Resultatrapport for Tjørnegårdsskolen 2009/10

Transkript

1 Tjørnegårdsskolen

2 1 Indledning Præsentation af skolen Skolens analyse og vurdering af data Skolens analyse og vurdering af data vedr. elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Skolens analyse og vurdering af data vedr. elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Skolens analyse og vurdering af data vedr. elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Skolens analyse og vurdering af data vedr. elevernes trivsel Skolens analyse og vurdering af data vedr. medarbejdernes trivsel Skolens analyse og vurdering af data vedr. skolens rammebetingelser Skolens analyse og vurdering af data vedr. skolens udgifter Skolens sammenfattende helhedsvurdering

3 1 Indledning Skolebestyrelsen har på møde d. 5. oktober 2010 drøftet og peget på udfordringer og løsninger ud fra ledelsens stikord vedr. data og vurderinger. Herefter har ledelsen udformet kommentarer, bemærkninger og sammenfattende helhedsvurdering som, efter drøftelse og kommentarer på møde d. 3. november 2010, er endelig udformet. 2 Præsentation af skolen Tjørnegårdsdistriktets værdier er: Anerkendelse, Udfordring og Ansvarlighed, Fordybelse og Indsigt samt Glæde, Tryghed og Fællesskab. Vi vil sikre børnene de bedste muligheder i fremtidens samfund ved at udvikle deres faglighed og samarbejdskompetencer, skærpe deres kommunikationskompetencer og innovative evner. Vi ønsker, at alle børn skal lære mere, og at alle børn skal trives, udfordres i skolen og udvikle selvværd. Pædagogikken Vi lægger vægt på, at børnene lærer, hvordan de kan lære, og at de bliver i stand til at påtage sig et medansvar for læringen. Vi afprøver og udvikler læringsforløb, hvor it understøtter børnenes arbejdsmetoder og styrker deres kommunikative og udtryksmæssige kompetencer. Vi bygger på undervisningsdifferentiering, læringsstile, mange intelligenser, elevplaner og evaluering. 2

4 Et nært pædagogisk samarbejde mellem skole og GFO/FC medvirker til, at børnene oplever en sammenhængende hverdag, ligesom vi prioriterer det givende samarbejde mellem klasserne i spor og trin. Se endvidere skolens læringsgrundlag. LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) I skoleåret har vi påbegyndt et treårigt skoleudviklingsprojekt: LP-modellen, der samler hele det pædagogiske personale i både skole og fritid om et fælles kompetenceløft og et fælles teoretisk (systemisk og relationelt) udgangspunkt. Gennem LP-modellen styrker vi arbejdet med inklusion, klasseledelse og identifikation af fremmende og hindrende faktorer i skolens læringsmiljø. Pædagogisk Udviklings Center (PUC) Vores PUC rummer skolebibliotekets kendte faciliteter og er samtidig centrum for personalets forberedelse og kompetenceudvikling og for skolens pædagogiske udvikling. Derfor er vores faglige vejledere indenfor it, læsning, matematik og børn med særlige forudsætninger også organiseret under PUC. PUC igangsætter løbende pædagogiske aktiviteter for både børn og voksne. PUC leder arbejdet i skolens fagudvalg og deltager i/står for overordnet prioritering og indkøb af læremidler. Faglige vejledere Tjørnegårdsskolens to læsevejledere arbejder med kollegavejledning og læseaktiviteter for børnene. Den tidlige læseindlæring lykkes rigtig godt. Stjernestunden, hvor forældrene om morgenen deltager i undervisningen og læser med deres børn, er et effektivt redskab. Matematikvejlederne har gennem arbejdet i fagudvalget blandt andet bidraget til indførelsen af nyt matematiksystem i indskoling et system, der lægger op til høj grad af værkstedsorganisering Vejlederne inden for Børn med særlige forudsætninger vejleder kolleger og iværksætter undervisningsforløb for børnene, hvilket udvikler sig til generelt øget undervisningsdifferentiering. Disse forløb indgår fremover i de almindelige årsplaner. Praktisk-musiske aktiviteter Vi vægter de praktisk-musiske aktiviteter på skolen højt, og vi udbyder valgfagene Kunst og kultur, Verdensborger, Alternativ idræt, Alternativ fysik og Drama, dans og musik. Fællesskabet og glæden prioriteres sammen med musikken bl.a. ved vores ugentlige fælles morgensang. 3

5 Lektiecafé To eftermiddage om ugen kan børnene på mellemtrinet og i udskolingen arbejde med deres lektier og få lærerhjælp på skolen. Ordningen er en stor succes og bruges af rigtig mange børn. Kost, sundhed og trivsel Børnene kan købe sunde mellemmåltider og frokostretter i 10- og 12frikvarteret. Samtidig satser vi på at gøre flere børn aktive i hverdagen. Med udfordrende udearealer og målrettede aktiviteter i fritiden understøtter vi denne indsats. Skolens tradition for venskabsklasser er medvirkende til børnenes trivsel, og vi har etableret legebande som styrker børnenes indbyrdes relationer yderligere. Idræts GFO GFO-Tjørnegård har i samarbejde med Dansk idrætsforbund uddannet hele personalet, så den er blevet certificeret som Idræts GFO. Dette betyder, at pædagogisk idræt og bevægelse er et væsentligt omdrejningspunkt for aktiviteter i GFO ens værksteder. GFO en samarbejder tæt med de andre Idræts-GFO er og idrætsklubber om fællesaktiviteter. Skole-hjem samarbejde Vi lægger meget vægt på at have et tæt og aktivt skole-hjem samarbejde. Vi opfordrer forældrene til at komme på skolen i hverdagen og til at være aktive i barnets skoleliv. Skole og GFO holder fælles forældremøder og skole-hjem samtaler hvilket underbygger helhedssynet på barnets skolegang. 4

6 3 Skolens analyse og vurdering af data 3.1 Skolens analyse og vurdering af data vedr. elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Figur 1: Resultater for skolens elever ved de kommunale læsetest 2009/ Sikre & hurtige læsere Sikre & langsomme læsere Usikre læsere 1. klasse 67% 16% 17% 2. klasse 88% 7% 4% 3. klasse 91% 7% 1% 4. klasse 92% 3% 5% 5. klasse 9 3% 7% Tabel 1: Resultater de seneste tre år for skolens elever ved de kommunale læsetest sammenholdt med kommunegennemsnittet 2007/ / /10 GK 2009/10 Norm (2003) Sikre og hurtige 7 76% 67% 78% 56% Kommunal læsetest (1. kl.) Kommunal læsetest (3. kl.) Kommunal læsetest (5. kl.) Sikre og langsomme 21% 13% 16% 14% 19% Usikre 9% 17% 9% 25% Sikre og hurtige 97% 97% 91% 92% 71% Sikre og langsomme 2% 1% 7% 6% 18% Usikre 2% 1% 1% 2% Sikre og hurtige 64% 82% 9 77% 7 Sikre og langsomme 27% 13% 3% 16% Usikre 9% 5% 7% 12% 14% Vi oplever, at vores læseindlæring lykkes rigtig godt, hvilket også kan aflæses i ovenstående tabeller. Vi interesserer os for, om den øgede inklusion har haft negativ indflydelse på tallene for 1. klasse-børnene. Vi vil de kommende år følge udviklingen for disse børns læsning. I den forbindelse skal læsevejlederne i indskolingen arbejde med indsatsen allerede fra 0. klasse. Vi er tilfredse med at ligge så højt fra 2. - til 5. klasse. På 5. klassetrin ses læsevejledernes indsats tydeligst. 5

7 Figur 2: Resultater for skolens elever ved de kommunale matematiktest 2009/ Sikkert indlært Usikkert indlært Ikke indlært 1. klasse 77% 17% 6% 2. klasse 82% 18% 3. klasse 87% 6% 7% 4. klasse 77% 3% Tabel 2: Resultater de seneste tre år for skolens elever ved de kommunale matematiktest sammenholdt med kommunegennemsnittet 2007/ / /10 GK 2009/10 Norm Sikkert indlært 87% 89% 77% 91% 77% Kommunal matematiktest (1. kl.) Kommunal matematiktest (3. kl.) Kommunal matematiktest (4. kl.) Usikkert indlært 12% 9% 17% 7% 19% Ikke indlært 1% 2% 6% 2% 4% Sikkert indlært 84% 84% 87% 91% 77% Usikkert indlært 15% 16% 6% 7% 19% Ikke indlært 2% 7% 2% 4% Sikkert indlært 83% 95% 77% 86% 77% Usikkert indlært 16% 5% 11% 19% Ikke indlært 1% 3% 3% 4% Skolens matematikundervisning i indskolingen bygger blandt andet på brug af materialer, der er væsentlig anderledes i udformningen end de kommunale matematiktest. Dette vurderer vi kan være medvirkende årsag til årets resultater. Vi vil i det kommende år fokusere vores indsats for at forbedre resultaterne. Vi har skiftet matematiksystem og dermed ændret matematikundervisningen i indskolingen efter grundige overvejelse sammen med den faglige vejleder. Det er vores 1. år med faglig vejleder i matematik, og vi har en forventning om, at resultaterne i indskolingen forbedres i de kommende år, ligesom læsevejledernes indsats har afspejlet sig i læseresultaterne. 6

8 3.2 Skolens analyse og vurdering af data vedr. elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Tabel 3: Antal elever, der fik dispensation i forbindelse med de obligatoriske prøver ved FSA / / /10 GK 2009/10 Antal elever i 9. klasse i alt Antal elever, der aflagde en eller flere prøver på særlige prøvevilkår Antal elever, der var fritaget for deltagelse i en eller flere prøver Tabel 4: Gennemsnitskarakterer i de enkelte prøvediscipliner, seneste tre år Fag Prøvetype 2007/ / /10 GK 2009/10 Dansk Læsning 7,6 5,6 6,9 7,2 Mundtlig 9,1 8,2 8,4 8,3 Retskrivning 5,9 6,0 6,4 7,2 Skr. fremstilling 8,3 6,5 6,8 6,8 Engelsk Mundtlig 7,5 8,5 7,5 8,6 Fysik/kemi Praktisk/mund. 6,6 5,9 7,6 7,3 Matematik Færdighed 8,6 8,8 7,6 8,3 Problem 8,0 7,2 7,0 7,8 Obligatorisk projektopgave 8,9 8,6 Generelt ser vi karaktererne som særdeles tilfredsstillende især set i lyset af, at hver 5. elev er gået op på særlige vilkår. Vi har analyseret prøveresultaterne for de 10 elever, der er gået op på særlige vilkår. Vi konstaterer, at for enkelte har det betydet, at de med de vilkår bliver i stand til at få topkarakterer. Men samlet set trækker de gennemsnittet ned. Vores strategi for at forbedre resultaterne i fysik har båret frugt. Arbejdet i fysikfagudvalget er blevet forbedret i det forgangne år hvilket vi med tilfredshed kan se afspejle sig i resultaterne. 7

9 Figur 3: Spredningen i de obligatoriske prøvediscipliner ved FSA andel elever, der opnåede de enkelte karakterer Dansk læsning Dansk retskrivning 49% 45% 17% 13% 8% 9% 4% 19% 13% 13% 8% 2% Dansk mundtlig Dansk skriftlig fremstilling 36% 23% 19% 11% 8% 4% 28% 23% 9% 9% Engelsk mundtlig Fysik/kemi praktisk/mundtlig 23% 28% 26% 15% 23% 26% 25% 19% 8% 8% Matematik færdighed Matematik problemløsning 47% 43% 21% 15% 9% 4% 4% 17% 13% 13% 6% 8% Den obligatoriske projektopgave 28% 34% 15% 19% 4% 8

10 3.3 Skolens analyse og vurdering af data vedr. elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Tabel 5: Antal afgangselever de seneste tre årgange på skolen samt andelen, der er fraflyttet kommunen TJ GK i alt Årgang Antal afgangselever Andel fraflyttede Antal afgangselever Andel fraflyttede 2009/ ,3% 651 7,7% 2008/ , 579 8,8% 2007/ ,9% ,4% Tabel 6: Hvad laver de unge, der de seneste tre år afsluttede 9. klasse på skolen og fortsat bor i kommunen? (opgjort september 2010) 2009/ / /08 TJ GK i alt TJ GK i alt TJ GK i alt 9. kl. 2,1% 0,2% 0, 0, 0, 0, 10. kl. 29,8% 25,6% 0, 0,6% 0, 0,2% skoleår 0, 0,8% 0, 0,4% 0, 0, Grundskole i alt 31,9% 26,6% 0, 0,9% 0, 0,2% Erhvervsuddannelser 0, 2, 3,1% 6, 7,4% 4,6% Gymnasiale uddannelser 61,7% 65,2% 90,6% 84,7% 87, 87,8% Andre ungdomsuddannelser 0, 0, 0, 0,9% 0, 1, Ungdomsuddannelser i alt 61,7% 67,2% 93,8% 91,7% 94,4% 93,4% Andre uddannelser 0, 0,5% 0, 2,3% 0, 2, Uddannelse i alt 93,6% 94,3% 93,8% 94,9% 94,4% 95,6% Anden aktivitet end ungdomsuddannelse 0, 0,3% 1,6% 1,9% 0, 2,2% Midlertidige aktiviteter 2,1% 2,8% 0, 0,8% 0, 0,2% Tilmeldt uddannelse 0, 0, 0, 0,4% 0, 0,2% Ikke i gang 4,3% 2,5% 4,7% 2,1% 5,6% 1,8% Ikke under uddannelse i alt 6,4% 5,7% 6,3% 5,1% 5,6% 4,4% Total 100, 100, 100, 100, 100, 100, Vi sørger for, i lighed med tidligere år, at børnene i 8. klasse får en grundig præsentation af de mange muligheder for ungdomsuddannelser, hvilket afspejler sig i, at samtlige børn vælger ungdomsuddannelse efter 9. kl. Vi er overbeviste om, at børnene sammen med deres forældre og i samarbejde med lærerne/uu-nord træffer bevidste og kvalificerede valg af ungdomsuddannelse. 9

11 3.4 Skolens analyse og vurdering af data vedr. elevernes trivsel Figur 4: Gennemsnitligt sygefravær, ulovligt fravær og bevilget fravær blandt eleverne på skolen (antal dage i skoleåret 2009/10) / / /10 GK 2009/10 Sygefravær 7 7 6,1 7,3 Ulovligt fravær 1 1 1,6 1,1 Bevilget fravær 3 4 3,4 3,6 Vi er glade for at konstatere at sygefraværet er lavt/faldende, hvilke vi ser som et godt tegn på elevernes trivsel. 3.5 Skolens analyse og vurdering af data vedr. medarbejdernes trivsel Figur 5: Korttids- og langtidssygefravær blandt medarbejdere på skolen (ekskl. GFO) 10, 8, 6, 4, 2, 0, 2007/ / /10 GK 2009/10 Korttidsfravær 2,7% 2,3% 2,7% 3,1% Langtidsfravær 2,1% 2, 1,3% 1,4% Fravær i alt 4,8% 4,3% 4, 4,5% Vi konstaterer at langtidsfraværet er faldende, og dermed er fraværet i alt faldet, hvilket vi glæder os over og tilskriver vores bestræbelser på at skabe en attraktiv arbejdsplads. 10

12 Figur 6: Korttids- og langtidssygefravær blandt medarbejdere i GFO Tjørnegård 10, 8, 6, 4, 2, 0, 2007/ / /10 GK 2009/10 Korttidsfravær 5, 3,3% 4,5% 4,2% Langtidsfravær 0,7% 4,3% 2,6% 2,4% Fravær i alt 5,8% 7,6% 7,1% 6,6% Langtidsfraværet knyttede sig til én person. Fraværet havde ikke tilknytning til trivslen på arbejdspladsen. Omsorgssamtalerne omkring korttidsfravær har ikke givet anledning til mistanke om mistrivsel på arbejdspladsen. Figur 7: Korttids- og langtidssygefravær blandt medarbejdere i GFO Miniklubben 10, 8, 6, 4, 2, 0, 2007/ / /10 GK 2009/10 Korttidsfravær 2,5% 2,7% 3,8% 4,2% Langtidsfravær 0,4% 0,7% 0, 2,4% Fravær i alt 2,9% 3,4% 3,8% 6,6% 3.6 Skolens analyse og vurdering af data vedr. skolens rammebetingelser Tabel 7: Antal elever, klasser og klassekvotient de seneste tre år sammenlignet med kommunegennemsnittet 2007/ / /10 GK 2009/10 Antal elever Antal klasser Klassekvotient Indskoling 23,3 22,8 22,5 23,4 Mellemtrin 23,5 23,2 23,4 23,5 Udskoling 21,4 20,0 19,8 21,0 Samlet 22,7 22,0 21,9 22,7 Grunden til at klassekvotienten ligger på 19,8 i udskolingen er, at vi i år har fire 9. klasser med få elever i hver. 11

13 Tabel 8: Antal børn med anden nationalitet end dansk samt antal børn med behov for undervisning i dansk som andetsprog Antal tosprogede elever (opgjort på baggrund af skolens egen indberetning) Nord Europa 6 Europa 11 Mellem Østen 18 Antal tosprogede børn der modtager basisundervisning Antal tosprogede børn der modtager supplerende undervisning Antal tosprogede børn der har behov, men ikke modtager undervisning Asien 9 Øvrige lande 5 I alt Vi har et stigende antal tosprogede elever. Skolen bliver dermed et mere mangfoldigt sted at gå, hvilket vi ser som en stor kvalitet. Vi giver disse elever rigtig gode udfordringer/læring på linje med skolens øvrige elever. Tabel 9: Antal enkeltintegrerede elever på skolen de seneste tre år 2007/ / /10 GK 2009/10 Antal enkeltintegrerede elever Vi ser med stor bekymring og opmærksomhed på det faktum, at antallet af enkeltintegrerede elever er steget voldsomt samtidig med, at den tildelte ressource er faldet markant. Vi har i det forløbne skoleår tilpasset den specialpædagogiske indsats, så vi i så høj grad som muligt tilgodeser de enkeltintegrerede elevers behov. Vi arbejder med 3 støttepædagoger, der udfører store dele af den specialpædagogiske indsats i indskoling/gfo. Samtidig har vi en forventning om, at arbejdet med LP-modellen giver sig udslag i, at skolen bliver bedre og bedre rustet til at imødegå den fremtidige inklusionsopgave, hvor flere og flere støttekrævende elever skal rummes i normalundervisningen. Tabel 10: Andel af de planlagte lektioner, hvor klassen hhv. arbejdede selv eller fik fri 2009/10 GK 2009/10 Indskoling 0, 0, Andel af de planlagte lektioner hvor klassen arbejdede selv Mellemtrin 0, 0,1% Udskoling 0,3% 0,6% Indskoling 0, 0,1% Andel af de planlagte lektioner hvor klassen fik fri Mellemtrin 0, 0,2% Udskoling 0,8% 0,9% Tallene i ovenstående tabel viser vores prioritering af vikardækning i hele skoleforløbet. Ved udvælgelsen af vores vikarer sikrer vi, at der kan undervises kvalificeret i vikartimerne. 12

14 Figur 8: Skolens linjefagsdækning for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling i skoleåret 2009/10 Indskoling Mellemtrin Billedkunst 6 Hjemkundskab Musik Svømning Sløjd Håndarbejde Billedkunst Idræt 53% M usik Natur og Teknik Matematik Svømning Idræt Natur og Teknik 86% Kristendoms. 45% M atematik Historie 67% Kristendoms. Engelsk Historie Engelsk 67% 88% Dansk Dansk Udskoling Valgfag Hjemkundskab Idræt Fysik og Kemi Biologi Geografi Matematik Samfundsfag Kristendoms. Historie Fransk Tysk Engelsk Dansk 81% 83% Figur 9: Skolens linjefagsdækning de seneste tre år opdelt efter hhv. faggruppe og fase De humanistiske fag Naturfagene De praktisk/musiske fag 2007/08 88% 75% 77% 2008/09 93% 94% 92% 2009/10 94% 98% 88% GK 2009/10 93% 88% 81% Samlet Samlet Samlet Samlet /08 82% 76% 79% 88% 2008/09 93% 89% 93% 96% 2009/10 94% 91% 9 98% GK 2009/10 89% 87% 85% 95% 13

15 I indskolingen prioriterer vi få-lærer-princippet og teamarbejdet højere end linjefagsdækningen i historie, kristendom, billedkunst og idræt. På mellemtrinet er to lærere på barsel, hvilket giver sig udslag i den lavere linjefagsdækning i fagene håndarbejde, idræt, engelsk og kristendom. 3.7 Skolens analyse og vurdering af data vedr. skolens udgifter Figur 10: Skolens udgifter pr. elev de seneste tre regnskabsår sammenlignet med kommunegennemsnittet for regnskabsåret 2009 I alt - heraf: GK Lønninger Vidtgående specialundervisning Netværksmidler Undervisningsmidler Øvrige udgifter Udgifter i alt Efteruddannelse og kompetenceudvikling Vi konstaterer, at vi ligger på gennemsnittet inden for lønninger generelt, kompetenceudvikling, undervisningsmidler og øvrige udgifter. Udgifterne til vidtgående specialundervisning beror på det forholdsvist store antal børn, der modtager denne undervisning hos os. Hvad angår tildelingen af netværksmidler konstaterer vi derimod, at vi ligger væsentligt under gennemsnittet. 4 Skolens sammenfattende helhedsvurdering Vi vil fortage en meget nøje vurdering af de økonomiske rammer for at kunne fortage de bedste prioriteringer ud fra vores ønske om at opretholde børnenes trivsel og læring på samme høje niveau, samtidig med at vi bidrager til den attraktive arbejdsplads og dermed personalets trivsel. I forhold til vores resultater i matematik vil vi det kommende år støtte matematikvejlederens arbejde for at få viden om og redskaber til en forbedring af resultaterne. Vi er hidtil lykkedes rigtig godt med at sikre en høj grad af kompetent vikardækning i forbindelse med fravær dette bestræber vi os på at fortsætte med. Vi bekymres over den store inklusionsopgave men vurderer samtidig, at vi arbejder ambitiøst med opgaven gennem vores organisation af den specialpædagogiske indsats, arbejdet med LP-modellen, personalets kompetenceudvikling blandt andet med et fælles kursus i cooperative learning. Tildelingen af netværksmidler spiller en stor rolle i forhold til vores muligheder for at løse inklusionsopgaven. Derfor finder vi det nødvendigt at tildelingen fremover sker efter en nøgle, så vi mindst kommer op på gennemsnittet. Organiseringen af vores specialpædagogiske indsats forankres i dette skoleår. 14

16 Specialpædagogerne varetager størstedelen af opgaven med støtte til enkeltintegrerede børn i indskoling og fritid. Kompetenceniveauet ift. arbejdet med børn med særlige behov er blandt andet derfor hævet. De fysiske rammer i indskolingsområdet er forandret for at understøtte denne indsats. Vores relationsmedarbejder er fortsat en støtte for lærere og pædagoger i deres arbejde med at skabe gode læringsrammer for børn og unge. Hovedvægten ligger på læring af social karakter, og trivsel og inklusion udgør særlige fokusområder. Relationsmedarbejderen arbejder primært med det pædagogiske personales kompetenceudvikling med henblik på vedligehold og udvikling af gode relationer til børnene. Arbejdet med LP-modellen er i gang alle team arbejdet ud fra denne model, og det er vores forventning, at det i dette skoleår får en positiv effekt på både børnenes og de voksnes trivsel inklusion og børnenes faglige læring. Arbejdet med teampiloter som bidragydere i forhold til refleksive lærerprocesser i teamene er overtaget af LPmodellens tovholder-opgave. Niveauet i teamarbejdet er de sidste år forøget betragteligt til gavn for eleverne og deres trivsel og læring. Vi vil videreudvikle lærer/ledelse sparring vedrørende undervisning og opfølgning heraf. Vi vil fortsætte arbejdet med tydelig kommunikation af mål og forventninger fra ledelsen til medarbejdere og fra personale til børn og fra skole til hjem. Vi vil sætte fokus på øget inddragelse af børnene i tilrettelæggelse af undervisningen, således at det kan få en positiv effekt på børnenes tilfredshed med at gå i skole. Vi vil fortsat arbejde med udmøntningen af læringsgrundlaget. Et kommende indsatsområde vedr. sundhed og bevægelse bliver at etablere et udeområde for de ældste elever. Dette iværksættes i takt med, at de økonomiske midler tilvejebringes. Principperne for sundhed og bevægelse bliver i dette skoleår udmøntet i dagligdagen. 15

17