Den pædagogiske læreplan for. Jægersborg Vuggestue og Børnehave i Gentofte Kommune

Transkript

1 Den pædagogiske læreplan for Jægersborg Vuggestue og Børnehave i Gentofte Kommune 2010/2011

2 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn og unge Formål 1. Formålet med denne lov er at 1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, 2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, 3) forebygge negativ social arv og eksklusion ved, at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal, som led heri, bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole, ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan, skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1

3 Lederens ansvar: Udarbejdelse og offentliggørelse af den pædagogiske læreplan. Forældrebestyrelsen rolle i forhold til den pædagogiske læreplan Børne- og Ungepolitikken i Gentofte Kommune Visionen for Børn og Forebyggelse 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter, tilknyttet den kommunale dagpleje. 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne i 8, stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne, jf. 9, stk. 2, og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. I Gentofte Kommune vedtog man i 2004 en Børne- og Unge politik, som derefter danner en overordnet ramme for alle de projekter og arrangementer, som igangsættes for børn og unge. De fem værdier er Mangfoldighed, Sunde børn og unge, Ansvar og Medbestemmelse, Alsidig udvikling og Synlige og Tydelige voksne. 1 Børn og Forebyggelse skal sikre de bedste udviklingsmuligheder for børn og unge, samt medvirke til at børn og unge med særlige behov og deres familier, får de mest optimale tilbud indenfor de fastlagte servicerammer. 2 1 Se også: 2 Se også: Kommune Børn & Forebyggelse Strategikort for Børn & Forebyggelse 2

4 Dagtilbuddets værdier og pædagogiske praksis (obligatorisk) Dagtilbuddets værdier Institutionens pædagogiske fundament er ressource- og værditænkning. Det betyder, at vi ser muligheder frem for begrænsninger i forhold til børn, forældre og kollegialt. Vi vægter en positiv indgangsvinkel til hverdagen og dens udfordringer - og har smil og humor som en del af fagligheden, da vi mener, dette har en positiv indvirkning på det enkelte barns udvikling. Vores faglige arbejde hviler på systematiske og pædagogiske/metodiske sikringer af læring i dagligdagen. Dagtilbuddets pædagogiske udgangspunkt I forældresamarbejdet har vi fokus på ligeværdig dialog, åbenhed og respekt i forhold til, at forældrene kender deres børn bedst. Vi ser familien som en helhed og arbejder ud fra de ressourcer og behov, der er i familien. Målet er, at samarbejdet munder ud i en sammenhængende og tydelig hverdag for barnet, hvor vi sammen kan styrke barnets kompetencer og muligheder. Vi arbejder med en inkluderende pædagogik, som for os betyder, at institutionen kan rumme vores børns særlige behov. Dette gælder i hele institutionen og ikke kun for de børn, der er en del af det inkluderende tilbud. For os er det en måde at forholde sig til vores medmennesker på, og inklusion skal derfor ikke kun ses i børnehøjde, men som et generelt menneskesyn. Vores pædagogik skal kunne tilgodese alle børns behov for accept, inddragelse, ligeværdighed og det at være en del af et hele. Vores arbejde er at formidle inklusionstankegangen gennem vores pædagogiske praksis til børnene, således at det bliver en naturlig omgangsform i Jægersborg Vuggestue og Børnehave, at kunne rumme og evne at inddrage de forskelligheder, der er med til at skabe gruppen. Herved stadfæstes en institutionskultur, hvor ressource- og værditænkning er omdrejningspunktet. Institutionen har gennem flere år arbejdet med begrebet inklusion. Inklusion betyder, at man som individ (også selvom man er anderledes end flertallet) føler sig indbefattet, accepteret og bidragende i det sociale fællesskab. For os omhandler det også en bestræbelse på, at alle børns potentiale bliver udnyttet. Vi ønsker at skabe et inkluderende miljø. Der er ingen, der er et problem, selvom man godt kan have et problem. Vi arbejder med indretning af det fysiske rum. At vores stuer giver mulighed for en inkluderende pædagogik. Eksempelvis at der for alle er mulighed for at finde et sted, der tilgodeser barnets behov: ro og fordybelse, en aktivitet, en vild leg osv. Derfor skaber vi små rum i rummene. Vi har en daglig struktur, der bl.a. indebærer faste siddepladser, fast tur-ven og planlagte aktiviteter. Her tager personalet ansvar for de ydre rammer, så barnet kan bruge sine ressourcer på leg, venskaber 3

5 m.m. Denne forudsigelighed i dagligdagen gør, at det enkelte barn finder ro til læring. Det er personalets ansvar at barnet og forældre føler sig velkomne i institutionen, så børnene får en god start på hverdagen. Dette gøres ved at anerkende barnets tilstedeværelse, via smil og velkomst og ro på stuen, til at kunne overskue tilbud og legemuligheder. Vi lærer alle på forskellige måder. Derfor tilrettelægges pædagogikken således at det enkelte barns læringsstil tilgodeses. Eksempelvis lærer nogle børn bedst ved at røre ved tingene, andre ved at det fortælles, andre via at se forløbet. Jægersborg Vuggestue og Børnehaves inkluderende tilbud er ét af Gentofte Kommunes 8 dagtilbud, hvor børn med særlige behov er inkluderet på stuerne. Vores tilbud har plads til 7 børn, hvoraf de 5 pladser henvender sig til børnehavebørn med koncentrations- og kontaktvanskeligheder samt ADHD-lignende træk, samt 2 pladser til for tidligt fødte børn i vuggestuen. 4

6 Læreplanens 6 temaer (obligatoriske i henhold til Dagtilbudsloven) Hvordan arbejder dagtilbuddet med læreplanens 6 temaer Den alsidige personlige udvikling. Mål for børnenes læring Vi arbejder med anerkendende relationer vi har lov til at have følelser, meninger og udvise empati for andre. Det enkelte barn skal vide, hvad det er god til og have selvværd og selvtillid. Vi skal kunne sige til og fra. Vi skaber rum til at det enkelte barn deltager i hverdagen, i det omfang, han/hun kan. Tegn på læring At vi tør tale til samlinger og fortælle om sig selv At vi kan sætte ord på følelser At vi trøster og hjælper hinanden og på den måde viser empati. At børnene bruger de kompetencer de har. F.eks. At være god til at tegne monstre, som tiltrækker og inspirerer andre børn. At børnene selv siger til og fra, ved hjælp af sprog og kropsprog. At barnet selv bevæger sig rundt i institutionen efterhånden som det bliver mere trygt, og deltager i hverdagen. Metoder og aktiviteter Hvad gør vi? Vi skaber rum for at det enkelte barn bliver set og hørt i hverdagen f. eks ved samling. Vi hjælper med at italesætte følelser og anerkender det enkelte barns følelser. Vi arbejder med emneuger f. eks førstehjælpsuge, Fri for mobberi, og inklusion, der understøtter og hjælper børnene til at udvise omsorg og for hinanden i hverdagen. Vi anerkender og ser barnets kompetencer, og opfordrer barnet til at bruge de andre børns kompetencer. Vi understøtter børnene i at have gode lege, samt hjælper det enkelte barn med at udtrykke tanker, følelser og behov, samt ind i leg med andre, hvis det har brug for dette. Vi stiller kun de krav som det forventes at barnet kan leve op til. 5

7 enkelte tovholder der koordinerer. Evalueringsspørgsmål Hvordan ser vi at barnet tør tale til samling og fortælle om sig selv? Hvordan giver barnet selv udtryk følelser? Hvordan ser vi at barnet kan forstå andres følelser og at barnet har udviklet empati over for andre? Hvordan formår barnet at bruge de kompetencer som det er i besiddelse af? Og hvordan drager det nytte af andre børns kompetencer? Hvordan formår barnet at sige til og fra? Hvordan giver vi barnet mulighed for at deltage i hverdagen og aktiviteter? Og hvordan støtter vi det i processen? Hvordan ser vi at barnet bruger de faciliteter der er i institutionen? Dokumentation - metode Vi bruger fotos, små fortællinger til forældrene i hverdagen. Vi bruger samtaleskemaer ved forældresamtaler. Vi bruger dokumentationsbøgerne på stuerne. Samt årsmåneds- og uge plan. Vi bruger barnets bog. Vi bruger mail og børnegenvejen. Iagttagelser og fortællinger. Dokumentation - indsamling Det koordineres internt af personalet på stuerne og i tværgrupperne. Til aktiviteter er det tovholderen der koordinerer og indsamler dokumentationen. De sociale kompetencer. Mål for børnenes læring Børnene skal kunne lege, invitere til leg, afkode andres leg, samarbejde, tage initiativ, udvise fantasi og finde venner gennem legen Børnene skal evne at udvise empati - trøste, aflæse andre og rumme forskellighed og behandle hinanden med respekt Børnene skal have en følelse af, at være en del af et fællesskab kunne vente på tur, samarbejde og udvise ansvarsfølelse Tegn på læring At vi kan se hos det enkelte barn, at det er i stand til at lege, invitere til leg, at det er nysgerrigt og gerne vil lege med de andre børn i gruppen. F.eks at de små børn imiterer de store 6

8 for at kunne være en del af fællesskabet. At vi kan se at børnene hjælper hinanden. F.eks. ved at trøste eller henter hjælp fra en voksen. At alle får hvad de hvad de har behov for, at de får en forståelse for at det kan være forskelligt, hvad det er de hver især kan have behov for. At vi ser at børnene i fællesskabet kan vente på tur, hjælpe hinanden ect. Metoder og aktiviteter Hvad gør vi? Vi indretter stuerne så de indbyder til leg, fx ved at bruge skillevægge, lave rum i rummene og rammer omkring legene Vi bruger den voksne som igangsætter af lege, fx ved at sætte legetøj frem, så det indbyder til leg. Vi arbejder ud fra det enkelte barns kompetencer ved at kigge på hvilke ressourcer barnet har og hjælpe dem med at udvikle dem og styrke deres selvværd. Vi ser på barnets muligheder frem for begrænsninger. Vi vil møde børnene i deres verdener kende deres interesser, fx spørge til fritidsinteresser, weekendaktiviteter, ferie mv. Vi sætter ord på og fremhæver de ting, vi gerne vil bygge videre på, fx i konfliktløsning. Vi hjælper barnet med at sætte ord på dets følelser og aflæse de andres børns følelser og kropssprog. Vi understøtter at de store børn hjælper de små børn, fx når vi skal have tøj af og på, laver turmakkere, bamsevenner. Vi følger børnenes idéer i hverdagen og følger op på børnenes interesser, fx børnenes spontane ønsker om at spille fodbold eller de voksne bliver inviteret over i dukkekrogen. enkelte tovholder der koordinerer. Evalueringsspørgsmål Hvordan ser vi at børnene har venner? Hvordan ser vi at børnene trøster hinanden? Og hvornår? Hvordan ser vi at børnene føler sig som en del af et fællesskab? Hvordan kan vi se at det enkelte barn har lyst til at lege med de andre? Hvordan kan vi se at det enkelte barn er aktiv deltager i fællesskabet og viser interesse? Hvordan ser vi at barnet kan vente på tur? 7

9 Hvordan ser vi at barnet samarbejder? Hvordan og hvornår viser barnet ansvarsfølelse? Hvordan ser at vi børnene hjælper hinanden? Dokumentation metode Vi vil bruge dokumentationsmappen Vi prioriterer forældreinformation, nyhedsbrev og daglig kontakt Vi vil bruge praksisfortællinger/iagttagelser og bruge det til refleksion bagefter Vi vil bruge børnenes mapper til at følge dets udvikling Skemaerne til forældresamtalerne hænger sammen med de 6 temaer Børnenes mapper. Via collager med undertekster kan vi beskrive børnenes udvikling. Børnegenvej Minivideoer, som sættes til fjernsynet Dokumentation - indsamling enkelte tovholder der koordinerer. Den sproglige udvikling. Mål for børnenes læring Vi skal kunne give udtryk for glæde, vrede mm. via kropssprog og mimik, samt forstå det hos andre. Vi kan kommunikere verbalt og nonverbalt. Vi skal have lyst og mulighed for at tilegne os nye ord og begreber. Vi skal kunne forbinde ord, konkreter og symboler. Tegn på læring Vi kan give udtryk for egne følelser og oplevelser. Vi kan bruge sproget kommunikerende i sociale relationer. Vi reagerer verbalt og ikke fysisk ved konflikter og kan sige til og fra. Vi kan formulere årsagen til konflikt. Vi kan genfortælle en historie/oplevelse Vi udviser interesse for bogstaver Metoder og aktiviteter Hvad gør vi? 8

10 Vi læser bøger med barnet som aktiv deltager Vi bruger rim og remser, synger sange, fagtesange Vi hjælper med at sætte ord på følelser, handlinger og oplevelser Vi udvider ordforråd via konkreter enkelte tovholder der koordiner. Evalueringsspørgsmål Hvordan ser vi at vi kan sætte ord på følelser og handlinger? Hvordan viser børnene interesse for bogstaver? Hvordan ser vi at børnene forstår og bruger ord, konkreter og symboler i de rette sammenhænge? Dokumentation metode Vi vil bruge dokumentationsmappen Vi prioriterer forældreinformation, nyhedsbrev og daglig kontakt Vi vil bruge praksisfortællinger/iagttagelser og bruge det til refleksion bagefter Vi vil bruge børnenes mapper til at følge dets udvikling Skemaerne til forældresamtalerne hænger sammen med de 6 temaer Børnenes mapper. Via collager med undertekster kan vi beskrive børnenes udvikling. Børnegenvej Minivideoer, som sættes til fjernsynet Dokumentation - indsamling enkelte tovholder der koordinerer. Krop og bevægelse. Mål for børnenes læring: Vi kender og betegner kropsdele udvendig som indvendig. Vi opnår en tryghed og glæde ved brug af kroppen og vi udvikler vores fin og grovmotorik. Vi kender vores krops formåen og behov. Vi har bevidsthed om sanserne. Vi opnår en viden om sundhed og mad. Vi har høj grad af selvhjulpenhed. 9

11 Tegn på læring At børnene ved hvor kropsdelene sidder og hvad de hedder. At de er aktive, nysgerrige og afprøver kroppens muligheder og begrænsninger. At barnet er bevidst om hvilke udfordringer det kan klare og ved hvornår det skal sige til og fra. At barnet reagerer på sansning og kan udtrykke det verbalt og nonverbalt. At barnet bliver bevidst om forskellige former for mad, og ved hvad der er sundt og usundt. Samt at barnet er bevidst om hygiejne og dens betydning. At barnet bruger institutionens faciliteter, både ude og inde. At barnet bl.a. selv kan gå på toilettet, tage tøj på, samt selvstændigt kan bede om hjælp af andre, når det har brug for det. Metoder og aktiviteter Hvad gør vi? Vi synger knoglesangen og revne gulerødder. Vi læser bøger, tegner tegninger af os selv. Vi taler om kroppen. Vi tager på ture med kropslig udfordring og vi bruger legepladsen, hvor vi har mulighed for at løbe, gå, cykle, rulle, kravle, klatre, bygge og få udfordret balanceevnen. Vi skaber rammer og aktiviteter der gør, at børnenes kroppe bliver udfordret. F.eks. ved at lave forhindringsbaner og balancelege. Vi hopper og danser, synger, leger med modellervoks, mudder, vand, sand og generelt bruger vi legepladsen året rundt. Vi vasker hænder før mad, efter toiletbesøg og når vi har været på legepladsen. Taler om maden f.eks. om hvordan den smager og om maden er sund eller usund. Vi opmuntrer, guider og udfordrer børnene til at gøre tingene selv. Alle har en del af ansvaret og i forbindelse med aktiviteter er det den enkelte tovholder der koordinerer. Evalueringsspørgsmål Hvordan ser vi at barnet har viden om, hvor kropsdelene sidder og hvad de hedder? Hvordan bruger barnet legepladsens og tur-stedernes muligheder for kropslige udfordringer? Hvordan ser v,i at barnet kender muligheder og begrænsninger, ved kropslig aktivitet? Hvordan reagerer barnet på sanseindtryk enten ved at 10

12 italesætte det eller igennem kropssproget? Hvordan ser vi at barnet har viden om, hvorfor man skal vaske hænder? Og hvorfor man skal spise sundt? Hvordan bruger barnet institutionens ude- og inde-faciliteter. Hvordan ser vi om barnet er selvhjulpent? Og hvordan kommer barnet og beder om hjælp, når det har brug for det? Dokumentation metode Vi bruger dokumentationsmappen. Vi prioriterer forældreinformation, nyhedsbrev og daglig kontakt. Vi vil bruge praksisfortællinger/iagttagelser og bruge det til refleksion bagefter Vi vil bruge børnenes mapper til at følge dets udvikling. Skemaerne til forældresamtalerne hænger sammen med de 6 temaer Børnenes mapper. Via collager med undertekster kan vi beskrive børnenes udvikling. Børnegenvej Minivideoer, som sættes til fjernsynet. Dokumentation - indsamling Alle er en del af ansvaret og i forbindelse med aktiviteter er det den enkelte tovholder der koordinerer. Naturen og naturfænomener. Mål for børnenes læring Vi vil have kendskab til skiftende årstider. Vi skal bruge vores kroppe og sanser i naturen. Vi vil have kendskab til naturfænomener som regn, torden, blæst og sne. Vi vil have kendskab til dyr og planter udseende, navn, lugt, lyde og kategorier. Vi har respekt for naturen miljø og forurening. Tegn på læring At vi kan svare på hvilket tøj de skal have på i dag, når vi går ud. At vi har lært nye begreber som sne, koldt, vådt At vi er nysgerrige efter at undersøge hvordan ting føles og lugter. At vi begynder at bevæge sig uden for stierne og udforske 11

13 buskadset. At vi har respekt for naturen og undlader at smide skrald og brække grene af. Metoder og aktiviteter Hvad gør vi? Vi vil deltage i den officielle oprydningsdag i Danmark. Vi holder Spire-gro-uge i foråret. Vi går på temature til velkendt sted, så årstidernes skift bliver tydelige. Personalet bruger sit personlige kendskab til naturen. Vi graver efter dyr, finde planter, vender sten og træstammer. Vi tager på Bondegårdstur. Vi snakker og synger om vejret og om dyr til samlingerne. Vi læser bøger, kigger i opslagsværker og søger på internette. Vi laver mad på bål. Vi er ude i al slags vejr. Vi visualiserer årstider og passende påklædning med vejrtavler og piktogrammer. Alle har en del af ansvaret og i forbindelse med aktiviteter er det den enkelte tovholder der koordinerer. Evalueringsspørgsmål Hvordan ser vi at børnene tager huer og vanter på af sig selv, når det er koldt? Hvordan ser vi at børnene bruger de rigtige begreber om årstiden? Hvordan ser vi at børnene kan genkende dyr og planter? Hvordan giver børnene udtryk for at de kender kendetegnene på de forskellige årstider? Hvordan ser vi at de selv tager initiativ til at lede efter dyr? Hvordan ser vi at børnene udviser respekt for naturen? Dokumentation metode Vi bruger dokumentationsmappen Vi prioriterer forældreinformation, nyhedsbrev og daglig kontakt Vi benytter udstillingskasser og fotos på opslagstavler og skærm Iagttagelser og fortællinger Temaarbejdet i tværgrupperne: Førskolebøger og anden dokumentation fra tværgrupperne Temauger: Spire-gro-uge: Billeddokumentation, planter og krukker, som børnene får med hjem Skemaerne til forældresamtalerne hænger sammen med de 6 temaer. Børnenes mapper. Via collager med undertekster kan vi 12

14 beskrive børnenes udvikling. Børnegenvej. Minivideoer, som sættes til fjernsynet. Dokumentation - indsamling enkelte tovholder der koordinerer. Kulturelle udtryksformer og værdier. Mål for børnenes læring Vi har plads til forskellighed. Vi har kendskab til den danske kulturtradition og sange. Vi har kendskab til farver, former og strukturer. Vi har kendskab til forskellige materialer og teknikker. Vi kan udtrykke os skabende og kreativt. Tegn på læring Vi ser styrken i at vi alle er, og kan noget forskelligt. Vi kan mange forskellige sange. Vi kender årets højtider og traditioner. Vi kan navnene på de forskellige farver, former og strukturer. Vi udviser interesse for, og bruger forskellige materialer. Vi udviser interesse for, og har lyst til at udtrykke os kreativt og skabende. Metoder og aktiviteter Hvad gør vi? Vi taler åbent om forskelligheder. Vi fejrer fødselsdage, traditioner og højtider. Vi arbejder med forskellige materialer og udtryksformer, så barnet får erfaring med det. Samlinger, tværgrupper. Vi opfordrer til kreativitet i hverdagen - kridt mudder og naturen kan også bruges. Vi sætter pris på kunst og kunstneriske projekter - egne og andres. Vi har emneuger hvert år f. eks eventyr og kunstuge Alle har en del af ansvaret og i forbindelse med aktiviteter er det den enkelte tovholder der koordinerer. Evalueringsspørgsmål Hvordan ser vi at børnene kan se og bruge hinandens ressourcer? Hvordan ser vi at børnene kender og genkender højtider og 13

15 traditioner? Hvordan giver barnet udtryk for sit kendskab til farver, former og strukturer? Hvordan præsenterer vi børnene for forskellige materialer og teknikker? Og hvordan kan vi blive bedre? Hvordan inviterer vi i vores aktiviteter til forskellige kreative udtryksformer i hverdagen? Og hvordan kan vi blive bedre? Dokumentation metode Vi bruger dokumentationsmappen. Vi prioriterer forældreinformation, nyhedsbrev og daglig kontakt. Vi benytter udstillingskasser og fotos på opslagstavler og skærm. Iagttagelser og fortællinger. Temaarbejdet i tværgrupperne: Førskolebøger og anden dokumentation fra tværgrupperne. Skemaerne til forældresamtalerne hænger sammen med de 6 temaer. Børnenes mapper. Via collager med undertekster kan vi beskrive børnenes udvikling. Børnegenvej. Minivideoer, som sættes til fjernsynet. Dokumentation - indsamling enkelte tovholder der koordinerer. Fælles fokusområder (obligatoriske i henhold til Dagtilbudsloven) Forebyggende arbejde børn med særlige behov Alle børn kan på et tidspunkt i deres institutionsliv gennemgå en periode, hvor de oplever, at tingene er svære. Det kan f.eks. være at indgå i sociale relationer eller forandringer af de kendte rammer. I disse perioder kan barnet reagere ved at trække sig tilbage og opleve, at det står udenfor det sociale fællesskab. Mål for inklusion At barnet føler sig accepteret og respekteret som en del af fællesskabet. At barnet føler at det, bidrager til fællesskabet. At alle ikke får det samme, men får det de har behov for. Tegn på inklusion At hvert barn byder ind med deres kompetencer og de drager nytte af hinandens kompetencer. At de har venner, at lege med. 14

16 At barnet har højt selvværd og ved hvad det er god til, og har brug for hjælp til. At vi rummer hinandens forskelligheder. Metoder og aktiviteter Hvad gør vi? Vi igangsætter aktiviteter som tager udgangspunkt i barnets ressourcer og kompetencer, så barnet bliver bedre til det, der kan være svært. Vi holder samlinger hvor vi taler om det at være en god ven og om at hjælpe hinanden. F.eks. gennem Fri for mobberi, samt sørger for at alle føler sig set og hørt. Vi støtter barnet i håndteringen af konflikter, ved at agerer som mægler, så barnet på sigt får nogle værktøjer, til selv at kunne løse konflikter. Vi bruger små fællesskaber til at udvikle barnet kompetencer, som barnet så kan tage med ud i de store fællesskaber. F.eks. Nicolai har svært ved at koncentrere sig, når han sidder og spiser, sammen med alle de andre børn fra stuen i et rum. Derfor arbejder vi med, i en periode, at lade ham spise sammen med en voksen og et par andre børn i et afskærmet lokale. Dette for at han kan øve sig i at koncentrere sig i et lille forum, så han senere kan overføre de kompetencer han udvikler til at begå sig i det store forum, som han efter en periode kommer ud i. Vi skaber et miljø hvor det er acceptabelt at være forskellig og have særlige behov f.eks. har nogle behov for en sansepude for at kunne sidde stille til samlinger og andre har behov for at kunne holde pause i løbet af dagen. Nogle har brug for piktogrammer for at kunne overskue dagen. enkelte tovholder der koordiner. Evalueringsspørgsmål Hvordan ser vi at barnet byder ind med sine kompetencer i fællesskabet? Hvordan opbygger barnet venskaber? Og hvilke? Hvordan viser barnet viden om, hvad det er god til? Hvordan formår barnet at søge hjælp til det der er svært? Hvordan ser vi at der er plads til forskellighed? Dokumentation - metode Vi bruger dokumentationsmappen. Vi prioriterer forældreinformation, nyhedsbrev og daglig kontakt. Vi vil bruge praksisfortællinger/iagttagelser og bruge det til 15

17 Dokumentation refleksion bagefter. Vi vil bruge børnenes mapper til at følge dets udvikling. Vi bruger samtaleskemaer til forældresamtaler. Vi udarbejder handleplaner og statusrapporter. Vi bruger kontaktbøger for børnene i det inkluderende tilbud. Børnenes mapper. Via collager med undertekster kan vi beskrive børnenes udvikling. Vi bruger forskellige hjælpemidler f. eks piktogrammer. Dokumentation - indsamling enkelte tovholder der koordinerer. Primærpædagog er tovholder for det enkelte barn, og koordinerer med de andre pædagoger. Mål for arbejdet med dokumentation Det er vigtigt, at forældre kan følge med i deres barns hverdag og dets udvikling. Derudover har det stor betydning for barnet, at der er sammenhæng mellem hjem og institution. Dette sikres via dokumentation. Derudover forstås dokumentation også som eksempler på, hvordan vi som personale kan se på os selv og vores pædagogik, at vi reflekterer over vores egen praksis. Hvordan er det synliggjort Vi dokumenterer bl.a. via skriftlighed og gerne via mails (bl.a. månedsplaner, ½-årsplaner, nyhedsbreve, samtaleskemaer, informationssedler, dokumentationsbøger, skærme og tavler med daglig/ugentlig info). Daglig information, aktiviteter og emner dokumenteres via skrift og farvekode. Hver enkelt af læreplanens 6 kompetencer har en farve og det kan således læses ud af farverne, hvad pædagogikken den enkelte dag har rettet sig mod. F.eks.: på turdagen er farven orange da turen denne dag har været rettet mod natur/naturfænomener. Farven kunne også vise, at turen var rettet mod krop og bevægelse eller venskaber. At arbejde med én kompetence udelukker ikke en anden, da kompetencerne ofte komplementerer hinanden. Metoder og aktiviteter Hvad gør vi? Vi laver plancher, fotos, medbringer ting fra skoven (f.eks. kurv med kastanjer i eller i vores dokumentationsskabe). Vi arbejder med barnets udtryk gennem produkter (skulpturer, malerier, fund i naturen m.m. vises via udstillinger eller som udsmykning i institutionen). Vi bruger barnets bog til skabe sammenhæng mellem barnets 16

18 Evaluering liv i institutionen og hjemmet. Barnets bog er en mappe med billeder af familie, oplevelser og opvækst. Heri sættes også billeder ind, som er taget i institutionen. Når vi dokumenterer aktiviteterne ved hjælp af fotos og billedtekster beskriver vi hvilket læreplanstema, der har været i fokus. Alle er en del af ansvaret og i forbindelse med aktiviteter er det enkelte tovholder der koordinerer. Evalueringsspørgsmål Hvordan understøtter vores dokumentation, vores mål og tegn på læring? Hvordan kan vi gøre det bedre? Er dokumentationen tilstrækkeligt relateret til læreplanerne? Hvordan tydeliggør dokumentationen vores inkluderende pædagogik? Dokumentation metode Vi bruger årstidsmappen den fysiske og på I-drevet på computeren Vi bruger dokumentationsmappen Vi prioriterer forældreinformation, nyhedsbrev og daglig kontakt Vi vil bruge praksisfortællinger/iagttagelser og bruge det til refleksion bagefter Vi vil bruge børnenes mapper til at følge dets udvikling Vi bruger samtaleskemaer til forældresamtaler Dokumentation - indsamling enkelte tovholder der koordinerer. I dagligdagen arbejder vi med nedskrevne planer, dels for at sikre det enkelte forløb, men også for at kunne videreudvikle og evaluere på de enkelte forløb og tiltag. Forløbenes planlægning, udførelse og evalueringer lægges i vores årtidsmappe, således at fagligheden sikres ved hver emneuge /projekt/aktivitet. Planerne sikrer også det daglige forløb f.eks. faste ugentlige turdage. Evalueringen af afholdte projekter er et fast punkt på vores personalemøder. Institutionens læreplaner evalueres og videreudvikles i forbindelse med vores årlige pædagogiske lørdag. Evaluering af læreplan 2009/2010 har fundet sted ud fra det nye læreplanskoncept der bygger på tegn på læring fra EVA. Denne proces har medført, at evaluering af børnenes udbytte af vores læreplaner, er blevet yderligere beskrevet, således at vi fremover (i vores læreplan 10/11) har specifikke tegn og mål for læring. Processen har endvidere skærpet vores fokus på vigtigheden af evalueringsdelen. 17

19 Dagtilbuddets særlige fokusområder et eller flere (ikke obligatorisk) Det er op til den enkelte institution om de ønsker at have et særligt fokusområde Vi arbejder med at få Jægersborg Vuggestue og Børnehave certificeret til at være videns - og kompetencecenter for inklusion. Denne proces er i sin opstartsfase, hvor efteruddannelse af personalet forventes igangsat efterår