Program for oplæg om fuldførelsesstjerne. Hvad kendetegner den gode praktikplads ifølge fuldførelsesstjernen? Herunder:

Transkript

1 Program for oplæg om fuldførelsesstjerne V. Simon Elsborg Nygaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Hvad kendetegner den gode praktikplads ifølge fuldførelsesstjernen? Herunder: Generelt fokus: Hvad hævder fuldførelsesstjernen generelt om de gode praktikpladser? Konkret fokus: Eksempler fra dagligdagen på de gode praktikpladser 15. juni

2 Baggrund for fuldførelsesstjernen Ressourceperspektiv eller best practice vs. mangelperspektiv Empirisk baseret Seks virksomheder med min. 95% fuldførelse Modellen som resumé af den viden, som ligger i virksomhederne. Systematiseret med henblik på overblik og anvendelighed 15. juni

3 15. juni

4 1. tak: Hvad er gensidig udvælgelse? Indebærer at både eleven og virksomheden på forhånd har taget stilling til, hvorfor de ønsker at indgå lige netop denne praktikaftale. Følelse af det rette match. 15. juni

5 Eks. på gensidig udvælgelse i virksomhederne Der afholdes en samtale mellem praktiksted og eleven med henblik på at afdække forventninger og øge kendskabet til hinanden. - i nogle tilfælde inddrages lærlingens forældre. 15. juni

6 Eks på gensidig udvælgelse Ofte har lærlingene været arbejdsdrenge i virksomheden, været i folkeskolens erhvervspraktik eller på anden måde haft et kendskab til virksomheden på forhånd. Landbrugsmaskinmekanikermester, citat: 9.- og 10-klasses-praktik, det er det vigtigste for os. Vi tager alle dem, vi kan få plads til i vores kalender. Det skal være en uges praktik. Det med enkeltdagspraktik, det dur ikke. Vi får en knægt, og så kan han se, om det er noget for ham. Folkeskoleeleverne kan godt gå med et billede af, hvad det er for noget, som de skal prøve af. Vi kan også se, hvad det er for nogle jeg skriver et lille notat om dem 15. juni

7 Eks på gensidig udvælgelse i virksomheden Tandlæge, citat: vi gør meget ud af at prøve at finde ud af, om kemien passer. Næsten alle andre ting kan man lære eleverne. Det skal være en elev, der giver et godt førstehåndsindtryk, fordi det også er den måde, vores patienter møder dem på. Det gør ikke noget, at eleven er lidt genert en almindelig, venlig fremtoning - gerne et lille smil. 15. juni

8 Gensidig udvælgelse en plakat Nogle virksomheder kører deciderede hvervekampagner, hvor de sørger for at kommunikere, hvad de står for. Tømrermester, citat: Jeg spiller på et superligahold. Ni mentorer søger elever til vores superligahold, og vi byder 5 nye elever velkommen. Et luksusproblem? 15. juni

9 15. juni

10 2. tak: Hvad er løbende forventningsafstemning? Ligger i forlængelse af gensidig udvælgelse. Handler om løbende at afstemme forventninger til hinanden. Indeholder både en faglig og social komponent. 15. juni

11 Eks på løbende forventningsafstemning i virksomhederne Fortløbende kommunikation er vigtigt Tømrerlærling, citat: der har aldrig ligget et pres på mig ved en arbejdsopgave, hvor jeg skulle arbejde hurtigere, end jeg kunne det skal laves ordentligt. Landbrugs- og maskinmekaniker, citat: De skal have den tid, der skal bruges. Så kan det godt være, at man går ind og siger, når de er sidsteårslærlinge: Hvis du skal holde brød på bordet, så skal der ske lidt mere. De skal have det at vide, det kan jo ikke nytte noget, at vi tænker hold da kæft hvor er han langsom og vi ikke siger noget til ham. 15. juni

12 Eks på løbende forventningsafstemning Faglig afstemning: Fx uddannelsesbogen som centralt redskab i forhold til faglig forventningsafstemning Tømrerlærling, citat: Det foregår sådan, at inden jeg tager på skole, der kommer jeg ind på kontorer til mester. Der har jeg bogen med, og så gennemgår vi den og sætter krydser i forhold til det jeg har været igennem. 15. juni

13 Eks på faglig forventningsafstemning Faglig afstemning: Fx en forståelse for, at rutinearbejde er fundament for at kunne udføre mere vanskelige opgaver. Social afstemning: fx sociale spilleregler på virksomheden 15. juni

14 15. juni

15 3. tak: Hvad er hensigtsmæssige læringssituationer? Kan inddeles i 5 forskellige former for læringskilder. Observation af erfarne fagudøvere. Læring gennem deltagelse. Dialog og forklaringer. 15. juni

16 3. tak: Hvad er hensigtsmæssige læringssituationer? Feedback og anerkendelse - fx fra maskiner - fra kunderne - fra virksomheden Udvikling af stabile samarbejdsrelationer 15. juni

17 Eks på hensigtsmæssige læringssituationer Observation af erfarne udøvere Hos tandklinikassistenterne er det i orden, at eleven knokler tandlægen over benet, hvis hun ikke kan se, hvad der foregår 15. juni

18 Eks på hensigtsmæssige læringssituationer Deltagelse Eleverne bliver kastet ud i det. Gør sig nogle erfaringer. Tandklinikassistentelev, citat: Der bliver jeg kastet ud i det med det samme. Det var at komme med ind til behandling med det samme, medens der er nogle steder, hvor man de første 2-3 uger står bag en udlært klinikassistent. Her måtte jeg være med fra starten og assistere ved stolen hjælpe som man gør ved at give forskelligt udstyr til tandlægen ( ) selvfølgelig ikke hvis der var nogle store behandlinger. Dem blev jeg pænt guidet uden om. 15. juni

19 Eks på hensigtsmæssige læringssituationer Vigtigt at kende sine elever for at sikre det rigtige niveau af deltagelse, kræver indgående kendskab, faglig forventningsafstemning. Optimal frustration eller rummet mellem kedsomhed og stress/angst (at sætte eleven i flow). 15. juni

20 Læring som hensigtsmæssig deltagelse. Eks på flow-model (efter Joe Marasco, 2004) 15. juni

21 Eks på hensigtsmæssige læringssituationer Dialog og forklaringer observation og deltagelse er ledsaget af dialog og forklaringer som en helt central komponent. Landbrugs- og maskinmekanikermester, citat Hvis en af lærlingene har en god ide til, hvordan det skal laves, og jeg kan se, at det er helt åndssvagt, så vil jeg ikke sige, at det skal laves på en bestemt måde. Så tager du en dialog med ham: hvorfor synes du, det skal laves på den måde? Det er fordi, jeg synes sådan og sådan, så siger jeg: Det kan jo ikke passe, for hvis vi gør sådan og sådan, og nogle gange er det rigtigt, det lærlingen siger. Jeg er ikke fejlfri. 15. juni

22 Eks på hensigtsmæssige læringssituationer Feedback og anerkendelse fra maskiner, kunder eller virksomheden. oftest i form af mere ansvarsfulde opgaver men også verbalt Efterspørger verbal feedback Det værste er ifølge eleverne - at blive mødt med ligegyldighed (ingen feedback). både den faglige og den sociale anerkendelse er vigtig 15. juni

23 Eks på hensigtsmæssige læringssituationer Udvikling af stabile samarbejdsrelationer Er kendetegnede ved krav, tydelighed, respekt og interesse. Kan give anledning til fx forventningsafstemning optimale vilkår for design af passende deltagelses-niveau tryghed øget flow-potentiale? 15. juni

24 15. juni

25 4. Tak: Hvad er gode relationer, samarbejde og faglig støtte? Udgangspunkt i faglig relation. Betegner det forhold, at eleven med udgangspunkt i en faglig relation oplever at kunne tale om andre ting end de rent faglige, fx sociale eller personlige problemer. 15. juni

26 Eks på gode relationer, samarbejde og faglig støtte i virksomheden. Lærlingene er tilknyttet én bestemt svend, evt. en særlig udnævnt oplæringsansvarlig svend Samtidig med at svenden fungerer som fagligt forbillede, kan svenden også ud fra en basis i den faglige relation hjælpe, hvis der skulle opstå problemer af social eller personlig karakter på arbejdspladsen 15. juni

27 Eks på relationer, samarbejde og faglig støtte. Nogle virksomheder har sendt svendene på coach-kursus. Tømrer, oplæringsansvarlig, citat: Vi har fået nogle flere værktøjer i form af for eksempel coachingkurser, hvor svendene lærer at spørge ind på bestemte måder( ). Tidligere var svendene måske lidt mere ligeglade med lærlingene. Hvis lærlingen alligevel ikke rigtig gad, så måtte han sejle sin egen sø. Det var ligesom op til lærlingen selv. Her følger vi op på tingene 15. juni

28 Eks på gode relationer, samarbejde og faglig støtte i virksomheden Hos tandklinikassistenterne er eleverne særligt tilknyttet en bestemt klinik, som de omtaler som deres egen 15. juni

29 Eks på relationer, samarbejde og faglig støtte. Generelt fokus på det psykosociale miljø arbejdsmiljø. Tømrerlærling, citat: Jeg kan komme til mester, ligegyldigt om det er personlige eller arbejdsmæssige årsager. Det er rart nok ( ) så skal jeg ikke være bange for at komme ind og sige, at det går lidt skidt i øjeblikket. Så ved mester hvor han har en, det er på sin vis meget rart. 15. juni

30 15. juni

31 5. tak: Hvad er koblingspunkter og overførsel af læring? Beskriver det forhold, at eleven, skolen og virksomheden handler således, at læring overføres mellem skole og praktikvirksomhed. Koblingspunkter henviser til elementer i læretiden, som gør, at der bliver en højere grad af overførsel af læring 15. juni

32 Eks på koblingspunkter og overførsel af læring Uddannelsesbogen og elevplan som brobyggere mellem skolen og praktikken kontaktlæreren Eksempelvis, der bruges de samme redskaber, værktøj, produkttyper, produktmærker etc. 15. juni

33 Eks på koblingspunkter og overførsel af læring Virksomheden viser interesse for, hvad der sker på skolen. Tømrerlærling, citat: Ved hver afslutning af skoleopholdene er der altid en eller anden prøve både i tegning og praktik. Så kommer mester ud og ser, hvad jeg har tegnet, og hvad jeg har lavet på skolens værksted 15. juni

34 Eks på koblingspunkter og overførsel af læring I modsætning hertil kan det i stedet for ses, at elever finder læringen på skolen irrelevant og dermed demotiverende, fordi eleven ikke oplever, at skolelæringen er relevant for virksomhedspraktikken. 15. juni

35 Opsamling Næppe de store overraskelser, handler meget om øget opmærksomhed på det man ofte ved i forvejen. Et redskab til på en systematisk, empirisk baseret og ressourceorienteret måde at forholde sig til samspillet mellem eleven og virksomheden og derved bedre praktikken til alles fordel. 15. juni

36 Anvendelse af modellen Til en øget opmærksomhed på praktik-relevante forhold i dagligdagen. Til forberedende tjek-liste før der skabes kontakt med eleven Som udgangspunkt for evaluerende samtaler under praktikforløbet. Som udgangspunkt for afsluttende evalueringer og virksomhedens eller afdelingens fremadrettede ønske om forbedringer. 15. juni

37 Anvendt og anbefalet litteratur + kontakt Nørgaard, D. L og Nielsen, K. (2008) Undersøgelse af best practice med hensyn til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelsernes praktikperiode. Nørgaard, D. L., Nielsen, K. og Nygaard, S. E. (2010). Den gode praktikplads fuldførelse, fastholdelse og frafald i erhvervsuddannelserne. Undervisningsministeriets håndbogsserie nr Bjerre, C. og Hansen, M. P. (2006). De faglige udvalg og den gode praktikoplæring styrkelse af erhvervsuddannelsernes praktikdel. Undervisningsministeriets temaseriehæfte nr Hansen, M. P. og Bjerre, C (2006) Bedre oplæring i virksomheden styrkelse af erhvervsuddannelsernes praktikdel. Undervisningsministeriet. Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser. Mail-adresse for kontakt: simon.elsborg.nygaard@post.au.dk 15. juni

38 Hvad kendetegner den gode oplærer/træner? (Efter Bjerre og Hansen, 2006) Ifølge eleven - giver sig tid, er god til at forklare og begrunde - Lytter og giver plads til spørgsmål - Sørger for at slå den gode tone an - Synliggør elevens faglige udvikling - Støtter og roser 15. juni

39 Hvilke kompetencer kendetegner den gode oplærer/træner? (Efter Bjerre og Hansen, 2006) Pædagogisk kompetence Oplæreren skal kunne tilrettelægge læreprocesser for eleven. Erhvervsfaglig kompetence Forståelse for betydningen af praktikdelen i det samlede uddannelsesforløb. Indsigt i erhvervsuddannelsessystemet Forståelse for den rolle arbejdsmarkedets parter spiller 15. juni

40 Hvilke kompetencer kendetegner den gode oplærer/træner? Kulturel kompetence Forståelse for samspillet mellem de tre parter, herunder samspillet mellem ungdoms-, skole-, og virksomhedskultur. Kommunikativ kompetence Oplæreren skal kende forskellige kommunikationsformer og kunne skabe en konstruktiv kommunikation med eleven 15. juni

41 Hvilke kompetencer kendetegner den gode oplærer/træner Organisatorisk og administrativ kompetence - Oplæreren skal kunne klare administrationen i forbindelse med elevens praktikforløb og desuden kunne organisere og kvalitetssikre elevens praktikuddannelse 15. juni