Generelle bemærkninger til budget

Transkript

1

2 Generelle bemærkninger til budget Indledning og sammendrag af økonomien i Jammerbugt Kommunes budget for 2012 og overslagsårene er vedtaget i kommunalbestyrelsen den 13. oktober I hovedtal viser budgettet følgende resultat: Mio. kr Indtægter (skatter og tilskud) , , , , ,6 riftsudgifter i løbende priser 2.062, , , , ,6 Renter 10,6 12,3 13,9 15,1 15,6 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -42,5-13,4-25,9-21,1-17,1 Anlægsudgifter 33,8 57,0 60,0 60,0 60,0 Resultat af skattefinansieret område -8,7 43,6 34,1 38,9 42,7 Resultat af brugerfinansieret område 0,0 6,9-1,1-1,1-1,1 Nettolån -4,8-39,1-10,8-8,3-7,1 Finansforskydninger 0,4 6,3 2,0 2,0 4,0 Resultat i alt - finansiel balance -13,1 17,7 24,2 31,5 38,4 - = overskud/henlæggelse Resultatet af kommunens ordinære driftsvirksomhed viser et overskud på 13,4 mio. kr. i Resultatet af det skattefinansierede område derimod viser et underskud på 43,6 mio. kr. Underskuddet på det skattefinansierede område skyldes hovedsageligt, at Jammerbugt Kommune i 2012 modtager en negativ efterregulering på 55,4 mio. kr. netto, idet Jammerbugt Kommune selvbudgetterede i På det brugerfinansierede område er udgifterne 8 mio. kr., mens indtægterne er på 1,1 mio. kr. Inklusiv nettolånoptagelse og finansforskydninger er der i 2012 en ændring af de likvide aktiver (underskud) på 17,7 mio. kr. I overslagsåret 2013 er der budgetteret med et underskud på 24,2 mio. kr., i 2014 er der et underskud på 31,5 mio. kr., mens der i 2015 er et underskud på 38,4 mio. kr. Indtægterne udgør 2.176,1 mio. kr., og heraf udgør skatteindtægterne 1.375,7 mio. kr. Langt hovedparten af skatteindtægterne udgøres af indkomstskat, som for Jammerbugt Kommune er på 1.276,4 mio. kr. i 2012, mens grundskylden udgør 160,6 mio. kr. e kommunale tilskuds- og udligningsbeløb fra staten udgør i l alt 805,1 mio. kr., mens der skal betales 4,7 mio. kr. i udviklingsbidrag til Region Nordjylland. Udskrivningsprocenten for Jammerbugt Kommune er fastsat uændret til 25,3 pct., mens grundskyldspromillen er fastsat uændret til 31,86 promille. Udskrivningsprocenten for kirkeskatten er efter indstilling fra Jammerbugt Provsti fastsat uændret til 1,20 pct. Hvad angår udskrivningsgrundlaget er der valgt statsgaranti i riftsudgifterne på det skattefinansierede område udgør i alt 2.150,5 mio. kr. Udgifterne er steget med 87,6 mio. kr. fra budget 2011 til budget Heraf udgør 34,1 mio. kr. Generelle bemærkninger Side 3 Budget

3 løn- og prisfremskrivning. riftsbudgettet er øget for at opretholde og styrke Jammerbugt Kommunes service. Især familieområdet og i mindre grad handicapområdet er tilført midler i budget er er et samlet anlægsbudget på 57 mio. kr. i 2012 på det skattefinansierede område. e største anlægsposter i 2012 er 9,7 mio. kr. til projektering og start af byggeri/renovering af skole i Aabybro, 5 mio. kr. til øvrige skolerenoveringer, 12,5 mio. kr. til renovering af Aabybro Hallen samt 3,5 mio. kr. til havne og standtoiletter. I anlægsbudgettet er der også afsat 8 mio. kr. til Øland-dæmningen, veje, fortove mv. I overslagsårene er der hvert år afsat et anlægsbudget på det skattefinansierede område på 60 mio. kr. Forsyningsvirksomhedernes driftsområde forventes at give et overskud på 1,1 mio. kr. i I 2012 er der budgetteret med en anlægsramme på forsyningsområdet på 8,8 mio. kr. Anlægsrammen skal benyttes til at påbegynde arbejdet med at etablere tre nye genbrugspladser i kommunen. er er i 2012 indregnet lånoptagelse for 50,7 mio. kr. Herudover er der indregnet et afdrag på gælden på 11,6 mio. kr. er er således et nettolåneoptag på 39,1 mio. kr. i forhold til et anlægsbudget på 57 mio. kr. Finansforskydningerne udgør en udgift på 6,3 mio. kr. Nedenstående resultatopgørelse viser budgettet mere detaljeret, og efterfølgende gennemgås budgettets enkelte områder. Generelle bemærkninger Side 4 Budget

4 Resultatopgørelse for Jammerbugt Kommune Mio. kr. (2011 i 2011-priser - øvrige år i 2012-priser) A. ET SKATTEFINANSIEREE OMRÅE Indtægter Skatter , , , , ,9 Generelle tilskud m.v. -714,9-800,4-750,5-737,5-738,7 Indtægter i alt , , , , ,6 riftsudgifter Serviceudgifter 1.618, , , , ,3 Overførsler 341,4 368,8 368,6 368,6 368,6 Udgifter til forsikrede ledige 103,5 110,5 110,5 110,5 110,5 Centrale refusionsordning - -12,9-12,9-12,9-12,9 riftsudgifter i alt 2.062, ,5 2,166, , ,5 Renter 10,6 12,3 13,9 15,1 15,6 Pris- og lønregulering af overslagsår 55,8 113,6 173,1 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -42,5-13,4-25,9-21,1-17,3 Anlægsramme 33,8 57,0 60,0 60,0 60,0 Anlægsudgifter i alt 33,8 57,0 60,0 60,0 60,0 Resultat af det skattefinansierede område. -8,7 43,6 34,1 38,9 42,7 B. ET BRUGERFINANSIEREE OMRÅE riftsvirksomhed 0,0-1,1-1,1-1,1-1,1 Anlægsvirksomhed 0,0 8,0 0,0 0,0 0,0 Resultat af det brugerfinansierede område 0,0 6,9-1,1-1,1-1,1 C. Resultat i alt (A+B) -8,7 50,5 33,0 37,8 41,6. FINANSIERING Afdrag på lån 18,7 11,6 19,2 21,7 22,9 Optagne lån -23,5-50,7-30,0-30,0-30,0 Finansforskydninger 0,4 6,3 2,0 2,0 4,0 Finansiering i alt -4,4-32,8-8,8-6,3-3,1 ÆNRING AF LIKVIE AKTIVER (C+) -13,1 17,7 24,2 31,5 38,4 - = overskud/henlæggelse Generelle bemærkninger Side 5 Budget

5 Budgettets indhold og opbygning e generelle bemærkninger er opbygget, så der i afsnit 2 er der redegjort for Jammerbugt Kommunes anvendte budget- og fremskrivningsmetode. I afsnit 3, Indtægter, lån og renter, gennemgås forudsætningerne for budgetteringen af skatteindtægterne samt tilskudsog udligningsbeløb. Herudover gennemgås Jammerbugt Kommunes låneoptagelse, afdrag på lån samt renteindtægter og -udgifter. I afsnit 4, Udgifter på udvalg og aktivitetsområder, redegøres der overordnet for drifts- og anlægsudgifterne på det skattefinansierede og det brugerfinansierede område. Efter disse generelle bemærkninger findes en række specielle bemærkninger, som giver et nærmere indblik i de enkelte politikområder. Hvert politikområde indledes med en præsentation af områdets organisering, samt hvilken lovgivning der anvendes på området. Herefter præsenteres de funktioner, som anvendes inden for de enkelte politikområder. Helt konkret præsenteres budgettallene for de enkelte funktioner, hvad der konteres på de enkelte funktioner (formål og indhold), forskellige aktivitetsoplysninger vedrørende funktionerne, budgetforudsætningerne og forskellige relevante bemærkninger. I de tilfælde, hvor der er flere omkostningssteder under én funktion, præsenteres det enkelte omkostningssted også. Efter de specielle bemærkninger findes en takstoversigt. Budget 2012 bind 2 indeholder en resultatopgørelse, en hovedoversigt, et sammendrag, og en bevillingsoversigt. Herudover indeholder bind 2 budgetændringsskemaer fordelt på politikområder med tilhørende noter, som viser hvilke ændringer, der er indregnet i budgettet for Generelle bemærkninger Side 6 Budget

6 2. Budgetmetode og fremskrivning 2.1 Budgetmetode Budgetlægningen for 2012 og overslagsårene har taget udgangspunkt i den budgetprocedure og tidsplan, der blev godkendt i økonomiudvalget den 19. januar Udgangspunktet for budget 2012 var, at udvalgene skulle have uændrede økonomiske rammer i forhold til Grundlaget for det tekniske basisbudget for 2012 var derfor budgetoverslagsår 2012 i budget erved blev der taget højde for allerede godkendte bevillinger, der har virkning i 2012 (nye tiltag, besparelser og effektiviseringer). Herefter er budgettet blevet pris- og lønreguleret til 2012-niveau på baggrund af de pris- og lønfremskrivningsfaktorer, som økonomiudvalget besluttede på deres møde den 16. marts Med afsæt i basisbudgettet har budgetmetoden været en kombination af ramme- og blokbudgettering. Udvalgenes økonomiske rammer blev således udmeldt i forlængelse af økonomiudvalgets møde den 16. marts. Anvendelsen af rammebudgettering tager afsæt i målog rammestyring, som er Jammerbugt Kommunes overordnede styringskoncept. Mål- og rammerstyringsmodellen har fokus på målformulering og dernæst fastlæggelse af økonomiske rammer i relation hertil, således at det er de overordnede visioner, målsætninger og servicemål, der har styret budgetlægningen på de enkelte politikområder. Visioner, målsætninger og servicemål er senest gennemgået af både direktionen og de politiske udvalg i forbindelse med udarbejdelse af Helhedsplan11. I lighed med budgetlægningen for 2011 besluttede økonomiudvalget, at der skulle udarbejdes et katalog med anbefalede tekniske budgetændringer. Herefter har det være op til de enkelte udvalg og kommunalbestyrelsen at beslutte, hvilke tekniske ændringer der skulle indarbejdes i budgettet. I det tekniske katalog var der ændringsforslag for 82,1 mio. kr., hvoraf kun 2,3 mio. kr. af ændringsforslagene var ikke finansierede. Lang hovedparten af ændringsforslagne skyldtes den ændrede finansiering på arbejdsmarkedsområdet, der trådte i kraft 1. januar I det tekniske katalog var ændringsforslagene opdelt på følgende kategorier indenfor de enkelte politikområder: Udvikling i befolkningen Ændringer i lovgivningen (herunder UT-sager) Opdateringer og justeringer Rammen for de kommunale serviceudgifter blev fastlagt med Genopretningsaftalen, som blev indgået mellem Regeringen og ansk Folkeparti. Af aftalen fremgår det blandt andet, at der for kommunerne under et gælder nulvækst i årene Kommunernes samlede ramme for serviceudgifter reguleres således kun i forhold til pris- og lønfremskrivning samt nye opgaver. Økonomiaftalen for 2012 afspejler genopretningsaftalen, idet det i økonomiaftalen fremgår, at rammerne for kommunernes serviceudgifter er fastlagt uændret til og med Generelle bemærkninger Side 7 Budget

7 For at kunne overholde kravet om nulvækst i 2012 samt for at skabe balance og omstillingsmuligheder i kommunens budget for 2012 besluttede økonomiudvalget, at der skulle udarbejdes et omstillings- og effektiviseringskatalog på 5 pct. af serviceudgifterne (netto). Rammerne til børn og ungeområdet samt voksenhandicap-området blev holdt udenfor, da disse områder er takstfinansierede og i stor udstrækning købes hos andre kommuner eller private opholdssteder og botilbud. Omstillings- og effektivseringskataloget var på 59,1 mio. kr. e enkelte forvaltninger udarbejdede konkrete forslag til omstillings- op effektiviseringskataloget. Fagudvalgene har herefter haft til opgave at prioritere de enkelte forslag i effektiviserings- og omstillingskatalogerne til brug for økonomiudvalgets drøftelse. Herudover indstillede fagudvalgene til økonomiudvalget, hvilke tekniske ændringer der skulle indarbejdes i budgettet. en 17. august traf økonomiudvalget beslutning om, hvilke forslag fra omstillingskataloget, der skulle sendes i høring. På kommunalbestyrelsens temamøde den 25. august blev omstillings- og effektiviseringskataloget præsenteret for kommunalbestyrelsen. Forslagene i det tekniske katalog samt omstillings- og effektiviseringskataloget har indgået i de politiske prioriteringer for Herudover blev der også udarbejdet et katalog med budgetønsker. isse forslag har også indgået i de politiske prioriteringer. er har gennem hele budgetprocesen været fokus på, at der skulle være tale om en åben proces, hvor relevante interessenter/parter skulle inddrages. et drejer sig blandt andet om Ældreråd, Handicapråd, Hovedudvalg, forældrebestyrelser på børnetilbuds- og skoleområdet samt brugerbestyrelser, ME-udvalg m.fl. Inddragelsen af relevante parter er blandt andet sket ved afholdelse af et informationsmøde den 27. juni 2011, hvor budgetprocessen og budgetsituationen blev fremlagt for MEstrukturen og eksterne interessenter. Herudover har kommunalbestyrelsens forslag til omstillingspuljen været sendt til høring hos interne og eksterne interessenter i perioden fra den 19. august til den 8. september, ligesom institutioner og foreninger har haft mulighed for at indsende forslag til nye eller ændrede aktiviteter. Afslutningsvis blev der den 27. oktober afholdt et orienteringsmøde, hvor det vedtagne budget blev præsenteret. 2.2 Pris- og lønudviklingen KL har udmeldt et samlet skøn for pris- og lønudviklingen fra 2011 til 2012 på 2,2 pct. en samlede pris- og lønudvikling for overslagsårene skønnes af KL til 2,5 pct. fra 2012 til 2013, 2,5 pct. fra 2013 til 2014 og 2,5 pct. fra 2014 til Nedenfor er anført forudsætningerne i kommunens budget med baggrund i KL s skøn. Priser KL vurderer, at den gennemsnitlige stigning på prisarterne vil blive på 2,16 pct. fra 2011 til 2012 og årene fremover. Kommunalbestyrelsen valgte dog i budgetlægningen at anvende en nul-fremskrivning på arterne varekøb og tjenesteydelser. Generelle bemærkninger Side 8 Budget

8 Lønninger KL skønner, at lønstigningen fra 2011 til 2012 vil blive på 2,29 pct. I overslagsårene skønner KL, at lønstigningen vil blive på 2,70 pct. Jammerbugt Kommune har fremskrevet lønarterne i overensstemmelse med KL s anbefaling. Generelle bemærkninger Side 9 Budget

9 3. Indtægter, lån og renter 3.1 Skatteindtægterne I dette afsnit beskrives forudsætningerne for budgetteringen af skatteindtægterne for Jammerbugt Kommune for årene Fordelingen af de forskellige skatter fremgår af oversigten nedenfor. Mio. kr Indkomstskat Efterregulering af forskudsskat Medfinansiering af det skrå skatteloft ,4 29,5 1, ,2 76,3 1, ,7-1, ,7-1, ,6-1,6 Selskabsskat -9,3-5,8-5,8-5,8-5,8 Grundskyld -156,9-160,6-171,5-183,6-195,3 Kompensation vedr. grundskyld -7,6-8,1-8,6-9,3-9,8 ækningsafgift af offentlige ejend. -1,3-0,8-0,9-1,0-1,0 Forskerskat - -1,5-1,5-1,5-1,5 ødsboskat - -0,5-0,5-0,5 0,5 Skatteindtægter i alt , , , , ,9 - = indtægt Indkomstskat Som en del af vedtagelsen af Jammerbugt Kommunes budget for 2012 har kommunalbestyrelsen besluttet, at den ville budgettere med det såkaldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag frem for at anvende eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering). I forlængelse af økonomiaftalen mellem KL og regeringen udmeldte Indenrigsministeriet netop det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for For Jammerbugt Kommune er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag på 5.004,3 mio. kr. ette giver et indkomstskatteprovenu på 1.276,2 mio. kr., når der ligesom i 2011 budgetteres med en udskrivningsprocent på 25,3 pct. Samtidig med Indenrigsministeriets udmelding af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag giver ministeriet også meddelelse om tilskud og udligning. Tilskuddene er blandt andet beregnet ved anvendelse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Ved valg af statsgaranti får Jammerbugt Kommune tildelt et samlet tilskud på 800,4 mio. kr. (netto). I vurderingen af, om statsgaranti eller selvbudgettering bedst kan betale sig for Jammerbugt Kommune i 2012, blev der foretaget en vurdering af Jammerbugt Kommunes forventede udskrivningsgrundlag og befolkningsudvikling. Beregningerne viste, at udskrivningsgrundlaget ved statsgaranti er højere end det forventede udskrivningsgrundlag ved selvbudgettering. erimod var befolkningstallet i statsgarantien lavere, end hvad befolkningsprognosen viste for Jammerbugt Kommune 1. januar 2012 (statsgaranti: borgere, selvbudgettering: borgere). Generelle bemærkninger Side 10 Budget

10 Samlet set forventes statsgarantien at udløse et merprovenu på indkomstskatten på ca. 20,3 mio. kr. for Jammerbugt Kommune i 2012 i forhold til selvbudgettering. a selvbudgetteringen giver et mindre indkomstskatteprovenu, modsvares dette af en stigning i bloktilskuddet. ette skyldes, at der med udlignings- og tilskudssystemet er en udligningsmekanisme på 90 pct. I dette tilfælde betyder det, at de lavere skatteindtægter ved selvbudgetteringen, bevirker en stigning i tilskuddene svarende til 90 pct. af faldet i skatteindtægterne. Herudover er tilskuddene ved selvbudgettering øget som følge af et større befolkningstal end i statsgarantien. Selvbudgetteringen forventedes dermed at give et merprovenu på 21,3 mio. kr. i tilskuds- og udligningsbeløb i forhold til statsgarantien. Nettoeffekten ved selvbudgettering og tilhørende tilskud forventes at være et merprovenu på 1 mio. kr. Mio. kr. Statsgaranti Selvbudgettering Forskel Indkomstprovenu , ,9-20,3 Øvrigt skatteprovenu -99,5-99,5 0,0 Tilskud og udligning -800,4-821,7 21,3 Nettoprovenu , ,1 1,0 Ved valg mellem selvbudgettering og statsgaranti er der også taget højde for den konjunkturmæssige situation, idet forskellen mellem det budgetterede skatteprovenu og det endelig skatteprovenu for 2012 bliver afregnet i 2015 ved selvbudgettering. En eventuel fortsat lavkonjunktur vil afspejle sig i udskrivningsgrundlaget, hvilket kan medføre en negativ efterregulering af indkomstskatten ved valg af selvbudgettering. Ligeledes kan der ved selvbudgettering opstå en situation, hvor der sker en negativ efterregulering tilskuds- og udligningsbeløbene i Ved et statsgaranteret udskrivningsgrundlag opnås en sikkerhed, da den udmeldte indkomstskat og de tilhørende tilskuds- og udligningsbeløb er endelige. Med andre ord giver statsgarantien en sikkerhed mod efterreguleringer på både indkomstskatte- og udligningssiden. Efterregulering af forskudsskat vedr I de tilfælde, hvor der vælges selvbudgettering, vil der tre år efter budgetåret blive foretaget en efterregulering af det indkomstskatteprovenu, der er blevet udbetalt i budgetåret. Efterreguleringen foretages på grundlag af SKAT s opgørelse over den faktiske indkomstskat i budgetåret. Idet Jammerbugt Kommune valgte selvbudgettering i 2009, og det faktiske udskrivningsgrundlag var lavere end det budgetterede, får Jammerbugt Kommune en negativ efterregulering på 76,2 mio. kr. i er var 19 kommuner, der selvbudgetterede i 2009, hvilket gav en samlet tilbagebetaling på 1,6 mia. kr. Grundet den specielle økonomiske situation i 2009 blev det i økonomiaftalen for 2012 besluttet, at nedjustere efterreguleringen med 300 mio. kr. For Jammerbugt Kommune betyder det, at efterreguleringen er blevet nedjusteret med ca. 13 mio. kr. dvs. fra 89,2 mio. kr. til 76,2 mio. kr. Grundet efterreguleringen er balancetilskuddet for 2012 blevet forøget med 1,3 mia. kr., som Jammerbugt Kommune også har fået sin andel af. Generelle bemærkninger Side 11 Budget

11 Ses efterreguleringen af forskudsskatten i forhold til den positive efterregulering af tilskuds- og udligningsbeløbene på 20,8 mio. kr., bliver den samlede efterregulering på 55,4 mio. kr. netto. Medfinansiering af det skrå skatteloft I skattesystemet er der fastsat en øvre grænse for, hvor meget borgerne kommer til at betale af den sidst tjente krone, hvilket kaldes det skrå skatteloft. Hvis summen af kommuneskat og de forskellige statslige indkomstskatter overstiger grænsen, betaler staten et nedslag i skatten, således at borgeren bliver friholdt for den skat, der ligger over grænsen. Hvis kommuneskatten udgør højest 24,86 pct. i 2012, er det skrå skatteloft overholdt, og staten skal ikke yde et nedslag i skatten til borgerne. Kommunernes fastsættelse af indkomstskatteprocenten har dermed betydning for størrelsen af statens udgifter til nedslag i skatten. et er fundet rimeligt, at kommunerne selv får et medansvar for disse udgifter, således at kommunerne ikke får mere ud af en skatteforhøjelse, end hvad det offentlige samlet set opnår i provenu af forhøjelsen. Idet Jammerbugt Kommune har en udskrivningsprocent på 25,3 pct. i 2012, skal kommunen bidrage med 1,5 mio. kr. til medfinansiering af det skrå skatteloft. Selskabsskat Udover indkomstskat modtager Jammerbugt Kommune også en andel af selskabs- og fondsskatterne fra de selskaber, der findes i Jammerbugt Kommune den 1. april i året efter indkomståret. Afregning af selskabsskat sker ved en endelig afregning 3 år efter indkomståret. I 2012 udbetales således det fulde beløb vedrørende selskabsskatterne for indkomståret 2009 samt eventuelle reguleringer vedrørende tidligere år. Jammerbugt Kommunes andel af selskabsskatterne er udmeldt af Indenrigsministeriet til 5,8 mio. kr. i er forventes samme provenu i overslagsårene. I 2011 fik Jammerbugt Kommune 11 mio. kr. i selskabsskat, men grundet lavkonjunkturen i blandt andet 2009, modtager Jammerbugt Kommune kun 5,8 mio. kr. i I forbindelse med afregning af selskabsskatteprovenuet knytter der sig også en udligning hertil. Udligningen udgør 50 pct. af det provenu, hvormed kommunes selskabsskat afviger fra landsgennemsnittet. For Jammerbugt Kommune giver dette et yderligere provenu på 11,5 mio. kr. i 2012 jævnfør afsnit 3.2 Tilskud og udligning. Grundskyld e kommunale ejendomsskatter ligger som hovedregel på grundværdierne. e samlede grundværdier for Jammerbugt Kommune i 2012 vurderes til 6.270,2 mio. kr. Jammerbugt Kommune har fastholdt grundskyldspromillen på 31,86 promille. For produktionsjord er der en begrænsning af grundskyldspromillens størrelse. Provenuet for produktionsjord beregnes som grundskyldspromillen minus 14,8 promillepoint - dog maksimalt 7,2 promille. For Jammerbugt Kommune betyder det, at der opkræves 7,2 promille på produktionsjord. Generelle bemærkninger Side 12 Budget

12 Tidligere var den maksimale grundskyldspromille for produktionsjord på 12,3 promille, men folketinget vedtog den 3. juni 2010 et lovforslag om nedsættelse af grundskyldspromillen med 5,1 promillepoint for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Formålet er at støtte landbrugets og fødevareindustriens vækstvilkår. Kommunerne vil også i 2012 blive kompenseret individuelt af staten for nedsættelsen af grundskyldspromillen. Jammerbugt Kommune har derfor budgetteret med en mindre indtægt fra produktionsjord, som modsvares af en tilsvarende kompensation fra Indenrigsministeriet. er er i 2012 budgetteret med et samlet provenu af grundskylden for Jammerbugt Kommune på 168,7 mio. kr., hvoraf de 8,1 mio. kr. udgør kompensationen fra ministeriet. ækningsafgift af offentlige ejendomme Selv om ejendomme, der ejes af stat, regioner eller kommuner, og som ikke drives erhvervsmæssigt, er fritaget fra grundskyld, så er de ikke fuldstændig fritaget fra beskatning. Sådanne ejendomme kan pålægges dækningsafgift, og Jammerbugt Kommune opkræver dækningsafgift af offentlige ejendomme, der tilhører staten, regionerne eller andre kommuner. ækningsafgiften af offentlige ejendommes grundværdi fastsættes til 50 pct. af grundskyldspromillen - dog maksimalt 15 promille. Idet Jammerbugt Kommunes grundskyldspromille er fastsat til 31,86 promille, udgør dækningsafgiften 15 promille. ækningsafgiften af forskelsværdien er fastsat uændret til 8,75 promille. Provenuet for 2012 for de offentlige ejendomme, som kommunen ikke selv ejer, forventes at blive på 0,8 mio. kr. Forskerskat Forskere og medarbejdere, der opfylder betingelserne i kildeskattelovens 48E kan vælge at lade sig beskatte med 25 pct. af bruttoindkomstskatten i op til 36 måneder. Fra og med indkomståret 2008 er der givet mulighed for at i stedet at vælge beskatning af bruttoindkomsten med 33 pct. i op til 60 måneder. Hensigten med forskerskatten er at gøre det muligt for dansk erhvervsliv og danske forskningsinstitutioner at tiltrække og fastholde udenlandske forsknings- og udviklingsmedarbejdere. I 2012 er der budgetteret med indtægter fra forskerskat på 1,5 mio. kr. ødsboskat ødsboskatten består af tre dele: dødsboskat vedrørende afsluttede ansættelser, maskinelle ansættelser og begravelsesboer. Maskinelle ansættelser og begravelsesboer er indregnet i udskrivningsgrundlaget, mens dødsboskat vedrørende afsluttede ansættelser bliver afregnet særskilt. Generelle bemærkninger Side 13 Budget

13 er er budgetteret med 0,5 mio. kr. i indtægt fra dødsboskat vedrørende afsluttede ansættelser. 3.2 Tilskud og udligning Samtidig med Indenrigsministeriets udmelding af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag giver ministeriet også meddelelse om tilskuds- og udligningsbeløb. Tilskuddene er blandt andet beregnet ved anvendelse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, og Jammerbugt Kommunes tilskud udgør 800,4 mio. kr. netto. Jammerbugt Kommunes samlede tilskud fordeler sig på følgende måde: Mio. kr Landsudligning -407,1-452,3-446,5-440,5-442,8 Tilskud til kommuner med højt strukturelt -55,1-51,9-52,6-52,0-51,9 underskud Statstilskud -127,6-113,2-104,6-96,1-93,5 Efterregulering Betinget balancetilskud -21,6-20,9-20,6-20, , , ,5 Udligning af selskabsskat -11,0-11,5-11,5-13,6-15,4 Udligning vedr. udlændinge mv. 16,7 16,7 17,0 17,4 17,8 Tilskud til et generelt løft i ældreplejen -5,0-5,1-5,2-5,4-5,5 Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen -6,7-6,8-7,0-7,2 7,4 Sundhedsbidrag til regionen 47, Udviklingsbidrag til regionen 4,7 4,7 4,7 4,7 4,7 Tilskud vedr. kvalitetsfond Beskæftigelsestilskud Tilskud som vanskelig stillet kommune -13,9-104,2-10,0-13,8-110,5-12,0-13,8-110, ,7-110, ,7-110,5 - Overgangstilskud på beskæft..omr. - -2, Tilskud og udligning i alt -714,9-800,4-750,5-737,5-738,7 - = indtægt Landsudligning Landsudligningen er en såkaldt nettoudligningsordning, hvor udligningen baseres på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle under- eller overskud. et strukturelle under- eller overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Kommuner med et beregnet strukturelt underskud vil modtage et udligningstilskud på 58 pct. af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt vil kommuner med et strukturelt overskud skulle betale et udligningsbidrag, der udgør 58 pct. af kommunens strukturelle overskud. Jammerbugt Kommune modtager i 2012 et tilskud på 452,3 mio. kr. fra landudligningen. Generelle bemærkninger Side 14 Budget

14 Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Ordningen indebærer, at der ydes et tilskud til de kommuner, der har et strukturelt underskud af en vis størrelse. Hvis en kommunes strukturelle underskud pr. indbygger overstiger 96,5 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger, ydes der et tilskud. Tilskuddet pr. indbygger udgør 32 pct. af den del af kommunes strukturelle underskud pr. indbygger, der overstiger 96,5 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Jammerbugt Kommune modtager 51,9 mio. i Statstilskud Beløbet udgør Jammerbugt Kommunes andel af statstilskuddet, som fordeles til kommunerne i forhold til andelen af det samlede indbyggertallet. Jammerbugt modtager 113,2 mio. kr. i Efterregulering Jammerbugt Kommune modtager i 2012 en positiv efterregulering på 20,6 mio. kr., idet kommunen valgte selvbudgettering i Efterreguleringen er beregnet på baggrund af en endelig opgørelse af både beskatningsgrundlag og udgiftsbehov. Betinget balancetilskud Som en del økonomiaftalen for 2012 blev det besluttet, at 3 mia. kr. af balancetilskuddet gøres betinget af kommunernes aftaleoverholdelse vedrørende både de budgetterede og realiserede serviceudgifter i Kommunerne vil således få det betingede balancetilskud udbetalt, hvis de overholder de aftalte rammer for økonomien i forbindelse med budgetlægningen, men det betingende balancetilskud trækkes tilbage i det omfang, kommunernes regnskaber ikke lever op til de aftalte rammer. Afregningen i forhold til en eventuel overskridelse i regnskaberne for 2012 foretages i Jammerbugt Kommunes andel af det betingede balancetilskud udgør 20,7 mio. kr. Udligning af selskabsskat Kommunerne bliver udlignet i forhold til det gennemsnitlige provenu pr. indbygger med 50 pct. Jammerbugt Kommune modtager i 2012 et tilskud på 11,5 mio. kr., hvilket er et udtryk for, at selskabsskatten i Jammerbugt Kommune ligger under landsgennemsnittet. et skal nævnes, at viderefordelingsprincippet for selskabsskat er opretholdt, således at selskabsskat ikke kun tilfalder kommuner, hvor selskabet har hovedsæde, men fordeles til involverede kommuner efter særlige regler. Udligning af merudgiftsbehov vedr. indvandrere, flygtninge og efterkommere I udligningsordningen ydes der et generelt tilskud til dækning af merudgifter vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere. Tilskuddene finansieres ved indbyggertalsfordelte bidrag fra alle kommuner. Jammerbugt Kommune skal netto bidrage med 16,7 mio. kr. Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskuddet blev indført i 2002 og fordeles til kommunerne efter em demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Jammerbugt Kommune modtager i 2012 et tilskud på 5,1 mio. kr. Generelle bemærkninger Side 15 Budget

15 Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen I forlængelse af finansloven for 2007 fordeles der et statsligt tilskud til kommunerne ligeledes efter en demografisk nøgle på ældreområdet. Jammerbugt Kommune modtager i 2012 et tilskud på 6,8 mio. kr. Udviklingsbidrag til regionen Jammerbugt Kommune skal betale et udviklingsbidrag til Region Nordjylland. Størrelsen af udviklingsbidraget til regionen i 2012 er fastlagt til 123 kr. pr. indbygger svarende til i alt 4,7 mio. kr. Tidligere betalte kommunerne også et sundhedsbidrag til regionerne, men der er foretaget en finansieringsomlægning på sundhedsområdet, hvor sundhedsbidraget er afskaffet og omlagt til kommunal aktivitetsbestemte bidrag. Hensigten med finansomlægningen er at styrke kommunernes incitament til en effektiv pleje- og forebyggelsesindsats, så dyre og forebyggelige indlæggelser undgås. Tilskud vedr. kvalitetsfonden Med henblik på at løfte de fysiske rammer for børn og unge på dagtilbudsområdet, i folkeskolen og vedrørende idrætsfaciliteter samt ældreområdet er der etableret en kvalitetsfond til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden Kvalitetsfondsmidlerne fordeles mellem kommunerne efter befolkningstallet, og Jammerbugt Kommune har i 2012 fået tildelt et tilskud på 13,8 mio. kr. Beskæftigelsestilskud Fra 2010 har kommunerne overtaget udgifterne til dagpenge og aktivering af forsikrede ledige. I den forbindelse ydes årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne. Jammerbugt Kommune har i 2012 fået et tilskud på 110,5 mio. kr. Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Jammerbugt Kommune har ansøgt om et tilskud på 35 mio. kr. som særlig vanskeligt stillet kommune i Jammerbugt Kommune har fået tilsagn om et tilskud på 12 mio. kr. i er er ikke budgetteret med særtilskud i overslagsårene. Overgangstilskud I forbindelse med finansieringsomlægningerne på beskæftigelsesområdet blev der indført en overgangsordning. Overgangsordningen kompenserer de kommuner, der vil få et byrdefordelingsmæssigt tab på mere end 0,1 pct. af deres beskatningsgrundlag i Jammerbugt Kommune modtager 2,9 mio. kr. i overgangstilskud i Låneoptagelse, afdrag og renter Lånoptagelse og afdrag på lån Afdrag på lån er beregnet ud fra allerede optagne lån, samt af nye lån, der er en del af budgettet for de kommende år. et er forudsat, at de nye lån optages i sidste halvdel af budgetåret, således at renter og afdrag først er budgetteret i overslagsårene. Generelle bemærkninger Side 16 Budget

16 Jammerbugt Kommune har foretaget en omlægning af sine lån i Omlægningen af lånene har blandt andet den betydning, at første afdrag først forfalder januar ermed spares i 2012 et afdrag på 3,9 mio. kr. og en rentebetaling på 2,3 mio. kr. Herudover er afdrag på gældsbrev til Jammerbugt Forsyning på ca. 4,3 mio. kr. overført til finansforskydninger, hvor det autoriseret skal føres. et samlede afdrag på lån er i 2012 budgetteret til 11,6 mio. kr. Netto låneoptagelse - mio. kr Afdrag på lån 18,7 11,6 19,2 21,7 22,9 Kvalitetsfondsområderne -11,7-32,2 Vejvedligeholdelse mv. -1,4-3,05 Havne -3,0-3,0 Energibesparende foranstaltninger -6,0-3,0 Øvrigt låneoptag (lån til betaling af ejend.skat) -1,4-1,95 Lån til betaling af efterregulering vedr ,5 Lån i overslagsårene -30,0-30,0-30,0 Nettolån i alt -4,8-39,1-10,8-8,3-7,1 Jammerbugt Kommune har ansøgt Indenrigsministeriet om dispensation fra lånepuljen målrettet kvalitetsfondsområderne. Nærmere bestemt er der ansøgt om låneadgang til den fortsatte gennemførelse af udviklingsplanen på folkeskoleområdet i 2012 i form af opførelse af en ny skolebygning til Aabybro Skole. På kvalitetsfondsområderne har Jammerbugt Kommune også ansøgt om en låneadgang til at modernisere Aabybro Hallen samt renovere to børnehaver. På kvalitetsfondsområderne har Jammerbugt Kommune fået en låneadgang på 32,2 mio. kr. ved et investeringsniveau på 50,5 mio. kr. Herudover har Jammerbugt Kommune ansøgt Indenrigsministeriet om en låneadgang målrettet vejvedligeholdelse, forhøjning af dæmning mellem Øland og Gjøl samt renovering af strandtoiletter i 2012 fra den ordinære lånepulje. Jammerbugt Kommune har fået tilsagn om en lånedispensation på 3,05 mio. kr. ved et investeringsniveau på 23 mio. kr. Jammerbugt Kommune har budgetteret med et låneoptag på 3,0 mio. kr. til vedrørende havne og 3,0 mio. kr. vedrørende energibesparende foranstaltninger. Begge dele er omfattet af den automatiske låneadgang. Herudover er der budgettet med 1,95 mio. kr. vedrørende lån til betaling af ejendomsskatter, hvor der også er automatisk låneadgang. Jammerbugt Kommune har også ansøgt om en lånedispensation til betaling af efterreguleringen vedrørende Indenrigsministeriet har givet tilsagn om en låneadgang på 7,5 mio. kr. til betalingen af efterreguleringen. I alt er der således budgetteret med et låneoptag på 50,7 mio. kr. og et afdrag på 11,6 mio. kr. Generelle bemærkninger Side 17 Budget

17 Renter Jammerbugt Kommune har indgået en kapitalforvaltningsaftale med henblik på, at kommunens overskudslikviditet placeres mest profitabelt indenfor den risikoprofil, som kommunen har valgt. Nærmere bestemt er der i 2012 placeret 50 mio. kr. i kapitalforvaltningsaftalen, som skønnes at have en forrentning på ca. 4,0 pct. Kapitalforvaltningsaftalen betyder samtidig, at der ikke længere opnås en kontantforrentning af de 50 mio. kr. Herudover skal der betales en rente af et træk på kassekreditten på, ligesom der skal betales omkostninger og regnes med kurstab. Netto forventes kapitalforvaltningsaftalen på basis af erfaringerne i 2011 at give en indtægt på 1,3 mio. kr. Herudover har Jammerbugt Kommune budgetteret med en forrentning af de likvide aktiver på 0,7 mio. kr. Forudsætningerne herfor er en gennemsnitlig kassebeholdning på 30 mio. kr. efter fradrag af de 50 mio. kr. i kapitalforvaltningsaftalen og en gennemsnitlig forrentning på 2,0 pct. Renter af gæld til forsyningsvirksomheder er beregnet ud fra en forrentning på ca. 2,2 pct. af forsyningsvirksomhedernes tilgodehavende, hvilket giver renteudgift på 0,9 mio. kr. Slutteligt er der budgetteret med renteudgifter af den bestående lånemasse og af nye lån. er er regnet med et renteniveau på 2,5 pct. ved optagelse af nye lån. er forventes en renteudgift på 10,6 mio. kr. på langfristet gæld. Nedenstående oversigt viser, hvilket renteniveau der er budgetteret med i 2012 og overslagsårene. Renteudgift af byggekreditter (Toftehøj, Pandrup Plejecenter og Krabben) vil senere blive afholdt af ombygningsprojekterne. Renter - mio. kr Renter af likvide aktiver, kapitalforvaltningsaftale mv. -2,7-1,8-1,6-1,6-1,6 Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheder 0,8 0,9 0,9-0,9-0,9 Renter af kasse- og byggekreditter 0,0 2,7 0,0 0,0 0,0 Renter af langfristet gæld 12,5 10,6 14,6 15,8 16,3 Renter i alt - udgift 10,6 12,3 13,9 15,1 15,6 Generelle bemærkninger Side 18 Budget

18 4. Udgifter på udvalg og aktivitetsområder I dette afsnit gives en samlet oversigt over fordelingen af udgifterne i budgettet. Først gennemgås de skattefinansierede drifts- og anlægsudgifter og dernæst de brugerfinansierede drifts- og anlægsudgifter (forsyningsvirksomhederne). 4.1 e skattefinansierede udgifter e skattefinansierede drifts- og anlægsudgifter er nettoudgifter, det vil sige, at der er fratrukket brugerbetaling, refusion og øvrige indtægter. isse nettoudgifter skal finansieres af skatter og generelle tilskud. e skattefinansierede driftsudgifter riftsudgifter - mio. kr. (2012-pri.) agtilbud 126,2 127,1 127,3 127,5 127,5 2 Undervisning og fritidstilbud 416,6 413,2 417,4 417,4 417,4 3 Forebyggelse, sundhed mv. 140,0 144,4 144,4 144,4 144,4 4 Kultur- og fritidsområdet 43,0 44,5 44,7, 44,7 44,7 5 Arbejdsmarkedsområdet 427,4 461,8 461,7 461,7 461,7 6 Socialområdet 30,4 32,0 31,9 31,9 31,9 7 Ældre- og handicapområdet 478,4 485,3 489,7 492,4 496,7 8 Sundhedsområdet 102,4 146,6 146,7 146,7 146,7 9 Natur og miljø 17,4 17,2 17,2 17,2 17,2 10 Infrastruktur og beredskab 69,7 69,4 72,0 71,5 71,5 12 Erhverv og turisme 9,8 8,8 8,8 8,8 8,8 13 Administrativ organisation 174,2 172,7 172,3 172,3 172,3 14 Politisk organisation 12,0 11,6 12,3 12,3 12,3 15 Kommunale ejendomme -1,4-1,6-1,6-1,6-1,6 16 Tværgående aktiviteter 14,3 14,9 18,6 18,6 18,6 18 Landdistriktsudvikling 2,7 2,6 3,4 3,4 3,4 riftsudgifter - mio. kr , , , , ,5 Kommunalbestyrelsen har fastsat bevillingsniveauet til hvert politikområde jævnfør afsnit 5, Bevillingsregler. I de specielle bemærkninger er der en detaljeret gennemgang af aktiviteterne og udgifterne på de enkelte politikområder. I de specielle bemærkninger er budgettallene for 2011 i 2011-priser, mens de øvrige år er opgjort i 2012-priser. I 2011 er der desuden tale om korrigeret budget. e skattefinansierede anlægsudgifter er er i 2012 afsat et anlægsbudget på 57,0 mio. kr. Fordelingen af anlægsbudgettet fremgår af nedenstående oversigt. I hvert af overslagsårene er der afsat et rådighedsbeløb på 60 mio. kr. Generelle bemærkninger Side 19 Budget

19 Anlæg - mio. kr. (2011-priser) Anlægsramme 28,5 60,0 60,0 60,0 Renovering af havne 2,8 Renovering af haller 2,5 Børnehaver struktur og renover. 5,0 Aabybro Skole 9,73 Øvrige skolerenoveringer 5,0 Tandklinikker 3,0 Aabybro Hallen 12,5 Halpulje, Skydecenter og idræt 2,0 Nordjyllands MedieCenter 0,09 Åbne biblioteker 0,4 Enkeltmandstilbud og Krabben 2,5 Stibbelysning i Hune 0,28 Havne og strandtoiletter 3,5 Øland-dæmning og teknisk område 8,0 Cykelstier 3,0 Sikre skoleveje 2,0 Skattefinansierede anlæg 70,0 57,0 60,0 60,0 60,0 4.2 Brugerfinansierede udgifter (affaldsområdet) e brugerfinansierede forsyningsvirksomheder skal principielt hvile i sig selv. Nedenfor fremgår det, hvordan forsyningsområdets drifts- og anlægsudgifter fordeler sig. e brugerfinansierede driftsudgifter en 30. juni 2010 blev kloak- og vandforsyningen udskilt i et selvstændigt selskab (kommunalt ejet aktieselskab) jævnfør ny lovgivning, mens affaldshåndteringen forblev kommunal. er er i 2012 og overslagsårene budgetteret med udgifter på 54,5 mio. kr. og indtægter på 55,6 mio.kr. Indtægterne opnås gennem borgerens betaling af takster for renovation. e brugerfinansierede driftsudgifter svarer til bevillingsniveauet på forsyningsområdet. I afsnittet Politikområde 11 Forsyningsområdet i de specielle bemærkninger gennemgås driftsudgifterne på forsyningsområdet nærmere. e brugerfinansierede anlægsudgifter I 2012 er der budgetteret med en anlægsramme på affaldsområdet på 8,8 mio. kr. Anlægsrammen skal benyttes til at påbegynde arbejdet med at etablere tre nye genbrugspladser i kommunen. Generelle bemærkninger Side 20 Budget

20 5. Bevillingsregler Bevillingsreglerne er fastsat i Principper for økonomistyring i Jammerbugt Kommune samt tilhørende rammebilag 4.1. Nedenfor er reglerne resumeret. Bevilling Ved en bevilling forstås en bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen til et udvalg til at afholde udgifter og/eller oppebære indtægter inden for fastsatte økonomiske rammer og i overensstemmelse med de vilkår, hvorunder bevillingen er givet. Oprindeligt budget Budgettet består af en række bevillinger. I budget- og regnskabssystemet angives bevillinger som hovedregel som nettobevillinger, hvilket betyder, at øgede indtægter kan anvendes til at finansiere øgede udgifter, mens et fald i indtægterne skal modsvares af en tilsvarende reduktion i udgifterne. Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har fastsat bevillingsniveauet til hvert politikområde, og der er til hvert politikområde givet en nettobevilling. I Jammerbugt Kommune findes følgende politikområder: Børne- og familieudvalget 1. agtilbud 2. Undervisning og fritidstilbud 3. Forebyggelse, sundhed og særlig indsats Beskæftigelsesudvalget 5. Arbejdsmarkedsområdet Social- og sundhedsudvalget 6. Socialområdet 7. Ældre- og handicapområdet 8. Sundhedsområdet Teknik- og miljøudvalget 9. Natur og miljø 10. Infrastruktur og beredskab 11. Forsyning Økonomiudvalget 12. Erhverv og turisme 13. Administrativ organisation 14. Politisk organisation 15. Kommunale ejendomme 16. Tværgående aktiviteter Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget 4. Kultur- og fritidsområdet 18. Landdistriktsudvikling Herudover er der et politikområde, hvor der indtil videre ikke er afsat budget: 17. Plan og byggeri Generelle bemærkninger Side 21 Budget

21 Tillægsbevillinger er må ikke foretages aktiviteter, der medfører merudgifter, der ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelse af budgettet. Er der tegn på, at den enkelte bevilling ikke overholdes, søges kompenserede besparelser inden for fagudvalgets øvrige politikområder. Er dette ikke muligt, skal der søges om en tillægsbevilling. For anlægsbevillinger gælder det, at rådighedsbeløbet knyttet til et planlagt anlægsarbejde skal frigives ved beslutning i Kommunalbestyrelsen. Overførselsadgang en enkelte driftsenhed har adgang til at overføre 10 pct. af et års over- eller underskud til året efter. Reglerne herfor er beskrevet i styringsbilag 3.2 om decentralisering. Generelle bemærkninger Side 22 Budget