Arbejde i et videncenter. Erfaringer fra videncenterarbejde i Videncenter for Socialpædagogik og Socialt arbejde
|
|
- Martin Nøhr
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejde i et videncenter Erfaringer fra videncenterarbejde i Videncenter for Socialpædagogik og Socialt arbejde
2 Præsentation Steen Juul Hansen, ph.d Forskningsinteresse: Styring og ledelse af velfærdsprofessionelle Forskningsleder, Den Pædagogisk Socialfaglige Højskole VIA University College.
3 Program 1. De formelle rammer for FoU Frascatimanualen 2. De formelle rammer i VIA UC 3. Videncenter for Socialpædagogik og Socialt arbejde 4. Erfaringer med videncenterarbejde 5. Eksempler på projekter fra videncenteret.
4 1) De formelle rammer Frascati Manualen Forsknings- og udviklingsarbejde defineres som: skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden, herunder viden vedrørende mennesker, kultur og samfund eller udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anvendelser. (Frascati Manual, OECD, 2003) Forskning kan ifølge denne definition være originalt eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Udviklingsarbejde kan ifølge definitionen være systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.
5 FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION IFØLGE FRASCATI-MANUALEN 1. GRUNDFORSKNING er originalt eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. 2. ANVENDT FORSKNING er ligeledes originale undersøgelser med henblik på at opnå ny viden. Den er primært rettet mod bestemte praktiske mål. 3. UDVIKLINGSARBEJDE er systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. 4. INNOVATION er implementering af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse), en ny eller væsentlig forbedret proces eller markedsføringsmetode eller en væsentlig organisatorisk ændring. Innovation er resultatet af aktiviteter, der bevidst er rettet mod at forbedre virksomhedens (privat eller offentlig) produkter, processer, afsætning og/eller forretningsgange. Kilder: OECD, 2002: Frascati Manual. Proposed Standard Practice for Surveys on Research and Experimental Development og OECD, 2005: Oslo Manual. Guidelines for Collecting and Interpreting Innovation Data: Proposed Guidelines for Collecting and Interpreting Innovation Data.
6 Et anvendelsesorienteret forskningsog udviklingsbegreb Frascati Manualens måde at definere forskning- og udviklingsaktiviteter på lægger op til et anvendelsesorienteret forsknings- og udviklingsbegreb. Professionshøjskolernes fælles kvalitetsramme for deres for deres forsknings- og udviklingsaktiviteter (EVA, 2012). Pålidelige metoder Konsistens mellem præmisser, teori, metode og resultat Gyldighed metodevalg, analyse og konklusion begrundes Originalitet Relevans for borgere og profession Robusthed af den erhvervede nye viden Innovation
7 Evidenshierarkiet Fig.: Evidenshierarkiet (Rieper og Hansen, 2007: 19) Der randomiserede kontrollerede forsøg Systematiske reviews af kohortestudier Systematiske reviews over casekontrolstudier Caseserier eller kohortestudier Ekspertvurderinger, konsensuskonferencer, kvalitative designs mv.
8 2) De formelle rammer i VIA Imagine VIA 2020 Vi udvikler viden, udfordrer og inspirerer sammen med praksis. Det gør vi ved at Bidrage til et bedre samfund gennem viden, der både forundrer og forandrer Skabe viden, der anerkendes ved at gøre en forskel i praksis Realisere grænseoverskridende dialog og samarbejde, der skaber udvikling og vækst.
9 DELSTRATEGI FOR FORSKNING, UDVIKLING & INNOVATION VIAs langsigtede ambition på vidensområdet er frem mod 2020, at vi etablerer os som en synlig, fagligt stærk og velrenommeret videninstitution, der skriver sig ind i den europæiske tradition for Universities of Applied Science. 1. Mere forskningsbaseret undervisning Med forskningsbaseret undervisning forstås, at underviserne underviser i eget eller et bredere forskningsområde, hvor den nyeste forskning bliver inddraget i undervisningen. 2. Styrket kvalitet i forsknings-, udviklings- og innovationsindsatsen Kvaliteten skal være på højde med de videnmiljøer, som vi ønsker at samarbejde med. Det gælder både i forhold til videnudvikling, -formidling og -omsætning. 3. VIA som innovationsaktør Vi vil have udfoldet vores potentiale som innovationsaktør med særligt fokus på at bidrage til et produktivt samspil mellem forskningsdreven og praksisdreven innovation i erhvervenes og professionernes arbejdsfelter.
10 Videnstrekanten eller - cirklen FoU-projekter Forskningsbaseret viden Forskningsbaseret undervisning Professionel praksis
11 Generel karakteristik af videncentrene i VIA En overvejende tværfaglig videnproduktion. Forskningsbaseret videnproduktion i varierede former som kernevirksomhed, hvorved de adskiller sig fra andre udviklingsaktiviteter Samarbejde med nationale og internationale forskningsmiljøer At arbejde inden for temaer, som har længerevarende relevans, men er også i stand til hurtigt at adressere aktuelle udfordringer i professioner og erhverv At søge samarbejde med andre professionshøjskoler, erhvervsakademier, universiteter, private aktører mv. med henblik på at udnytte strategiske, faglige og forretningsmæssige udviklingsmuligheder At levere viden af højeste kvalitet og er kendt for at arbejde professionelt i alle processer At orientere sig bredt i det samlede VIA og understøtter efter behov udviklingsprocesser i den samlede koncern og i de andre højskoler.
12 2) Videncentre i VIA I PSH Socialpædagogik og Socialt arbejde Børn og Unges Kultur Sprog, Læsning og Læring Didaktik Også videncentre i de andre højskoler Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Den Sundhedsfaglige Højskole: Den Teknisk Merkantile højskole Højskolen for Kreative erhverv
13 3) Videncenter for socialpædagogik Formål: og socialt arbejde Videncenteret arbejder med forskning og udviklingsarbejde inden for socialpædagogik og socialt arbejde i Danmark. Gennem samarbejde med praksis og andre forskningsinstitutioner skal centeret udvikle ny viden om socialpædagogik og socialt arbejde.
14 Videncenter for socialpædagogik og Socialt arbejde Start i 2008 Centeret har fem programmer: 1. Professionel praksis i socialt arbejde 2. Socialpædagogisk arbejde 3. Udsatte børn og unge 4. Arbejdsmarkedet og beskæftigelsesområdet 5. Socialt entreprenørskab og innovation Budget 7000 timer + ekstern finansiering. Ca. 40 projektmedarbejdere Ca. 25 projekter
15 Strategi Vision: At skabe nationalt anerkendt viden om socialpædagogik og socialt arbejde i Danmark Videncenteret skal opleves som et attraktivt og stimulerende vidensmiljø, der kan bidrage til den enkeltes kompetenceudvikling og faglige udvikling. Videncenteret er et virtuelt sted, hvor vi sammen skaber viden Mission: Gennem samarbejde med praksis skal videncenteret udvikle ny viden om socialpædagogik og socialt arbejde i Danmark til gavn for uddannelserne og til gavn for praksis.
16 Fokusområder at en stigende del af centerets aktiviteter er eksternt finansieret at centerets forsknings- og udviklingsaktiviteter sker i samarbejde med forskningsinstitutioner at centerets forsknings- og udviklingsaktiviteter sker i samarbejde med praksisfeltet at studerende på uddannelserne inddrages i centerets forsknings- og udviklingsaktiviteter enten direkte eller i forbindelse med de studerendes bachelorprojekter at udvikle uddannelsernes indhold mht. ny viden, nye fagområder, nye metoder o.lign.
17 Retningslinjer for en god projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er en argumenteret beskrivelse af en idé som sandsynliggør relevansen og gennemførelsen af en undersøgelse, evaluering eller udviklingsprojekt, som indeholder: En klar og kortfattet titel samt et abstract Begrundet og velafgrænset relevant problemfelt og præcis problemformulering/ målsætning med projektet Hvad er projektets bidrag i forhold til den eksisterende viden om emnet, og hvor skal bidraget anvendes. Begrundet valg af faglige begreber og teorier Begrundet valg af undersøgelsesmetoder samt metodekritik Forventede resultater og produkt evt. i form af artikel/bidrag til bog Tidsplan for hele projektet Eksterne samarbejdspartnere/universitet Samlet budget (flerårs) og ekstern finansiering
18 Arbejdsdeling i videncenteret Hvad laver videncenterleder? Hvad laver programkoordinator? Hvad laver projektmedarbejder?
19 Videncenterleders ansvarsområder: Overordnet er det videncenterlederens ansvar, at producere viden af høj kvalitet. Konkrete arbejdsopgaver: Ansættelse af programkoordinatorer sammen med en uddannelseschef Ansættelse af projektmedarbejdere sammen med en uddannelseschef Faglig ledelse af programkoordinatorer inden for videncenterets rammer Økonomi, herunder fundraising, budget, regnskab og kvartalsopfølgning i samarbejde med økonomileder Udarbejdelse af årsrapport Medvirke til udarbejdelse af stillingskatalog Udvikling og vedligehold af webside og evt. nyhedsbrev Formidling af resultaterne af centrets aktiviteter internt i VIA samt overfor offentligheden (workshops, konferencer, medier, artikler, tilbageløb til VIAs uddannelser mv.) Koordinere aktiviteterne i videncenterets programmer Kontakt med de øvrige videncentre i PSH og i VIA Repræsentant i Højskolerådet i PSH. Kontakt til GUU
20 Programkoordinatorer Som programkoordinator er man i samarbejde med centerlederen og de enkelte projektmedarbejdere under programmet ansvarlig for, at programmet samlet set indfrier de fastsatte mål for den faglige, teoretiske og metodiske kvalitet. Programkoordinatoren bidrager således til løsning af videncentrenes opgaver i forhold til at skabe og formidle ny forsknings og udviklingsbaseret viden med henblik på at udvikle VIAs uddannelser og tilhørende professioner. Centrale arbejdsopgaver er: At bidrage til formulering og af programmet og projekter under programmet At sikre et produktivt vidensmiljø og kvalificering af projektmedarbejderne i programmet At deltage i projekter under programmet At bidrage til udvikling af procedurer for videncenterarbejde At bidrage til kvalitetssikring af projekter under videncenterets programmer At deltage i aktiviteter i videncenteret, herunder møder, workshops mv. At understøtte tilbageløbet til VIAs uddannelser og videndeling i VIA generelt At bidrage til udvikling af videncenterets netværk i forhold til interne og eksterne interessenter og samarbejdsparter At sikre at programmets aktiviteter registreres i PURE
21 Projektmedarbejdere Som projektmedarbejder bidrager man til løsning af videncentrenes opgaver i forhold til at skabe og formidle ny forsknings- og udviklingsbaseret viden med henblik på at udvikle VIAs uddannelser og tilhørende professioner. Centrale arbejdsopgaver er: At formulere, forestå og afrapportere projekter under videncenterets programmer Ansvarlig for at arbejde systematisk og metodisk med eget projekt At registrere egne aktiviteter i PURE At bidrage til kvalitetssikring af egne og øvrige projektmedarbejderes udviklingsprojekter i videncenteret At deltage i aktiviteter i videncenteret, herunder møder, workshops mv. At understøtte tilbageløbet til VIAs uddannelser og videndeling i VIA generelt At bidrage til udvikling af videncenterets netværk i forhold til interne og eksterne interessenter og samarbejdsparter Samtidig danner videncentrene rammer for kvalificering af medarbejderne i VIA, og skal dermed bidrage til at den enkelte projektmedarbejders kompetencer i forhold til udviklings- og forskningsarbejde styrkes.
22 Projektoversigt
23 Programmet: Professionel praksis i socialt arbejde Tværsektorielt samarbejde i Community Development Samarbejdsprojekt med et praksisforskningsprojekt ved Center For Akut Og Opsøgende Indsatser MOSUL fra udvikling til implementering og evaluering i forbindelse med ICS ICS og E-læring Ph.d.-projekt med tilknytning til programmet: Kvalificering af socialfaglige vurderinger Praksisforskningsnetværk i socialt arbejde i Midtjylland
24 Programmet: Socialpædagogisk arbejde En normativitetskritisk undersøgelse af inklusionsfremmende interkulturel pædagogik i lyset af køn Fritids - og ungdomsklubben med plads til alle en kritisk undersøgelse af karantæne som eksklusionsmiddel i klubregi Personlige deltagerbaner i grænsefællesskabet mellem pædagoguddannelsen og Østbasen Udvikling af det tværfaglige samarbejde i grænseområdet mellem social anbringelse og psykiatrisk behandling
25 Programmet: Udsatte børn og unge Integrated Children s System, ICS - og børn og unge med anden etnisk baggrund Pædagoguddannelsens bidrag til de studerendes udvikling af kontekstforståelser Læreruddannelsens bidrag til de studerendes udvikling af kontekstforståelser Socialrådgiveruddannelsens bidrag til de studerendes udvikling af kontekstforståelser Ph.d.: At udnytte uudnyttede potentialer i det omgivende miljø som indsats til børn i udsatte positioner
26 Programmet: Arbejdsmarkedet og beskæftigelsesområdet Socialøkonomiske virksomheder En tabt generation igen igen? Netværkstedet Programmet: Socialt entreprenørskab og innovation Socialt Entreprenørskab og socialøkonomiske virksomheder Samspil mellem studentervæksthuse og uddannelser Innovationsdidaktik
27 4) Erfaringer med videncenterarbejde Den helt overordnede erfaring: Den privatpraktiserende projektmager er ude. Den samarbejdende vidensproducent er inde. Viden skabes i fællesskab med andre og deles med andre.
28 Andre erfaringer Det tager tid at opbygge videnmiljøer Det kræver samarbejde mellem de implicerede interessenter Videnmiljøer må ikke være for små Der skal være energi i projekterne Der skal være plads til primadonnaer, men ikke til primadonnanykker Det kan være en overvindelse for nogen at være akademisk. Det er nødvendigt. Det er svært at inddrage de studerende Det er svært at lave gode projektbeskrivelser Det er svært at skrive artikler
29 Erfaringsfirkanten Studerende Forskningsprojekter og formidling FoU-projekter og forskningsbaseret viden Forskningsbaseret undervisning Professionel praksis
30 5) Eksempler på projekter i videncenteret.
31 Projekt: Tværsektorielt samarbejde i Community Development. Projektet indgår i samarbejde med Hotspot Center, Århus Kommune samt FrivilligCenter Aarhus og Boligselskabet Præstehaven. Hotspots initiativer har som overordnet formål at skabe tryghed i udsatte boligområder og understøtte opbygning af bæredygtig udvikling herunder opbygning af social kapital i udsatte boligområder. Projektet vil sætte fokus på samarbejdet mellem professionelle aktører fra den offentlige forvaltning og aktører fra den frivillige sektor i Bispehaven. Projektet vil undersøge selvforståelser og ageren hos de respektive aktører internt og i forhold til det tværsektorielle samarbejde. steriet/2010/juni/30_mio_kr_til_hotspot_projekter.htm
32 Tværsektorielt samarbejde i Community Development Formål: Et af projektets delelementer er udvikling af teorier og metoder i Community Development. Det er intentionen at Partnerskabet skal medvirke til, at der identificeres modeller og metoder i forhold til Community Development. Målet med det tætte samarbejde mellem uddannelse og praksis er at synliggøre Community Development som arbejdsfelt for socialrådgiverstuderende, praktikere og beboere i lokalområdet samt at kvalificere studerende og praktikere til at arbejde indenfor feltet.
33 Tværsektorielt samarbejde i Community Development Inddragelse af de studerende: I det Sociale Laboratorium vil partnerskabet giver socialrådgiverstuderende mulighed for at udvikle og indgå i frivilligt socialt arbejde i udsatte boligområder sammen med øvrige frivillige, fx beboere i og udenfor boligområdet, samt diverse frivillig-organisationer. Under HotSpotcentrets faglige ledelse vil de frivillige studerende og øvrige frivillige, herunder beboere, kortlægge hvad man har brug for af aktiviteter samt igangsætte og deltage i udvalgte aktiviteter. Ca. 30 studerende er rekrutteret til Det Sociale Laboratorium og er i gang med at definere og deltage i projekter i Bispehaven
34 Socioøkonomiske virksomheder Formål: Kortlægning af socioøkonomiske virksomheder i Århus kommune En socioøkonomisk virksomhed Et socialt sigte Salg af produkter eller ydelser Geninvesterer overskud i virksomheden CVR-nr. Demokrati og borgerinddragelse Metode: Interview med 16 virksomheder
35 Socioøkonomiske virksomheder Konklusion Socioøkonomiske virksomheder har en hybrid karakter med flere formål mellem markedet, det offentlige og civilsamfundet Virksomhederne er levedygtige i kraft af deres tilpasningsevne i forhold til (den lokale) konteksten Alle virksomhederne interagerer med det offentlige Mange forskellige selskabsformer
36 Socioøkonomiske virksomheder Produkt: Arbejdsseminar med repræsentanter fra de socioøkonomiske virksomheder, Århus Kommune og VIA UC. Rapport: Socioøkonomiske virksomheder og samarbejdet med Århus Kommune, Kapitel om Socialt entreprenørskab og beskæftigelsesfremme i bogen Velfærdsinnovation i og med praksis, VIA UC, 2013.
37 Praksisforskningsnetværk i socialt arbejde i Midtjylland På Socialrådgiveruddannelsen har der i flere år været arbejdet med praksisforskning på baggrund af et ønske om at fremme praksisforskning. Formål med netværket: Hvordan viden anvendes og skabes i praksis. At intensivere samarbejdet mellem praksis, uddannelse og forskning. Videnskabelse i lokale netværk bestående af praktikere, undervisere og studerende er én af mulighederne for at bidrage til at synliggøre indsigter og udvikle potentialer i praksis. Netværket udgør et mødested og danner ramme for flere former for forsknings, udviklings og undersøgelsesprojekter, der udføres af praktikere, studerende og undervisere i forskellige samarbejdskoalitioner. Gør vi det vi siger vi gør? Dialogen med borgere Underretningssamtalen Skolesocialrådgiver
38 Pædagoguddannelsens bidrag til de studerendes udvikling af kontekstforståelser Projektet tager overordnet sit afsæt i det paradoks, at en del af den samfundsmæssige eksklusion og marginalisering af børn og unge finder sted i velfærdsinstitutionerne. Det bygger videre på resultater af forsknings- og udviklingsprojektet Marginalisering og Kompetenceudvikling, som gennem en årrække har fokuseret på problematikken omkring institutionsbetingede marginaliseringsmekanismer. Disse resultater peger blandt andet på, at en central strategi i forhold til at imødekomme institutionsinterne marginaliseringsmekanismer ligger i udviklingen af de professionelles forståelser af kontekstbegrebet i forbindelse med pædagogiske iagttagelser, analyser og strategier. Med dette afsæt tager projektet Pædagoguddannelsens bidrag til de studerendes udvikling af kontekstforståelser? sigte på at kortlægge, hvilke kontekstbegreber læreruddannelsen bidrager til udviklingen af hos de lærerstuderende og hvordan? Det vil sige i hvilke sammenhænge og gennem hvilke processer i pædagoguddannelsen?
39 At åbne den sorte boks mavefornemmelser eller formaliseret viden? En undersøgelse af, hvad der karakteriserer den gode praksis i arbejdet med inklusion og fastholdelse af udsatte unge i uddannelse og beskæftigelse. Gennemført i efteråret 2010 Metode Kvalitativt med 4 fokusgruppeinterview med ca. 50 praktikere Indholdsanalyse Start og slutkonference
40 Formål med projektet at åbne Den sorte boks Formålet med projektet var således at høste erfaringer med den gode praksis i forbindelse med inklusion og fastholdelse fra de mange projekter, der gennemføres i netværket DHI. Projektet skulle undersøge, om det er muligt på basis af deltagernes erfaringer at konkretisere og generalisere bestemt metoder og samarbejdsformer. Projektet skulle gøre deltagernes tavse viden tilgængelig og undersøge, om det er muligt at generalisere deltagernes erfaringer, for på den baggrund gøre det muligt at udvikle formaliserede metoder om den gode praksis. Projekt om "Den gode praksis" Den sorte boks Erfaringer om inklusion og fastholdelse Generalise ring af erfaringer?
41 Resultater Den gode praksis meget kort beskrives med følgende begreber: Autencitet Klare spilleregler og faste aftaler Konsekvens Individuelle aftaler og løsninger Tålmodighed og tid Ansvarsfulde voksne Det er ikke muligt på basis af disse begreber at generalisere en bestemt god praksis.
42 Resultater Tabel 1: Forskellige former for arbejde i det moderne samfund Erfaringsbaseret viden - mavefornemmelser Formel viden - faglige normer og metoder Mekanisk specialisering - regelstyring Den ufaglærte - Specialiseret arbejde - Uformaliseret regelstyring Teknikeren - Formel regelstyring og bureaukratisk orden. Diskretionær specialisering - viden og skøn Håndværkeren - Erfaringsbaseret viden - Skønsbaserede beslutninger Den professionelle - Teoretisk viden og formelle faglige normer - Skønsbaserede beslutninger Arbejdet med inklusion og fastholdelse af udsatte unge
43 Resultater den refleksive praktiker At inkludere og fastholde udsatte unge i uddannelse og beskæftigelse er afgjort en svær opgave at løse. Det karakteristiske for opgaver, der er brydsomme og svære at løse, er, at den gode praksis er svær at sætte på formel. Det er svært at formulere generelle metoder og regler for, hvordan man inkluderer og fastholder de udsatte unge. De ansatte på området lader sig ikke styre af fastlagte regler og metoder, men træffer beslutninger i et komplekst samspil mellem regler, organisatoriske rammer og personlige holdninger, erfaringer og skøn. Håndværkeren - Mavefornemmelser - Tavs viden - Tommelfingerregler Den refleksive praktiker Den Professionelle - Formel viden - Fælles faglige normer og metoder
44 Seneste publikationer: Hansen, Steen Juul (red.) (2010): De professionelle i velfærdsstaten, Hans Reitzels Forlag, København Hansen, Steen Juul (2011), Styring af det pædagogiske arbejde med udsatte børn. Formelle regler og bureaukrati eller pædagogisk faglighed? i antologien Ude af sammenhæng om professionelles arbejde med børn i udsatte positioner redigeret af Anne Marie Villumsen, VIA Systime, Århus Hansen, Steen Juul og Elof Nellemann (2011), Inklusion og fastholdelse i uddannelse og beskæftigelse mavefornemmelser eller formaliseret viden, Tidsskrift for Socialpædagogik, nr. 1, juni. Hansen, Steen Juul (2011): Styring i den offentlige sektor i antologien Kommunal økonomisk styring på det sociale område redigeret af Peter Bundesen og Claus-Arne Hansen, Hans Reitzels Forlag, København Hansen, Steen Juul (2013), Faglig udvikling på pædagoguddannelsen en analyse af udviklingen af de studerendes evner til at anvende teori til at undersøge og udvikle den pædagogiske praksis, Gjallerhorn nr. 16, februar Hansen, Steen Juul (2013), Tommelfingerregler i socialpædagogisk arbejde, Tidsskrift for Socialpædagogik, nr. 1. Hansen, Steen Juul (red.) (2013): Sociologi i socialrådgivning og socialt arbejde, Hans Reitzels Forlag, København.
DELSTRATEGI FOR FORSKNING, UDVIKLING & INNOVATION FORSKNING, UDVIKLING & INNOVATION 2013-2014 IMAGINE VIA 2020
DELSTRATEGI FOR FORSKNING, UDVIKLING & INNOVATION DELSTRATEGI FOR FORSKNING, UDVIKLING & INNOVATION 2013-2014 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 3 1) Mere forskningsbaseret undervisning
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereSocial Innovation og socialt entreprenørskab
Social Innovation og socialt entreprenørskab Uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA s uddannelser. FoU programmer om social innovation Pædagoguddannelsen
Læs mereNotat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag
Notat Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier
Læs mereSamskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum
Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum FoU-projekt, Pædagoguddannelsen i Horsens, VIA UC Projektdeltagere Projektleder: Bodil Klausen Projektmedarbejdere:
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet
Læs mereAt styrke sin position som maritim videnaktør og uddannelsespartner gennem øget forsknings- og udviklingsaktivitet.
1. SIMACs videnstrategi 2016-2017. SIMAC uddanner til Danmarks maritime sektor og befinder sig i et regionalt område med en lang og stærk tradition for rederivirksomhed og skibsbygning. SIMAC har som maritim
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereSociale Entreprenører i Danmark Studietur november 2012
Sociale Entreprenører i Danmark Studietur november 2012 Oplæg: Esben Hulgård Videncenter for Socialpædagogik og Socialt arbejde Program om socialt entreprenørskab og innovation Esben Hulgård 1 Disposition
Læs mereProfessionshøjskolen VIA i en international vækstregion
Gør tanke til handling VIA University College Professionshøjskolen VIA i en international vækstregion Besøg af det rådgivende udvalg for Regional Udvikling den 6. august 2014 1 Vision 2020 de fem intentioner
Læs mereVIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:
Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet
Læs mereIntegration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne
Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver
Læs mereAnsøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole
Dette skema vedrører ansøgning af timer til udviklingsprojekter i 2012 i VIA, (jf. Organisering af forsknings- og udviklingsindsatsen i 2010 2012). Det er en forudsætning for succesfuld bevilling, at projekterne
Læs mereOpgavebeskrivelse Dato: 24. sep. 2012
Opgavebeskrivelse Dato: 24. sep. 2012 Effekten af entreprenørskabsundervisning i Pædagog- og læreruddannelsen i VIA UC 1. Hvad skal gøres? (Beskrivelse af hvilken opgave der skal løses) Studiet skal kortlægge
Læs mereBilag 3.1: Videnregnskab for Indholdsfortegnelse
J.NR.: 2015-0026/160726 Bilag 3.1: Videnregnskab for 2017 Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I videnregnskabet 2017 opgøres en række nøgletal
Læs mereMetropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse
Dato 27. september, 2011 avha Initialer Documents and Settings\spni\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\E9MZJU3R\Skoleledelse.docx Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereBeskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer
Bilag 1 Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Indledning: University College Lillebælt nåede en vigtig milepæl, da HSU i juni 2009 vedtog Kompetencestrategi og politik og med
Læs mereINTERNATIONAL BUSINESS ACADEMY VIDENSTRATEGI
INTERNATIONAL BUSINESS ACADEMY VIDENSTRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2018-2022 VIDENSTRATEGI 2018-2020 UDGANGSPUNKT Akademiets uddannelser skal udbydes på et videngrundlag, der er erhvervs- og professionsbaseret
Læs merePlaymakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk
I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation
Læs mereInternational Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020
International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske
Læs mereVidenstærke erhvervsakademier
Videnstærke erhvervsakademier Oplæg ved direktør Inge Mærkedahl 17. januar 2013 1 Styrket udviklings- og evidensbasering på FL13 52,3 mio. årligt til erhvervsakademierne til styrket udviklings- og evidensbasering
Læs mereStrategisk partnerskabsaftale
Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereJ.NR.: 2014-0005/94710
Ref.: Charlotte Greve maa@uc-dk.dkdk +45 87 55 17 22 22. september 2014 Kvalitetsramme for UC-viden Indledning De Danske Professionshøjskoler har vedtaget at gøre PURE til et sektorforankret fælles videndelings-
Læs mereBeskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL
Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereVIDENREGNSKAB 2017 DANSKE PROFESSIONSHØJSKOLER
VIDENREGNSKAB 2017 DANSKE PROFESSIONSHØJSKOLER Videnregnskab for 2017 Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I videnregnskabet 2017 opgøres
Læs mereSAMSPIL MELLEM TEORI OG PRAKSIS. VIADEM frivilligt socialt arbejde Socialfaglig innovation Samarbejdet med studerende
SAMSPIL MELLEM TEORI OG PRAKSIS VIADEM frivilligt socialt arbejde Socialfaglig innovation Samarbejdet med studerende VIADEM er et partnerskab mellem Aarhus Kommune og VIA University College om tryghedsfremme:
Læs mereSamarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune
Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...
Læs mereLØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22
Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner
Læs mereKvalitetsbegreb for forskning og udvikling for Professionshøjskolen Metropol
Tagensvej 18 00 København N Tlf. nr. 7 48 75 00 info@phmetropol.dk www.phmetropol.dk CVR. 3089 173 Dato Initialer Besluttet af direktionen 18. juni 015 THLI og LISS Kvalitetsbegreb for forskning og udvikling
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereVIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab
VIDENREGNSKAB Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB 2013 Professionshøjskolerne modtog i 2013 for første
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereMålbillede for socialområdet
Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger
Læs mereDELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020
DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING DELSTRATEGI FOR K V A L I T E T S S I K R I N G 2013-2015 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 3 DET VIL VI MED EN DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING
Læs mereForskning og innovation
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Forskning og innovation Ergoterapeutuddannelsens Uddannelsesudvalg 19. december 2012 UNIVERSITY COLLEGE Fra Udvikling og viden til forskning og innovation FFL 2013: Professionshøjskolerne
Læs mereEvents, Oplevelser og turisme Videncenter. Uddannelsesudvalget
Events, Oplevelser og turisme Videncenter Uddannelsesudvalget 28.4.2017 1 Intern konsulentfunktion og sparringpartner Virksomhedsprojekter Netværk og forskningsrelationer 2 Videncenter Flere udviklingsprojekter
Læs mereGod sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab
Læs mereSamskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis
Samskabelse i praksis metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis Indhold Introduktion.........................................Side 3 Samskabelse i praksis.................................side
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs merePRÆSENTATION AF CENTRET
PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereHvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?
Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt
Læs merePartnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge
Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet
Læs mereSkabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011
Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C
Læs mereStrategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse
Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende
Læs mereEFTER- OG VIDEREUDDANNELSE
Inspirationskatalog EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE Efterår 2018/Forår 2019 phabsalon.dk/videreuddannelse Indhold EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE Efterår 2018/Forår 2019 Side Forvaltning og administration... 4 Ledelse
Læs mereÅret 2010 - Indledning
EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU
Læs mereNOKUT Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbeid ved fusjonerte institusjoner
Gør tanke til handling VIA University College NOKUT Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbeid ved fusjonerte institusjoner 21. juni 2018 1 Historik tilblivelsen af VIA VIA University College Monofaglige
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereRammer og vilkår for det videre arbejde med Rekrutteringsindsatser 2017
Rammer og vilkår for det videre arbejde med Rekrutteringsindsatser 2017 Indhold 2 Indledning 3 Rammer og vilkår 3 Udviklingstrends 5 Politiske rammer og vilkår 6 En fælles udfordring 7 Ledelse og arbejdsmiljø
Læs mereAkademiuddannelse i Sundhedspraksis
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også
Læs mereSamarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet
September 2012 Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet Denne samarbejdsaftale er gældende mellem University College Sjælland (refereres til som UCSJ i det følgende) og
Læs mereUDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE
UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE - SEMINAR FOR ERHVERVSAKADEMIERNE Formål med seminaret At kvalificere Erhvervsakademiernes konkrete arbejde med forskningstilknytning og udviklings-
Læs mereS O C I A L O M R Å D E T S S T R AT E G I E R
S O C I A L O M R Å D E T S S T R AT E G I E R Hvorfor et fælles strategisk grundlag? På socialområdet har vi defineret en vision og en mission for vores arbejde. De er: Vision: Sammen skaber vi fremtidens
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereViden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Læs mereGennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle
Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereFTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser
Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereBESTÅELSESPROCENT OG KARAKTERGENNEMSNIT - VIA UNIVERSITY COLLEGE - STUDIEÅR 2016/17 VIA PÆDAGOGIK OG SAMFUND
BESTÅELSESPROCENT OG KARAKTERGENNEMSNIT - VIA UNIVERSITY COLLEGE - STUDIEÅR 2016/17 VIA PÆDAGOGIK OG SAMFUND Lærer Silkeborg 1. Praktik, kompetencemålsprøve 156 152 97% 156 7,97 2. Praktik, kompetencemålsprøve
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereVirksomhedsplan 2012-2013
Virksomhedsplan 2012-2013 Social inklusion af børn og unge i HotSpotcentret HotSpotcentret arbejder løbende på at øge inklusionen og finde nye veje til at fastholde og genintegrere børn og unge i skole,
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereKvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.
Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og
Læs mereVirksomhedsplan 2018
Virksomhedsplan 2018 Indholdsfortegnelse 1: Kort om Daghøjskolen... 3 2: Vision... 3 3: Daghøjskolens strategi... 3 4: Daghøjskolens mission... 4 5: Organisation... 4 6: Daghøjskolens formål... 5 7: Forventede
Læs mereDet gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer
Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Forskning og udvikling på professionshøjskolerne som vej til uddannelseskvalitet Denne rapport beskriver de erfaringer, som medarbejdere og ledere på professionshøjskoler har med at koble forskning
Læs mereMuseum Lolland-Falster
Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereUdviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse
Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup
Læs mereKompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,
Læs mereVidencentre skal udvikle velfærd
Videncentre skal udvikle velfærd Undervisningsministeriets videncenterpulje har bidraget til at redefinere erhvervsakademiernes og CVU ernes rolle i forhold til det omgivende samfund. Formand for videncenterpanelet
Læs merePraksisforskning i socialt arbejde teori og praksis Socialrådgiverdage 2013, workshop.
Praksisforskning i socialt arbejde teori og praksis Socialrådgiverdage 2013, workshop. Et samarbejde mellem; VIA Videncenter for Socialpædagogik og Socialt arbejde. Programmet Professionel praksis. Socialrådgiveruddannelsen
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereFRASCATI MANUALENS NOMENKLATUR // SEMINAR OM ERHVERVSAKADEMIERNES UDVIKLINGS- OG EVIDENSBASERING TORSDAG DEN 17. JANUAR 2013 NYBORG STRAND
FRASCATI MANUALENS NOMENKLATUR // SEMINAR OM ERHVERVSAKADEMIERNES UDVIKLINGS- OG EVIDENSBASERING TORSDAG DEN NYBORG STRAND PERNILLE BERG Videnchef, Videncenter 3.0, KEA Fil.dr. v. Lunds Universitet UDVIKLINGS-
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereNiveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring
Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Hvert niveau i kvalifikationsrammen er tilknyttet en niveaubeskrivelse. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Familieiværksætterne; Et helhedsorienteret sammenhængende tværfagligt forældreforberedelses forløb. 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):
Læs mereKvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereAnsøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole
Del 1: Stamoplysninger Projekttitel Ansøger(e)s navn(e) Uddannelsestilknytning Antal timer der søges i 2012 Kan hele projektet gennemføres inden for ovenstående time-/tidsramme? Hvis nej: Hvilke faser
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereGearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I
Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...
Læs mereVÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor
VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse
Læs mere