Pædagogisk arbejdsgrundlag

Transkript

1 Pædagogisk arbejdsgrundlag Indholdsfortegnelse: 1. Kerneopgaven side 2 2. Sådan arbejder vi i Alderslyst.. side 4 3. Arbejdet i Aldersgrupperne.. side 5 4. Samtaleflow side 6 5. Dagsorden stuemøde.. side 7 6. Mediepolitik. side 9 7. Niveauer for indsatser ved bekymring for et barn. side Sprog og læsehandleplan. side Læreplaner Sprog.. side 23 Alsidig personlig side 27 Naturfænomener.. side 34 Krop og bevægelse.. side 38 Kulturelle udtryksformer.. side 42 Natur.. side SMTTE planlægning aktivitetstemaer. side Årshjul. bagsiden 1

2 2 Kerneopgaven i Alderslyst. Idaginstitutionen Alderslyst vil vi gerne have dage fyldt med liv og leg. Det er vigtigt for os at børnene har lyst til at være her, og at de gerne vil hinanden og de fællesskaber, der opstår. Det er helt centralt at børnene er i en god udvikling. Det kan vi sikre ved at skabe et godt miljø for samvær, læring og trivsel, hvilket vi anser for den kerneopgave, vi hele tiden må have for øje. 2

3 Nøgletemaer i forhold til kerneopgaven. Alderslyst 2015 Formålet med skemaet er at synliggøre de begreber og værktøjer som det er hensigtsmæssigt at tage med i arbejdet med kerneopgaven Fælles Trivsel Samspil Læring Læringmiljøer, prioriteringer for fysiske rammer inde og ude. Den pædagogske ramme: Kreativitet Leg Nysgerrighed Udfordring-læring gennem erfaring Struktur, rammer, prioritere, guide, rytme Alle børn Tæt forældresamarbejde Faste metoder BMV 4 årige Kulturformidling Tværfagligt, samarbejde Venskaber Understøttelse/Systematikker Planlægning Prioritering Evaluering Faglige og personlige kompetencer Jobprofil Læreplaner Årshjul Hvordan skal vi have det -med hvem Børn og voksne skal føle sig velkomne Relationsskemaer Vug: små, store Hverdagen skal være præget af glæde, humor og den gode stemning. Den voksne: Omsorgsfuld og nærværende Børn: Mad, søvn, trøst, venskaber Barnet mødes som den det er og den det kan blive. Struktur. Nærværsgrupper. legefællesskaber, guidning, samling Bh: Små, mellem, store Trin for trin. Struktur: Planlægning-prioritering, Rytme, Udfordringer Sammensætning af grupper. Kontekstafhængigt. Venskaber NUZ Aldersopdeling Test: Tras, SPU, Trasmo, DPU Sprogets milepæle, Rambøll, BMV Sociale spilleregler Sprog: Dialogisk læsning, De ti sprogstrategier. Respekt for andre Med Tønnesvang som teoretisk afsæt 3

4 4 Sådan arbejder vi hverdagen, Alderslyst 2016 Sådan arbejder vi i hverdagen. Først sætter vi os et mål for hvad en aktion skal gøre godt for i forhold til kerneopgaven Så vælger vi hvilke aktiviteter, for hvem skal det sker, hvordan, hvornår. Hvad skal vi bruge Så laver vi vores aktion/ handling, aktivitet Så reflekterer vi over hvad der lykkes i forhold til de mål vi havde sat op, var der andet børn fik ud af aktiviteten og er der noget vi skal huske en anden gang Så kan vi sætte nye mål og så fremdeles Rigtig god fornøjelse 4

5 Hvordan arbejder vi i aldersgrupperne (Operationalisering af dannelsesforankret pædagogik Frit efter Tønnesvang 2019 ) Videns kompetence: Social kompetence: Værens- og oplevelses kompetence: 5

6 Samtaleflow i Daginstitutionen Alderslyst For at understøtte barnets trivsel, udvikling og læring har vi fokus på et involverende forældresamarbejde, hvor vi i fælleskab deler ansvar for barnets trivsel og udvikling bl.a. i sammenhænge og overgange. Derfor har vi fokus på samtaler omkring barnets overgange og den dokumentation, der er i forhold til barnets sproglige, personlige, sociale og generelle udvikling og trivsel. Daglig leder inviteres ved behov. Herudover afholder vi forældresamtaler ved behov. I forbindelse med opstart udleveres velkomstfolder ( under revision/udarbejdelse ) Vi inviterer til tidlig opstart til vuggestue. Opstart fra dagpleje ses som opstart af nyt barn. Der speedes op på samarbejdet med dagplejen, så de kommer på besøg løbende og i forbindelse med 6 6

7 Dagsorden stuemøde i Søholt dato Deltagere: Stuens faste medarbejdere- evt. praktikanter Mødet har til formål at : Følge op på børnegruppens og enkelte børns trivsel udvikling og læring. At planlægge det pædagogiske arbejde med udgangspunkt i læreplanerne, børnegruppens behov og de aftaler vi i øvrigt har i institutionen med henblik på f.eks. skolebørn, Togsprogs Taskforce, opdeling i mindre grupper. Mødet supplerer aktivitetsudvalget, personalemødet, koordineringsmødet m.m. og skal sikre god kvalitet i arbejdet og den bedst mulige udnyttelse af vores ressourcer. Brug de valgte metoder SMTTE, LP, relationsskemaer, drejebog Der er mødedag fredag i børnehaven i en turnus/ mandag i vuggestuen, så alle stuer har møde eller hjælper med at passe hinandens børn. Der tages referat fra mødet, som indsættes i stuens mappe/ på PC eller på stuens medarbejder Ipad, når og hvis vi får en sådan. Faste punkter er: 7

8 8 1. Status på børnegruppens trivsel: 1. Børn Alle børn gennemgås løbende i forhold til trivsel, udvikling, relationer. Børn med særlige behov gennemgås også løbende. Der følges op på tiltag og handleplaner. Indkald evt. inklusionspædagog eller daglig leder ved behov. Vælg hvem vi vil være særlig opmærksomme på i den kommende periode. Vær opmærksomme på de nye principper vedr. bekymring for børn, så der løbende tages de nødvendige initiativer. Hænger på opslagstavlen. Vælg hvem, der er tovholder. Bestil tid til andet arbejde, når og hvis I skal lave diverse indstillinger. Skriv på listen på personalestuens opslagstavle. 2. Foregående periode Hvad kan vi lære, hvad gik godt, hvad var svært, hvad skal vi huske? Vi skal Holde fast i vores aftaler. Husk de små ture. 3. Planlægning af kommende periode Planlægning af aktiviteter. Hvem gør hvad med hvem hvornår og hvorfor? Husk opdeling i mindre grupper og hvem, der er ansvarlig for hvad. Hvad skal de børn tilbydes, der ikke er direkte i aktivitet. Fordeling af opgaver og tid til at gøre dette Tema til og fra personalemøde? 8

9 Mediepolitik i daginstitutionen Alderslyst Sammenhæng: (medier er: ipad s, computer, app`s, kamera, youtube, Google m.m.) I dag er digitale medier en naturlig del af børns hverdag. Vi lever i dag i et videnssamfund hvor mulighederne for videns søgning er uendelige % af os har adgang til computere og det globale medialiserede videnssamfund, som børn i dag vokser op i, stiller krav om selvstyring, samarbejde, kommunikation, videns opbyggelse, problemløsning/innovation og it-understøttede læreprocesser, betegnes som 21th Century Skills. Silkeborg Kommune har vedtaget en it-strategi, som vi skal forholde os til. Det er nu vores opgave at sørge for, at det bliver integreret i vores dagligdag som et pædagogisk redskab. Medier kan ikke stå alene, men skal være et supplement til den pædagogiske praksis og understøtte arbejdet med læreplanstemaerne. It skal tænkes ind og overvejes som en del af målene i en SMTTE på pædagogisk aktivitet. I dag bliver medierne ofte brugt af pædagogerne som værktøj til dokumentation. I denne brug af medierne i det pædagogiske arbejde, hvor kravene til dokumentation øges, er det at bruge billede og video materiale som uddybende beskrivelse i en SMTTE eller en evaluering meningsfuld. I samarbejdet med forældre med anden etnisk baggrund har det også en stor funktion, det visuelle er nemmere at forholde sig til, end en sproglig beskrivelse af hverdagen i et dansk dagtilbud. Vi har også meget eksternt samarbejde bl.a. med tale-hørekonsulenter, PPR og tosprogskonsulenter, hvor vi kan bruge medierne som beskrivende hjælpemidler. Det pædagogiske personale har en opgave i at støtte børnene i at bruge medier producerende, altså skabe et læringsmiljø bestående af et samspil mellem pædagogen, barnet, mediet og aktiviteten. Hvis ikke alle børn udvikler digitale kompetencer, opstår der en digital produktionskløft, som vil give et skel mellem dem der har adgang til medier og aktivt udtrykker sig gennem dem og dem der ikke forstår at udnytte de digitale medier produktivt. Børnene skal have mulighed for at bruge eksempelvis ipad s eksperimenterende i legen, derfor skal ipad s være tilgængelige. Ipad s skal sidestilles med ethvert andet redskab til leg. Hver enkelt enhed, laver rammerne for brugen af IT: f.eks. at der må spilles fra 7:30 9:00, eller hver fredag er der spilledag, udover det bruges IT som et producerende/dokumenterende redskab i den pædagogiske planlægning. 9

10 10 Mediepolitik i daginstitutionen Alderslyst Medievejlederne arbejder løbende på at finde og informere om nye måder at anvende medier på sammen med børnene og holder sig opdateret med udviklingen. Medievejlederne vurderer og udvælger app s It strategi: It skal anvendes, hvor den understøtter læring, trivsel og de forpligtende fællesskaber for børn og unge. Derudover skal it anvendes bevidst, sådan den støtter det didaktiske og det pædagogiske arbejde med børn og unge. It og teknologi er ikke et mål i sig selv, det er midlet som understøtter visionen for it-strategien: Brugen af it fremmer læring og trivsel, skaber udfordrende læringsrum og støtter forpligtende fællesskaber. Kernen er, at børn og unge skal opleve, at de har de nødvendige kompetencer og den nødvendige viden, der gør dem i stand til at begå sig i en globaliseret og digital verden. pejlemærke 2: It og digitale medier anvendes med udgangspunkt i det enkelte barn/unge med fokus på at barnet/den unge bliver aktivt producerende gennem leg og læring: Succeskriterier: 1. Institutions- og skoleledere samt læringscentermedarbejdere inspirerer de fagprofessionelle til at udvikle nye læringsscenarier, hvor børnene er aktiv producerende med it. 2. Fra ultimo 2014 har alle børn været aktivt producerende på et digitalt medie inden skolestart, og skoleelever har været med til at skabe fælles indhold i en web 2.0 applikation. 3. Nørder skal udfordres med leg med teknologi. Børn lærer børn, og børn lærer voksne. Børn og unges egne kompetencer sættes i spil og kan fx indgå i samarbejder på tværs af institutioner og skoler. Trivsels og lærings Politiken 2021: For at børn og unge bliver klar til at møde verden, arbejder vi målrettet og innovativt med blandt andet it, kultur og fremmedsprog, fra børnene er helt små. Mål: at personalet løbende udvikler deres digitale færdigheder og mediekompetencer 10

11 Mediepolitik i daginstitutionen Alderslyst at personalet bruger medierne som understøttende og inkluderende pædagogiske redskaber i dagligdagen at vi ser alle børnene bliver med- og selvproducerende med medierne. Medproducerende med de voksne i eks. vis Bookcreator, imovie, Piccollage m.fl. Selvproducerende kan børnene være i Video- Star, Actionmovie, Doodlecast, der er apps med så enkel en funktion at børnene hurtigt kan anvende dem selv. at vi deler praksisnære digitale fortællinger på personalemøderne som fast punkt at ledelsen sikrer at det nødvendige udstyr forefindes til alle stuer medier bliver tænkt ind i læreplanstemaer og aktiviteter hvor det er relevant Evaluering: Der skal evalueres på mål og tiltag primo Løbende på p-møderne/afdelingsmøderne, dokumenterer personalet brugen af medier i den pædagogiske planlægning. Lederne samler op på dette. Medievejlederne evaluerer mål og tiltag i mediepolitikken og udviklingen i brugen af medier med ledelsen. Tiltag: medievejlederne arrangerer workshops i enhederne hver måned i arbejdstiden på skift. Her er det muligt at få råd og vejledning i f.eks. brugen af app s, brug af Google drev til opbevaring af billeder, arbejdsmail m.m. her kan man også komme og lege lidt med brugen af ipad s medievejlederne mødes efter behov, minimum en gang månedligt. fælles fora til vidensdeling: facebookgruppen: Daginstitutionen Alderslyst, nyheds og mapper i enhederne med inspirerende materiale, medievejlederne er tovholdere i en opstartsperiode er deling af medieproduktioner et fast punkt på p-møder: learning by doing at medierne bruges i den pædagogiske planlægning og dokumentation fokus på børnenes brug af medier i produktion og leg ledelsen indkøber medie udstyr der svarer til de mediepædagogiske mål medarbejderne udvikler løbende deres digitale kompetencer ved sidemands oplæring og workshops Tegn: begyndende digitale-og mediekompetente børn og voksne der har viden om medier, til at kunne inddrage og guide børnene vidensdeling 11

12 12 Mediepolitik i daginstitutionen Alderslyst medierne er integreret i legen: de laver billeder, video alle børn er brugere af medierne i en pædagogisk sammenhæng med voksne medierne/produktionerne er en del af planlægningen i.f.t. læreplanstemaerne/dokumentationen børnene er begyndende producerende i vuggestuen er det eks. vis at kunne pege på billeder i Videotouch, hjælpe med at tage billeder 12

13 Niveauer for indsatser ved bekymring for et barn/en børnegruppe. Silkeborg kommunes medarbejdere er forpligtede på at arbejde ud fra det overordnede værdigrundlag i Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik; at yde en tidlig, sammenhængende og målrettet indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte for at imødegå større problemer på længere sigt; og at forældremyndighedsindehaver og barnet/den unge altid er inddraget som ligeværdige parter. Derfor er der udarbejdet følgende principper for refleksionsperioder: 1. Bekymring for et barn/en børnegruppe: Pædagogen drøfter bekymringen med kolleger Refleksion på baggrund af iagttagelser 2. a. Følgende skal inddrages (efter max 4 uger): Daglig leder / Institutionsleder Forældrene b. Følgende kan inddrages (efter max 4 uger): Vejledningspædagog Inklusionspædagog (hvis muligt for øvrige opgaver ellers vente) Tværfaglig refleksion/sparring på K-møde 3. Handlemuligheder/yderligere afklaring (efter max 3 mdr.): Tværfaglig refleksion/sparring på K-møde Tale-/hørekonsulent Børnefysioterapeut Sprogpædagog Familierådgivning Handicap- og Psykiatri Familie Centret Sundhedsplejerske Specialgruppen Andre. 13

14 14 4. Efter afprøvning af muligheder (max 3 mdr. hvis der ikke sker positive ændringer) Indstilling til PPR Underretning Visitation til eks. PLUS-plads 5. Værktøjer, som kan benyttes under alle punkter: LP SMTTE TRAS TRASMO Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse 0-6 år 14

15 Sprog og læsehandleplan 0-6 år: Blæksprutten det kulturelle børnehus og Daginstitutionen Alderslyst På baggrund af den kommunale sprog og læsestrategi samt pjecerne Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn og 3-6 årige, har vi udarbejdet en lokal handleplan for institutionerne i Alderslyst. Handleplaner har konkrete anvisninger på det vi tilstræber i handlinger i vores 0-6 års institutioner. Derudover har vi fokus på sammenhæng i barnets liv med fokus på overgang/ transitperioden mellem hjem/ vuggestue, vuggestue/børnehave, samt børnehave og skole, da sammenhæng i barnets liv har betydning for barnets trivsel og tilegnelsen af sprog og læring generelt. Overordnet: Grundvilkåret for vores arbejde er, at jo tidligere vi kan understøtte og udvikle barnets sprog, jo større chance er der for, at barnet når et sprogligt niveau og optimal læring i institutionen, i folkeskolen og videregående uddannelser på lang sigt. I Alderslyst modtager vi børn med vidt forskellige livsbetingelser og fra mange forskellige kulturer og udgangspunktet for vores arbejde ligger i de ressourcer, børn og familier kommer med i mødet med institutionen. Forældresamarbejde: Vi har fokus på et godt og trygt forældresamarbejde i hele barnets institutionsliv, og inddrager og ansvarliggør forældrene så meget som muligt i barnets sproglige udvikling. Forældrene har en afgørende betydning for barnets sproglige udvikling, og undersøgelser viser, at de børn, der støttes sprogligt i både hjem og institution, klarer sig bedst på lang sigt. Forældrene kan støtte den sproglige udvikling hos barnet ved at snakke med barnet fra det er helt spædt. Her udvikles øjenkontakten og kommunikationen, der er fundamentet for det fremtidige talte sprog. Barnet pludrer og forældrene svarer, forældrene viser barnet ting, sætter ord på og skærper herved barnets nysgerrighed, lyst, kommunikative evne og koncentration. Når barnet bliver ældre, kan forældrene med fordel gøre de samme ting i hjemmet, som vi gør i institutionen. 15

16 16 I familien med to sprog er det vigtigt, at forældrene taler modersmål med deres børn. Det kan være en stor gave for børn at kunne tale flere sprog, men det er vigtigt for alle børn, at have et sprog de bruger i den tætteste relation, som er i hjemmet med forældrene. Undersøgelser viser desuden, at børn, der har et godt modersmål nemmere tilegner sig et nuanceret andet sprog, som f.eks. dansk. Udfordringer med hørelsen kan have afgørende betydning for barnets sproglige udvikling. Derfor er det vigtigt, at forældrene fortæller institutionen, hvis barnet har haft gentagende eller vedvarende mellemørebetændelser eller væske i øret, så barnets hørelse kan observeres både i hjemmet og i institutionen. Opstår der tvivl eller bekymring anbefaler vi, at forældrene kontakter egen læge for nærmere undersøgelse. Generelt for de 0-6 årige i forhold til medarbejdernes pædagogiske tilgang: Medarbejderne tilstræber at sætter ord på barnets følelser, så barnet oplever sig set, hørt og anerkendt. Barnets intentioner understøttes og italesættes af den voksne, så barnet oplever, at kommunikationen forstås og får mere mod på at kommunikere med omgivelserne. Medarbejderne tilstræber at forberede børnene på det, der skal ske, så børnene får en kobling mellem sproget og det, der sker omkring dem f.eks. aktiviteter og hverdagsrutiner. Medarbejderne tilstræber, at kommunikationen er så konkret, som muligt og gerne hjulpet af billeder og symboler. Der sættes ord på det vi gør i hverdagen. Medarbejderne tilstræber, at tale langsomt og tydeligt og søger øjenkontakten med barnet, så ofte som muligt. Medarbejderne tilstræber, at anvende et nuanceret ordforråd og forklarer barnet nye ord evt. understøttet af billeder, når dette er nødvendigt. Ligeledes kan alle sanserne inddrages, når dette er muligt. Medarbejderne tilstræber, at agere som verbale rollemodeller og sætter ord og sætninger på de daglige gøremål. 16

17 Medarbejderne tilstræber, at der bliver så mange skift i samtalen med barnet som muligt, så barnet udvikler evne til fordybelse i samtalen, dvs. holde fokus, at tale være på, at lytte og reflektere. Medarbejderne tilstræber, at børnene får ordene i deres egen mund. De kan f.eks. bruger hv. spørgsmål i dialogen med dem, så børnene ikke kun kan svare ja og nej. Ligeledes udfordres børnene alderssvarende og i forhold til nærmeste udviklingszone. Medarbejderne tilstræber, at hverdagen organiseres, så der er mulighed for at dele børnene op i små grupper, hvor nærværet med en voksen har bedst mulige betingelser. Det kan f.eks. være på en lille tur, under højtlæsning osv. Disse små grupper er ligeledes befordrende for, at medarbejderen kan følge barnets spor og gå på opdagelse sammen med barnet i forhold til lige netop det, barnet er optaget af, hvilket igen er befordrende for barnets tilegnelse af ny viden og læring. Medarbejderne tilstræber, at støtte barnet og sætte ord på de ting, som barnet endnu ikke har ord for. Medarbejderen kan give barnet ord, hvis barnet bruger lang tid på at lede efter det rigtige ord og medarbejderne kan tilrettelægge aktiviteter, der sikrer præsentation af bestemte ord. Der arbejdes med Barnets bog, så barnet både har en historie med hjemmefra, når det modtages, men også så barnet kan vise, fortælle, pege på noget af det, barnet har oplevet i institution, som kan give helhed og sammenhæng i barnets liv og give anledning til meningsfuld dialog mellem børn og forældre. Der arbejdes med sprog i forbindelse med ny teknologi som f.eks. ipads og billedskærme i forhold til udvalgte læringsspil, film, historier osv. Generelt for miljø/læringsrum: Vi tilstræber et miljø og et læringsrum, der er præget af og indbyder til: dialog, mulighed for at udfolde sig fysisk, mulighed for at lege både i små og store grupper, mulighed for at være tæt på en voksen, langt væk fra en voksen og mulighed for en stille stund uden forstyrrelser. Omgivelserne skal stimulere til sprog og nysgerrighed omkring kommunikation. Barnets nysgerrighed til kommunikation styrkes bl.a. ved stimulering af alle barnets sanser og nærvær med en voksen. Kommunikationen har både verbal og nonverbal karakter. 17

18 18 Indretningen og udsmykning inspirerer og stimuler sanserne, så barnet får lyst til kommunikation med omgivelserne f.eks. via uroer i vuggestuen og plakater i børnehaven. Indretningen sikrer, at børnene har adgang til bøger, billeder, læringsspil osv., der ligeledes kan inspirere og udvikle. Vi bestræber os på, at skabe et miljø og læringsrum, hvor vi undgår mange afbrydelser og forstyrrelser af f.eks. støj og telefoner, der ringer. General indsats for de 0-2 årige børn: Medarbejderne tilstræber: At puslesituationen udnyttes til en tæt fysisk kontakt og god øjenkontakt mellem det enkelte barn og den voksne. Der prioriteres tid til putning, til pludren, sang og små rim og remser. At når barnet øver sig/begynder at tale i sætninger, gentager medarbejderne barnets budskab korrekt, så barnet hører den rigtige ordstilling. At medarbejderne er i øjenhøjde med børnene, og derfor foregår en del af samværet i vuggestuen på gulvet. At medarbejderne sætter ord på det, der sker. Lægger op til turtagning og dialog, når der snakkes. At medarbejderne til samling og i hele hverdagen benytter dialog, leg med sproget, rim, remser og sang som en naturlig del. At medarbejderne styrker barnets opmærksomhed mod et fælles tredje i fællesskab med andre. Vi tilstræber, at alle børn kan de forskellige grundfarver og kan tælle til ti, da dette er en god tommelfingerregel jf. det kognitive niveau. At der udarbejdes en Trass inden børnehave start. Fokuseret indsats for de 0-2 årige børn: Medarbejderne tilstræber: At der udarbejdes en sprogvurdering. At der arbejdes bevidst med de ti sprogstrategier. 18

19 At der arbejdes med tematisk sprogarbejde. At der tilbydes dialogisk læsning. At der tilbydes en plads i Familieværkstedet. At der ud fra et vurderet behov, udarbejdes en sproglig handleplan for det enkelte barn. Forældrene inddrages altid i dette arbejde. Disse punkter og det daglige arbejde omkring barnet varetages af primærpædagogerne i samarbejde med husets sprogpædagog og evt. tosprogsvejlderen. Særlig indsats for de 0-2 årige børn: Medarbejderne tilstræber: At der udarbejdes en handleplan. At der arbejdes med sproglige individuelle læringsmål. At der hvert ½ år laves opfølgning. At der arbejdes særligt med de 10 sprogstrategier. At der arbejdes særlige med tematisk sprogarbejde. At der tilbydes dialogisk læsning. At der tilbydes en plads i Familieværkstedet. Disse punkter og det daglige arbejde omkring barnet varetages af primærpædagogerne i samarbejde med husets sprogpædagog og i samarbejde med tosprogsvejelder og/eller tale hørelære. Generel indsats for de 3-6 årige: Medarbejderne tilstræber: At børnene til samling præsenteres for sanglege, regnelege, højtlæsning, børnefortællinger, eventyr, teater og børnenes egne sproglige fremstillinger som f.eks. at fortælle om en oplevelse eller læse op fra en bog. At turtagning er en stor del af hverdagen og børnene øver sig nu i, at lytte til andre og tale en af gangen. 19

20 20 At børnene skiftes til at dække bord og bliver f.eks. præsenteret for et nuanceret ordforråd i forhold til forskel mellem dyb og flad tallerken, glas, kopper, krus osv. At barnet kan fortælle en historie og genfortælle en oplevelse for de andre børn. At barnet kan vente på tur og deltage i en dialog med de andre børn. F.eks. være med til at løse opgaver eller konflikter ved hjælp af sproget. At der inden skolestart arbejdes målrettet på udvikling af kompetencer, der skaber sammenhæng for barnet i forbindelse med skolestart og styrker barnets selvopfattelse af, at være et kompetent skolebarn. At barnet øver sig i at skrive sit eget navn, det ved hvad far og mor hedder, hvor det bor i Silkeborg osv. At barnet begynder at kunne anvende et mere abstrakt sprog og nu kan samtale om ting, der ikke er konkrete. At barnet har nået et udbygget sprog, der skal eksperimenteres med sproget, der skal fortsat leges og nogle børn begynder at have interesse for det skriftlige. Denne interesse kan understøttes ved f.eks. at bede barnet finde eget navn på en liste, bede barnet skrive navn på tegninger, tale med barnet om skilte og symboler de møder i trafikken, lade barnet skrive historier med børneskrivning, lade børnene indtale historier på ipads osv. Fokuseret indsats for de 3-6 årige børn: Medarbejderne tilstræber: At der udarbejdes en sprogvurdering. At der arbejdes bevidst med de ti sprogstrategier. At der arbejdes med tematisk sprogarbejde. At der tilbydes dialogisk læsning. At der tilbydes en plads i Familieværkstedet. At der ud fra et vurderet behov, udarbejdes en sproglig handleplan for det enkelte barn. Forældrene inddrages altid i dette arbejde. At der udarbejdes en SPU (skoleparatheds undersøgelse) inden skolestart. Disse punkter og det daglige arbejde omkring barnet varetages af primærpædagogerne i samarbejde med husets sprogpædagog og evt. tosprogsvejlderen. 20

21 Særlig indsats for de 3-6 årige børn: Medarbejderne tilstræber: At der udarbejdes en handleplan. At der arbejdes med sproglige individuelle læringsmål. At der hvert ½ år laves opfølgning. At der arbejdes særligt med de 10 sprogstrategier. At der arbejdes særligt med tematisk sprogarbejde. At der tilbydes dialogisk læsning. At der udarbejdes en SPU (skoleparatheds undersøgelse) inden skolestart. At der tilbydes en plads i Familieværkstedet. Disse punkter og det daglige arbejde omkring barnet varetages af primærpædagogerne i samarbejde med husets sprogpædagog og i samarbejde med tosprogsvejelder og/eller tale hørelære. Organisering i Alderslyst: Vi har sprogpædagoger, der er ansvarlige for at have fokus på udvikling af det sproglige miljø og læringsrum. Sprogpædagogerne holder jævnligt møder og deltager i et kompetenceløft gennem ministeriets tosprogs taskforce. Sprogpædagogerne er tovholdere på arbejdet med drejebøger, SMTTE modeller og læringshistorier, så vi fortsat udvikler vores pædagogiske praksis og bliver dygtigere. Sprogpædagogerne er ansvarlige for vidensdeling og sparring i lokalt hus, men også på tværs i området, hvor vi med fordel kan hente inspiration fra hinanden og dele erfaringer. 21

22 22 Samarbejdspartnere: I vores institutioner har vi tilknyttet tosprogsvejledere fra Kompetencecenteret. Vejlederne kommer i institutionen og yder vejledning til medarbejderne i forhold til udvikling af den pædagogiske praksis. Vejlederne varetager også opgaver som f.eks. dialogisk læsning og sprogvurderinger. Institutionerne har tilknyttet en tale- hørelærer, der varetager undervisning af børn med særlige og specielt udtalemæssige vanskeligheder hos vores børn. Ligeledes varetager disse også en vejlednings og rådgivningsfunktion til forældre og medarbejdere. Sundhedsplejen kan ligeledes have en aktiv rolle i forhold til sproglige udvikling og kan f.eks. bistå med rådgivning og sparring til forældrene fra fødslen og frem til, at barnet starter vuggestue. Forældrene vil altid blive informeret, hvis medarbejderne vurderer, at der er behov for tiltag og ekspertise, som medarbejderne ikke selv kan varetage. Evaluering: Sprog og læsehandleplanen evalueres lokalt i enhederne i januar Inden august 2015 evalueres der på tværs af enehederne og denne opgave varetages af de lokale tosprogs taske force grupper og ledelsen. HVIS DU VIL VIDE MERE: Se og læs mere på Denne side kan oversætte til ti sprog. 22

23 Læringstema, Sprog Sammenhæng Sprog er en forudsætning for at kunne deltage i fællesskabet, udtrykke sine behov og følelser og indgå i nære relationer med andre mennesker. At kunne tilegne sig et bredt ordforråd og et nuanceret sprog er afgørende i forhold til barnets videre muligheder for at kunne begå sig godt, både socialt, i leg og senere hen fagligt i skole og uddannelses øjemed. Sprog har mange udtryk kropssprog, mimik og billedsprog, og det er væsentligt at præsentere sproget så bredt som muligt, så barnet kan bruge krop og sanser til at forstå, indtage og omsætte ord og begreber. Alle børn vokser og lærer i et sprogrigt miljø. Vi har i vores område mange familier med to eller flere sprog. Dermed møder vi i vores pædagogiske praksis, børn med naturlige sproglige forsinkelser eller mere komplicerede sproglige udfordringer. I forbindelse med Silkeborg kommunes deltagelse i projekt Tosprogs taskforce har vi længe haft et særligt fokus på at en tidlig indsats har stor betydning for børns læring. Vi ved, at skal vi udligne det skel, der ses ved skolestart og videre op igennem skoletiden, så skal vi have sprog på dagsordenen i alle vores daglige aktiviteter og gøremål. Vi skal som institution arbejde bevidst og systematisk med at stimulere og styrke børnenes udvikling af deres talesprog, skriftsprog og kommunikative kompetencer, så børnene lærer at interagere via sproget i forhold til andre børn og voksne. Dette kræver en målrettet planlægning, indsats og løbende udvikling af vores praksis. I Alderslyst tage vores arbejde udgangspunkt i vores lokale sprog og læsehandleplan. Vi har fokus på at inddrage forældrene i sprogstimuleringen af deres barn og prioriterer et godt forældresamarbejde i vores institution. Mål Barnet udvikler sin sprogforståelse, begreber og kommunikative kompetencer i forhold til alder. Så alle børn bliver så dygtige som de kan. Forældrene inddrages i samarbejdet omkring deres barns sprog. 23

24 24 Læringstema, Sprog Kommunikation og sprogbrug 0-2 år 3-6 år Barnet udforsker dagligdagsbegreber og-ord for genstande og nære personer Barnet forstår ord og sætninger og eksperimenterer med selv at anvende ord til at danne sætninger Barnet begynder at kunne tage ture i samtaler, dvs. skifte mellem at lytte og tale Barnet begynder at kunne fastholde et emne i en samtale i kortere tid Barnet begynder at anvende og forstå mere abstrakte ord om fx tid, følelser og rum fx bagved, indeni og tankeprocesser fx tænke, forstille sig. Barnet begynder at anvende og forstå mere komplekse sætninger fx bøjninger i tid og med forskellige led Barnet begynder at kunne indgå i en længere samtale om et emne. Barnet begynder at kunne tilpasse talen til sociale forventninger. Lydlig opmærksomhed. 0-2 år 3-6 år Barnet kan forbinde bestemte lyde med bestemte ting Barnet begynder at genkende korrekt udtale af velkendte ord Barnet begynder at kunne høre, at ord begynder med forskellige lyde. Barnet begynder at kunne høre at ord lyder ens i slutningen, dvs.at ord rimer Barnet begynder at kunne høre at to ord begynder med samme lyd Barnet begynder at kunne finde ord der begynder med en bestemt lyd. Barnet begynder at kunne opdele ord i og sammensætte ord af mindre dele fx dele sammensatte ord som spisebord op i spise og bord. Skriftsprog 24

25 Læringstema, Sprog Tegn At der er færre børn, der har behov for en fokuseret og særlig indsats. At børnene bruger et aldersvarende ordforråd, og sætninger, leger med sproget med rim og remser At børnene er aktive i dialogisk læsning og de bruger de gode ord, fra bogen. Som er synlige i hverdagen. At barnet kender konteksten til samling, dialogisk læsning. At barnet undgår kompetence tab i overgange. At børn er aktivt deltagende ved samling. At forældre viser interesse for sprog, eventuelt spørger ind til bøger fra dialogisk læsning. At planlægning ses udført i praksis evt. som drejebog. Tiltag Vores arbejde tager udgangspunkt i vores lokale sprog og læsehandleplan. Alle børn sprogvurderes når de er 24 mdr. med sprogets milepæle og derefter hvert år, og når barnet er 2,8 år suppleres med en TRAS hvis der er bekymringer om barnets sproglige udvikling. Vi er opmærksomme på hvis barnet har behov for en fokuseret eller særlig indsats At vi som personale bruger et nuanceret sprog i hverdagen. Ved hjælp af de ti sprogstrategier. Tematisk sprogarbejde, Ordtræ og hvem vil være ordbog. Arbejde med konkreter, der kan understøtte sproget. Fokus på sproget i vores daglige rutiner- samtaler i hverdagen, de ti sprogstrategier - også på personalemøder Fokusord og billeder på gulv, vægge i børns øjenhøjde. Billeddokumentation med skrift. Tydelig, synlig struktur på vores arbejde. Samling, små grupper, dialogisk læsning. Skabe fælles sprogforståelse forud for projekt. Musik, synge sange, fortælling og teater, læsning i dagligdagen. Forældrene låner bøger med hjem fra dialogisk læsning. Forside+gode ord+forklaring med hjem. Brug af apps. Børnerelateret voksenrelateret. Børnene laver egne bøger med billeder på ipads. Børneskrift. 25

26 26 Læringstema, Sprog Brug af E-bøger også til forældrene. Italesætte barnets følelser, hensigt, sætte ord på handling. Der samarbejdse på tværs vuggestue-bhv-skole. Ens metoder så kompetencetab undgås. Fortælle om sprog til opstartssamtaler. Hvad kan der gøres derhjemme i forhold til modersmål? Indretnings betydning for et godt sprogrigt miljø. Ressourcer: Piktogrammer. Forældrene. En der er ansvarlig for at samle materialet om bøger der bruges i dialogisk læsning til personalet og forældrene. Vidensdeling med lokale sprog ansvarlige, og tværfaglige samarbejdspartner. Sprog og læsehandleplanen. Evaluering Børneevaluering, høre at børnene bruger sproget, de nye fokus ord de har tilegnet sig i tematisk sprog arbejde, de gode ord fra dialogisk læsning. evt. skemaer med tommelfinger/smiley. Smtten evalueres på p-dag i oktober Evalueres løbende på stuemøder og i forbindelse med evalueringer af aktivitets temaer. 26

27 Læringstema, Alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer Sammenhæng Vi ved at udvikling af alsidige personlige og sociale kompetencer skaber grundlag for barnets deltagelse i børnefællesskabet og dermed i læringsfællesskabet. Temaerne er tæt forbundne og lapper ind over hinanden. Derfor er de beskrevet i samme dokument. Alderslyst har en bred kulturel palet af børn med vidt forskellige forudsætninger: Alle børn i Alderslyst skal blive så livsduelige og kompetente som de kan. Vi skal derfor skabe de bedst mulige betingelser for deltagelse og gennem forskellige udfoldelsesmuligheder skal vi bidrage til barnet og børnenes erfaringsdannelse som grundlag for læring. De relationer barnet indgår i er med til at forme hvem det er, og hvem det kan blive I Daginstitutionen Alderslyst arbejder vi med at understøtte barnets alsidige personlige udvikling og udvikling af sociale kompetencer i alle aspekter af vores dagligdage. Det er i spil fra barnet kommer ind af døren til det forlader os igen. Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget- og samtidigt anerkender og involverer sig i barnets engagement i verden. Barnets personlighed udvikles over tid i de forskellige arenaer det deltager i både i institutionen og i hjemmet. I forhold til Barnets alsidige personlige udvikling har vi en særlig opmærksomhed på: Barnets selvværd Barnets kendskab til sig selv Barnets opmærksomhed og engagement Barnets Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre f.eks. i familien, venskaber, grupper og kulturer. Det er i fællesskabet, at vi oplever os betydningsfulde, og her vi udvikler respekt for andres forskellighed. Det er her, vi kan få og give anerkendelse. I samspillet mellem relationer og sociale kompetencer har vi i Alderslyst en særlig opmærksomhed på: Empati Tilknytning Sociale færdigheder 27

28 28 Læringstema, Alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer Mål Alsidig personlig udvikling Selvværd 0-2 årige 3-6 årige Barnet undersøger ting i sine nærmeste omgivedringer Barnet er åben og vedholdende overfor udfor- ser og går/ kravler på opdagelse Barnet foretrækker kendte mennesker, men kan håndtere at der er fremmede Barnet giver med ord udtryk for hvad det har brug for, og hvad det har lyst til at lave Barnet giver både verbalt eller nonverbalt udtryk for hvad det har lyst til at lave. Barnet tager initiativer Barnet har mod på at lære nyt og møde det ikke kendte Kendskab til sig selv som person Læringsmål 0-2 årige 3-6 årige Barnet viser, at det genkender enkle følelser: ked af det, glad osv. Barnet kan i rimelig grad afstemme sine følelser efter det mulige i situationen Barnet kan give tydeligt udtryk for behov Barnet forstår egne følelser og kan benævne dem med ord Barnet indgår i samspil med andre med genkendelse af egne følelser og handlinger Barnet indgår i samspil med andre med tydelig genkendelse af egne følelser og handlinger. 28

29 Læringstema, Alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer Opmærksomhed og engagement: Læringsmål 0-2 årige 3-6 årige Barnet kan fokusere og fastholde sin opmærksomhed i kortere tid ad gangen somhed i længere tid ad gangen Barnet kan fokusere og fastholde sin opmærk- Barnet er opsøgende over for andre Barnet viser engagement og optagethed i samspillet med andre Barnet kan engagere sig i aktiviteter sammen Barnet kan være engageret i og optaget af med andre. aktiviteter over længere tid. Barnets sociale kompetencer Empati, Læringsmål 0-2 årige 3-6 årige Barnet udvikler forståelse for sig selv og egne behov Barnet udvikler forståelse for egne og andres grænser Barnet udtrykker egne følelser sprogligt og/ eller ikke sprogligt. Barnet forstår sig selv og andres behov og kan sætte sig i andres sted Barnet kan sætte grænser for sig selv og andre, og kan forstå egne og andres grænser Barnet forstår, udtrykker og kan sætte ord på egne følelser og på andres følelser. Tilknytning: Læringsmål 0-2 årige 3-6 årige Barnet udvikler og viser tryghed og tillid til børn og voksne i dagtilbuddet Barnet øver sig i at inddrage og favne andre børn Barnet viser tillid og tryghed til børn og voksne i dagtilbuddet Barnet inddrager og favner andre børn Barnet øver sig i at indgå i tætte relationer med børn og voksne i dagtilbuddet. Barnet indgår i og skaber og vedligeholder tætte relationer med voksne og børn i dagtilbuddet

30 30 Læringstema, Alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer Sociale færdigheder og handlen Læringsmål 0-2 årige 3-6 årige Barnet øver sig i at indgå i sociale fællesskaber Barnet øver sig i at samarbejde om leg og læringsaktiviteter Barnet øver sig i dialog, i konflikthåndtering og i samarbejde med andre børn Barnet indgår i sociale fællesskaber og samarbejde om leg og læringsaktiviteter Barnet indgår i dialog, kan håndtere konflikter og kan samarbejde med andre børn om opgaver Barnet kan tage medansvar og har respekt for og accept af forskellighed. Tiltag Tilrettelæggelsen af vores pædagogiske arbejde tager afsæt i vores kerneopgave. Prioritering af både økonomiske, fysiske, menneskelige og pædagogiske ressourcer er med til at understøtte både små og større læringsfællesskaber for vores børn. De voksne går både foran barnet, ved siden af og bag ved barnet. Vi arbejder ud fra 6 undertemaer: Personlig udvikling Selvværd: Barnet møder nære, kendte voksne og en kendt hverdag bliver budt velkommen om morgenen anerkendes for det unikke de er, det det kommer med og det det kan blive. bliver hørt, set og forstået Hjælpes med at sætte ord på følelser og handlinger. mødes af voksne, der er nysgerrige og optagede af børnenes initiativer og forfølger disse. bliver inddraget i hverdagen, aktiviteter og børnefællesskaber også når det er svært møder passende udfordringer, frustrationer 30

31 Læringstema, Alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer Kendskab til sig selv som person Barnet Indgår i samvær med nærværende børn og voksne kan give udtryk for både egne og andres følelser og behov Får mulighed for at afprøve sig selv i forskellige roller i fællesskabet. Indgår i mindre og større legefællesskaber hvor de voksne er med på sidelinjen eller deltager aktivt som rollemodel i legen. Vi opstiller rammerne så børnene får mulighed for at få erfaringer med at samarbejde med hinanden. Mødes af voksne, der udviser interesse for barnets interesser og bringer disse i spil i fællesskabet sætter spor i institutionen Alle børn har minimum en succesoplevelse hverdag.. ( hvordan vil vi måle det?) kan finde ro og slappe af både alene og i selvskab med andre, når vi har stillestunder oplever frustrationer og modgang og vi styrker børnene i at håndtere de lidt svære følelser, ved at sætte ord på følelser, handlinger, frustrationer og mulige alternativer. Understøttes i at blive selvhjulpent, ved at give opgaver de kan mestre, og samtidigt har vi afsæt i barnets nærmeste udviklingszone. Opmærksomhed og engagement: Barnet Møder voksne, der vil lære barnet at kende, og er nysgerrige på, hvad de enkelte børn er optaget af, også de børn der umiddelbart ikke tager initiativer. Mødes af interesserede voksne, der inddrager de interesser barnet har i hverdagen, eksperimenter og projekter Mødes af fysiske rammer der inspirerer til både store børnefællesskaber, samt give mulighed til, rum til fordybelse. Møder aktiviteter og lege der kan strække sig over tid. F.eks. Øver sig i at fastholdelse af opmærksomhed, f.eks. spiller vi spillet færdigt, gør os umage når vi tegner osv. Har hver dag samling i mindre alderssvarende grupper, hvor fokus blandt andet er på fælles opmærksomhed. Mødes af en indretning inde og ude, der er let at aflæse i forhold til hvad man kan og må må gerne kede sig, da det kan sætte gang i fantasien, og derved give mulighed for at tage nye initiativer. Øver sig i turtagning og vi er opmærksomme på at alle børn får taletid. 31

32 32 Læringstema, Alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer Sociale kompetencer Empati Barnet Mødes i små nærværdsgrupper/ legefællesskaber, hvor der er mulighed for at få øje på hinanden. Nogle gange sætter de voksne grupperne sammen så børn får mange muligheder og erfaringer med hinanden Indgår både i voksen/barn relationer og barn barn relationen. Får hjælp med at sige både til og fra. Vi spejler og sætte ord på følelser og handlinger. Øver sig i turtagning, udsættelse af behov og aktiv lytning. Har en stemme i fælleskabet. Får hjælp til at løse konflikter gennem nysgerrighed og fælles udvikling af mulige nye løsninger Tilknytning Får mulighed for en lang opstart i institutionen og ved skift mellem grupperne. Dette sker ved små besøg inden opstart. Der er opstart samtale med forældrene med henblik på at kunne give barnet den bedste opstart. (samtale flow) Ligeledes er der et tæt og beskrevet samarbejde, når barnet skal i skole. Indgår på en fast stue med kendte voksne, men også i små nærværdsgrupper eller legefællesskaber med jævnaldrende børn, så de får øje på hinanden og nye erfaringer med hinanden, så de også kan invitere hinanden ind i legen Bliver guidet både i forventninger og i hvad dagen bringer. Dette sker blandt andet til samling, ved opslag, inden vi går i gang med noget nyt. Bliver mødt af en struktureret og genkendelig hverdag. Ved at skabe en tryg atmosfære vil børnene kunne overføre deres erfaringer fra en situation til en anden. Sociale færdigheder og handlen Barnet oplever at de har medbestemmelse og indflydelse, F.eks. tager vi i vores aktiviteter børnene med på råd, eller tager udgangspunkt i, hvad der rører sig i børnegruppen. Inddrages i det fælles ansvar f.eks. ved at det har betydning for andre, at du rydder op efter dig, at du hjælper med at slæbe brænde hen til bålet osv. skal have erfaringer med at være i centrum, f.eks. Den røde stol, hvad er du god til? 32

33 Læringstema, Alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer møder legetøj og udstyr, der lægger op til at børn kan løse opgaver og udforske sammen, legetøjet lægger op til forskellige lege. Møder aktiviteter på tværs af huset, hvor de øver sig i at samarbejde og indgår i forpligtende fællesskaber, hvor f.eks. de store hjælper de små. Er medlem af børnefællesskabet, hvor vi har fokus på sociale spilleregler, på turtagning og respekt for hinandens både sociale og kulturelle forskelligheder. behov og sociale handlinger benævnes og italesættes Øver sig i konflikthåndtering. Vi er lydhøre overfor børnenes egne løsningsmodeller. Vi har fokus rettet mod at alle parter bliver hørt, set og forstået og at alle bidrager til en løsning, så vi kommer godt videre. Idekatalog: Sociale historier Skuespil, Forældreinddragelse Legegrupper hjemme hos far og mor Valg af pædagogisk metode til snak om følelser konflikthåndtering ol. Tegn: Alle børn trives i fællesskabet Alle børn har minimum en ven Til opfølgningssamtalen giver forældrene udtryk for om børnene trives. At børnene har lyst til at deltage både i fællesskabet og i de strukturerede aktiviteter og i legene. At børnene kender spillereglerne for social deltagelse. At børnene kender og har styr på dagligdagens rutiner. At børn inviterer hinanden ind i fællesskabet. Barnet er aktivt bidrager til legene At børnene samarbejder At de store hjælper de små At børnene har en god dialog med hinanden Vi venter på hinanden, giver plads 33

34 34 Læringstema, Naturfænomener Sammenhæng At arbejde med naturfænomener handler om at skabe muligheder for, at børnene kan arbejde med tidlige matematikområder og natursammenhænge, samt at børnene gør erfaringer med sammenhænge i deres omverden. Ved at børnene udfordres, der hvor de er i forhold til naturfænomener, kan de få mulighed for at forstå, systematisere og få begreber for deres omverden. Fx begrebspar som stor-lille, let-tung og begreber som tal, mængder, mønstre, rækkefølger, tyngdekraft og relativitet, fx tid. Børn kan få forståelse af naturfænomener ved at lege, eksperimentere, konstruere, udforske, skabe og lege med teknik. Forskning viser, at ikke bare arbejde med mængder og tal, men også geometri ( former og rum), mønstre, målinger og arbejde med en udforskende tilgang til verden, har en positiv effekt på børns tidlige matematikforståelse. Med afsæt i forskning er der i Fremtidens Dagtilbud trukket tre læringsområder ud, som er væsentlige at arbejde med i dagtilbuddet for at understøtte børns læring og udvikling De tre læringsområder inden for naturfænomner er: Mængder og tal, former og mønstre, udforskning. Mål Mængder og tal 0-2 år 3-6 år Barnet udforsker og leger med mængder Barnet udforsker og leger med størrelser og længder Barnet udforsker og leger med brugen af tal. Barnet eksperimenterer med at genkende og sammenligne mængder Barnet eksperimenterer med at tælle objekter og forstå det totale antal. Det kan fx tælle en, to, tre, fire, fem snegle og forstå, at der samlet set er fem snegle Barnet udforsker tal, sammenligner tal og fortæller, hvilket tal der er størst. 34

35 Læringstema, Naturfænomener Former og mønstre 0-2 år 3-6 år Barnet har en begyndende opmærksomhed på mønstre og former Barnet begynder selv at skabe mønstre og former Barnet eksperimenterer med at sortere i én til to kategorier. Fx de røde og de blå. Barnet ser efter og identificerer former og mønstre i omgivelserne, genkender fx former og mønstre i bøger eller på vejskilte Barnet kan selv skabe former og mønstre i tegninger, i sandkassen mv. Barnet er opmærksomt på begreber for kategorier og begynder at opdele genstande ud fra fælles karakteristika, funktion og adfærd. Det kan fx adskille de runde fra de firkantede Barnet er opmærksomt på og genkender og forstår nogle begreber for mål, fx vægt eller længde. Udforskning 0-2 år 3-6 år Barnet har begyndende opmærksomhed på at udforske og undersøge naturfænomener, fx med vand, sand Barnet har begyndende opmærksomhed på og optagethed af naturfænomener, fx blæst Barnet udforsker og undersøger naturfænomener Barnet observerer og beskriver den omkringliggende verden og sammenhænge i den, fx at blæsten hvirvler bladene rundt Barnet begynder at beskrive naturfænomener som fx temperaturer koldt/varmt. Barnet begynder at forudse og opstille hypoteser for eksperimenter. Fx hvad der sker, hvis I putter dobbelt så meget gær i den ene dej som i den anden. 35

36 36 Læringstema, Naturfænomener Tegn Naturfænomener er synlige i indretningen Børnene opsøger viden om og bliver optaget af naturfænomener At børnene er aktive sammen med de voksne og andre børn At børnene selv eksperimenterer At børnene genkender former, mønstre og tal og kan bruge den rette betegnelse At børnene bliver bevidste om nedbrydelighed i naturen/genbrug Børnene bliver bevidste om genbrug, øko-kredsløb Bliver bevidste om forskellige naturfænomener f.eks. årstider, vejr, lyd, lys og varme Barnet bliver bevidst om egen familie, egen placering i familien, størrelsen på familien Tiltag At vi understøtter børnenes naturlige nysgerrighed og lyst til at eksperimentere. Børnene præsenteres for mængdelære, former, mønstre og tal og eksperimenterer med det både i den strukturerede pædagogiske praksis og der, hvor muligheden byder sig I den pædagogiske planlægning ind tænkes konkreter Eksperimenterer med forhold, størrelser og relativitet Vi ser på indretningen i læringsmiljøet: de fysiske rammer, spil, apps, legetøj, udsmykning og tilgængeligheden af materialerne Vi kommer ud i naturen og oplever de vejrfænomener der hører til årstiden Vi voksne er nysgerrige og eksperimenterende med børnene og bygger videre på deres initiativer Vi laver naturvidenskabelige eksperimenter eksempelvis: hvad kan flyde? Hvad er tungest? Vand i formerne af is, damp og flydende. Reaktionen på blanding af materialer. Se evt. på disse sider for inspiration og videns søgning: eller experimentarium.dk/forsiden/viden/experimenter/ eksperimenter i vuggestuen f.eks. sæbebobler, Pyramideringe, byggeklodser, sansekasser, forsøg med mælk og frugtfarve aktiviteter gentages mange gange, flere spor følges bruger Ipads i eksperimenterne, f.eks. børnene tager billeder af former og mønstre og viser dem til andre eksperimenterer med nedbrydning af affald: æble vs plastik, papir vs stanniol. Vi taler om affald i naturen. Vi undersøger hvor forskelligt vi bor: huse, lejligheder, række, etage. Laver tegninger, tager billeder, taler om grundplan. Er opmærksom på mængdelæringen i dagligdags aktiviteter så som borddækning, antal af børn m.m. 36

37 Læringstema, Naturfænomener Ressourcer Legeplads og nærområde inddretning Ipad s og PC til videnssøgning En fælles inspirationsmappe på Google platformen Evaluering Læringstemaer evalueres i den sammenhæng de anvendes efter hvert aktivitetstema i evalueringsskema. Læringstemaer evalueres overordnet en gang årligt på p-dag i efteråret. 37

38 38 Aktivitetstema, Krop og bevægelse Sammenhæng En sund og veludviklet krop har betydning for barnets læring, udvikling og trivsel. En sund krop udvikles gennem et aktivt liv med både sund kost, passende søvn, sansemotorik, grov og finmotorik. Vi har fuld kostordning i Alderslyst Fysisk aktivitet forbedrer børns problemhåndtering, logiske tænkning, rumopfattelse, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed, og kan være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer, samt understøtter børn i at forstå og mestre kroppen. Desuden er det vigtigt at udvikle børns motorik, sanser, udholdenhed, styrke og koordination løbende ved hele tiden at puffe barnet videre fra der, hvor det er. Dette kræver varierende aktiviteter, som giver børnene alsidige og passende udfordringer. Den motoriske udvikling i 0-6 årsalderen kræver gentagelser og alsidighed. 38

39 Aktivitetstema, Krop og bevægelse Mål At børnene understøttes i deres udvikling både ude og inde. Motorik og sanser; Fysisk udholdenhed, kropsforståelse kost styrker og krops mestring; At børnene udvikler At børnene opdager At børnene får erfarin- At børnene styrker labyrintsansen der nye ting, som man ger med kroppens deres fysiske- og psy- bl.a. registrerer hove- kan bruge kroppen til muligheder og be- kiske sundhed ved dets og dermed krop- udholdenhed grænsninger og kend- sund kost, trivsel og pens forhold til omgi- At børnene opnår skab til egne og an- velvære velserne, og som har større kropsforståelse dres grænser. stor betydning for vores samlede balance. Muskel-led-sansen At børnene oplever At børnene oplever at At børnene får kend- At børnene udvikler fin- og grov motorikken, så de bruger lige præcis tilstrækkelig muskelkraft til at gen- glæde ved at bruge sig selv i fysiske udfoldelser de er selvhjulpne. At børnene udvikler kropsidentitet. Herunder udvikling af kønsidentitet. skab til sund og usund mad, og sund kost, og forskellige smagsindtryk. betydning for trivsel og udvikling. nemføre bevægelsen hensigtsmæssigt. Følesansen At børnene mærker sig selv, kulde/varme, tør/våd, træt, forpustet, sanseintegration. 39

40 40 Aktivitetstema, Krop og bevægelse Tegn Udvikler sig aldersvarende Udviser glæde og udfordrer sig ved kropslig udfoldelse (udholdenhed) Udvikler kropsbevidsthed (kravler højere op, løber længere, uden at komme til skade) Udviser kendskab til forskel på varm/kold, blød/hård osv Udvikler kroppen i en retning til bedre balance og koordinationsevnen Opnår og udvikler mere rytme i kroppen, kan kende en eller flere rytmer samt følger fagter og takten Oplever at kunne selv, blandt andet ved af- op påklædning Oplever glæde ved fysiske lege og boldspil sammen med andre børn Udviser interesse samt glæde ved sund og varieret kost. Tiltag Vi inddrager både sansemotoriske, fin- og grov motoriske aktiviteter i vores hverdag Vi inspirerer til fysisk aktivitet og til at være deltagende. Medier inddrages i vores aktiviteter. Sanseforløb: føle, lugte, smage, lytte og se samt massage og dette inddrages også i hverdagen Kend din krop: kroppens anatomi, kroppens funktion (emneuger om kroppen) Rytmisk forløb: dans, fagter, bevægelse af kroppen og i hverdagen Selvhjulpen hed ved af- og påklædning, op og ned fra stol, krybbe, oprydning, feje hjælpe til El- cykelture ud i det blå, hvor børnene mærker vind og vejr på ansigt og krop og får mulighed for at komme ud at gå på opdagelse, der hvor vi kommer hen. Vi har forskellige cykler i institutionen, der tilgodeser forskellige lege og trin i barnets mototiske udvikling. Børn må tage egen cykel med, så cykelfærdigheder automatiseres Sanglege/aktivitetslege Afslapningsseance før eller efter frokost Wellnes og børn masserer hinanden Fokus på sund kost Legepladsen samt puderummene appellerer til kropslige udfoldelser Opfordrer forældrene til fysisk udfoldelse, selvhjulpen hed i hjemmet, den sunde kost osv. Børnene udfordres, opmuntres og understøttes i at udvikle motorik og sanser 40

41 Aktivitetstema, Krop og bevægelse Ressourcer: Nærmiljøet (boldbaner, legepladser, naturen) Vores egne legepladser Vores indretning både af de fysiske rammer inde og ude og hvordan vi tilrettelægger vores hverdag Indretning så børn kan være selvhjulpne- komme i krybber, på puslebord, tage tøj på og støvler af. Båd tid, fokus og den fysiske indretning Budgettet Personalet aktivt deltagende (hinandens kompetencer) Udefrakommende inspiration til forløb motorik pædagog, (dans, rytmik) Fysioterapeut i institutionen Produktionsskolen. Evaluering: Aktivitetstemaer og læringstemaer evalueres i den sammenhæng de anvendes efter hvert aktivitetstema i evalueringsskema i de enkelte huse på p. møder og teammøder. Læringstemaer evalueres overordnet en gang årligt på p-dag i efteråret. 41

42 42 Aktivitetstema, kulturelle udtryksformer og værdier 2015 Sammenhæng Arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier understøtter børns kognitive, personlige og sociale udvikling. Det er elementer, der bidrager til barnets selvforståelse og dannelse og som anvendes i barnets formidling og fortolkning af sammenhænge, tanker og følelser. At deltage i kreative processer, også sammen med andre, styrker barnets nysgerrighed, lyst til at eksperimentere og erfaringer med at skabe og at påvirke den verden, de er en del af. På den måde opnås forståelse for demokratiske processer og færdigheder. Børnene oplever kultur og kunst for selv at få erfaringer med og udvikle fantasi, kreativitet samt skaberevne. Endvidere giver det dem mulighed for kropslige, sanselige og kognitive erfaringer. Kulturelle udtryksformer er mangfoldige i dagligdagen og tager udgangspunkt i børnenes egenkultur, - Kultur for børn, med børn og af børn. Børnene introduceres for andres kultur og baggrund, heri blandt levevilkår, sprog og traditioner. Leg er i sig selv en kulturel udtryksform, der rummer kreative processer. Mål Børn møder kulturelle udtryksformer og værdier med fokus på: Æstetiske oplevelser, skabende praksis og traditioner/værdier. Børnene opnår glæde, nysgerrighed og lyst til at eksperimentere med kreativitet, kunst og kultur. Igennem sine erfaringer på området styrkes barnets lyst og evner til at anvende kunst og kultur i relationer med andre og i forbindelse med demokratiske processer. Børnene oplever forskellige æstetiske udtryksformer f.eks. teater, drama, musik, billedkunst, litteratur, medie samt udflugter mm. Børnene afprøver forskellige æstetiske udtryksformer og får herigennem erfaringer med f.eks. musiske og kropslige genrer. Dvs. dans, teater, billedkunst, formgivning, konstruktion mm. Børnene møder kulturel mangfoldighed og herigennem en forståelse af egne og andres værdier. Samt udvikling af egen identitet, tolerance og respekt for kulturelle forskelle og traditioner. Børn får kendskab til humor,- ved hjælp af teater, drama, højtlæsning samt daglige fjollerier. Afstemt efter alder. Alle børn og voksne mødes ligeværdigt, på tværs af sociale, sproglige og kulturelle forskelle. 42

43 Aktivitetstema, kulturelle udtryksformer og værdier 2015 Medier, f.eks. ipad inddrages i arbejdet med kunst, kultur og design. Børn lærer at forholde sig til kvalitet i egne og andres kunstneriske og kulturelle produkter. Alle forældre føler sig som en del af fællesskabet. Tegn Børnene udviser initiativ og lyst til selv at danse, synge og lave skuespil mm. Samt glæde ved at deltage i de forskellige kulturelle aktiviteter. Børnene skaber, eksperimenterer, udvikler og tilfører legen noget nyt, ud fra fantasi og/eller de erfaringer de har fået. Børn har viden/ giver udtryk for forskellige kulturelle processer. Eks hvis jeg blander gul og blå bliver det grøn, eller når vi sidder til samling skal vi være stille osv. Børnene har viden og respekt for hinandens forskelligheder og giver udtryk for dette. De danner venskaber på tværs af sproglige, kulturelle, etniske og sociale forskelle. Børnene er inspirerede og søger ny viden. Forældrene deltager aktivt og bakker op om institutionens arrangementer. Børnene bliver mødt af engagerede og velforberedte voksne, der er bevidste om deres rolle som kulturformidler og rollemodeller. Børnene udviser glæde, nysgerrighed og lyst til at eksperimentere i et, for dem, meningsfyldt samspil med andre. Tiltag At vi som voksne har fokus på processen i forhold til produktet, da det skal være sjovt og meningsfyldt for børnene at opleve og skabe kulturelle udtryk. At vi understøtter den skabende, eksperimenterende og udforskende tilgang til aktiviteter i det daglige for at prikke til nysgerrigheden og fantasien. Bruge humoren, gribe nuet og sige Ja. At vi indretter inspirerende og kreative læringsmiljøer, med plads til fordybelse samt udfoldelse. Samt have lettilgængelige materialer og instrumenter. Vi leger med former, farver, mønstre, modellervoks, LEGO, udklædning, sminke mm. At give børnene kulturelle oplevelser ved hjælp af: Sang, dans, musik, medie, teater, museum, film, kirke, udflugter mm. 43

44 44 Aktivitetstema, kulturelle udtryksformer og værdier 2015 At give mulighed for deltagelse, samt være nysgerrige på, og understøtte de forskellige traditioner der rører sig i børnegruppen; Julefest, fastelavn, sommerfest, høstfest, påske, Eid o.a. Synliggørelse af at der går forskellige nationaliteter i institutionen. Eksempelvis ved hjælp af flag, litteratur, digte, forskellig mad mm. Vi bruger visualisering i dagligdagen og dokumenterer ved hjælp af billeder, malerier, små udstillinger, elektroniske medier mm. For understøttelse af kommunikationen mellem, barn/barn og voksen/barn. Ressourcer Relevante bøger/e-bøger, også på andre sprog. IPADS. Materialer til kreative aktiviteter. Prioritering af tid, økonomi til buskort, museumsbesøg, teater mm. Undervisere til eks. dans og musik. Bruge forældrenes viden, erfaring og traditioner. Evaluering: Aktivitetstemaer og læringstemaer evalueres i den sammenhæng de anvendes efter hvert aktivitetstema i evalueringsskema i de enkelte huse på p. møder og teammøder. Læringstemaer evalueres overordnet en gang årligt på p-dag i efteråret. 44

45 Aktivitetstema, Natur 2015 Sammenhæng Vi bor i Silkeborg og er omgivet af fantastiske og forskelligartede naturområder. Natur er en del af læreplanstemaet natur og naturfænomener, der handler om dyrs og planters udvikling, levevis og samspil i naturen og med børnene. Det handler om grønne områder som fx skov, søer, eng og legepladser haver, parker og lign. Natur er områder, som er mere eller mindre dyrkede og plejede samt områder, der ikke er det. Når børnene opholder sig ude i naturen styrkes deres motorik og koncentration. Der er større rum at boltre sig i, hvilket minimere konflikter og giver gode muligheder for at udvikle børnene socialt. Der er mulighed for at arbejde i små grupper og skabe inkluderende fællesskaber. Naturen inddrages aktivt ved, at vi er ude i naturen, men også ved at bringe naturen og dens materialer og dyr indenfor. Det vil give børnene mulighed for at lære i naturen og om naturen. Børnene får væsentlig større viden om naturemner, når de aktivt inddrages i at undersøge, observere og søge viden. Herved får de også bedre mulighed for at forholde sig til naturen og dens økosystemer. Aktivitetstemaet natur skal tage udgangspunkt i en analyse af den aktuelle børnegruppe og ses i sammenhæng med de øvrige læreplanstemaer. Fokusområderne vil være: Naturerfaring, naturforståelse og naturetik. Mål At Børnene: Er aktive, viser glæde og udvikler nysgerrighed ved at være i naturen. Får tid til fordybelse. Får kendskab til og erfaringer med variationer af natur. Får kendskab til og forståelse af dyr og planter og viden om sammenhænge i naturen. Får viden om hvordan årstidens skiften påvirker planter og dyr. Får interesse, respekt og ansvarsfølelse for naturen, dyr og planter. Får gode muligheder for læring og udvikling inden for de forskellige fokusområder. 45

46 46 Aktivitetstema, Natur 2015 Tegn Vi ser at børnene: Viser glæde, er aktive og udnytter de mange muligheder i naturen. Bruger naturen som et godt legerum. Er nysgerrige og fordyber sig i udforskning af dyr og planter. Får viden om og forståelse for naturen. Bruger naturen som forundrings- og læringsrum. Udviser respekt for naturen og udvikler begyndende ansvar for miljøet. Børnene bruger legepladsen som læringsrum Tiltag Vi voksne: Viser glæde og engagement ved at være i naturen og understøtter børnenes nysgerrighed og undren følger børnenes interesser. Planlægger ture ud i naturen samt aktiviteter/emneuger om natur fx indsamle, bestemme og følge smådyr, så frø for at følge planters udvikling, finde tegn på årstidens skifte samt indsamle og tilberede spiseligt fra naturen. Forbereder børnene på formålet med aktiviteten/turen. Arbejder i små grupper og skaber tid til fordybelse. Stiller børnene understøttende spørgsmål og sammen med børnene går på opdagelse efter viden om natur. Understøtter børnenes lyst til at være ude i al slags vejr. Anerkender børnenes umiddelbare opfattelse af natur og sammenhænge i naturen, men i passende omfang forstyrrer dem med viden og mulighed for undren og eksperimenteren. Præsentere naturfaglig viden og forståelse, herunder finde og anvende fagbegreber om natur og natursammenhænge. Anvender den naturfaglige arbejdsmetode sammen med børnene, dvs. observerer, opstille hypoteser, undersøge og konkludere. Er i forældresamarbejdet særligt opmærksomme på at orientere forældrene om vores forløb. Vi supplerer løbende med fotos og anden dokumentation af vores aktiviteter, så forældrene kan være med til at understøtte arbejdet med læringsmålene. 46

47 Aktivitetstema, Natur 2015 Indretning, omgivelserne og materialer signalerer interesse for temaet natur. Børnene har adgang til udearealer med størst mulig variation i beplantning og indretning fx med vandhuller, flytbare materialer, planter der bærer frugt og blomster. Børnene møder spændende, udfordrende og varierede områder i al slags vejr og på alle årstider fx ture til Aqua og fritidsgården. Der er stor variation i materialer, fx træstubbe, forstørrelsesglas og bestemmelsesduge. Der er mulighed for at bruge digitale læremidler både ude og inde, så børnene kan undersøge og udforske dyr og planter. Børnene har mulighed for at have samlinger, forundringsskabe, levende dyr i fx terrarier, akvarier, redekasser og adgang til billeder, bøger o. lign. Ressourcer Naturen i nærområdet og legepladsen. Børns nysgerrighed og undren. Søger og anvender konkret viden om naturemner. Den viden vi sammen med børnene tilegner os fra bøger, Ipads mv. Samarbejde med naturvejleder og andre relevante fagpersoner. Indkøb af relevant materialer. Forældreopbakning sørger for at børnene har den rette påklædning bidrager med materialer o. lign. Inspiration til aktiviteter kan findes på: Evaluering Aktivitetstemaer og læringstemaer evalueres i den sammenhæng de anvendes efter hvert aktivitetstema i evalueringsskema i de enkelte huse på p. møder og teammøder. Læringstemaer evalueres overordnet en gang årligt på p-dag i efteråret. 47

48 48 SMTTE FOR Periode 0-2 år 3-6 år Sammenhæng Hentes fra SMTTE fra aktivitetstemaer Mål: Tiltag: Tegn: Mål i forhold til Mål i forhold til Mål forhold til Naturfænomener Sprog Alsidige personlige kompetencer Tiltag: Tiltag: Tiltag: Tegn Tegn Tegn Medier Mål i forhold til : Tiltag Tegn Forældre Mål i forhold til : Tiltag Tegn Evaluering Tema: gruppe: periode: Evaluering af målet for aktivitetstema og læringstema Beskrives hver for sig. Evaluering ud fra børns og voksnes perspektiv. 48

49 Nåede vi målene? Lille grad Nogen grad Høj grad Hvad gjorde det muligt? Børneperspektiv: Voksenperspektiv Hvad skal vi have særlig opmærksomhed på fremover for at nå målet? Børneperspektiv: Voksenperspektiv Hvilke ændringer har det medført? Børneperspektiv: Voksenperspektiv Beskriv hvorfor vi nu arbejder med det på den her måde Børneperspektiv: Voksenperspektiv 49

50 50 50