Forslag til årsbudget 2015
|
|
- Alma Klausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forslag til årsbudget 2015 Budgetoverslag Byrådets møde den 16. september behandling af budgetforslaget
2 Indholdsfortegnelse Side GENEREL DEL Økonomisk redegørelse... 7 Økonomisk politik Bevillingsregler Resultatopgørelse Hovedoversigt til budget Sammendrag af budget Tværgående artsoversigt til budget INDSATSOMRÅDER OG BEMÆRKNINGER Økonomi- og Erhvervsudvalget Driftsselskaber Idræt og Fritid Kultur Administration Renteindtægter Renteudgifter Finansforskydninger Afdrag på udlån mv Udlån, langfristede tilgodehavender Afdrag på optagne lån Optagne lån Tilskud og udligning Skatter Teknik- og Miljøudvalget Byggemodning Kommunale ejendomme Grønne områder Miljøforanstaltninger Renovation Driftsselskaber Trafik Byplanudvalget Kommunale ejendomme Børne- og Familieudvalget Fælles mål for SO 10 og SO Dagtilbud for børn Folke- og ungdomsskoler Børn og familie Social- og Sundhedsudvalget Handicap og psykiatri Sundhed og ældre
3 Beskæftigelsesudvalget Forsørgelse og beskæftigelse Kultur- og Fritidsudvalget Idræt og fritid Biblioteker Kultur Forebyggelsesudvalget Forebyggelse INVESTERINGSOVERSIGT BEVILLINGSOVERSIGT TAKSTOVERSIGT
4 GENEREL DEL Økonomisk redegørelse Økonomisk politik for Herning Kommune Bevillingsregler Resultatopgørelse Hovedoversigt til budget Sammendrag af budget Artsoversigt til budget 5
5 6
6 Økonomisk redegørelse Budgetforslag
7 1. Indledning Økonomisk redegørelse beskriver de overordnede rammer herunder aftale om den kommunale økonomi for 2015 samt en mere detaljeret gennemgang af pris- og lønskøn, indtægter, drifts- og anlægsudgifter samt de finansielle konti. Sigtet med notatet er at skabe overblik over økonomien i det foreliggende budgetforslag. Medmindre andet er angivet i tabellerne er beløbene i overslagsårene angivet i løbende priser. 2. Forudsætninger for budgettet Pris- og lønfremskrivning Herning Kommune anvender som udgangspunkt KLs skøn for løn- og prisudviklingen på landsplan, når pris- og lønudviklingen for det kommende år skal vurderes. De seneste år har der ikke været prisfremskrevet på art 2, samt arterne 4.0, 4.5 og 4.9. Dette er også afsættet for budgetforslag Rammeudmeldingerne for er udmeldt i 2014 løn- og prisniveau. Den endelige fremskrivning sker efter 2. budgetkonference. Udviklingen I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2014 vedr. budgetåret 2015 forventedes en samlet pris- og lønstigning på 1,7 %. Skønnet for lønudviklingen var på 1,80 %, medens prisudviklingen skønnedes til 1,62 %. KL s skøn ultimo juni 2014 er en udvikling i lønninger på 2,08 % og en prisudvikling på 1,89 %. Sammenvejet en pris- og lønstigning på 2,0 %. Tabel 2.1: Pris- og lønskøn Sammenvejet Heraf løn Heraf priser Indarbejdet i B15 1,70 % 1,80 % 1,62 % KL juni ,00 % 2,00 % 1,89 % Ændringer 0,30 % 0,20 % 0,27 % Pris- og lønskønnet i rammerne KL s skøn af juni 2014 Der er i tabellen redegjort for, hvilken økonomisk betydning løn- og prisregulering har. Ved prisfremskrivningen anvendes KL s skøn af juni 2014, det vil sige et skøn på 2,0 % for den samlede pris- og lønudvikling - bestående af 2,00 % vedr. løn og 1,89 % vedr. priser. 8
8 Demografiske betingelser Befolkningsprognose Udviklingen i befolkningstal De befolkningsforskydninger, som vi kan forvente i de kommende årtier, indebærer nogle betydelige udfordringer. I løbet af de næste år vil der ske en betydelig stigning i antallet af ældre samtidig med, at antallet af personer i de erhvervsaktive aldre vil ligge næsten stabil. Som følge af tilbagetrækningsreformen, hvor pensionsalderen og efterlønsalderen øges over tid i takt med en forventet stigende levealder, vurderes der ikke som tidligere et fald i antallet af personer i de erhvervsaktive aldre. Disse demografiske forskydninger vil medføre et pres på de offentlige finanser i form af stigende udgifter til f.eks. folkepension, plejehjem og sundhedsvæsenet. Modsat vil den demografiske tendens med et stigende antal ældre isoleret set trække i retning af et stigende skatteprovenu fra beskatning af pensionsudbetalinger pga. en markant stigning i udbetalingerne i løbet af de kommende årtier. Udviklingen i befolkningstallet og befolkningssammensætningen har, som det fremgår, afgørende betydning for kommunens udvikling i udgifter og indtægter. Den godkendte befolkningsprognose for for Herning Kommune indgår derfor som et vigtigt element i kommunens planlægning og budgetlægning på eksempelvis dagtilbudsområdet, skoleområdet og ældreområdet. Aldersfordelingen af kommunens befolkning er afgørende for den forventede efterspørgsel efter børnepasning i kommunens dagtilbud, antal elever, der kan forventes i kommunens skoler og antal ældre, som efterspørger hjælp fra kommunen m.m. Herning Kommunes planlægning på dagtilbudsområdet, skoleprognose og plejeboligplaner baseres således på befolkningsprognosen. Boligforsyningsplanen indgår som forudsætningsmateriale for befolkningsprognosen, byggemodningsplan og andre temaplaner. Udviklingen i antallet af erhvervsaktive borgere er bestemmende for skatteindtægterne og forsørgerbyrden. Aldersfordelingen af befolkningen og en række socioøkonomiske faktorer indgår herudover i bloktilskudsberegningerne i det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Befolkningstallet i Herning Kommune udgjorde pr. 1. januar I den godkendte prognose fra ultimo 2013 forventes befolkningstallet i Herning Kommune at stige til indbyggere pr. 1. januar Dette svarer til en stigning på 6,9 % over 12 år. Den forventede stigning fra jf. prognosen fra ultimo 2013 fremgår af nedenstående tabel. 9
9 Tabel 2.3: Befolkningsudvikling i udvalgte aldersklasser Ændring fra Aldersfordeling 2026 Antal Procent år ,5% 3,3% 3,4% 3-5 år ,3% 3,6% 3,5% 6-16 år ,8% 14,3% 12,9% år ,2% 10,8% 10,1% år ,4% 17,2% 17,3% år ,3% 27,4% 25,6% år ,0% 5,9% 6,2% år ,1% 10,4% 10,3% år ,3% 5,1% 7,8% 85+ år ,4% 1,9% 2,8% Total ,9% 100,0% 100,0% Flere 0-5-årige og færre 6-16-årige Væsentligt flere ældre Stigningen i befolkningstallet dækker over forskelle i udviklingen i de enkelte aldersklasser. Der forventes en stigning i antallet af 0-5-årige og et fald i antallet af 6-16-årige. Det samlede antal indbyggere i de erhvervsaktive aldre forventes at være stigende i prognoseperioden frem til Der forventes en stor vækst i antallet af ældre over 65 år. Stigningen er særlig markant for gruppen af 75+ årige. Som følge af tilbagetrækningsreformen, hvor pensionsalderen øget i takt med en forventet stigende levealder, vil forsørgerbyrden øges, men ikke så markant som hidtidig forventet. Udviklingen i befolkningssammensætningen i Herning Kommune fra er illustreret i nedenstående figur ud fra befolkningsprognosen fra 2013: Tabel 2.4: Udvikling i befolkningssammensætningen i Herning Kommune
10 Aftale om kommunernes økonomi for 2015 Det er endelig forår i dansk økonomi Fremgangen skyldes opsving hos samhandels-partnere Tegn på et voksende privat forbrug Laveste ledighed i fire år BNP-vækst på 2,0 % i Indledning Det er endelig forår i dansk økonomi. Sådan lyder overskriften på Økonomiog Indenrigsministeriets seneste økonomiske redegørelse, der beskriver konjunktursituationen i dansk økonomi. Dermed antydes også, at der er positive tegn på, at der er sket et skifte i økonomien. Det skal ses i lyset af de seneste års overskrifter, der bød på overskrifter som lille bedring og forsigtig optimisme i dansk økonomi. De bedre udsigter for dansk økonomi skal blandt andet ses på baggrund af, at flere af Danmarks vigtige samhandelspartnere allerede er inde i et egentlig opsving, og at der er sket en væsentlig bedring i euroområdet. Fremgangen i udlandet giver mulighed for, at eksporten igen kan blive en væsentlig drivkraft for dansk økonomi. Samtidig er der herhjemme tegn på, at det private forbrug igen vokser efter nogle år med stor tilbageholdenhed. I årene op til 2007 gav blandt andet uholdbare boligprisstigninger mulighed for et stort lånefinansieret forbrug, som for nogle husholdninger skabte et efterfølgende behov for konsolidering. Det har i de seneste år været med til at holde det samlede private forbrug nede. Tilpasningen har taget tid, men der er nu udsigt til, at forbruget igen kan vokse på linje med indkomstfremgangen. Der er sket en tydelig bedring på arbejdsmarkedet, hvor der i løbet af det seneste år er kommet flere i beskæftigelse, mens ledigheden er faldet til det laveste niveau i fire år. BNP-væksten ventes at udgøre 2,0 pct. i Der er tale om en gradvis forøgelse af tempoet i forhold til de sidste to år, jf. figur 1.1. Udviklingen i BNP og beskæftigelse Kilde: Økonomisk redegørelse, maj 2014, side 9 (oim.dk) Fortsat stram styring af offentlige finanser Med et forventet faktisk underskud på 3 pct. af BNP og et strukturelt underskud på 0,4 pct. af BNP i 2015 går de offentlige finanser imidlertid fortsat helt tæt på de underskudsgrænser, der følger af de finanspolitiske rammer. 11
11 Enighed om udvikling af service men under forudsætning af bedre ressourceudnyttelse 2. Kommunernes økonomi for 2015 Regeringen og KL er enige om, at der med aftalen om kommunernes økonomi sikres mulighed for, at kommunerne i 2015 fortsat kan udvikle den kommunale service til gavn for borgerne. Endvidere er regeringen og KL enige om, at der inden for de eksisterende rammer er mulighed for at udnytte ressourcerne bedre. Der er således gennemført et antal fælles analyser af bl.a. de kommunale jobcentre og beredskabsområdet, som peger på konkrete muligheder for at frigøre midler til den borgernære service i kommunerne. Hertil kommer det fortsatte samarbejde om at effektivisere som følge af bl.a. regelforenkling, digitalisering og mere effektive indkøb. Serviceniveau fra 2014 videreføres i 2015 Ekstraordinært løft af balancetilskud Sanktionslovgivningen fortsætter Anlægsniveauet lidt mindre end sidste år Kvalitetsfonden Lånepuljer Skattestoppet fortsætter Aftalen indebærer, at kommunernes serviceudgifter udgør 234,6 mia. kr. i 2015 (230,5 mia. kr. i 2014). Hertil kommer yderligere reguleringer i medfør af DUT-princippet. Der er i 2015 fastsat et balancetilskud med henblik på at sikre balance mellem de samlede udgifter og indtægter for kommunerne under ét. Derudover ydes der et ekstraordinært tilskud i 2015 på 3 mia. kr. Heraf fordeles 2 mia. kr. som grundtilskud til alle kommuner, og 1 mia. kr. på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. I 2015 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes aftaleoverholdelse i budgetterne for Der er enighed om, at en eventuel regnskabssanktion vedr tager afsæt i det aftalte udgiftsniveau. Der er samtidig enighed om, at kommunernes investeringer i 2015 udgør 17,5 mia. kr. (18,1 mia. kr. i 2014). Der er dermed aftalt en tilpasning af de kommunale anlægsinvesteringer. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne foretager en gensidig koordinering af budgetterne med henblik på at sikre, at kommunernes budgetter er i overensstemmelse hermed. Regeringen og KL er enige om at udmønte 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden i 2015 til et løft af de fysiske rammer i folkeskolen, daginstitutioner og på ældreområdet. Der er samtidig enighed om, at kommunerne som led i tilpasningen af anlægsniveauet frisættes fra øvrige bindinger i forbindelse med udmøntningen af kvalitetsfondsmidlerne. Der er afsat en lånepulje på 400 mio. kr. målrettet investeringer på borgernære områder samt en lånepulje på 200 mio. kr. til investeringer med effektiviseringspotentiale. Aftalen forudsætter uændret kommunal skattefastsættelse i 2015 for kommunerne under ét. Der er enighed om, at nogle kommuner skal have mulighed for at hæve skatten i 2015 inden for en ramme på 150 mio. kr. Forudsætningen herfor er, at andre kommuner sætter skatten tilsvarende ned. Med henblik på at understøtte dette etableres der en tilskudsordning til de 12
12 kommuner, som nedsætter skatten. Tilskudsordningen finansieres af staten. Kommunerne skal understøtte vækst og erhvervsliv Sagsbehandlingstider på erhvervsrettede opgaver skal ned 3. Vækst, beskæftigelse og balance Vækst i samfundet er grundlaget for gode jobs og en høj beskæftigelsesgrad og udgør dermed forudsætningen for velstanden og velfærden i samfundet. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne på en række områder spiller en central rolle som erhvervslivets indgang til den offentlige sektor, og kommunerne kan derfor understøtte vækst og arbejdspladser lokalt ved bl.a. at levere en god service over for virksomhederne. I forlængelse af regeringens vækstudspil er regeringen og KL enige om at nedbringe sagsbehandlingstiderne for erhvervsrettede myndighedsopgaver i kommunerne med en tredjedel i Reduktionen skal bl.a. opnås ved at indføre servicemål for følgende sagsbehandlingsområder: Miljøgodkendelser Godkendelser af husdyrbrug Byggesager Der er afsat 20 mio. kr. i 2015 og 40 mio. kr. i de følgende år til initiativet. Regelforenkling Med henblik på at lette kommunernes sagsbehandling og bidrage til lavere sagsbehandlingstid, er regeringen og KL enige om at gennemføre regelforenklinger på miljøområdet og byggeområdet. Der lægges op til, at en række sagstyper omlægges til anmeldeordninger for miljøgodkendelser, sager om godkendelse af husdyrbrug samt byggesager. Samt øvrige initiativer: Gebyrmodel byggesager Styrket erhvervsfremme Økonomiske incitamenter Forsyningssektoren Desuden er regeringen og KL i forlængelse af regeringens vækstudspil samt de fælles udvalgsarbejder om henholdsvis kommunal erhvervsfremme og om incitamenter til økonomisk udvikling enige om at gennemføre følgende: Harmonisering af gebyrmodel for byggesager: Regeringen og KL er enige om at gennemføre en ensartet gebyrmodel på tværs af alle kommuner. Styrkelse af den kommunale erhvervsfremmeindsats: Med henblik på at styrke den kommunale erhvervsfremmeindsats gennemføres en række initiativer. Det drejer sig særligt om etablering af én indgang for virksomheder, bedre data, styring og evaluering af indsatsen. Fastholdelse af kommunernes økonomiske incitament: Regeringen lægger op til at øge den kommunale andel af selskabsskatten, så virkningerne af nedsættelsen af selskabsskattesatsen i perioden ikke påvirker kommunernes økonomiske tilskyndelse til fastholdelse og tiltrækning af lokale arbejdspladser. Bedre styringsmuligheder i forsyningssektorerne: Regeringen og KL er enige om at nedsætte en fælles arbejdsgruppe, som skal afdække, om der i forsyningssektorerne er behov for at ændre reglerne for de styringsmæssige forhold mellem kommune og selskaber. 13
13 Fortsat fokus på omstilling Centrale principper for omstilling 4. Omstilling og udvikling af serviceområderne Regeringen og KL drøftede ved sidste års forhandlinger en lang række reformer, omstillinger og styrkelse af den kommunale service inden for bl.a. folkeskole, beskæftigelse, den kommunale sundhedsindsats, dagtilbud og socialområdet. Omstilling baserer sig bl.a. på de ni principper for statsligt-kommunalt samarbejde samt de syv principper for modernisering. Centralt i disse principper står: Lokalpolitisk fokus og ansvar Styring på mål og resultater Afbureaukratisering og lokal frihed Effektiv ressourceudnyttelse Opgaveløsningen baseret på viden om effekt Kodeks for implementering Højere vederlag for politikere For at styrke det fælles arbejde med implementering af reformer og statsligkommunale aftaler er der enighed om at udvikle et fælles Kodeks for implementering. Fokus skal blandt andet være gennemsigtighed om indsatser og resultater, klar rollefordeling, forberedelse samt løbende opfølgning og dialog mellem parterne. De betydelige krav til omstilling og udvikling i kommunerne i disse år kræver et stærkt lokalpolitisk lederskab. Regeringen har derfor indgået en politisk aftale om en mere tidssvarende vederlæggelse af menige kommunal- og regionalpolitikere. 5. Kommunale serviceområder Beskæftigelsesområdet Ny indsats for forsikrede ledige Program for forberedelse og gennemførsel af reformen Refusionsomlægning Regeringen har fremlagt et udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen. Regeringen og KL er enige om, at udspillet indeholder en række tiltag, der styrker det kommunalpolitiske ansvar for beskæftigelsesindsatsen og sikrer friere rammer for den kommunale beskæftigelsesindsats gennem regelforenkling samt større fokus på mål- og resultatstyring. KL og regeringen vil på den baggrund tilrettelægge en proces for implementeringen af reformen, der sikrer en god understøttelse af den nye indsats for forsikrede ledige. KL vil i efteråret 2014 tage initiativ til, at der fælleskommunalt arbejdes med den politiske og ledelsesmæssige forankring, og i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet tilrettelægge et program for forberedelse og gennemførelse af reformen. I forlængelse af kommunernes større ansvar på beskæftigelsesområdet indgår der i udspillet en refusionsomlægning, der styrker kommunernes tilskyndelse til at hjælpe ledige i beskæftigelse. Refusionsomlægningen vil have byrdefordelingsmæssige konsekvenser, og regeringen og KL er derfor enige om, at disse konsekvenser skal imødegås ved korrektioner i udligningssy- 14
14 stemet. Der skal i den forbindelse gennemføres et arbejde i Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg med henblik på at foretage en samlet vurdering af de ændringer, der er behov for efter Styrket prioritering af beskæftigelsesindsatsen Fokus på mål- og resultatstyring i jobcentre Implementering af reformen af førtidspension og fleksjob herunder afbureaukratisering Arbejdsklausuler Med den kommende beskæftigelsesreform er der behov for en omstilling af beskæftigelsesindsatsen. Regeringen og KL er enige om, at der er brug for øget lokalpolitisk fokus og styrket prioritering af ressourcerne på beskæftigelsesområdet. Der er i forlængelse af aftalen om kommunernes økonomi for 2014 gennemført en kortlægning af de kommunale jobcentres ressourceforbrug. Kortlægningen identificerer initiativer til prioritering af jobcentrenes ressourceforbrug, primært ved styrket ledelsesmæssig fokus på mål- og resultatstyring, mere effektiv arbejdstidsanvendelse, regelforenkling samt øget digital understøttelse. Initiativerne anviser et omprioriteringspotentiale i jobcentrene på op mod 550 mio. kr. årligt fuldt realiseret, som kan frigøres til borgernær service i kommunerne. Tilgangen til førtidspension er som ventet reduceret med reformen af førtidspension og fleksjob. Regeringen og KL er enige om at fastholde et stærkt fokus på implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob. Det gælder både fra statsligt, fælleskommunalt og kommunalt hold. Der er på den baggrund enighed om fortsat at have fokus på arbejdet med rehabiliteringsteams og ressourceforløb. Regeringen og KL vil i fællesskab følge arbejdet tæt. Alle ansøgningssager om førtidspension skal i dag behandles af rehabiliteringsteamet. Det gælder også borgere, der ansøger om førtidspension, men som åbenlyst ikke opfylder betingelserne for det. Regeringen og KL er enige om, at det er unødigt bureaukratisk. Regeringen vil søge tilslutning i forligskredsen til at ændre dette. Regeringen og KL blev med aftalen om kommunernes økonomi for 2014 enige om, at arbejdsklausuler skal søges udbredt til alle kommunale udbudskontrakter inden for bygge- og anlægsarbejde samt øvrige udbudskontrakter, hvor det er hensigtsmæssigt. Folkeskole og undervisning Et fagligt løft af folkeskolen Implementering af Folkeskolereformen Inklusion Folkeskolereformen indebærer et markant og ambitiøst løft af folkeskolen med den klare målsætning at give alle elever et fagligt løft og de bedste muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det indebærer en meget væsentlig omstilling i kommunerne og på de enkelte skoler. Det er kommunalbestyrelserne, der skal sikre, at reformens intentioner realiseres i de kommunale folkeskoler, og at der lokalt er information om reformens betydning for elever og forældre. Regeringen og KL er enige om i fællesskab at følge implementeringen af folkeskolereformen. På den baggrund er der etableret en koordinations- og styregruppe, hvor regeringen og KL indgår i et løbende tæt samarbejde om opfølgning på reformen, erfaringsudveksling, koordinering af indsatser mv. Den almindelige folkeskole skal være det bærende fællesskab og kunne om- 15
15 fatte hovedparten af børn med særlige behov. Børn bliver dygtigere, og det styrker deres sociale udvikling, når de indgår i inkluderende fællesskaber. Kommunerne skal prioritere de fornødne ressourcer Prioritering af kompetenceudvikling Tæt opfølgning og dokumentation af inklusion Regeringen og KL er enige om, at kommunerne skal fortsætte det igangværende arbejde for en omstilling af folkeskolen mod en højere grad af inklusion. Kommunerne skal prioritere de ressourcer, der er nødvendige for at sikre en god omstilling til inklusion og en styrkelse af almenundervisningen, således at omstillingen bidrager til at øge det faglige niveau og trivslen for alle elever. Endvidere er der enighed om, at omstillingen til inklusion kræver, at lærere og pædagoger har de fornødne kompetencer samt støtte og rådgivning fra relevante ressourcepersoner. Der er ligeledes enighed om at prioritere kompetenceudvikling af lærere og pædagoger bl.a. inden for de midler, som blev afsat i forbindelse med folkeskolereformen. Endelig er der behov for tæt opfølgning på omstillingen til inklusion. Regeringen og KL er derfor enige om at supplere den allerede aftalte dokumentation og opfølgning på omstillingen til inklusion, så der sikres bedre viden om resultater og effekter både på landsplan og i kommunerne af prioriteringerne på området. Sammenhængende sundhedsvæsen Forpligtende samarbejde i sundhedsaftale Yderligere 350 mio. kr. til den patientrettede forebyggelse De nye sundhedsaftaler, der skal udarbejdes for perioden , indebærer et mere forpligtende samarbejde mellem regioner og kommuner, der skal sikre bedre sammenhæng for patienter med behandlingsforløb på tværs af sektorerne. I det lys aftalte regeringen og KL med økonomiaftalen for 2014 en kommunal prioritering af 300 mio. kr. til at understøtte indsatsområderne i sundhedsaftalerne og ikke mindst samarbejdet mellem regioner og kommunerne. Regeringen og KL er enige om, at der afsættes yderligere 350 mio. kr. i 2015 med henblik på, at der i de fælles sundhedsaftaler opstilles fælles målsætninger inden for følgende mål for den patientrettede forebyggelse: Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser Færre forebyggelige indlæggelser Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene Øget samarbejde i praksisudvalg Samtidig er der indgået en ny 3-årig overenskomst med Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Regeringen har i den forbindelse noteret sig, at regioner og kommuner med overenskomstaftalen har forpligtet sig til over tre år at prioritere 200 mio. kr. inden for regionale og kommunale rammer til samarbejdet med almen praksis i regi af praksisplanudvalgene. Beredskabsområdet Samling af kommunalt beredskab på færre enheder Redningsberedskabet består i dag af et kommunalt basisberedskab og et statsligt overbygningsberedskab, der tilsammen varetager daglige, lokale opgaver såvel som landsdækkende indsatser. Regeringen og KL er enige 16
16 om, at der gennem en forenkling af organiseringen på beredskabsområdet kan opnås betydelige effektiviseringsgevinster, mens der fortsat sikres et højt serviceniveau for borgerne. Det kan bl.a. ske ved at samle de nuværende 87 kommunale enheder i større og mere bæredygtige enheder samt ved at sikre en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab. De nye enheder bliver tværkommunale Flere specialiserede opgaver Reduktion af bloktilskud Der er på den baggrund enighed om, at kommunerne senest 1. januar 2016 vil etablere sig i nye, tværkommunale samarbejder i form af op mod 20 beredskabsenheder. Såfremt kommunerne ikke inden den fastsatte dato har etableret sig i nye enheder, vil regeringen søge tilslutning til at fastsætte nærmere kriterier for en afgrænsning af nye, mere bæredygtige enheder. Samtidig er der enighed om, at de nye større kommunale enheder betyder, at kommunerne mest hensigtsmæssigt kan varetage nogle af de mere specialiserede beredskabsfunktioner, der i dag varetages af staten. Der er derfor enighed om en fremadrettet dialog om, hvordan der kan sikres en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab. Regeringen og KL er på den baggrund enige om, at det kommunale bloktilskud nedreguleres med 50 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. i 2016 og frem. Herudover er regeringen og KL enige om, at det vil være muligt at frigøre yderligere 100 mio. kr. i 2015 og frem. Socialområdet Sociale 2020-mål Regeringen har opstillet en række 2020-mål for den sociale indsats for de mest sårbare og udsatte grupper. De sociale 2020-mål skal bidrage til at skabe bedre vilkår for bl.a. anbragte børn, voldsramte kvinder og stofmisbrugere ved at målrette de eksisterende ressourcer mod de metoder og indsatser, der skaber de bedste resultater for den enkelte. Regeringen og KL er enige om, at der er tale om ambitiøse mål, som sætter en klar retning for den sociale indsats i kommunerne i de kommende år. Regeringen og KL vil i fællesskab arbejde målrettet for at understøtte, at de sociale 2020-mål nås. Det vil bl.a. ske ved at sætte fokus på anvendelsen af de metoder og indsatser, der virker bedst. Løft af ældreplejen Friplejeboliger Med Finansloven for 2014 blev der afsat 1 mia. kr. årligt fra 2014 til ældreområdet. Regeringen og KL er enige om, at midlerne anvendes til et permanent løft af ældreplejen, hvor der er størst behov lokalt. Det kan eksempelvis være inden for bedre praktisk hjælp og personlig pleje, bedre forhold på plejehjem eller en styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats. I forlængelse af økonomiaftalen for 2014 blev der igangsat et arbejde med at se på en ny afregningsmodel for friplejeboliger. Regeringen og KL er på den baggrund enige om, at der inden eventuel lovgivning om en ny model for afregning, der sikrer mere lige vilkår for offentlige og private leverandører på området, er behov for at efterprøve modellen i forhold til beregning af takster under hensyntagen til alle kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger. 17
17 Der skal ligeledes tages stilling til, hvorledes beregningen håndteres i tilfælde, hvor borgeren kommer fra en anden kommune end beliggenhedskommunen. Det er hensigten, at ændringerne skal træde i kraft senest medio Befordring I økonomiaftalen for 2014 blev regeringen og KL enige om, at kommunerne frigør ressourcer ved mere effektiv opgavevaretagelse på det kommunale befordringsområde. Gevinsterne kan indhøstes både ved forbedret udbud og planlægning af kørslen i kommunerne samt ved overdragelse af udbud, trafikindkøb, planlægnings- og driftsopgaver mv. til trafikselskaberne. Effektivisering af befordringsområdet Effektiviseringspotentialet blev fastsat til 100 mio. kr. i 2014 stigende til 430 mio. kr. i Kommunerne har på den baggrund sat fokus på at effektivisere befordringsområdet og indhøster gevinster svarende til 150 mio. kr. i Den indsats skal fortsætte, og kommunerne vil nå årlige effektiviseringspotentialer på i alt 250 mio. kr. i 2015, 350 mio. kr. i 2016 og 430 mio. kr. i I 2015 prioriteres 100 mio. kr. til et løft af sundhedsområdet. 6. Modernisering og bedre ressourceudnyttelse I lyset af de stramme økonomiske rammer er der fortsat behov for at udvikle og forbedre den kommunale opgaveløsning inden for de eksisterende økonomiske rammer. Det skal blandt andet ses i lyset af regeringens ambition om at frigøre 12 mia. kr. i 2020 gennem en modernisering af den offentlige sektor. Modernisering På den baggrund er regeringen og KL enige om at videreføre moderniseringsaftalen og frigøre ressourcer i kommunerne svarende til 2 mia. kr. i perioden Aftalen indebærer dermed, at regeringen og kommunerne hver forpligter sig til at gennemføre initiativer, der frigør 1 mia. kr. frem til Midlerne skal blive i kommunerne og anvendes til at udvikle og forbedre den borgernære service. Som led i opfyldelsen af aftalen for 2015 har regeringen fremlagt følgende initiativer: Øget anvendelse af anmelderordninger på byggeområdet, som kan bidrage til at reducere de erhvervsrettede sagsbehandlingstider Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet med udgangspunkt i regeringens udspil til en reform samt analysen af de kommunale jobcentre Strukturtilpasninger og konkrete effektiviseringsforslag inden for det kommunale redningsberedskab Effektiviseringsgevinster i Udbetaling Danmark som følge af 3. bølge af digital selvbetjening Endelig er der lagt op til initiativer, som vil sikre en bedre ressourceudnyttelse på social- og boligområdet, herunder initiativer vedrørende en mulig revideret afregningsmodel for friplejeboliger og forenkling af reglerne om merudgiftsydelse til børn. KL og regeringen er enige om at initiativerne tilsammen frigør 380 mio. kr. i 18
18 2015 stigende til 396 mio. kr. i Regeringen vil fremlægge yderligere initiativer i forbindelse med økonomiforhandlingerne for Den nuværende digitaliseringsstrategi udløber ultimo Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at fortsætte den ambitiøse fællesoffentlige digitaliseringsdagsorden og udarbejde en ny digitaliseringsstrategi, som drøftes frem mod økonomiaftalen for Strategien skal være med til at sikre en effektiv og moderne offentlig sektor, der kan bidrage til vækst og velfærd. Digitalisering Som led i den fjerde og sidste bølge af den trinvise overgang til digital kommunikation indføres obligatorisk, digital selvbetjening på fire områder i kommunerne. Det frigør 1,1 mio. kr. i 2016 og 44,4 mio. kr. i 2017 og frem. Der er enighed om at højne brugervenligheden i de offentlige digitale selvbetjeningsløsninger. 19
19 3. Indtægter Herning Kommunes indtægter på det skattefinansierede område består primært af skatter og tilskud fra staten det såkaldte bloktilskud. På driftssiden er der bl.a. indtægter fra børnepasning, betaling for madservice og øvrige mindre brugerbetalingsområder. På anlægssiden stammer de største indtægter fra salg af grunde og ejendomme. Skatter Skatterne består af indkomstskat, dødsbobeskatning, selskabsskat, grundskyld og dækningsafgift af offentlige ejendomme. Der er to måder at budgettere skatteindtægterne på. 1) Statsgarantiordningen: Kommunen kan basere budgettet på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Ved statsgarantien er kommunen sikret de garanterede skatteindtægter og indtægter fra tilskud og udligningen - uafhængig af udviklingen i konjunkturen. Hvis der vælges statsgaranti vil kommunen på linje med øvrige kommuner få andel af en eventuel generel tilskudsforøgelse eller skal bidrage til en generel tilskudsnedsættelse i forbindelse med en eventuel midtvejsregulering. Det garanterede udskrivningsgrundlag for 2015 er beregnet ud fra hver enkelt kommunes udskrivningsgrundlag for 2012 som opgjort ved den endelige majafregning for indkomståret 2012 korrigeret for større lovændringer siden Derefter opgøres garantiprocenten som væksten fra det korrigerede udskrivningsgrundlag i 2012 til det skønnede niveau i Garantiprocenten for 2015 er fast til 10,0 %. 2) Selvbudgettering: Kommunen kan vælge at basere budgettet på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget og befolkningsantallet. Ved selvbudgettering beregner kommunen tilskuds- og udligningsbeløb ud fra kommunens egne skøn over kommunens udskrivningsgrundlag, folketal i kommunen pr. 1. januar 2015 samt grundværdierne i kommunen. I 2017 opgøres en efterregulering af de foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb for de selvbudgetterende kommuner. Efterreguleringen opgøres som forskellen mellem de foreløbige tilskud- og udligningsbeløb, som er afregne med kommunerne i tilskudsåret, og de endelige opgjorte beløb, opgjort ud fra de faktiske beskatningsgrundlag for 2015, som opgjort pr. maj 2017, samt de faktiske afgiftspligtige grundværdier og befolkningsantallet pr. 1. januar Eventuel efterregulering for tilskudsåret 2015 afregnes i de første 3 måneder af Indtægtsprognosen for skatteindtægterne fremgår af tabel 3.1. I budgetforslaget er forudsætningerne baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2015 De enkelte poster gennemgås nedenfor. 20
20 Tabel 3.1: Sammensætning af skatteindtægter kr. netto i løbende priser Budget Budgetoverslag Indkomstskat Afregning vedr. det skrå skatteloft Dødsbobeskatning Selskabsskat Grundskyld øvrige ejendomme Grundskyld produktionsjord Dækningsafgift af off.ejendomme Forskelsværdier Skatter i alt Indtægterne for årene tager udgangspunkt i KL.s budgetlægningsmodel, som henter data fra SKAT og foretager en vurdering af indkomstmassen fordelt på indkomstarter. Tabel 3.2: Udskrivningsgrundlag og grundskyldspromille kr. netto i løbende priser Budget Budgetoverslag Udskrivningsgrundlag, indkomstskat: Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Skøn over udskrivningsgrundlag - selvbudgettering Skatteprocent Forudsat stigningsprocent Afgiftspligtige grundværdier: Øvrige grunde Produktionsjord Grundskyldspromille - produktion Grundskyldspromille - øvrige Dækningsafgift offentlige ejendomme Promille for off. ejendomme Forskelsværdier Promille for forskelsværdier Forudsat stigningsprocent ,1 24, , , ,6 5,73 20, ,8 10, ,3 8, ,2 24,9 2, , , ,5 5,73 20, ,8 10, ,4 8,75 3, ,7 24,9 2, , , ,5 5,73 20, ,8 10, ,8 8,75 4, ,9 24,9 1, , , ,9 5,73 20, ,5 10, ,0 8,75 4,5 Tabellen viser det anvendte udskrivningsgrundlag for indkomstskat og afgiftspligtige grundværdier. Den indarbejdede indtægt for 2015 er baseret på den statslige garanti. Hvis skatteberegningen foretages på baggrund af det forventede udskrivningsgrundlag i 2012 skønnes udskrivningsgrundlaget i 2015 at andrage 12,901 mia. kr., mod en statsgaranti på 13,044 mia. kr. Dette taler for at statsgarantimetoden burde anvendes, men det samlede provenu for skat og tilskud afhænger også af kommunens indbyggerantal. Nærmere om dette under tilskud og udligning og tabel
Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.
Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens
Læs mereIndtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018
Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning
Læs merekatter samt tilskud og udligning
S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereNOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017
Læs mere16. Skatter, tilskud og udligning
16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen
Læs mereNotat vedr. aftale om kommunernes økonomi 2015
Notat vedr. aftale om kommunernes økonomi 2015 20. juni 2014 Dette notats formål er at uddrage de for Norddjurs Kommune vigtigste konklusioner i aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi i
Læs mereKatter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereKL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.
ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning
Læs mereIndtægtsprognose
Indtægtsprognose 2014 1. Prognose for indtægter 2014 Økonomistaben har foretaget en beregning af indtægterne fra skatter og generelle tilskud for 2014 på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets
Læs mereKommunernes økonomiske rammer for 2016
Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres
Læs mere16. Skatter, tilskud og udligning
er 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge
Læs mereSkatter, generelle tilskud og kommunal udligning
ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal
Læs mereØkonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning
ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning
Læs mereKatter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2017 budgetteret til 2.477,1 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereGenerelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet
1.000 k r. B u dg et B u dg et ov ers lag lø be n d e p r iser 2 0 1 3 2 0 1 4 2 01 5 2 0 1 6 U d gi ft 44.17 5 4 4.9 75 45. 702 46.44 5 In d tæ g t 1. 221.40 6 1.21 0.2 74 1.2 08. 690 1. 210.21 9 Refu
Læs mereNotatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.
Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.
Læs mere16. Skatter, tilskud og udligning
16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge
Læs mereØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70
ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer
Læs mereSkatteprocenter. Indkomstskat
Skatteprocenter I budgetforslaget for 2011 14 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget 2010. Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Tabel
Læs mereBILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter
Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.
Læs mereMÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER. Budget 2015 GENEREL DEL
MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Budget 2015 GENEREL DEL Forsidebilleder: Liv i Søndre Anlæg Vildbjerg hal 2 Å-turisme Budget 2015 MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse Side GENEREL DEL Forord.......
Læs mereNotat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene
Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2016 - indtægter 17. august 2015 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2016-2019. Sagsid. Konsekvenserne af aftalen mellem KL
Læs mereNOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.
Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Økonomiudvalg / Byråd 00.30.10-Ø00-8-17 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Dato: 25-09-2018 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Byrådet skal ved vedtagelsen
Læs meregenn Indtægtsprognose
genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti
Læs mereGenerelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.
Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her
Læs mereSkatter, generelle tilskud og kommunal udligning
ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 5 2012 Dato: 7. august 2012 Tlf. dir.: 4477 2231 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2012-515 Dok.nr: 2012-140068 Skatter, generelle tilskud og kommunal
Læs mereRenter, tilskud, udligning, skatter mv.
Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide
Læs mereSammenfatning I nedenstående tabel sammenfattes prognoserne for skatter, tilskud og udligning, som bliver gennemgået i notatet.
ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2018 Dato: 8. oktober 2018 Tlf. dir.: 2214 0651 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Casper Mørch Pelch Sagsid: 00.30.10-P19-3-18 Skatter, generelle tilskud og udligning
Læs mereBudgetforslag Bilag 1: Notat til basisbudget 2015
Budgetforslag 2015 2018 Bilag 1: Notat til basisbudget 2015 Økonomiudvalget den 04.08.2014 1 Indledning Ifølge den vedtagne budgetprocedure skal basisbudgettet for 2015 udmeldes på Økonomiudvalgets møde
Læs mereSkatter, generelle tilskud og udligning
ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 5 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning Indledning
Læs mereNotat. Budget indtægter. Indledning
Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2017 - indtægter 17. august 2016 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2017-2020. Vurderingen af indtægtsudviklingen er baseret
Læs mereIndtægtsprognose
Indtægtsprognose 2018-2021 1. Ny indtægtsprognose 2018-2021 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud og udligning i juli 2017. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti
Læs mereØkonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter
Den samlede budgetramme for 2011 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2011 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-5.004-5.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud
Læs mereFrederikshavn Kommune Budget 2015 2018
Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...
Læs mereIndtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget
Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 18.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune
Læs mereDen kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.
1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38
Læs mereGenerelle bemærkninger til budget 2019 samt budgetoverslagsårene
Generelle bemærkninger til budget 2019 samt budgetoverslagsårene 2020-2022 Nedenfor sammenfattes forudsætningerne bag budgettet i følgende generelle afsnit vedrørende budget 2019: 1. Aftalen mellem Regeringen
Læs mereNOTAT. Indtægtsskøn budget
NOTAT Indtægtsskøn budget 2016-2019 Skatter, tilskud og udligning Kommunens indtægtsside bestående af skatter, tilskud og udligning budgetteres i et af Kommunernes Landsforening udviklet prognoseprogram.
Læs mereNotat. Indtægter Indledning
Notat Stab Økonomi, IT & Digitalisering Indtægter 2019-2022 21. august 2018 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2019-2022. Vurderingen af indtægtsudviklingen er
Læs mereGenerelle bemærkninger til budgetforslag 2019
Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019 Side 1 Udgangspunkt for budgetlægningen Kommunens budgetgrundlag for budget 2019 er til Byrådets 1. behandling det vedtagne budget for 2018-2021 korrigeret
Læs mereØkonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095. Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: 1. skøn på skat og tilskud/udligning i budget 2016-2019 20. august
Læs mereN O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen
N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre
Læs mereIndtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat
Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 06.07.2016 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune
Læs mereHovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto
Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2012 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2012 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0 4.000
Læs mereTabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto
Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2014 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-4.000-4.000
Læs mereTabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021
Notat 10. juli 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser mindreindtægter på 109,0 mio. kr. i 2018 som bliver til merindtægter
Læs mereKL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene
ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 4 2018 Dato: 10. august 2018 Tlf. dir.: 2214 0651 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Casper Mørch Pelch Sagsid: 00.30.10-P19-3-18 Skatter, generelle tilskud og udligning
Læs mereGenerelle bemærkninger
Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.
Læs mereGenerelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018
Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018 Nedenfor sammenfattes forudsætningerne bag budgettet i følgende generelle afsnit vedr. budget 2015: 1. Aftalen mellem regeringen
Læs mere07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.
Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2015 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2015 Funktion Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter 2015 BF 2016 BF 2017 BF
Læs mere7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning
7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning Skatteprocenter I budgetforslaget for 2015 2018 er der budgetteret med ændrede skatteprocenter i forhold til budget 2014, idet: Grundskyldspromillen
Læs mereFinansiering. (side 26-33)
(side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger
Læs mereRegeringen og Kommunernes Landsforening har den 3. juni 2014 indgået aftale om den kommunale økonomi i 2015.
HVIDOVRE KOMMUNE 1. BEHANDLING AF BUDGETFORSLAG 2015-18 Oplæg vedrørende finansieringsmulighederne 1. Baggrund Med udgangspunkt i budgetforslaget for 2015-2018, samt Økonomiaftalen mellem Regeringen og
Læs mereKL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene
ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 4 2017 Dato: 10. august 2017 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mva1@balk.dk Kontakt: Marianne Husmer Vang Sagsid: 00.30.10-P19-8-16 Skatter, generelle tilskud og udligning
Læs mereNotat. Budget Indtægter. Indledning
Notat Stab Økonomi, IT & Digitalisering Budget 2018 - Indtægter 18. august 2017 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2018-2021. Vurderingen af indtægtsudviklingen
Læs mere22. GENERELLE BEMÆRKNINGER
22. GENERELLE BEMÆRKNINGER 1. GENERELT Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet skal Byrådet inden den 15. oktober hvert år godkende et budget for det kommende år og tre overslagsår. Budgettet skal behandles
Læs mereKommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:
Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:
Læs mereBilag 5. Tilskud og udligning
Bilag 5 Tilskud og udligning 22. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-2 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Indledning Der er en række ændringer på både skat og T/U (tilskud-udligning)
Læs mereNOTAT. Aftale om kommunernes økonomi for 2015
NOTAT Aftale om kommunernes økonomi for 2015 Udarbejdet af økonomi den 19. juni 2014 Foto: 2/12 Indholdsfortegnelse Aftale om kommunernes økonomi for 2015... 4 Indledning... 4 De overordnede økonomiske
Læs mereDer er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.
ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj
Læs mereForslag til årsbudget 2013
Forslag til årsbudget 2013 BUDGETOVERSLAG 2014-2016 BYRÅDETS MØDE DEN 18. SEPTEMBER 2012 1. BEHANDLING AF BUDGETFORSLAG Indholdsfortegnelse Side GENEREL DEL Økonomisk redegørelse... 7 Økonomisk politik...
Læs mereB2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017
Bilag 4 Skatteskøn 21. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-1 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Skøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende redegørelse er
Læs mereBILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering
Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen
Læs mereTilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget
N O TAT Opdatering september 2010 Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2009 til 2014. De nye skøn har konsekvenser for KL s skøn for balancetilskuddet
Læs mereBudget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017
Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på
Læs mereFrederikshavn Kommune Budget
Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...
Læs mereFinansiering. (side 26-33) 26 BUDGET 2018 SAMT OVERSLAGSÅRENE
(side 26-33) 26 BUDGET 2018 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2019-2021 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger
Læs mereSkatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014
Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6
Læs mereBILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter
Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter i budgetoplægget for 2013-2016. Furesø
Læs mereBudget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016
Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider Forskydninger i kirkeskat Afdrag på lån Optagelse af lån
Læs mereLov- og cirkulære. Budget
Lov- og cirkulære Budget 2015-2018 Lov og cirkulære korrektioner budget 2015-2018 Udvalg Nr. Tekst 2015 2016 2017 2018 LC501 Effektiviseringer på beredskabsområdet -1,173-1,173-1,173 LC502 Effektivisering
Læs mereValget mellem statsgaranti og selvbudgettering
Administrationen anbefaler at statsgarantien vælges for 2018. I forbindelse med budgetvedtagelsen skal byrådet træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat,
Læs mereBilag 6 Skøn for tilskud og udligning
Bilag 6 Skøn for tilskud og udligning 7. august 2014 Sagsbeh: jtp/thol Sag: 2014/0023967 Dokument: 2 Samlet indtægtsskøn Notatet opsummerer indledningsvis de samlede konsekvenser af de nye skøn for indtægter
Læs mereØkonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter
Den samlede budgetramme for 2010 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2010 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-10.004-10.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud
Læs mereBILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter
Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter
Læs mereIndtægtsprognose 2015-18
Indtægtsprognose 2015-18 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i det nuværende beregnede basisbudget i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2015, dvs. det er
Læs mereGenerelle bemærkninger
givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle
Læs mereBilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.
Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti
Læs mereTabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2018 samt budgetforslag 2019 til 2022
Notat 07-08-2018 J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser merindtægter på 2 mio. kr. i 2019 faldende til mindreindtægter på 267 mio. kr. i 2022,
Læs mereRenter, tilskud, udligning, skatter mv.
Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide
Læs mereNotat vedr. Skatter, tilskud og udligning. Budget 2009 og overslagsårene
Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning Budget 2009 og overslagsårene 2010-12 Økonomiafdelingen Analysegruppen 20. august 2008 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Furesø Kommunes skatter, tilskud
Læs mereGenerelle bemærkninger til budgetforslag 2017
Generelle bemærkninger til budgetforslag 2017 1 Indhold: side Budgetlægningen for 2017... 3 Udgangspunkt for budgetlægningen... 3 Pris- og lønstigningsskøn... 4 Økonomiaftalen for 2017 mellem regeringen
Læs mereDer er udarbejdet en foreløbig budgetbalance forud for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser.
NOTAT Modtagere: Kommunalbestyrelsen Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale Møllevænget 1 3730 Nexø oep@brk.dk CVR: 26 69 63 48 3. august 2017 J. nr. Foreløbig budgetbalance 2018 Der er udarbejdet
Læs mereBilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder
Økonomiudvalget 1. behandling af budget 2013-2016 Den 27. august 2012 Bilag A Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Indsættes i budgetmappen Afsnit 7 1 HVIDOVRE KOMMUNE Central- og
Læs mereForslag til budget 2014-2017
ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund
Læs mereDet er frit, hvilken metode der vælges det enkelte år, men beslutningen har bindende virkning for budgetåret.
NOTAT Dato: 14. september 2017 Budget 2018 budgettering af skatter, tilskud og udligning Indledning Byrådet skal i forbindelse med vedtagelsen af budgettet vælge om kommunen selvbudgetterer det skattegrundlag
Læs mereIndtægtsprognose budget
Indtægtsprognose budget 2016-2019 Indtægtsprognosen for 2016-19 er beregnet og viser i hovedtræk en forøgelse af indtægterne i budgetperioden på 92,8 mio. kr. Merindtægterne afspejler imidlertid også væsentlige
Læs mereValget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2013
Økonomistaben September 2012 Budget & Analyse Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2013 Ved byrådets 2. behandling af budgettet den 10. oktober 2012 skal det besluttes, om kommunen vælger statsgaranti,
Læs mereGenerelle bemærkninger til budget 2020 samt budgetoverslagsårene
Generelle bemærkninger til budget 2020 samt budgetoverslagsårene 2021-2023 1. Aftalen mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi 2020 2. Reformer med betydning for den kommunale økonomi 2020 3. Beregning
Læs mereBrøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen
Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen Økonomiafdelingen Underbilag til Budgetbilag IV Kommunens indtægter 2014-2017 Siden Budgetbilag III fra juni 2013 er økonomiaftalen mellem KL og regeringen
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mereSelvbudgettering eller statsgaranti i 2018
DIREKTIONENS STAB Notat Kontaktperson: Thomas Herskind Dato: 27. september 2017 Selvbudgettering eller statsgaranti i 2018 1. Resume og vurdering De aktuelle tal viser en gevinst ved selvbudgettering på
Læs mereØkonomiaftalens elementer, for så vidt angår finansiering gennemgås og elementernes konsekvenser for Hvidovre Kommune beskrives.
HVIDOVRE KOMMUNE 2. BEHANDLING AF BUDGETFORSLAG 2015-18 BilagKB_141007_pkt.03.01 Oplæg vedrørende finansieringsmulighederne 1. Baggrund Med udgangspunkt i budgetforslaget for 2015-2018, samt Økonomiaftalen
Læs mereHovedkonto 7. Renter og finansiering
Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter
Læs mere2 Kommunal udligning
Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt
Læs mereNotat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Bilag 7
Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Drøftelse Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2018 Byrådet skal ved vedtagelsen af budgettet
Læs mereNOTAT: Skat og tilskud/udligning i budget august 2014
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 261990 Brevid. 1959010 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning i budget 2015-2018 20. august 2014 Sammenfatning
Læs mereNOTAT. Samlede indtægter Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune
NOTAT Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune 2018-2021 Notatet viser resultatet af den nye indtægtsprognose for Helsingør Kommune for 2018 2021 og de forudsætninger, der er anvendt. Prognosen er beregnet
Læs mereRenter, tilskud, udligning, skatter mv.
Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide
Læs mereIndholdsfortegnelse. 2. Parametre, kriterieoversigt og eksempler... 31 2.1 Parametre... 31
Indholdsfortegnelse 1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem... 3 1.1 Tilskuds- og udligningsordninger... 3 1.2 Tidsplan for tilskud og udligning... 6 1.3 Valg af budgetteringsmetode...
Læs mere