Kvalitetsrapporten 2010 Vejen Kommunes skolevæsen

Transkript

1 Kvalitetsrapporten 2010 Vejen Kommunes skolevæsen

2 Vejen Kommune Rådhuspassagen Vejen Post@vejenkom.dk Fotos: Vejen Kommune Udarbejdelse: Skoleafdelingen Tryk: Intern Service Vejen Kommune Antal: 100 stk. Kvalitetsrapporten 2010 findes på kommunens og på skolernes hjemmeside Udgivet: November

3 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Kommunal sammenfatning... 5 Afsnit 1 Indledning... 5 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering for det samlede skolevæsen... 7 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Andst Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Askov Malt Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Assersbølgård Brørup Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Byagerskolen Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Bække Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Føvling Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Gesten Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Grønvangskolen Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Hovborg Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Højmarkskolen Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Jels Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Lindknud Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Lintrup Børnecenter Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Læborg Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten

4 Nørbølling Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Rødding Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Sdr. Hygum Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Skodborg Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Øster Lindet Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Østerbyskolen Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Åstrup Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Skolernes hjemmesider

5 Forord Arbejdet med Kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i Folkeskolelovens (Lov nr.572 af ) 40 a, stk. 5 samt tilhørende bekendtgørelse. Vejen Kommunes Kvalitetsrapport 2010 indeholder de lovpligtige oplysninger 1. Hensigten med Kvalitetsrapporten er at give en sammenhængende helhedsvurdering af det faglige niveau i Vejen Kommunes skolevæsen. Formålet er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke Byrådets mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen, at give Byrådet grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, at bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne 2 i det kommunale skolevæsen, at bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet Ifølge bekendtgørelsen skal det faglige niveau på den enkelte skole og i det samlede skolevæsen måles og dokumenteres i en sammenfattende helhedsvurdering og i forhold til de pædagogiske processer mål og rammer (rammebetingelser) resultaterne af undervisningen Kommunal sammenfatning Afsnit 1 Indledning Dette er fjerde udgave af den kommunale kvalitetsrapport (KR) på folkeskoleområdet. Alle skoler har bidraget med beskrivelser og vurderinger fra egen skole. Der er fra KR 2009 til KR 2010 sket en forenkling i indberetningen. Afsnittet om skolernes prioritering af de kommunale indsatsområder, jf. Temaplaner, er i KR10 erstattet af skolernes indberetning om arbejde med Drifts- og Udviklingsaftalen (DUA). Statusanalysen fra Partnerskab om folkeskolen udgår i KR10 og vender først tilbage i KR12 3. Resultaterne fra skolernes undervisningsmiljøvurderinger er ikke med i denne rapport, men de kan læses på skolernes hjemmeside. Afrapportering og vurdering af virkningen af den pædagogiske it-indsats er ikke prioriteret i det forgangne skoleår, da problemerne med teknikken stadig medførte for stor usikkerhed i driften. Det skulle nu være på plads på alle skoler, så det fremover er muligt at undersøge ITs betydning for det faglige niveau. Skoleafdelingen har udarbejdet en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau i det samlede skolevæsen, som bygger på Skolernes indberetning til Kvalitetsrapporten 2010 Kommunale test, nationale test og afgangsprøver Statistik m.m. fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Dialog med skolerne Udviklingsteamets (skoleafdelingens faglige konsulenter) arbejde på skolerne M.m. Selve rapporten indeholder den kommunale og skolernes sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau opgjort i styrke- og udviklingsområder samt en opfølgning på Kvalitetsrapport Data fra skolernes indberetning i øvrigt er samlet i Bilag til Kvalitetsrapporten og ligger på kommunens og skolernes hjemmeside. Alle skolebestyrelser har haft Kvalitetsrapport 2010 til høring, og de har udtalt sig om egen skoles faglige niveau vurderet i forhold til den kommunale, sammenfattende helhedsvurdering. Kvalitetsrapporten beskriver, vurderer og reflekterer over oplysninger om skolevæsenet og peger på eventuelle handlinger og opfølgningsinitiativer, som kan føre til den ønskede kvalitet. 1 Oplysningen om det udvidede undervisningsbegreb er dog udeladt, da den betegnelse ikke længere anvendes 2 Jf. Partnerskab om Folkeskolens arenaer: elev lærer, lærere forældre, lærer - lærer, lærer ledelse, ledelse skoleafdeling og skoleafdeling politikere). 3 Statusanalysen gennemføres i efteråret

6 I henhold til Folkeskolelovens 55b, stk. 1 4 er den enkelte skoles nationale test fortrolige og derfor ikke medtaget i KR. De kommunale læseresultater i 1.kl. er af samme grund heller ikke med i den offentliggjorte version af KR10. Resultaterne vurderes dog i den sammenfattende helhedsvurdering. Fakta: Oplysninger om skolevæsenet 09/10 Befolkningstallet i Vejen Kommune er pr. 4. januar 2010 på indbyggere og kommunens areal er 814,36 km2. Kommunen havde pr. 1. september elever fordelt på 21 folkeskoler og 1 kost- og specialskole. 6 skoler med klasse (fase 1 + 2) 7 skoler med klasse (fase kl.) 5 skoler med klasse (fase ) 3 skoler med klasse (fase kl.), 1 kost- og specialskole ((fase kl.) Kommunens fase 3 skoler ligger placeret i centerbyerne, og de 13 små eller mindre skoler i landsbyerne. I Vejen Kommune er den specialpædagogiske bistand placeret på den enkelte folkeskole, både som forebyggende og foregribende undervisning og holddannelser. Der er specialklasser på 6 skoler. Derudover har Vejen Kommune et kostskoletilbud til sent udviklede elever på Assersbølgaard. 4 Uddrag fra Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen: 4. Testresultater for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner mv., bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopgaver er fortrolige, jf. folkeskolelovens 55 b, stk. 1. 6

7 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering for det samlede skolevæsen 1. Kommunens vurdering af skolernes resultater test og prøver opgjort i styrkeområder og Fakta Følgende indgår i den kommunale vurdering af kommunens resultater: De nationale test, dog uden konkrete resultater, da de ikke er offentlige Samlet opgørelse af resultater de sidste 4 år i læsning: 1. klasse OS64. Samlet opgørelse af resultater af afgangsprøver i de bundne prøvefag og prøvefag til udtræk de sidste 3 år samt spændet i de enkelte fag Overgangsfrekvensen fra folkeskolens 9. og 10.kl. til ungdomsuddannelserne Resultaterne i de nationale test fra Vejen Kommune viser, at eleverne i fase 1 klarer sig godt og ligger over landsgennemsnit, eleverne i fase 2 ligger på landsgennemsnitligt, dog ligger resultaterne i matematik på både 3. og 6. årgang over landsgennemsnittet, mens resultaterne for eleverne i fase 3 ligger under landsgennemsnit i samtlige test. Der er altså stadig grund til at have øget fokus på elevernes udbytte af undervisningen i fase 2 og især i fase 3. Fakta: Nationale test I skoleåret blev de nationale test gennemført i fuld udstrækning for første gang. De nationale test er et værktøj til den løbende evaluering. Testene skal give lærerne, eleverne og forældrene et overblik over elevens faglige niveau, så undervisningen bedre kan målrettes den enkelte elev. Der gennemføres obligatoriske nationale test i dansk, læsning på og 8. årgang, matematik på 3. og 6. årgang, engelsk på 7. årgang og geografi, biologi og fysik/kemi på 8. årgang. De nationale test må ikke offentliggøres. Fig. 3. Kommuneresultater i læsning 1.kl Læseresultater 1.kl. (OS64) 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% ,00% 10,00% 0,00% A1 B1 C1 B2 B3 C2 C ,60% 61,70% 11,40% 3,20% 0,90% 6,60% 4,50% ,70% 61,80% 11,90% 3,30% 1,40% 7,20% 1,80% ,30% 62,80% 12,50% 2,30% 1,10% 5,50% 1,50% ,80% 67,70% 9,10% 2,80% 0,40% 3,90% 0,40% 7

8 Fakta: A1-læsere læser meget hurtigt og sikkert (rigtighedsprocent på mindst 90). Resultatet er uproblematisk. B1-læsere læser hurtigt og sikkert (rigtighedsprocent på mindst 90). Resultatet er uproblematisk. C1-læsere læser langsomt og sikkert (rigtighedsprocent på mindst 90). For meget langsomme læsere kan resultatet være opmærksomhedskrævende. B2 og B3-læsere læser hurtigt og usikkert (rigtighedsprocent under 90). Resultatet er opmærksomhedskrævende. C2 og C3-læsere læser langsomt og usikkert (rigtighedsprocent under 90). Resultatet er opmærksomhedskrævende. For fjerde år i træk har der været foretaget kommunale test i læsning på 1. årgang. Resultatet i fig. 3 viser en stor fremgang fra år til år. I 2007 var der 73,3 % hurtige og sikre læsere, og i 2010 er der 83,4 % hurtige og sikre læsere. I 2007 var der 15,2 % svage læsere. I 2010 var tallet nede på 7,5 %. Alle skoler har i 2010 frivilligt foretaget læsetest på 3. årgang. Her er resultatet på samme niveau som i Læseindsatsen bør fortsættes med henblik på at få flere elever i A gruppen og færre svage læsere. Fig. 1 Folkeskolens afgangsprøve (FA) 2010 Vejen Kommune 9.kl Spænd Dansk Lav Høj Læsning 6,2 5,1 6,52 5,83 6,96 Retskrivning 6,03 5,41 7,06 Skriftlig fremstilling 6,1 5,4 5,40 4,21 6,21 Orden 4,65 4,04 5,92 Mundtlig 6,6 6,9 6,79 5,52 7,76 Matematik Færdighedsregning 7,0 7,8 7,35 6,71 8,15 Problemløsning 6,0 7,1 6,53 5,47 7,76 Engelsk Skriftlig 5,8 5,8 7,13 6,09 7,83 Mundtlig 5,9 6,8 6,47 5,95 7,63 Tysk Mundtlig 4,1 6,2 5,44 5,15 5,62 Fysik/kemi 5,5 5,5 5,46 3,67 7,41 Biologi 5,4 6,8 8,43 7,74 9,18 Geografi 6,9 6,3 8,07 6,86 9,55 Historie 6,4 6,0 6,37 5,92 6,70 Samfundsfag 5,2 6,0 6,48 4,88 7,85 Kristendomskundskab 6,7 7,2 5,73 5,32 5,90 Obligatorisk projektopgave 6,9 6,8 6,56 5,00 8,65 I de obligatoriske afgangsprøver i 9.kl., fig.1, ses en fremgang i 2010 i forhold til 2009, mest markant i dansk-læsning, engelsk-skriftligt, men i øvrigt i næsten alle de naturvidenskabelige og humanistiske fag bortset fra kristendom. Der er en lille tilbagegang i matematik færdighedsregning og problemløsning samt i tysk. 8

9 Det kommunale gennemsnit i fysik/kemi har siden 2007 ligget fast på 5,5, men igen i år er der et stort spænd mellem resultaterne på de enkelte skoler. I 2009 var spændet fra 3,6 til 7,7. I år er det fra 3,7 til 7,4. Der vil således fortsat være brug for at styrke naturfagsundervisningen, især fysik/kemi og skrive/læseindsatsen i fase 2 og 3 på en del skoler. Fig. 2 Folkeskolens 10.klasse-prøve (FS10) Vejen Kommune 10. kl Spænd Dansk Lav Høj Skriftlig fremstilling 6,2 6,0 6,07 5,56 6,56 Mundtlig 6,6 6,6 5,46 4,18 6,50 Matematik Skriftlig 6,1 5,1 5,71 4,52 6,54 Mundtlig 5,6 5,7 4,09 2,25 5,18 Engelsk Skriftlig 6,6 4,8 5,02 4,48 5,83 Mundtlig 6,7 7,2 6,59 5,88 7,90 Tysk Skriftlig 4,5 4,1 3,80 2,00 5,52 Mundtlig 5,6 6,5 3,78 2,50 5,04 Fysik/kemi 4,6 6,2 5,31 4,74 5,08 Obligatorisk selvvalgt opgave 5,5 5,5 5,20 4,08 6,44 I 10.kl. prøverne, fig. 2, ses en mindre fremgang i skriftlig matematik, et fald i mundtlig dansk, matematik, engelsk og tysk. Fysik er efter en stigning fra 08 til 09 igen faldet. Der ses især store spænd mellem de tre 10. kl. tilbud i de mundtlige fag. Overgang til ungdomsuddannelserne Fakta: Opgørelsen over overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne omfatter for første gang alle 9. og 10. klasseelever, som har folkeregisteradresse i Vejen Kommune. Dvs. både folkeskoleelever samt elever, som d. 15. marts gik på en efterskole enten her i kommunen eller i en anden kommune. 9

10 Fig. 4. Overgangsfrekvens 9. kl. overgang til 10. kl./ungdomsuddannelse 2010 fordelt på skoler 537 elever Brørup Skole Bække Skole Grønvangskolen Højmarkskolen Jels Skole Uddannelse 10. klasse % 59% 47% 60% 92% 77% 65% 42% 68% 64% 56% 52% 48% Erhvervsuddannelse % 14% 13% 11% 0% 7% 12% 16% 16% 14% 13% 13% 11% Gymnasial udd % 17% 40% 26% 8% 16% 23% 37% 0% 22% 29% 33% 38% Andet % 10% 0% 3% 0% 0% 0% 5% 16% 0% 2% 2% 3% I alt Røding Skole Skodborg Skole Østerbyskolen Specialklasser Friskoler Vejen i alt Vejen, inkl. efterskoleelever Landstal Andelen af 9. klasseelever fig. 4., som vælger et 10. skoleår falder fra 56 % til 52 %, hvis elever som har gennemført 9.kl. på en efterskole medregnes. Hermed nærmer vi os i Vejen Kommune landsgennemsnittet, som ligger på 48 %. 29 % af Vejen Kommunes 9. klasseelever i folkeskolerne vælger en gymnasial uddannelse. Medregnes eleverne fra efterskolerne, stiger tallet til 33 %. Landsgennemsnittet ligger på 38 %. Fig kl. overgang til ungdomsuddannelse 2010 fordelt på skoler 315 elever Grønvangskolen Højmarkskolen Uddannelse Erhvervsuddannelse % 71% 62% 0% 44% 34% 27% Gymnasial udd % 29% 38% 0% 47% 62% 65% Andet % 0% 0% 100% 9% 3% 8% I alt Røding Skole Secialklasser Vejen i alt Vejen, inkl. efterskoleelever Landstal Andelen af 10. klasseelever fig. 5., som vælger en erhvervsuddannelse falder fra 44 % til 34 %, når elever fra efterskoler regnes med. På landsplan vælger 27 % at starte på en erhvervsuddannelse efter 10. klasse. 47 % af Vejen Kommunes 10. klasseelever i folkeskolerne vælger en gymnasial uddannelse. Medregnes eleverne fra efterskolerne, stiger tallet til 62 %. Landsgennemsnittet ligger på 65 %. Mens der på landsplan er 8 % af eleverne i 10. klasse, som fortsætter i en eller anden form for alternativ uddannelse, er det tilsvarende tal samlet set blot 3 % i Vejen Kommune. Vejen Kommune får således flere elever i gang i det ordinære uddannelsessystem sammenlignet med resten af landet. 10

11 Fig og 10. klasseelevernes valg af ungdomsuddannelse pr. 15. marts 2010 (9. klasseelevers valg af 10. klasse ikke medtaget) 581 elever Uddannelse Vejen i alt Vejen, inkl. efterskoleelever Landstal Erhvervsuddannelse 34% 31% 24% Gymnasial udd. 59% 66% 69% Andet 7% 3% 7% Mest markant er stigningen i antallet af elever, som påbegynder en gymnasial uddannelse efter enten 9. eller 10. klasse. Hvor 59 % af folkeskoleeleverne fortsætter i gymnasial retning, stiger tallet til 66 %, når efterskoleeleverne medregnes. Vejen Kommune ligger således meget tæt på landsgennemsnittets 69 %. Samlet set gør det sig også gældende for 9. og 10. klasse, at flere unge i Vejen Kommune (97 %) end på landsplan (93 %) fortsætter i det ordinære uddannelsessystem. Overordnede betragtninger om overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne Fig. 4, 5 og 6 viser, at mange af de elever, der vælger at gå på efterskole, er fagligt dygtige. De kunne lige så godt være fortsat i ungdomsuddannelse efter folkeskolen, men vælger alligevel et efterskoleophold. Dette harmonerer ganske godt med UU-vejledernes erfaringer. Selvom de over for disse elever og deres forældre, bl.a. i uddannelsesplanen, giver udtryk for, at eleven er klar til at fortsætte på en ungdomsuddannelse, foretrækker eleven et efterskoleophold. Dette begrundes med tradition, lyst til at få en oplevelse, fællesskab, personlig udvikling, mulighed for at dyrke sin hobby m.m. Den nationale målsætning om, at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015 kan endnu ikke opgøres på landsplan og for Vejen Kommune. Gennemførelsesprocenten vil indgå i kvalitetsrapporten i

12 2. Kommunens vurdering af skolernes arbejde med kommunale og lokale mål i Drifts- og UdviklingsAftalen 2009 opgjort i styrkeområder og Fakta: DUA09 indsatsområder: På baggrund af Kvalitetsrapporten for 2007/08 er der prioriteret følgende særlige indsatsområder for skoleåret 2009/10. positiv udvikling inden for læsning inddragelse af it og medier i undervisningen øge inklusionsbevidstheden, dvs. gennem bevidst specialpædagogiske bistand sikre, at flest mulige børn kan profitere af den undervisning, der foregår i og i tilknytning til de almene klasser naturfagsområdet, herunder matematik arbejde med at øge elevernes udbytte af undervisning i overensstemmelse med partnerskabsprojektet (POF) højt herunder sikre, at undervisningens tilrettelæggelse i høj grad tager afsæt i evaluering projekt Sundheds Aktiv Skole Skolens sygefravær nedbringes i 2009 med 10% i forhold til sygefraværet ved udgangen af 2008, svarende til et fald fra 4,59% til 4,13 %. Ligeledes ved SFO svarende til et fald fra 5,12% til 4,61%. DUA er blevet et indarbejdet redskab i skolernes arbejde med at kvalitetsudvikle undervisningen. Indsatsområderne har de sidste tre år kredset omkring læsning, naturfag, it i undervisningen, sundhed og trivsel, inklusion, bløde kompetence og sygefravær. Indsatserne er dermed blevet gentaget eller blot blevet mere specifikke fra år til år. På læseområdet ses en mere og mere målrettet indsats for at forbedre læseresultaterne. På IT området har den tekniske del været en stor barriere for den pædagogiske IT indsats. Teknikken er nu i orden, og IT indsatsen kan igen intensiveres. Inklusionsindsatsen har ikke vist et fald i henviste elever, tvært imod er antallet af elever i specialklasser steget med 2.6 %. Fokus på naturfagsområdet har generelt givet faget større opmærksomhed. Der skal dog fortsat arbejdes mere målrettet med indsatsen mhp. bedre resultater i naturfagene. Skolerne har mere og mere fokus på at øge elevernes udbytte af undervisningen. Der er dog stadig forbedringsmuligheder i en mere systematisk evalueringsprocedure, hvor indsatser vurderes i forhold til, om de har indvirket på elevernes resultater. Alle skoler har arbejdet målrettet med SAS. Indsatsen for at nedbringe sygefraværet ses at have en effekt, men er endnu ikke slået helt igennem. Den gennemsnitlige fraværsprocent for lærere, teknisk og administrativt personale er faldet fra 4,59% til 4,52%. Fraværet på SFO-området er faldet fra 5,12% til 4,83%. Faldet på lærerområdet svarer til ca. 1,5% og på SFO til ca. 6% fra 2008 til

13 3. Kommunens vurdering af skolernes arbejde med elevplaner opgjort i styrkeområder og Fig.7. Opgørelse af skolernes arbejde med elevplaner Antal skoler A B C D E F G H I J K L M N O Antal skoler A Skolen har udarbejdet regelsæt for indhold og anvendelse af elevplaner. B Det fremgår af skolens retningslinier, hvordan overdragelse af elevplaner fra lærer til lærer og fra skole til skole foregår. C Arbejdet med elevplanerne følges løbende op af ledelsen D Elevplanerne anvendes aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen E Elevplanen tager udgangspunkt i fagenes trin- og slutmål. F Elevplanen indeholder elevens individuelle mål og fremadrettet opfølgning. G Elevplanen indeholder vurdering af elevens sociale udvikling og trivsel. H Teamet samarbejder med SFO om de sociale mål og fremadrettet opfølgning. I Eleven inddrages i og medvirker ved opstilling af mål og fremadrettet opfølgning. J Elev og forældre modtager en udskrift af elevplanen mindst én gange om året. K Elev og forældre modtager en opdateret elektronisk elevplan løbende L Elev og forældre modtager en opdateret elektronisk elevplan forud for skolehjemsamtalerne. M Der afholdes skole-hjemsamtaler med udgangspunkt i elevplanen. N På baggrund af elevplan og skole-hjemsamtaler aftales forældrenes og elevens medvirken til, at eleven når de opstillede læringsmål. O Evt. andre handlinger Ifølge skolernes indberetning opgjort i fig. 7, er der stor tilfredshed med elevplanen som redskab, og lederne følger op på brugen heraf. Elevplanen anvendes aktivt i tilrettelæggelsen af undervisningen på 18 af de 21 skoler. I dialogen mellem skolernes ledelse og skolechefen bliver der fulgt op, dette med henblik på at elevplanerne på alle skoler indgår som et af mange redskaber i den løbende evaluering. 4 skoler inddrager angiveligt ikke eleverne, når der opstilles individuelle mål. Dette vil der ligeledes blive fulgt op på. Få skoler anvender endnu ikke elektroniske elevplaner. Tilbagemeldingerne viser, at skolehjemsamarbejdet kan intensiveres gennem løbende anvendelse af og dialog om elevplanen. 5 skoler benyttede i sidste skoleår denne mulighed. 13

14 4. Kommunens vurdering af skolernes arbejde med pædagogiske principper opgjort i styrkeområder og Fig. 8. Opgørelse over skolernes pædagogiske principper 20 Skolens pædagogiske principper Antal skoler A B C D Organiseringen af den løbende evaluering Organisering og anvendelse af elevplaner i sammenhæng med skole-hjemsamarbejdet herunder inddragelse af eleverne Organisering af skolens fritidstilbud (SFO) Specialpædagogisk bistand 15 E F Holddannelsesformer og undervisningsdifferentiering Dansk som andet sprog 10 5 G H Skolens trivsel Evt. andre pædagogiske principper nævnes: Undervisningen, Hjemmearbejde, Fagfordeling, Ugeskemaet, Mobiltelefoner og anden elektronik 0 A B C D E F G H Af opgørelsen over pædagogiske principper fig. 8. ses, at elevernes trivsel er et højt prioriteret indsatsområde. Alle skoler har udarbejdet eller skal i gang med at udarbejde principper på SFO-området. 11 skoler arbejder eller har arbejdet med nye principper eller justering af de gamle i skoleåret 2009/2010. Cirka 1/3 af skolerne giver udtryk for, at principperne giver mulighed for et fælles afsæt og en struktureret indsats. 5. Kommunens vurdering af skolernes arbejde med specialpædagogisk bistand opgjort i styrkeområder og Fig. 9 Specialpædagogisk bistand forebyggende SPB - Forebyggende Antal skoler A B C D E F G H I J K L M N O P A Teambestemt holddannelse B Holddannelse på alle årgange C Holddannelse på tværs af årgange D Undervisningsdifferentiering er lærerens opgave E Undervisningsdifferentiering er teamets opgave F Undervisningsdifferentiering er fagteamets opgave G Undervisningsdifferentiering følges Løbende op af ledelsen H Løbende opfølgning på elevernes alsidige udvikling gennem social træning I Løbende opfølgning på læseindsatsen J Inddragelse læringsstile i undervisningen K Løbende samarbejde med forældre som en aktiv ressource L Der tilbydes læseløftkurser i fase 1 M Der tilbydes læseløftkurser i alle faser N Der tilbydes socialtræning i alle faser O Kompenserende it i undervisningen er en integreret del af den forebyggende indsats P Andre 14

15 21 skoler har systematisk opfølgning på læseindsatsen, hvilket underbygges af de gode læseresultater. Ligeledes har 17 af skolerne læseløftkurser i fase 1, mens 11 skoler har læseløftkurser i alle faser. Det vurderes at der arbejdes systematisk med læseområdet. Der anvendes holddannelse på 21 skoler, og 9 skoler har fokus på holddannelsen både i teamet, på alle årgange og på tværs af årgange. Det vurderes som en styrke, at alle skoler har en bevidsthed omkring holddannelse. Antallet af skoler der arbejder med holddannelse på alle tre niveauer (A, B, C), er næsten fordoblet fra sidste år fra 5 til 9 skoler. Allerede i den forebyggende indsats har 20 skoler et systematisk samarbejde med forældrene om understøttelse af undervisningen. Det er vigtigt at samarbejde med forældre så tidligt som muligt i konkrete forløb. Skolen,som ikke har systematisk forældresamarbejde, bør vurdere, hvilke muligheder der er i et systematisk forældresamarbejde, hvor forældrene kan være aktive medspillere i indsatsen. Den kompenserende IT er blevet en naturlig del på 18 skoler, som anvender IT som hjælpemiddel allerede i den forebyggende indsats. De sidste tre skal i det kommende år forholde sig til, hvordan de indarbejder IT-hjælpemidler i den lokale IT-handleplan. Fakta: I Vejen Kommune har vi følgende procedure i forhold til at elever i risiko for at udvikle dyslektiske vanskeligheder: I slutningen af 2. klasse foretages nonordstest fra DVO (Udvikling og afprøvning af procedure til identifikation af elever i risiko for dysleksi). Elever med færre end 10 rigtige i nonordstesten gennemfører hele testen i august i 3. klasse. Hvis mindst to af de fire deltest indikerer dyslektiske vanskeligheder sættes ind med målrettet specialpædagogisk bistand fx med VAKS. Testen gennemføres igen i slutningen af 3. klasse. Hvis der stadig er tegn på dyslektiske vanskeligheder, fokuseres der på brug af it-hjælpemidler. Fig. 10 Specialpædagogisk bistand foregribende SPB Foregribende Antal skoler A B C D E F G H I J K A Enkeltelever undervises udenfor klassen B Grupper af elever undervises udenfor klassen C Enkeltelever undervises i klassen D Grupper af elever undervises i klassen E Alle elever, som har modtaget ekstra støtte, har en ressourceprofil F Alle elever, som har modtaget ekstra støtte, har en handleplan G Der laves holddannelser ud fra elevernes niveau i stedet for at give det som støttetimer H Kompenserende it i undervisningen er en integreret del af den foregribende indsats I Løbende samarbejde med forældre som en aktiv ressource J Alle elever, som indstilles til specialklasser, har en handleplan, der er evalueret i samarbejdet mellem team, skoleleder og PPR K Evt. andre handlinger Der er på skolerne stor variation i organiseringen af anvendelsen af timer til den specialpædagogiske bistand. Alle skoler anvender mindst to af fire forskellige former (A, B, C, D) for organisering af undervisningen, hvilket vurderes at være vigtigt i forhold til optimal udnyttelse af timerne. På 18 skoler undervises stadig enkeltelever uden for klassen. Hensigten med bekendtgørelsen om den specialpædagogiske bistand er, at eleverne undervises i klassen eller på hold. Derfor bør de 18 skoler vurdere, om organiseringen kan ændres for det kommende skoleår. 12 af skolerne anvender konsekvent en ressourceprofil og handleplan. Der er 2 skoler der alene anvender handleplan og 7 skoler, som hverken har ressourceprofil eller en handleplan for elever der modtager specialpædagogisk bistand. Der er nedgang fra sidste år i antal skoler der konsekvent anvender ressourceprofil og handleplan. Disse skoler skal konkret vurdere, hvordan de vil arbejde med den lovgivningsmæssige dokumentation for den specialpædagogiske bistand fremadrettet. Selvom lovgivningen er ændret i forhold til registrering centralt i PPR, skal der i dialogsamtalerne mellem skolerne og skoleafdelingen følges op på, hvordan skolerne dokumenterer den specialpædagogiske indsats. 15

16 18 skoler udarbejder ressourceprofiler og handleplaner på elever, der indstilles til specialklasser. De tre skoler, der ikke har anvendt ressourceprofil og handleplan ved indstillingen, er eleverne visiteret direkte fra børnehave. 17 skoler anvender IT som en integreret del af indsatsen, hvilket sikrer, at eleverne modtager de rigtige hjælpemidler. De 4 skoler der ikke anvender It integreret skal i det kommende år forholde sig til, hvordan de indarbejder IT-hjælpemidler i den lokale IT-handleplan. I forhold til forældre som aktiv ressource, skal det bemærkes, at 19 skoler samarbejder systematisk med forældrene, om den forebyggende indsats. De 2 sidste skoler bør overveje, hvorledes forældrene kan være aktive medspillere i en indsats. 12 af skolerne anvender specialpædagogiske timer på holddannelser. Dette er en stigning på to skoler i forhold til sidste skoleår. Det bør overvejes, om holddannelser vil kunne give eleverne et større udbytte end en decideret specialundervisning. Fig. 11 Indstillinger til PPR og specialklasser Antal elever på skolen* Antal elever nyindstillet til PPR i skoleåret 2009/2010 Procent af elevantal nyindstillet til PPR 2009/2010 Antal elever indstillet til special klasse senest 4. januar 2010 Procent af elevantal indstillet til special klasse Antal elever optaget i special klasse til skoleåret 2009/10 Procent af elevantal optaget i special klasse Antal elever modtaget fra special klasse i skoleåret 2009/10 Procent af elev antal modtaget fra special klasse til almen Andst skole ,2% 1 0,7% 1 0,7% 0 0,0% Askov-Malt skole ,8% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% Assersbølgård ,0% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% Brørup skole ,5% 2 0,5% 3 0,8% 3 0,8% Byagerskolen ,7% 2 1,4% 2 1,4% 0 0,0% Bække skole ,1% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% Føvling skole ,6% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% Gesten skole ,4% 1 0,6% 1 0,6% 0 0,0% Grønvangskolen ,1% 3 0,4% 3 0,4% 1 0,1% Hovborg skole ,0% 1 1,5% 1 1,5% 0 0,0% Højmarkskolen ,2% 5 1,0% 4 0,8% 0 0,0% Jels skole ,3% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% Lindknud skole ,2% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% Lintrup børnecenter ,2% 2 2,4% 1 1,2% 0 0,0% Læborg skole ,0% 1 1,0% 1 1,0% 0 0,0% Nørbølling skole ,6% 1 0,8% 1 0,8% 0 0,0% Rødding skole ,9% 2 0,4% 2 0,4% 1 0,2% Sdr. Hygum skole ,8% 4 3,8% 4 3,8% 0 0,0% Skodborg skole ,4% 4 1,8% 1 0,4% 0 0,0% Øster Lindet skole ,0% 2 2,5% 2 2,5% 0 0,0% Østerbyskolen ,3% 4 1,1% 3 0,8% 0 0,0% Åstrup skole ,4% 6 3,4% 6 3,4% 0 0,0% I alt/gennemsnit ,1% 41 0,8% 36 0,7% 5 0,1% I alt/gennemsnit ,7% 41 1,1% 28 0,7% 10 0,2% * Elevtallet er uden eventuelle specialklasser, fra resursefordelings tallene i Vejen Skemaet viser, hvor mange elever den enkelte skole har nyindstillet til PPR i skoleåret 2009/2010. Spændet ligger mellem 0 % og 7,6 % af elevtallet på skolen. Antallet af nyindstillede elever er faldet fra 3,7 % til 2,1 %. Dette betyder at skolerne sammen med PPR funktionen arbejder mere konsultativt end tidligere. Antallet af elever indstillet til specialklasse er faldet til 0,8 % mod 1,1 % sidste skoleår. 16

17 Skolerne har generelt en god fornemmelse for, hvilke elever der skal indstilles til specialklasse, da langt størstedelen af de indstillede elever optages i specialklasse. Skemaet viser også, at 5 elever er kommet tilbage til almenklasserne igen, hvilket svarer til 2,1 % af det samlede antal elever i specialklasserne. Dette er en halvering af antallet fra sidste år. 6. Kommunens vurdering af skolernes arbejde med specialpædagogisk bistand i specialklasser opgjort i styrkeområder og Vejen Kommune har en vifte af forskellige specialklassetilbud. Fig. 12 Specialklasser oversigt Indgribende indsats - Specialklasser Delvist Antal elever FA FA alle Antal elever Klassebetegnelse integreret kl. enkeltfag fag 15 Brørup Skole elever med generelle indlæringsvanskeligheder Rødding Skole elever med generelle indlæringsvanskeligheder Højmarkskolen elever med generelle indlæringsvanskeligheder Østerbyskolen elever med generelle indlæringsvanskeligheder Antal elever med generelle 105 indlæringsvanskeligheder i alt Kvalitetsrapport 2010 Procent 10,5% 25,0% Kvalitetsrapport 2009 Procent 7,8 % 40 % 13 Antal elever med talevanskeligheder Grønvangskolen Antal elever med ADHD Højmarkskolen Antal elever med tilknytningsforstyrrelser Skodborg Skole Antal elever med socio-emotionelle vanskeligheder Skodborg Skole Antal elever med vidtgående vanskeligheder Østerbyskolen Antal elever indenfor autismespektret Østerbyskolen Antal elever i specialklasser i alt Kvalitetsrapport 2010 Samlet procent 10,3% 30,0% Kvalitetsrapport 2009 Samlet procent 5,4 % 31,3 % Som det fremgår af fig. 12 har 10,5 % af elever fra klasser med generelle indlæringsvanskeligheder timer i almenklasserne, de er enkeltintegrerede. Dette er en mindre fremgang i forhold til sidste år skoleår, men nu repræsenteret ved alle fire skoler mod tidligere to. 25 % af eleverne i specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder har taget folkeskolens afgangsprøve i enkelte fag. Sammenlignet med afgangsprøvekarakter i de almene klasser ligger eleverne under gennemsnittet, hvilket er forventeligt ud fra elevernes kognitive niveau. 25 % vurderes at være få elever og folkeskolens afgangsprøve (FA) bør være i fokus på 3 af skolerne i det kommende skoleår i specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. På grund af det lille antal elever, der går til FA, offentliggøres de enkelte skolers karakterer ikke. Samlet set har 10,3 % af specialklasseeleverne timer i almenklasserne. Det er ikke muligt at enkeltintegrere eleverne fra Skodborg Skole, da de fysisk er placeret på tidligere Skrave Skole. Ligeledes vurderes det, at elever med vidtgående vanskeligheder ikke vil kunne profitere af enkeltintegration. ADHD og Autismetilbuddene bør i kommende skoleår forholde sig til om enkeltelever vil udvikle sig 17

18 positivt ved at blive enkeltintegreret i et eller flere fag. Dette tages op i dialogsamtalerne mellem skolerne og skoleafdelingen. 30,0 % af det samlede antal elever i specialklassernes 9. og 10. klasse er gået til afgangsprøve i enkelte fag. Det samlede antal specialklasseelever til FA blev sidste år vurderet til ikke at være højt, alligevel er antallet faldet med 1,3 %. Det blev sidste år vurderet, at det primært er problematisk i forhold til elever med generelle indlæringsvanskeligheder, dette tal er faldet fra 40 % til 25 %. En årsagsforklaring kan være at eleverne i specialklasserne for generelle indlæringsvanskeligheder er gennem en skærpet visitation, hvorfor de tidligere mest velfungerende elever i dag er i almenklasserne. Selv om dette kan være en årsag bør de tre nævnte skoler have fokus på FA det kommende skoleår. Antallet af elever i specialklasser er i år steget med 2,6 %, derfor opfyldes målsætningen om at flest muligt undervises i nærmiljøet ikke. Antallet af elever i specialklasser er over året steget med 4,7 %, hvilket skyldes tilgang af elever fra andre kommuner, samt elever der er blevet akutvisiteret. Fig. 13. Specialpædagogisk bistand indgribende (specialklasser) SPB - Indgribende Antal skoler A B C D E F G A Klasserne er sammensat af elever der har samme pædagogiske behov B Eleverne undervises med materialer ud fra egne forudsætninger C Eleverne deltager i fælles forløb i specialklassen D Eleverne deltager i fælles forløb sammen med almenundervisningen E Kompenserende it er en integreret del af undervisningen F Løbende samarbejde med forældre som en aktiv ressource G Evt. andre handlinger (nævnes) : Alle specialklasseelever undervises ud fra egne forudsætninger og deltager i fælles forløb i specialklassen eller med andre specialklasser. I alle specialklassetilbud arbejdes der med forældrene som en aktiv ressource. 9 ud af 10 specialklassetilbud vurderer, at klasserne er sammensat af elever, der har samme pædagogiske behov. Det ene specialklassetilbud, som ikke mener, at elevgruppen er optimalt sammensat, påpeger, at der stadig er en elev, som ikke er helt korrekt placeret, men denne elev er kommet til klassen før kommunalreformen, og man finder det heller ikke hensigtsmæssigt at flytte denne elev. 7 ud af 10 tilbud har IT som en integreret del af undervisningen. I de tre tilbud hvor IT ikke er et kompenserende værktøj, vil der blive fulgt op i dialogsamtalerne mellem skolerne og skoleafdelingen. I tre tilbud er elever med i fælles forløb med den almene folkeskole i løbet af året. Nogle elever vil ikke kunne profitere af at deltage i det store fællesskab, men tre tilbud vurderes til at være få. To af skolerne skal vurdere om ikke minimum elever i specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder vil kunne deltage i forløb i almenundervisningen. Eleverne på Skodborg Skole er placeret fysisk et andet sted (Skrave), derfor kan det være vanskeligt, men det bør alligevel indtænkes med nogle af klasserne i eksempelvis emneuger. Dette vil blive fulgt op i dialogsamtalerne mellem de tre skoler og skoleafdelingen. Det er positivt, at dobbelt så mange tilbud som sidste år har andre tiltag, end de beskrevne i kvalitetsindikatorerne. I år har 6 tilbud andre handlinger. Generelt for specialklasserne i Vejen Kommune er elevsammensætningen næsten optimeret i forhold til elevernes pædagogiske behov. Der arbejdes systematisk med materialevalg og forældresamarbejde i alle tilbud. Der bør være fokus på enkeltintegration af elever og på antallet af elever der går til folkeskolens afgangsprøve. 18

19 Fig. 14. Antal elever der undervises i specialklasser i andre kommuner eller er anbragt eller i dagtilbud. Elever, der undervises uden for kommunenalt regi Elever, som er i dagtilbud og anbringelser Antal Angående klagesager til Klagenævn og/eller Byråd Der har i skoleåret 2009/2010 været 0 klagesager. 7. Kommunens vurdering af skolernes arbejde med dansk som andet sprog opgjort i styrkeområder og Fig. 15. Dansk som andetsprog Dansk som andetsprog Antal skoler A Undervisningen i dansk som andet sprog er en integreret del af den almene klasseundervisning. B Der gives supplerende undervisning i dansk som andet sprog uden for den almene undervisning. C Der giver supplerende undervisning i dansk som andet sprog uden for klassen i undervisningstiden. D Dansk som andet sprog indgår som en dimension i alle årsplaner E Der udarbejdes særlige årsplaner for undervisningen i dansk som andet sprog F Dansk som andet sprog indgår som en dimension i efteruddannelsesplanerne G Der er videndeling mellem lærere med særlig viden om undervisning i dansk som andet sprog på skolen eller i skolevæsenet A B C D E F G Der er i alt 144 elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. 8 skoler har ingen tosprogede elever og 11 skoler har ganske få. Størstedelen af kommunens tosprogede elever går på Grønvangskolen (43) og Østerbyskolen (47). Undervisningen i dansk som andetsprog foregår efter konkret vurdering dels som en integreret del af den almene undervisning i klassen og dels som supplerende undervisning uden for klassen. Hvor det er muligt, undervises eleverne af lærere med linjefag i dansk som andetsprog. Der er 14 elever med dansk som andetsprog, der har taget afgangsprøve. Samlet ligger deres resultater gennemsnitligt 0,4 point under gennemsnittet i Vejen Kommune. Ser man isoleret på dansk og matematik ligger de gennemsnitlig 0,9 point over gennemsnittet i Vejen Kommune. Modtageholdet for nyankomne elever uden forkendskab til dansk sprog på Østerbyskolen, har i dette skoleår haft 10 elever fra Ungarn, Letland, Polen, Litauen, Ukraine og Zambia. Undervisning foregår på et blandingshold på højst 7 elever, på tværs af alder, nationalitet, sprog- og skolebaggrund. Tilbuddets varighed er på 3 måneder, herefter udsluses eleverne til distriktsskolen. 19

20 8. Kommunens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer opgjort i styrkeområder og forbedringsområder Fig. 16. Opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag Lærere med linjefag Undervisningen varetages af lærere med linjefag i faget (ikke grundudd. eller andet) : Lindknud Hovborg Dansk 0,0% 75,0% 66,7% 16,7% 60,0% 66,7% 40,0% Matematik 33,3% 66,7% 100,0% 25,0% 25,0% 40,0% 33,3% Natur-teknik 33,3% 66,7% 66,7% 33,3% 50,0% 50,0% 100,0% Engelsk 50,0% 66,7% 100,0% 100,0% 50,0% 66,7% 100,0% Historie 0,0% 100,0% 33,3% 100,0% 100,0% 0,0% 50,0% Idræt 50,0% 66,7% 33,3% 66,7% 33,3% 50,0% 0,0% Kristendom 0,0% 50,0% 0,0% 50,0% 25,0% 25,0% 0,0% Håndarbejde 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 100,0% 50,0% 100,0% Sløjd 100,0% 100,0% 100,0% 0,0% 100,0% 0,0% 100,0% Hjemkundskab 0,0% 100,0% 100,0% 100,0% 0,0% 100,0% 0,0% Musik 100,0% 100,0% 50,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Billedkunst 33,3% 100,0% 100,0% 100,0% 50,0% 50,0% 100,0% Fysik-kemi 0,0% 100,0% Biologi 100,0% 100,0% Geografi 100,0% 0,0% Samfundsfag Tysk 0,0% 0,0% Fransk Lintrup Læborg Nørbølling Sdr. Hygum Øster Lindet Lærere med linjefag Undervisningen varetages af lærere med linjefag i faget (ikke grundudd. eller andet) : Andst Dansk 57,1% 60,0% 16,7% 42,9% 100,0% 71,4% Matematik 16,7% 40,0% 25,0% 16,7% 60,0% 20,0% Natur-teknik 50,0% 33,3% 33,3% 25,0% 75,0% 100,0% Engelsk 33,3% 50,0% 50,0% 66,7% 66,7% 66,7% Historie 50,0% 12,5% 25,0% 25,0% 50,0% 75,0% Idræt 40,0% 25,0% 0,0% 33,3% 50,0% 75,0% Kristendom 20,0% 12,5% 25,0% 0,0% 0,0% 0,0% Håndarbejde 50,0% 20,0% 100,0% 0,0% 66,7% 100,0% Sløjd 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Hjemkundskab 0,0% 50,0% 100,0% 50,0% 100,0% 100,0% Musik 100,0% 50,0% 0,0% 100,0% 100,0% 0,0% Billedkunst 50,0% 57,1% 0,0% 50,0% 100,0% 33,3% Fysik-kemi 0,0% 100,0% 0,0% 0,0% 0,0% Biologi 100,0% 50,0% 100,0% 100,0% 0,0% Geografi 100,0% 0,0% 0,0% 100,0% 100,0% Samfundsfag 100,0% Tysk 0,0% 0,0% 100,0% 100,0% 100,0% Fransk Askov-Malt Byager Føvling Gesten Åstrup 20

21 Lærere med linjefag Undervisningen varetages af lærere med linjefag i faget (ikke grundudd. eller andet) : Brørup Bække Dansk 50,0% 69,2% 51,7% 76,2% 85,7% 89,7% 100,0% 54,5% Matematik 88,9% 66,7% 63,2% 63,6% 88,9% 73,3% 100,0% 43,3% Natur-teknik 25,0% 100,0% 37,5% 66,7% 60,0% 57,1% 100,0% 15,8% Engelsk 42,9% 87,5% 90,9% 93,3% 60,0% 100,0% 100,0% 58,3% Historie 42,9% 55,6% 53,8% 43,8% 33,3% 71,4% 20,0% 41,2% Idræt 55,6% 73,3% 72,7% 68,2% 45,5% 80,0% 100,0% 40,0% Kristendom 0,0% 9,1% 23,5% 5,6% 83,3% 20,0% 14,3% 17,4% Håndarbejde 66,7% 50,0% 50,0% 57,1% 33,3% 100,0% 50,0% 33,3% Sløjd 50,0% 100,0% 50,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 71,4% Hjemkundskab 50,0% 80,0% 66,7% 16,7% 33,3% 100,0% 50,0% 62,5% Musik 20,0% 85,7% 50,0% 100,0% 100,0% 66,7% 100,0% 44,4% Billedkunst 80,0% 100,0% 66,7% 66,7% 16,7% 45,5% 33,3% 38,5% Fysik-kemi 50,0% 100,0% 66,7% 60,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Biologi 33,3% 50,0% 100,0% 55,6% 100,0% 75,0% 100,0% 42,9% Geografi 50,0% 25,0% 100,0% 62,5% 100,0% 75,0% 33,3% 0,0% Samfundsfag 40,0% 33,3% 50,0% 83,3% 50,0% 75,0% 0,0% 57,1% Tysk 66,7% 100,0% 75,0% 11,1% 100,0% 100,0% 0,0% 60,0% Fransk 100,0% 100,0% 100,0% Linjefagsopgørelsen fig. 16 viser ikke noget entydigt billede af en evt. sammenhæng mellem linjefaguddannede lærere i undervisningen og skolens resultater. Halvdelen af skolelederne giver udtryk for, at kompetenceudvikling skal prioriteres højt. Over 1/3 af skolerne konstaterer, at grunduddannelsen 5, reelle kompetencer gennem undervisningserfaring og kollegasparring kan være tilstrækkeligt til at yde kompetent undervisning. Den reelle kompetenceudvikling understøttes i kommunen af Kommunale kursusforløb om Faglig læsning i hhv. de humanistiske fag og i matematik Funktionel læsning på mellemtrinnet Aldersintegreret undervisning Kommunale netværk Viden i Vejen projekt om erfaringsudveksling mellem skolerne i kommunen Konsulentsparring/konsulentdeltagelse i skoleudviklingsprojekter Tre skoler har pt. udarbejdet en form for kompetenceudviklingsplan for skolen. Samlet set kunne et mere bevidst og målrettet arbejde med kompetenceudvikling på den enkelte skole og for den enkelte medarbejder bedre overblikket på de områder, hvor der er behov for forbedringer set i forhold til skolernes opnåede resultater i test og prøver. Ifølge Temaplanen skal alle lærere have mulighed for at deltage i fagteamsamarbejde. På flere skoler arbejdes der målrettet med at udvikle og videreudvikle fagteamarbejdet. Små skoler tilbydes i nogen udstrækning deltagelse i modtagerskolernes fagteam. Der er stadig udviklingspotentiale med henblik på kompetenceudvikling gennem fagdidaktisk udviklingsarbejde og kollegasparring i fagteam. Ifølge temaplanen skal alle skoler have tilknyttet uddannede ressourcepersoner inden for områderne læsning, IT og PLC, AKT og SPB. Det er ikke praksis endnu, men en koordinering/fordeling af ressourcepersonerne, løbende opdatering og videreuddannelse bør prioriteres. Denne indsats bør dog afvente den kommende skolestruktur. Der arbejdes på alle skoler med at styrke lærernes kompetencer på IT området og der vil fortsat være behov for at tilbyde efteruddannelse indenfor brugen af IT i undervisningen. Også integrationen af nye medier vil kræve en styrkelse af lærernes kendskab til de nye muligheder. Grønvang Højmark Jels Rødding Skodborg Østerby 5 I læreruddannelsen frem til 1998 gennemgik alle lærere er grunduddannelse i fagene dansk, matematik, religion, m.fl. som gav formel kompetence til at undervise i 1. 7.kl. 21

22 Der skal løbende være fokus på lederkompetencerne, da forudsætningen for en bedre folkeskole er ambitiøs og professionel ledelse 6. Der er pt. ikke krav i Vejen Kommune om, at ledere skal tage en diplomlederuddannelse, men uddannelsen udbydes i kommunalt regi målrettet alle institutionsledere. Tendensen med større decentrale enheder vil øge behovet for formaliseret lederuddannelse. Fakta: Ud af 22 har 3 skoleledere fuld diplom eller diplomlignende uddannelse og 10 er under uddannelse. 10 viceledere, afdelingsledere og SFO-ledere er i gang med en lederdiplomuddannelse. Det nuværende kompetenceniveau i almenundervisningen vil komme under pres, når fremtidige udfordringer skal tackles. Det drejer sig bl.a. om de ventede lovændringer på folkeskoleområdet 7, ønsket om øget inklusion i den almene undervisning, den kommunale implementering af Temaplanen, krav om mere it i undervisningen og løbende opdatering ift. den fagdidaktiske udvikling. Det vurderes, at der fortsat er brug for kompetenceudvikling på følgende områder: Lederprofessionen (Diplom i ledelse) Særlige ressourcepersoner - især uddannelse inden for IT og SPB (3 moduler i diplomuddannelsen) Linjefag/linjefagslignende forløb og løbende opdatering af linjefagskompetencer (mellemlange og længere forløb) Læsning i alle fag (kortere kursusforløb for alle lærere) Udvikling af inklusionskompetencer, klasserumskompetencer og relationskompetencer for at fremme inklusionsindsatsen (kortere kursusforløb for alle pædagogiske medarbejdere). Uddannelse af undervisningsassistenter - for at fremme inklusionsindsatsen (kortere kursusforløb) For at kunne gennemføre relevante kompetenceudviklingsforløb vil det kræve velvillighed i forhold til lærernes arbejdstidsaftale og en realistisk økonomisk ramme til indsatsen. 6 Jf. Skolernes Rejsehold 7 Bl.a. på baggrund af Skolernes Rejseholds anbefalinger til regeringen 22

23 9. Kommunens vurdering af skolernes rammebetingelsers betydning for det faglige niveau opgjort i styrkeområder og Fig. 17. Oplysninger om lærere Antal lærere (excl. Leder og bh.kl.ledere) Antal elever pr. lærer (excl. Leder og bh.kl.) Andel af lærernes arbejdstid som anvendes til undervisning (i %) 2009/10 Andel af lærernes arbejdstid som anvendes til undervisning (i %) 2008/09 Andst skole 9 14,6 37,6% 33,8% Askov-malt skole 22,3 15,02 38,4% 37,3% Brørup skole 30,2 12,52 39,4% 34,2% Byagerskolen 8,4 14,52 39,7% 33,8% Bække skole 19,6 13,06 37,7% 34,7% Føvling skole 9 15,22 39,6% 35,3% Gesten centralskole 9,6 18,65 38,3% 33,4% Grønvangskolen 57,9 13,01 38,0% 34,5% Hovborg skole 6,5 10,31 39,9% 34,8% Højmarkskolen 50,08 10,82 37,1% 34,7% Jels skole 22,6 12,2 38,9% 36,4% Lindknud skole 4,9 9,14 39,0% 33,5% Lintrup skole 8 9,75 37,1% 34,1% Læborg skole 8 11,75 38,5% 37,7% Nørbølling skole 6,9 14,2 38,6% 35,9% Rødding skole 41,1 13,6 38,0% 35,4% Sdr. Hygum skole 8,6 10,47 38,6% 34,9% Skodborg skole 20,9 10,81 37,5% 36,6% Øster lindet skole ,5% 35,3% Østerbyskolen 54,3 7,88 38,9% 36,3% Åstrup skole 11,1 18,02 40,7% 36,5% Gennemsnit 19,8 12,74 38,6% 35,2% Total 414,98 Andelen af elever pr. normeret lærerstilling lærertallet er renset for ledere og børnehaveklasseledere, så tallet er reelt større på skoler, hvor ledelsen har undervisningsforpligtelse. Andel af lærernes arbejdstid, som anvendes til undervisning er opgjort i forhold til nettonormen, dvs. ekskl. ferie mv. Vejen Kommune overgik ved skoleåret 2009/10 til ny arbejdstidsaftale (A08). 23

24 Fig. 18 Oplysninger om elever Antal klasser Antal elever Antal elever pr. klasse Antal elever kl. Andst skole , ,1% 3,7% 66,3% 2,6 Askov-malt skole , ,4% 4,5% 76,1% 4 Brørup skole , ,2% 6,6% 66,5% 4 Byagerskolen , ,2% 4,0% 72,4% 3,9 Bække skole , ,0% 5,7% 72,1% 2,4 Føvling skole , ,3% 4,1% 57,7% 3,7 Gesten centralskole , ,4% 4,1% 69,4% 3 Grønvangskolen , ,3% 4,9% 58,0% 4 Hovborg skole , ,5% 3,4% 65,4% 4,5 Højmarkskolen , ,1% 5,9% 80,6% 3 Jels skole , ,2% 4,2% 67,4% 2,9 Lindknud skole , ,2% 1,7% 67,2% 3,7 Lintrup skole , ,8% 2,8% 42,5% 3 Læborg skole , ,1% 3,7% 86,3% 1,5 Nørbølling skole , ,3% 3,8% 68,9% 3,5 Rødding skole , ,7% 2,5% 68,2% 4 Sdr. Hygum skole , ,3% 5,7% 62,5% 3,1 Skodborg skole , ,1% 4,7% 70,5% 3,2 Øster lindet skole , ,3% 5,9% 67,8% 1,8 Østerbyskolen , ,8% 3,7% 58,6% 4 Åstrup skole , ,6% 6,3% 58,1% 3 Total , ,3% 4,4% 66,8% 3,3 Antal elever i SFO Andel af elever i SFO i % Den samlede fraværsprocent Procent af det samlede fravær som skyldes sygdom Antal elever pr. pc 2009 tal ,5 77,5 3,9% 70% 3,3 Antal klasser er antallet af almenklasser på hver årgang på den enkelte skole. Der er ikke medtaget specialklasser. Elevtallet for den enkelte skole er inkl. specialklasseelever, på de skoler som rummer specialklasser. Elevtallet varierer fra 67 til 793, og kommunens skoler er fordelt med 9 på under 150 elever, 5 mellem 150 og 300 elever og 7 over 300 elever. Kostskolen Assersbølgård med 36 elever. På de mindste skoler vil klasser blive sammenlæst, og dermed vil de reelle tal for elever pr. klasse eller holddannelser være større. Elevtallene er opgjort pr. 1. september Stigning i elevandel i SFO skyldes bl.a., at pasningsordning ved nogle specialklasser er registreret som SFO. 24

25 Fig. 19. Økonomi Samlede udgifter Andst skole Askov-malt skole Brørup skole* Byagerskolen Bække skole Føvling skole Gesten centralskole Grønvangskolen** Hovborg skole Højmarkskolen* Jels skole Lindknud skole Lintrup skole Læborg skole Nørbølling skole Rødding skole* Sdr. Hygum skole Skodborg skole* Øster lindet skole Østerbyskolen* Åstrup skole Gennemsnit pr. elev Udgifter til undervisningsmidler Gennemsnit pr. elev Uddannelse (netto) Uddannelse (netto) pr. fuldtidsstilling Gennemsnit Skoler uden specialklasser** Gennemsnit Min Maks Spænd Alle Skoler Min Maks Spænd *Skoler med specialklasser ** Da Grønvangskolen kun har 14 elever i taleklasse ud af 793 elever, er den regnet med under skoler uden specialklasser. *** Udgifter pr. elev er et vægtet elevtal opgjort i forhold til de to 2 skoleår indeholdt i kalenderåret. Det første tal er skolens samlede udgifter i regnskabsåret Dernæst er beløbet opgjort i udgift pr. elev. Skoler med specialklasser har et forholdsvist højere beløb pr. elev, da disse ofte har en lavere klassekvotient end almenområdet. 25

26 Udgifter til undervisningsmidler er opgjort totalt for skolen og pr. elev. Den budgetterede gennemsnitsudgift til elever i almenklasserne udgør kr. opgjort eksklusivt barselspulje og kompensation for sygdom. Fig. 20. Lærernes køns- og alders-sammensætning Andel mænd i % Andel kvinder i % Alder Vejen Kommune Andst skole 27,3% 72,7% ,49% Askov-malt skole 24,1% 75,9% ,58% Brørup skole 30,6% 69,4% ,04% Byagerskolen 41,7% 58,3% ,51% Bække skole 32,1% 67,9% ,62% Føvling skole 23,1% 76,9% ,62% Gesten centralskole 25,0% 75,0% ,13% Grønvangskolen 25,0% 75,0% I alt ,00% Hovborg skole 11,1% 88,9% Højmarkskolen 21,1% 78,9% Jels skole 32,1% 67,9% Lindknud skole 33,3% 66,7% Lintrup skole 18,2% 81,8% Læborg skole 11,1% 88,9% Nørbølling skole 18,2% 81,8% Rødding skole 32,8% 67,2% Sdr. Hygum skole 12,5% 87,5% Skodborg skole 29,4% 70,6% Øster lindet skole 11,1% 88,9% Østerbyskolen 38,0% 62,0% Åstrup skole 33,3% 66,7% Lærere Andel i % Den største gruppe lærere befinder sig i intervallet mellem 50 59, hvilket vil give udfordringer med hensyn til rekruttering og efteruddannelse de kommende år. Procentdelen er dog faldet fra 38,1% til 31,1% 26

27 Fig. 21. Planlagte timer på skolerne i forhold til vejledende timetal 0.kl. 1.kl. 2.kl. 3.kl. Fase 1 4.kl. 5.kl. 6.kl. Fase 2 7.kl. 8.kl. 9.kl. Fase 3 10.kl Andst skole Askov-malt skole Brørup skole Byagerskolen Bække skole Føvling skole Gesten skole Grønvangskolen Hovborg skole Højmarkskolen Jels skole Lindknud skole Lintrup skole Læborg skole Nørbølling skole Rødding skole Sdr. Hygum skole Skodborg skole Øster lindet skole Østerbyskolen Åstrup skole Gennemsnit Vejledende timetal Minimumstimetal Min Maks Spænd Det planlagte undervisningstimetal er opgjort pr. årgang og dækker over det planlagte antal timer en elev på en årgang skal modtage. Tallet skal ses i forhold til det vejledende timetal og minimumstimetallet. Det vejledende timetal er opgjort pr. årgang men minimumstimetallet opgøres pr. fase. Alle skoler overholder minimumstimetallet. Enkelte skoler lever på enkelte faser i forhold til indberetningen ikke op til forventningen om, at alle elever i kommunens tilbydes det vejledende timetal. Nørbølling Skole har i skoleåret 2009/10 ikke haft en 6. klasse. 27

28 9. Andre kommunale indsatsområder: AKT I skoleåret 2009/2010 har 18 skoler udarbejdet handleplaner for AKT. 3 skoler arbejder stadig med at færdiggøre planerne. Skolerne er nu gået i gang med implementeringen af handleplanerne. Der er I samarbejde med UC Lillebælt udbudt kurser for skolernes AKT-vejledere, hvoraf 17 har været på et eller flere af de 3 udbudte AKT forløb. Udviklingskonsulenten for AKT har i skoleåret 2009/2010 gennemført nogle større projekter vedrørende klasserumsledelse på 3 skoler, og der er fortsat særlig fokus på dette område på flere af kommunens skoler. Der arbejdes løbende med den anerkendende tilgang til eleverne, og der har således været afholdt flere lokale forløb på skolerne om anerkendelse i praksis. Udviklingskonsulenten for AKT har haft mange vejledninger for forældre og skolernes personale i udviklingsstøttende metoder overfor elever med særlige behov i almenundervisningen. Generelt er skolerne blevet bedre til at fokusere på den anerkendende tilgang til eleven. De arbejder med ressourceprofiler og handleplaner for elever i problemer, og skolerne er blevet gode til at fokusere på elevernes ressourcer. Med de uddannede AKT-vejledere samt de mange kurser om anerkendelse er der kommet mere kvalitet i vejledningen til skolens personale. Dette ses også på henvendelserne til AKT konsulenten, der i langt højere grad arbejder med udviklingsprojekter frem for brandslukning på skolerne. PLC og IT I temaplanen for kvalitet og udvikling i folkeskolen er målet at alle skoler i 2011 har et velfungerende pædagogisk læringscenter. Det er vores vurdering, at de fleste skoler er godt på vej til at opfylde målet. Alle skoler har i skoleåret udarbejdet handleplaner for Pædagogisk Læringscenter (PLC) I foråret 2010 var konsulenterne for IT og PLC på besøg på samtlige skoler. Besøget tog udgangspunkt i handleplanerne og de lokale udfordringer i forbindelse med etableringen af PLC Firspring: I efteråret 2009 startede udviklingskonsulenten for PLC et tværkommunalt udviklingsprojekt op med Esbjerg, Varde Fanø Kommuner (Projekt firspring). Projektet skal afdække PLC s muligheder for at spille en central rolle omkring faglig, pædagogisk og didaktisk udvikling, kulturformidling, fysisk og virtuel videndeling og udvikling af kreativitet og innovation i folkeskolen. Projektet kører over 4 år. Projektet gennemføres som et fællesprojekt med fælles studiekreds, efterfølgende kursusvirksomhed, gennemførelse og evaluering af delprojekter, opsamling, formidling og implementering. Der blev udvalgt 11 skoler, heraf Rødding og Grønvang fra Vejen Kommune. Delprojekterne udbydes som kurser, hvor alle skolebibliotekarer kan søge. Den forventelige virkning, ses endnu ikke, da udbyttet af forårets studiekreds, først medinddrages i skoleåret Skoleintra: Alle skoler anvender nu skoleintra til kommunikation mellem medarbejdere og forældre. Og elevintra anvendes i stigende omfang i undervisningen. PLC har derfor i foråret gjort det muligt at tjekke elevernes lån via et link på forældre- og elevintra. På en del skoler arbejdes der med anvendelsen af interaktive tavler. Der er stor forskel på, hvor mange tavler skolerne har installeret. Generelt er der en god anvendelse af tavlerne, og der, hvor de er til rådighed, er de klart med til øge inddragelsen af IT i undervisningen. Der arbejdes på alle skoler med at styrke lærernes kompetencer på IT området, og der vil fortsat være behov for at tilbyde efteruddannelse indenfor brugen af IT i undervisningen. Også integrationen af nye medier vil kræve en styrkelse af lærernes kendskab til de nye muligheder. Brugen af IT i undervisningen har desværre været præget af problemer med netværket. Der er i løbet af skoleåret blevet etableret et nyt trådløst netværk, og det har givet store problemer. De fleste af disse problemer er nu løst og sammen med en ny serverløsning i løbet af efteråret 2010, er der nu etableret en mere stabil IT infrastruktur på skolerne. 28

29 Naturfag I skoleåret 2009/2010 har skolerne med udgangspunkt i DUA arbejdet med udviklingen af matematik og naturfagsundervisningen. Skolerne har arbejdet med forskellige temaer såsom den praktiske dimension i matematik, udvikling af fagteam, materialesamling til natur/teknik, indretning af natur/tekniklokale, eksterne læringsmiljøer mv. Konsulenten for området har på skolernes anmodning deltaget i ovenstående udviklingsarbejde som sparringspartner eller inspirator. Der er afholdt flere inspirationseftermiddage for lærerne i bl.a. eksterne undervisningsmiljøer og digitale læremidler. Der er behov for at styrke flere områder inden for naturfagene. I efteråret 2010 vil der foreligge en kommunal handleplan for udvikling af naturfagene og matematik. Læsning Igennem de sidste 3 skoleår har der været stor fremgang i læseresultaterne i fase 1, men fremgangen er ikke fortsat på de ældre årgange. For at sætte større kommunalt fokus på skrive/læseindsatsen i fase 2 og 3 har der, i samarbejde med UCL, været udbudt en del kurser i bl.a. faglig læsning i forskellige fag. På grund af manglende tilslutning blev flere af disse kurser dog ikke oprettet. Læsning i alle fag er et område, der stadig er behov for at styrke. I skoleåret 2009/2010 har skolerne med udgangspunkt i den kommunale handleplan for skriftsprogsudvikling/læsning udarbejdet deres egen handleplan. Enkelte skoler er på grund af personaleskift endnu ikke helt færdige med arbejdet. Konsulenten for området har sammen med AKTkonsulenten i starten af skoleåret besøgt alle skolernes ressourcepersoner og skoleledere i forbindelse med udarbejdelsen af handleplanerne. I dette skoleår er der, i samarbejde med læsevejlederne, beskrevet en procedure i forhold til arbejdet med elever i risiko for at udvikle dyslektiske vanskeligheder. (Se faktaboks under Specialpædagogisk bistand). Denne procedure skal revideres løbende, så der skabes de bedste betingelser for læring for disse elever. Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2009 Byrådet har ved godkendelse af de forrige tre kvalitetsrapporter ikke udarbejdet formelle handlingsplaner for enkelt skoler. Opfølgningen i forhold til de skoler, hvor der er enighed mellem skolechefen og skoleledelsen om nødvendigheden af målrettet indsats på specifikke områder, foregår i en positiv og fokuseret dialog mellem skoleledelsen og skolechefen/afdelingen. Indsatsen støttes af skolevæsenets faglige konsulenter. Det er skolechefens opfattelse, at denne dialog fortsat vil være tilstrækkelig til at sikre den fortsatte, bevidste kvalitetsudvikling i skolevæsenet, - en udvikling, der bæres af engagerede skoleledere og lærere/pædagoger på alle skoler. 29

30 Andst Skole Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier): Andst Skole ligger ved hovedvejen mellem Vejen og Kolding. Skolen blev bygget i 1959 og har gennemgået renovering i Bygningerne er tidssvarende og der er faglokaler til alle specialfag. Til de enkelte klasser hører grupperum, lige som Andst Hallen ligger i forbindelse med skolen. Skolen har 150 elever. Andst skole varetager en række opgaver inden for undervisning og fritidstilbud efter folkeskoleloven. Undervisning af elever fra børnehaveklasse 7. klassetrin (fra skoleåret 2010/2011 børnehavekl. 6. klasse) Specialpædagogisk bistand Skolefritidsordning Førskoleordning Skolens læreplaner er Undervisningsministeriets Fælles Mål herunder læseplaner og beskrivelser for fagene. Skolens værdier er: eleverne udvikler nysgerrighed og lyst til at lære, samt udvikler evnen til at tænke og handle kreativt. eleverne bliver i stand til aktivt at indgå i fællesskaber og demokratiske processer, og herigennem udvikler evnen til at samarbejde i arbejds- og sociale fællesskaber. det sundhedsfremmende samvær socialt/kulturelt, fysisk og psykisk indgår som en naturlig del af dagligdagen. skole-hjem samarbejdet foregår forpligtende og ligeværdigt og medvirker således til at fremme udviklingen af den enkelte elev samt elevgruppen som helhed. skolens undervisning udviser høj faglig standard og tilstræber, at elevernes interesser og forudsætninger danner grundlag for valget af emner og arbejdsformer. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater test og prøver opgjort i styrkeområder og Skolen har i beretningsåret opnået faglige resultater over gennemsnittet. I de prøver og test der er taget af skolens elever har gennemsnittet ligget over middel (nationale test). Vores egne test i dansk for kl har vist at skolen uddanner rigtig gode læsere med ca % af eleverne i A og B gruppen. Dvs meget gode læsere, hvor A gruppen er hurtige læsere og B gruppen lidt langsommere. Vi forsøger fortsat at gøre B-læserne hurtigere. Vores mål er så mange som muligt i A gruppen. Vores matematik test fra kl. viser, at næsten alle klasser ligger meget over middel. I flere klasser ligger gennemsnittet over middel. Skolens faglige indsats i matematik fortsættes. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2009 opgjort i styrkeområder og Arbejdet med sundhedsaktiv skole har været udført gennem pædagogisk råd, skolebestyrelse og i klasseteamene. Der har været arbejdet med kost, alkohol og skolesport. God undervisning er forsøgt gjort bedre gennem det fortsatte arbejde med CL (cooperative learning). Der arbejdes nu med strukturer tilpasset den enkelte klasse. I skoleåret udvides arbejdet med klasserumsledelse i samarbejde med UC Lillebælt. Vedr, specialundervisning/ specialpæd. Bistand er videreført arbejdet med fokuspapir og pædagogiske handleplaner. Der har i årets løb været arbejdet med periodevis læsebånd i klasserne arbejdet centreret om elevens lixtal. Arbejdet har skullet forbedre elevernes læsehastighed, men det er ikke lykkedes i det omfang vi har forventet. Vi giver det noget længere tid og regner med at det er længere proces vi har indledt. Implementering af den nye arbejdstidsaftale er forløbet tilfredsstillende og har smidiggjort skolens arbejde betydeligt. Gennem termometerundersøgelsen har vi fået bekræftet generel tilfredshed med UVM og undersøgelsen viser også at elevernes motivation og lyst til at lære er langt over middel. 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner opgjort i styrkeområder og Skolen arbejder med elevplaner ud fra ansøgning i forbindelse med udfordringsretten. Der er generel tilfredshed med udformningen og tilbagemeldinger. Elevsamtaler om sociale kompetencer og fremtidige 30

31 mål indgår i elevplanerne. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper opgjort i styrkeområder og Skolens specialpædagogiske principper har været til revision i årets løb, men der er ved evalueringen ikke fundet anledning til ændringer. Principperne er senest lavet ved sidste ændring af bekendtgørelsen om specialpædagogisk bistand. Den nye skolebestyrelse skal tage principperne op til revision. 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand opgjort i styrkeområder og Specialpædagogisk bistand har været givet i tæt samarbejde med klassens lærer i faget, således at eleven så vidt muligt hele tiden er i relation til klassens pensum her ud fra er således givet støtte til de delemner eleven har haft svært ved. Regelmæssige test har vist hvilke indsatsområder der er. Forebyggende specialundervisning har været udført i klasserne kl. Specialundervisningen har været at betragte som et tilbud til eleverne hvorfor lærerne også hele tiden har arbejdet med både elevens og dennes forældres motivation for tilbuddet. Dette for at opnå den største udnyttelse af ressourcerne. En del af den specialpædagogiske bistand har været ydet som vejledning til lærerens undervisningsdifferentiering. 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog opgjort i styrkeområder og Skolen har ikke haft elever med dansk som andet sprog. 7. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): Skolen har uddannet en lærer i linjefaget sløjd. Skolens lærere har deltaget på en-dags kurser. 8. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveauopgjort i styrkeområder og Skolen har i året 2009/10 ingen problemer haft med at leve op til det vejledende timetal. Skolens planer bygger på Fælles Mål 2009 som baserer sig på didaktisk på det vejledende timetal. Det faglige niveau har været fint og alle test taget i årets løb viser gennemsnitlig over middel eller meget over middel. Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2009 Skolens redegørelse og vurdering: Skolen har iværksat klassernes egne læsebånd styret af klasselærerne med omdrejningspunktet værende en vurdering af det lixtal som elevens skønnes at kunne læse. Forbedring har været minimal, men er sandsynlig vis en lang proces med fokus rettet til stadighed og vedholdende på metoden. 31

32 Store Andst den 7/ Høringssvar Kvalitetsrapport 2010 Skolebestyrelsen i Andst har kun nogle få ting, vi vil påtale i vores høringssvar til Kvalitetsrapporten for Det første punkt, der undrer skolebestyrelsen, er, at eleverne på Andst Skole på de enkelte fag tilsyneladende ikke undervises af en lærer med linjefag i det pågældende fag. Dette er imidlertid ikke tilfældet, da eleverne på Andst Skole i 98 % af tilfældene bliver undervist af en lærer med linjefagstilsvarende niveau i det pågældende fag, jf. evt. skolebestyrelsens høringssvar fra Andst Skole har erfarne lærer med linjefagstilsvarende kvalifikationer. Derfor bør titel på et eksamensbevis ikke komme erfarne lærer og Andst Skole til skade. Skolebestyrelsen i Andst ser gerne dette rettet. Et andet punkt, der igen har fanget skolebestyrelsens opmærksomhed, er Andst Skole betaler 252 kr. pr. m2 for rengøring, mens den gennemsnitlige pris for alle skolerne i Vejen Kommune er 172 kr. pr. m2. Det undrer skolebestyrelsen, at Andst Skole skal betale en merpris på 46 % for rengøringen. Denne fordelingsmæssige merudgift betyder, at udgifterne pr. elev på Andst skole ligger 1750 kr. for højt. Skolebestyrelsen i Andst ser også gerne dette rettet. Skolebestyrelsen i Andst ser gerne, at kommunen laver et mere struktureret samarbejde mellem fødeskolerne og overbygningsskolerne. Som det er nu, vurderes det ikke tilstrækkeligt. Der skal gøres noget mere for at eleverne falder bedre til og kommer bedre fra start i deres nye klasser på overbygningskolerne. Med hensyn til læsebånd har Andst Skole valgt en løsning, hvor lærerne selv kan planlægge anvendelsen af læsebånd som et middel til at få nogle bedre læsere. Venlig hilsen Skolebestyrelsen på Andst skole 32

33 Askov Malt Skole Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier): Askov-Malt Skole er en skole med 375 elever fra Klasse. I perioden fra 1. april 1. juni er der yderligere tilknyttet førskole således at antallet af elever stiger til ca Skolen har 16 klasser og er en gennemført 2-sporet skole med en høj klassekvotient på 23,5. Skole og SFO har organiseret sig i tre afdelinger. Afd. 1 består af SFO delen, afd. 2 består af årgang og afd. 3 er elever fra årgang således at personalet arbejder i team. Askov-Malt Skole lægger vægt på faglighed i såvel de boglige som i de kreativt musiske fag. På Askov-Malt Skole arbejder vi med afsæt i følgende værdier Anerkendelse og gensidig respekt ordentlighed Faglig og social ansvarlighed selvværd Mangfoldighed som styrke Det er vigtigt at Askov-Malt Skole er et væksthus. Det fordrer at børn og voksne trives. Askov-Malt Skole har en aktiv og engageret forældrekreds. Askov-Malt Skole er fødeskole til Grønvangsskolen. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater test og prøver opgjort i styrkeområder og Askov-Malt Skole har, i de kommunale læsetest fortsat meget flotte resultater, der ligger over såvel kommune- som landsgennemsnittet. I de nationale læsetest, som er afholdt på og 6. årgang placerer alle sig ligeledes flot over det kommunale snit. Dansk (OS64) 1. årgang Hurtige og sikre læsere i foråret (grupperne A1+B) Vejen Kommune Askov-Malt Skole ,3% 94,5% ,6% 87,2% ,1% 98,3% ,4% 92,7% Der er til stadighed fokus på at fastholde de solide resultater samt forbedre alle klassers læseudvikling. Således er det lykkedes at skabe fremgang for 1. årgang 2008 med 87,2% sikre og hurtige læsere til 90,2% i 3. årgang 2010 Der er især fokus på øget udvikling af faglig læsning. En række initiativer er sat i gang jf. DUA 2010 Der er op til et ½ års forskel på hvornår de kommunale skoler har testet 6. årgang i læsning. Selvom Askov-Malt Skole allerede har testet i september placerer vi os over det kommunale gennemsnit. De nationale test er en hjælp til at spotte elever med særlige forudsætninger. Askov-Malt Skole vil følge op med tiltag på området. Matematiktest på 3. og 6. årgang viser at på MG3 og MG6 ligger årgangene over kommunens gennemsnit. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2009 opgjort i styrkeområder og Langt de fleste mål er godt på vej til at være implementerede og dermed i drift. Der er dog fortsat fokus på justeringer og ensartet struktur. Målene udvikles gennem fælles kursusløft for personalet i forhold til 33

34 vigtigheden af anerkendende tilgang og refleksiv videndeling. 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner opgjort i styrkeområder og Elevplanen opleves som et fornuftigt og brugbart værktøj i undervisningen i forhold til målfastsættelse og evaluering. Den er ensartet og udsendes elektronisk. Der arbejdes systematisk og målrettet med, at de løbende justeres. Et mål i processen er sammenhæng mellem års- og elevplanen, således der måles på læringsmål. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper opgjort i styrkeområder og Der er udfærdiget 18 principper som ligger på skolens hjemmeside. Den nye skolebestyrelse vil justere disse og arbejde videre med nye. Pædagogisk evaluering er et oplagt område. Eksempelvis målcirkler som lærerne har stiftet bekendtskab med. Disse kan være medvirkende til at øge elevernes udbytte af undervisningen. Fleksibel holddannelse, er med de høje klassekvotienter også en udmærket differentieringsmulighed at udbygge. 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand opgjort i styrkeområder og Specialcentermøder, klassekonferencer og evalueringsmøder i team danner et godt grundlag for skolens specialpædagogiske bistand. Fleksibel ressourceforbrug giver mulighed for at variere efter behov hvilket har stor betydning. Som overalt i skolens liv vurderes den systemisk værdsættende og anerkendende tilgang som en forudsætning for udviklingen. Det er et indsatsområde 2010/2011. En tidlig indsats vægtes højt allerede ved overgangen fra børnehave til skole. Dette følges op med bl.a. sprogscreening og motorisk screening tidligt i O. årgang ligesom vi normalt har flere støtte personer tilknyttet børnehaveklasserne i den første del af skoleåret. 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog opgjort i styrkeområder og Der er kun 4 elever med dansk som andet sprog. Disse modtager kvalificeret undervisning indenfor området. 7. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): Lærerne på Askov-Malt Skole er læreruddannede. Som personalegruppe vurderes kompetencerne som yderst gode og fag professionelle. Det tilstræbes, at underviseren har linjefag eller tilsvarende kompetencer. Der skal fortsat være løbende fokus på efteruddannelse for at modsvare krav og indsatsområder. 8. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau opgjort i styrkeområder og Det er vigtigt at drive en skole hvor elever og personale trives og undervisningen er af høj kvalitet. Askov-Malt Skoles test resultater ligger flot. Vi skal mere målrettet arbejde med de elever som har særlige forudsætninger, hvilket er indtænkt som mål jf. DUA Vi skal målrettet have fagfaglig efteruddannelse af personalet for øje, ligesom fælles udviklingsprocesser, er vigtige for kulturændringer. Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2009 Skolens redegørelse og vurdering: Der vurderes overordnet at rækken af de udvalgte indsatsområder, alle fortsat har betydning for elevernes udbytte af undervisningen/styrker deres faglige niveau. At have fokus på sundhed og trivsel samt understøtte den respektfulde og anerkendende tilgang ligger som en grundlæggende faktor. På skolen er der morgenmotion for alle 2 gange ugentligt og øget bevidsthed omkring trivsel. Skolens 34

35 trivselsplan er en integreret del af skolens hverdag og bliver systematisk brugt i f.eks. forældresamarbejdet. Trivsel og sundhed er et fokusområde i SFO s mål- og indholdsbeskrivelse og skolen har udarbejdet en kostpolitik. Vi finder som nævnt området fundamentalt og fokuserer naturligvis fortsat på det. Skoleintra er fuldt implementeret og understøtter som middel det tætte samarbejde mellem personalet og personale og forældre. IT i undervisningen er vægtet. Ca. halvdelen af klasserne er udstyrede med smartboards Skolens elevplaner er udarbejdede således de elektronisk fremsendes til forældrene en gang årligt. Afdelingerne har ensartede elevplaner således de i udformningen varierer fra de yngste til de ældste. Der vil løbende finde justeringer sted. I forhold til en direkte styrkelse af elevernes faglige niveau arbejdes der målrettet og løbende med: Klassekonferencer og videndeling i forhold til testresultater. Rundgang, hvor ledelsen besøger undervisning og efterfølgende reflekterer over den i samarbejde med den involverede lærer. Inspirationsdryp med videndeling og småkurser i differentierede undervisningmetoder f. eks læringsstile. Der arbejdes på at Den gode praksis og videndeling, mere struktureret bliver en del af teammødets praksis. Tidlig og forebyggende indsats i forhold til AKT og specialpædagogisk bistand sikres gennem fleksibel anvendelse af ressourcer således flest mulige elever tilgodeses. Holddannelse og læseløft anvendes i vid udstrækning. I SFO s Mål- og indholdsbeskrivelse er der udover sundhed bl.a også tilbud om lektiestøtte, ligesom skolen gør brug af Huset i Vejen med frivillige lektielæsere. 35

36 12. november 2010 Side 36 af 112 Skolebestyrelsen på Askov-Malt Skole har efter drøftelse af kvalitetsrapporten 2010 følgende udtalelser: Kvalitetsrapporten er et udfordrende og relevant redskab i forhold til at dokumentere, evaluere og drøfte skolens pædagogiske og faglige udvikling. At opstille mål og fastsætte kvalitetskriterier for disse, løfter processerne og gør dialog og refleksion mere systematisk. Vurderinger i forhold til den kommunale sammenfatning: Askov-Malt Skole har et lavt udgiftsniveau i forhold til skoledrift for den enkelte elev. Askov-Malt Skole har generelt høje klassekvotienter. Det er spændende at følge de udfordringer dette medfører i forhold til fleksibel holddannelse, differentieret undervisning og inklusionsbevidsthed. Askov-Malt Skole har fine resultater i forhold til test og prøver. Der er naturligvis fokus på fortsat at udvikle resultaterne, specielt med henblik på fase 2 og faglig læsning. Vurderinger i forhold til skolens sammenfatning: Skolebestyrelsen vurderer at Askov-Malt Skole fortsat er i god udvikling. Skolen har en engageret og professionel personalegruppe der yder en stor indsats, ligesom forældrekredsen er positiv og engageret. De bakker i høj grad op om skolens forskelligartede tiltag. At skolen nu er i gang med et udviklingsforløb omkring kommunikation og samarbejde for hele personalegruppen, både lærere og pædagoger, mener vi er et godt afsæt og en god start, for at de i fællesskab kan modsvare de krav det stiller at være en skole der VIL pædagogisk skoleudvikling. Vurderinger i forhold til udviklingsområder: Askov-Malt Skole sætter øget fokus på personalets kompetenceudvikling på såvel den fagfaglige, der skal understøtte f.eks. faglig læsning og de naturvidenskabelige fag, som på de fælles kursusforløb, der opleves som givende for skolen og personalets udvikling. Med venlig hilsen På vegne af Skolebestyrelsen ved Askov-Malt Skole Pernille Bøss Skoleleder 36

37 Assersbølgård Ingen tilbagemelding fra Assersbølgård i

38 Brørup Skole Afsnit 1 Indledning Brørup Skole ligger midt i Brørup By. Skolen er overbygningsskole for Byagerskole, Nørbølling Skole og Lindknud Skole og modtager eleverne herfra efter 6. klasse. Der undervises faseopdelt, børnehaveklasse - 3. klasse i fase 1 4. klasse - 6. klasse i fase 2 og 7. klasse - 9. klasse i fase 3. Desuden har skolen specialklasser og en SFO ordning omfattende børn fra årgang. Fase 1 og 2 er der en/to klasser pr. årgang mens fase tre har 3 klasser pr. årgang. Skolen har fokus på elevernes og medarbejdernes trivsel som en forudsætning for udvikling. Brørup Skole ønsker at være kendetegnet ved, at den til stadighed arbejder for: - at den enkelte elev føler sig betydningsfuld i fællesskabet og oplever selvværd - at alle handler i respekt for andre - at alle tager ansvar og udnytter sine kompetencer - at alle forholder sig selvstændigt til sin omverden Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater test og prøver - opgjort i styrkeområder og Brørup 9.kl Kommune 2010 Dansk Læsning 6,7 3,6 6,65 6,5 Retskrivning 6,2 4,4 6,15 6,0 Skriftlig fremstilling 6,5 6,8 4,89 5,4 Orden 5,7 6,3 4,11 4,7 Mundtlig 6,5 7,1 6,20 6,8 Matematik Færdighedsregning 7,8 6,6 7,55 7,4 Problemløsning 6,0 6,8 6,41 6,5 Engelsk Skriftlig 7,73 7,1 Mundtlig 7,3 7,3 6,41 6,5 Tysk Mundtlig 5,5 5,7 5,4 Fysik/kemi 4,1 3,6 5,34 5,5 Biologi 5,9 6,8 8,12 8,4 Geografi 7,1 5,9 8,45 8,1 Historie 5,6 5,5 6,70 6,4 Samfundsfag 6,5 7,0 6,19 6,5 Kristendomskundskab 5,7 Obligatorisk projektopgave 6,8 6,0 7,10 6,6 Skolen har målrettet arbejdet med at forbedre elevernes udbytte af undervisning. 38

39 Test og prøveresultater viser, at der fortsat skal fokuseres på at forbedre elevernes udbytte af undervisningen. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2009 opgjort i styrkeområder og Udviklingen af en fælles forståelse for håndtering af det professionelle råderum har givet anledning til debat. Skolen vil fortsat fokusere på trivsel, forventninger og resurser i forhold til det professionelle råderum. Indsatsen i forhold til opprioritering af naturfagsområdet vurderes som vellykket, men de tiltag, som er beskrevet i afsnit 5, skal ses som tegn i en proces, som fortsættes. Ligeledes er IT indsatsen samt arbejdet med temaplan og nedbringelse af sygefraværet dynamiske processer, hvor tegn viser, at vi er på vej, men vi endnu har ikke nået mål. 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og Med henblik på at forbedre elvernes udbytte af undervisningen har skolen målrettet arbejdet med udvikling af elevplan som et professionelt værktøj i den løbende evaluering. Fremadrettet arbejdes der yderligere med elevplan i SFO- regi i forhold til elevernes udbytte af undervisning samt deres alsidige personlige udvikling. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper opgjort i styrkeområder og Skolens personale har arbejdet med pædagogisk udvikling i indskoling, specialklasser samt udskoling. Dette arbejde fortsættes i samarbejde med skolebestyrelsen med henblik på udarbejdelse af pædagogiske principper. 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand opgjort i styrkeområder og Skolens arbejde med specialpædagogiske tiltag har givet positive resultater i forhold til den enkelte elevs faglige, sociale og alsidige personlige udvikling. 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand i specialklasser opgjort i styrkeområder og Skolens arbejde med specialpædagogiske tiltag har givet positive resultater i forhold til den enkelte elevs faglige, sociale og alsidige personlige udvikling. 7. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog opgjort i styrkeområder og Dansk som andet sprog er et nyt område for skolen. Fleksibilitet i forhold organisering af specialpædagogisk bistand har givet mulighed for en givtig indsats. Flere elever med dansk som andet sprog giver anledning til fortsat udvikling af området. 8. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): Der sker en løbende prioritering af uddannelse af personalet i forhold til indsatsområder, og økonomi. 9. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau opgjort i styrkeområder og Ledelsens rammebetingelser har stor betydning for såvel det faglige niveau som for personalets trivsel og forandringsledelse. Ledelsesteamet er opmærksomt på udfordringer i forhold til rammebetingelserne og har fokus på løsning og prioritering af ledelses opgaver ud fra den enkeltes styrkeområder samt medarbejdernes professionelle råderum. For at støtte ovenstående arbejdes der med synlig ledelse samt en stor grad af fleksibilitet, hvorfor ledelsen ikke har faste undervisningsskemaer, men tager vikartimer i stedet for. 39

40 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2009 Skolens redegørelse og vurdering: Skolens arbejde med håndtering af det professionelle råderum, opprioritering af naturfagsområdet, IT indsatsen samt videre udviklingen af evalueringsværktøjer så som elevplan og logbog er alle betydningsfylde for forbedring af det faglige niveau. Etablering af et natur/teknik lokale samt fokus på fagteams arbejde med progression i fagene forventes at have en positiv effekt på det faglig niveau. Fokus på elevernes udbytte af undervisning er en grundlæggende forudsætning for forbedring af det faglige niveau. Skolen fortsætter med arbejdet. 40

41 Skolebestyrelsens bemærkninger til kvalitetsrapport. Bestyrelsen er generelt tilfreds med karaktergennemsnittet for Brørup Skole, der ligger tæt op af kommunens gennemsnit. Brørup Skole vil fortsat arbejde på at udvikle eleverne fagligt. Bestyrelsen har sammen med ledelsen drøftet de relevante punkter i kvalitetsrapporten, og finder svarene fyldestgørende. Bestyrelsen er tilfreds med rapporten. På vegne af Brørup Skoles skolebestyrelsen Med venlig hilsen Christine Beksgaard 41

42 Byagerskolen Afsnit 1 Indledning Målet for Byagerskolen er at skabe en kundskabsformidlende og kreativ/musisk skole med et højt informationsniveau og et veludviklet forældresamarbejde. I en åben og venlig atmosfære sættes barnet ud fra et helhedssyn i centrum med hensyntagen til dets intellektuelle, fysiske, psykiske og sociale udvikling. Kundskaber og færdigheder formidles i et godt, socialt klima, der skabes gennem åbenhed, demokrati, fælles ansvarlighed, gensidig respekt og tolerance. I et samfund med stadigt stigende brug af informationsteknologi stiler skolen mod at gøre eleverne fortrolige med brugen af IT, ligesom bevidstheden omkring natur, teknik og miljø styrkes. Den historiske og kulturelle baggrund danner grundlag for elevernes mulighed for at udvikle egen livsstil. Skolens lærere og pædagoger skal til stadighed udvikle deres faglige kompetence ved kurser i nye fag og kritisk ajourføring af metoder og materialer inden for alle fag. De undervisningsmidler, der anvendes skal være fuldt ud tidssvarende og af bedste pædagogiske kvalitet. Skolen ønsker aktivt at inddrage nærmiljøet og det omgivende samfund i det daglige arbejde. Skolen søger til stadighed at forny sig gennem forskellige udviklingsarbejder. Byagerskolen er beliggende i et sundt, attraktivt og aktivt boligområde med stor tilgang af elever. Der bygges fortsat meget i området ved Søparken og omkringliggende nye kvarterer. Byagerskolen har en central placering tæt ved idrætshaller, boldbaner børnehave, bibliotek, foreningshus, bypark og trods byskole også en beliggenhed tæt ved naturen. Byagerskolens fysiske rammer - 9 parcelhuse på række med en kæmpe baghave giver udslag i et godt miljø, som med stor sandsynlighed også styrker fagligheden. Byagerskolen har pt. 154 elever Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Ledelsens vurdering af skolen resultater test og prøver jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder og Styrkeområder: Dansk 2.kl.:Klarer sig samlet middel i forhold til landsgennemsnittet. Matematik 3.kl.: Klarer sig over middel og er i den samlede vurdering markant over landsgennemsnittet. Dansk 4.kl.: Klarer sig samlet middel i forhold til landsgennemsnittet. Matematik 6.kl.: Klarer sig samlet middel i forhold til landsgennemsnittet. Dansk 6.kl.: Klarer sig samlet middel i forhold til landsgennemsnittet. Endvidere deltog skolens 4.kl i PIRLS og TIMSS pilottest 2010, hvor klassen i forhold til de to teksttyper informerende og skønlitterære tekster klarede sig bedre end det internationale gennemsnit. Forbedringsområder: 2.kl. og 4.kl. klarer sig fint i dansktesten og 6.kl. i matematiktesten, men har mange elever i gruppe 4 men kun få og for 4kl. slet ingen -i gruppe 5. Vi vil i skoleåret 2010/2011 i dansk have fokus på sprog og tekstforståelse. Ledelsen gør faglærerne opmærksomme på at styrke forbedringsområderne i form af elevkurser e.l. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2009 opgjort i styrkeområder og Sundhedsaktiv skole Styrkeområder: SAS indsats. Skolen har oprettet sundhedsråd og udarbejdet handleplaner. Fra skoleåret 2009/2010 indførte vi flg. tiltag: Løbebånd, 1.hjælpskursus til alle elever og interesserede medarbejdere. Voksenstyret fysisk aktivitet hver dag i SFO. Deltager fra 2010 i projekt skolesport. Styrke det faglige niveau: I matematik fokuseres på problemløsning. I dansk - emnearbejder, skriv sammen-opgaver og læsekontrakter. I det forgangne skoleår blev det vedtaget at der fra 2010/2011 Vil anvendes logbog, portfolio og evalueringsskemaer for at styrke evalueringskulturen, især i de ikke testede fagområder. Eleverne involveres ved, at de selv søger oplysninger og er med i opgaveformuleringen.. 42

43 Børn med særlige behov: Der er i skoleåret 2009/2010 udarbejdet og vedtaget Handleplan for AKT området. AKT lærer har afsluttet AKT kursus og har i skoleåret haft 3 ugentlige AKT timer. AKT læreren har arbejdet med trivsels tiltag i flere klasser. En af skolens elever er udstyret med it-rygsæk som hjælp til læseindlæring. Nedbringelse af sygefravær: Er dog opmærksomme på betydningen af det psykiske arbejdsmiljø, hvorfor vi hvert andet år undersøger det psykiske arbejdsmiljø ved spørgeskema. I foråret 2010 deltog medarbejderne i kommunens store trivselsundersøgelse. Resultatet er tilfredsstillende. Vi vil skærpe opmærksomheden på stres i forbindelse med APV og årlig MUS. Arbejde på tiltag som kan gøre Byagerskolen til en endnu bedre arbejdsplads. Styrkelse af elevernes læseegenskaber: På Byagerskolen styrker vi elevernes læseegenskaber ved bl.a. at have indført læsebånd fra skoleåret 2009/2010. Vi konkluderer, at der er sket en styrkelse af alle skolens elever læseegenskaber. Lektielæsning i Sfo en har nu eksisteret i ca.2 år og er implementeret i kulturen, ca. 50 procent benytter sig af ordningen som er på køkkenbordsniveau, vores fremtidige mål er at alle børn med behov vil bruge tilbuddet, så personalet arbejder videre med motivation og forstærkning af kulturen. At alle medarbejdere er fortrolige med arbejde og formidling af it: Evaluering IT. Hele personalegruppen er efterhånden fortrolig med de fleste funktioner i Skoleintra. Det anvendes daglig i forbindelse med forældre samarbejde og information kolleger imellem. IT vejlederen går ind og underviser i programmerne i samarbejde med læreren, så læreren efterhånden opnår den fornødne fortrolighed til selv at gennemføre kvalificeret undervisning. Forbedringsområder: IT indsatsen i undervisningen (barrierer: teknikken, lærerkompetencer og indstilling). Generelt har vi på skolen været ramt af så massive tekniske problemer og motivationen/muligheden for at benytte IT i undervisningen har været meget begrænset i dette skoleår. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner opgjort i styrkeområder og Styrkeområder: Vi bruger nu samme skabelon for elevplaner fra klasse, så elevplanen er mere overskuelig for eleven. Eleven formulerer egne mål i elevplanen. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper opgjort i styrkeområder og Styrkeområder: Ved Byagerskolen er vi anerkendende i forholdet mellem barn og voksen. Skolen er et trygt sted, hvor individuelle styrker og sociale kompetencer udvikles. Vi har stor fokus på faglighed og bestræber os samtidig på at være udviklingsorienterede. Vi har ved skolen udarbejdet principper for skole/hjem samarbejde, it, lejrskoletur, overgange m.m. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand opgjort i styrkeområder og Styrkeområder: Der er i skoleåret 2009/2010 udarbejdet og vedtaget Handleplan for AKT området. Læsevejleder har styrket opmærksomhed i forhold til læseindlæring. Flest mulige elever undervises i nærmiljø. Det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen Forbedringsområder: Større fokus på læringsstile Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog opgjort i styrkeområder og Styrkeområder/Forbedringsområder: Byagerskolen har 4 tosprogede elever, hvor der tales andre sprog end dansk i hjemmet. Vi er meget opmærksomme på disse elevers behov, men bruger pga. elevernes gode dansk niveau få ressourcer på dansk som andet sprog. Vi vurderer, at skolen er god til at integrere de få, men vil samtidig bestræbe os på at være opmærksomme på at de selv med et godt sprog kan have særlige udfordringer i forhold til forståelse. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): Styrkeområder: 43

44 Størstedelen af skolens lærere er meget erfarne og har taget kurser mv. og har fungeret som lærere i de fag de underviser i en årrække, hvorfor ledelsen ikke er bekymret ifht. faglighed. Ved Byagerskolen er det faglige aspekt primært men også lærernes personlighed, deres evne til at indgå i et fagligt pædagogisk samarbejde og deres fokus på skolens og kommunens værdier er af stor betydning. Skolen har opbygget en fælles kultur på tværs af faggrænser mellem lærere og pædagoger. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau opgjort i styrkeområder og Styrkeområder/ Forbedringsområder: Vi arbejder for at økonomien skal have mindst mulig betydning i elevernes hverdag ved skolen. Vi har derfor fokus på områder som skaber den gode skoledag. Bl.a. nedenstående *Undervisningsmiljø. Stor fokus, da basalt for størstedelen af elevgruppen. Hvis rammerne i hverdagen ikke er i orden, da vil det faglige niveau påvirkes negativt. *Læseindsats. Stor opmærksomhed på læseindlæring. Læsebånd hver dag. *Løbebånd. Daglig motion med udgangspunkt i indsatspunktet: Sundhedsaktiv skole. *Morgensamling. Alle elever og ansatte mødes hver dag til morgensang og meddelelser. *Stor styrke at kommunen tilbyder skolernes elever det vejledende timetal. Ved Byagerskolen bestræber vi os på at være en meget god og attraktiv skole for både elever og lærere med udgangspunkt i de givne økonomiske rammer. Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2009 Skolens redegørelse og vurdering: I skoleåret 2009/2010 havde vi fokus på evaluering foranlediget af kvalitetsrapporten 2008/2009. Dette har i dag medført en styrkelse af evalueringen -særlig med fokus på de fag som ikke er testfag. Vi anvender logbog, portfolio og evalueringsskemaer for at styrke evalueringskulturen, i de ikke testede fagområder. I de kreative fag tager eleverne billeder af og skriver om produktet. Dette er med til at bevidstgøre om de fremskridt, de har gjort og hvilke teknikker, de har styr på. Denne evalueringsform er fra skoleåret 2010/2011 praksis i de kreative fag. 44

45 BYAGERSKOLEN Byagervej Brørup Tlf byagerskolen@vejenkom.dk Dato: Udtalelse vedr. kvalitetsrapport 2010 Godt at den megen fokus på læseindlæring og uddannelse af læsevejledere har båret frugt Vi kan konstatere at skolernes læseresultater de seneste 4 år har været i en konstant positiv udvikling. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen Byagerskolen 45

46 Bække Skole Afsnit 1 Indledning Bække Skole ligger i den nordlige del af Vejen Kommune. Skolen er fase 3 skole for Læborg Skole og Gesten Skole. Der er således tale om et meget stort skoledistrikt. Der er 350 elever på skolen. Der er typisk mellem 26 og 30 elever på en årgang. Meget ofte er det derfor uvist, om der på en årgang kan oprettes en eller to klasser. I dette skoleår er der i alt 16 klasser ved skoleårets start. Der et til skolen knyttet en Skolefritidsordning, hvor ca. 85 børn modtager pasningstilbud. Skolen er bygget i 1901, og er igennem årene blevet udbygget en del gange. Senest i 2002, hvor den nye indskolingsafdeling og SFO blev taget i brug. Vores holdningsmæssige udgangspunkt er en anerkendende tilgang til børn, forældre og hinanden. Vi sætter elevernes og medarbejdernes trivsel meget højt, og vi tror på at vi med tydelige og ambitiøse faglige mål skaber et godt fundament for vores virksomhed. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater test og prøver opgjort i styrkeområder og Bække 9.kl Kommune 2010 Dansk Læsning 5,7 4,5 5,93 6,5 Retskrivning 4,6 4,3 5,52 6,0 Skriftlig fremstilling 5,2 5,1 5,30 5,4 Orden 6,5 5,4 4,04 4,7 Mundtlig 5,0 6,0 5,52 6,8 Matematik Færdighedsregning 5,5 7,6 6,92 7,4 Problemløsning 5,5 7,1 6,96 6,5 Engelsk Skriftlig 5,9 7,1 Mundtlig 4,9 6,6 6,59 6,5 Tysk Mundtlig 5,4 Fysik/kemi 5,4 6,1 6,89 5,5 Biologi 5,5 6,6 8,37 8,4 Geografi 6,9 5,8 8,1 Historie 6,2 5,92 6,4 Samfundsfag 6,5 Kristendomskundskab 5,4 7,2 5,7 Obligatorisk projektopgave 7,0 6,8 6,00 6,6 Der tale om markante udsving i resultaterne af de nationale test. Såvel indenfor de enkelte fag som inden for faserne. Vi har selv den opfattelse, at vi indenfor det danskfaglige område følger trop med tiden. Det er fx således, at det udelukkende linjefagsuddannede lærere, der varetager undervisningen i fase 1, der finder et danskfagligt arbejde sted, vi har et tæt og dynamiske samarbejde mellem klasseteam og ressourcecentret og vi har fået skabt en kultur med klassekonferencer på alle årgange. Alligevel er vi ikke overraskede over, at vi på læseområdet for de yngste af de testede årganges 46

47 vedkommende ligger en smule under kommuneniveau. Den Capacentundersøgelse som blev foretaget i efteråret 2009 afslører, at vi omkring befolkningens sammensætning ligger et pænt stykke under kommunens gennemsnit. På flere årgange er skolen blevet ensporet inden for de senere år, og det er vores erfaring, at fagligheden har bedre vilkår på de årgange, hvor der er mere end en klasse. Således har lærere og elever også måttet omstille sig til større klasser. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2009 opgjort i styrkeområder og Det bekymrende fravær er ikke på et tilfredsstillende niveau endnu trods aktiv politik på området. Vi har arbejdet på to fronter; dels har vi markeret os mere tydeligt og konsekvent i forhold til elever og forældre, og dels har vi opmærksomhed på lærernes egen rolle i forhold til elevernes trivsel. 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner opgjort i styrkeområder og Skolens ledelse har i enighed med personalet fra starten valgt at se de obligatoriske elevplaner som en mullighed for give evalueringen en saltvandsindsprøjtning og styre de halvårlige samtaler mellem skole og hjem. I de statusundersøgelser der blevet lavet i forbindelse med Partnerskab om Folkeskolen blev det antydet, at elevplanerne ikke stod klart nok i især elevernes bevidsthed. Af denne grund har vi i løbet af det seneste år arbejdet med at få elevplanerne udformet sådan at det i højere grad blev en del af det daglige samarbejde. Der er af skolens personale lavet en hensigtserklæring for vores arbejde med elevplaner, men skolens bestyrelse har endnu ikke udarbejdet egetlige principper for elevplansarbejdet, dog har den fulgt nøje med i arbejdet og har også stået for en evaluering af arbejdet. Elevens sociale sociale udvikling og trivsel indgår i arbejdet, for de mindste elevers vedkommende foregår det i samarbejde med SFO. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper opgjort i styrkeområder og Der er i skoleåret 2009/10 udarbejdet/revideret handleplaner for pædagogisk servicecenter, brugen af IT i undervisningen og for vores ressourcecenter (faglig specialundervisning og AKT). Arbejdet med færdiggørelsen af handleplan for det skriftsproglige område bliver i den kommende tid færdiggjort. Der er lavet mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Skolebestyrelsen har løbende overvejet at ændre flere principper, men arbejdet er overladt til den bestyrelse som er tiltrådt pr. 1.august Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand opgjort i styrkeområder og Skolens specialpædagogiske bistand varetages af vores Ressourcecenter, hvor 6 fagligt kompetente lærere både løser de opgaver, der er rent faglige og de opgaver der handler om fx adfærd. Vi oplever, mere til- og fraflytning til vores område, og vi skønner at befolkningens sammensætning er under ændring. Tilsammen gør det det nødvendigt, at vi i tilretteælggelsen af specialpædagogisk bistand må være fleksible og tænke dynamisk. Indtil for tre år siden var vore klasser meget små, det har betydet, at vores muligheder for holddelinger på grund af strukturelle forhold har været stærkt begrænset. Dette er nu ændret, holddeling er nu blevet mere nødvendigt og lettere at etablere. 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog opgjort i styrkeområder og Antallet af elever der har dansk som andet sprog har over de senere år været beskedent, dette giver ikke anledning til en valid vurdering. 7. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): Det er vores opfattelse, at der ikke i tilstrækkelig grad kan dannes betingelser for at lærerne løbende kan efteruddannes på et niveau, der modsvarer de forventninger og krav der stilles. Vores økonomi tillader ganske simpelt ikke, at vi efteruddanner tilstrækkeligt. Det er især den fagfaglige side, der ikke er anvendt ressourcer på. De kurser og korte forløb som vi har brugt har typisk haft sigte mod specialundervisning, teamsamarbejde og klasserumsledelse. 8. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau opgjort i styrkeområder og 47

48 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2009 Skolens redegørelse og vurdering: Det faglige niveau er søgt forbedret gennem en styrkelse af fagudvalg, tydelige handlinger i forhold til elevers fravær, større tilgængelighed og brug af linjefagskompetencer, øget fokusering på kvaliteten af faglige årsplaner herunder evaluering, teamsamarbejdet, teamsamtaler med ledelsen, klassekonferencer. Herudover har Cooperative Learning og Læringsstile været introduceret, og der er således tale om en bred vifte af initiativer, der hver for sig må forventes at have en positiv effekt på det faglige niveau. I vores perspektiv skal handlinger ikke blot søsættes; der skal løbende ske en opfølgning og der skal foretages flere evalueringer, inden man der er belæg for at vurdere de igangsatte initiativers effekter. Ud fra de nøgne tal fortæller de nationale test, at vi bevæger os på begge sider af kommunens gennemsnit. Vi kan tilsvarende konstatere, at det generelt karakteriserer os, at vores top er for lille. Det er vores intention, at grundige vurderinger af de nationale test fremadrettet bliver en fyldig del af de forskellige udviklingsdialoger, der løbende sker på skolen. 48

49 VEJEN KOMMUNE BÆKKE SKOLE, Skolegade 3, 6622 Bække Tlf.: Fax.: Bække, den 1. oktober 2010 Vejen Kommune Skoleafdelingen 6630 Rødding I forbindelse med kvalitetsrapporten 2010 udtaler skolebestyrelsen ved Bække Skole På baggrund af de generelle læserresultater anbefaler skolebestyrelsen, at der i kommunen iværksættes tiltag der kan styrke læsefærdighederne i fase 2 og 3. Skolebestyrelsen vil i den kommende tid se på, om Bække Skoles timefordelingsplan skal ændres. Vi gør dog opmærksom på at Bække Skoles tal for fase 3 ikke er retvisende, idet der i skoleåret blev flyttet en biologitime fra 8. til 9. årgang. Det er urigtigt, når det fremgår, at de tekniske problemer omkring IT nu er bragt i orden. Der er stadig store problemer med det trådløse netværk, og det er til stor gene for lærere og elever i dagligdagen. Vi ser med interesse på, hvordan skolens elever har klaret sig ved de afsluttende prøver, men finder det ikke dækkende udelukkende at drage konklusioner ud fra prøveresultaterne alene. Derfor anbefaler vi, at man fremover anskuer karaktererne mere nuanceret, fx ved at inddrage skoledistrikternes socioøkonomiske forhold. Vi støtter skolens ledelse i tankerne omkring manglen på efteruddannelsesmuligheder for ledere, lærere og pædagoger. På skolebestyrelsens vegne Jens Erik G. Iversen 49

50 Føvling Skole Afsnit 1 Indledning Føvling Skole har 119 elever i 7 klasser fra klasse. Føvling Skole blev bygget i 1963 og gennemgik en større renovering i Føvling Skole er fødeskole til Højmarkskolen. Vi er opdelt i 2 afdelinger: lille afdeling med elever fra klasse og store afdeling med klasse. I tilknytning til skolen har vi en SFO, Solstrålen, med 48 børn. SFO har til huse i egen bygning i umiddelbar tilknytning til skolen. SFO-bygningen blev opført i SFO modtager hvert år 1. april førskolebørn. Formålet er, at overgangen fra børnehave til SFO/skole skal smidiggøres og skabe større tryghed. I foråret 2010 fulgte 1 medarbejder med børnene fra børnehaven. Fra skoleåret vil skolens idrætsundervisning foregå i minihallen i det nyopførte landsbyhus. Skolen ligger i et mindre landsbysamfund. Skolen spiller en hel central rolle i lokalsamfundet. Forældrene bakker meget op om skolens arbejde og arrangementer. Institutionens arbejde og hele hverdag bygger på følgende grundlæggende værdier: Engagement Ansvar Kompetence Tryghed og trivsel Fællesskab Kommunikation Tillid og respekt. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolens resultater test og prøver opgjort i styrkeområder og Skolen var kun i stand til at afvikle national test i matematik i 6. klasse, pga. centralt nedbrud i afviklingen, IT-vejlederens barselsorlov, tekniske problemer med materiellet. 6. klasse placerer sig i de tre profilområder tal og algebra, geometri og matematik i anvendelse, på landsgennemsnittet. Der afholdes emnekurser og faglig læsning i matematik. Skolen er pt. I færd med at skifte matematiksystem, således at det er i bedre overensstemmelse med Fælles Mål 2. Resultatet af læsetest i 1. klasse OS 64 er beskrevet i afsnit 5, tema 5. Skolen har i skoleåret gennemført en lang række pædagogiske test på forskellige årgange, Resultatet af skolens læsetest: OS 120: Pænt resultat. SL 60: Absolut tilfredsstillende. SL 40: Udmærket. Indsats: Læseløft, støttetime og lektiehjælp iværksat. LÆS 5: Tilfredsstillende resultat. TL 1: Udmærket resultat. Støttetimer på klassen. TL 2: Et rimeligt resultat. Indsats: Støttetimer, lektiehjælp. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2009 opgjort i styrkeområder og Politisk mål 1: At øge elevernes udbytte af undervisningen ved at styrke deres faglige niveau og udvikle deres kreativitet og innovations- og samarbejds- og problemløsningsevne. Vurdering: Ved sammenligning af POF 2007 og POF 2009 ses det, at vi er på rette vej. Politisk mål 2: At styrke elevernes fysisk, psykiske og sociale sundhed og udvikle deres forudsætninger for at handle sundhedsfremmende (Sundheds Aktiv Skole, SAS). Vurdering: Vi har skoleåret haft meget fokus på frikvartererne. Vi har haft en særdeles velfungerende legepatrulje. Der er i starten af skoleåret udarbejdet en madpolitik for Føvling Skole. Her ved afslutningen af skoleåret er vi i mål med udarbejdelse af en bevægelsespolitik for Føvling Skole. Politisk mål nr. 3: At eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssig i forhold til de mål, der er for elevernes udbytte af undervisningen. Vurdering: Når der har været behov for har vi afholdt ekstraordinære forældremøder, ofte som fyraftensmøder i de enkelte klasser. Det er vores vurdering, at omgangstonen og sproget såvel eleverne imellem som mellem elev og lærer er blevet bedre i det forløbne skoleår. Direktionens mål nr. 6: institutionens sygefravær nedbringes i 2009 med 10 % i forhold til sygefraværet ved udgangen af 1. halvår 2008, svarende til et fald fra x til y %. Vurdering: Føvling Skole har i skoleåret arbejdet med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Vi har således revideret vores krisepolitik. Desuden har vi gjort vores retningslinjer for håndtering af elever i vanskeligheder mere operative. Desuden lever vi til fulde op til kommunens syge- og fraværspolitik. Vi når desværre ikke vort mål om nedbringelse af vort samlede sygefravær med 10 %, da vi har en medarbejder, som har været langtidssyg siden midten af april og først forventes at kunne genoptage arbejdet pr. 1. august Skolens eget mål nr. 7: At eleverne bliver bedre, hurtigere og mere glade for at læse. 50

51 Vurdering: Ved evaluering på pædagogisk råds møde er det fremgået, at eleverne er blevet mere glade for læsning. Det samme fremgår endvidere af lærer-elevsamtalerne. Vi oplever endvidere, at eleverne er blevet hurtigere læsere. Takket være bl.a. læsevejlederens indsats er der også kommet mere fokus på den faglige læsning. Det er endvidere vores opfattelse, at eleverne nu også læser andre bøger end de ellers ville have læst. Vi har endnu ikke implementeret LUS-ning i alle klasser. På baggrund af de positive resultater har vi besluttet, at læsebåndet fortsætter i skoleåret Skolens eget mål nr. 8: SFO vil beskrive Solstrålens overordnede mål. Vurdering: Et afholdt kursus om mål og indhold gav inspiration til, hvordan vi kunne komme i gang med arbejdet. Vi har taget udgangspunkt i det kommunale materiale om mål og indholdsbeskrivelse for SFO og vi har brugt SMTTE modellen til at beskrive de 6 temaer. Det har været en god pædagogisk proces, hvor vi har haft mange faglige debatter om indholdet af vores indsatsområder, styrkesider, nye tiltag og evalueringskulturer. 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner opgjort i styrkeområder og Elevplanen er under fortsat udvikling og vi arbejder løbende på at gøre elevplanen mere aktiv og dynamisk. Vi har haft et udvalg nedsat til revision af elevplanen. SFO har for første gang været med ved udarbejdelsen af elevplanen i foråret Ligeledes i foråret 2010 blev elevplanen for første gang udsendt elektronisk til forældrene, hvilket er blevet positivt modtaget. I forbindelse med revisionen af elevplanen er det ligeledes blevet besluttet, at elevplanen fremover udsendes om efteråret. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper opgjort i styrkeområder og Vi har en række pædagogiske principper, som løbende bliver revideret. Vi har et rigtig godt samarbejde med Føvling Børnehave om overgangen fra børnehave til skole. Ved overdragelsesmødet i det tidlige forår var der udarbejdet et kompetenceprofilskema for hvert barn, hvilket opkvalificerede overdragelsesmødet. Som sidste år havde vi også mulighed for at medarbejder fra børnehaven kunne følge med over i førskoleordningen, hvilket er meget tryghedsskabende. Principperne for skole-hjem samarbejdet vil blive revideret i skoleåret Når det først sker nu, skyldes det, ønsket om at indhøste nogle erfaringer med den nye lærerarbejdstidsaftale. 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand opgjort i styrkeområder og Arbejdet med ressourceprofiler handleplaner er fuldt implementeret på Føvling Skole. Vi har meget veluddannede specialundervisningslærere, som er meget fleksible. Der er et tæt samarbejde mellem de involverede parter. En stor del af den specialpædagogiske bistand gives på klassen. Det er en stor styrke at vi har en uddannet meget engageret læsevejleder. Vi bruger i stadig højere grad holddannelse. Ved en anderledes ressourcetildelingsmodel er vores opfattelse, at vi ville kunne inkludere endnu flere elever. 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog opgjort i styrkeområder og 7. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): Det er vores vurdering, at vi pt. ikke har behov for at linjefagsuddanne nogle af skolens lærere, idet vi har linjeuddannede lærere i alle skolens fag. Den gamle læreruddannelse giver mange af vores lærere kompetence til at undervise i fagene dansk, matematik og kristendom til og med 7. klasse. 8. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau opgjort i styrkeområder og Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2009 Skolens redegørelse og vurdering: I september 2009 indførte vi læsebånd i klasserne klasse. Læsebåndet afvikles hver morgen. Det er vores opfattelse, at læsebåndet har givet en større interesse for læsning. En sidegevinst er, at det også giver en mere rolig start på skoledagen. I skoleåret er der gennemført LUSning af ca. halvdelen af skolens klasser. Vores energiske læsevejleder har i det hele taget været medvirkende til, at læsning har fået et løft på Føvling Skole. 51

52 FØVLING SKOLE Føvling, d Udvalget for Skole og Børn Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen. Udtalelse ved kvalitetsrapport Skolebestyrelsen har på sit møde den drøftet kvalitetsrapporten. Skolebestyrelsen udtrykker tilfredshed med resultaterne af de afholdte faglige test. Vi finder det ligeledes glædeligt, at der arbejdes meget med at styrke elevernes fysiske, psykiske og sociale sundhed. Og at det giver gode resultater. Vi noterer endvidere med tilfredshed, at eleverne siden opstarten af læsebånd i september 2009 er blevet mere glade for at læse. Skolebestyrelsen beklager den korte høringsfrist. Med venlig hilsen Line Jensen / Bestyrelsesformand Arne V. Thomsen Skoleleder 52

53 Gesten Skole Afsnit 1 Indledning Gesten Skole er en skole med 179 elever fra klasse og en SFO-afdeling med omkring 75 børn. Skolen ligger centralt placeret i byen, og skolens størrelse betyder, at børn og voksne er tæt på hinanden og samarbejder i et anerkendende, trygt og tillidsfuldt miljø. Skolen er fuldt årgangsdelt og lægger vægt på faglighed i såvel de boglige fag som i de kreativt musiske fag. Skolens elever præsterer generelt meget tilfredsstillende resultater i de kommunale og nationale læseprøver. I undervisningen har skolen organiseret sig i to afdelinger - yngste og ældste trin, og lærerne arbejder i team. Skolen har en aktiv forældregruppe, og der arbejdes målrettet og aktivt i forældregruppen og lokalsamfundet på at fastholde og udvikle en god skole i Gesten - herunder etablering af et børnecenter. Skolen arbejder ud fra nogle tydelige værdier omhandlende anerkendelse og respekt, engagement, ordentlighed, effektivitet, kreativitet og fællesskab. "Børn, som trives kan lære, voksne, som trives kan undervise" Skolen modtager elever fra én børnehave og er primært fødeskole for Bække Skole. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater test og prøver opgjort i styrkeområder og Gesten Skole har i de kommunale test over de seneste 4 år fastholdt nogle særdeles tilfredsstillende læseresultater i klasse og placerer sig markant over kommune- og landsgennemsnittet. At fastholde de flotte læseresultater, når eleverne kommer i klasse, er et udviklingsområde på skolen, hvorfor der jf. DUA 2010 tages en række initiativer på området. Kommunale test foretaget i matematik klasse viser, at Gesten Skole placerer sig henholdsvis lidt over og lidt under kommunegennemsnittet. Det er et forbedringsområde inden for matematik at udvikle en fælles evaluerings- og vejledningskultur, som den kendes fra læseområdet. De nationale test 2010 viser, at eleverne i læsning 2. og 4. klasse klarer sig over kommune- og landsgennemsnit. Det samme gør eleverne i matematik 3. klasse, mens eleverne i læsning 6. klasse, matematik 6. klasse og engelsk 7. klasse klarer sig lidt under kommune- og landsgennemsnit. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2009 opgjort i styrkeområder og Skole og børnehave i Gesten har i fællesskab udarbejdet en ansøgning omhandlende etablering af et børnecenter. Ansøgningen, der indeholder en beskrivelse af visioner for centeret, er afleveret til Vejen Kommune. Pædagoger og lærere har gennemført et fælles kursusforløb omhandlende elevernes alsidige udvikling, anerkendende sprog, konfliktløsning m.m. Pædagoger og lærere lykkedes med at arbejde ud fra en anerkendende og inkluderende tilgang. I samarbejde med en gruppe af forældre er der oprettet endnu et hold FA (Fælles Ansvar), hvor forældre i en periode over 9 uger har været med deres barn i skole. Der er oprettet en akt-indslusning for elever klasse i morgentimerne, hvilket bidrager til, at eleverne får en god start på dagen og er i stand til at modtage undervisning. Den pædagogiske evaluering på læseområdet er udbygget med indførelse af LUS (læseudviklingsstrategi) på alle klassetrin Det er tydelige udviklingsområder på skolen at arbejde med fælles målsætnings- og evalueringsmetoder inden for matematik, at prioritere it i undervisningen og skabe et fagligt miljø omkring natur og teknik. 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner opgjort i styrkeområder og 53

54 Der arbejdes systematisk og målrettet med elevplanerne på skolen både i forhold til lærernes brug af elevplanen som arbejdsredskab ift. fastsættelse af mål og evaluering, omkring elevernes aktive medvirken omkring planen, og endelig er elevplanen blevet et fælles arbejdsredskab for pædagoger og lærere. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper opgjort i styrkeområder og Det er et klart styrkeområde, at skolens medarbejdere arbejder udviklingsorienteret systematisk og målrettet med pædagogiske principper, pædagogisk evaluering og didaktik. Anerkendende pædagogik, som udgangspunkt for mødet mellem barn og voksen, lærernes bevidsthed om at skabe faglig og social tryghed for eleverne, bestræbelserne på at differentiere undervisningen og sætte det enkelte barns intelligenser og styrkeområder i spil, kan nævnes som eksempler herpå. Pædagogisk det eksempelvis udmøntes med FA (Fælles Ansvar), LUS (læseudviklingsstrategier) og målcirkler, er uden tvivl medvirkende til at øge elevernes udbytte af undervisningen. evaluering som Det er et væsentligt udviklingsområde i højere grad at organisere undervisningen i forhold til forskellige former for holddannelse herunder aldersintegrerede klasser. 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand opgjort i styrkeområder og Specialkonferencer, som afholdes kvartalsvis med deltagelse af lærere, psykolog og ledelse, FA (Fælles Ansvar), og en fleksibel brug af lærerresurser ift. specialundervisning og pædagogisk undsætning, danner et godt grundlag for skolens specialpædagogiske bistand. Det er endvidere en styrke, at der gennemføres læsekurser og læseløft, samt ikke mindst, at skolen både har en resurselærer med ansvar for området, samt et team af lærere, som brænder for det specialpædagogiske område. 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog opgjort i styrkeområder og Der er ganske få elever på skolen, som modtager undervisning i dansk som andet sprog. Der er etableret kvalificeret undervisning inden for området. 7. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer, jf. data i afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): Der er udelukkende ansat uddannede lærere på skolen. Lærernes kompetencer enkeltvis og som kollegium vurderes som værende særdeles gode. I langt de fleste fag undervises eleverne af lærere med linjefag, og lærerne uddannes løbende i takt med, at der stilles nye faglige krav, eller kommune og skole iværksætter nye indsatsområder. 8. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau opgjort i styrkeområder og Det har stor betydning, at skolen tildeles økonomi og timeresurser, således at der fortsat kan drives skole, hvor elevernes trivsel og undervisning er af høj kvalitet. Gode muligheder for efteruddannelse, fastholdelse af resursepersoner som læsevejleder, it-vejleder og skolebibliotekar er eksempler på vigtige områder for udviklingen af skolens kerneydelse. Det er bekymrende, at tildelingen af resurser til PLC (skolebibliotek) er reduceret, ligesom det svækker mulighederne for at give kvalificeret undervisning i natur og teknik, at skolen ikke råder over et naturfagslokale. Endelig vil det være af afgørende betydning, at Gesten Skole inden for en kort tidshorisont kan udvikles til et børnecenter. 54

55 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2009 Skolens redegørelse og vurdering: Rækken af nedennævnte udvalgte indsatsområder og initiativer, der blandt andet er foretaget som en opfølgning på de udviklingsområder, der blev beskrevet i Kvalitetsrapporten 2009, vurderes alle til at have betydning og virkning i forhold til, at eleverne kan øge deres udbytte af undervisningen, styrke deres faglige niveau og udvikle kreativitet, innovations-, samarbejds- og problemløsningsevne. Indsatserne har endvidere virkning i forhold til at styrke elevernes fysiske, psykiske og sociale sundhed, samt cementere, at Gesten Skole har en værdsættende og anerkendende tilgang til børn og sætter fokus på elevernes resurser og potentialer. I samarbejde med kommunens naturfagskonsulent er der påbegyndt et arbejde med følgende indsatsområder: kvalificering af evalueringskulturen i matematik, spot på nye materialer og undervisningsforløb i natur og teknik, indretning af naturfagslokale. Der er udarbejdet en læsefolder, som udleveres til alle forældre fra 0. klasse 3. klasse. Årlig evaluering af elevernes læsefærdigheder på alle klassetrin med vha. LUS. Lærergruppe, læsevejleder og ledelse vurderer i fællesskab resultaterne. Klassekonferencen, hvor elevernes færdigheder i læsning, stavning og matematik evalueres udvides til at gælde 1. klasse 6. klasse. God praksis i undervisningen. På trin- og lærermøder arbejdes der struktureret med kollegial vidensdeling Projektarbejdsformen for Yngste Trin er sat i sammenhæng med SMTTE-modellen. Målene for projektarbejderne tager blandt andet udgangspunkt i at udfordre fagligt stærke elever, at opnå arbejdsro og fordybelse, at eleverne indgår i nye relationer, at eleverne arbejder aktivt med læreprocesser. Samarbejdet omkring fælles børn mellem undervisning (skole) og pasning / fritid (SFO) er udmøntet i fælles elevplaner. Der er udarbejdet Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO indeholdende tilbud om lektiestøtte, og med særligt fokus på følgende områder: børn med særlige behov, krop, bevægelse og sundhed, forældresamarbejde, samarbejdet mellem lærere og pædagoger, overgangen fra børnehave til skole, samt udslusning af børnene i 3. klasse. 55

56 Gesten Centralskole Stadion Allé 2, 6621 Gesten. Tlf Fax Gesten, den Høringssvar vedrørende Kvalitetsrapport 2010 Skolebestyrelsen ved Gesten Skole har behandlet Kvalitetsrapport 2010 på sit møde d. 20. september Skolebestyrelsen udtaler i den anledning: - At bestyrelsen generelt er tilfreds med indholdet i skolens sammenfattende helhedsvurdering, og bakker op omkring de initiativer og indsatser skolen iværksætter i forhold til udviklingen af det faglige niveau og elevernes trivsel på Gesten Skole. - Det er særdeles positivt, at eleverne opnår gode faglige resultater i forhold til kommunale læseog matematiktest. - At bestyrelsen bakker op omkring de initiativer og indsatser skolen iværksætter i forhold til arbejdet med skolens udviklingsområder. - At det er af stor betydning for både elevernes faglige udbytte af undervisningen såvel som for deres trivsel i skoletiden, at både skole og kommune fortsat arbejder på, at lærere og pædagoger møder eleverne med udgangspunkt i en inkluderende og anerkendende pædagogik. - Det har afgørende betydning for målsætningen om at styrke og udvikle elevernes kreative færdigheder og elevernes innovations- og problemløsningsevner, at skolen har tidssvarende lokalemæssige rammer for naturfag. Et kvalificeret naturfagslokale er således grundlaget for, at naturfagene kan spille sammen at eleverne kan eksperimentere og fordybe sig udi naturfagene. - I et fremadrettet perspektiv kunne det, både i forhold til udviklingen af pædagogikken og det faglige niveau, være spændende at sammentænke indsatsen og lave et sammenhængende og helhedsorienteret tilbud for børn i børnehave og grundskole. Fælles ledelse mellem børnehave og skole, samt et udvidet samarbejde mellem pædagoger og lærere kunne for alvor sætte barnet i centrum og skabe en rød tråd i indsatsen for børn i aldersgruppen 3 13 år. - At bestyrelsen vil give kommunen det råd at iværksætte en satsning på matematik- og naturfagsområdet, som det er kendt fra læseområdet. Der er ingen tvivl om, at årsagen til, at kommunens skoler klarer sig fint ved læsetestene skyldes, at der har været fokus på området, at lærerne er blevet efteruddannet, at skolerne har fået resurser til læsevejledere m.m. Skal matematik- og naturfagsområdet lykkedes med et tilsvarende løft, skal der udover de lokale indsatser på skolerne, også sættes målrettet ind med initiativer fra skoleafdelingen. - At bestyrelsen som en kommentar til afsnittet side 11 i Kommunens Sammenfattende Helhedsvurdering vedr. overordnede betragtninger om overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne, vurderer, at rigtig mange elever fra Gesten Skole gennem årene har haft et stor fagligt og socialt udbytte af at gå på efterskole. Venlig hilsen Carsten Haahr Skolebestyrelsesformand 56

57 Grønvangskolen Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier): På Grønvangskolen går der pr. 31 marts børn fordelt på 35 klasser, hvoraf 67 unge mennesker går i 10. kl. Grønvangskolen er inddelt i 5 afdelinger: 1. SFO med ca. 200 børn i normalperioder og ca. 270 børn i perioder med førskolebørn. 2. Indskoling med 10 klasser fra klasse ekskl. taleklassen. 3. Mellemtrin med 8 klasser fra 4. 6.klasse. 4. Udskoling med 13 klasser fra klasse. 5. klassecentret på Bakkely med 2 klasser. Grønvangskolen er en skole på 2 adresser: Grønvangskolen - Jacob Gades Alle 16, 6600 Vejen, har elever fra klasse. Eleverne kommer især fra Vejen By, Andst og, Askov. 10. klasserne på ungdomscenteret - Askovvej 7, 6600 Vejen. Eleverne kommer fra Vejen, Brørup, Holsted og Rødding. Vision: Glæden ved læring læring for livet. Grønvangskolens værdigrundlag baserer sig på et undervisningssyn, der tager afsæt i den enkelte elevs forudsætninger. Gennem en alsidig undervisning, ønsker vi at skabe et fagligt og kreativt miljø, der vækker elevernes engagement, nysgerrighed og lyst til at lære. Vi ønsker, at skolen skal være en lærende organisation der forholder sig til og sætter relevante pædagogiske udviklinger i spil. På Grønvangskolen ønsker vi i fællesskab at skabe en skole, der vægter værdierne: Engagement at bevare glæden og lysten til at lære. Anerkendelse at møde og udvise anerkendelse og tolerance. Faglighed at udvikle sig i et fagligt stimulerende miljø. Kreativitet at udvikle sine kreative og innovative evner. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater test og prøver opgjort i styrkeområder og Grønvang 9.kl Kommune 2010 Dansk Læsning 6,9 5,6 6,79 6,5 Retskrivning 6,0 6,1 7,06 6,0 Skriftlig fremstilling 6,1 5,3 5,50 5,4 Orden 6,0 5,4 5,17 4,7 Mundtlig 7,0 7,1 6,92 6,8 Matematik Færdighedsregning 8,0 8,1 7,79 7,4 Problemløsning 6,9 7,9 7,76 6,5 Engelsk Skriftlig 3,5 6,0 7,83 7,1 Mundtlig 5,8 6,8 6,19 6,5 57

58 Tysk Mundtlig 3,6 5,9 5,55 5,4 Fysik/kemi 6,2 5,6 6,14 5,5 Biologi 5,0 7,4 8,70 8,4 Geografi 7,7 6,7 7,71 8,1 Historie 7,7 7,3 6,50 6,4 Samfundsfag 2,5 2,0 7,85 6,5 Kristendomskundskab 6,9 5,80 5,7 Obligatorisk projektopgave 6,0 6,5 5,97 6,6 Grønvang 10. kl Kommune 2010 Dansk Skriftlig fremstilling 5,5 6,1 6,56 6,1 Orden 5,4 5,0 Mundtlig 6,6 6,0 5,69 5,5 Matematik Skriftlig 5,8 5,9 4,52 5,7 Mundtlig 6,1 6,3 4,84 4,1 Engelsk Skriftlig 5,9 4,7 4,48 5,0 Mundtlig 6,4 6,2 5,88 6,6 Tysk Skriftlig 2,4 3,1 3,88 3,8 Mundtlig 4,0 6,1 3,80 3,8 Fysik/kemi 2,9 6,5 4,74 5,3 Obligatorisk selvvalgt opgave 5,8 5,9 4,08 5,2 Test: På Grønvangskolen er læseresultaterne i indskolingen rigtig gode, både sammenlignet med kommunen som helhed og set på landsplan. På mellemtrinnet er læseresultaterne bedre end normalfordelingen på landsplan og omkring kommunegennemsnittet, men det kniber lidt med indholdslæsningen. Vi håber at indsatsen med læsebånd vil forbedre resultaterne. I udskolingen er resultaterne nogenlunde på kommunegennemsnittet og over normalfordelingen, men her klarer eleverne sig bedst i indholdslæsningen. Vi håber, at den intensive læsning kan forbedres gennem faglig læsning. I matematik har der været en klar forbedring det sidste år, og skolen ligger et godt stykke over kommunegennemsnittet. Afgangsprøver: I det samlede gennemsnit af alle fag har Grønvangskolen de sidste to år ligget meget højt i kommunen. Hvad angår resultaterne indenfor de enkelte fag ligger skolen især højt i matematik, mundtlig dansk og engelsk. Skriftlig dansk og fysik/kemi levner plads til forbedringer. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2009, opgjort i styrkeområder og 58

59 Grønvangskolens styrkeområder er: a. Jfr. tema 1: Ledelsens ambitiøse mål. Resursebevidsthed, udvikling og kvalitet inden for alle nedenstående indsatsområder. Budgettet blev som vanligt overholdt med en margen på mindre end + 1 %. Skolens evalueringer viser fremgang inden for alle temaer og indsatsområder. b. Jfr. tema 2: Personaleledelse. Alle MU- og TU samtaler er blevet gennemført som planlagt. Dialogen med medarbejderne har fokus på udvikling af undervisningen. Trivselsundersøgelsen viser at organisering med årgangsteam og ledelse af team og teamkoordinatorer har positiv effekt på samarbejde, motivation og engagement. c. Jfr. tema 3: Vision. Visionen Glæden ved læring læring for livet er udviklet og bearbejdet i samarbejde med lærergruppen. Alle andre indsatsområder skal udvikles i lyset af skolens vision. d. Jfr. tema 4: Anerkendende pædagogik. Alle team og klasser arbejder med klasseledelse gennem PLUS indsatsen. Indsatsen har god effekt. e. Tema 5: Øget samarbejde mellem lærere og pædagoger. Bekendtgørelsen Ny Skolestart danner rammen for indsatsen, der omfatter tid, hvor lærere og pædagoger samarbejder om aktiviteterne for børnene. En fleksibel struktur på tværs af 0. kl. og 1. kl. resulterer i øget anvendelse af holdundervisning, gode testresultater og høj grad af brugertilfredshed. f. Jfr. tema 5: Institutionens sygefravær. Målet var en nedsættelse af sygefraværet fra 5,44% til 4,89%. Sygefraværet har i perioden været på 4,51% og målet er således nået. g. Jfr. tema 7: Indførelse af projektarbejdsformen på alle klassetrin. En lærerarbejdsgruppe har fremlagt en handleplan for PR. Arbejdet fortsætter med sparring fra ledelse og teamkoordinatorerne. h. Jfr. tema 9: Læsning. Skolen har gode læsere i alle 3 faser. i. Jfr. tema 9: UMV: Er gennemført og resultatet indgår i det videre arbejde med skolens undervisningsmiljø. j. APV: Findes i elektronisk og konkret udgave. k. APB: Er udarbejdet for skolens vigtigste samlinger af stoffer og materialer. l. Jfr. tema 10. Udvikling af teamsamarbejdet og årgangskoordinatorer. Årgangsteamet er nu skolens vigtigste organisatoriske enhed. Trivselsundersøgelsen viser at denne struktur virker efter hensigten. m. Jfr. Tema 11. Klasseledelse og PLUS: PLUS indsatsen styrker elevernes udbytte af undervisningen ligesom det fremmer elevernes og medarbejdernes trivsel. Forbedringsområder: Styrkelse af læsefærdighederne i fase 2 og 3. Arbejdet med ny skolestart i samarbejde med skoler og børnehaver i Vejen by. Lederudviklingsdage og lederkurser i f.eks. Teori U. Undervisningsmiljøet og elevernes indgriben over for episoder der kan karakteriseres som mobning. UVM gennemføres fremover hvert år. klasserne arbejder med værdien engagement. Elevplaner på baggrund af fælles skabelon, der tilpasses de forskellige afdelinger. Uddannelsesplaner og elevplane indarbejdes med hinanden i overbygningen. Pædagogisk IT i undervisningen. Udvikling af lærernes kompetencer i forhold til avanceret brug af interaktive tavler. Elevernes evne til at foretage sunde valg. Skolen arbejder med Sundhedsråd, Lejepatrulje og nye initiativer som grøntsagsfestivalen Grønt Guld. Løbende revision af skolens principper samt opdatering på skolens hjemmeside. 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner opgjort i styrkeområder og Elevplaner er udarbejdet på alle årgange og i alle fag og danner udgangspunkt for skole-hjem samtalen, hvor der sikres, at elevernes individuelle mål følges op. Fremadrettet bør de nationale tests indgå i elevplanerne. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper opgjort i styrkeområder og Alle skolens principper er opdelt i en holdningsdel og en principdel. De pædagogiske principper er ofte afledt af mere konkrete tiltag. Skolens bestyrelse har i 2009 samlet skolens vision, skolens ordensregler og skolens principper til et værdiregelsæt. Skolen mangler principper for organiseringen af specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog. Den nye bestyrelse vil tage skolens principper op til revision. 59

60 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand opgjort i styrkeområder og Proceduren for indstillinger til forebyggelses- og specialundervisning er i indeværende skoleår blevet systematiseret. Området er desuden styrket ved en systematisk udarbejdelse af ressourceprofiler og handleplaner i arbejdet med specialpædagogisk bistand. Herudover har ledelsen krævet undervisningsplaner fra specialundervisningslærerne for hermed at kunne systematisere den løbende evaluering af undervisningstilbuddet. Den tidlige indsats med læseløftskurser har båret frugt ved gode læseresultater i indskolingen. Skolens matematikressourceperson ønsker næste skoleår at udvikle tilsvarende matematikløftskurser som en del af forebyggelsesundervisningen. Vi ønsker desuden at skærpe fokus på kompenserende IT i specialundervisningen samt den interne videndeling i specialundervisningsgruppen. 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand i specialklasser opgjort i styrkeområder og Teamet omkring taleklassen har arbejdet systematisk med delvis integrering af elever i almensystemet. Enkelte elever deltager et antal timer / ugen i et enkelt fag, og der planlægges f.eks. læsekursus og A- uger i samarbejde med almensystemet. Taleklassen reduceres det kommende skoleår til 1 klasse af 5 elever med stor aldersspredning. Der er derfor behov for skærpet fokus på undervisningsdifferentiering herunder systematisk brug af tests som integreret del af den løbende evaluering. 7. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog opgjort i styrkeområder og Der afholdes ca. 4 årlige møder i teamet omkring to-sprogsundervisning, hvor der udveksles erfaringer på området. Den enkelte lærer udarbejder undervisningsplaner for egne elever, som evalueres løbende. Vi ønsker at udvikle området ved at samarbejde med andre skoler i kommunen. 8. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): På Grønvangskolen er der, de sidste to år, uddannet 10 linjefagslærere på det kommunale tilbud. Alle lærerne, som underviser i geografi, biologi og fransk er liniefagsuddannede, og langt de fleste undervisere i engelsk, tysk og idræt har linjefag. De kniber med liniefagsuddannede lærere i kristendom og N/T. Her har de dog som regel 2 af fagene biologi, geografi eller fysik på linje. 9. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau, opgjort i styrkeområder og Ledelsen oplever at rationaliseringsmulighederne er ved at være udtømte under hensyn til skolens begrænsede økonomiske råderum herunder gennemførelse af egne udviklingsområder med f.eks. samarbejdstid i indskolingen og læseudvikling / læsevejledning. Med udsigt til nulvækst og evt. yderligere økonomiske reduktioner for skolevæsenet i de kommende år - jfr. statens økonomiske situation, virker det ikke holdbart, at der kan være op til 40% i forskel på elevtildelingerne pr. elev/år inden for Vejen. Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2009 Skolens redegørelse og vurdering: Se kvalitetsrapporten s Evalueringskultur. Vi har videreudviklet vores evalueringskultur. Herunder arbejdet med Chipstests, sprogvurdering, LUS, Godskole, portfolio, digitale tests. Projektarbejdsformen på alle klassetrin Der er etableret en fokusgruppe af lærere der, i samarbejde med ledelsen, kommer med forslag til handleplan. 60

61 Information til forældre Vi har udviklet elevplanerne med tydelige mål. Med PLUS systemet får forældrene tilbagemeldinger på elevernes adfærd. Forældrene får tilbagemeldinger på, hvordan de kan støtte elevernes faglige udvikling f.eks. via læsekontrakter. Øget dialog med medarbejderne vedr. udvikling af undervisningen Periodevis deltagelse i teammøder. TUS samtalerne er systematiseret med spørgsmål ind i undervisningspraksis. 61

62 Kvalitetsrapport 2010 for Grønvangskolen inkl. SFO Vejen Kommune KR 10 s. 7. Skolebestyrelsen (SB) udtrykker tilfredshed med, at læseresultatet i 1. klasserne viser en positiv udvikling for kommunens skoler som helhed. Grønvangskolen fastholder de gode resultater fra sidste år med 100 % hurtige og sikre læsere (A1 og A2) - evt. med flere elever i A1 i 2010? Afgangsprøver 9. kl. s. 8. I følge Cabacent undersøgelsen ligger Grønvangskolen i et af kommunens mest socialt belastede områder. På den baggrund udtrykker SB tilfredshed med, at karaktergennemsnittet ligger højest i 7 ud af 17 fag ved afgangsprøverne Der er blot 3 fag, hvor skolen ligger lidt under gennemsnittet i kommunen. Følgende fag ligger i top: Dansk læsning, retskrivning, færdighedsregning, problemløsning, skr. engelsk, samfundsfag og til dels kristendom. Følgende fag ligger lige under gennemsnittet: Mundtlig engelsk, geografi og projektopgaven. Skolen vil også i det kommende år have projektarbejdsformen på alle klassetrin som indsatsområde. SB udtrykker tilfredshed med, at skolen scorer højt på læsning i fase 3, da dette har været et indsatsområde i det foregående år. I henhold til fig. 4 er det glædeligt, at der igen i år er en overgang til gymnasiale uddannelser som ligger over landsgennemsnittet. Folkeskolens 10. kl. prøve s. 9. SB udtrykker tilfredshed med, at skolens 10. klasser på Bakkely Skole ligger i top med 2 fag. Der udtrykkes begrænset bekymring over, at 5 ud af 10 fag ligger i bund. Det faglige spænd er meget stort i skolens 10. klasser. Der er både mange svage og mange fagligt stærke elever. Forklaringen på det forholdsvis lave standpunkt i skolens 10. klasser kan til dels findes, når man kigger på 9. klassernes overgang til ungdomsuddannelser på kommunens overbygningsskoler. Herunder må vi særligt sammenligne Grønvangskolen med de to øvrige skoler med 10. klasser. Fælles for øvrige to 10. klasse skoler er, at de har en forholdsvis stor overgang til 10. klasserne og en tilsvarende mindre andel af deres elever, der går direkte til gymnasiale uddannelser. De fleste af de elever, der går fra Grønvangskolen til 10. klasse, tager 10. klasse på efterskole, og som det fremgår af fig. 5 går 57 % af 10. klasses eleverne videre på gymnasiale uddannelser. Det kan således ikke udledes af karakterniveauet, at den andel af skolens elever der vælger 10. klasse, inkl. efterskole, er svage elever. Derimod kan det konkluderes, at 10. klasserne på Bakkely Skole opsamler svage elever fra flere af kommunens skoler og at disse elevers karakterniveau bliver sammenlignet med et bredere segment på de øvrige 10. klasses skoler. Skolens 10. kl. tilbud fanger en del af kommunens svage elever og kvalificerer dem til ungdomsuddannelser. Der er dog 12 % af eleverne efter 10. kl., der overgår til alternative uddannelser eller evt. ufaglært arbejde. Det er værd at undersøge, hvad disse alternative placeringer dækker over. 12 % svarer til ca. 6 elever, hvoraf 4 fortsætter på Produktionsskole. Vi undersøger i øjeblikket hvad de sidste par elever er i gang med. Sikkert er det, at alle elever bliver fulgt tæt af UU-vejlederne også efter de er gået ud af folkeskolen. Økonomi s. 25. SB konstaterer ud fra fig. 19, at der er mere end 50 % difference mellem elevtildelingerne pr. år til skoler inden for Vejen Kommune. Samtidig fremgår det, at det overvejende er fase 2 skoler, der er dyrest. Dette er modsætningsfyldt, da der medgår flest timer og resurser til at undervise på fase 3. Herunder kræver det resurser at afholde afgangsprøver i fase 3. 62

63 I øvrigt burde tabellen i fig. 19 udarbejdes således, at specialklasser separeres fra almen skolerne, da tabellen ellers ikke fortæller noget som helst. På vegne af Skolebestyrelsen ved Grønvangskolen Karen Frost Sørensen Næstformand Frank Ib Andersen Formand 63

64 Hovborg Skole Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier): Hovborg Skole er en landsbyskole med p.t. 67 elever (d.s ) Skolen har aldersintegreret undervisning for elever i 0-3. kl. incl. Desuden indførtes rullende skolestart pr Svømning og sløjd foregår på Højmarkskolen; hjemkundskab er i 2009/10 foregået på Lindknud Skole, men vil fremover foregå i det nyetablerede Landsbykøkken i Hovborg. En stigende del af undervisningen foregår i det fri. Skolen samlæser i mange lektioner, især på mellemtrinnet. Hovborg Skole mister 7. kl., som skal undervises på Højmarkskolen. Skolen er placeret i den nordlige ende af Vejen Kommune. Landsbyen Hovborg er omgivet af plantager på tre sider og ligger meget smukt placeret ved Holme Å og mange turister gæster hvert år Hovborg. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater test og prøver opgjort i styrkeområder og Skolens største udfordringer er forsat udvikling og forbedring af læseindsatsen, især i den aldersintegrerede gruppe samt i faglig læsning i de ældre klasser. Skolens resultater i matematik er udmærket, men der vil alligevel blive arbejdet indgående i matematik med innovation og kreativitet bl.a. gennem uddannelse og indkøb af nye materialer. Det forventes at have meget positiv effekt på det naturfaglige område, da Hovborg Skole får status som forsøgsskole for LEGO. Der vil desuden blive arbejdet med bl.a. faglig læsning i næste skoleår. Endelig kan det nævnes, at der indkøbes nyt matematiksystem til kl. for at styrke faget yderligere. Der er nyansat en læsevejleder i skoleåret Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2009 opgjort i styrkeområder og Der er arbejdet meget indgående med Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i kl. Skolen har været hæmmet af, at skolens læsevejleder og specialundervisningskoordinator har været fraværende hele skoleåret på grund af sygdom. Øget fokus på sundhed har haft en gavnlig effekt på alle plan. Sundhedsrådet har udarbejdet retningslinier for madpolitik. IT har til tider været noget ustabil, så på det område har skolen ikke helt nået sine mål. Det ønskes en mere sikker og stabil forbindelse til kl. M.h.t. SAS har alle de ældste elever gennemgået et førstehjælpskursus. Samlet madpolitik lige på trapperne. Læsning er styrket især i den aldersintegrerede del af skolen, som har daglig læsning alle 200 skoledage. Der er indkøbt rigtig mange bøger til gruppen dels til undervisning dels til skolebiblioteket. IT har været noget ustabil, men er alligevel blevet benyttet i sort omfang. De ældste elever har smart board i klasserne. De ældste elever fremlægger oftest i power point. 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner opgjort i styrkeområder og Arbejdet med elevplaner går fint og planerne bruges i det daglige arbejde. Elevplanerne er et godt arbejdsredskab i forhold til forældre, og vi har kun fået positive tilbagemeldinger fra forældreside. Elevplanerne har styrket grundlaget for undervisningens tilrettelæggelse. Elevplanerne vil i løbet af skoleåret blive revideret, så de bliver et endnu bedre redskab for alle involverede parter. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper opgjort i styrkeområder og I skoleåret 2010 er der blevet arbejdet meget med Organisering af skolens fritidstilbud (SFO); det er sket i forbindelse med arbejdet SFOs mål og indholdsbeskrivelse. Arbejdet med trivsel er blevet videreført og udbygget gennem videreførelse af tiltag i SAS og i videreførelse af projektet: Det gode sunde liv på landet. Der bør arbejdes videre med f.eks. socialpædagogisk bistand. Folder er udarbejdet og sendt ud til alle hjem. 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand opgjort i styrkeområder og Tendensen med så vidt muligt at lade så få elever som muligt undervise udenfor klassen. Skolen har været hæmmet i arbejdet på grund af specialundervisnings og læsekonsulents sygdom. Der er hentet lidt hjælp udefra. Der er ansat en konsulent på de to områder i det kommende skoleår, så på sigt skulle problemet være løst. Der er lavet en handleplan for AKT. Der er arbejdet med trivsel i alle klasser 64

65 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og Der er i 2009 lavet en handleplan på AKT-området. Der er arbejdet med trivsel i alle klasser. Hovborg Skole har 9 tosprogede elever; de fleste hollandske. Alle er vel integrerede, dog er begrebsdannelse hos et par af eleverne ikke alderssvarende, men det arbejdes der med. 7. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer, jf. data i afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): Ingen lærer har været i gang med uddannelse i liniefag. Flere lærere har deltaget i kortere kurser i dansk, matematik og engelsk. 71% af skemalektioner dækkes af lærere med liniefag. 8. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau, jf. afsnit 4 opgjort i styrkeområder og Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2009 Skolens redegørelse og vurdering: Skolen har evalueret langt mere end tidligere; ikke mindst i forbindelse med aldersintegreret undervisning, så evalueringskulturen vinder frem. Der er foretaget klassekonferencer. Skolebibliotekaren fra Åstrup Skole arbejder én ugentlig skoledag på skolen, hvilket har givet er stort løft i kvalitet og udlån. Læsebånd foregået hele året i den aldersdelte undervisning. IT-undervisningen fremmet gennem lidt bedre dækning (trådløst netværk). Skoleintra bruges mere og mere som en helt integreret del af skolens hverdag. 65

66 Højmarkskolen Afsnit 1 Indledning Højmarkskolen er beliggende på Højmarksvej 16 i Holsted. I skoleåret 2009/2010 har skolen i alt 541 elever, heraf 502 elever 0-10 årg. fordelt på 23 klasser samt 39 elever i specialklasseafdelingen. Skolen modtager i 8. Årg. elever fra Føvling, Hovborg og Åstrup skoler. I specialklasseafdelingen undervises 23 børn med generelle indlæringsvanskeligheder (fordelt i 4 klasser) og 16 børn (3 klasser) med diagnosen ADHD eller lignende. Elever fra Hovborg Skole modtager på Højmarkskolen undervisning i sløjd. Endvidere stilles svømmesalen til rådighed for Hovborg, Føvling og Åstrup skoler. Skolens arbejde bygger på følgende værdigrundlag: at alle mødes af og anvender anerkendelse i alle relationer at alle anvender åben og konstruktiv dialog i alle sammenhænge at alle mødes af og selv udviser tillid at alle tager udgangspunkt i at forskellighed inden for skolens fælles rammer er en styrke at alle bidrager til fællesskabet at alle mødes af og udviser engagement at alle har medindflydelse og inddrages i de demokratiske processer Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater test og prøver opgjort i styrkeområder og Højmark 9.kl Kommune 2010 Dansk Læsning 6,7 4,7 5,83 6,52 Retskrivning 4,9 4,8 5,41 6,03 Skriftlig fremstilling 5,3 4,3 6,17 5,40 Orden 6,0 5,7 5,92 4,65 Mundtlig 6,6 7,0 6,30 6,79 Matematik Færdighedsregning 6,9 7,7 7,53 7,35 Problemløsning 4,8 6,8 6,33 6,53 Engelsk Skriftlig 6,3 6,09 7,13 Mundtlig 5,7 6,9 6,56 6,47 Tysk Mundtlig 3,3 6,4 4,50 5,44 Fysik/kemi 4,6 4,8 4,11 5,46 Biologi 5,5 6,6 7,74 8,43 Geografi 5,8 5,6 7,80 8,07 Historie 6,37 Samfundsfag 6,4 6,48 Kristendomskundskab 7,2 5,90 5,73 Obligatorisk projektopgave 7,9 8,0 6,83 6,56 66

67 Højmark 10. kl Kommune 2010 Dansk Skriftlig fremstilling 6,5 6,08 6,1 Orden 6,8 Mundtlig 6,5 4,18 5,5 Matematik Skriftlig 5,3 6,54 5,7 Mundtlig 4,5 2,25 4,1 Engelsk Skriftlig 5,7 4,75 5,0 Mundtlig 4,9 6,00 6,6 Prøver ikke afholdt Tysk Skriftlig 3,8 2,00 3,8 Mundtlig 7,8 2,50 3,8 Fysik/kemi 5,7 5,80 5,3 Obligatorisk selvvalgt opgave 4,3 5,08 5,2 For så vidt angår resultaterne af Folkeskolens Afgangsprøve 2010 konstaterer ledelsen, at drengene - lidt atypisk - gennemsnitligt klarer sig bedre end pigerne. Endvidere er det ledelsens vurdering at skolen i de fleste fag og fagdiscipliner placerer sig i middelområdet. Der er dog visse fag og fagdiscipliner, som vil blive underkastet en nærmere analyse. Det drejer sig især om fag og fagdiscipliner, hvor resultatet ligger under skolens gennemsnit sidste år, f.eks. dansk mundtlig og fysik/kemi og fag og fagdiscipliner med store udsving over årene i gennemsnittet, f.eks. dansk læsning. Skolens fagudvalg for fysik/kemi er allerede anmodet om at analysere årsagen til udsvingene, ligesom skoleafdelingen er opfordret til at iværksætte et udredningsarbejde omkring fagområdets karakterer. For så vidt angår de nationale tests placerer fase 1 og fase 2 sig relativt tæt på gennemsnittet for kommunen som helhed. Dette giver ikke ledelsen anledning til særlige tiltag. Der vil dog fortsat være fokus på elevernes faglige udbytte af undervisningen. I fase 3 (overbygningsdelen) ligger resultaterne generelt en del under gennemsnittet for kommunen som helhed. Årsagen hertil skal formodentlig søges flere steder. Bl.a. kan peges på, at elevernes tilgang til testsituationen måske på grund af den vanskelige opstart for testene ikke har været tilstrækkelig seriøs. Endvidere kan for faget biologis vedkommende peges på, at skolen har valgt at tilrettelægge sit undervisningstilbud således, at eleverne i 8. kl. modtager undervisning i 1 ugl. årstime (placeret som 2 ugentlige lektioner i første halvdel af skoleåret) mod Undervisningsministeriets vejledende undervisningstimetals forslag om 2 ugl. årstimer. Til gengæld tilbyder skolen undervisning i 2 ugl. årstimer i 9. kl. mod vejledningens forslag om 1 ugl. årstime. Da testen er placeret i 8. kl. kan tilrettelæggelsesmåden have haft en negativ indflydelse på resultatet. Ledelsen vil foretage en nærmere analyse af det forholdsvis dårlige resultat i overbygningen og foretage den fornødne opfølgning. Supplerende kan dog oplyses at karaktererne ved afgangsprøverne ikke bærer præg af at tilrettelæggelsen har indflydelse på resultatet. Med hensyn til de lokale tests (stave- og læseprøver) placerer skolen sig sammenlignet på landsplan - pænt i den bedste fjerdedel. Kun enkelte elever har behov for opfølgende tiltag. Bl.a. læsevejlederne har haft stor indflydelse på den positive situation. Heller ikke dette område giver ledelsen anledning til særlige tiltag. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2009 opgjort i styrkeområder og 67

68 Højmarkskolens udviklingsprojekter er forankret i en kultur, hvor personalet er stærkt involveret i såvel projektvalg, indholdsbeskrivelse som evaluering. Dette forhold betyder stor forskel i resultaterne af udviklingsprojekterne og udfordringen for ledelsen ligger så i at sikre en vis ensartet kvalitet i projekterne. Det er ledelsens klare opfattelse, at modellen medfører stort medarbejderengagement og ejerskab til projekterne. Det betyder generelt omstillingsparathed på skolen, der sikrer, at skolen kan leve op til de forventninger, der stilles. 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner opgjort i styrkeområder og Arbejdet med udviklingen af elevplanerne med hensyn til form og indhold, herunder retningslinjer for anvendelse er fortsat i skoleåret 2009/2010. Skolen er ikke nået så langt, som ledelsen havde håbet og forventet, så arbejdet færdiggøres i efteråret 2010, således at elevplanerne fra næste år kan være mere anvendelige som dialogredskaber. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper opgjort i styrkeområder og Der i skoleåret 2009/2010 udarbejdet principper for: Overgang fra børnehave/førskoletilbud til 0. klasse Overgang fra Klasse (Dette materiale er udarbejdet under medvirken af forældrerepræsentanter fra Hovborg, Føvling og Åstrup skoler). Endvidere er udarbejdet handleplaner for: Adfærd, kontakt og trivsel Pædagogisk Læringscenter Der er ligeledes arbejdet med: Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Endelig er en trivsels- og antimobbestrategi under færdiggørelse (vil snarest blive godkendt af skolebestyrelsen). Skoleåret har været præget af stor aktivitet på området og det er ledelsens vurdering, at skolen for nærværende har de principbeslutninger, der er behov for. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand opgjort i styrkeområder og Indsatsen tilrettelægges og ydes fortsat med udgangspunkt i skolens resursecenter, og der anvendes en bred vifte af kendte tilrettelæggelsesmetoder. Der har i årets løb været meget fokus på den tidlige indsats i forhold til elever med svære læsehandicaps. Skolen anvender en del resurser på at fastholde elever med særlige behov i normalklasserne. Det er ledelsens vurdering, at tilbuddet inden for de givne rammer fungerer optimalt, og de opnåede resultater må betegnes som tilfredsstillende. 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand i specialklasser opgjort i styrkeområder og Arbejdet i skolens specialklasser er stadig præget af, at tilbuddet er forholdsvis nyt (2. skoleår), men det er ledelsens vurdering, at de ansatte gør en god indsats. Der har især været fokus på øget samarbejde de to specialklasserækker imellem bl.a. gennem fælles aktivitetsdage, fælles læsekurser. Dette arbejdet vil blive fortsat. For at styrke skolens SFO-tilbud til specialklassebørnene er der arbejdet og der arbejdes fortsat - med beskrivelse af et særligt SFO-tilbud til disse børn. Tilbuddet er som forsøg iværksat fra indeværende skoleår. 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog opgjort i styrkeområder og Skolens eget tilbud gives fortsat med udgangspunkt i resursecentret og af linjefagsuddannede lærere. Det er ledelsens vurdering, at de opnåede resultater er tilfredsstillende. 68

69 7. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): For underviserne i hovedfagene dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi/natur-teknik er andelen af linjefagsuddannede steget markant. F.eks. er andelen af linjefagsuddannede i dansk steget fra 65% til 76% og andelen af linjefagsuddannede i matematik er steget fra 60% til 64%. Ledelsen er opmærksom på, at andelen af linjefagsuddannede i tysk er meget lav. Skolen har for nærværende efterkommet medarbejdernes ønsker om efteruddannelse, ligesom også ledelsens prioritering af skolens behov for efteruddannelse er tilgodeset. Skoleledelsen er meget bevidst omkring efteruddannelsens betydning for kvaliteten af skolens undervisningstilbud og i skoleåret 2010/2011 deltager 2 fra ledelsen og 2 fra lærergruppen i den pædagogiske diplomuddannelse. Endvidere supplerer 1 fra lærergruppen uddannelsen med et ekstra linjefag. Med henblik på at motivere lærerne til efteruddannelse på PD-niveau så ledelsen gerne, at der var mulighed for at anvende nogle af de overenskomstmæssigt afsatte midler til at honorere gennemført efteruddannelse på PD-niveau. 8. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau opgjort i styrkeområder og forbedringsområder. Udgangspunktet for ledelsen er, at der inden for de rammer, der stilles til rådighed, kan drives en god skole. Den fælles udfordring består så i, at der inden for lovens og de økonomiske rammer gives skoleledelsen mulighed for og accept af, at der i driften på den enkelte institution kan skabes et økonomisk råderum, der muliggør fleksible lokale løsninger på akut opståede problemer. Denne fleksibilitet vil være et godt udgangspunkt for at optimere anvendelsen af de samlede resurser, og dermed også af stor betydning for det faglige niveau. Ovenstående skal bl.a. ses i sammenhæng med, at det endelige budget for skolen først kendes ca. 10 mdr. inde i budgetåret, idet kommunens tildelingsmodel bygger på endelige elevtal pr. 5. september. Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2009 Skolens redegørelse og vurdering: Indsatsområdet ledelse: På baggrund af de tidligere undersøgelser af lærernes opfattelse af ledelsens synlighed har ledelsen i skoleåret 2009/2010 målrettet arbejdet med at tydeliggøre sin holdning i forhold til vægtningen af det faglige niveau i undervisningen. Ledelsen har arbejdet med tydeliggørelsen både gennem deltagelsen i afdelingsmøder og i forhold til dialogen med den enkelte lærer. Udvikling af læsefærdighederne: Skolen har i skoleåret 2009/2010 fortsat haft særlig fokus på udviklingen af elevernes læsefærdigheder. Skolens 2 læsevejledere har været nøglepersoner i dette arbejde, der bl.a. har resulteret i udarbejdelse af en læsepolitik, der beskriver målsætning, fokusområder og metoder for, hvordan læsning bliver en del af årsplanerne i alle boglige fag og på alle klassetrin. Det er ledelsens vurdering, at politikken er et fremragende arbejdsredskab for den enkelte lærer. Pædagogisk IT: I Kvalitetsrapporten for 2009 blev stillet i udsigt, at det ville blive undersøgt, hvorfor IT bruges mindre end forventet i undervisningen. Én af grundene hertil er, at ca. 90% af den tildelte tid til pædagogisk IT anvendes på maskinproblemer. Også et investeringsefterslæb som følge af en prioritering til anskaffelse af trådløst netværk har en betydning for den beskedne anvendelse. Det ledelsens vurdering, at der er behov for flere ressourcer til anskaffelse af maskiner, hvis skolerne skal sikres en nogenlunde ensartet standard på maskinområdet. Skolen har af egne midler anvendt et betydeligt beløb til hardware. 69

70 Handleplan for adfærd, kontakt og trivsel: Skolen har i skoleåret 2009/2010 udarbejdet en handleplan for elevernes adfærd, kontakt og trivsel (AKT). Handleplanen beskriver de forskellige interessenters opgaver samt beskriver det fælles grundlag, som arbejdet tager afsæt i. Det er ledelsens vurdering, at handleplanen er et vigtigt instrument i forhold til arbejdet med at gøre det muligt for skolen at kunne rumme de elever, der adfærdsmæssigt har det svært. 70

71 Udvalget for Skole og Børn Vejen Kommune Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Højmarkskolen, Holsted. Vedr. Kvalitetsrapport Vedr. vurderingerne i den kommunale sammenfatning, som har betydning for det faglige niveau på egen skole. Skolebestyrelsen mener, at det er svært at drage konklusioner skolerne imellem ud fra de anvendte statistikker og tabeller. Vedr. vurderingerne i egen skoles sammenfatning, som har betydning for det faglige niveau på egen skole. Det er bestyrelsens opfattelse, at holddannelse har haft en positiv effekt. Vedr. udviklingsområder, som skolen efter skolebestyrelsens opfattelse skal fokusere på fremover, evt. set i forhold til det samlede skolevæsen. Skolebestyrelsen er opmærksom på løbende at vurdere, om der opstår behov for nye principper. Det vurderes, at elevplanerne er et godt dialogredskab i forhold til skolehjemsamarbejdet. Skolebestyrelsen bakker op om ønsket om styrkelse af IT-området. Dato: Sagsnr.: Kontaktperson: Skoleleder, Flemming Kjærside Mail: fk@vejenkom.dk Andre bemærkninger Skolebestyrelsen udtrykker ønske om i den kommende kvalitetsrapport at kunne se bl.a. gymnasiefrekvensen efter 10. skoleår opgjort efter skoledistrikter. På skolebestyrelsens vegne Claus Witting formand for skolebestyrelsen HØJMARKSKOLEN Vejen Kommune Højmarksvej Holsted Telefon: Fax: Mail: hoejmarkskolen@vejenkom.dk Hjemmeside: 71

72 Jels Skole Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier): Jels Skole er en skole fra børnehaveklasse til og med niende årgang. Skolen har en SFO med 136 elever pr. 1. august april 2010 udgjorde denne del 158 børn. Skolen er opbygget som en afdelingsopdelt skole omfattende Lille afdeling BH 3. årgang 7 klasser 152 elever Mellemste afdeling 4 6. årgang 6 klasser 122 elever Store afdeling årgang 3 klasser 59elever Skolen er under opbygning med et stigende elevtal. Elevtallet vil efter prognoserne stige fra de nuværende 330 elever frem til 2013, hvor skolen vil være en fuldt udbygget 2-sporet skole med over 360 elever. Jels skoles værdier er under udarbejdelse. Værdierne er godkendt af den gamle skolebestyrelse, men mangler at blive godkendt af den nye. På Jels skole ønsker vi at udvikle eleverne til ansvarlige medborgere i et demokratisk samfund. Derfor har vi følgende værdier: Udvikling: Optimal udvikling fagligt, socialt og personligt for den enkelte elev Forældrene støtter børnenes/skolens udvikling gennem opbakning og engagement Skolen udvikles gennem engagerede dygtige medarbejdere og ledelse Ansvarlighed: Gennem tillid og respekt udvikles elevernes ansvarlighed Trivsel: Elever, forældre og skole mødes i et anerkendende fællesskab Positive relationer sikrer et trygt miljø for alle Åbenhed: Skole, forældre og elever møder hinanden i dialog med tolerance og respekt Jels Skole er en levende del af det lokale samfund med mulighed for socialt netværk Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater test og prøver opgjort i styrkeområder og Jels 9.kl Kommune 2010 Dansk Læsning 6,3 5,6 6,57 6,5 Retskrivning 4,5 5,3 5,86 6,0 Skriftlig fremstilling 5,4 4,8 4,21 5,4 Orden 4,7 4,07 4,7 Mundtlig 7,6 5,8 6,86 6,8 Matematik Færdighedsregning 6,3 8,2 6,71 7,4 Problemløsning 5,5 7,1 5,71 6,5 Engelsk Skriftlig 7,1 Mundtlig 5,8 7,5 6,00 6,5 72

73 Tysk Mundtlig 5,15 5,4 Fysik/kemi 5,8 5,4 4,64 5,5 Biologi 8,4 Geografi 6,3 6,86 8,1 Historie 6,4 Samfundsfag 5,1 7,0 6,5 Kristendomskundskab 5,7 Obligatorisk projektopgave 6,8 8,5 6,21 6,6 I forbindelse med Jels Skoles tiltag på naturfagsområdet er virkningen begyndt at vise sig. Eleverne klarer sig godt i de nationale test i matematik på 3. og 6. årgange. I dansk er der en tendens til, at eleverne grupperer sig mere mod midten, hvilket betyder, at der ikke er så mange meget gode læsere, men så heller ikke så mange meget dårlige læsere. Vi ønsker at få ændret kurven, så flere elever bliver bedre læsere. Det er årsagen til, at læsning er et fokuspunkt på skolen i skoleåret Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2009 opgjort i styrkeområder og Jels Skole har opfyldt målene fra DUA i Skolen har gennemført en næsten total skriftlig kommunikation via forældreintra og højnet elevernes kendskab og brug af IT 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner opgjort i styrkeområder og Jels Skoles elevplaner er udarbejdet ens for 1. til 9. årgange. Der er i forældrekredsen og blandt de ansatte stor tilfredshed med udformningen, hvor der er en social del som udarbejdes af alle medarbejdere tilknyttet klassen, og en faglig del, der udfyldedes af den enkelte faglærer. Elevplanen lægges på intra minimum en uge før skole-hjemsamtalerne. Det er et dynamisk dokument, som medarbejderne løbende kan ændre i. Forældrene kan følge udviklingen. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper opgjort i styrkeområder og Skolen arbejder fortsat ud fra anerkendende pædagogiske principper. En naturlig følge af dette er en mere struktureret evalueringsform, der er under opbygning. Det er vigtigt at slå fast, at det er teorien bag den enkelte evalueringsform, der styrkes, da der tidligere er blevet foretaget evalueringer på alle niveauer. Der følges op på evalueringskulturen ved at gennemføre en kursusrække for alt pædagogisk personale bestående af 4 kursusgange med mellemliggende praktisk gennemførelse. Skolen sammensætter klasseteamene således, at de dækker de faglige kombinationer i den enkelte klasse. 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand opgjort i styrkeområder og Der foregår et kvalificeret arbejde i forbindelse med specialpædagogisk bistand på skolen. Der varetages via AKT-funktionen.Denne funktion består af individuelle- klasse- og/eller familiesamtaler. Der forgår supervision med PPR. Der er forebyggende specialundervisning, herunder motorisk træning, i de første årgange. Der er læseløftsundervisning, foregår enkeltvis, og på specialundervisningshold. Udvalgte elever får ITkompenserende undervisning. Dette giver Jels Skole et godt læringmiljø. 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog opgjort i styrkeområder og Jels skole har ingen elever, der har dansk som andetsprog. 7. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): Jels Skole benytter sig af en meget høj grad af linjefags- eller tilsvarende uddannede lærere. I alle fag med mere end to lektioner om ugen undervises mere en 85% af eleverne af sådanne uddannede lærere. I enkeltfag som historie, håndarbejde, idræt og samfundsfag er procenten mindre, men der hvor liniefags- eller tilsvarende uddannelse ikke er til stedes besidder lærerne en stor interesse for faget. Skolen har i øjeblikket intet behov for at få linjefagsuddannet lærere. Lærerne har hvert andet år 73

74 mulighed for at få større faglige kurser, hvilket de fleste benytter sig af. 8. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau opgjort i styrkeområder og Det er ledelsen vurdering, at indførelsen af smartboards i alle hjemklasser vil være med til at hæve det faglige niveau, da det giver mulighed for en mere spændende og alsidig undervisning. Det er ikke uvæsentligt, at indførelsen af disse er blevet fulgt op af kurser for lærerne i anvendelsen og fordelene ved den ny teknologi. Der er indkøbt kameraer, der kan kobles på smarboardene så de kan anvendes til forstørrelser. Det vil ligeledes være af betydning for det faglige niveau hos eleverne, at personalet har et så markant lavt sygfravær. Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2009 Skolens redegørelse og vurdering: 74

75 Til Byrådet Skoleafdelingen Dato: Vedr.: Udtalelse til kvalitetsrapporten 2010 Efter at have drøftet og sammenlignet Jels Skoles kvalitetsrapport med den kommunale rapport, ønsker bestyrelsen at udtale følgende: Læseresultaterne på Jels Skole ligger for de mindste elevers vedkommende på et højt niveau. Resultatet på mellemste niveau viser sig at være anderledes end det kommunale. Der er ikke så mange meget gode læsere, men så til gengæld ingen dårlige læsere. Der er et samlet godt resultat. Der arbejdes på at få flere bedre læsere. Overgangsfrekvensen efter 9. årgang viser, at en stor del af vore elever vælger et 10 klasses forløb. Det anser bestyrelsen ikke, som værende et problem. Inklusionen af elever er meget høj på Jels Skole, der er ekstremt få elever i andet pædagogisk tilbud på skolen. Bestyrelsen anser det som en væsentlig værdi. Sygefraværet bland personalet er faldet mere en der er lagt op til. Sygefraværet følges i øvrigt på alle bestyrelsesmøder. Skolens elevplaner betragtes som værende helt i top set fra brugere og personale. Elevtrivslen er høj, hvilket fremgår af skolens interne undersøgelser. SFO har udarbejdet principper, hvor den enkelte medarbejder har her sit ansvarsområde. Personalesammensætningen med 1/3 mænd og 2/3 kvinder er fornuftig, og aldersspredningen viser, at grupperne 30-40, og er næsten lige store, altså væsentlig anderledes end for kommunen samlet set. På skolebestyrelsens vegne Hans Peter Paulsen Bestyrelsesformand 75

76 Lindknud Skole Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier): Lindknud Skole er en landsbyskole med 82 elever (pr. 1 august 2010) fordelt på årgangene klasse. Der samlæses på flere klassetrin. Skolen har en SFO med elever fra klasse. SFO modtager 1. april førskolebørn for at skabe en tryg og rolig overgang fra børnehave til skole. En pædagog fra Lindknud Børnehave arbejder i den forbindelse i SFO fra april til sommerferien. På Lindknud Skole er et fællesbibliotek, hvor skolebiblioteket og folkebiblioteket indgår i et tæt samarbejde. Lindknud Skoles hverdag bygger på et trygt miljø med høj faglighed og anerkendende pædagogik. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater test og prøver opgjort i styrkeområder og Lindknud skoles læseresultater ligger over landsgennemsnittet og Vejen kommunes gennemsnit. I fase 1 er læseresultaterne specielt gode og betragteligt over lands-gennemsnit og Vejen Kommunes gennemsnit. Det er ganske klart at de sidste års store fokus på læsning som fælles indsats og vores læsevejleders kompetente indsats har givet resultat. I matematik ligger vi lige over landsgennemsnittet og på højde med Vejen Kommunes gennemsnit. Der er nu sat specielt fokus på matematik og der vil være et kontinuerligt arbejde de næste år med matematik i praksis og målrettet arbejde med faglig læsning. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2009 opgjort i styrkeområder og Den fælles forståelse af at læsning, stavning og skrivning er et fælles ansvar for alle faglærere er nu klart implementeret. Fællesprojektet med en praktisk matematikuge gav så afgjort et løft i forståelsen af at matematik kan/skal bruges praktisk og bevidst i alle fag. 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner i styrkeområder og Elevplanerne opleves som et godt redskab i samarbejdet mellem skole og hjem. Elevplanerne skal fremover også indeholde status og fremadrettede mål for den sociale udvikling. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper opgjort i styrkeområder og Der er nu lavet principper for evaluering, elevplaner og klassekonferencer. Mål- og handleplan for SFO er under udarbejdelse. 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand opgjort i styrkeområder og Læsebånd og mulighed for et kort læseløft i morgentimerne er en god forebyggende indsats på danskområdet. Det er svært for os, med de få timer, vi har til rådighed at yde en god og dækkende AKT-hjælp. Vi har desuden ingen uddannet AKT-vejleder, der kan give supervision og kollegial sparring. Mere overordnet har vi hentet god hjælp hos kommunens AKT-konsulent. 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog opgjort i styrkeområder og 7. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): Skolen har sin egen læsevejleder, skolebibliotekar og it-vejleder. Lærerne underviser flere år i samme fag og på de samme klassetrin. Der er stor villighed til kurser og faglig ajourføring og en tradition for kollegial udveksling af erfaring og viden. Dette giver sammenlagt gode kompetencer og et højt fagligt niveau også i de fag, hvor vi ikke har en linjefagsuddannet lærer. 8. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau opgjort i styrkeområder og Vi er få medarbejdere, som sammen skal løse rigtig mange opgaver. Dette gør at alle 76

77 har rigtig mange bolde i luften. Der er få hænder til både at tage nye initiativer og holde gang i igangværende gode tiltag. Dette giver et rigtig stort arbejdspres, alligevel viser trivselsundersøgelsen heldigvis en motiveret, fleksibel og engageret medarbejderstab. Skolens har et højt fagligt niveau og indtil nu er det lykkedes os løbende at udskifte bøger og andet undervisningsmateriale, så vi er rimelig tidssvarende. Lønbudgettets snævre rammer levner ikke mulighed for den store fleksibilitet. Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2009 Skolens redegørelse og vurdering: Vi har fået udarbejdet principper for elevevaluering, elevplaner og klassekonferencer. Matematikindsatsen er kommet i gang og er starten på en årrække med stor fokus på matematik. 77

78 Udtalelse fra skolebestyrelsen vedrørende kvalitetsrapport 2010 Skolebestyrelsen tilslutter sig ledelsens sammenfattede helhedsvurdering med hensyn til styrkeområder og forbedringsområder med følgende bemærkninger: Vi ser med tilfredshed på de gode testresultater inden for læsning og matematik og er specielt stolte af læseresultaterne i fase 1, som er et tydeligt udbytte af den store indsats, som er gennemført på dette område. Vi anerkender samtidig indsatsen omkring fællesprojektet med en praktisk matematikuge for alle skolens elever. Vi konstaterer, at skolen ikke har en uddannet AKT-vejleder. Men vil samtidig gøre opmærksom på, at det er vores klare opfattelse, at skolen trods dette evner at rumme børn, der kunne have behov for et andet tilbud, uden at det får konsekvenser i forhold til undervisningen. Vi anerkender lærernes kompetencer og ser meget positivt på undervisningen, der gennemføres på et højt fagligt niveau, selvom ikke alle fag gennemføres af en linjefagsuddannet lærer. Vi kan på den baggrund ikke se relevansen i figur 16 Opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag, der kun fokuserer på linjefag og ikke tager højde for lærernes kompetencer, som for eksempel er erhvervet gennem mange års undervisning, deltagelse i kurser og anden faglig opgradering. Vi konstaterer rammebetingelsernes vilkår og kan kun rose lærerstaben for deres høje motivation, deres store fleksibilitet og engagement ud fra de givne forudsætninger. I forhold til skolens indsatsområder (Tema 1, 2 og 3) konstaterer vi, at skolen er inde i en positiv udvikling, der lever op til kommunens forventninger. Skolebestyrelsen vil samtidig fremhæve de positive aspekter i, at man på skolen stadig arbejder ud fra principperne omkring den sundhedsaktive skole, og at man med Oplevelsesparken i Lindknud har fået unikke muligheder, som udnyttes i forskellige undervisningssammenhænge, bl.a. idræt, natur og teknik, sløjd. Vi ser positivt på, at andelen af lærernes arbejdstid, som bruges på undervisning er steget (fig. 17), og konstaterer med glæde, at vi er blandt de skoler, der tilbyder flest undervisningstimer til vores elever (fig.21). På bestyrelsens vegne Susan Rasmussen Skolebestyrelsesformand Lindknud Skole 78

79 Lintrup Børnecenter Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier): Lintrup Børnecenter består af en børnehave, skole og SFO som er underlagt en fælles ledelse og bestyrelse. Fællesskab, samarbejde og den røde tråd er nøgleordene, og der arbejdes ud fra fælles værdi ord og værdinormer. I kvalitetsrapporten tages der hovedsageligt udgangspunkt i oplysninger som har relevans til skole delen. Lintrup Børnecenter har p.t. 86 skoleelever og beliggende i et samfund med ca indbyggere i skoledistriktet. Børnecentret tilbyder undervisning fra 0. til 6. klasse, hvorefter skolegangen fortsætter på Rødding Skole. Indsatsområderne er børnecentertankegangen, det tværfaglige samarbejde på tværs af faggrupperne, evaluering, IT, rullende skolestart og aldersintegreret undervisning. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater test og prøver opgjort i styrkeområder og Resultaterne fra de nationale tests viser, at eleverne generelt er placeret omkring middel. Lærerskift samt længerevarende sygemelding har påvirket undervisningsforløbende i enkelte klasser. Eleverne tilbydes en målrettet undervisning af linieuddannede lærere. Børnecentret har en nyuddannet læsevejleder og en AKT- vejleder under uddannelse. PSC- -lederens opgave er udvidet, idet børnecentret har tilknyttet et børnehavebibliotek og samtlige børn, forældre og personale er koblet på Intra. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2009 opgjort i styrkeområder og Et af målene var at fokusere yderligere på læsningen. Børnecentret har ligeledes oprettet et børnehavebibliotek, som giver børnehavens børn, forældre og personale mulighed for at låne bøger som på sigt kan stimulere den sproglige udvikling hos børnehave børnene. I vinterperioden er der indlagt fast læsebånd 3 x ugentligt. Derudover har centret via den nyuddannede læsevejleder fået en ressourceperson som kan vejlede børn, personale og forældre i børnehave - og skoleregi. Sundhedsaktiv skole/børnecenter realiseres via, en handleplan og principper udarbejdet af bestyrelsen. Derudover indtænkes så vidt muligt trivsel, bevægelse og sundhed ind i undervisningen. I sommerperioden ligger 3 gange ugentligt 15 min. motionsbånd på skemaet. En handleplan for AKT, Læsevejleder og IT er udarbejdet. Implementering af skoleintra, elevintra og forældreintra er nu en realitet og breve m.m. sendes via nettet. 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner opgjort i styrkeområder og Elevplanen er indført, anvendt og anvendes i foråret i forbindelse med skole - hjemsamtalerne. Formen på elevplanerne er harmoniseret, og der tages udgangspunkt i skabelonerne fra Skoleintra. Målet er, at der skal ske en sammenkobling med børnehavens kompetenceprofil og skolens elevplaner. Derudover skal der arbejdes videre med mål - cirklerne., således at cirklerne ligeledes kan benyttes som løbende evaluering men også som et samtaleværktøj ved både elev- og forældresamtaler. Medarbejderne skal ved en pædagogisk eftermiddag udarbejde fælles mål - cirkler til de enkelte trin. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper opgjort i styrkeområder og Bestyrelsen i Lintrup Børnecenter har inden for det sidste år arbejdet med principper. Især arbejdet omkring trivsel har haft topprioritet. Spørgeskemaer som f.eks. Termometerundersøgelsen for børnehave børn og skolelever, bestyrelsens egen spørgeskema til forældrene og Trivsels undersøgelsen blandt personalet har været nødvendig. I den kommende tid skal bestyrelse, ledelse og personale udarbejde handleplaner på området. Derudover skal bestyrelsen have revideret principperne på flere områder, da Lintrup Børnecenter praktiserer rullende skolestart og aldersintegreret undervisning. 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand opgjort i styrkeområder og Der er et tæt samarbejde i personalegruppen. Eleverne tages op i forbindelse med PR møder, centermøder, klassekonferencer og/eller løbende. I Lintrup Børnecenter arbejdes der på tværs af klasserne. Mellemtrinnets parallel lagte timer skaber god mulighed for samarbejde og optimal udnyttelse af lærerressourcerne. I indskolingen praktiseres aldersintegreret undervisning, og her 79

80 inddrages pædagogerne i undervisningen. Eleverne forbliver så vidt muligt i klassen, og støttes af læreren eller pædagogen. Overgangen for børnehavebørn kan til tider være voldsom, og derfor vælger vi at inddrage pædagogerne i denne glidende/rullende overgang. 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog opgjort i styrkeområder og I børnecentret modtager pt. 5 elever dansk som andet sprog. Læreren er liniefags uddannet, og varetager opgaven med stor engagement. Eleverne har desuden i undervisningen afprøvet Vaks som decideret er til børn med dansk vanskeligheder og dette med succes. 7. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag):ved nyansættelser har der været fokus på, at ansætte lærere til undervisning i deres liniefag. PT er centeret godt dækket ind mht. liniefagsuddannet personale, men skal på sigt være opmærksom på videreuddannelse af lærere på natur/teknik området. Centeret har en ny uddannet læsevejleder som benyttes i skole og børnehave regi. Derudover er en AKT vejleder under uddannelse. Personalet er positivt indstillet overfor den løbende udvikling af kompetencer herunder videreuddannelse mv. 8. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau opgjort i styrkeområder og Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2009 Skolens redegørelse og vurdering: I forbindelse med uddannelsen af læsevejlederen har børnecentret haft mulighed for, at fokusere yderligere på den tidlige læseindsats og læseløft. Personalet har arbejdet meget på evalueringskulturen. Dette har været drøftet i de enkelte teams samt til lærer og PR møder. Personalet har arbejdet med mål og evalueringscirkler i forbindelse med emner m.m.. Dette arbejde skal fortsætte, da der skal udarbejdes fælles mål - og evaluerings cirkler for hvert klassetrin samt til brug ved en løbende evaluering. Ledelsen i børnecentret har i samarbejde med personalegruppen og bestyrelsen sat sit præg på og i centret. 80

81 Lintrup d. 6/ Udtalelse fra bestyrelsen vedr. kvalitetsrapporten 2010 Bestyrelsen i Lintrup Børnecenter har ved et ekstraordinært bestyrelsesmøde behandlet kvalitetsrapporten Bestyrelsen påskønner den positive udvikling, og støtter op omkring indsatsområder og nye initiativer i Lintrup Børnecenter. Ved behandlingen af kvalitetsrapporten er der enighed om, at der er enkelte områder, hvor der er plads til forbedringer. Som f.eks. Indsatsen vedr. læsning i alle fag på mellemtrinnet Udviklingen på IT- området har været positivt blandt personale, elever og forældre. For at opnå en helhed i Lintrup Børnecenter på dette område, skal der fokuseres yderligere på implementeringen af forældreintra i børnehavedelen. Vi vil i samarbejde med ledelse, personale og forældre arbejde på, at styrke disse indsatsområder det kommende år. På bestyrelsens vegne Johannes Jensen Bestyrelsesformand 81

82 Læborg Skole Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier): Læborg Skole er en landsbyskole med 8 klasser og en udvidet SFO med børnehavedel. Skolen er beliggende 5 km nord for Vejen i naturskønne omgivelser til inspiration og glæde i den daglige undervisning. Skolens grundlæggende værdier bygger på ordentlighed og respekten for den enkelte. Skolen ønsker at være en skole, som følger med tiden og udviklingen og tilpasser sin pædagogik til de faktiske forhold og betingelser, der er på en lille skole til glæde for lærerne, børnene og deres forældre. Målet for skolen er: at eleven opnår faglige færdigheder, der er i overensstemmelse med evnerne at elevens selvværd og tryghed styrkes at gøre eleverne ansvarlige for fællesskabet at skolen og dens ansatte gennem tidssvarende kurser hele tiden udvikler sig at være en udadvendt skole, der er en del af lokalsamfundet Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater test og prøver opgjort i styrkeområder og Læborg skole har klaret sig flot i alle test og prøver. I samtlige nationale test ligger elevernes score i point over landsgennemsnittet. I de kommunale test i OS64 er resultaterne meget ens og fine de sidste 3 år med flest A1 og B1 læsere. Sammenlignet med kommunen ligger vi også fint. Det samme billede gør sig gældende for SL 60. I TL1 som tester læsning af faglige tekster, punktlæsning og indholdslæsning ligger skolen pænt med flest elever fra middel og opad. Der hvor vi specielt vil være opmærksom er ved træning af forskellige læsestrategier, da det er nødvendigt at træne forskellige teknikker for at blive dygtigere til det. Derfor har vi indført det som mål i DUA I skoleåret har vi også udført en UMV undersøgelse, hvor bl.a. elevernes trivsel er i centrum, her er den generelle tilfredshed stor (8,6 point ud af 10) og også forholdet til kammerater og lærere ligger højt (8,2 point ud af 10). I vurderingen af undervisningen ligger vi på 7,5 mod et landsgennemsnit på 7,2. I fællesskab med elevrådet har vi besluttet at arbejde med forbedringer indenfor området sprog, konflikter og medbestemmelse. Mht. hvad vi kan forbedre, vil det for mange områder gøre sig gældende, at man altid kan blive bedre. Det er ikke ensbetydende med, at det som foregår i dag er dårligt, men bare et udtryk for, at vi er i en stadig udvikling med kvalitet for øje. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2009 opgjort i styrkeområder og Arbejdet med DUA 2009 er gået godt, de fleste ting har vi fået gennemført. Vi er specielt glade for vores aldersintegrerede indskoling og samarbejdet med Børnehuset om den førskriftlige indsats, som har givet gode resultater og engagerede lærere og pædagoger. Også Børnehusets og SFOs arbejde med Krop og bevægelse har fået stor betydning for børnene, som har rørt og bevæget sig meget, samt fået en bevidsthed om egen kropslig formåen. I skolen er vi blevet bedre til at få bevægelse ind i undervisningen, men vi vil fortsat arbejde med området. I Børnecenteret har vi oplevet at aktiviteter og tiltag, vi har aftalt skulle ske, ikke er blevet ført ud i livet. Derfor har vi fokus på strukturer, som gør kommunikationen nemmere, og giver mulighed for handling. 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner opgjort i styrkeområder og Elevplanen har udviklet sig til et brugbart redskab til opfølgning og målsætning for den kommende undervisning og den enkelte elev. Nye mål bliver en naturlig følge af det som opstår i klassen ml. læreren og den enkelte elev. Her står dog stadig tilbage at blive bedre til at formulere dette som et nyt mål for den enkelte, sådan at eleven er bevidst om, at det er et nyt mål. Desuden vil vi også have fokus på samarbejdet med SFO omkring trivselsdelen i elevplanen. Elevplanen opleves som et godt redskab i samarbejdet med forældrene og barnet. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper opgjort i styrkeområder og I skoleåret har Vi har i skoleåret arbejdet med at revidere principper og skrive nye, et arbejde som vi vil fortsætte med. Vi har principper for skolehjemsamarbejdet herunder elevplanen, retningslinjer for klager, 82

83 forældreråd, sorg og krise, holddannelse, samt et værdiregelsæt med mobil, mobning og samværsregler. I skoleåret vil vi arbejde på at få principper for løbende evaluering, lejrskole og sundhed. 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand opgjort i styrkeområder og Vi er meget optaget af at vores specialpædagogiske bistand skal være tilgængelig. Dvs. at den skal være fleksibel og sættes i værk efter behov, der måtte opstå. Samtidig prioriterer vi, at de børn, som har brug for en mere intensiv hjælp, får den som en kort daglig dosis frem for få hele lektioner. I begge teams er lærerne også meget optaget af at tilbyde lektiehjælp til elever, der ikke får den støtte hjemmefra, som de har behov for, sådan at vi undgår, at det skal udvikle sig til et behov for specialpædagogisk bistand. Vi prioriterer også forebyggelse højt, sådan at vi får så få specialundervisningstimer som muligt. Forebyggelsen består i den tidlige førskriftlige indsats i børnehaven, samt det videre arbejde i den aldersintegrerede undervisning i fase 1, hvor specialundervisningslæreren indgår i teamet. 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog opgjort i styrkeområder og 7. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): Vi er sårbare i faget engelsk, da vi kun har en linjeuddannet lærer, som varetager al engelskundervisning. I matematik har vi også kun en linjeuddannet lærer, men til gengæld har vi flere lærere, som har undervist i matematik i mange år, og derfor er meget kompetente. Skolen har egen læsevejleder, it-vejleder, skolebibliotekar, og lærerne har gennem undervisning i flere år i samme fag og gennem kurser erhvervet sig gode kompetencer. Skolen har også en sundhedslærer, som har deltaget i kommunens kurser. Vi har ingen uddannet AKT-lærer, så i skoleåret har skolens leder varetaget dette job, men en lærer med flair for opgaven skal i skoleåret varetage AKTopgaver. På sigt vil vi arbejde på at få uddannet den fungerende AKT-lærer. 8. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau opgjort i styrkeområder og Vi har få aflyste lektioner, da lærerne er fleksible og planlægger sig ud af kollegaers fravær. Dette er med til at holde et højt niveau, samt synliggøre for elever og forældre at vi prioriterer gennemførelsen af undervisningen højt. På it-området er vi veludstyret, da der er godt og vel en computer til rådighed for hver anden elev, samt smartboards i de fleste klasser. Vi har måttet skære i vores udgifter til efteruddannelse til lærerne, det er vi selvfølgelig ærgerlig over, da det på sigt kan medvirke til forringelse. Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2009 Skolens redegørelse og vurdering: Den aldersintegrerede indskoling er iværksat. Dette har stor betydning for det sociale fællesskab i fase 1. Fagligt set udnyttes ressourcerne bedre og holddeling og differentiering bliver en naturlig følge af aldersintegration. Der er indkøbt interaktive tavler til de fleste klasseværelser, indkøb af mini pcér, og lærerne har fået adgang til en personlig bærbar computer. Dette har medført flere muligheder og en mere spændende undervisning. S.A.B.I.L har udarbejdet en handleplan for sundhed i en flot elektronisk udgave. Der er udarbejdet et værdiregelsæt, der er blevet arbejdet med klassevis, og værdierne i talesættes løbende. Dette medfører, at eleverne er blevet mere bevidste om, det de gør, og hvilken betydning det har. Samarbejdet omkring den før skriftlige indsats har fundet sin form, og samarbejdet mellem læsevejleder og pædagoger fungerer godt. Lærerne mærker tydeligt, at eleverne kan mere, når de begynder i den aldersintegrerede indskoling end før. 83

84 Høringssvar Kvalitetsrapport 2010 Læborg Skole De konkrete resultater indikerer gode overgange og tidlig læring Vi glæder os over, at vores indsats overfor problemfrie overgange fra børnehave til værkstedsgruppe, og fra værkstedsgruppe til aldersintegreret skole bærer frugt, konkret: UVM undersøgelsen viser, at eleverne i indskolingen trives, føler de lære noget og er glade for deres lærere. Det er vi sørme stolte af! Den tidlige skriftsproglige indsats i børnehaven videreføres i skoledelen, og det faglige niveau matcher rigtigt flot kommune- og landsgennemsnittet. I øvrigt kombinerer vi i Læborg bevægelse og praktisk undervisning for at understøtte indlæringen. Hertil kommer, at forældrenes oplevelse af implementeringen af alders- integreret indskoling er meget positiv, og lærerne opleves som værende meget forandringsvillige på trods af mange, nye udfordringer. Vi glæder os også over, at Læborg skole (med 37,7%)er den skole i Vejen kommune, hvor lærerne anvender mest tid til undervisningen. Det er givet medvirkende til at skabe gode de resultater! Parallelt med vores fokus på indskolingen, har vi også styrket læseprocessen på mellemtrinnet og opnået flotte læseresultater! Men alle i Læborg gør en indsats, og her kan vi konstatere, at elevernes fraværsprocent - som ikke skyldes sygdom - er markant lavere end det normale i Vejen kommune og andre skoler. Det indikerer trivsel, respekt for hinanden og har betydning for det faglige niveau. Det tætte samarbejde i børnecentret skaber den røde tråd Det at kunne følge børnene fra de er 3 til 13 år den røde tråd giver en af de allerstørste nytteværdier i vores børnecenter: Næsten ingen belastende børn, der tabes i systemet. Der har været meget fokus på disse "dyre" børn, og ud over, at det er en god investering, så skaber en tidlig indsats ikke alene gode skoleelever, men så sandelig også gode samfundsborgere. Vi har rigtigt gode erfaringer med overleveringssamtaler mellem forældrene, den modtagne skole og den afgivende børnehave, så der er ikke fare for at viden, erfaringer og igangsatte foranstaltninger går tabt i overgangen. Vores ambitioner er, at vores SFO skal med også i forhold til trivselsdelen. Vi vil meget gerne - i de kommende år og som børnecenter - have mulighed for at kunne høste frugterne af det målrettede pædagogiske arbejde i fuldt omfang! En særlig indsats er skolens nye tværgående - pædagogiske udvalg, som vil arbejde på at styrke samarbejde og den røde tråd på tværs af hele børne-centeret. Læborg børnecenter vil IT som en integreret del af undervisningen! Meget positivt, at vi er den skole, der har færrest elever pr. PC. Det undrer os nu ikke, for vi har bevidst investeret mest muligt i IT i de sidste år indenfor de økonomiske muligheder, vi har haft. Med smartboards som en mere og mere integreret del af undervisningen, og med en fornuftig adgang til PCére for alle elever. Misvisende billede af lærernes reelle - kompetencer Vi bliver nødt til at kommentere på lærernes kompetencer - på side 20 under den kommunale del. 84

85 Det er fortsat meget misvisende i dansk og matematik, da vores ældre læreres kompetencer bør være sidestillet med de moderne linjefagslæreres. Det er et unuanceret billede, kvalitetsrapportens sammenfatning tegner på dette område. Det er i øvrigt tankevækkende, at linjefagsdækningen ikke er bedre i overbygningen. Man må håbe at vores børn lander i en klasse med ordentlig dækning, hvis en uerfaren linjefaglærers kompetence betyder mere end en engageret lærer! Særlig indsats fremadrettet: Vi vil fortsætte arbejdet med at omsætte praktiske erfaringer som et reelt børnecenter, til et børnecenter med en formel status. De næsten 10 års praktiske erfaringer med et tæt, dagligt samarbejde mellem børnehus værkstedsgruppe indskoling - mellemtrin SFO, er helt unikt i Vejen kommune og kan bruges (det sker allerede) som fyrtårn for andre børnecentre, der er på skrivebordsstadiet! Vi vil bygge oven på vores rigtigt gode, erfaringer med aldersintegreret undervisning for fase 1. Mesterlærerprincippet har vist sig bæredygtigt, som middel til udvikling for både den, der skal lære, og den der skal lære fra sig, som derved cementerer egen viden. Nye skolebørn bliver hurtig en del af fællesskabet, og de lærer hurtigt at gå i skole. Vi vil bygge ovenpå de gode resultater indenfor læsning. Lærerne har høstet gode erfaringer med den aldersintegreret undervisning og førskriftlige indsats, og den vil vi fastholde og have i et særligt fokus. Vi har et stærkt klasse team, som arbejder struktureret omkring læseindsatsen, og samarbejdet omkring den før skriftlige indsats i børnehaven, og den videre indsats i skolen giver flotte resultater. Det vil vi fastholde og udbygge. Vi vil fortsætte bestræbelserne med at styrke elevernes fysiske, psykiske og sociale sundhed, og udvikle deres forudsætninger for at handle sundhedsfremmende. I børnecenterets trivelspolitik er der fokus på den løbende evaluering, som tager udgangspunkt i UVM undersøgelsen, hvor elevernes medbestemmelse vægtes højt i valg af fokuspunkter. Børnecenterets bevægelsespolitik er vi lige begyndt på at udarbejde. Det vil have vores fysiske og sundhedsmæssige fokus! På vegne af skolebestyrelsen Søren Wamsler Formand

86 Nørbølling Skole Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier): Nørbølling Skole er en 6-klasset faseopdelt skole, hvor lærersamarbejdet er organiseret i to team omkring henholdsvis indskolingen og mellemtrinnet, og en stor del af skolens udviklingsarbejde foregår i disse faseteam. I skoleåret var eleverne fra skolens 6. årgang undtagelsesvis flyttet til Brørup Skole på grund af et lille elevtal på årgangen. I alt var elevtallet 122, men det er stigende til ca. 150 elever med klasser på alle årgange i fase 1 og 2. Skolen er beliggende syd for Brørup By i landlige omgivelser og modtager elever fra såvel by som land. Skolens elever har mulighed for at benytte skolebus. Bygningerne er af varierende alder, og idrætsundervisningen er for mellemtrinnets vedkommende henlagt til Brørup Hallerne. Til skolen er knyttet en SFO med børn fra klasse samt en førskoleordning for kommende børnehaveklasser. I skolens samværsregler lægges der vægt på gensidig accept og respekt, ansvarlighed og omsorg for hinanden. I det daglige arbejdes der med relationspædagogik og udvikling af evalueringskultur for at styrke det faglige niveau og børnenes alsidige udvikling. Arbejdet med Sundhedsaktiv Skole har høj prioritet. Nørbølling Skole har en aktiv forældrekreds samt støtteforeningen Nørbølling Skoles Venner, som yder en værdifuld indsats ved forskellige lejligheder. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater test og prøver opgjort i styrkeområder og Styrkeområder: Fine læseresultater i 1. og 3. klasse. Forbedringsområder: Fokus på at fastholde et stabilt resultat på alle årgange. Læsevejlederen er sat på opgaven og ledelsen følger op. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2009 opgjort i styrkeområder og Styrkeområder: Forsøgsperioder med aldersintegreret undervisning i indskolingen er gennemført som planlagt med gode erfaringer. Disse vil indgå i planlægningen af periodevis aldersintegreret undervisning for det kommende skoleår. En fælles skabelon til de elektroniske elevplaner, hvor eleverne kan inddrages ud fra en anerkendende tilgang, er udarbejdet som planlagt. Lærersamarbejdet om elevplanerne er øget på baggrund af arbejdet med indsatsområdet. Sundhedsaktiv Skole er godt forankret på Nørbølling Skole med mange tiltag. De planlagte trivselsdage blev gennemført med succes, og tilsvarende trivselsdage vil indgå i planlægningen af næste skoleår. SFO: Rammer for udendørsaktiviteter og oprettelsen af en frugtcafe, så børnene ikke behøver at afbryde legen på faste tidspunkter, har mindsket konflikter blandt børnene. Et udeværksted med tilbud om flere udendørs aktiviteter er ved at blive opført i samarbejde med Lokalrådet. Forbedringsområder: Der skal arbejdes yderligere med præcise kriterier for holddannelser og faglige mål i kommende perioder med aldersintegreret undervisning. 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner opgjort i styrkeområder og Styrkeområder: Lærere og forældre oplever elevplanerne som en kvalificering af skole-hjemsamarbejdet. På baggrund af årets indsatsområde er der udarbejdet retningslinjer for form, indhold og anvendelse af elevplanerne samt for overdragelse af elevplaner mellem faserne. Forbedringsområder: Fokus på, at retningslinjerne forankres. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper opgjort i styrkeområder og Styrkeområder: Skolen har pædagogiske principper på række væsentlige områder. Af de i afsnit 5 nævnte principper, mangler kun specialpædagogisk bistand. På dette område har skolen dog retningslinjer. På baggrund af et dialogmøde med forældrene reviderede den afgående skolebestyrelse de principper, der vedrører skole-hjemsamarbejdet, herunder elevplaner, samt principper for SFO, vikardækning og skolerejser (tidligere lejrskoler) 86

87 Forbedringsområder: Udarbejdelse af principper for specialundervisning med inspiration fra skolens retningslinjer. 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand opgjort i styrkeområder og Styrkeområder: Skolen har et specialcenterteam, som 3-4 gange årligt tager stilling til fordeling af de timer, skolen har til rådighed til forebyggende og foregribende indsats. Støtten gives under forudsætning af, at lærerne udarbejder resurseprofil og handleplan for eleverne. Læseløftkurser med inddragelse af forældrene i indskolingen har som tidligere år en god effekt. I dette skoleår er der er afsat en ekstra dansktime ugentligt på mellemtrinnet til læsebånd. Kompenserende IT anvendes i det omfang rammerne tillader. Skolen er i færd med at uddanne en AKT-vejleder, som ud over at vejlede lærerne vil kunne tilbyde socialtræning til eleverne i begge faser. Forbedringsområder: i Det er ledelsens vurdering, at der næste skoleår skal indhentes inspiration fra andre skoler vedrørende brugen af holddannelser i stedet for støttetimer. Øget brug af kompenserende IT, når netværket fungerer i løbet af næste skoleår. Læseløftkurser samt socialtræning (ved AKT-vejleder) skal tilbydes i begge faser. 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand i specialklasser opgjort i styrkeområder og Ikke aktuelt, skolen har ingen specialklasser. 7. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og Ikke aktuelt, skolen har ingen tosprogede elever. 8. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): Styrkeområder: Linjefagsuddannede lærere i alle fag. Nyuddannede linjefagslærere i natur/teknik og idræt. Målrettet kursusvirksomhed og grunduddannelse i fagene kompenserer til dels for manglende linjefagsuddannelse. Forbedringsområder: Ved nyansættelse vil det være ønskeligt med linjefagsuddannet engelsklærer og specialundervisningslærer. Skolen har for øjeblikket ikke resurser til at uddanne flere linjefagslærere. 9. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau opgjort i styrkeområder og Styrkeområder: Vejledende timetal på alle klassetrin Forbedringsområder: Den tildelte lønsum ud fra en gennemsnitslærerløn dækker ikke de faktiske lønudgifter. Den kommunale renovering af skolernes netværk nåede ikke til Nørbølling i skoleåret Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2009 Skolens redegørelse og vurdering: I Kvalitetsrapporten for 2009 var der anført en række områder, som der er arbejdet med i skoleåret på følgende vis: Øget anvendelse af holddannelse har indgået i et forsøg med aldersintegreret undervisning i indskolingen. Ledelse og lærere vurderer, at der er gjort gode erfaringer, som vil ligge til grund for arbejdet fremover. Der er udarbejdet retningslinjer og handleplaner for specialundervisning og faglig støtte, mens det overlades til den nye skolebestyrelse at udarbejde principper. Der foreligger en plan for skolens evalueringsarbejde, men den skal revideres på ny på baggrund af de nu fungerende nationale test. Lærersamarbejdet omkring elevplanerne og samarbejdet mellem skole og SFO er udbygget, og der er udarbejdet retningslinjer for elevplaner i elektronisk form, der inddrager eleverne ud fra en anerkendende tilgang. Sundhedsrådet har udarbejdet en trivselserklæring, som beskriver arbejdet med skolens trivselspolitik og mobbehandleplan. Den kommunale renovering af skolernes netværk er endnu ikke nået til Nørbølling. Det har som konsekvens, at anvendelse af IT igen har været bremset af problemer med netadgang og manglende dækning i nogle af skolens bygninger. Et smartboard indkøbt til naturfagslokalet har ikke kunnet tages i brug. Kompenserende IT som en del af den forebyggende og foregribende undervisning vanskeliggøres i 87

88 særlig høj grad, men forsøges gennemført inden for de givne rammer. Vi ser frem til, at netværket renoveres i det kommende skoleår, så vi kan gennemføre den undervisning i og med IT, som lærere og ledelse ønsker. For SFO s vedkommende har et bevidst arbejde med anerkendende tilgang til børnene haft positiv effekt på børne- og arbejdsmiljø. Bygning af udeværksted i samarbejde med Lokalrådet er påbegyndt og forventes taget i brug inden efterårsferien Der er uddannet linjefagslærere i idræt og natur/teknik. For sidstnævnte fags vedkommende har det betydet et fagligt løft, bl.a. opdateres naturfagssamlingen på en faglig baggrund, og der er udarbejdet en lokal læseplan ud fra Fælles Mål. Endvidere har skolebibliotekaren påbegyndt uddannelse inden for området. 88

89 Byrådet Vejen Kommune 08 Høringssvar vedr. kvalitetsrapport 2010 Dato: Skolebestyrelsen ved Nørbølling Skole konstaterer med tilfredshed, at skolen har et godt elevgrundlag i årene fremover, så vi kan drive en god skole. Elevtallet i de enkelte klasser er af en størrelse, der gør det muligt, at eleverne udfordrer hinanden. Vi tilslutter os, at skolen har en aktiv forældrekreds, der flittigt møder op til arrangementer og forældremøder. Det har stor betydning for elevernes trivsel og skolens mulighed for at kende forældrene og lave sociale arrangementer i og uden for skolens rammer. Vi er tilfredse med, at lærerne med oplæg fra skoleafdelingens læsekonsulent i løbet af efteråret sætter sig grundigt ind i de nationale test og afprøver disse med eleverne. Skolens testresultater er (normalt) gode, men i år er det påfaldende, at de test, der er taget elektronisk, er knap så gode. Dette kan skyldes, at IT ikke har været brugt i større omfang, da nettet ikke har fungeret, og eleverne derfor ikke har kunnet få de nødvendige færdigheder i brug af EDB-test. Vi er derfor meget tilfredse med, at skolens netværk endelig i september 2010 blev funktionsdygtigt, så IT fremover kan anvendes i undervisningen i det omfang, det er hensigtsmæssigt, og derved underbygge elvernes færdighed i brug af IT og i at bruge viden og oplysninger fra nettet. Vedr. skoleårets indsatsområder, kan vi tilslutte os den positive evaluering. Vi har oplevet, at eleverne i perioder med aldersintegreret undervisning i indskolingen har været engagerede og er blevet udfordret fagligt og socialt. Vi bakker op om yderligere forsøgsperioder, så der på sigt kan blive tale om daglig praksis. Også elevplansarbejdet har vores fulde tilslutning. Det er vigtigt, at eleverne kan se en udvikling, og at forældrene kan følge med. SFO s frugtcafe er et godt tiltag. Vi oplever, at børnene er glade for de hyggelige og rolige rammer, og at der er færre konflikter. Vi finder, at skolen prioriter timerne til specialundervisning på en god måde med målrettede kursusforløb i perioder af forskellig varighed. Ligeledes er vi godt tilfredse med, at der er ved læseløftkurser, tidlig læsehjælp, i de yngste klasser er tale om periodevis enkeltmandsundervisning. Vi har store forventninger til, at IT-støtte fremover i større omfang kan tilbydes elever med læsevanskeligheder, da skolens netværk nu fungerer, som det skal. Endelig er det yderst positivt, at skolen uddanner en AKT-vejleder. Det vækker bekymring, at de tildelte midler til lærerlønninger ikke dækker de faktiske udgifter. Skolen har som eneste mulighed at spare på holdtimerne, og det bliver også nødvendigt i kommende år, hvis resursetildelingsmodellen ikke ændres. Vi håber, at denne problemstilling bliver taget op på rette sted, da skolen ikke selv har nogen indflydelse herpå. Venlig hilsen Anders Jørgensen Skolebestyrelsesformand Nørbølling Skole 89

90 Rødding Skole Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier): Rødding Skole ligger i Rødding by. Elevgruppen dækker børnehaveklassen til 10. årgang. Skolen er overbygningsskole for eleverne fra Lintrup, Øster Lindet og Sdr. Hygum skoler. Eleverne skifter til Rødding Skole efter 6. klasse. Desuden har vi en specialklasserække dækkende klasse og den selvstændige afdeling 10 eren. Skolen har 576 elever. På Rødding Skole vægter vi, at eleverne møder professionelle fagligt kompetente lærere, der kan lide at undervise og omgås børn. Vi vægter det faglige højt og har tydelige værdier i vores forventninger til eleverne, og til at de udnytter deres potentiale fagligt og socialt. Italesættelse af krav og forventninger er en del af hverdagen og dermed integreret i kulturen. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater test og prøver opgjort i styrkeområder og Rødding 9.kl Kommune 2010 Dansk Læsning 6,9 5,7 6,96 6,5 Retskrivning 5,7 6,1 6,21 6,0 Skriftlig fremstilling 8,0 6,0 5,70 5,4 Orden 8,2 5,8 4,73 4,7 Mundtlig 7,4 7,5 7,76 6,8 Matematik Færdighedsregning 7,4 8,1 8,15 7,4 Problemløsning 7,4 7,9 7,47 6,5 Engelsk Skriftlig 6,9 7,4 6,86 7,1 Mundtlig 7,2 7,0 7,63 6,5 Tysk Mundtlig 6,6 5,62 5,4 Fysik/kemi 6,4 5,5 5,45 5,5 Biologi 5,3 7,1 9,00 8,4 Geografi 7,9 8,0 9,55 8,1 Historie 6,1 6,4 Samfundsfag 7,0 7,00 6,5 Kristendomskundskab 7,9 7,4 5,32 5,7 Obligatorisk projektopgave 7,5 6,7 6,75 6,6 90

91 Rødding 10. kl Kommune 2010 Dansk Skriftlig fremstilling 6,7 5,8 5,56 6,1 Orden 7,3 7,0 0,0 Mundtlig 6,8 7,1 6,50 5,5 Matematik Skriftlig 7,1 4,2 6,06 5,7 Mundtlig 6,3 5,1 5,18 4,1 Engelsk Skriftlig 8,2 4,9 5,83 5,0 Mundtlig 8,9 8,1 7,90 6,6 Tysk Skriftlig 7,3 5,1 5,52 3,8 Mundtlig 8,0 6,8 5,04 3,8 Fysik/kemi 5,3 5,8 5,40 5,3 Obligatorisk selvvalgt opgave 6,4 5,1 6,44 5,2 Rødding Skoles elever klarer sig generelt over gennemsnittet både i kommunale og nationale test og til folkeskolens afgangsprøver. Elevernes resultater i sprog og fysik/kemi giver anledning til opmærksomhed på disse fagområder. Opmærksomheden er rettet mod, at den indsats eleverne gør i dagligdagen også positivt vil afspejle sig i de resultater, de opnår til afgangsprøverne. Fagteamenes samarbejde og med resursepersoner indgår. Veluddannede pædagoger/lærere, med pædagogiske og faglige kompetencer inden for de områder de arbejder med, er en væsentlig årsag til gode resultater. Fortløbende kompetenceudvikling i form af kursusvirksomhed, pædagogiske arrangementer, faglig og pædagogisk sparring i fagteam og klasseteam er væsentligt for at understøtte dette. Dertil kommer en skolekultur, der tilskynder videndeling. Resursepersoner på skolen: IT-vejledere, PLC/bibliotekarer, læsevejleder, undervisere i specialpædagogisk bistand, AKT-lærere, SAS-resurselærere, netværksdeltagere indenfor naturfag får via uddannelse/kurser og samarbejdet i kommunes netværk inspiration og ideer, som også bidrager til udviklingen af undervisningen. Ved skoleårets begyndelse afholdes et pædagogisk arrangement, en Bazar, med forskellige workshops, hvor pædagogerne/lærerne demonstrerer undervisningsmaterialer og ideer for hinanden. Et godt skole-hjemsamarbejde præget af tillid, interesse og opbakning har også stor betydning for at elevernes udbytte af undervisningen. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2009 opgjort i styrkeområder og SFO: Med baggrund i den kommunale Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO har vi udarbejdet beskrivelser af Tilbud om lektiestøtte Børn med særlige behov og forudsætninger Krop og bevægelse Forældresamarbejdet Samarbejdet mellem pædagoger og lærere Dette har medvirket til at give SFO en tydelig profil samtidig med, at det kvalificerer samarbejdet mellem undervisningsdelen og fritidsdelen. Teamsamarbejde: Udviklingen af teamsamarbejdet styrker det faglige niveau samtidig med at det understøtter medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø. Faglig sparring og videndeling om, hvad der giver god effekt i 91

92 undervisningen understøttes i teamsamarbejdet. Vi har udarbejdet retningslinjer, der tydeliggør forventningerne og indsatsen og klasseteamet fastsætter fokuspunkter for sit arbejde. Teamsamarbejdet udvikler sig i takt med teamets arbejde med teamet, derfor er det en fortløbende proces. Evalueringskultur: Der er en direkte linje mellem et velfungerende teamsamarbejde og udviklingen af evalueringskulturen. Dette sker ved opfølgning på elevernes resultater, fastsættelse af nye mål og planlægningen af undervisningen. Den løbende evaluering er en del af undervisningen og dermed afsæt for den videre planlægning, og den er dels med til at bevidstgøre og inddrage eleverne i fastsættelsen af deres læringsmål, dels fremmer det motivationen for eleverne, når de bliver bevidste om betydningen af deres egen indsats. Læseindsatsen: Handleplanen for læsning og skriftsproglig udvikling understøtter den enkelte lærers arbejde samtidig tydeliggør og italesætter skolens samlede indsats på området. SAS: Den sundhedsaktive indsats afspejler sig i årsplanerne, hvor den sundhedsaktive indsats indgår. Der er udarbejdet en kostpolitik og en bevægelsespolitik. Legepatruljen har stor succes. Eleverne vil gerne være med i den, og de udvikler kompetencer de har glæde af i mange andre sammenhænge. De børn, legepatruljen leger med, har sjove og udviklende aktiviteter i frikvartererne. Samværet på tværs af alder er udviklende for begge parter. Udvikle elevernes kreativitet og innovations-, samarbejds- og problemløsningsevne: For at øge elevernes udbytte af undervisningen, er det også nødvendigt at have opmærksomhed på elevernes kreativitet og innovations-, samarbejds- og problemløsningsevne For at fremme opmærksomheden på disse kompetencer vil det være et af ledelsens fokusområder til teamudviklingssamtalerne. 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner opgjort i styrkeområder og Elevplanerne er godt på vej til at blive et værktøj for elever, forældre og lærere. De er justeret, så statusdelen er nedprioriteret, og fokus er på fremadrettede mål både faglige og sociale. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper opgjort i styrkeområder og Arbejdet med pædagogiske principper og handleplaner betyder en øget tydelighed og et fælles afsæt i det daglige arbejde. Det fremmer inddragelsen af resursepersoner og en øget videndeling og synergi mellem personalet. Jo bredere involvering, der finder sted, jo større mulighed er der for at forbedre og nytænke. 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand opgjort i styrkeområder og I årg. har et hold elever med behov for specialpædagogisk bistand i dansk modtaget et intensivt målrettet danskkursus. Kurset har taget udgangspunkt i den enkelte elevs behov, og resultaterne viser markante forbedringer for eleverne. IT- baserede undervisningsprogrammer er blevet en naturlig del af den specialpædagogiske bistand. Vi oplever et øget behov for at elever får en IT-rygsæk. Læsevejlederens arbejde i forhold til vejledning og hjælp til pædagoger/lærere har god effekt, og bidrager betydeligt i mulighederne for at sætte målrettet ind tidligt. Inddragelse af forskningsresultater og viden inddrages bevidst i arbejdet. 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand i specialklasser opgjort i styrkeområder og Specialklasserne arbejder sammen i team. Timerne er så vidt muligt parallellagt, så det er muligt at være to lærere på samme tid eller dele op på hold. Det giver mulighed for at differentiere og styrker udviklingen af teamsamarbejdet og den faglige sparring. Vi er opmærksomme på at integrere eleverne i almenklasserne i et eller flere fag, og har pt. flere integreret. Eleverne går til prøve i de fag, hvor de fagligt kan magte det. En gruppe elever har deltaget i skolefesten for 5. årgang, hvor de var med til at lave skoleteater og forældrefest. Alle specialklasseelever deltager i almenskolens fællesaktiviteter. 7. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog opgjort i styrkeområder og 92

93 Vi har pt. meget få elever, der har dansk som andet sprog, og de er gode til dansk. 8. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): Pædagogerne/lærerne er meget interesserede i at udvikle deres kompetencer både de fagfaglige og de personligt udviklende. Et af de områder vi fremadrettet har behov for at prioritere, er inden for det specialpædagogiske område. Vi fokuserer på, at pædagogerne/lærerne skal være fagligt kompetente til den opgave de skal varetage. Interessen for at bringe ny viden ind på skolen er stor og opmærksomheden på at viderebringe den til kolleger er meget bevidst. 9. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau opgjort i styrkeområder og Behovet for kontinuerligt at anskaffe tidssvarende, relevant undervisningsmateriale er nødvendigt for at opretholde et højt fagligt udbytte for eleverne. Skolebygninger, der giver mulighed for anderledes undervisningsorganisationer end den traditionelle fordrer nytænkning og bygningsændringer. Kravene til undervisningen i dag er markant ændret. De bygninger vi driver undervisning i er med undtagelse af faglokalefløjen fra 2004 skabt til en helt anden måde at tænke og drive skole end vi gør i dag. For at matche krav og forventninger til skolen 2010 og frem har vi iværksat et udviklingsarbejde, hvor vi afdækker visionen for Rødding Skole. Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2009 Skolens redegørelse og vurdering: I hele skolens virksomhed er vi optagede af at øge elevernes udbytte af undervisningen. Tiltag, hvor pædagogerne/lærernes viden, erfaring og bevidsthed om, hvad der giver størst og bedst effekt er de bagvedliggende overvejelser, når der sættes faglige og sociale mål for eleverne. Vi har således fokuseret på indførelsen af Læsebånd for alle skolens klasser og skoledagen begynder med 20 minutters læsning på klassen. Formålet er: At fremme lyst og læseglæde At styrke læseudviklingen At arbejde forebyggende med elevers læsekompetence og selvværd At øge læsehastigheden At øge elevers læseforståelse Formålet med Læsebåndet er ikke blot en styrkelse af læsning i danskfaget, men en styrkelse af læsning i alle fag. Forældrene inddrages i vid udstrækning i arbejdet med at udvikle og støtte elevernes læsevaner og læsefærdigheder. Udarbejdelse af handleplaner inden for IT/PLC, læsning og skriftsprogligudvikling, AKT, Bevægelse, Kost og specialpædagogisk bistand øger bevidstheden om, hvilke resurser og muligheder, der er tilgængelige både på skolen og i skolevæsenet, samtidig med at det fremmer og tydeliggør den fælles indsats. Vi har udarbejdet retningslinjer i forhold til elevers fravær for at forebygge ulovligt/bekymrende fravær, som et led i en forebyggende indsats. Opmærksomhed på personalets sygefravær følges dels af ledelsen og dels i skolens MED-udvalg. Et godt psykisk arbejdsmiljø er grundlaget for at medarbejderne trives og kan løse opgaverne. Teamsamarbejdet er et middel i den indsats. 93

94 SKOLEBESTYRELSEN D. 4.oktober 2010 Vedr. kvalitetsrapporten 2010 Skolebestyrelsen på Rødding Skole udtaler: Sammenhængen mellem det faglige niveau og elevernes udbytte af undervisningen på den enkelte skole og i kommunen som helhed understøttes af de områder, der fokuseres på i den kommunale sammenfatning. Det fortsatte fokus på læseindsatsen understøtter de processer og tiltag, der er i gang på skolen. Indsatsen skal ikke kun ses i forhold til dansk og resultaterne til FSA-prøven og i de nationale test, men også i forhold til faglig læsning og dermed skolens øvrige fag. Der er fortsat en høj overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne. Det er positivt at de elever, der går på efterskole tæller med i opgørelsen over hvor mange elever, der fortsætter i en gymnasial uddannelse. I øvrigt er det både positivt og tankevækkende at flere elever i Vejen Kommune fortsætter i det ordinære uddannelsessystem sammenlignet med resten af landet. Derfor er det også nødvendigt fortsat at tilbyde eleverne mulighed for at sammensætte og vælge det 10. klassetilbud, der matcher det behov de unge mennesker har. Venlig hilsen Sten Thygesen 94