Afbud fra: Anne Appe, Midtfyns Gymnasium (projektleder) Mai Louise Agerskov, Naturvidenskabernes Hus Jette Rygaard Poulsen, Undervisningsministeriet

Transkript

1 Anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag - kortfattet opsummering af projektledernes tilbagemeldinger på netværksmødet den 27. januar 2011 på Københavns Universitet, Institut for Naturfagenes Didaktik Mødets deltagere: Peter Majland, Rødkilde Gymnasium (projektleder) Ole Gadsbølle Larsen, Rybners Gymnasium (tidl. Esbjerg Statsskole) (projektleder) Jeppe Hust, Naturvidenskabernes Hus (projektleder) Pernille Højgaard-Hansen, Herning Gymnasium (projektleder) Annika Büchert Lindberg, Aarhus Universitet (projektleder) Marianne Helms, Esbjerg Gymnasium (projektleder) Louise Weinreich Jakobsen, Metropol Læreruddannelserne (projektleder) Helle Blæsild, Københavns Universitet (projektleder) Claus Helmann Christensen, Undervisningsministeriet Susanne Munk, NTS-center Nordjylland Lene Bech Mikkelsen, NTS-centeret Christine Holm, Inst. for Naturfagenes Didaktik, Københavns Uni. Hans Colind Hansen, Dansk Naturvidenskabsformidling Lene W. Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling (mødeleder) Afbud fra: Anne Appe, Midtfyns Gymnasium (projektleder) Mai Louise Agerskov, Naturvidenskabernes Hus Jette Rygaard Poulsen, Undervisningsministeriet Mødets formål Formålet med mødet var, at projektlederne kunne dele erfaringer og gøre status for deres respektive projekter. Dialogen tog udgangspunkt i en række spørgsmål, som mødedeltagerne forinden havde fået tilsendt med henblik på at kunne diskutere dem i egen projektgruppe. Mødets dagsorden De tilsendte spørgsmål omhandlende følgende emner: Udbyttet af projektet 1

2 Fra udvikling til drift Evaluering af jeres projekt Formidling af projektets resultater Afsluttende rapport Nedenfor findes et resumé af mødets debat. 1. Udbyttet af projektet De tilsendte spørgsmål lød: Vurderer du, at de mål, der er nævnt i jeres oprindelige projektbeskrivelse, vil blive opfyldt? Hvis nej, hvad er da årsagen? Hvordan vurderer du på nuværende tidspunkt udbyttet for de deltagende parter? Hvordan vurderer du på nuværende tidspunkt udbyttet for eleverne? Projektlederne vurderer samstemmende, at det er givende for alle parter at deltage i udviklingsprojekter som de aktuelle. Der skabes gode kontakter mellem forskellige institutioner, der tænkes nye tanker og de eksterne samarbejdspartnere bidrager med værdifulde synspunkter i forhold til undervisningens mulige indhold/vinkling. Ingen af deltagerne har under debatten fokus på udbyttet for eleverne, måske fordi de udviklede undervisningsforløb endnu ikke er gennemført med elever og fordi projekterne endnu ikke er afsluttet og evalueret. Flere projektledere giver udtryk for, at det er vanskeligt at nå helt i mål som forudset inden for den bevilgede projektperiode. Dette har flere årsager, men i fokus for debatten var de udfordringer, der følger med at samarbejde med virksomheder. Flere af deltagerne har oplevet, at vanskeligheder ved at opfylde de oprindelige ambitioner i forhold til et sådan samarbejde har haft indflydelse på projektets udvikling. Flere beretter, at de har skullet finde alternative veje og midler, dog ofte med et godt resultat. Deltagerne gav bl.a. følgende kommentarer til dette tema: Proces med virksomheder er langsom og kræver stadig tilpasning i form af ændret fokus undervejs og åbenhed over for inddragelse af andre virksomheder end oprindeligt planlagt. Der er gode erfaringer med samarbejde med de halvoffentlige virksomheder de har ofte bedre tid end de private. En projektleder vil som forsøg afholde en 24 timers camp med de deltagende virksomheder og andre partnere, hvor projektet udvikles. En projektleder anbefaler at inddrage lokale netværk af virksomhedsledere (VLnetværk). 2

3 Virksomheders omskiftelige vilkår smitter af på de planlagte aktiviteter, fx ved skift af kontaktperson. En projektleder benytter sig af, at den samarbejdende virksomhed er leverandør til gymnasiet dette medfører en høj grad af seriøsitet og prioritering fra virksomhedens side. Af øvrige kommentarer til dette punkt kan nævnes: Projektet har åbnet for nye samarbejdspartnere (virksomheder, forskere, kommuner), nye faglige vinkler og tangerende idéer (nye pilotprojekter). Virksomheder sparrer med gymnasielærere med udbytte for begge parter. Udvikling af formaliserede tilbud fra universitetet til gymnasierne har ført til behovet for et systematiseret bookingsystem og outreach. Nyt fokus som en direkte udløber af det igangværende projekt er at se på uddannelsesfremmede som en særlig målgruppe. En projektleder siger ærligt, at vedkommende har lært at vælge et realistisk ambitionsniveau sammenlignet med sidste udviklingsprojekt, vedkommende deltog i. En indledende idégenerering med forskere fra universitetet gør, at de planlagte mål er realistiske. Projektet har understøttet en generel udvikling af studieretningsundervisningen på gymnasiet. Opmærksomheden henledes på, at et udviklingsprojekt kan være sårbart, hvis ikke der tænkes i en bred og flerfaglig forankring på gymnasiet. 2. Fra udvikling til drift Det tilsendte spørgsmål lød: Vurderer du på nuværende tidspunkt, at der er skabt levedygtige netværk blandt deltagerne, så samarbejdet vil fortsætte efter afslutningen af dette projekt? Projektlederne giver mange eksempler på, hvordan de igangværende projekter kan/vil fortsætte, eller hvordan de indvundne erfaringer vil blive brugt i andre sammenhænge. Der kan refereres følgende tilbagemeldinger: Et projekt fortsætter udvikling, afprøvning og implementering i daglig praksis hos de deltagende parter ved hjælp af finansiering fra NTS-centeret (Rødkilde Gymnasium). Erfaringer fra projektet formaliseres i kommende tilbud fra universitet til gymnasierne herunder i særlig grad det etablerede samarbejde med en privat virksomhed (Københavns Universitet). 3

4 Det igangværende projekt udvikler sig i retning mod Organiseret virksomhedssamarbejde ; dette vil sandsynligvis, sammen med output fra andre relaterede projekter, udmønte sig konkret i et katalog med realistiske good practices (Naturvidenskabernes Hus). De etablerede netværk kan bindes direkte op på studieretninger og dermed på elevernes identitetsudvikling, som erfaringsmæssigt er stærkt forbundet med studieretningen (Herning Gymnasium). Projektets resultater integreres i den fortsatte udvikling af studieretningerne blandt andet udvikles der 3-årige kompetenceplaner for gymnasieforløb (Esbjerg Gymnasium). Projektlederen ser spændende muligheder i at koble sig på store projekter om regionale indsatsområder som fx havenergi (Esbjerg Gymnasium). To projektledere, der ikke selv er ansat på et gymnasium, oplever, at det er vanskeligt at få kontakt til interesserede gymnasielærere (Aarhus Universitet og Læreruddannelsen Metropol): Det er ikke idéer, der mangler, men interesserede gymnasielærere til medudvikling og afprøvning. Dette medfører en kort snak om, hvordan man får gymnasielærerne (bredden, ikke ildsjælene!) til at se de mange muligheder, der ligger i samarbejde med eksterne parter er det en opgave for gymnasierne, for universiteterne, for Undervisningsministeriet? Gruppen når ikke frem til en fælles konklusion og ansvaret påhviler nok også flere parter men der henvises til nordjyske gymnasiers snart årelange samarbejde med bl.a. Zoologisk Have i Aalborg og lokale folkeskoler hvert år i uge 39 under Dansk Naturvidenskabsfestival. Her lykkes det! Christine Holm, Københavns Universitet, rejser spørgsmålet om behovet for at udvikle en særlig anvendelsesorienteringsdidaktik til gymnasielærere, og desuden arbejde med bevidstgørelse af ledere om deres ansvar for at involvere lærere bredt, så udvikling ikke alene er afhængig af ildsjæle. Flere parter kunne spille en rolle her - Undervisningsministeriet, universiteterne, Naturvidenskabernes Hus og NTS-centeret. 3. Evaluering af jeres projekt De tilsendte spørgsmål lød: Har I i projektgruppen gjort jer tanker om en afsluttende evaluering (måske som forberedelse til den endelige afrapportering)? Hvilke målgrupper er det i givet fald relevant at adressere? Hvilken form vil I benytte? Kun få af de deltagende projektledere gav udtryk for, at evaluering på nuværende tidspunkt var planlagt i forløbet. Helle Blæsild (Københavns Universitet) har planlagt en kvalitativ evaluering i form af fokusgruppeinterviews med repræsentanter for de deltagende virksomheder samt elektronisk spørgeskema til både deltagende gymna- 4

5 sieelever og lærere. Louise W. Jakobsen, Læreruddannelsen Metropol, har evaluering som et dagsordenspunkt ved et kommende møde for alle projektdeltagere. Der var dog bred enighed om, at en evaluering vil være et godt udgangspunkt for den kommende rapport, der bl.a. skal opsummere projektets resultater og udbyttet for de deltagende parter. Desuden at der er flere mulige målgrupper: Projektgruppen, der har været tæt på planlægning og udførelse Eksterne samarbejdspartnere, blandt andet fra virksomheder Eleverne, der har gennemført de udviklede undervisningsforløb Lærerkolleger, der deltager på udviklede efteruddannelsesforløb 4. Formidling af projektets resultater De tilsendte spørgsmål lød: Hvilke resultater fra projektet skal eller bør formidles? Hvem vil det være relevant for? Formidling er et centralt element i bevillingsskrivelserne referenten henleder forsigtigt opmærksomheden på den forpligtelse, projektlederen har for at formidle via forsøgs- og udviklingsdatabasen, Mødedeltagerne fokuserer desuden på, at det er vigtigt at formidle både succeserne og de tilfælde, hvor man ikke opnåede det, man ønskede. Man kan med fordel overveje opsamling af erfaringer til internt brug på institutionen. Ildsjælene vil givetvis få en særlig rolle i forhold til formidling til alle de andre faglærere og til at gå forrest i forhold til at indtænke netværksdannelse mellem lærere i konkrete aktiviteter. Der ligger generelt en stor opgave i at bevidstgøre både gymnasier og universiteter om de fælles udfordringer i forhold til at øge optaget på de naturvidenskabelige studieretninger samt at det er en win-win -situation. Der er flere bud på formidlingskanaler, som kan benyttes/vil blive benyttet til formidling til de forskellige målgrupper. Her et udpluk: Katalog fra Naturvidenskabernes Hus tilpasset lærernes behov ( kogebog ) til at udvikle flerfaglighed på gymnasierne, gerne suppleret af en kort film. Formidle erfaringer via eksisterende hjemmesider/portaler NTS-centeret, Havets Hus (Lysekil, Sverige) o.l. Inddrage de indvundne erfaringer i profilering af studieretningerne i den sammenhæng taler Claus Helmann (Undervisningsministeriet) om nødvendigheden af at tale sagen før faget, når det gælder kommunikation med eleverne. 5

6 Lade de indvundne erfaringer indgå i deltagende museers generelle tilbud til gymnasierne. Artikler i fagblade. Kontakt til lokale medier. Indtænke forløbene i de nye e-bogsystemer NTS-centerets repræsentanter bedyrer, at de gerne bidrager til dette. Bruge NTS-centerets regionallederne som formidlere og ambassadører de kan formidle resultater og erfaringer på møder, i tryksager, via deres nye portal o.l. Indbyde til lærerkurser for folkeskolelærere via CFU. Systematisere og indtænke erfaringer i didaktiske tidsskrifter fra IND fokus fx på fælles klassifikation/terminologi og elevers motivation (Christine vil bidrage med en sides skabelon til erfaringsopsamling/evaluering). 5. Afsluttende rapport Det tilsendte spørgsmål lød: Hvad bør denne i hovedtræk omfatte? I bevillingsskrivelsen fra Undervisningsministeriet henvises der til forsøgsudmeldingen, hvori der står følgende om krav til den afsluttende rapport: Rapporten er en kortfattet redegørelse for udviklingsprojektet, der beskriver: Projektets formål Praktisk tilrettelæggelse Medvirkende og deres hovedopgaver Gennemførte aktiviteter i form af møder, konferencer mv. Projektets hovedresultater, herunder udviklede materialer Udviklede efteruddannelsestilbud og formidlingen heraf Evaluering af projektet og forslag til evt. opfølgninger Under overskriften Spredning af erfaringer står desuden: Det er centralt, at viden, ideer og gode råd spredes til alle interesserede så let som muligt. Der er derfor udviklet to databaser på nemlig forsøgsdatabasen og efteruddannelsesdatabasen For at sikre løbende erfaringsspredning bliver den projektansvarlige opfordret til gennem projektperioden at informere om projektets resultater på EMU ens website for erfaringsopsamling på adressen Ved afslutningen af projektet sender den projektansvarlige en rapport over projektet mm. til samme database. 6

7 Tilsvarende skal information om udviklede efteruddannelsestilbud ske gennem EMU på Ligeledes stilles udviklede kursusmaterialer normalt også til rådighed gennem EMU. Erfaringspunkter fra gruppen er desuden: Vær ærlig om hvad der virkede og ikke virkede Udform en aktivitetsliste Lav en vurdering af de gennemførte aktiviteter fulgt af lessons learned og perspektiver for den videre udvikling af området Dokumentation for afholdte udgifter og egenfinansiering samt forklaring af forbrug hhv. over og under budget. HUSK underskrifter fra den økonomiansvarlige. Vurdering af eventuelle perspektiver for Undervisningsministeriets strategiske udviklingsindsatser Underbyg gerne med elevcitater, der vidner om virkning på naturfagsinteresse Gruppen bliver enige om, at et rimeligt omfang af den afsluttende rapport er 2-4 sider plus bilag. Desuden udbeder Dansk Naturvidenskabsformidling og Institut for Naturfagenes Didaktik sig et abstract på omkring en halv side Dansk Naturvidenskabsformidling til egen afrapportering og, sammen med instituttet, til forberedelse af aktiviteter og evaluering af den næste runde forsøgsprojekter. Andet Under mødet blev der noteret enkelte spørgsmål, som det skønnes kan have manges interesse: Nationale projekter som Climate Minds (tilbud fra Experimentarium) er effektive til at få unge på banen har nogle kendskab til, at andre er undervejs med et tilsvarende koncept? Hvordan kan science bruges til at nå drenge, der ellers ikke ville tage en ungdomsuddannelse? Hvordan får man politikerne til at opdage science som løftestang til at nå 95 %-målsætningen? Hans Colind Hansen (Dansk Naturvidenskabsformidling) henleder opmærksomheden på regionernes uddannelsespuljer og Grøn Energi-pjece. Giver det mening at arrangere en GYM-konference? Dette ikke uvæsentlige spørgsmål stillede Claus Helmann, Undervisningsministeriet. Det overordnede tema kunne være: Hvad kan din skole/virksomhed få ud af at samarbejde? 7

8 Mødedeltagerne mener, at det under visse forudsætninger vil være en god idé: Det afhænger af gymnasiernes aktuelle niveau for udvikling af studieretninger har de brug for det? Konferencen bør give inspiration til fremadskuen. Målgruppen bør være teams af ledere og lærere fra gymnasierne det er vigtigt at signalere, at ledelsens opbakning er en forudsætning for en blivende forankring på gymnasiet. Desuden meget gerne repræsentanter fra virksomheder og universiteter, der har opnået erfaringer med samarbejde med gymnasier. I fokus bør være formidling af universiteters og virksomheders udbytte af at deltage i samarbejder, virksomhedernes læring/perspektiv. Der skal findes argumenter for at få flere virksomheder i spil. Her peges på det vigtige i at få formidlet, at den enkelte medarbejder på virksomheden kan opnå stort udbytte ved at varetage virksomhedens kontakt til gymnasier. Erfaringer fra Naturvidenskabernes Hus og også meget gerne internationale erfaringer bør inddrages. Vigtigt at to forskellige målgrupper blandt eleverne adresseres: Talenterne/ nørderne og de almindelige elever, der ikke på forhånd har særlig interesse i naturfagene men fx stifter bekendtskab med dem gennem det naturvidenskabelige grundforløb. Et programpunkt om den nyeste viden om formidling til unge bør indgå. Som det også har været diskuteret på dagens møde, er overgangen fra udvikling til drift (forankring i det daglige arbejde) spændende og bør belyses ved hjælp af aktuelle cases. For at sikre efterfølgende videndeling kan ministeriet med fordel overveje at sende en invitation til journalister fra fagblade, Gymnasieskolen og måske andre medier LF 8