Pædagogiske læreplaner Daginstitution Egebjerg Vuggestuen

Transkript

1 Pædagogiske læreplaner Daginstitution Egebjerg Vuggestuen

2 Pædagogiske læreplaner Daginstitution Egebjerg Forord: Dagtilbudsloven stiller krav om, at alle dagtilbud, offentlige såvel som private, skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. En læreplan, der giver rum for leg, læring og udvikling og som tager højde for børnegruppens sammensætning. De pædagogiske læreplaner skal beskrive dagtilbuddets mål for børns læring inden for følgende seks temaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Derudover har Horsens Kommune besluttet, at kommunens værdier Helhed Resultat Respekt Kvalitet skal være mærkbare i de pædagogiske læreplaner. Endvidere er det besluttet, at følgende indsatsområder besluttet i Børne- og Skoleudvalget, skal indarbejdes i de pædagogiske læreplaner: Læring Trivsel Personlig mestring Sprog I Kaskelotten arbejder vi ud fra at møde hver enkelt barn med en anerkendende åben og nysgerrig tilgang, og for at kunne behandle børnene ens, er vi nødt til at behandle dem forskelligt. Vi en stor daginstitution med mange børn. Trods det, arbejder vi mod det mål, at alle børn skal have kendskab til alle voksne, ligesom alle børn, skal være vedkommende for alle voksne. Vi tager os af hinanden, bekymrer os om hinanden og hjælper hinanden. 2

3 Vi har bestræbt os på, at ovenstående afspejles i vores pædagogiske læreplaner og praksis, - og håber naturligvis det er lykkedes. Hvis du vil vide mere, kan du altid henvende dig til pædagogerne eller søge information på vores hjemmeside: horsens.inst.dk (klik på dagpleje & -institutioner og herefter Daginstitution Egebjerg) Venlig hilsen Anni Jacobsen, Daginstitutionsleder 3

4 Tema 1 - Barnets alsidige personlige udvikling Overordnede mål: De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: En positiv selvforståelse med selvtillid og selvværd. Viden, fantasi, kreativitet og initiativ. At forstå og håndtere følelser. Sammenhæng: Den grundlæggende sunde udvikling af personligheden og selvværdet, afhænger i høj grad af følelsen af at være deltager i udviklende og inkluderende fællesskaber. Den enkeltes udvikling af empatiske evner, af kreativitet og af selvtillid/selvværd, sker i samspil med en omverden der responderer gunstigt på initiativer og kontakt. Derfor skal det læringsmiljø, vi skaber i institutionen være båret af en anerkendende og empatisk kommunikation, der har fokus på at støtte børnenes evner til at sætte ord på egne og andres følelser og handlinger. Gennem grundlæggende tryghed i relationen til børn og voksne støttes børnenes lyst til læring, og mod til at søge nye udfordringer. I socialpsykologien taler vi om, at individets identitet dannes og vedligeholdes i kraft af de relationer og roller, som vedkommende har i de grupper og miljøer, det færdes i og er en del af. Dette gælder både i og uden for hjemmet. Sociale arenaer er ikke kun steder, men drejer sig om konkrete sociale situationer, man befinder sig i og vedkommendes evne til at færdes og agere i de forskellige arenaer. Anthony Giddens mener, at vores færden i forskellige sociale arenaer er med til at give hvert individ en livsfortælling. I det hele taget hænger vores livsfortælling tæt sammen med vores identitet, - og hermed vores bidrag til vores fælles kultur. Læringsmål: Børnene skal lære: At de er værdifulde. At de er en del af et fællesskab. At de har indflydelse på og betydning for fællesskabet. Hvem de selv er, i forhold til egne muligheder og begrænsninger (integritet). At der er andre som er anderledes fra dem selv. At aflæse andre, og respektere og anerkende forskelligheder. Indgå i forskellige sociale og kulturelle sammenhænge, og opleve sig i forskellige roller. 4

5 At de har indflydelse på deres egen hverdag og udvikling, ved at være nysgerrige og søgende i forhold til ny læring. At tage imod udfordringer. Tiltag: Metodik: Vi anerkender og sætter ord på barnets følelser, handlinger og behov, og via vejledt deltagelse støtter vi barnets handlemuligheder og personlige mestringer. Vi skaber rammerne for trivsel i børnegruppen via inkluderende fællesskaber, og via legegrupper minimerer vi risici for eksklusion. Vi har øje for og tid til alle børn. At barnet møder nærværende, tilgængelige, responderende personale. Vi er åbne og nysgerrige overfor barnets intentioner og perspektiv. Vi er et autentisk personale - der er overensstemmelse i mellem det vi siger, og det vi gør. Vi har øje for at motivere og guide til selvhjulpenhed. Vi benytter os af multimodale tilgange for at skabe optimale rammer for læring. Konkret pædagogisk praksis: Arbejde med sammenhængen mellem hjem og institution. o Ved at; lave barnets bog, bede om billeder hjemmefra, tage billeder af de første dage og sende med hjem. o Ved at; være tilgængelige personaler, ved at prioritere mødet med barn og familie. Invitere forældrene ind som deltagere i institutionens fællesskab. o Ved at; være et åbent hus, hvor forældre er velkomne til alle tider og i alle sammenhænge. Vi går i dialog med forældrene om betydningen af og muligheden for deres deltagelse i deres barns hverdag. Arbejde med den røde tråd fra vuggestue til børnehave. o Ved at; arbejde ud fra de samme principper. At lave en formaliseret overlevering, bl.a. via besøg begge veje. At vuggestuen benytter hele husets muligheder, så de bliver trygge ved hele huset. Arbejde med situations og persons bestemt relationsarbejde. o Ved at; personalet tager ansvar for hvordan relationen udvikler sig. Vi vil i den konkrete situation være opmærksomme på børnenes perspektiv, og via vejledt deltagelse arbejde med fælles forståelse, og læring med fokus på barnets evne til tilknytning. Arbejde med barnets evne til empati. o Ved at; anerkende, i talesætte og spejle barnets og de andre børns følelser og handlinger. Forudsætningen for at evne empati, er respekten af forskelligheder, og accepten af, at det enkelte barn tilbydes divergerende muligheder. 5

6 Ledelsen og pædagogerne har det overordnende ansvar for at få formidlet de pædagogiske værdier, mål og metoder, så det bliver forstået af alle og indarbejdet, som en naturlig del af den pædagogiske praksis. Det pædagogisk uddannende personale har ansvaret for systematiseringen og tilrettelæggelsen af arbejdet med Barnets alsidige personlige udvikling. Alle ansatte har et ansvar for at sætte sig ind i og arbejde ud fra de pædagogiske læreplaner. Alle skal være autentiske deltagere, være reflekterende, kritiske og tage initiativer. Altid det er et dagligt og vedvarende arbejde. Tegn: Børn: Vi ser trygge og robuste børn, der udviser glæde og begejstring. Vi ser børn, der har selvværd, og som tager imod udfordringer og deltager i fællesskabet. Vi ser børn der udviser lyst til læring, og som oplever sig som god til at lære. Vi ser børn, der udviser glæde ved og lyst til at kunne selv. Vi ser børn, der viser følelser. Vi ser børn med tillid til personalet. Vi hører børn, der stiller spørgsmål og er nysgerrige. Vi ser børn, der i tale og handling viser omsorg og tager sig af andre børn. Vi ser nye venskaber blandt børnene. Vi ser, at alle børn er en del af et fællesskab. Vi oplever børn, der tænker og taler både om sig selv og os. Vi ser børn, der ved overgange viser kendskab til og fortrolighed med det nye sted og har begyndende tilknytning til det nye personale. Personale: Vi ser imødekommende personale, der er nærværende og aktive i børnehøjde. Vi ser personale, der skaber gode relationer, og via positiv tilknytning støtter barnets alsidige personlige udvikling. Vi ser personale, der er bevidste om deres sprog og handlinger og om deres betydning som rollemodeller. Vi hører personale, der ser barnets perspektiv og støtter barnet i at søge svar. Vi ser personale der i høj grad udviser respekt og indlevelse for det enkelte barns behov, og som i fællesskabet skaber muligheder for inklusion. Vi ser personale, der bruger deres faglige pædagogiske indsigt i dialog med forældre. 6

7 Vi ser personale færdes og integrere sig i andre aldersgrupper end den de er tilknyttet. Forældre: Vi ser forældre deltage i stuens/husets aktiviteter. Vi ser forældre, der forstår betydningen af, at det er et fælles ansvar mellem institution og hjem, at alle BØRN og forældre får mulighed for at være med og være en del af fællesskaber i børnehaven. Vi oplever forældre, der åbner deres hjem, og inviterer børn (og forældre) med hjem. Vi oplever forældre, der viser interesse for både deres eget, men også andre børn i vuggestuen. Vi oplever forældre i dialog med personale om betydningsfulde emner. Dokumentation: Billeder med tekst (Tanglopper). Video (Haletudser). Ledelsen og pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver dokumenteret via billeder og video. Alle ansatte har et ansvar for at arbejde med de udvalgte dokumentationsformer, og skabe rum til dette i hverdagen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at dokumentationsformerne/arbejdet med disse bliver et fast punkt på teammøder og storteammøder. Ledelsen har ansvaret for, at dette 1-2 gange om året tages op som et punkt på personalemøde. Evaluering: Evaluering 1 den løbende evaluering: Følgende spørgsmål besvares i forhold til børn, personale, forældresamarbejde og overgange: Summativ evaluering status? o Så vi de tegn vi gerne ville? Formativ evaluering justering? o Hvad skal vi have justeret til næste gang? Dynamisk evaluering uventede resultater? o Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Generativ evaluering udvikling og læring? o Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? 7

8 o Hvorfor? o Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge? Pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver evalueret løbende. Ledelsen har ansvaret for, at læreplantemaet bliver evalueret både på personalemøde, og sammen med Forældrebestyrelsen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at evaluering 1 bliver et fast punkt på teammøder og storteammøder. Ledelsen har ansvaret for, at dette 1-2 gange om året tages op som et punkt på personalemøde, samt 1 gang sammen med Forældrebestyrelsen. Evaluering 2 den afsluttende evaluering: Følgende spørgsmål besvares i forhold til børn, personale, forældresamarbejde og overgange: Summativ evaluering status? o Så vi de tegn vi gerne ville? Formativ evaluering justering? o Hvad skal vi have justeret til næste gang? Dynamisk evaluering uventede resultater? o Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Generativ evaluering udvikling og læring? o Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? Pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver evalueret på teammøde/storteammøde. Ledelsen har ansvaret for, at læreplantemaet bliver evalueret både på personalemøde, og sammen med Forældrebestyrelsen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at evaluering 2 bliver et punkt på teammøde/storteammøde ultimo Ledelsen har ansvaret for, at evaluering 2 tages op som et punkt på personalemøde, samt sammen med Forældrebestyrelsen ultimo

9 9

10 Tema 2 Sociale kompetencer Overordnede mål: De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At møde andre anerkendende og respektfuldt. At udvikle kompetencer til at indgå i og bidrage til forpligtende fællesskaber. At udvikle kompetencer til at etablere, indgå i og vedligeholde venskaber. Sammenhæng: Sociale kompetencer handler i høj grad om børnenes handle- og læringskompetencer, og om hvorvidt børnene kan omsætte disse til en adfærd der betyder inklusion i fællesskabet. Derfor har vi fokus på de børnefællesskaber der opstår, og som vi er ansvarlige for at skabe og udvikle. Den måde vi i talesætter børnene og deres kompetencer på (ressourcesyn), har stor betydning for deres mulighed for deltagelse i fællesskaberne, og vi har en særlig forpligtelse til at være opmærksomme på eksklusionsrisici og på egen praksis i forhold til dette. Derfor er den pædagogiske praksis rettet mod vejledt deltagelse og læring i praksisfællesskaber, med den anerkendende tilgang som udgangspunkt. Læringsmål: Børnene skal lære: At de er værdifulde deltagere i fællesskaber, og bidrager på måder, der opleves meningsfuldt for det enkelte barn. At mærke sig selv i fællesskabet med andre, og mærke og handle på egne og andres grænser. En begyndende anerkendende og inkluderende ageren, dvs. at de er imødekommende og åbne overfor hinanden, inviterer hinanden ind i leg, og få en begyndende forståelse for andres perspektiv herunder at børnene får en begyndende forståelse for strategier til konfliktløsning. Tiltag: Metodik: Vejledt deltagelse baseret på børnenes NUZO. Sproglig bevidsthed gennem bevidst i talesættelse (sproglig stilladsering). Læring gennem praksisfællesskaber og differentierede fællesskaber. 10

11 Fokus på at børnenes læring/personlige mestringer overføres fra praksisfællesskaber til andre sammenhænge. Legitim perifer deltagelse. Konkret pædagogisk praksis: Sætte ord på barnets handlinger og følelser, bl.a. ved at gøre barnet opmærksomt på hinandens verbale og nonverbale ytringer, og med respekt støtte børnene i at agere derefter. Sproglige rollemodeller, bl.a. ift. invitationer til leg, konflikthåndtering og anerkendende måder, at kommunikere på. Inddrage barnet i dagligdags gøremål, og derigennem støtte evnen til turtagning og følelsen af at være værdifuld for fællesskabet. Tage initiativ til, og støtte det enkelte barns adgang til fællesskaber, ved at være på gulvet og deltage afstemt i børnenes aktiviteter. Opdeling i mindre grupper, hvor fællesskaberne er mere overskuelige. Særligt fokus på barnets mestring, og det om barnets viden og kunnen overføres fra praksisfællesskaber, strukturerede læringssituationer, til barnets egenaktivitet. Anerkende perifer deltagelse som en legitim deltagelsesform, men har fokus på at hjælpe barnet til andre deltagelsesformer, hvis nødvendigt. Ledelsen og pædagogerne har det overordnende ansvar for at få formidlet de pædagogiske værdier, mål og metoder, så det bliver forstået af alle og indarbejdet, som en naturlig del af den pædagogiske praksis. Det pædagogisk uddannende personale har også ansvaret for systematiseringen og tilrettelæggelsen af arbejdet med Sociale kompetencer. Alle ansatte har et ansvar for at sætte sig ind i og arbejde ud fra de pædagogiske læreplaner. Alle skal være deltagere, være reflekterende, kritiske og tage initiativer. Altid det er et dagligt og vedvarende arbejde. Tegn: Børn: Vi ser, at børnene i begyndende grad sætter ord på egen social ageren, samt bliver i stand til at aflæse og respondere på andres sociale ageren. 11

12 Vi oplever børn, som i stigende grad accepterer at vente på tur, og som gerne deltager i dagligdagens gøremål. Vi ser børn som danner relationer i nye fællesskaber, og indtager forskellige positioner. Vi ser i børnenes egenaktivitet, spor af den sociale læring, som vi igangsætter. Personale: Vi ser imødekommende personale, der er autentiske, nærværende og aktive i børnehøjde. Vi ser personale, der skaber gode relationer, og via positiv tilknytning støtter barnets sociale kompetencer. Vi ser personale, der er bevidste om deres sprog og handlinger og om deres betydning som rollemodeller. Vi oplever personale, der ser barnets perspektiv og støtter barnet i at søge svar. Vi ser personale der i høj grad udviser respekt og indlevelse for det enkelte barns behov og som i fællesskabet skaber muligheder for inklusion. Vi ser personale, der bruger deres faglige pædagogiske indsigt i dialog med forældre. Vi ser personale færdes og integrere sig i andre aldersgrupper end den de er tilknyttet. Forældre: Vi ser forældre der deltager i stuearrangørenes aktiviteter. Vi ser forældre der taler positivt om andre børn og forældre i institutionen. Vi ser forældre der viser medansvar, åbenhed, ærlighed og respekt overfor børn i vanskeligheder. Vi ser forældre der er engageret i gruppens hverdag og aktiviteter, og forældre som orienterer sig på DayCare. Dokumentation: Billeder med tekst (Tanglopper). Video (Haletudser). Ledelsen og pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver dokumenteret via billeder og video. Alle ansatte har et ansvar for at arbejde med de udvalgte dokumentationsformer, og skabe rum for dette i dagligdagen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at dokumentationsformerne/arbejdet med disse bliver et fast punkt på teammøder og storteammøder. 12

13 Ledelsen har ansvaret for, at dette 1-2 gange om året tages op som et punkt på personalemøde. Evaluering: Evaluering 1 den løbende evaluering: Følgende spørgsmål besvares i forhold til børn, personale, forældresamarbejde og overgange: Summativ evaluering status? o Så vi de tegn vi gerne ville? Formativ evaluering justering? o Hvad skal vi have justeret til næste gang? Dynamisk evaluering uventede resultater? o Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Generativ evaluering udvikling og læring? o Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? o Hvorfor? o Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge? Pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver evalueret løbende. Ledelsen har ansvaret for, at læreplantemaet bliver evalueret både på personalemøde, og sammen med Forældrebestyrelsen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at evaluering 1 bliver et fast punkt på teammøder og storteammøder. Ledelsen har ansvaret for, at dette 1-2 gange om året tages op som et punkt på personalemøde, samt 1 gang sammen med Forældrebestyrelsen. Evaluering 2 den afsluttende evaluering: Følgende spørgsmål besvares i forhold til børn, personale, forældresamarbejde og overgange: Summativ evaluering status? o Så vi de tegn vi gerne ville? Formativ evaluering justering? o Hvad skal vi have justeret til næste gang? Dynamisk evaluering uventede resultater? o Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Generativ evaluering udvikling og læring? o Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? 13

14 Pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver evalueret på teammøde/storteammøde. Ledelsen har ansvaret for, at læreplantemaet bliver evalueret både på personalemøde, og sammen med Forældrebestyrelsen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at evaluering 2 bliver et punkt på teammøde/storteammøde ultimo Ledelsen har ansvaret for, at evaluering 2 tages op som et punkt på personalemøde, samt sammen med Forældrebestyrelsen ultimo

15 Tema 3 - Sprog Overordnede mål: De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle sprog og skriftsprog gennem nærværende kommunikative voksne. At udvikle sprog gennem leg og samvær. At have lyst til og mod på, at bruge sproget og skriftsproget kreativt og eksperimenterende i dialogen og kontakten med omverdenen. Sammenhæng: Både internationalt og nationalt er der udbredt enighed om, at solide sproglige og skriftsproglige færdigheder hos børn og unge, er en vigtig forudsætning for udviklingen af sociale, kulturelle og faglige kompetencer. Nyeste forskningsresultater fra Syddansk Universitet 2015 (Spell og Fart på sproget), viste at der er en stærk sammenhæng mellem 3 åriges ordforråd og deres senere resultater i nationale test (de børn der havde det mindste ordforråd, da de var tre år, klarede sig dårligst i national test i læsning i 6.kl. Omvendt klarede børnene med det største ordforråd som 3- årige sig bedst i den nationale test). Resultaterne viste desuden, at systematisk målstyret læring (2 x 30 min. ugentlig) med en eksplicit tilgang, hvor de voksne var motiverede og følte ejerskab for aktiviteten, løftede børnenes sproglige udvikling markant. Læringsmål: Børnene skal lære: En kommunikativ sprogevne, dvs. at det enkelte barn kan udvikle en sproglig viden og udvikle sprogfærdigheder, som er nødvendige for at kunne klare alle de forskellige kommunikationsbehov der måtte opstå i barnets hverdag. Et godt sprogligt fundament i færdigheder indenfor det produktive talesprog, det receptive talesprog, samt lydlige kompetencer og kommunikative kompetencer. At udvikle sig i positiv retning i generel, fokuseret eller særlig indsats. Kvalitetsmål: Vi har fokus på ordforråd og sprogforståelse (ordkendskab) med det formål at stige med 25 procent over 2 år (dette arbejdes der med via børnerettede samtaler, og opdeling i mindre grupper, hvor der er mere nærvær og taletid). Tiltag: Metodik: 15

16 Multimodal tilgang. o Vi benytter flere tilgange, når vi arbejder med et emne. Det sikrer fælles opmærksomhed og læring. Børnerettede samtaler. o Vi benytter de understøttende sprogstrategier, hvor barnets spor er i fokus. Dialogisk læsning. o Vi samtaler om bøgers indhold. Hit med lyden. o Vi arbejder med de 5 alfabeter: sproglyd, bogstav, dyr, håndtegn og form. Vi lader os inspirere til forskellige aktiviteter i alle aldersgrupper. Fokusord. o Vi angriber ord fra mange vinkler, så sproget nuanceres. NUZO. Konkret pædagogisk praksis: Opdeling i mindre grupper med fokus på nærvær og kommunikation. Give børnene førstehåndserfaringer, hvor de både kan se, røre, gøre og høre. Mimik og gestik. Rutiner og gentagelser (både i handlinger, ord, kropssprog m.m.). Øve turtagning (lige fra pludrestadiet, hvor vores respons er at pludre/tale tilbage). Sang/rim og remser. Skrible. Tilstræbe børnerettede samtaler med mindst 5 turtagninger. Dialogisk læsning. Aktiviteter ift. Hit med lyden med fokus på lyd, dyr og tegn. Ledelsen og pædagogerne har det overordnende ansvar for at få formidlet de pædagogiske værdier, mål og metoder, så det bliver forstået af alle og indarbejdet, som en naturlig del af den pædagogiske praksis. Det pædagogisk uddannende personale har ansvaret for systematiseringen og tilrettelæggelsen af arbejdet med Sprog. Alle ansatte har et ansvar for at sætte sig ind i og arbejde ud fra de pædagogiske læreplaner. Alle skal være deltagere, være reflekterende, kritiske og tage initiativer. Sprogvejlederen inspirerer med tiltag samt yder vejledning og sparring i det omfang der er brug for det. Forældreinddragelse: 16

17 Forældrene informeres om anbefalingerne til et sprogrigt miljø. Hermed er de godt klædt på til at understøtte deres børns sproglige udvikling. Desuden informeres forældrene jævnligt om vores arbejde med fokusord og Hit med lyden. Dette foregår via nyhedsbreve og dialoger. Altid det er et dagligt og vedvarende arbejde. Tegn: Børn: Vi ser børn, der er drevet af motivation og lyst til at pludre og samtale. Vi ser børn, der udviser glæde, interesse, motivation og genkendelighed ift. vores sproglige tiltag. Vi ser børn, der udviser skriverattitude / børn med lyst til at skrible. Vi ser børn, med en særlig opmærksomhed overfor sproglyds-alfabetet, dyre-alfabetet og håndtegns-alfabetet. ( Ift. egen jeg -forankring og NUZO). Vi ser, at det enkelte barn på eget initiativ eller invitation deltager sprogligt i fællesskaber på gruppen / venskabsgruppen. Vi ser, at det enkelte barn har et alderssvarende sprog indenfor det produktive talesprog, det receptive talesprog, de lydlige kompetencer og de kommunikative kompetencer. Personale: Vi ser personale, der bruger deres faglige pædagogiske indsigt i dialog med forældre. Vi ser imødekommende personale, der er nærværende og aktive i børnehøjde. Vi ser personale, der griber nuet ift. børnerettede samtaler. Vi ser personale, der aktivt arbejder med Hit med lyden i dagligdagen. Vi ser personale med motiverende og inspirerende tilgange til sprogarbejdet. Forældre: Vi ser forældre med indsigt i børns sproglige udvikling, og forældre der aktivt støtter op om vores tiltag. Vi oplever forældre i dialog med personale om betydningsfulde emner. Dokumentation: Børnerettede samtaler (alle). Evt. billeder (Tanglopperne). Evt. video (Haletudserne). 17

18 Ledelsen og pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver dokumenteret via børnerettede samtaler evt. også billeder og video. Alle ansatte har et ansvar for at arbejde med dokumentationsformerne, og skabe rum for dette i hverdagen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at dokumentationsformerne/arbejdet med disse bliver et fast punkt på teammøder og storteammøder. Ledelsen har ansvaret for, at dette 1-2 gange om året tages op som et punkt på personalemøde. Evaluering: Evaluering 1 den løbende evaluering: Følgende spørgsmål besvares i forhold til børn, personale, forældresamarbejde og overgange: Summativ evaluering status? o Så vi de tegn vi gerne ville? Formativ evaluering justering? o Hvad skal vi have justeret til næste gang? Dynamisk evaluering uventede resultater? o Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Generativ evaluering udvikling og læring? o Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? o Hvorfor? o Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge? Pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver evalueret løbende. Ledelsen har ansvaret for, at læreplantemaet bliver evalueret både på personalemøde, og sammen med Forældrebestyrelsen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at evaluering 1 bliver et fast punkt på teammøder og storteammøder. Ledelsen har ansvaret for, at dette 1-2 gange om året tages op som et punkt på personalemøde, samt 1 gang sammen med Forældrebestyrelsen. 18

19 Evaluering 2 den afsluttende evaluering: Følgende spørgsmål besvares i forhold til børn, personale, forældresamarbejde og overgange: Summativ evaluering status? o Så vi de tegn vi gerne ville? Formativ evaluering justering? o Hvad skal vi have justeret til næste gang? Dynamisk evaluering uventede resultater? o Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Generativ evaluering udvikling og læring? o Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? Pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver evalueret på teammøde/storteammøde. Ledelsen har ansvaret for, at læreplantemaet bliver evalueret både på personalemøde, og sammen med Forældrebestyrelsen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at evaluering 2 bliver et punkt på teammøde/storteammøde ultimo Ledelsen har ansvaret for, at evaluering 2 tages op som et punkt på personalemøde, samt sammen med Forældrebestyrelsen ultimo Horsens kommunes indsatsområder er: ordkendskab, kontinuitet og kompetenceanvendelse. Indsatsområde for ordkendskab: At børn og unge i såvel dagtilbud som skole udvikler et nuanceret ordkendskab som forudsætning for læring. Tiltag: Konkret pædagogisk praksis: Børnene arbejder systematisk med fokusord med forældreinddragelse. Vi benytter evalueringsskemaer (fra TEL) i det omfang det giver mening. Børnene får læst højt flere gange ugentlig, og den dialogiske tilgang vægtes højt. Gennem nærvær og kommunikation arbejder personalet aktivt og systematisk med at udvikle barnets ordkendskab med afsæt i det enkelte barns nærmeste udviklingszone. 19

20 Tegn: Børn: Vi ser børn der udviser forståelse for fokusordene og anvender dem. Evalueringsskemaerne (fra TEL) afslører om alle børn tilegner sig en viden om det enkelte fokusord. Samt om der er enkelte børn, der konsekvent ikke tilegner sig fokusordene. Vi ser børn, der tager initiativ, er motiverede og engagerede i bogsamtaler. Personale: Vi ser, at personalet skaber en struktur, der sikrer en systematik omkring arbejdet med fokusord. Evalueringsskemaer (fra TEL) synliggør om vores systematik og måden vi angriber fokusord på er tilstrækkelig. Vi ser, at sprogvurderingernes resultater ift. ordkendskab (ordforråd/sprogforståelse) forbedres år for år. Forældre: Vi ser forældre med en indsigt i betydningen af et stort ordkendskab, samt forældre der er aktivt deltagende i brugen af fokusordene. Ledelsen har det overordnede ansvar ift. at skabe rammer for, at sprogvejlederens særlige viden bringes i spil og udnyttes ift. det systematiske arbejde med ordkendskab. Det pædagogiske personale er ansvarlige for systematisk at udvælge fokusordene ift. den pågældende børnegruppe. Alle personaler på grupperne er ansvarlige for den daglige understøttelse af børnenes ordkendskab. Sprogvejlederen understøtter personalets indsats via sparring og vejledning. Forældrene informeres jævnligt om, hvordan man som forældre kan arbejde med ordkendskab og får redskaber til, hvorledes de kan understøtte udviklingen derhjemme. Dokumentation: Evalueringsskemaerne vi benytter som dokumentation er: o Rød gul grøn o Iagttagelsesskema o Sandt eller falsk (Skemaerne er tilgængelige på grupperne og ses også i TEL s sprogpolitiske handleplan). 20

21 Ledelsen skaber rammerne for, at sprogvejlederens viden og ressourcer kommer i spil. Ligeledes er det ledelsens ansvar at vores arbejde med fokusord evalueres på fagmøder / personalemøder. Det pædagogiske personale er ansvarlige for at evalueringsskemaerne bliver udfyldt (i det omfang det giver mening), men selve udfyldelsen af skemaerne kan uddelegeres til alle personaler i teamet (evalueringsskemaerne er ment som et arbejdsredskab, der kan guide os i, om vi har alle børn med). Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at dokumentationsformerne/arbejdet med disse bliver et fast punkt på teammøder/storteammøder. Ledelsen har ansvaret for, at punktet 1 2 gange om året tages op på personalemøde. Evaluering: Der evalueres som i den generelle indsats med evaluering 1 og evaluering 2. Indsatsområde for kontinuitet: At alle aktører (børn, elever, forældre, ledelse og pædagogisk personale) oplever sammenhæng og kontinuitet i arbejdet med sprog og skriftsprog mellem / i de forskellige dagtilbud og skoleformer. o Vi benytter materialet Hit med lyden til at skabe kontinuitet (se under generel indsats). Indsatsområde for kompetenceanvendelse: At alle pædagoger har den fornødne viden til at tilrettelægge differentierede læringssituationer på baggrund af børnenes sproglige og skriftsproglige forudsætninger, samt at sprogvejlederen har den fornødne viden til at rådgive og vejlede det pædagogiske personale omkring det. Tiltag: Konkret pædagogisk praksis: Hele personalegruppen har på to personalemøder fået viden og indsigt samt konkrete anvisninger ift. materialet Hit med lyden og en analyse af vores sprogvurderinger (Sprogkonsulent Nynne Thorup stod for formidlingen). 21

22 Sprogvejlederen har gennem oplæg på personalemøder formidlet og givet anvisninger til konkret praksis ift. børnerettede samtaler, tidlig skrift, jeg -forankringens betydning og det at undgå skoleficering. Sprogvejlederen har udført/udfører forløb med børn og personale i hele huset, hvor begreber som multimodal tilgang, fokusord, visualisering, matematisk forståelse og Hit med lyden kommer i spil og udføres i konkret praksis. De tilhørende pædagogiske overvejelser har været skriftliggjort og været tilgængelige for personale og forældre. En pædagog fra hvert team deltog i maj 2015 i et heldags-sprogkursus. Sprogvejlederen kompetenceudvikler sig på sprognetværksmøder samt gennem sparring fra tale-hørekonsulent og sprogkonsulent. Pædagogerne har en stor indsigt og viden, ift. de sproglige tiltag vi udfører. Desuden ved pædagogerne, at de kan søge mere relevant viden i TEL s sprogpolitiske handleplan. Vi skal prioritere tid til at indarbejde gode rutiner og systematisere vores sprogpædagogiske praksis. Sprogvejlederen er ikke tilknyttet en bestemt gruppe, og er derfor let tilgængelig ift. sparring og vejledning. Ledelsen sikrer kompetenceudvikling via vores årshjul for mødeaktiviteter, ift. hvilke temaer der tages op på fagmøder og personalemøder. Tegn: Børn: Vi ser børn, der benytter sig af sproglige strategier fra Hit med lyden. Vi ser børn, der er interesserede/motiverede i samtaler med voksne. Vi ser børn der har gavn af multimodale tilgange. Personale: Vi ser, at sprog tænkes ind i alle læreplanstemaer. Vi ser, at materialet i Hit med lyden anvendes i sjove og motiverende aktiviteter i dagligdagen. Vi ser, at børnerettede samtaler er en aktiv del af dagligdagen. Vi ser, at personalet søger sparring, hvis der er tvivlsspørgsmål ift. udførsel af pædagogisk praksis, m.m. Forældre: Vi ser forældre, der er interesserede i vores metoder og materialer og gør brug af dem. 22

23 Ansvarlig for udførsel: Ledelsen har det overordnede ansvar for at skabe rammerne for kompetenceudvikling og kompetenceanvendelse. Herunder at få sprogvejlederens viden i spil i det sprogpædagogiske arbejde. Sprogvejlederen er ansvarlig for vidensdeling og igangsættelse at sprogpædagogiske processer. Herunder at yde sparring og vejledning. Det pædagogiske personale har ansvaret for systematiseringen og tilrettelæggelsen af arbejdet med sprog. Herunder at tage ansvar for egen læring ved implementeringen af nye sproglige tiltag. Altid det er et dagligt og vedvarende arbejde. Dokumentation: Børnerettede samtaler/praksisfortællinger. Ansvarlig for udførsel: Ledelsen og pædagogerne har det overordnede ansvar for at indsatsområdet kompetenceanvendelse bliver dokumenteret via børnerettede samtaler og eller praksisfortællinger. Sprogvejlederen og ledelsen er ansvarlige for jævnligt at inspirere/visualisere med synlig læring. Alle ansatte har et ansvar for at arbejde med dokumentationsformerne, og skabe rum for dette i hverdagen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at dokumentationsformerne/arbejdet med disse bliver et fast punkt på teammøder/storteammøder. Ledelsen har ansvaret for, at punktet 1 2 gange om året tages op på personalemøde. Evaluering: Ledelsen og det pædagogiske personale er ansvarlige for at evaluere på vores sproglige indsatser herunder vores kompetencer og progression. 23

24 Der evalueres som i den generelle indsats med evaluering 1 og evaluering 2. 24

25 Tema 4 Krop og bevægelse Overordnede mål: De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle glæde ved at eksperimentere med og bruge kroppen. At videreudvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter. At have fokus på fysisk sundhed, hygiejne og bevægelse. Sammenhæng: Det er igennem kroppen at mennesket lever, oplever og erkender sig selv og sin eksistens (Duelund 1999). Forskningen viser, at børn der har en god fysisk form, er potentielt bedre stillet med hensyn til koncentration, kreativitet, indlæring og kropsbevidsthed. Kroppen er dog mere end et værktøj til at bevæge sig med det er et stort sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, læring, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser, lægges grundlaget for fysisk sundhed. Børn i 1-3 års alderen har behov for timers søvn i døgnet. Nogle lidt mere. Men en god søvn om natten og en god middagslur, er altafgørende for vuggestuebarnets trivsel og udvikling. Søvn giver energi, og når børn sover, producerer hjernen mere væksthormon, immunapparatet stimuleres og hjernen rydder op. Når vi sover, hæmmes mange af kroppens impulser, og det har stor betydning for, at vi er godt tilpas, når vi er vågne. Vibeke Manniche, som er cand.med., fortæller at ligeså vigtig middagsluren er for børnene, ligeså vigtigt er det, at de ikke bliver vækket fra den. Ikke alene er middagsluren ifølge Vibeke Manniche nødvendig for barnets samlede søvnbehov, samtidig kan den også være en velkommen pause for barnet i en travl, stressende, støjende og krævende hverdag, som vuggestuen er og derfor skal den hverken skippes eller forkortes, mener lægen. Vi har derfor i vuggestuen en politik om, at vi som udgangspunkt ikke vækker børnene fra deres middagslur. Læringsmål: Børnene skal lære: At bruge og mærke deres krop gennem fysisk udfoldelse i samspil med andre. Om de forskellige kropsdele. Om kroppens funktion, styrker og bevægelsesudtryk. Vigtigheden af personlig hygiejne. Selvhjulpenhed via de udfordringer hverdagen stiller. 25

26 Tiltag: Metodik: Vigtigheden for sund kost og søvn. Vi støtter barnet i at opnå personlige mestringer ved, at opfordre barnet til at prøve nye og måske grænseoverskridende fysiske aktiviteter gennem vejledt deltagelse og med hensynstagen til barnets NUZO. Vi har fokus på differentieret og perifer deltagelse, så alle børn kan videreudvikle deres motoriske og sansemæssige færdigheder. Vi ved at kroppe imiterer kroppe, derfor er det vigtigt, at personalet gør sig overvejelser over, hvordan man er til stede og aktiv med sin krop i samvær med barnet. Vi guider og opfordrer barnet til at blive selvhjulpent. Vi gør brug af de områder i og omkring institutionen, der udfordrer barnets motoriske og fysiske udfoldelsesmuligheder, f.eks. legepladsen, kælderen, skoven, og grusgraven. Vi arbejder med sanserne høre, se, lugte, smage og føle. Vi lærer barnet om vigtigheden af hygiejne. Konkret pædagogisk praksis Røre ved, lugte, se og høre ting i naturen som vand, sand, græs, blade, insekter og dyr. Lugte, smage, føle forskelligt mad. Fra redegynge til slynggynge, fra lille rutsjebane til stor rutsjebane, fra lille legeplads til stor legeplads osv. Være opmærksom på, at et barn der sidder i klapvogn, også går ved siden af klapvognen. Øve barnet i at holde hinanden i hånden på gå turen. Kravle op og trille ned at skrænter. Balancere på træstammer, kanter og gå på ujævnt underlag. Vekslende bevægelsestempo. Mundmotoriske lege. Begyndende krav i forhold til selv at tage tøj af og på, kravle op på puslebord/krybbe/ højstol, dække bord, selv øse mad op, hælde vand i glas osv. Opfordre barnet til, at være aktive og deltagende på puslebordet. Støtte barnet i at spise varieret, samt sørge for tilstrækkelig søvn i løbet af dagen. Ledelsen og pædagogerne har det overordnende ansvar for at få formidlet de pædagogiske værdier, mål og metoder, så det bliver forstået af alle og indarbejdet, som en naturlig del af den pædagogiske praksis. Det pædagogisk uddannende personale har ansvaret for systematiseringen og tilrettelæggelsen af arbejdet med Krop og bevægelse. Alle ansatte har et ansvar for at sætte sig ind i og arbejde ud fra de pædagogiske læreplaner. Alle skal være deltagere, være reflekterende, kritiske og tage initiativer. 26

27 Altid det er et dagligt og vedvarende arbejde. Tegn: Børn: Vi ser børn, der udviser interesse og glæde samt er motiveret for at være i bevægelse. Vi ser børn, der på eget initiativ eller ved invitation, deltager i motoriske og kropslige fællesskaber. Vi ser børn, der kan tåle at trille, vippe, gynge, rutsje, svinge og dreje med hovedet i alle planer. Vi ser børn, der kan veksle i bevægelses tempo. Vi ser børn, der udvikler begyndende selvhjulpenhed. Vi ser børn, der har kendskab til kropsdele og funktioner. Vi ser børn, der er veltilpasse og udhvilede. Personale: Vi ser engageret personale, der er aktive og indlevende medspillere under fysisk udfoldelse i samspil med børn. Vi ser personale, der i høj grad udviser respekt og forståelse for det enkelte barns NUZO, og støtter op og udvikler derfra. Vi ser personale, der guider og støtter i børns processer mod selvhjulpenhed. Vi ser personale, der bruger deres faglige pædagogiske indsigt i dialog med forældre, f.eks. om kost og søvn. Forældre: Vi ser forældre deltage i stuens/husets aktiviteter. Vi ser forældre der er kropslige rollemodeller, ved f.eks. at barnet selv går ind og ud af institutionen, tager tøj af og på, osv. Vi oplever forældre i dialog med personale om betydningsfulde emner, f.eks. om søvn og kost. Dokumentation: Billeder med tekst (Tanglopper). Video (Haletudser). Ledelsen og pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver dokumenteret via billeder og video. Alle ansatte har et ansvar for at arbejde med dokumentationsformerne, og skabe rum for dette i hverdagen. 27

28 Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at dokumentationsformerne/arbejdet med disse bliver et fast punkt på teammøder og storteammøder. Ledelsen har ansvaret for, at dette 1-2 gange om året tages op som et punkt på personalemøde. Evaluering: Evaluering 1 den løbende evaluering: Følgende spørgsmål besvares i forhold til børn, personale, forældresamarbejde og overgange: Summativ evaluering status? o Så vi de tegn vi gerne ville? Formativ evaluering justering? o Hvad skal vi have justeret til næste gang? Dynamisk evaluering uventede resultater? o Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Generativ evaluering udvikling og læring? o Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? o Hvorfor? o Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge? Pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver evalueret løbende. Ledelsen har ansvaret for, at læreplantemaet bliver evalueret både på personalemøde, og sammen med Forældrebestyrelsen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at evaluering 1 bliver et fast punkt på teammøder og storteammøder. Ledelsen har ansvaret for, at dette 1-2 gange om året tages op som et punkt på personalemøde, samt 1 gang sammen med Forældrebestyrelsen. Evaluering 2 den afsluttende evaluering: Følgende spørgsmål besvares i forhold til børn, personale, forældresamarbejde og overgange: Summativ evaluering status? o Så vi de tegn vi gerne ville? Formativ evaluering justering? o Hvad skal vi have justeret til næste gang? Dynamisk evaluering uventede resultater? 28

29 o Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Generativ evaluering udvikling og læring? o Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? Pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver evalueret på teammøde/storteammøde. Ledelsen har ansvaret for, at læreplantemaet bliver evalueret både på personalemøde, og sammen med Forældrebestyrelsen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at evaluering 2 bliver et punkt på teammøde/storteammøde ultimo Ledelsen har ansvaret for, at evaluering 2 tages op som et punkt på personalemøde, samt sammen med Forældrebestyrelsen ultimo

30 Tema 5 Natur og naturfænomener Overordnede mål: De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen. At være nysgerrig i forhold til, og få læring om livsforhold i naturen. At udvikle respekt for naturen. Sammenhæng: Naturoplevelser i barndommen bidrager til både den følelsesmæssige, mentale, sociale og fysiske udvikling, og gennem dette får børnene mulighed for fordybelse og aktiv læring. Ifølge diverse forskningsopsamlinger, fra bl.a. Friluftsrådet og Horsens Kommunes Udelivspolitik, er naturen en kilde til leg, udforskning og oplevelser; og gennem kropslige og sansemæssige læreprocesser tilegner børnene sig viden, der omdannes til erfaringer, de over tid kan anvende i andre sammenhænge. Læringsmål: Børnene skal lære: Tiltag: Metodik: Kommunikative færdigheder/sprogliggørelse af natur og naturfænomener. Om de fire elementer: Luft, ild, vand og jord herunder naturens kredsløb. Om naturens dyr, planter og materialer, samt få kendskab og erfaringer med årstidernes skiften. Om en eksperimenterende tilgang i naturens legerum. Vi benytter os af multimodale tilgange. Vi støtter en eksperimenterende og undersøgende tilgang, ved at gå foran, ved siden af og bagved barnet i forhold til at formidle, udforske, opleve og sanse sammen med barnet. Vi gør brug af digitale medier og bøger. Vi tager naturen med ind i Kaskelotten i form af udstillinger der fortæller om årets gang, og det vi er optaget af. 30

31 Konkret pædagogisk praksis: Kryb og kravl - vi går på jagt efter insekter, biller, orme og larver. Ild vi laver bål, bager brød og laver mad i bålhytten på legepladsen og i bålstederne ved Skovgården. Luft mærker vinden, hvad kan flyve. Jord fra jord til bord. Vi smager på bær på legepladsen. Vi laver evt. saft på bål. Dyrene skovens, markens og havens dyr. Vi ser på dyr og snakker om, hvor dyrene lever, hvad de spiser og hvem der spiser hinanden og dem. Vi går på legepladserne eller går / cykler i Skovgården / i skoven for at finde dyrene og den mad de spiser. Vi tager på Børnebondegården. Vand vi iagttager livet ved søen. Vi sejler evt. med skibe. Skoven vi leger skovdetektiver og leder efter planter, træer, dyr og dyrespor i skoven. Årstiderne når vi er i naturen, vil vi iagttage og samle ting, som kendetegner de forskellige årstider. Strand grupperne har mulighed for at tage til stranden. Naturmaterialer gennem forskellige lege og aktiviteter vil vi inspirere børnene til at bruge naturens materialer ler, blade, grene, sten, æbler, frugt etc. Affald og genbrug der er mulighed for at deltage i den årlige Saml-skrald-dag. Sprogliggørelse af fund og oplevelser i udelivet. Forældreinddragelse I samarbejde med Forældrebestyrelsen arrangeres en skovtur for alle interesserede børn og forældre, dette er med valg til Forældrebestyrelsen. Til arrangementet er der mulighed fr at bestille naturvejlederen. Ledelsen og pædagogerne, har det overordnende ansvar for at få formidlet de pædagogiske værdier, mål og metoder, så det bliver forstået af alle og indarbejdet, som en naturlig del af den pædagogiske praksis. Det pædagogisk uddannende personale har ansvaret for systematiseringen og tilrettelæggelsen af arbejdet med Natur og naturfænomener. Alle ansatte har et ansvar for at sætte sig ind i og arbejde ud fra de pædagogiske læreplaner. Alle skal være deltagere, være reflekterende, kritiske og tage initiativer Altid det er et dagligt og vedvarende arbejde Tegn: Børn: Vi ser børn der viser respekt for naturen. Vi ser børn der inspirerer og inddrager hinanden i deres oplevelser. 31

32 Vi ser børn der viser glæde, tryghed og lyst til at komme ud i naturen samt komme på legepladsen og i Skovgården. Vi ser børn, der udviser nysgerrighed og evne til fordybelse i deres egen udforskning af naturen. Vi ser børn, der uopfordret deler deres viden om naturen med andre børn, og stiller spørgsmål til personale og forældre. Personale: Vi ser nærværende personale, der tager initiativ og eksperimenterer med natur/naturfænomener i børnehøjde. Vi ser engagerede personale, der går foran, ved siden af og bagved børnene i deres læringsprocesser. Vi ser personale, der er bevidste om at sprogliggøre alle naturopdagelser og -oplevelser. Vi ser personale, der bruger deres faglige pædagogiske indsigt i dialog med forældre. Vi ser personale, der viser glæde ved og lyst til at færdes i naturen. Forældre: Vi ser forældre deltage i stuens/husets aktiviteter. Vi ser forældre der engagerer sig i vores udeliv. Vi hører forældre fortælle, at de har været på tur sammen med deres barn i naturen inspireret af aktiviteter i institutionen. Dokumentation: Billeder med tekst (Tanglopper). Video (Haletudser). Ledelsen og pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver dokumenteret via billeder og video. Alle ansatte har et ansvar for arbejdet med de udvalgte dokumentationsformer, og skabe rum for dette i hverdagen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at dokumentationsformerne/arbejdet med disse bliver et fast punkt på teammøder og storteammøder. Ledelsen har ansvaret for, at dette 1-2 gange om året tages op som et punkt på personalemøde. 32

33 Evaluering: Evaluering 1 den løbende evaluering: Følgende spørgsmål besvares i forhold til børn, personale, forældresamarbejde og overgange: Summativ evaluering status? o Så vi de tegn vi gerne ville? Formativ evaluering justering? o Hvad skal vi have justeret til næste gang? Dynamisk evaluering uventede resultater? o Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Generativ evaluering udvikling og læring? o Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? o Hvorfor? o Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge? Pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver evalueret løbende. Ledelsen har ansvaret for, at læreplantemaet bliver evalueret både på personalemøde, og sammen med Forældrebestyrelsen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at evaluering 1 bliver et fast punkt på teammøder og storteammøder. Ledelsen har ansvaret for, at dette 1-2 gange om året tages op som et punkt på personalemøde, samt 1 gang sammen med Forældrebestyrelsen. Evaluering 2 den afsluttende evaluering: Følgende spørgsmål besvares i forhold til børn, personale, forældresamarbejde og overgange: Summativ evaluering status? o Så vi de tegn vi gerne ville? Formativ evaluering justering? o Hvad skal vi have justeret til næste gang? Dynamisk evaluering uventede resultater? o Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Generativ evaluering udvikling og læring? o Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? Pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver evalueret på teammøde/storteammøde. Ledelsen har ansvaret for, at læreplantemaet bliver evalueret både på personalemøde, og sammen med Forældrebestyrelsen. 33

34 Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at evaluering 2 bliver et punkt på teammøde/storteammøde ultimo Ledelsen har ansvaret for, at evaluering 2 tages op som et punkt på personalemøde, samt sammen med Forældrebestyrelsen ultimo

35 Overordnede mål: Tema 6 Kulturelle udtryksformer og værdier De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At børnene eksperimenterer med, øver sig og afprøver sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, såsom musik, drama og kreative processer. At udvikle respekt og forståelse for forskelligheder, levevis og familienormer. Sammenhæng: Dette tema er bredt, og omhandler flere spor. Det omhandler drama og musik som indtryk/udtryk. At være på turde stå frem. Og det omhandler udtryksformer via værkstedets materialer, hvor barnet kan få kendskab til flere måder at udtrykke sig på. Det handler også om, at barnet bliver bevidst om egen og andres kulturer. Herunder traditioner. Men det omhandler også den kultur, som vi er i til dagligt. Hvordan møder vi et andet menneske, og hvordan er vi sammen? I både rolleleg og drama handler det om, at lade som om. Ved at lave drama med børn kan man derfor lære børn at lege. Især de børn, som ikke er så gode til at lege. Ifølge Merethe Sørensen som var projektleder på et forskningsprojekt, har det intensive arbejde med dramaleg styrket alle børnenes legekompetencer. Alle børnene i projektet profiterede af det målrettede fokus på at styrke legen og den legende tilgang. En stor del af børnene blev meget bedre til at samarbejde, til at improvisere, til at lade som om, og til at skabe narrative sammenhænge. Musikken taler til følelserne, og er dermed en katalysator for de følelser vi har. De forskellige rytmer og melodier skaber stemninger. Sang og musik kan skabe glæde, være inspirerende og give børnene lyst til fysisk aktivitet. Igennem musik og drama er der også elementer, som at lære uden ad, at huske, at få følelsen af at have en vigtig rolle i en sammenhæng, at skulle stå frem foran sine venner, og turde være sig selv, og turde være på. Læringsmål: Børnene skal lære: At udtrykke sig kreativt og udvikle egne kreative evner gennem leg, historiefortælling, musik, drama og digitale medier. Herunder at børnene oplever mod til at udvikle sig fra at være observerende, til at være deltagende. Om forskellige materialer og få en begyndende erfaring med at kunne skabe. At de også bidrager til, at Kaskelotten er et rart sted at være. Tiltag: 35

36 Metodik: Vi inddrager forældrene, for at skabe større sammenhæng og mening, i og imellem de kulturelle arenaer som barnet bevæger sig i. Vi sørger for synlige og tilgængelige kreative materialer. Vi anvender højtlæsning og fortælling, sange med fagter og rytmik, rolleleg og drama. Vi inddrager digitale medier i aktiviteter med børnene ex. ipad eller kamera. Vi har fælles morgensang en gang ugentlig, hvor fællesskabet er i højsædet, og hvor mulighederne for at udtrykke sig er mangfoldige. Vi skaber traditioner på stuen, som giver børnene en fælles kulturel historie et fælles grundlag. Vi arrangerer aktiviteter/ture på tværs af grupper. Konkret pædagogisk praksis: Skabe tid og rum til at udforske materialer og skabe egne udtryk, samt støtte denne proces og sætte ord herpå. o Give barnet erfaringer med ex. kartoffelmel, sand, vandfarve, fingermaling, modellervoks m.m. Præsentere barnet for historier, eventyr, musik og drama, og give mulighed for at barnet også bliver aktør. Give rollelegen god plads i dagligdagen/øvelse i lade som om lege, med vejledt deltagelse. Skabe kulturelle gentagelser for større oplevelse af sammenhæng. o Faste daglige/ugentlige/årlige rutiner, f.eks. turdage og tilbagevendende aktiviteter. Give lov til leg på tværs i huset, og har så vidt det er givtigt åbne døre. Tage os af hinandens børn, når vi oplever, at der er behov for hjælp til f.eks. konfliktløsning, trøst, m.m. Rollemodeller for omgangstonen / omgangsformen i huset. Inddrage forældrene i de daglige aktiviteter, som giver indsigt i pædagogiske begreber som læring, trivsel og personlig mestring f.eks. via nyhedsbreve og forældreaftener. Ledelsen og pædagogerne har det overordnende ansvar for at få formidlet de pædagogiske værdier, mål og metoder, så det bliver forstået af alle og indarbejdet, som en naturlig del af den pædagogiske praksis. Det pædagogisk uddannende personale har ansvaret for systematiseringen og tilrettelæggelsen af arbejdet med Kulturelle udtryksformer og værdier. 36

37 Alle ansatte har et ansvar for at sætte sig ind i og arbejde ud fra de pædagogiske læreplaner. Alle skal være deltagere, være reflekterende, kritiske og tage initiativer. Altid det er et dagligt og vedvarende arbejde. Tegn: Børn: Vi ser, at børnene viser tegn på genkendelse af de kulturelle gentagelser. Vi ser, at børnene viser glæde ved, at deltage i de kreative processer, og selv begynder at udvise initiativ. Vi ser, at børnene viser interesse og glæde ved deltagelse i rolleleg, drama, historiefortælling sang og rytmik. Vi ser, at børnene får begyndende færdigheder i lade som om -lege. Vi ser, at børnene tør stå frem foran flere børn, og vise produktet af en given proces. Vi ser, at børnene siger hej/godmorgen hej/farvel og herved bidrager til Kaskelottens kultur. Personale: Vi ser personale der tager initiativ til rolleleg/ lade som om -lege, samt understøtter børnenes egne lade som om -lege. Vi ser personale, der i børnehøjde igangsætter udtryksformerne: fortælling, eventyr, musik og drama. Vi ser personale, der formulerer sig om pædagogiske begreber som læring, trivsel og personlig mestring, gennem daglig dialog, nyhedsbreve og forældreaftener. Vi ser personale, der tør være skøre og stå frem. Vi ser personale færdes og integrere sig i andre aldersgrupper end den de er tilknyttet. Vi ser personale, der er bevidste om deres positive bidrag til Kaskelottens kultur, og som ser den vigtige værdi i at være kulturbærere. Forældre: Vi ser forældre deltage i stuens/husets aktiviteter, samt bidrager positivt til Kaskelottens kultur. Vi ser forældre, der byder ind med deres viden om andre kulturer, f.eks. forældre fra en anden kultur. Vi oplever forældre i dialog med personale om betydningsfulde emner. Dokumentation: 37

38 Billeder med tekst (Tanglopperne). Video (Haletudserne). Ledelsen og pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver dokumenteret via billeder og video. Alle ansatte har et ansvar for at arbejde med de udvalgte dokumentationsformer, og skabe rum for dette i hverdagen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at dokumentationsformerne/arbejdet med disse bliver et fast punkt på teammøder og storteammøder. Ledelsen har ansvaret for, at dette 1-2 gange om året tages op som et punkt på personalemøde. Evaluering: Evaluering 1 den løbende evaluering: Følgende spørgsmål besvares i forhold til børn, personale, forældresamarbejde og overgange: Summativ evaluering status? o Så vi de tegn vi gerne ville? Formativ evaluering justering? o Hvad skal vi have justeret til næste gang? Dynamisk evaluering uventede resultater? o Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Generativ evaluering udvikling og læring? o Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? o Hvorfor? o Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge? Pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver evalueret løbende. Ledelsen har ansvaret for, at læreplantemaet bliver evalueret både på personalemøde, og sammen med Forældrebestyrelsen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at evaluering 1 bliver et fast punkt på teammøder og storteammøder. 38

39 Ledelsen har ansvaret for, at dette 1-2 gange om året tages op som et punkt på personalemøde, samt 1 gang sammen med Forældrebestyrelsen. Evaluering 2 den afsluttende evaluering: Følgende spørgsmål besvares i forhold til børn, personale, forældresamarbejde og overgange: Summativ evaluering status? o Så vi de tegn vi gerne ville? Formativ evaluering justering? o Hvad skal vi have justeret til næste gang? Dynamisk evaluering uventede resultater? o Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Generativ evaluering udvikling og læring? o Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? Pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver evalueret på teammøde/storteammøde. Ledelsen har ansvaret for, at læreplantemaet bliver evalueret både på personalemøde, og sammen med Forældrebestyrelsen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at evaluering 2 bliver et punkt på teammøde/storteammøde ultimo Ledelsen har ansvaret for, at evaluering 2 tages op som et punkt på personalemøde, samt sammen med Forældrebestyrelsen ultimo