenstrup, Udviklingsjordemoder ved Hospitalsenheden Vest, Karen Stage Fritsen, Evalueringskonsulent i Region Hovedstaden, karen.stage.fritsen@regionh.dk Louise Korsgaard, Evalueringskonsulent i Region Hovedstaden, louise.korsgaard@regionh.dk Bilag: Diverse retningslinjer følger. Udarbejdet: 28. oktober 2015 Opdateret: 7. marts