VIA-BIBLIOTEKERNE SOM CENTRAL AKTØR I ENTREPRENØRSKABSUNDERVISNINGEN. VIA-Bibliotekerne

Transkript

1 VIA-BIBLIOKRN SOM CNRAL AKØR I NRPRNØRSKABSUNDRVISNINGN VIA-Bibliotekerne Juni 2016

2 1. INDLDNING Om evalueringen Datagrundlag Læsevejledning KONKLUSION Hvad påvirker hvem og under hvilke omstændigheder HVAD R NRPRNØRSKAB? o elementer VIA som entreprenant og de entreprenante studerende OPSAR PÅ PROJK BIBLIOKARRNS FAGLIGHD CASS Antagelser og forventninger ffekter og potentialer Fra udfordring til katalysator LDRNS PRSPKIVR PÅ PROJK Ledelsesmæssig rammesætning SAMARBJD D SUDRNDS UDBY VIA SOM NRPRNAN AKØR Bibliotekets position t fælles ansvar Fremtiden Vigtigste erfaringer Side 1 af 26 info@

3 1. INDLDNING I foråret 2015 blev projekt Biblioteket som en central aktør i entreprenørskabsundervisningen igangsat. På baggrund af tre forskellige cases i tre forskellige kontekster, har formålet med projektet været at udvikle og afprøve, hvordan VIA-Bibliotekerne kan spille en central rolle i de studerendes entreprenørskabsundervisning 1. Der er indgået samarbejdsaftaler med to uddannelser og to studentervæksthuse i forhold til de tre cases, der udspiller sig gennem to forskellige moduler samt et forløb 2 : Case 1: Casen foregik i april 2015 i samarbejde med Studentervæksthuset. Bibliotekets bidrag var to sessioner om eksplorativ søgning på forløbet Innovation Camp. Deltagerne var ca. 20 lærer- og sygeplejerskestuderende. Case 2: Casen foregik i april/maj 2015 som et pilotprojekt over et tværprofessionelt modul; Social ntrepreneurship. Bibliotekets bidrag var undervisning i eksplorativ søgning samt Kulthaus teori om informationsbehov. Deltagerne var 12 internationale studerende. Case 3: Casen foregik i maj 2015 i samarbejde med repræsentant for Studentervæksthuset, som ligeledes underviser. Bibliotekets bidrag var tre lektioner med introduktion til søgning på branchedatabaser samt kildekritik på forløbet ntrepreneurship. Deltagerne var 26 studerende fra tekniske uddannelser. 1.1 OM VALURINGN n lang række aktører har været inkluderet i projektet og evalueringen heraf er igangsat efter ønske fra projektgruppen. valueringen er gennemført af og nærværende rapport er resultatet af denne. valueringen er gennemført ud fra tilgangen Innovativ evaluering, der vægter realisme som validitetskriterium og således er flere aktørperspektiver inddraget, herunder ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere, for at nuancere forståelsen af projektets forløb og understøtte evalueringens anvendelighed i praksis. valueringen har fokus på at vurdere effekterne af de tre cases i projektet, at opsamle erfaringer og at få viden om, hvordan bibliotekerne med de nuværende erfaringer bedst muligt kan understøtte entreprenørskabsundervisningen på VIAs uddannelser. valueringen har til formål at: At give input til det fremadrettede arbejde med VIA-Bibliotekernes bidrag i forhold til den entreprenante uddannelsesinstitution jf. VIAs strategi. At vurdere hvorvidt og i hvilket omfang de tre gennemførte cases har bidraget med: o Indsigt, nye ideer til og erfaring med hvordan VIA-Bibliotekerne kan bidrage som en central aktør i opnåelse af VIAs samlede vision om at være den entreprenante uddannelsesinstitution. o ffekter i forhold til de studerendes forståelse af og kompetencer inden for de entreprenante felt jf. overordnede beskrivelser samt beskrivelse af de tre cases formål. At evaluere hvad der har skabt effekterne af projektet og hvad der dermed viser sig at være best practice. Det er et væsentligt formål i evalueringen ikke kun at fremvise hvorvidt der er skabt effekter, men også at fremvise hvordan effekterne er skabt og for hvem. valueringen har med andre ord fokus på at afdække hvad der virker for hvem under hvilke omstændigheder DAAGRUNDLAG Undersøgelsen er gennemført kvalitativt for at opnå de mest nuancerede forklaringer på oplevelsen af hæmmende og fremmende faktorer i de forskellige cases, og i projektet samlet set. På baggrund af den indledende desk research er 1 Udleveret materiale, DFF projekt-udklip 2 Udleveret materiale, DFF projekt-udklip samt Halvårsevaluering DFF Side 2 af 26 info@

4 der først indsamlet data om medarbejdernes oplevelse af udbytte og erfaringer i arbejdet under de tre cases. Herefter er ledernes perspektiver afdækket. Slutteligt er der gennemført tre telefoninterviews med samarbejdspartnerne. Datagrundlaget ser ud som følger: Desk research (projektbeskrivelser, casemateriale, evalueringer m.m.) Fokusgruppeinterview med bibliotekarer fra alle tre cases (fire bibliotekarer i alt) Fokusgruppeinterview med biblioteksledelsen (fire ledere i alt) 3 telefoninterviews med samarbejdspartnere (3 samarbejdspartnere i alt) LÆSVJLDNING I indeværende rapport anvendes begrebet projekt i forhold til det samlede projekt Biblioteket som en central aktør i entreprenørskabsundervisningen, mens begrebet cases omhandler de konkrete cases. For at sikre gennemsigtighed i forhold til relevante og brugbare pointer fremgår det ved alle citater, hvilken case den pågældende informant har deltaget i. Dette skyldes, at flere pointer knytter sig til de konkrete omstændigheder, der findes i de forskellige cases, og anvendelighed af evalueringen synes derfor understøttet ved hjælp af angivelse af case-kontekst. n del af rapportens afsnit er skrevet som det man kan kalde forståelses-afsnit og en anden del er de mere konkrete analytiske projektafsnit. At der er medtaget forståelsesafsnit skyldes, at det er vurderet, at en del af pointerne med fordel kan spejles ind i noget grundlæggende forståelsesmæssigt (eksempelvis ang. hvordan bibliotekarerne oplever deres egen faglighed eller hvad entreprenørskab betyder og for hvem) for til fulde at udtrykke de relevante nuancer. Side 3 af 26 info@

5 2. KONKLUSION Følgende er konklusionen på evalueringen. Som det er skitseret indledningsvist, er det i tilbuddet beskrevet, at der i evalueringen af, hvad der har skabt effekter i projektet udledes en best practice. Dog har det vist sig vanskeligt at sammenskrive de tre cases til én overordnet best practice-fortælling og i stedet indeholder konklusionen pointer om, hvad der kan udledes af best practice-elementer på tværs af de tre cases og projektet mere overordnet. Disse elementer kan være brugbare i det fremtidige arbejde med at understøtte VIA som central aktør i entreprenørskabsundervisningen. n overordnet konklusion på evalueringen er, at projektet vurderes at have været en succes. n helt grundlæggende årsag hertil er, at sammenhængen og koblingen mellem biblioteket, herunder bibliotekarernes kompetencer, og entreprenørskab opleves at være godt set. Sammentænkningen af fag, entreprenørskab, den eksplorative videnssøgning og idegenerering har dermed været et godt fundament. Dertil kommer, at det har vist sig understøttende, at der er arbejdet med udgangspunkt i en konkret ramme (et modul, et forløb), idet denne har haft betydning for den måde bibliotekarerne møder de studerende samt VIA s øvrige instanser på og omvendt. Den konkrete ramme har således skubbet på, at både de studerende og samarbejdspartnerne har fået øje på flere af bibliotekarernes kompetencer og i hvilke sammenhænge de med fordel kan bruges, ligesom bibliotekarerne har oplevet en positiv afprøvning af deres faglighed. n fremadrettet anbefaling går således på at tænke i gentagelser af det rammesatte samarbejde mellem biblioteket og de entreprenørskabsrettede samarbejdspartnere, hvor bibliotekerne bidrager ind i et konkret modul eller på et forløb. n væsentlig tilføjelse her er, at dét at involvere bibliotekarerne allerede i planlægningen virker understøttende for det bedst mulige resultat. Dette skyldes, at en tidligere involvering styrker ejerskab hos bibliotekaren, ligesom det betyder, at bibliotekarens konkrete bidrag kan bringes i spil på det tidspunkt i processen, hvor deres kompetencer kan være til mest muligt gavn for de studerende. Sker dette, kan bibliotekaren træde ind i processen som medfacilitator en position, som projektet har understreget værdien i og af. Ligeledes giver tidlig involvering samarbejdspartnerne et mere nuanceret indblik i bibliotekarens kompetencer, hvilket giver mulighed for, at disse kan supplere de øvrige metodikker, der arbejdes med i entreprenørskab. I forlængelse af anbefalingen er det i evalueringen afdækket, at der opleves at været et fælles ansvar mellem biblioteket og samarbejdspartnere for at se og involvere hinanden i fremtiden. n anden grund til projektets succes er, at entreprenørskabens dobbeltrolle er udnyttet. Det at arbejde innovativt og med entreprenørskab handler blandt andet om at gå åbent, udviklende og udforskende til værks. Når denne måde at tænke og arbejde på også former, hvordan de forskellige parter går ind i et samarbejde om entreprenørskab, opleves en gavnlig og fælles udvikling såvel som udveksling. Overtemaet for projektet, nemlig entreprenørskab, har således både haft betydning for projektets egentlige indhold, mens det ligeledes har smittet af indad på den måde projektet og herunder casene er forvaltet, hvilket vurderes positivt. Dermed udledes en anbefaling om, at der ikke alene arbejdes eksplorativt og entreprenørielt mellem de studerende og bibliotekarerne, men at den eksplorative tilgang også får plads i samarbejdet mellem samarbejdspartner og bibliotekar i fremtiden. I forhold til effekterne for de studerende har evalueringen haft vanskeligt ved at afdække, hvornår de studerendes nye viden om videnssøgning i entreprenørskab konkret er bragt i spil. Dog viser det sig tydeligt, at bibliotekarernes bidrag i de tre cases opleves at have betydet en anden form for afklaring hos de studerende i forhold til deres arbejdsproces. Ligeledes har en positiv sidegevinst været, at biblioteket som instans og herunder de ressourcer, der findes på biblioteket, er blevet langt tydeligere for de studerende, som har været en del af de tre cases. Biblioteket er så at sige blevet aktiveret i deres bevidsthed. Her understreges igen et stort potentiale i forhold til udbredelse af bevidsthed om bibliotekets kompetencer. Som en del af evalueringens formål beskrives ligeledes fremadrettede inputs. Disse ligger delvist implicit i det ovenstående, mens flere væsentlige pointer i et fremadrettet perspektiv ligeledes er relevante at medtage i det følgende. Side 4 af 26 info@

6 n mere fremadrettet konklusion går på, at projektet har kastet lys på et behov for en ny og bredere måde at tænke biblioteket på, hvor en bibliotekar positioneres som en vidensmedarbejder. De tre cases har bidraget med de første skridt i denne forandringsproces, hvor de relationer og kendskaber om snitflader, der er opnået, vurderes at have nedbrudt tærskler og søjletænkning. Også her ligger et argument for gentagelse af de konkrete set-ups. n yderligere konklusion, der knytter sig til et fremadrettet fokus, omhandler det interne arbejde i biblioteket. Anbefalingen er, at der internt i VIA-Bibliotekerne arbejdes med en forankring af bevidstheden om, at bibliotekerne besidder brugbare kompetencer i forhold til at understøtte entreprenørskab. I forbindelse med projektet og casesamarbejderne er denne forankring sket hos de involverede bibliotekarer, og det anbefales, at der arbejdes på at give det øvrige bibliotekspersonale viden om, at, og på hvilken måde, biblioteket kan bidrage til entreprenørskab og innovation hos de studerende. Der lægges dermed op til en bevægelse, hvor biblioteket som samlet hele brander sig som brugbar medspiller og bidragsyder i forhold til at gøde entreprenørielle tendenser. Det foreslås, at et redskab eller argument i denne bevægelse kan ligge i en anerkendelse af en gængs oplevelse af, at entreprenørskab og innovation er prestige-omspundne begreber. Dette både internt i VIA-regi og også som en mere overordnet samfundstendens, hvorfor bibliotekerne kan lægge sig i slipvinden af begrebernes popularitet. n strategi er ligeledes at undersøge mulighederne for at udarbejde og udgive et ressourcekatalog, som kortlægger bibliotekets ressourcer og kompetencer. Forventningen er, at et sådant vil have en positiv effekt i forhold til intern forankring af viden om kompetencer i forhold til entreprenørskab i kraft af produktionen, mens det efterfølgende vil udbrede viden og brande biblioteket udad, når det udgives. 2.1 HVAD PÅVIRKR HVM OG UNDR HVILK OMSÆNDIGHDR Der er i evalueringen arbejdet med en forandringsteoretisk ramme for forståelsen af, hvad der har påvirket projektet. Når denne analytiske rammesætning er valgt, er det med udgangspunkt i en grundlæggende antagelse om, at arbejdet i forbindelse med de tre cases ikke er en udelukkende rationel og faglig proces, men også en menneskelig proces, der er påvirket af en række faktorer hos de involverede både bibliotekarer, samarbejdspartnere samt ledere. Dermed er det centralt, at analysen har inddraget både makro-niveauet, det vil sige de beskrevne målsætninger fra projektbeskrivelsen, og mikro-niveauet, som er de involverede personer, deres fortællinger, rammer, forudsætninger og praksis. Det forandringsteoretiske arbejde har resulteret i forklaringer om, hvad der påvirker hvem under hvilke omstændigheder, som fungerer som en del af konklusionen. Se næste side. Den samlede mængde data er anvendt som udgangspunkt for modellen, som trækker forskellige forklaringer og kontekster frem. Modellen er tænkt som en overordnet fremstilling af evalueringens pointer, som ledelse, bibliotekarerne, samarbejdspartnere eller øvrige interesserede og involverede kan bruge som guideline i det fremadrettede arbejde med at gøre VIA-Biblioteket til en central aktør i entreprenørskabsundervisningen. Således vil det potentielt være muligt at identificere sig med pointer eller delelementer af modellen og eventuelt hente inspiration fra andre pointer med henblik på fremtiden. Logikken i modellen er, at den første kolonne under overskriften hvad påvirker peger på faktorer og elementer, som opleves som forhold, der gør sig gældende i forbindelse med projektet. Overskriften under hvilke omstændigheder dækker over menneskelige mekanismer, som ikke på samme måde er forhold, man kan få øje på også som udenforstående, mens effekter indeholder konkretisering af de effekter, som de øvrige parametre former. Således kan det læses således, at når [kolonne 1] for [kolonne 2] og der findes en [kolonne 3], så sker det, at [kolonne 4]. Kolonne 4 fremstiller både intenderede effekter, ligesom den indeholder de i evalueringen fremkomne positive sideeffekter. Side 5 af 26 info@

7 Side 6 af 26 info@

8 3. HVAD R NRPRNØRSKAB? t forståelsesmæssigt fokuspunkt indledningsvist i evalueringen har været en afdækning af, hvad de involverede forstår ved begrebet entreprenørskab og hvorvidt entreprenørskab kan forstås på samme måde i VIA som organisation som for en studerende. Dette for at udlede, om der eventuelt forstås noget forskelligt i definitionskonteksten og i forhold til de to niveauer og i fald der gjorde, inddrage dette som et forhold i den analytiske bearbejdning af data. Sondringen mellem henholdsvis VIA s strategi om entreprenørskab og det mere praktiske niveau hos de studerende, er i øvrigt beskrevet i tilbuddet på evalueringen. Flere informanter har pointeret, at begrebet entreprenørskab kan forekomme uhåndgribeligt og også ofte sammenkobles og/eller forveksles med begrebet innovation. Alligevel knytter informanternes forståelse af entreprenørskab sig til to overordnede forklaringer, hvor entreprenørskab for det første anskues ud fra to overordnede delelementer. For det andet beskriver flere af informanterne, hvorledes entreprenørskab er forskellig for VIA som organisation og for de studerende, men samtidig kan anvendes sammenhængende. 3.1 O LMNR Blandt informanterne er det blevet forklaret, hvorledes entreprenørskab knytter sig til to overordnede forklaringer, hvor den ene forklaring omhandler produktudvikling eller opstart af virksomhed, mens den anden forklaring kan ses som en generel nytænkning af og i praksis. Førstnævnte betones af flere informanter som den mere kendte og almindelige forståelse af entreprenørskab, mens en samarbejdspartner pointerer: Det [entreprenørskab, red.] handler også om at gå til praksis på en anden måde og have et andet mindset. (Samarbejdspartner, case 2) I tråd hermed udtaler en anden samarbejdspartner: Der er kæmpe forskel på, hvad entreprenørskab er i forhold til hvilke studerende, der skal bruge det. Business-start-up der er teori der, som bliver interessant og relevant. Det er ikke det samme, hvis man tænker entreprenørskab som foretagsomhed. Og formålene for de to ting er også forskellige. (Samarbejdspartner, case 3) Ovenstående citat belyser, hvordan de to elementer efterspørges og lever forskelligt blandt de studerende, der har forskellige formål med og dermed behov for at være entreprenante. n leder italesætter samme sondring: Og der var forskel på, at nogle opfattede det som noget med en virksomhedside, mens andre gik mere ind i dét med at forfine at være i praksis og for eksempel være didaktisk og så videre. (Leder) 3.2 VIA SOM NRPRNAN OG D NRPRNAN SUDRND I forlængelse af ovenstående er det ligeledes afdækket, hvad de adspurgte forstår ved henholdsvis VIA s entreprenante visioner og de studerende som entreprenante og om disse to niveauer er to sider af samme sag eller to forskellige forhold. Overordnet anses entreprenørskab for VIA som organisation at knytte sig til en strategi, mens entreprenørskab for de studerende opfattes som mere praksisnært og konkret: I forhold til de studerende tænker jeg, at det nok er mere konkret de synes det er spændende og [ ] man vil gerne være selvstændig og finde på. (Bibliotekar, case 3) Side 7 af 26 info@

9 Forbindelsen mellem VIA s strategi og de studerende er dog tydelig for informanterne, der italesætter, at VIA er entreprenant ved blandt andet at sikre gode rammer for de entreprenante studerende til at udklække ideer og opnå metoder og rum til at arbejde med ideerne. Sammenhængen mellem organisationen og de studerende pointeres af en leder: Der er det entreprenante; at man er i stand til at virke i den funktion, man kommer i job hos. Og så er der dét, at man udvikler uddannelser efter de behov, som professionerne har. (Leder) I ovenstående italesættes entreprenørskab for de studerende endnu engang som et mere praksisnært forhold, der kan komme i spil ved fremtidens jobfunktioner, mens det betones, hvordan VIA som organisation er entreprenant ved at udvikle uddannelserne tidssvarende og ud fra deres og de studerendes behov. I tråd hermed udtaler en samarbejdspartner: For VIA er det jo også ved at turde tænke nyt [at man er entreprenant, red.], og dermed lærer de studerende at gøre det. (Samarbejdspartner, case 2) Interessant er det, at flere informanter italesætter netop denne relation mellem VIA og de studerende i forhold til det at være entreprenant, nemlig at VIA som entreprenant organisation kan statuere en slags rollemodel eller retning, som de studerende enkeltvis eller i fagfællesskaber kan følge. n leder betoner samme relation, og hvordan VIA kan fungere som entreprenant facilitator i de studerendes entreprenørielle udvikling: Jeg tror, at det har noget at gøre med måden at tænke på; at man både har målet og processen. Man har et mål, men har bevidst også en tanke om, hvordan processen skal være. Man kan altså ikke køre to forskellige spor mellem VIA og så de studerende så er man vel ikke entreprenant? (Leder) Således viser evalueringen, at informanterne entydig forholder sig til to forklaringer af begrebet entreprenørskab som henholdsvis virksomhedsopstart og generel nytænkning. Herudover kan der sondres mellem VIA som en entreprenant organisation med en strategi, der fokuserer på entreprenørskab, og de studerende som nytænkende individer ud i praksis. n væsentlig pointe er dog, at sondringerne er sammenhængende og indbyrdes supplerende, således at VIA eksempelvis kan optræde entreprenant gennem egne studerende. De forskellige forklaringer og forståelser trækker tråde til den øvrige del af indeværende rapport. 4. OPSAR PÅ PROJK Følgende afsnit indeholder pointer og erfaringer i relation til opstarten af projektet i de forskellige casekontekster. ftersom projektet, og herunder formål, fremgangsmåde m.m. er fremstillet i projektbeskrivelsen, er disse ikke en del af dette afsnit. Afsnittet er snarere en opfølgning på, hvordan igangsætningen er oplevet af de forskellige involverede. Først fremstilles synspunkter fremlagt af samarbejdspartnerne i de konkrete cases, derefter spejles bibliotekarernes fortællinger heri og afslutningsvist fremstilles ledelsens pointer. Der reflekteres ligeledes over anbefalinger for fremtiden på baggrund af de konkrete fortællinger. n af de interviewede samarbejdspartnere forklarer, hvordan et af de indledende skridt i projektet også blev hans indgang til at medvirke i en af de tre cases, case 2. Det forklares, hvordan denne samarbejdspartner i flere år har undervist i entreprenørskab og innovation og at biblioteksledelsen i det indledende arbejde med projektet opsøgte ham med henblik på at få ham til at holde et oplæg om det entreprenante undervisningsfelt. fterfølgende arbejdede lederne med entreprenørskabstemaet i en workshop, hvor samarbejdspartneren foreslog at inddrage bibliotekaren i Side 8 af 26 info@

10 planlægning og udvikling af konkret modul med entreprenørskab som overtema. Denne model blev senere til den ene af de tre cases. n anden samarbejdspartner forklarer om case 3, at hun også på forhånd havde undervist i og til entreprenørskab. n relevant detalje i denne case forklares at være, at de involverede studerende kommer fra tekniske/merkantile uddannelser, og at det at arbejde med entreprenørskab og arbejde entreprenørorienteret i denne kontekst var rettet mod virksomhedsopstart og produktudvikling (forskellige definitioner af entreprenørskab udfoldes i afsnittet Hvad er entreprenørskab ). I denne case blev biblioteket inviteret ind som et delelement på et eksisterende modul. Samarbejdspartneren forklarer om bibliotekets rolle, at: [...] i den forbindelse har jeg haft biblioteket med indover hvilke ressourcer, databaser osv. findes? Give de studerende metoder til at indsamle noget viden omkring, hvordan markedet ser ud, produktundersøgelser og den slags. (Samarbejdspartner, case 3) Samarbejdspartneren fortæller i forlængelse heraf, at hun har forsøgt at lære de studerende, at når de støder på et vidensgab, som der er behov for at få fyldt ud før deres arbejde kan fortsætte, skal de starte med at opsøge biblioteket. n forklaring, som tyder på, at det har været et fokuspunkt gennem projektet at få biblioteket yderligere med i de studerendes opmærksomhed helt generelt, og dermed også indirekte, at der har været et behov herfor. Denne pointe fremstilles og nuanceres også i flere af rapportens øvrige afsnit. n tredje samarbejdspartner, som var involveret i case 1, fortæller om en lidt anden organisering og opbygning (jf. projektbeskrivelse og DFF-ansøgning) mellem studentervæksthuset og biblioteket. Studentervæksthuset havde ligeledes før projektet en interesse i entreprenørskab og havde beskæftiget sig med det i forskellige sammenhænge. Da projektet VIA-Biblioteket som central aktør i entreprenørskabsundervisningen blev igangsat, opsøgte biblioteket studentervæksthuset og de to parter udviklede i fællesskab et kursusforløb. Det understreges af samarbejdspartneren, at et væsentligt element i samarbejdet bestod i at træne det at kunne facilitere en innovationsproces eller entreprenørskabsproces: [...] og vi ville lave et forløb, hvor der kom en fra studentervæksthuset med ud. Den første session skulle de studerende udsættes for at blive faciliteret og biblioteket var en af dem, der stod for det. (Samarbejdspartner, case 1) Således var der i dette projekt lagt op til en fælles planlægning og videreudvikling af bestemte kompetencer hos både facilitatorerne og de studerende. Bibliotekarernes fortællinger om deres oplevelser i relation til involvering i de cases de har været en del af er, ligesom ovenstående, forskellige og formet af den konkrete case de spillede en rolle i. Bibliotekarerne involveret i case 3 fortæller om en opstart, hvor der foregik dialog med underviseren (som også omtales samarbejdspartneren) på modulet. Vi havde dialog med underviseren på faget, og kom ind, hvor hun synes det var mest relevant. fterfølgende kunne vi godt se, at vi nok kom lige sent nok ind de studerende var ret langt i processen. Vi gav information om forskellige databaser og kildekritik. Og så gik vi rundt og vejledte [ ] Vi var inde lige før de skulle pitche [ ] Det vi kunne bidrage med var mere virksomhedsanalyse og konkurrenceanalyse. Vi synes, at det kunne være fint, at vi havde været med lidt før, så de havde haft tankerne fra starten. (Bibliotekar, case 3) Side 9 af 26 info@

11 Det understreges således i citatet ovenfor, at bibliotekarernes rolle i forhold til at kunne bidrage bedst muligt med de kompetencer de besidder (jf. det tidligere afsnit om bibliotekarens faglighed) vurderes understøttet af en tidligere involvering i processen, således at eksempelvis de studerendes ideer endnu er på et stadie, hvor de kan formes af ny viden. Netop denne pointe trækkes også frem i case 2, hvor bibliotekaren i højere grad end i case 3 har været en del af planlægning og udvikling af det modul på hvilket hun spillede en rolle, og dermed også har været tænkt ind tidligere i processen. Hun fortæller: Jeg har brugt meget tid på det med at de [studerende red.] skal dvæle og vride deres hjerne og erkende: jeg skal vide noget mere. Og så har vi så derefter brugt tid på, at de skal vide hvor de skal finde informationer, og at det er enormt mange forskellige steder. (Bibliotekar, case 2) Citatet beskriver, hvordan en tidlig involvering muliggjorde, at bibliotekaren var i stand til at fastholde de studerende i en mere indledende fase og i forlængelse heraf bidrog med viden om nødvendigheden af informationssøgningens bredde. I denne proces blev bibliotekarens kompetencer i højere grad bragt i spil og fik dermed også en højere grad af betydning for procesudviklingen hos de studerende. Også af de involverede i case 1 beskrives det, hvorledes dét at være involveret i partnerskabet allerede i planlægningsfasen har betydet, at bibliotekets spidskompetencer og bidrag, eksempelvis den eksplorative søgning, er tænkt ind i projektet på en måde, så det bedst muligt imødekommer formålet med casen, og de opgaver, de studerende blev stillet i løbet af campdagene. Ifølge den involverede bibliotekar har det ligeledes haft den positive konsekvens, at hun som bibliotekar følte sig mere som en medfacilitator. Vi var med, sammen med underviserne, og gik rundt til grupperne og snakkede med om, hvad de havde gang i. Det var en ny rolle, det var stadig vejledning, men noget helt andet [ ] De (studerende red.) skulle sende kilder til os, og så på dag 2 skulle vi give feedback. Helt overordnet. Underviserne og de studerende sagde, at det gjorde en forskel, at vi [biblioteket] var med. (Bibliotekar, case 1) Således er en væsentlig pointe, at den tidligere involvering har haft fleste positive konsekvenser og en fremadrettet anbefaling går derfor på, i den udstrækning det er muligt, at tage bibliotekarerne med i planlægningen af den undervisning eller det procesforløb, de skal være en del af. På den måde styrkes ejerskabet til projektet og det understøttes, at bibliotekarerne bringes i spil på det tidspunkt, hvor deres kompetencer kan være til mest muligt gavn for de studerende. n generel og gennemgående forklaring, som kommer fra alle bibliotekarer, handler om måden hvorpå de blev en del af projektet. De fortæller alle om en oplevelse af at være blevet kontaktet og have fået overleveret opgaven uden særlig meget forklaring: Jeg blev ringet op og de sagde kan du tage dig af det? [ ] Jeg fornemmer nogle andre har siddet og tænkt, at det er noget vi kan gøre, f.eks. tænketanken, og så blev vi koblet på. Der var en lille ramme, som jeg fik udstukket, og så klarede jeg resten selv. Sådan er vi vant til det med nye opgaver. Jeg tænkte det lød spændende. (Bibliotekar, case 3) Denne pointe nuanceres af ledelsen, der forklarer, at der forud for en projekt-fødsel ligger et langt forarbejde: Så skal det op i leder-gruppen; er det et projekt vi vil understøtte? Og på det tidspunkt er det jo lidt mere uforpligtende, man ved ikke om projektet bliver støttet med ressourcer. Og så kommer der ligesom et Side 10 af 26 info@

12 tidspres, for så skal der laves projektbeskrivelse. Først når projektet er bevilget, skal vi se på, om vi har de ressourcer, kan vi det her? (Leder) Dette tidspres, som ledelsen beskriver, udmønter sig i bibliotekarernes oplevelse af hurtig overlevering. Hvis begge parter, både ledelsen og det udførende led, er enige om, at det er en god ide og et godt projekt, opleves tidspresset dog ikke som en hæmmende faktor. I så fald synes begge parter at kunne få øje på, at det er et vilkår i processen og tidspresset opleves derfor snarere som en punkt i relation til hvilket der opleves et kommunikativt udviklingspotentiale. 5. BIBLIOKARRNS FAGLIGHD t tema i evalueringen har været bibliotekarernes funktioner og faglighed. Afdækningen heraf har fungeret som forståelsesramme i undersøgelsen af VIA-Bibliotekernes bidrag i forhold til strategien om den entreprenante uddannelsesinstitution. n bibliotekar udtaler følgende om funktioner og placering i organisationen: Generelt set er vi alle tænkt ind i uddannelserne. Vi har ekspedition, udlån og tilknytning til uddannelserne. Vi er alle tænkt ind sammen med underviserne, og [vi, red.] vejleder og uddanner. (Bibliotekar, case 2) Placeret som en del af uddannelserne ligger der således nogle overordnede funktioner hos bibliotekarerne, der knytter sig til ekspedition, udlån, undervisning og vejledning. Herudover pointeres det, at bibliotekarerne har en solid viden indenfor informationsdatabaser og øvrige søgemuligheder. I evalueringen er det desuden blevet tydeligt, at bibliotekarerne besidder en faglighed, der har vist sig meget fordelagtig i arbejdet med entreprenørskabsundervisning i de forskellige cases. n samarbejdspartner udtaler: De [bibliotekarerne, red.] har en informationskompetence. At man søger, finder og er kritisk den der faglighed, der ligger i det. De lukkede øjnene op for informationsflader. Det er jo også en biblioteksfaglig ting de bidrager med, og de studerende kan mærke, at de har styr på det. De kunne tænke divergent og turde blive i idefasen. Der lå entreprenørdelen. (Samarbejdspartner, case 1) Interessant er det, som ovenstående citat antyder og som flere informanter italesætter, at der findes visse entreprenante elementer indbygget i bibliotekarernes faglighed. ksempelvis er bibliotekarerne opmærksomme på at blive lidt længere i idefasen og de arbejder ofte eksplorativt og tænker alternativt, jf. afsnittet Hvad er entreprenørskab. n bibliotekar beskriver fagligheden: Det eksplorative ligger ligesom i det med at udvide og få en masse ideer. Jeg byder ind med, at de skal erkende jeg skal vide noget mere, jeg har brug for at vide noget. [ ] De to første gange [i undervisningsforløbet, red.] var det meget åbent, og så i de sidste to skulle man så ligesom lukke igen, og gøre det mere systematisk. Den her diamant-formation. Man er ligesom i en meget åben proces først og så mere lukket. (Bibliotekar, case 2) Bibliotekarernes opgaver er således meget alsidige og spænder fra udlånsekspeditioner til undervisning. Deres faglighed bunder i en forståelse for informationssøgning og de forskellige processer, som de studerende skal igennem frem imod deres entreprenante projekter og/eller nytænkning af praksis samt i deres generelle studier. Fagligheden er således knyttet til entreprenante elementer, hvilket kommer til udtryk på forskellig vis i casene. Side 11 af 26 info@

13 6. CASS Følgende afsnit tager fat, hvor det forrige sluttede og tager med et lidt bredere perspektiv fat på de tre konkrete cases, herunder: Hvilke antagelser og forventninger eksisterede ved igangsætning af projektet om, hvad casene skulle bidrage med Hvilke effekter opleves casene at have haft og hvilke potentialer kan udledes 6.1 ANAGLSR OG FORVNNINGR n interessant antagelse udtrykkes blandt andre af en samarbejdspartner, der forklarer, hvordan det at tænke informationssøgning som disciplin og herunder at få øje på, hvad den kan bidrage med, ikke i den ønskede grad er til stede hos alle studerende. Det at inddrage biblioteket og bruge bibliotekarerne i forbindelse med et konkret fag eller forløb, som det er sket i projektet, har i relation til den antagelse vist sig at have en dobbeltbetydning. Dette idet projektet både har bidraget med den opmærksomhed mod biblioteket, som det var i identificeret, at de studerende i nogen grad manglede. Samtidig har det mere overordnet også fungeret som en åben invitation til at bruge biblioteket i højere grad i fremtiden, fordi de studerende nu er mere bevidste om, hvad det er biblioteket kan bidrage med. I forlængelse heraf fortæller samme samarbejdspartner om, hvordan hun forberedte sig i forhold til projektet: Man kan sige, bibliotekarerne gjorde jo mit arbejde lidt lettere. Jeg tilrettede den portefølje, som skulle indberettes. De studerende skulle bevise, at de havde anvendt den viden. Men for mig var det ikke et merarbejde det var et plus. (Samarbejdspartner, case 2) Antagelsen om, at der var behov for at udbrede og konkretisere bibliotekets kompetencer har dermed været med til at forme casene. Denne pointe understøttes også i forbindelse med et perspektiv fremsat af ledelsen. Her bliver projektet set i sammenhæng med ressourceforbrug og det understreges, at grundpræmissen i projektet, at biblioteket skulle afprøves i forskellige konkrete sammenhænge i forbindelse med entreprenørskab, også er meningsfuld set gennem de ledelsesmæssige briller. Men jeg har i hvert fald været bevidst om, at det vigtigste i projektet er at skabe relationer og viden om, hvad vi kan. Hvis vi ikke bliver mødt med et behov fra studerende eller uddannelserne, så er det svært at forsvare som ledelse, at vi allokerer ressourcer dertil. Vi skal have et behov som vi kan se er der. (Leder) At man i ledelsesregi har truffet beslutningen om at udføre projektet, og forankre det geografisk bredt, bunder således i ønsket, som fremstilles ovenfor, nemlig at imødekomme behovet for at udbrede kendskabet til bibliotekets kompetencer, herunder i særlig grad de kompetencer, som ikke er en del af de forforståelser, der findes om biblioteket. I den kontekst synes det oplagt at arbejde med biblioteket i en entreprenørskabs-ramme, idet tankesættet heri muliggør, at bibliotekaren anvender og udbreder nogle af de kompetencer, som ikke i samme grad bringes i spil i forbindelse med det daglige arbejde. I projekter er det altid en bekymring hvordan det kommer fra kuvøsen og ud i den daglige drift. Der er desværre masser af projekter, hvor det ikke lykkes særlig godt. Men det her, i hvert fald holdningsmæssigt, er det lykkes. Og det er lykkedes at lave nogle ringe, der krydser bibliotekerne. Og jo mere samarbejde vi har, desto bedre. (Leder) Side 12 af 26 info@

14 n samarbejdspartner fra case 3 fortæller i relation til overskriften på indeværende afsnit om, at hendes forventninger til projektet i særdeleshed rettede sig mod de studerende og en kvalificering af deres arbejde med videnssøgning. [ ] få kvalificeret de studerendes arbejde med noget mere teoretisk. Få løftet niveauet fra et sådan tror jeg det er til at man kan argumentere mere teoretisk funderet. (Samarbejdspartner, case 3) Denne forklaring knytter sig ikke specifikt til entreprenørskab, men mere bredt til en overordnet kompetence hos de studerende, som er nyttig i arbejdet med entreprenørskab og generelt. Fra bibliotekarernes synspunkt har det været meningsfuldt at bidrage ind i samarbejdspartnerens formulering. Dog igen med en henvisning til ønsket om at være blevet involveret tidligere og dermed have haft mulighed for at bidrage til en større del af de studerendes arbejdsproces. 6.2 FFKR OG PONIALR Som tidligere nævnt, er de tre cases tre forskellige afprøvninger af bibliotekets rolle i forbindelse med undervisning i og om entreprenørskab. n overordnet forklaring, der dog går igen på tværs, handler om den sammenhæng, der opleves at være mellem de kompetencer og den faglighed bibliotekarerne allerede besidder og de ønsker, der var til deres bidrag i forhold til de tre cases. Koblingen mellem entreprenørskab og biblioteket forekommer således for bibliotekarerne at være helt oplagt og casene har dermed bidraget med en konkretisering af en oplagt kontekst for samarbejdet. Vi har tit været med til at afsøge den ide jeg har, har andre haft den? er der grundlag for deres ide i forhold til markedsanalyse osv. I det her projekt er det bare mere udtalt, hvor man kom ind på et konkret fag og det var noget de studerende selv havde valgt. Vi kom ind med en lidt anden motiverende faktor hos de studerende. (Bibliotekar, case 3) Sammenhængen mellem biblioteket og entreprenørskab er således rigtigt og godt set, og det at der arbejdes med udgangspunkt i et konkret projekt medfører ifølge bibliotekarerne en anden ramme, som har betydning for den måde bibliotekarerne møder de studerende og omvendt. Deltagelsen i en mere konkret kontekst vurderes således at være med til at de studerende får øje på bibliotekarens egentlige kompetencer og i hvilke sammenhænge de kan bruges. Dette får også ledelsen øje på. n leder siger: [ ] Men hvis man gør det i et samarbejde, bliver det bare meget bedre. På den måde får det her projekt også en ramme, man agerer indenfor, som også kan være en øjenåbner. Og i andre siger jo også; vi har nogle læringsmål og så videre, og den måde kan man støtte uddannelserne på men det her er en anden måde at understøtte uddannelserne og samarbejde på. (Leder) I forlængelse af ovenstående tales i flere sammenhænge om fornemmelsen af en øjenåbner i forbindelse med arbejdet med den eksplorative informationssøgning og det at generere ideer. Oplevelsen har således været, at både de studerende, og i nogen grad også samarbejdspartnerne, er blevet positivt overraskede ved at stifte nærmere bekendtskab med bibliotekarernes brede kompetencer. n samarbejdspartner fortæller, at han efter forløbet har identificeret en forandring i de studerendes måde at gribe videnssøgning an. Han siger: Jeg kunne se de studerende begyndte at søge i højere grad, lavede undersøgelser på Facebook og spurgte nogen i grupper og meget hurtigt fandt svar og fik indsamlet viden på den måde. Og også fik måder at søge på Google mere bredt. De fik en anden forståelse af, at biblioteker ikke kun er i det fysiske Side 13 af 26 info@

15 rum bøgerne befinder sig. (Samarbejdspartner, case 2) t identificeret potentiale på baggrund heraf forklares dermed at ligge i at gå sammen og i fællesskab tænke og definere viden bredere. n anden forklaring handler om målet for et af bibliotekarernes bidrag i forhold til de studerende og de effekter, der kan udledes heraf. n bibliotekar siger: Når man [som studerende red.] har erkendt, at man har brug for mere viden, så skal man have noget information om hvor jeg skal få viden henne. Der skal være en genkendelighed i forhold til undervisningens metode og så den informationssøgning der er. Og det har været mit mål at få de studerende til at forstå, at informationssøgning ikke er noget, der er så afkoblet. (Bibliotekar, case 2) I denne forklaring understreges en sammenhæng mellem dét at søge efter og finde den nødvendige viden og den fagbaggrund de studerende kommer fra. I case 2 har der således været et ønske om at kombinere de kompetencer, de studerende skulle introduceres til og herefter anvende med den uddannelse, de kom fra. I forlængelse af pointerne i afsnittet om flere forskellige definitioner af entreprenørskab, vurderes det at være et godt udgangspunkt for også at give de studerende indblik i, hvad det vil sige at arbejde med innovation og entreprenørskab på baggrund af deres faglige udgangspunkt, når der tænkes i en sammenkobling af fag, entreprenørskab og videnssøgning og idegenerering. I denne sammenhæng henvises, også af bibliotekaren, til den tidligere pointe om, at et partnerskab i planlægningen af modul eller forløb har været understøttende, idet det har muliggjort en sammentænkning af de tre ben (fag, entreprenørskab og videnssøgning samt idegenerering) og dermed opnåelse af de ønskede effekter. Også i case 1 forklares det, hvordan det at tænke bibliotekaren ind tidligt i planlægningen understøttede at nå i mål med det, der var ønsket ift. effekten af casen, nemlig at etablere de entreprenørielle tanker med eksplorativ og kreativ videnssøgning. Den tidlige involvering var ikke på samme måde til stede i case 3, hvor bibliotekarerne derfor havde vanskeligere ved at etablere de entreprenørielle tanker som udgangspunktet for de studerendes videre søgning. n bibliotekar fra case 1 fortæller om den tidlige involvering og en bibliotekar fra case 3 følger op. Helt konkret, så var jeg ikke bibliotekar i dette forløb vi var alle sammen facilitatorer. Vores baggrunde blev lagt væk. Og den tænkning adskiller sig fra hvordan vi plejer at blive tænkt ind i uddannelsen. Min rolle blev lagt på linje med underviserne, og det er en anden måde at være på [ ] Det betød meget for de studerende tilgang til det at gå mere eksplorativt til værks. (Bibliotekar, case 1) Sådan var oplevelsen ikke helt hos os. Vi blev i højere grad passet ind i det eksisterende. (Bibliotekar, case 3) Samtidig ses en slags positiv sidegevinst i at bibliotekaren fra case 1, som citeres ovenfor, har haft en god oplevelse med et rolleskift, der fik betydning for resultatet af forløbet. t rolleskift, som igen vurderes at have udgangspunkt i det ejerskab til projektet, der er født af den tidlige involvering og det tætte samarbejde om planlægningen. 6.3 FRA UDFORDRING IL KAALYSAOR I afdækningen af forskellige forhold i relation til de tre cases, er der også spurgt til oplevelsen af, hvad der udfordrede projektet. Her peges på særligt et forhold, der senere skulle vise sig at blive katalysator for nye bevægelser. Én pointe kommer fra samarbejdspartneren i case 2, der beskriver hvorledes han indledningsvist oplevede, at der fandtes søjleopdelinger mellem forskellige instanser i VIA, hvilket havde en hæmmende effekt på projektet og Side 14 af 26 info@

16 samarbejdet til at begynde med. Således var oplevelsen, at biblioteket befandt sig i en søjle delvist adskilt fra øvrige dele af VIA, hvorfor der var brug for nedbrydning. Der er jo søjler, og de gør noget for det også. Det der med at tænke i en bibliotekssøjle for sig gør det mere låst af forforståelser. (Samarbejdspartner, case 2) At disse søjler er til stede, og at der knytter sig nogle bestemte forventninger til bibliotekarrollen og biblioteket, var dog et vilkår, der senere i projektet viste sig at blive en slags katalysator. Som det også er pointeret tidligere, har der også før projektet været identificeret et behov for at gøre opmærksom på biblioteket og bibliotekets kompetencer på en ny måde, og dette behov betød ifølge en af samarbejdspartnerne, at der opstod en form for motivation for at gøre op med fortiden og afprøve noget nyt. Og det viste sig jo at være rigtig godt, at nogen i biblioteket turde tage de risici gøre op med søjlen. Det kan være en udfordring for lederne at give plads til det. Men det er man jo nødt til med innovation prøve af. Afsøge nyt. Her turde man godt prøve af og det hjalp. (Samarbejdspartner case 2) Hvad der således synes at være en hæmmende faktor i begyndelsen, viste sig senere at blive et springbræt ind i afprøvning af noget nyt. Interessant er det, at entreprenørskab i denne kontekst kommer til at spille en dobbeltrolle som både den konkrete tematiske ramme indenfor hvilken bibliotekarerne gives mulighed for at bruge deres kompetencer og samtidig bliver temaet også af betydning for, hvordan ledelsen og bibliotekaren konkret agerer i de opgaver, de hver især har i projektet. At der arbejdes med at styrke bibliotekets rolle som en aktør i processen om at lære om og dernæst dyrke entreprenørskab betyder blandt andet, at også ledelsen agerer afprøvende og afsøgende (en pointe, som lægger sig op ad pointen fra afsnittet om ledelsesmæssig rammesætning omhandlende opbakning). Innovations- og entreprenørskabstanken vurderes dermed at infiltrere ikke alene bibliotekarens konkrete bidrag ind i casen, men også måden projektet forvaltes og omsættes, hvilket i høj grad understøtter arbejdet i casen. n bibliotekar nuancerer ovenstående pointe og fortæller: Der var bare et stort tomt lærred, [ ] og jeg startede ikke med at sige det her er nyt og jeg skal prøve nogle nye ting af. (Bibliotekar, case 2) Denne oplevelse beskrives som sårbar til en start, men igen pointeres dobbeltrollen i forhold til at kaste sig ud i noget nyt og uafprøvet som et vilkår, også i arbejdet med at videreudvikle på billedet af biblioteket og gøre op med oplevelsen af indgroede fordomme om biblioteket som stationær videnscentral, som blandt andet beskrives af en samarbejdspartner (som forforståelser). n anden samarbejdspartner tilføjer et yderligere perspektiv på ovenstående, idet hun fortæller, at der indledningsvist viste sig en udfordring i forhold til at finde den bedste snitflade mellem forskellige vidensformer og hvor viden i forskellige former findes. Jeg tænker, at der er lidt der clasher i forhold til de procesmetoder vi [undervisere i entreprenørskab red.] bruger og så den viden, der kan findes på biblioteket. Der er forskel på den analytiske tilgang og vidensform og produktion, som biblioteket repræsenterer og den mere effekt-orienterede handleform, som entreprenørskab bruger. Det er med at finde en snitflade der [ ] og en del er jo markedsanalyse, som vil være irrelevant, fordi man er nødt til at teste i virkeligheden. Have interaktion med de relevante. Svarene vil ligge ved interessenterne og jo så ikke på biblioteket. (Samarbejdspartner, case 3) Side 15 af 26 info@

17 At denne udfordring fremstilles tyder på, at der netop i denne casekontekst ikke på samme måde er foregået en eksperimentering og afprøvning af bibliotekarernes mere yderliggende kompetencer, som det synes at være tilfældet i forbindelse med case 1 og 2 (jf. citat side 13 nederst og 14 øverst). n pointe, der udspringer af oplevelsen af den senere involvering, at bibliotekarerne var på besøg på et fast modul og dermed et mindre konkret og projektbundet samarbejde mellem de studerende og bibliotekarerne. Således udledes en anbefaling om, at der ikke alene arbejdes eksplorativt mellem de studerende og bibliotekarerne, men at den eksplorative tilgang også får lov og plads til at være dominerende i samarbejdet mellem underviser og bibliotekar. 7. LDRNS PRSPKIVR PÅ PROJK Ledernes forskellige perspektiver på projektet, herunder deres forståelse af, hvad entreprenørskab er, og hvordan projektet har udfoldet sig set fra ledelsesmæssigt synspunkt, har ligeledes fået plads som forståelsesmæssigt afsnit. På tværs af ledelse og medarbejdere ses samme forståelse af begrebet entreprenørskab det forklares at dække over henholdsvis opstart af virksomhed og generel nytænkning af og i praksis. n leder betoner endvidere, at dét at sætte entreprenørskab på dagsordenen, er blevet til en nødvendighed for VIA som samlet organisation: Og det er jo også et globalt vilkår. Det er ligesom en præmis for globalt samarbejde at være entreprenant. (Leder) I koblingen mellem entreprenørskab og VIA-Bibliotekerne pointerer lederne dog, at sammenhængen kræver noget af medarbejderne de skal vide og stå ved, hvad de kan. n leder udtaler: Men det vi også er oppe imod, når vi [bibliotekerne, red.] skal ud og være del af det [VIA som en entreprenant organisation, red.]. Der er stadig en stereotyp opfattelse af, hvad biblioteksverdenen er for noget, og hvad vi er for nogle personer. Og når de så siger det er bare sådan noget bibliotekshurlumhej, så skal vi være gode til at stoppe op og sige men hvad mener du det er?. Og de [bibliotekarerne, red.] skal vide, hvad de kan. (Leder) I tråd med ovenstående italesætter lederne, at bibliotekerne og medarbejderne netop har noget at bidrage med i henhold til VIA s strategi om den entreprenante institution, da de kompetencer, der efterspørges, stemmer fint overens med bibliotekarernes faglighed: Den uddannelse vi har, den handler også om at man er dybt systematiske, men også meget åbne, for ellers finder man ikke altid noget [informationer, red.]. Og der tror jeg det er vigtigt, hvis vi vil være medspiller og samskaber her, så er vi også nødt til at udnytte de kompetencer, der bliver efterspurgt (Leder) Fuldt udnyttet potentiale af projektet kræver således, ifølge lederne, at bibliotekarerne er opmærksomme på værdien af deres faglighed og samtidig gør andre opmærksomme herpå. Side 16 af 26 info@

18 7.1 LDLSSMÆSSIG RAMMSÆNING Udover biblioteksledernes forståelse af entreprenørskab er det desuden afdækket, hvilken rolle lederne oplever at de med fordel kan tage i projekterne. valueringens fokus herpå skyldes at i arbejdet hen imod en forståelse af, hvordan VIA-Bibliotekerne bliver en central aktør i forhold til at understøtte entreprenørskab, synes et naturligt spørgsmål at være, hvilken ledelsesmæssig rammesætning dette kalder på. Medarbejderne har pointeret, at der ikke har været stort behov for ledelsesmæssig koordinering, men nærmere en ledelsesmæssig rammesætning og derefter frirum til medarbejderen i udviklingen af projektet i samarbejde med den pågældende samarbejdspartnere. Rammesætningen af projektet knytter sig eksempelvis til, hvor det primære fokus skal være, og hvad medarbejderens rolle er, i relation til øvrige aktører. n medarbejder udtaler: Der er jo to ben; skal jeg arbejde med projektets mål eller modulets mål? [ ]. Når jeg bliver ringet op [af min leder, red.], er jeg nødt til at finde ud af, hvor meget jeg må spille frit, hvem skal jeg arbejde sammen med og hvad er min rolle. [ ]. Nogle gange er det dejligt med spillerum, andre gange er det fint med mere ramme og koordinering andet sted fra. Men nu havde jeg også en god relation til samarbejdspartneren. Med en anden relation - en anden person, havde det måske været anderledes. (Bibliotekar, case 2) Som det italesættes i ovenstående citat, er relationen mellem medarbejder og samarbejdspartner betydningsfuld for udbyttet af projektet; et godt samarbejde fremmer medarbejderens lyst til at agere i et større spillerum og engagere sig, til gavn for projektets udvikling. Samtidig kan et mere udfordret samarbejde kræve mere ledelsesmæssig koordinering og strammere rammesætning for projektets udførelse. Udover en grad af rammesætning for bibliotekaren, der deltager i projektet, er det blevet italesat af lederne, at det er vigtigt at anerkende baglandet og kollegaernes indsats, da det er dem, der skal understøtte projekt-bibliotekarens muligheder for deltagelse i projektet: Og der skal skabes forståelse hos kollegaerne, for de skal forstå, at vi gør noget for hinanden for de andre kollegaer skal jo være vandbærere. [ ]. Man skal også give vandbærerne anerkendelse, det skal italesættes, at det er okay, at de ikke har lyst [til at deltage i projektet, red.]. (Leder) Som det påpeges i citatet er der en ledelsesmæssig opgave i at anerkende indsatsen fra de mere driftsorienterede medarbejdere, der sommetider står alene tilbage og løfter de øvrige opgaver på biblioteket, når projekt-bibliotekaren er ude af huset. Samtidig betones det hos lederne, at nogle medarbejdere er mere udviklingsorienterede, og dermed mere motiverede for projekter end andre, hvorfor det også synes hensigtsmæssigt, at netop disse medarbejdere engageres i projektet. Således findes der også en ledelsesmæssig opgave i at finde frem til netop disse medarbejdere. Det opleves dog som afgørende, at lederen formår at holde fokus på den samlede personalegruppe, og på den måde sikre udvikling hos alle. n leder udtaler: Og vores rolle er; det skal ikke falde fra hinanden. Vi skal satse på udvikling i helhed for vi skal ikke kun have dem med som vil udvikling. (Leder) Side 17 af 26 info@