PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR

Transkript

1 Greve Kommune Lillebo integreret PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 6 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 12 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 15 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 22 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 24 6 AFSLUTNING 25

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Områdets fastsatte indledning Kære læser Velkommen til Karlsvognens Pædagogiske Lære Plan (PLP). Dette er en overordnet og fælles Pædagogisk Lære Plan for Karlsvognens institutioner, hvor de overordnede værdier, principper, læringsforståelse og - mål er beskrevet. Den Pædagogiske Lære Plan er et vigtigt arbejdsredskab for institutionerne. Den bruges i et stort omfang til at arbejde mere systematisk i den pædagogiske praksis, og til at de fælles refleksioner over det pædagogiske arbejde, bliver mere eksplicitte. Greve kommune har i november 2015 fået en Dagtilbudspolitik, indeholdende fem temaer: Trivsel og sundhed Leg og læring Plads til forskellighed Sammenhæng i børns liv Forældresamarbejde Disse temaer vil indgå i de Pædagogiske Læreplaner, som en del af vores praksis og som en rød tråd gennem vores arbejde. For yderligere beskrivelse af Temaerne se evt Greve kommunes hjemmeside eller på Børneintra. I Karlsvognen har vi stor glæde af at dele viden med hinanden på tværs af institutionerne, og kan se at en fælles platform styrker vores faglige diskussioner. Det er vigtigt at der er et lokalt ejerskab til PLPén, og forældre/bestyrelsen vil være bekendt med, og inddraget i de tanker, overvejelser og faglige refleksioner, der ligger bag den pædagogiske praksis. God læselyst Dagtilbuddets indledning I forbindelse med Greve Kommunes Dagtilbudspolitik , har vi forsøgt, at tage udgangspunkt i 1 af de 5 temaer i PLP. Vores hensigt er, at arbejde koncentrereret med 1 tema i de første 3 år( ) og 2 temaer det sidste år(2019). Temaet for i år er "Leg og Læring". Illustration 1

4 1.2 Værdier Områdets fastsatte værdier

5 Vores overordnede fælles værdier er følgende: Med udgangspunkt i Greve kommunes værdi: Vi er en kommune, beskrives dette hos os, således: Vi tager udgangspunkt i det enkelte individ. - Det betyder bl.a. at hvert barn, forældre og medarbejder er forskellige, og har forskellige kompetencer og ressourcer. Fællesskab. - Vi vægter fællesskabet højt. Vi lægger vægt på, at indgå i et fællesskab med andre. Her kommer empati og solidaritet i spil, og evnen til, i et vist omfang, at tilsidesætte egne behov, for en højere sags tjeneste. For det enkelte barn gælder det, at de skal føle at de er en vigtig del af et fællesskab, og bidrager her til, i kraft af de kompetencer og ressourcer det enkelte barn har, og i kraft af de kompetencer og ressourcer der er i fællesskabet. Med udgangspunkt i Greve kommunes værdi: Vi er ambitiøse, beskrives dette hos os, således: Ambitiøse. - Vi vil gerne være de bedste til vores fag, og skabe de bedste rammer og betingelser for medarbejdere og børn. Både børn og voksne skal være den bedste udgave af sig selv, og vi tager afsæt i en ressourcetilgang. Her tænkes uddannelse og kompetenceudvikling og de bedste læringsmiljøer for børnene. Med udgangspunkt i Greve kommunes værdi: Vi tager ansvar, beskrives dette hos os, således: Vi er anerkendende i vores tilgang til andre mennesker. - Vi er alle som mennesker, forskellige, og oplever verden forskelligt. Det er en menneskeret. Ved uenigheder blandt voksne, vil dialog, nysgerrighed og interesse i et andet perspektiv, være vejen frem, for gensidig forståelse. I forbindelse med børn der f.eks. slår, vil handlingen ikke anerkendes, men vi vil søge at finde ud af, hvorfor barnet slår/bider etc. Forskellighed bidrager til udvikling. - Vi lægger stor vægt på, at vi er forskellige, og dermed kan bidrage og bibringe hinanden nye perspektiver og handlemuligheder. Vi værdsætter diversitet og de mange forskellige mennesker der er i vores bestyrelser. Vi er med til at udvikle tilbuddene til børn med særlige behov, og arbejde inkluderende, så alle oplever mulighed for at indgå i det store fællesskab.

6 1.3 Pædagogiske principper Områdets fastsatte pædagogiske principper 1. Princip: At vi støtter udviklingen af barnets selvværd 2. Princip: At have medbestemmelse 3. Princip: At udvikle gode sociale færdigheder 4. Princip: At kunne indgå i det store fællesskab, og kunne se situationer udfra forskellige pespektiver og alle er lige meget værd 5. Princip: At tænke sammenhængende om barnet, og hele dets liv 6. Princip: At have et tæt bestyrelsessamarbejde og familieinddragelse 7. Princip: At være autentiske voksne der drager omsorg for det enkelte barn 8. Princip: At støtte barnets læring i alle hverdagssituationer Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: At møde hvert barn på en anerkendende måde og se hvert enkelt barn, som et særligt og unikt individ. 2. Princip: I det næste års tid, vil vi have fokus på, at inddrage børnene i, at have medbestemmelse i at planlægge de daglige pædagogiske aktiviteter. 3. Princip: I vores nærvær med børnene, har vi fokus på, at støtte dem i, at hjælpe hinanden, konflikthåndtere og tilsidesætte egne behov og sætte ord på deres non-verbale intentionelle handlinger. 4. Princip: Jvf. punkt Princip: Vores daglige dialog med forældrene, giver os mulighed for, at støtte og forstå det enkelte barns reaktioner og derigennem giver det os mulighed for, at hjælpe barnet med, at få sat oplevelser og følelse i det "rette" perspektiv. 6. Princip: Jvf. punkt Princip: Vi gør det gennem tydelighed i vores kommunikation, mimik og handlinger. Vi er tilstede og nærværende i børnegruppen, så børnene føler sig hørt, set og trygge. 8. Princip: At hjælpe barnet med, at se sig som et del af et fællesskab og hvor at alle børn er ligemeget værd. 1.4 Læringsforståelse Områdets fastsatte læringsforståelse

7 Hvad forstår vi ved "Læring": I dagtilbud, når vi taler om børn i 0-6 års alderen, forstår vi læring som en forandringsproces, der udvikler barnets kompetencer, f.eks ny viden, selvindsigt eller færdigheder. Læring foregår hele tiden og er overalt: I vores daglige rutiner, i planlagte voksenstyrede aktiviteter og ikke mindst i den frie leg, hvor børnene selv sætter dagsordenen og indholdet. Børn udvikler sig/lærer hele tiden, og tilegner sig løbende nye kompetencer. Disse kompetencer, nye viden og færdigheder skal afprøves og bearbejdes. Børn lærer når de leger. I legen læres vigtige sociale kompetencer så som at vente, dele, forhandle, løse konflikter m.v. I den pædagogiske praksis, både den voksenstyrede og den frie selv-valgte leg, er der opmærksomhed omkring at børnene har forskellige præferencer for læring og udvikling. Nogle børn kan lide at lege vildt, og har brug for meget plads, andre er mere stille. Nogle har brug for at se ting, andre for at føle, høre eller lugte, og andre igen gennem bevægelse. Det er det pædagogiske personales opgave at sørge for at alle områder så vidt muligt tilgodeses, i tilrettelæggelsen af det bedste læringmiljø for børnene. Det pædagogiske personale har opmærksomhed omkring, hvilken position de indtager i forhold til børnenes udvikling/læring. Vi taler om "de tre læringsrum": 1.Den voksne går foran barnet (bestemmer indhold af aktivitet/voksenstyret, f.eks en sangleg), 2.ved siden af barnet (støtte i aktiviteten, f.eks. viser fagter i sanglegen) eller 3.bagved barnet (den selv valgte aktivitet, f.eks. børnene vælger selv sang og fagter). Børnenes læring tilegnes bedst, når de mødes med åbenhed, nysgerrighed og alderssvarende/udviklingsmæssige udfordringer. Derfor har børn brug for, og krav på engagerede voksne, der er nærværende, som udviser ansvarlighed, og som børnene kan styre efter og lade sig inspirere af, hvis de har brug for støtte eller vejledning i deres læring/udvikling. Det pædagogiske personale skal sørge for at børnene har mulighed for at fordybe sig i egen leg og at præsentere børnene for nye ting. De skal se hvad der optager børnene og støtte og opmuntre børnene i at følge egne initiativer og interesser. Når vi arbejder inkluderende indebærer det at vi er indstillet på at undersøge om vores praksis muliggøre deltagelse af alle, både børn og voksne, samtidig med en accept af, at tænke anderledes om almenpædagogikken og praksis i instituitionen. Ansvaret for børns læringudvikling foregår i tæt samarbejde med forældrene, sammen er vi ansvarlige for børnenes læring bliver så optimal og god som muligt. Dagtilbuddets læringsforståelse Vi arbejder fortsat med, at fokusere og prioritere dette område. Illustration 2

8

9 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Områdets fastsatte overordnede læringsmål Alsidig Personlig udvikling: Barnet støttes i at mærke egne behov og forstå sig selv. Kende til måden det selv reagerer på i forskellige situationer, og mærke egne grænser, ønsker og kunne sige til og fra (relaterer sig til alle fem temaer i DTP). Sociale kompetencer: Barnet skal have mulighed for at være en del af et fællesskab, få udviklet deres empatiske kompetence og lære at afkode de sociale spilleregler der finder sted mellem mennesker (relaterer sig i særlig grad til tema 1,2 og 3 i DTP). Sproglig udvikling: Barnet støttes i at bruge sproget på mange forskellige måder. (Relaterer sig til tema 2 og 5). Krop og bevægelse: Barnet skal have mulighed for at bevæge sig og udfolde sig fysisk og dermed bane veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå sig selv, både fysisk og mentalt (Relaterer sig særligt til tema 1, 2 og 3 i DTP). Naturen og naturfænomener: Barnet skal have naturoplevelser, der bidrager både til den følelsesmæssig, mentale og fysiske udvikling. Naturen bruges som eksperimentarium og legerum så det danner grundlag for en varig interesse, respekt og ansvarlighed (Relaterer sig til tema 1 og 2). Kulturelle udtryksformer og værdier: Barnet stifter bekendstskab med forskellige kulturer og andre måder at leve og præsenteres for forskellige udtryksformer (Relaterer sig til tema 3, 4 og 5 i DTP). 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Områdets læringsmål for børn med særlige behov

10 Alsidig personlig udvikling: Støtte barnet i at forstå sig selv, og kunne give udtryk for følelser, ønsker og behov, samt glæde og vrede. I særlig grad varetage udviklingen af barnets selvværd, så det føler sig værdsat på lige fod med andre. Sociale kompetencer: Barnet skal have mulighed for at indgå i sociale relationer og fællesskaber, således barnet oplever at det har en betydning. Sproglig udvikling: Barnet støttes i at kunne udtrykke sig verbalt, i forhold til følelser, ønsker og behov. Krop og bevægelse: Barnet skal have mulighed for at bevæge sig og udfolde sig fysisk og dermed bane veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå sig selv, både fysisk og mentalt. Vi har særlig opmærksomhed på de fysiske rammer i forhold til børn med særlige behov. Naturen og naturfænomener: Barnet skal have naturoplevelser, der bidrager både til den følelsesmæssig, mentale og fysiske udvikling. Naturen bruges som eksperimentarium og legerum så det danner grundlag for en varig interesse, respekt og ansvarlighed. Kulturelle udtryksformer og værdier: Barnet stifter bekendtskab med forskellige kulturer og andre måder at leve og præsenteres for forskellige udtryksformer. 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Områdets metoder og aktiviteter til inklusion: Vi tilrettelægger det inkluderende arbejde med børn med særlige behov, efter de individuelle udfordringer/behov det enkelte barn måtte have. Nogle vil have glæde af at kunne trække sig tilbage og have en "stille-stund" andre kan have brug for at indgå i en-til-en relation i en tid. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og synliggør det. Vi kan opleve at børn med særlige behov kan have særlig glæde af en god forberedelse af de aktiviteter vi laver, da forudsigeligheden kan være medvirkende til at skabe tryghed for barnet. Vi indretter vores fysiske og psykiske rum, efter behov i den samlede børnegruppe. Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion: Vi har i skrivende stund ikke mange inklusionsbørn, så dem vi har, bruger vi meget energi på, at inkludere i alle sammenhænge, men hele tiden ud fra barnets individuelle behov og børneperspektiv.

11 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Områdets sprogindsats I alle institutioner er der sprogansvarlige, der sikrer fokus på det daglige arbejde med de sproglige kompetencer. I udvikling af det gode sprog, har vi fokus på den daglige kontakt der finder sted hele tiden. Den sproglige udvikling foregår i høj grad i alle hverdagsaktiviter. Derfor er det vigtigt at give tid til at lade barnet udtrykke sig, og ikke skynde på det, eller rette hvis noget er forkert, men i stedet benævne det rigtige. De voksne er rollemodeller for et godt sprog. 4 af Karlsvognens institutioner er med i "Styrk Sproget", et landsdækkende indsatsområde, et projekt der har til formål at løfte den sproglige faglighed, særlig i forhold til fler-sprogede børn. Dette projekt skal snart evalueres og afsluttes. Arbejdet med det videre forløb vil fortsætte. Vi benytter os af Greve kommunes talepædagoger og ressourcepædagoger. Dagtilbuddets sprogindsats Vi vil arbejde videre med, at have fokus på sprogarbejdet. Bliver det vurderet, at et barn har behov for ekstra støtte, vil vi arbejde fortsat på, at følge op og lave en handleplan, så barnets muligheder for en positiv sprogudvikling ikke forringes. 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets arbejde med overgange og sammenhæng Målet er: At skabe tryghed for børnene og forældrene ved overgangen. At overlevere vigtige oplysninger, med henblik på at det enkelte barns særegenhed og liv. At vi tænker børnene holistisk (det hele barn/menneske - 24/7, - ikke kun institutionstid, altså hele dagen). At stifte bekendtskab med, hvordan den nye verden er, som barnet skal indtræde i. At der er god og tæt dialog med de nye primære voksne. At der er åbenhed og imødekommenhed overfor besøg både i dagtilbud og skole. Vi benytter Greve kommunes "Dialog-profil" i forbindelse med overgange fra vuggestue til børnehave, og fra børnehave til SFO. Forældrene inviteres til at udfylde dialogprofilen, som kvalificerer vores samtaler om børnene. Det sikre at væsentlige og relevante oplysninger videregives til nye omsorgspersoner, efter aftale med forældrene.

12 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng Vi har velkomstbreve/folder, som formidles til forældre når deres barn starter i institutionen. Vi formidler muligheden om at søge oplysninger via Børneintra, til forældre, så der kan indhentes viden om det nye sted. Vi søger viden om det nye sted, så der er mulighed for at benytte de metoder og eventuelt aktiviteter der arbejdes efter. Der er tæt kontakt til det nye sted barnet skal hen. Der aflægges besøg det nye sted, og andre gange inviteres nye primære voksne til at besøge barnet i dets trygge /vante omgivelser. Vi målretter aktiviteterne i instituionerne, så barnet får den bedste forberedelse til at kunne indgå i det nye miljø. Alle steder holdes der overleveringssamtaler, med forældrenes accept, bl.a. med udgangspunkt i dialogprofilen. For at skabe sammenhæng i barnets liv, benyttes forskellige relevante metoder. Det kan bl.a. være i form af en fysisk mappe/bog/kuffert, men også i højere grad ved inddragelse af ny teknologi. Dagtilbuddets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng Personalet oplevede at de brugte alt for meget tid FRA børnene på, at lave Barnets Bog. Derfor har vi besluttet at holde en "pause" med det. Vi vil i stedet fortsat prioritere, at have et tæt dialogisk samarbejde og overleveringsmøde mellem vuggestue og børnehave, når vuggestuebarnet skal starte i børnehave. Det samme gælder når børnehavebørn starter i skole. Der udfylder vi Dialogprofiler på alle børnene i samarbejde med forældrene og besøger den pågældende SFO og skole, som barnet skal starte på. Illustration 3

13

14 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: Lillebo er normeret til 54 børnehavebørn i alderen 3 til 6. Pt. er indskrevet 56 børnehavebørn. 21 børn hører til den kommende skoleårgang i Mellemgruppen består af 30 børn og gruppen af 3 årige er på 5 børn. Børnene kommer fra det omkring liggende villakvarter med undtagelse af 3 børn fra en anden bydel i kommunen. Børnenes familier er primært pendlere. Hovedparten af børnene er velstimulerede hjemmefra, med et veludviklet sprog og en god motorik, der agerer godt i børnehave miljøet. Andelen af børn, der er svage i den personlige og sociale udvikling, er stigende. De er præget af en høj grad af bestemmelsesret i familien. Denne bestemmelsesret prøver de at overføre til institutionslivet, hvor det kan medfører uoverensstemmelser i forhold til hvem der har ansvaret for børnenes udvikling og trivsel. Dette sker med personale og andre børn hen over dagen. Gruppen af børn, der kræver opsyn, samt ekstra opmærksomhed fra voksen side, er ligeledes stigende. Det betyder at velfungerende børn må vige med deres behov. 7 børn taler 2 eller 3 sprog. Vi har pt. samarbejde med ressourcepædagog, talepædagog, sundhedsplejerske, psykolog, familierådgivningen og Plejefamiliekoordinatoren vedrørende forskellige børn. Den største gruppe er børn med udtale vanskeligheder eller med en mangelfuld sprogforståelse. Der arbejdes inkluderende med alle børn. Børn med særlige behov inddrages i al planlægning, under hensynet til, at alle børn skal kunne deltage på hver deres niveau. Personalet er sammensat af 3 pædagoger med tilsammen 97 ugl. timer, 4 medhjælpere med tilsammen 128 timer og en Pædagogisk leder på 37 timer. 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Følgende viser den forventede procentvise fordeling på de 6 læreplanstemaer, som er angivet i den pædagogiske læreplan: Fordeling i % Alsidig personlig udvikling 20,0 Sociale kompetencer 25,0 Sproglig udvikling 25,0 Krop og bevægelse 10,0 Naturen og naturfænomener 10,0 Kulturelle udtryksformer og værdier 10,0 Kommentar: Det er et af vores mål, at det enkelte barn trives både med sig selv og i børnegruppen. Barnet skal udvikle en tro på sig selv og tillid til, at det i sig selv er betydningsfuldt. Et barn tilbringer, fra en tidlig alder, mange timer i grupper af børn og skal på den måde forholde sig til et livsrum, hvor det fysisk og mentalt skal dele plads og opmærksomhed med mange andre børn. At skulle færdes i forskellige livsrum og håndtere forskellige krav, er i sig selv en stor udfordring for førskolebarnet.

15 Sprogets mangfoldighed giver barnet mulighed for at udtrykke følelser, behov, hensigter mv. Både det verbale og det nonverbale sprog giver barnet mulighed for at opleve sig som aktiv deltager i sit liv. En god motorik er forudsætning for selvhjulpenhed og for indlæringsevnen. At færdes ude og blive fortrolig med udeliv, kryb og årstider er vigtig for den almene trivsel og fortrolighed ved omgivelserne. Teater, traditioner, optræde, musik, sang, bøger. 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Læringshistorier Praksisfortællinger Foto Iagttagelser/observationer 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: SMTTE Læringshistorier Karlsvognens PLP skemaer 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: Vi skal skemalægge pædagogiske tiltag for at de bliver implementeret i hverdagen. Vi vil være bedre til, at skemalægge vores pædagogiske tiltag, herunder: - Dialogisk læsning - Evaluering og handleplaner i forbindelse sprogscreening - Jungletur - vores fokus emner ud fra Greve Kommunes Dagtilbudspolitik - Sætte vores evalueringer i praksis om, til handlinger Illustration 4

16

17 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: Børnene skal erfare og opleve, at selvom fx gråd ikke altid udløser opfyldelse af et ønske, bliver barnet respekteret og forstået på sine følelser. Barnet skal lære at udtrykke ønsker om egne behov, men samtidig lære at lytte og respektere andres behov og grænser. Barnet skal lære at der er krav, der ikke kan undviges, fx at en konflikt løses verbalt ikke fysisk. Disse balancer findes for barnet ved tydelig anvisning og vejledning, samt at der er sammenhæng mellem ord, handling og mimik. Den voksne skal være bevidst om, at barnet er igang med at lære sig sociale omgangsformer og at situationsfornemmelse ikke er en medfødt evne. Alle børn har protentiale for at udvikle sig, men kan af varierende årsager bremses. Personalet skal støtte barnets egen drivkraft og ved vejledning give barnet mulighed for at udfolde egen formåenhed. Her spiller legen en vigtig rolle i barnets erfaring med sig selv og oplevelser, der har gjort indtryk på barnet. Vi mener at dette gælder for alle "slags" børn! Der anvendes hjælpemidler fx piktogrammer, hjælp til at komme ind i leg og forblive der, afdækning af særlige interesse områder, der kan være en hjælp til at søge nye venner. Til sprogbørn anvendes en sprogkuffert og et specielt læserum er ved at blive etableret. Jf. DTP tema 1&3 MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Det er vores mål, at det enkelte barn trives både med sig selv og i børnegruppen. Med støtte og anerkendelse skal barnet udvikle en tro på sig selv og en tillid til, at det i sig selv er betydningsfuldt. Vrede, glæde, ked-af-det mv. er følelser vi alle besider. Barnet skal vide, at det respekteres for hele følelsesregistret Også i forældregruppen skal der være en viden og forståelse for, at daginstitutioner skal rumme mange slags børn og at der tages hånd om problemerne. Vores mål om ligeværdighed og forståelse gælder på alle niveauer. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Deres generelle trivsel og glæde ved deltagelse i aktiviteten 2. Tegn: Vi ser der dannes venskaber og de bavares 3. Tegn: Modet til at deltage i aktiviteter er stigende, mindre behov for voksne 4. Tegn: Trivsel og glæde, mod til at knytte nye venskaber 5. Tegn: Barnet er ikke længere så afhængig af, at det er de nærmeste voksne, der er ved deres side TILTAG

18 I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: i hverdagssituationer hjælpe og støtte barnet i at udtrykke følelser, ønsker og behov 2. Tiltag: Fokus på benævnelsen af dagligdags ting og gøremål 3. Tiltag: Arbejde med kontinuerlig kontakt og åbenhed i forhold til alle forældre 4. Tiltag: Guidening af de mindste/nye i uderummet 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: At lære sig de sociale spilleregler og omgangsformer er en proces, der i høj grad forudsætter tydelige rollemodeller. Vi skal som voksne støtte og anerkende barnets forsøg på og initiativ til, at skabe relationer og vejlede de børn der har brug for hjælp, til at indgå i og blive i sociale sammenhænge. Fx ved at fremhæve og bekræfte de enkelte børn, så de får plads i børnegruppen og føler sig som en del af fællesskabet. Hverdagen i en børnehave er kendetegnet ved mange børn, sparsom plads, mange aktiviteter og få voksne. Vi ser det som et succeskriterie at barnet både i selvvalgte og i bundne situationer med andre, kan vente på tur og udsætte egne behov for en stund. Det enkelte barn skal kunne vise respekt for, at andre kan handle og tænke anderledes end dem selv. Barnet skal kunne rumme, at initiativtagning er en gensidig proces og en forudsætning for et velfungerende fællesskab. Det er vores mål at alle børn oplever at deres verdener hænger sammen. At de oplever at høre til i den samlede børnegruppe og at alle lærer, at ikke alle udvikler de samme færdigheder. Jf. DTP tema 1 MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Vores mål for det enkelte barn er, at det bliver i stand til at skabe og vedligeholde relationer til jævnaldrende og på den baggrund oplever glæden ved at deltage i fælles aktiviteter og dele oplevelser og erfaringer med hinanden.en væsentlig aktivitet for et børnehave barn er at lege. For de fleste børn ligger legen som et naturligt udtryksmiddel, mens nogle børn skal ledes på vej til både at etablere og fastholde legefællesskaber. At kunne indgå i lege lægger et solidt fundament for den videre udvikling af sociale kompetencer, ligesom børnene i legen indbyrdes lærer og understøtter hinandens læring i forhold til at kunne agere "i den virkelige verden." De børn der har anderledes forudsætninger, lærer vi at finde redskaber til at navigerer i fællesskabet. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At barnet kan lege med andre og alene

19 2. Tegn: At barnet skaber relationer til andre børn og er opsøgende 3. Tegn: At barnet kan lukke andre ind i igangværende lege 4. Tegn: At barnet udviser nysgerrighed 5. Tegn: At barnet har lært at vente og give plads til andre børn - behovsudsættelse TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med social kompetence angivet: 1. Tiltag: I praksis indgår skabelsen af et læringsmiljø, der tilgodeser børnenes protentialer. 2. Tiltag: De voksne er om børnene/på sidelinjen som støtte, i alle hverdagens gentagne gøremål. 3. Tiltag: De voksne er opsøgende og støttende i dannelsen af børnenes venskaber 4. Tiltag: Børnene deles op i alderssvarende grupper på tværs af alle stuer i aktiviteter 5. Tiltag: Der laves aktiviteter/ture i små grupper, så alle får plads og bliver hørt og set 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Sprogets mangfoldighed giver barnet mulighed for at udtrykke følelser, behov, hensigter mv. Både det verbale og det nonverbale sprog giver barnet mulighed for at opleve sig som aktiv deltager i sit liv, hvilket er vigtigt i forhold til udviklingen af selvværd og selvfølelse. Samtidig er sproget i alle dets former et kommunikationsmiddel, der åbner for erfaringer med og kendskab til både sig selv og sine omgivelser At tilegne sig sproget kræver både sproglig opmærksomhed, sprogforståelse, lyst og mod til at bruge sproget aktivt, samt at barnet i sin hverdag oplever sproget anvendt på en fremadrettet måde. De fleste børn er sprogligt interesserede, men vi har også børn, der lader sig bremse, har problemer med sprogforståelse, udtale, hørelse og som skal hjælpes videre i deres sproglige udvikling. Jf. DTP tema 2 MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: I forlængelse af ovenforstående er det vores mål, at det enkelte barn udvikler et nuanceret sprog og lærer sig evnen til bruge det problemløsende og kommunikativt i samspillet med andre og forståelsen af sig selv. Det er et mål, at barnet i sin hverdag oplever sprogets mange mulige udtryksformer i bøger, på teater, hverdagens dialoger og at det bliver opmærksom på, at sproget kan anvendes med forskellige hensigter og i mange sammenhænge. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Barnet magter kommunikation

20 2. Tegn: Barnet bruger sproget i konflikter 3. Tegn: Barnet kan fortælle om sine oplevelser/et hændelsesforløb 4. Tegn: Barnet viser interresse for sprogets alsidige muligheder 5. Tegn: Barnet lærer at aflæse andres kropssprog TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi sætter ord på handlinger 2. Tiltag: Vi lytter opmærksomt og anerkendende 3. Tiltag: Vi tilegner os ny viden og indkøber hjælpemidler 4. Tiltag: Vi laver små grupper med børn med intensiv stimulering 5. Tiltag: Vi opfordrer højlydt børn til at sætte ord på følelser 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: En god motorik er en forudsætning for god indlæring og udvikling af et godt sprog. Det er nemmere at lære at blive selvhulpen, hvis barnet har styr på sine muskler og har gjort sig mange erfaringer med kroppen og fingrene. Det er en del af barndommen at være kropsligt aktiv og det er en af opgaverne i en børnehave at tilrettelægge og indrette fysisk, så der lægges op til at børnene bruger deres krop. Når børnene forlader os og går i skole, vil mange begyndervanskeligheder hurtigt overstås hos de børn, der har styr på kroppen og deres ting. De fleste af vores børn klarer 4,5 års screeningen fint, mange cykler fra en tidlig alder til børnehave uden støttehjul. Men der er en restgruppe, der transporteres i bil og derfor først skal i gang med cyklen ved skolestart og som er præget af at modtage udbredt service. Personalet har en bevidsthed om de 3 læringsrums betydning for barnets motoriske udvikling. Personalet skal stå på sidelinjen og yde hjælp, men også stille alderssvarende krav. Jf. DTP tema 2 MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Vores mål for det enkelte barn er, at det tilegner sig kendskab til kroppens muligheder ved fysisk udfoldelse. At barnet ved brug af kroppen udvikler sig alderssvarende både grov- og finmotorisk og derved opnår en større grad af vedholdenhed og glæde. At barnet får viden om sammenhængen mellem sund kost og den energi kroppen kan yde. At den personlige hygiejne bliver en naturlig del af det at være selvhjulpen. Børnene skal tilegne sig kropsbevidsthed i forhold til alder. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret:

21 1. Tegn: Barnet bliver selvhjulpent, mestrer almen hygiejne 2. Tegn: Barnet viser indsigt i sin krops formåen 3. Tegn: Barnet har kropsbevidsthed 4. Tegn: Barnet har en god tilgang til sund kost 5. Tegn: Barnet viser glæde ved fysiske aktiviteter TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: Vedholdende anerkendelse når udfordringer bliver overvundet 2. Tiltag: Støtte og vejledning til tøj og legeredskaber 3. Tiltag: Registrering af det enkeltes barns brug af fx cykler og gynger 4. Tiltag: Fin- og grovmotoriske aktiviteter - forhindringsbaner - Store Legedag 5. Tiltag: Godt udeliv 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med natur og naturfænomener angivet: Når børn får mulighed for at være i naturen, er ude uanset årstider og vejrgudernes tilbud, får de en ekstra mulighed for at få erfaringer og få udviklet sig mentalt og fysisk. Ved at opleve årstidernes forskelligheder, få hjælp til at finde småkrybenes gemmesteder, tale med om mulighed for regn eller sol ved at iagttage himlens farver, følge frugt fra blomst til fortæring, skabes en opmærksomhed mod omgivelserne, der kan forstærke den gode oplevelse. Når vi er sammen med børnene ude i naturen, får vi mulighed for på stedet at anvise børnene, hvordan man færdes i naturen og hvordan vi sammen skal passe på den. Børn er meget nysgerrige og vil gerne vide hvad den bille hedder eller hvad der gemmer sig nede i søen. Børnene er meget opmærksomme på hvad og hvornår det er nødvendigt med varmt tøj, regntøj - suk - Hvad der bruges i boller og hvor meget - hvordan måler vi det? Få styr på mængde og tal og på den måde være i stand til at dække bord til en hel stue. Jf. særligt DTP tema 1 MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Vores mål er at børnene er nysgerrige og opmærksomme ude i naturen. At børnene i deres tid her får lært at udforske nærområdet med strand og søer. At alle børn har haft en egen blomst der skulle passes og vandes hen over sommeren. At der er styr på tal, mængder og terningers øjne. At der hvert forår sås i køkkenhaven og høstes i sensommeren At børnene på skift medinddrages i hønse pasningen

22 Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Barnet ved hvor de mest almindelige fødevarer kommer fra 2. Tegn: Barnet kan sammen med et andet barn overskue borddækning 3. Tegn: Barnet afslører viden og har historier om naturoplevelser 4. Tegn: Barnet afslører nysgerrighed, interresse og er aktiv 5. Tegn: Barnet kan overskue mængder og tælle TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: Bålmad -smør-selv-dage - bagning og borddækning 2. Tiltag: Leg med vand -sne -is - tørt sand kontra vådt sand 3. Tiltag: Opsøge strand og sø med fiskenet, opsætte insektfælder 4. Tiltag: Den voksne er anvisende for omgang med dyr og planter 5. Tiltag: Der arbejdes med mål og former 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Vi tager udgangspunkt i den brede vifte af kulturelle tilbud, der bruges i børnehaven. Børnene skal i deres tid her, have stiftet bekendtskab med traditioner i forbindelse med forskellige højtider. I den daglige samling synge eller have højtlæsning. Kende forskellige lege og sanglege. Have set teater og selv have lavet teater. Undervises i musik med hjælp fra Greve Musikskole. Vi lærer børnene at få kendskab til og rumme det multikulturelle samfund Jf. DTP tema 1&2 MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Det er vores mål at barnet får kendskab til traditioner i vores samfund. At barnet kan bruge, forstå eller har kendskab til forskellige udtryksformer. Barnet lærer at rumme forskellige kulturelle værdier og normer. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Barnet husker og er deltagende ved de tilbagevendende begivenheder

23 2. Tegn: Barnet har mod til at anvende og bruge udtryksformer 3. Tegn: Alle var på scenen til julemusical, ved optræden for et publikum 4. Tegn: Barnet udviser tryghed, glæde og lyst til at deltage i aktiviteter og tilegne sig ny viden TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: Traditioner bruges fx Sct. Hans bål, Jul, Påske og Fastelavn til fester 2. Tiltag: Undervisning af musikpædagog 3. Tiltag: Malerier, portrætter, arbejde med forskellige materialer 4. Tiltag: Højtlæsning for at skabe indblik i mange verdener 5. Tiltag: Udførelse af Julemusical og Lucia optog på det lokale plejecenter 6. Tiltag: Se forskellige udstillinger og museumsbesøg Illustration 5

24 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: I Lillebo har vi arbejdet med børneperspektivet ved hjælp af praksishistorier. Vi gennemgår historierne på personale møder og forsøger samlet at afdække, hvor det går godt for barnet og hvor det er svært. Vi opsætter derefter fælles mål for, hvordan vi kan få et barn til at trives bedre hos os. Vi samtaler med børnene som afslutning på aktiviteter, hvor de skiftes til at komme til orde, så de kan få udtrykt deres ønsker og meninger. Den daglige samling før frokost bruges bl.a. også til børneinddragelse. Vi har arbejdet med børnenes leg og legerelationer i mange år. Dette gør vi for at sikre at alle har mulighed for at indgår i relationer og har en opleve af at de er en del at fællesskabet. Og at børnene får en forståelse af de mest almindelige spilleregler og sociale kompetencer. Vi ønsker et børnemiljø, der er omsorgsfuldt, nærværende og anderkendende. 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: Vi arbejder på tværs af stuerne i små grupper. Vi har uddannet 1 personale, som Marte Meo terapeut. Og arbejder på, at få hele personalegruppen igennem Grundforløbet på uddannelsen. I forbindelse med etableringen af vuggestuegruppen, er en del af vores fælleareal indskrænket af hensyn til de mindste. Dette bl.a. for at kunne inkludere de yngste i den store gruppe, men lidt skærmet.

25 6 AFSLUTNING Læreplanen hentes på Greve Kommunes hjemmeside under daginstitutionen Lillebo og revideres 2018.

26 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1