Ringsted Kommune Analyse af ældreområdet. 12. december 2008

Transkript

1 Ringsted Kommune Analyse af ældreområdet 12. december 2008

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Et øjebliksbillede En organisation i bevægelse Anbefalinger og besparelsespotentiale Besparelsespotentiale Budgetanalyse BTP analyse Opgørelse af BTP BTP i hjemmeplejen i Ringsted Kommune Effektiviseringspotentiale for BTP Konklusioner Anbefalinger Analyse af hjemmeplejen Besparelsespotentiale for hjemmeplejen Konklusioner Anbefalinger Analyse af plejecentrene Konklusioner Anbefalinger Visitationsanalyse Generelt om kvalitetsstandarderne Afgørelsespraksis Konklusion Anbefalinger Organisationsanalyse Indledning Formål Metode Ledelsesstruktur Hjemmeplejen Plejecentrene Visitationen Konklusioner Anbefalinger Budgetansvar Konklusioner KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 2

3 Anbefalinger Samarbejde visitation og leverandør Konklusioner Anbefalinger Sygefravær og sygdomspolitik Konklusion Anbefaling Ledelsesinformation Konklusioner Anbefalinger Vikarforbrug Konklusioner Anbefalinger Bilag 1 BTP modellens metode BTP modellen Bilag 2 visitationsanalyse Metode Afgørelsespraksis Eksempler på begrundelser Afgørelsesbrevets felt Særlige bemærkninger Tærskel for nye afgørelser Dokumentation af ægtefællens ressourcer KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 3

4 1. Indledning Den aftalte ældreanalyse i Ringsted Kommune indeholder ifølge projektbeskrivelsen følgende elementer: A: En budgetanalyse bestående af: En analyse af hjemmeplejen En BTP analyse En analyse af plejecentrene B: En visitationsanalyse C: En organisationsanalyse. Formålet med projektet har været gennem de ovennævnte analyser at identificere besparelsespotentialer i Ringsted Kommunes budget på ældreområdet. Ringsted Kommune har forespurgt, om KLK har data til at lave en benchmarking på trænings- og daghjemsområdet. KLK er imidlertid ikke i besiddelse af valide og tidssvarende data for området, der gør en benchmarking muligt. En benchmarking vil derfor kræve sideløbende analyser af en række kommuner. Rapporten er udarbejdet med afsæt i projektbeskrivelsen af I kapitel 2 beskrives situationen sådan som konsulenterne ser den ud fra den samlede analyse på det tidspunkt, hvor de enkelte delanalyser har taget deres afsæt. Kapitlet kan betragtes som et slags resume af rapportens konklusioner. I kapitel 3 beskrives den udvikling på ældreområdet i Ringsted Kommune, som konsulenterne har noteret er sket i løbet En række data, fx data på landsplan går tilbage til regnskab 2007, mens en række data vedr. sammenligningskommuner vedrører januar Der er imidlertid sket en række ting i løbet af 2008 i kommunen. Kapitel 3 ridser disse ændringer op. I kapitel 4 gives en oversigt over KLK s anbefalinger og besparelsespotentialer. Kapitel 5 indeholder budgetanalysen, der dels består af en BTP analyse (Bruger Tids Procent), dels en analyse af Hjemmeplejen og af Plejecentrene. Her sammenlignes dels med data på landsplan, dels med kommuner KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 4

5 hvor KLK har gennemført projekter, og derfor har data, der ikke er offentligt tilgængelige. I kapitel 6 analyseres den centrale visitation gennem en analyse af 25 sager, der alle er afgjort inden for de sidste tre måneder. I kapitel 7 gennemgås resultaterne fra organisationsanalysen. Denne del er fortrinsvis baseret på syv fokusgruppeinterview men også på en gennemgang af skriftligt materiale. I bilagene er samlet mere teknisk baseret materiale. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 5

6 2. Et øjebliksbillede Nedenfor gives et billede af, hvordan KLK vurderer situationen på ældreområdet i Ringsted Kommune på det tidspunkt, hvor analysen er gennemført. Udgifterne på ældreområdet i Ringsted Kommune ligger betydeligt over landsgennemsnittet. I regnskab 2007 lå ældreudgifterne således ca kr. over landsgennemsnittet pr. ældre over 65. årig. Det svarer til en årlig merudgift på ca. 18 mio. kr. Merudgifterne på ældreområdet skal imidlertid ses i lysest af, at udgifterne på sundhedsområdet ligger under landsgennemsnittet. Forvaltningen har således opgjort, at i perioden januar til august 2008 brugte Ringsted Kommune 75,72 kr. mindre end landsgennemsnittet pr. borger. Antages dette at gælde på årsbasis indebærer det en mindre udgift på 3,8 mio. kr. En del af denne mindre udgift kan skyldes udgifter, der henhører under ældreområdet, som fx høj kapacitet på boligområdet og en stor indsats på træningsområdet Det kan endvidere konstateres, at BTP, den tid medarbejderne bruger ude hos borgerne, er relativ lav set i forhold til, hvad KLK har kendskab til i andre kommuner. Den gennemførte BTP analyse viste en BTP på 43,0%. Generelt vurderes en BTP på 40 45% som lav, mens en BTP på over 50% anses for høj. Dette kan tyde på, at Hjemmeplejen ikke fungerer tilstrækkeligt effektivt På hjemmeplejeområdet er serviceniveauet relativt lavt. Det er vurderingen både når man ser på kvalitetsstandarden, og når man vurderer antal visiterede timer pr. uge. pr. visiteret borger. I januar blev der i Ringsted visiteret 2,78 timer pr. visiteret borger. Landsgennemsnittet i 2007 var 3,72. På opgørelsestidspunktet (januar 2008) havde Ringsted Kommune dog et relativt højt serviceniveau på praktisk hjælp i forhold til sammenligningskommunerne Derimod er indtaget relativt højt. Dvs. der er en stor andel af de ældre, der bliver visiteret til en ydelse. I januar blev 27,3 af de +65 årige visiteret i Ringsted Kommune. På landsplan blev 25,2% af de +65 årige visiteret i Landsgennemsnittet på årsbasis er dog formentlig lidt lavere end januar tallet På udførersiden kan det konstateres, at der både er en meget høj personaleomsætning og et meget højt sygefravær. Personaleomsætningen KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 6

7 i Ringsted Kommune ligger mellem 30 og 40%. På landsplan var personaleomsætningen på SoSu området opgjort til 16,8% i Sygefraværet er på over 10% mod 6,7% for social- og sundhedspersonale i 2007 på landsplan. Den store personaleomsætning og det høje sygefravær er en væsentlig medvirkende årsag til det høje udgiftsniveau Som følge af det høje sygefravær og den store personaleomsætning er også vikarforbruget meget højt På boligområdet kan det konstateres, at Ringsted Kommune har et stort antal boliger set i forhold til sammenligningskommunerne, og at der især er et stort antal skærmede pladser, der har en højere personalenormering end de almindelige, somatiske pladser Endvidere kan det konstateres, at personalenormeringen på de skærmede pladser, der er på ca. 1,3, ligger noget over det, der anses gennemsnitligt på skærmede pladser, nemlig 1,01 Det kan konstateres, at dialogen og samarbejdet mellem Visitationen og leverandørerne ikke er optimal. Det må være et fælles ansvar at få dette bragt på plads. Endelig skal det fremhæves, at organisationsanalysen har vist, at der er behov for justeringer af samspillet mellem ledelse og medarbejdere i hjemmeplejen og på Knud Lavard Centret, og at der er behov for ændringer af kulturen både i forhold til økonomi, og den måde arbejdet planlægges og udføres på. På denne baggrund vurderer KLK, at der ikke er et behov for en større budgetøvelse, men at der derimod er tale om en organisatorisk udfordring. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 7

8 3. En organisation i bevægelse I det foregående afsnit er beskrevet et øjebliksbillede. Den samlede analyse har imidlertid vist, at organisationen på mange områder bevæger sig i den rigtige retning enten generelt eller på enkelte udvalgte steder, som der kan tages afsæt i for læring og erfaring. Konsulenterne har især hæftet sig ved: At der er en stor bevidsthed i organisationen om, at der skal gøres noget, at der skal ske forandringer. Et udtryk herfor er nedsættelsen af 23 arbejdsgrupper på ældre- og sundhedsområdet. Et andet udtryk herfor er, at der er gennemført trivselsundersøgelser i Hjemmeplejen og på Knud Lavard Centret At antallet af +65 årige, der visiteres til hjemmepleje er faldet fra 27,3% i januar til 25,8%. Selvom september typisk ligger over januar er det trods alt tegn på, at der visiteres mere stramt At det i øvrigt er vurderingen, at Visitationen gøre et godt stykke arbejde. De 25 analyserede sager, der alle er behandlet inden for de sidste 3 måneder, har alle været af høj kvalitet og der er intet, der tyder på, at der visiteres for slapt i forhold til den vedtagne kvalitetsstandard At der rundt omkring i organisationen arbejdes målbevidst med at nedbringe sygefravær og personaleomsætning. Bedst er det lykkedes på Solbakken, hvor ledere og medarbejdere har iværksat forsøg med weekendvagt hver 4. uge og såkaldte øv-dage, hvor man med kort varsel kan tage en fridag eller en afspadseringsdag. Endvidere er der indført en systematisk fraværspolitik, som tager udgangspunkt i den konkrete sag. Resultatet er, at sygefraværet er nedbragt med et par procent over de sidste to år, og at der nu er venteliste for at få et job på Solbakken. Konsekvensen af disse ting er, at vikarforbruget er reduceret At der er et særdeles velfungerende samarbejde mellem økonomifunktionen i forvaltningens sekretariat og de udførende enheder på øverste ledelsesniveau. Derimod kniber det med at få dette samarbejde til at få virkning nedad i systemet At der er udviklet en særdeles omfattende og relevant ledelsesinformation, der dog godt kan udbygges på enkelte punkter. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 8

9 De sidste interne data fra Ringsted Kommune vedrørende visiterede ydelser der er beskrevet i rapporten, er fra september I forbindelse med rapportskrivningen kom der data fra oktober måned. Det har ikke været muligt tidsmæssigt at indarbejde disse data i rapporten, men det er indtrykket, at de fortsætter den tendens i 2008, der er beskrevet ovenfor med et lavere indtag og færre visiterede ydelser. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 9

10 4. Anbefalinger og besparelsespotentiale Det er KLK s vurdering, at ældreområdet i Ringsted Kommune står over for en organisatorisk udfordring frem for behovet for en større budgetøvelse. Denne vurdering bunder i analysens resultater, som entydigt peger på organisationen som årsagen til, at Ringsted Kommune bruger ca kr. mere pr. +65 årige end resten af landets kommuner med et sammenligneligt serviceniveau. Det svarer til et årligt merforbrug i forhold til landsgennemsnittet på ca. 18 mio. kr. Resultaterne dokumenterer hjemmeplejens relativt lave brugertidsprocent, en alarmerende høj personaleomsætning og et højt sygefravær. Samtidig er der konstateret store kulturforskelle på Knud Lavard Centret. Serviceniveauet i hjemmeplejen vurderes at være relativt lavt i forhold til analysens sammenligningskommuner, hvorimod normeringer for de skærmede boenheder vurderes at ligge 0,2 0,3 årsværk over det niveau KLK normalt oplever. Analysen dokumenterer også en organisation i en positiv bevægelse og plejecentret Solbakken står med sit eksempel på nedbringelse af sygefraværet som slående eksempel på organisationens positive bevægelse. Men der er stadig et stykke vej at gå. Analysen indeholder en lang række anbefalinger, som skal styrke Ringsted Kommunes positive bevægelse. De vigtigste anbefalinger på tværs af analysen er opstillet nedenfor og er prioriteret i forhold til størrelse af besparelsespotentialet og vigtigheden af den enkelte anbefaling. Anbefalingerne er: Det anbefales, at Ringsted Kommune arbejder med at øge den gennemsnitlige brugertidsprocent. Der bør ske en indsats både i forhold til at nedbringe det betalte fravær, og i forhold til at øge den direkte brugertid og dermed forbedre den organisatoriske effektivitet i hjemmeplejen. Den organisatoriske effektivitet skal efter KLK s vurdering forbedres på en række områder. Dette er for at sikre en hjemmepleje med et godt arbejdsmiljø og en effektiv drift. Områderne er: At man sikrer sig, at institutionsledere og teamledere har de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer At planlægningen på hjemmehjælpsområdet underkastes en indgående analyse ved konsulent med særligt kendskab til ruteoptimering KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

11 At mødernes afvikling optimeres, og at teamlederen involverer sig mere i mødernes afvikling. Det anbefales, at der holdes et øget fokus på fastholdelse af medarbejdere. Fastholdes 20 medarbejdere i et år er der et besparelsespotentiale på omkring 3 mio. kr. Det estimeres af KLK, at Ringsted Kommune har haft en overfratrædelse svarende til 108 medarbejdere, svarende til et overforbrug på ca. 16 mio. kr. Samtidig anbefales det, at der sættes endnu større fokus på sygdomspolitikken i Hjemmeplejen, blandt andet kan det overvejes om også Hjemmeplejen skal have sin egen lokale politik. I forhold til plejeboligerne anbefales det at harmonisere normeringerne på de skærmede enheder til landsgennemsnittet på 1.01 årsværk pr. boenhed. Dette gøres ud fra den overbevisning, at denne type af beboere fagligt forsvarligt kan rummes inden for den landsgennemsnitlige normering for skærmede enheder. Herudover anbefales det, at ledelsesstrukturen på Knud Lavard Centret overvejes mhp. at nedbryde de gamle kulturer og skabe gejst og positiv stemning på institutionen. Der bør endvidere etableres en regelmæssig møderække mellem social- og sundhedschefen og de tre centerledere, hvilket ikke finder sted i dag. Dette styrker videndeling og læring mellem kommunens tre plejecentre. I forhold til visitationen anbefales, at der holdes fortsat fokus på serviceadgangen. Selv om antallet af modtagere er faldende, er der stadig relativt mange modtagere af hjælp og pleje i forhold til landsgennemsnittet. Herudover tydeliggøres råderummet i forhold til en yderligere reduktion af den praktiske hjælp. Generelt fungerer økonomistyringen godt i Ringsted Kommune. KLK s anbefalinger er, at der indføres en regelmæssig intern benchmarking vedr. fx vagtplanlægning, kultur, sygefravær, brug af vikarer og udløsning af overarbejdsbetaling mhp., at drøfte best practice. Herudover anbefales det, at budgetopfølgningerne suppleres med forslag til kompenserende besparelser og/eller strategier til tiltag der kan dæmpe udgiftsstigningen på længere sigt. Besparelsespotentiale Besparelsespotentialet ved en hel eller delvis indfrielse af ovenstående anbefalinger er kvantificeret i nedenstående tabel. Tabellen illustrerer et spænd i potentialet. Dette spænd er defineret af to årsager. For et første at tydeliggøre at potentialet i form af organisatoriske forandringer er investeringer, der høstes over tid. Derfor er det nødvendigt at arbejde med langsigtede udviklingsplaner for at høste det fulde potentiale. For det andet at KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

12 tydeliggøre, at potentialerne for de enkelte delområder hænger sammen og delvist kan spise af hinandens potentialer. Tabel 0 besparelsespotentiale Indsatsområde Måltal Vurderet potentialespænd (Mio. kr.) Højere BTP 44,5/49,5 pct. 1,9-7,5 Øget fastholdelse af medarbejderne på ældreområdet Nedsættelse af normeringen på de skærmede pladser 20/108 medarbejdere på et år ,01 årsværk pr. boenhed 5,3 Færre modtagere af personlig pleje og praktisk hjælp Færre visiterede timers praktisk hjælp 25, pct. af befolkningen over 65 år. 7,5 minutter om ugen pr. over 65 årig Samlet spænd i potentiale 12,5-31,1 0,8 1,5 Spændet i besparelsespotentiale er mellem 12,5 og 31,1 mio. kr. Hovedparten af besparelsespotentialet skal opnås gennem organisatoriske forbedringer. Besparelsespotentialet er beregnet ud fra, hvad KLK gennem andre ældreanalyser har erfaring for er realistisk og fagligt forsvarligt. Der er ikke lagt forudsætninger ind i beregningerne, som KLK ikke tidligere har erfaret realiserbar i forbindelse med leveringen af pleje og omsorg til ældre. Ringsted Kommune skal være opmærksom på, at positive forandringer i en organisation kræver en massiv indsats, da varige forandringer i arbejdstilrettelæggelsen oftest kræver en ændring af kulturen. Der bør derfor fastsættes realistiske mål for indfrielsen af besparelsespotentialet og i samme åndedrag formuleres projektplaner for, hvordan målene kan indfris og i hvilken takt. Kommunalbestyrelsen i Ringsted Kommune besluttede på byrådsmødet den 8. december 2008 en samlet sparepakke på 25. mio. kr. for ældreområdet. Af analysens foreslåede potentialer er en del af disse allerede indeholdt i den besluttede sparepakke for ældreområdet. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

13 5. Budgetanalyse 5.1 BTP analyse Et af de vigtigste elementer i styringen af hjemmeplejen er andelen af den tid, som de udførende medarbejdere anvender i direkte relation til modtagerne af hjælp. Dvs. den tid medarbejderne er i brugernes hjem, udfører ydelser for eller sammen med modtagerne i forbindelse med fx indkøb eller tøjvask uden for hjemmet. Andelen af den tid medarbejderne er i brugernes hjem betegnes brugertidsprocent (BTP). BTP anvendes dels i beregningen af timepriserne. Dels udgør BTP et af de centrale styringselementer for udførevirksomheder i deres vurdering af det faktiske ressourceforbrug i forhold til afregningen pr. leveret times hjemmehjælp. Der er i denne analyse gennemført en tidsregistrering i hjemmeplejen i Ringsted Kommune. Hensigten er dels at kunne foretage en vurdering af kommunens budget for 2008, og dels at kommunen fremadrettet kan anvende BTP som styringselement. Stikprøven er udført blandt samtlige udførende social- og sundhedsmedarbejdere i kommunens hjemmepleje. Stikprøven er gennemført over to uger - fra den 24. september til 8. oktober og omfatter manuel registrering af medarbejdernes tid. KLK har forestået introduktionen til registreringen samt kvalitetssikring af oplysningerne. Opgørelse af BTP På baggrund af stikprøven i hjemmeplejens tidsanvendelse har KLK beregnet forskellige BTP er: opgjort for de enkelte områder opgjort på de lovpligtige ydelseskategorier, henholdsvis personlig pleje i dagtimer, personlig pleje på øvrige tidspunkter samt praktisk hjælp opgjort på de timepriskategorier, som Ringsted Kommune anvender til at afregne med private leverandører. Dvs. at der i den personlige pleje for den øvrige tid skelnes mellem aften, nat og weekend. De forskellige BTP er kan danne grundlag for den videre styring af udførevirksomhederne dels i relation til den interne arbejdstilrettelæggelse og dels i forhold til effektivitet. De opgjorte BTP er kan altså anvendes til vurdering og kvalitetssikring af det eksisterende afregningsgrundlag. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

14 Opgaver udenfor fritvalgsområdet ligger normalt udenfor opgørelsen i BTPanalyser. Den tid, som medarbejderne anvender på disse opgaver fraregnes i de efterfølgende beregninger. I Ringsted Kommune har det imidlertid været ønsket også at opgøre BTP en for sygepleje med henblik på kommunens interne afregning. Medarbejderne har derfor også tidsregistreret på en særlig kategori for sygepleje i denne undersøgelse. Tidsregistreringerne dækker kun den tid, hvor medarbejderne er på arbejde i stikprøveperioden. Oplysningerne fra tidsregistreringen suppleres i analysen med registerbaserede oplysninger om fravær over hele det senest afsluttede kalenderår. Fravær i form af for eksempel ferie og sygdom falder typisk meget ujævnt hen over året, og en stikprøve for en given to-ugers periode vil i reglen ikke give et validt resultat for hele året. Opgørelsesmetoden af brugertidsprocenter er beskrevet i rapportens bilag 1. BTP i hjemmeplejen i Ringsted Kommune Der er som nævnt foretaget en stikprøve i alle hjemmeplejens områder med henblik på indsamling af data til opgørelse af BTP. Stikprøven er foretaget i samtlige enheder på de enkelte ydelser. Således indeholder stikprøven oplysninger om: Hvilket område/områder medarbejderne tilhører Hvilken faggruppe medarbejderen tilhører Tidspunktet for levering af hjælp (dagtimer eller øvrig tid) Hvilken ydelse, der er leveret (personlig pleje eller praktisk hjælp) Indirekte brugertid (kontakt, fællesopgaver og vejtid) Kvalifikationstid (udvikling og uddannelse, møder og planlægning). Beredskabstid Opgaver uden for fritvalgsområdet Hvor mange besøg den enkelte medarbejder dagligt udfører. Stikprøven danner grundlaget for beregning af BTP for hvert område og inden for hver type leveret ydelse. Disse beregninger danner igen grundlaget for opgørelse af en samlet BTP for hele Ringsted Kommune Opgørelsen af fravær I forhold til beregningen af fravær og antallet af refusionsberettigede timer er som nævnt anvendt registeroplysninger på årsbasis for de respektive områder, der er leveret af kommunen. En opgørelse af fraværet indebærer, at både ferie, afspadsering, søn- og helligdage, sygdom, barsel m.m. opgøres. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

15 Til BTP-analysen tæller timer til eksterne vikarer med i det samlede timeantal. Interne vikarer regnes som oftest med som kommunens øvrige faste personale. I Ringsted Kommune har det imidlertid været ønsket at tage udgangspunkt i fraværet hos de faste medarbejdere i de enkelte teams eksklusive fraværet for vikarer fra Service- & Rengøringskorpset (SR). Vikarer fra SR er derfor behandlet på lige fod med eksterne vikarer, hvilket vil sige at det fremstår i BTP-opgørelsen som om, der ikke er fravær for disse. Denne fremgangsmåde er metodisk fuldt forsvarlig, blot man husker at tage højde for det manglende fravær ved at beregne en højere omkostning pr. time for vikarerne fra Service- & Rengøringskorpset. Fratrukket refusion for bl.a. sygedagpenge betalte Ringsted Kommune i alt ca løntimer i hjemmeplejen i Ca timer heraf var fravær. Det giver en fraværsprocent på 22,0. I lignende undersøgelser, hvor BTP-modellen er fulgt, og som KLK har foretaget, ligger den samlede andel af betalt fravær typisk på lige omkring 20 pct. Det vil sige, at fraværet i Ringsted Kommune ligger i den højere ende, hvis man sammenligner med lignende undersøgelser. Det gælder især når man tager højde for, at fraværet for vikarer fra SR ikke er regnet med. Fratrækkes de ca vikartimer (eksterne og interne), svarer det betalte fravær til 28,3 pct. Det betalte fravær for egne medarbejdere varierer fra 20,8 pct. til 34,9 pct. mellem områderne. I tabellen nedenfor er vist fordelingen af fraværet for hele hjemmeplejen samt for de enkelte områder. Det ses af tabellen, at Team 4 har det højeste fravær og Nat har det laveste. Ferie og helligdage forklarer en stor del af forskellen, og for Aften og Nat gælder det, at en stor del af ferie og helligdage udbetales. Herudover forklarer forskelle i sygefravær (både korttids- og refusionsberettiget langtidssygdom) det meste af forskellen. Team 4 ses endvidere at have et forholdsvist højt fravær på grund af barsel, hvilket forklarer en stor del af forskellen til de øvrige teams. Niveauet for langtidssygdom er relativt højt, når det tages i betragtning, at det kun er den andel af sygefraværet, som kommunen betaler for, der er med i tabellen. Det vil sige, at den sygedagpengerefusion, som kommunen modtager som arbejdsgiver, er skønsmæssigt omregnet til et antal fraværstimer, der er fratrukket det samlede fravær. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

16 Tabel 1: Betalte timer og fravær i 2007 fordelt på fraværskategorier 1 Team 1 Team 2 Team 3 Team 4 Aften Nat SR I alt Samlet antal timer, som kommunen betaler for heraf til vikarer (interne og eksterne) Fravær i alt, som kommunen betaler for Fraværsprocent 19,3 25,0 23,8 26,8 17,5 15,0 22,4 22,0 Fraværsprocent ekskl. vikarer 27,2 31,8 29,1 34,9 22,6 20,8 22,4 28,3 Ferie og helligdage 14,2 14,2 13,6 13,2 9,5 8,2 15,5 12,9 Omsorgsdage 0,2 0,2 0,3 0,2 0,0 0,2 0,0 0,2 Afspadsering 1,1 1,0 0,7 0,8 0,0 0,0 0,1 0,6 Langtidssygdom 6,4 6,9 6,4 5,4 3,8 6,6 1,6 5,5 Sygdom (inkl. barns 1. sygedag) 5,3 5,8 5,1 8,1 5,1 5,8 5,2 5,8 Barsel (inkl. graviditetsgener) 0,0 3,6 3,1 7,1 4,1 0,0 0,0 3,2 Den samlede BTP for hjemmeplejen Tabellen nedenfor viser den samlede opgørelse af BTP for hele hjemmeplejen i Ringsted Kommune. Udgangspunktet er den samlede fremmødetid inkl. korrektioner samt det samlede antal fraværstimer inkl. refusionskorrektioner. Stikprøven viser, at den direkte brugertid udgør 55,2 pct. af fremmødetiden. Det vil sige, at lidt over halvdelen af den tid, hvor medarbejderne er på arbejde, bliver anvendt på opgaver hjemme hos brugerne eller med udgangspunkt i brugernes hjem. For at sætte andelen af brugertid i forhold til det samlede betalte antal timer, skal der tages højde for fraværet. Med et gennemsnitligt fravær på 22,0 pct. bliver den samlede BTP 43,0. Der er endvidere beregnet en BTP for ydelseskategorierne personlig pleje i dagtimer og øvrig tid samt praktisk hjælp. BTP en for personlig pleje i dagtimerne udgør 39,1 og ligger under BTP en for personlig pleje øvrig tid, som udgør 46,6. BTP en for praktisk hjælp er den højeste for de tre underkategorier og svarer til 50,4. Tabel 2: Samlet brugertidsprocent for Ringsted Kommune Hele hjemmeplejen 43,0 Personlig pleje, hverdagstimer 39,1 Personlig pleje, øvrig tid 46,6 Praktisk hjælp 50,4 Sædvanligvis vurderes gennemsnitlige BTP er nær at være lave, mens BTP er over 50 er høje. BTP en i hjemmeplejen i Ringsted Kommune må således betegnes som relativt lav. Den direkte brugertidsandel af fremmødetiden ligger typisk lige under 60 pct., hvilket er højere end det ses i Ringsted Kommune. 1 Til BTP-analysen opgøres fraværet ekskl. refusion, hvilket gør, at tallene kan afvige fra kommunens egne opgørelser. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

17 Mønsteret med, at BTP for personlig pleje ligger lavere end BTP for praktisk hjælp, kendes også fra andre undersøgelser, hvilket afspejler en højere grad af specialisering i praktisk hjælp til rene rengøringsydelser. Dette gør sig især gældende i kommuner, der som Ringsted har adskilt store dele af den praktiske hjælp i egentlige Service- & Rengøringskorps. Der kan herved opnås en ganske høj BTP for den praktiske hjælp. Det ses oftest, at BTP en er lavest i dagtimerne. Det skyldes blandt andet, at kursus- og uddannelsesvirksomhed, møder og kontakt med læger og andre samarbejdspartnere typisk ligger i dagtimerne og derfor ikke stjæler tid fra den direkte brugertid på andre tidspunkter af døgnet. Dette er også tilfældet i Ringsted Kommunes hjemmepleje. BTP erne for de timepriskategorier, som Ringsted Kommune anvender til at afregne med private leverandører, er vist i tabellen nedenfor. I forhold til de lovpligtige kategorier er personlig pleje og øvrig tid opgjort på fire underkategorier. Tabel 3: Samlet brugertidsprocent for Ringsted Kommune, egne timepriskategorier Samlet hjemmepleje 43,0 Praktisk hjælp 50,4 Personlig pleje, hverdagstimer 39,1 Personlig pleje, hverdag aften 45,9 Personlig pleje, hverdag nat 36,7 Personlig pleje, weekend dag 45,4 Personlig pleje, weekend aften/nat 49,9 Sygepleje BTP en for sygepleje er opgjort til 32,9. BTP en for sygepleje opgøres som nævnt normalt ikke i BTP-undersøgelser på fritvalgsområdet. Resultatet kan derfor ikke uden videre sammenlignes med andre undersøgelser. KLK har dog foretaget en tidsregistrering efter BTP-konceptet i en enkelt anden kommune dog kun af sygeplejeindsatsen og kun vurderet i forhold til fremmødetiden. Resultatet svarede i denne kommune til 37,9. Som andel af fremmødetiden svarer resultatet for Ringsted Kommune til 42,2, hvilket altså er et bedre resultat. Der eksisterer dog ikke viden om, på hvilket niveau kommunerne gennemsnitligt set ligger. BTP for de enkelte områder i hjemmeplejen I tabellen nedenfor er vist tidsanvendelsen ifølge stikprøven i de forskellige områder i hjemmeplejen i Ringsted Kommune. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

18 Tabel 4: Tidsforbruget for de enkelte områder I alt Team 1 Team 2 Team 3 Team 4 Aften Nat SR Direkte brugertid 43,0 44,5 44,1 42,4 38,9 43,3 34,8 50,1 Indirekte brugertid 16,1 16,4 10,4 13,6 20,5 20,5 25,8 9,3 - kontakt 1,1 1,1 0,8 1,1 0,7 1,6 2,2 0,4 - fællesopgaver 2,6 2,2 1,9 3,3 4,8 2,2 1,5 0,9 - vejtid 12,5 13,1 7,6 9,2 15,0 16,7 22,0 8,0 Kvalifikationstid 16,2 18,3 18,0 18,5 11,3 16,7 16,8 13,3 - udvikling og uddannelse 2,6 2,3 3,5 3,7 0,7 2,7 0,0 4,4 - pauser og møder 9,1 9,8 8,7 9,1 8,8 10,5 14,0 4,5 - organisering 4,5 6,1 5,8 5,8 1,8 3,6 2,9 4,4 Beredskabstid 2,6 1,5 2,6 1,7 2,5 1,9 7,6 4,8 - planlagt 2,0 0,9 2,0 0,9 2,3 1,5 7,5 3,7 - ikke planlagt 0,6 0,7 0,6 0,8 0,2 0,4 0,1 1,1 Fravær 22,0 19,3 25,0 23,8 26,8 17,5 15,0 22,4 Betalte timer i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Observationer i undersøgelsen Andel opgaver udenfor opgørelsen 13,9 15,9 12,6 19,0 20,5 9,4 0,8 10,5 Det fremgår af tabellen, at SR har den højeste BTP på 50,1, medens BTP er lavest i Nat med 34,8. Produktionsvilkårerne disse steder er dog vidt forskellige, så sammenligninger her kan være misvisende. Når man som i Ringsted Kommune har skilt aften- og nattevagterne samt en stor del af den praktiske hjælp ud i særskilte teams, kan man ikke umiddelbart sammenligne BTP erne i de funktionsopdelte teams. Service- & Rengøringskorps bør således altid ligge højere end organisationen som helhed. Med længere rengøringsbesøg er det muligt at ruteoptimere bedre, og praktisk hjælp kræver typisk ikke den samme grad af faglig koordinering, som personlig pleje. Omvendt bør organisationen samlet set have en højere BTP end fx natteamet. Om natten vil der være mere beredskabstid end i dagtimerne, og relativt flere, korte akutbesøg medfører mere transporttid, hvilket typisk resulterer i en markant lavere BTP end resten af hjemmeplejen. Sammenligninger mellem de fire almindelige teams er umiddelbart mere sigende. Også her er der dog relativt store forskelle i den samlede BTP fra 38,9 til 44,5 pct. Fraværet varierer en hel del fra område til område, og der er ingen tvivl om, at fraværet er en markant faktor i forhold til at forklare forskellene på områderne. Som nævnt er der forskel på, i hvor høj grad medarbejderne får udbetalt ferie og helligdage, og herudover er sygefravær en væsentlig årsag til forskellene. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

19 Tidsforbruget på en række øvrige tidskategorier, hvor der umiddelbart kunne forventes at være et forbedringspotentiale, bliver gennemgået nedenfor. Her skal der kort knyttes en kommentar til to tidskategorier, som Ringsted Kommune ligger lavt på i forhold til andre kommuner, hvor der har været foretaget lignende undersøgelser. Ringsted Kommune har et relativt lavt tidsforbrug på møder og pauser. Samlet set anvendes 9,1 pct. af den betalte tid på møder og pauser, hvor niveauet typisk ligger på pct. En del af forklaringen er, at tiden anvendt på møder og pauser for nogle områder er forholdsvist lav. For SR er det således kun 4,2 pct. af den betalte tid, der ifølge registreringerne anvendes på møder og pauser, og kun 2,2 procentpoint heraf er til frokost og pauser. Hvis man har mange ansatte, der ifølge deres ansættelsesvilkår ikke er berettiget til betalt frokost (hvis de fx arbejder deltid), vil det samlede tidsforbrug til frokostpauser blive lavere. 29 minutters frokostpause om dagen svarer således til ca. 5 pct. af den betalte tid for en fuldtidsvagt (med et fravær på 22 pct.). Herudover ligger kommunen lavt på beredskabstid. Samlet set er 2,6 pct. af den betalte tid registreret som beredskabstid, hvor niveauet i andre undersøgelser typisk ligger på omkring 4 pct. Der kan ikke umiddelbart gives nogen forklaring på det relativt lavere tidsforbrug, men resultatet for de fire teams ligger jævnt lavt og er højere for aften og nat, hvad der også er forventeligt. Sammenligninger for enkelte tidskategorier KLK har i de senere år gennemført BTP-analyser i en række kommuner, og nedenfor sammenlignes resultaterne for Ringsted Kommune på udvalgte tidskategorier med resultaterne for fem andre kommuner. Kommunerne er valgt ud fra, at undersøgelsesdesignet har været sammenligneligt. Der sammenlignes i forhold til, hvor stor en andel de enkelte tidskategorier udgøres af fremmødetiden, det vil sige den tid, hvor medarbejderne er mødt op på arbejde. Dette er valgt, fordi man bedre får fremhævet forskelle, der skyldes den kommunale organisation, når man ser bort fra den andel af de betalte timer, der udgøres af fravær. Fællesopgaver I hjemmeplejen i Ringsted Kommune anvendes 3,3 pct. af fremmødetiden på fællesopgaver. Det er den højeste andel, der er målt for de seks kommuner, der her sammenlignes. Ser man nærmere på de underkategorier, der udgøres af fællesopgaver viser det sig, at 1,9 procentpoint svarer til KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

20 dokumentation, og 0,8 procentpoint har været brugt på PDA ere. Sidstnævnte er en særskilt kategori, der er taget med i undersøgelsen i Ringsted, da man havde en mistanke om, at tekniske problemer med PDA ere var en uforholdsmæssig tidsrøver. Resultatet understøtter, at mistanken ikke har været helt ubegrundet. Tabel 5: Tid anvendt på fællesopgaver i seks kommuner Pct. af fremmødetiden Kommune 1 1,6 Kommune 2 1,3 Kommune 3 0,8 Kommune 4 2,6 Kommune 5 1,0 Ringsted 3,3 Vejtid Den enkelte kategori af registreret tid, som varierer mest i stikprøven, er vejtid. Vejtiden udgør 16,0 pct. af fremmødetiden, hvilket er ret højt i forhold til lignende undersøgelser foretaget af KLK. For de fem sammenligningskommuner ligger niveauet på pct. Tabel 6: Vejtid i seks kommuner Antal besøg pr. vagt Pct. af fremmødetiden Kommune 1 13,1 10,6 5,5 Kommune 2 14,5 13,8 4,7 Kommune 3 15,0 11,6 5,8 Kommune 4 13,4 11,9 5,0 Kommune 5 13,9 12,4 5,0 Ringsted 16,0 14,0 5,1 Transporttid pr. besøg Vejtiden hænger først og fremmest sammen med, hvor mange besøg, som plejerne skal nå i løbet af en vagt. Hjemmeplejen i Ringsted Kommune når således 14,0 besøg på en gennemsnitlig fuldtidsvagt, hvilket også er et ret højt antal. Det høje antal besøg på en gennemsnitlig fuldtidsvagt forklarer faktisk hele forskellen. Den gennemsnitlige transporttid pr. besøg på 5,1 min. er ikke specielt høj, når man sammenligner med de øvrige kommuner. Antallet af besøg pr. vagt kan nedbringes, hvis man samler løsningen af flere opgaver i de samme besøg. Hvis man på den anden side ønsker at øge specialiseringen af hjemmehjælpsopgaverne - for eksempel ved at have et decideret Service- & Rengøringskorps - vil dette dog isoleret set indebære mere vejtid. En sådan afvejning afhænger af de lokale forhold. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

21 Også serviceadgangen kan spille en rolle for antallet af besøg og dermed vejtiden. Budgetanalysen for hjemmeplejen viser, at Ringsted Kommune har en relativt lav serviceadgang, men at den hjælp, der ydes pr. modtager, til gengæld ikke er specielt omfangsrig (se det følgende afsnit). Et relativt lavt niveau for hjælpen spredt ud på mange forskellige borgere må nødvendigvis indebære, at der vil være forholdsvist mange besøg pr. vagt, hvilket øger vejtiden. I Ringsted Kommune er der endvidere det særlige forhold, at en relativt stor del af den praktiske hjælp leveres af private leverandører. Rengøringsbesøg varer typisk længere end plejebesøg. Dette indebærer, at de opgaver, som den kommunale leverandør skal varetage, gennemsnitligt set bliver præget af flere kortere plejebesøg. Dette medvirker også til at hæve andelen af vejtid hos den kommunale leverandør fordi man skal levere mange korte besøg på mange adresser i løbet af en vagt. Udvikling og uddannelse Ringsted Kommune har ifølge stikprøven også et relativt højt tidsforbrug på udvikling og uddannelse. Målt som andel af fremmødetiden er der kun én af de fem sammenligningskommuner, der ligger højere. Tabel 7: Tid anvendt på udvikling og uddannelse i seks kommuner Pct. af fremmødetiden Kommune 1 1,7 Kommune 2 2,1 Kommune 3 4,2 Kommune 4 1,2 Kommune 5 1,3 Ringsted 3,3 Udvikling og uddannelse er i undersøgelsen sammensat af fire underkategorier: Når man underviser eller vejleder andre, registreres det som Undervisning/praktikvejledning. Egentlig supervision fx af elever registreres som Supervision. Når man selv modtager undervisning registreres det som Egen uddannelse og der er herudover en kategori til Projektdeltagelse. Det er særlig de to sidstnævnte kategorier, som Ringsted Kommune ligger højt på. Tabel 8: Tid anvendt på udvikling og uddannelse i Ringsted Kommune Pct. af fremmødetiden Undervisning/praktikvejledning 0,5 Supervision 0,1 Projektdeltagelse 1,0 Egen uddannelse 1,7 Udvikling og uddannelse i alt 3,3 KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

22 Udvikling og uddannelse kan variere en del hen over året, og det kan ikke udelukkes, at tidsforbruget på denne kategori har været atypisk højt i registreringsperioden. I forhold til projektdeltagelse har dette således været tilfældet i to af teams ene, da der er kørt et særligt projekt i Team 2 og i SR vedrørende målrettet træningsindsats. Organisering Også med tidsforbruget til organisering ligger hjemmeplejen i Ringsted Kommune højt. I forhold til de fem sammenligningskommuner ligger Ringsted højest med 5,8 pct. af fremmødetiden. Tidskategorien er i undersøgelsen sammensat af fire underkategorier: Planlægning, Administration samt Tillids- og sikkerhedsrepræsentantarbejde. Planlægning omfatter blandt andet ruteplanlægning og udgør langt den største del af tidsforbruget svarende til 4,1 pct. af fremmødetiden. Tabel 9: Tid anvendt på organisering i seks kommuner Pct. af fremmødetiden Kommune 1 3,2 Kommune 2 4,3 Kommune 3 3,5 Kommune 4 5,0 Kommune 5 3,7 Ringsted 5,8 Effektiviseringspotentiale for BTP Som opfølgning på den beskrevne BTP-analyse samler interessen sig naturligt om, hvor høj en BTP kommunen realistisk vil kunne opnå ved at sætte målrettet ind på de største tidsslugere som fravær og vejtid samt ved at lære af best practice inden for hjemmeplejen, og herunder kunne minimere det forventede merforbrug på ældreområdet. Svaret på spørgsmålet om de mulige potentialer afhænger i vidt omfang af, hvilke forudsætninger der lægges til grund for vurderingen. En af tilgangsvinklerne kan være at tage udgangspunkt i de tidskategorier, hvor kommunen afviger i opadgående retning. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

23 Tabel 10: Potentialer for BTP i hjemmeplejen i Ringsted Hele hjemmeplejen Bedste BTP (team) Scenarie Direkte brugertid 43,0 44,5 49,5 Indirekte brugertid 16,1 16,4 13,6 - kontakt 1,1 1,1 1,1 - fællesopgaver 2,6 2,2 1,5 - vejtid 12,5 13,1 11,0 Kvalifikationstid 16,2 18,3 14,3 - udvikling og uddannelse 2,6 2,3 1,7 - pauser og møder 9,1 9,8 9,1 - organisering 4,5 6,1 3,5 Beredskabstid 2,6 1,5 2,6 - planlagt 2,0 0,9 2,0 - ikke planlagt 0,6 0,7 0,6 Fravær 22,0 19,3 20,0 Betalte timer i alt 100,0 100,0 100,0 I tabellen ovenfor er vist tidsanvendelsen i Ringsted Kommune fordelt på hoved- og underkategorier dels for alle områder i opgørelsen og dels for det team, der har den højeste samlede BTP (Team 1). Den højeste målte BTP i kommunen er som nævnt på 50,1 i Service- & Rengøringskorpset. Da specialiseringsgraden for Service- og Rengøringskorpset ikke uden videre vil kunne udbredes til hele organisationen, vurderes det dog, at Team 1 er mere relevant som sammenligningsparameter i forhold til effektiviseringspotentialer. Der er i tabellen endvidere vist et scenarie, hvor kommunen har fået ensartet/formindsket tidsforbruget på henholdsvis fravær, vejtid, fællesopgaver, organisering samt udvikling og uddannelse. Det antages, at fraværet er nedbragt fra 22,0 til 20,0 pct., tiden anvendt på fællesopgaver er nedbragt fra 2,6 til 1,5 pct., vejtiden er nedbragt fra 12,5 til 11,0 pct., tiden anvendt på udvikling og uddannelse er nedbragt fra 2,6 til 1,7 pct., og tiden anvendt på organisering er nedbragt fra 4,5 til 3,5 pct. Hvis alt den sparede tid i dette scenarie blev brugt som direkte brugertid, ville den samlede BTP for hele hjemmeplejen kunne øges til 49,5 pct. Potentialeberegning for BTP Hvor meget en forbedret BTP vil kunne indebære af økonomiske besparelser afhænger dels af, hvor mange timer, der skal leveres hos brugerne og dels af, hvad omkostningerne er for de betalte timer i hjemmeplejen. På baggrund af oplysninger om lønudbetalinger i 2007 fra Ringsted Kommune kan den gennemsnitlige timeløn i hjemmeplejen beregnes til 155,63 KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

24 kr. inkl. pension og tillæg. Det seneste skøn for lønudviklingen fra 2007 til 2008 svarer til 4,0 pct., og den gennemsnitlige timeløn i hjemmeplejen vurderes på den baggrund, at svare til 161,86 kr. i Med en BTP på 43,0 betyder det, at hver leveret times hjemmehjælp i gennemsnit koster 376,10 kr. i lønudgifter. Hvis BTP en var højere svarer det til, at der ud af hver betalt løntime kan leveres en større andel tid til personlig pleje og praktisk hjælp hos borgerne. Det vil sige, at lønudgifterne pr. leveret time vil være mindre. I tabellen nedenfor er vist besparelsespotentialet ved, at henholdsvis de bedste BTP er opnås i hele hjemmeplejen, og at tidsforbruget på fravær, vejtid, fællesopgaver, organisering og udvikling og uddannelse nedbringes som beskrevet i scenariet. Det antages ud fra BTP-analysen, at der skal leveres i alt ca timers hjemmepleje i Ringsted Kommune. Ved en BTP på 44,5 som i Team 1 i stedet for 43,0 vil der kunne spares ca. 1,9 mio. kr. i løn på at kunne levere timerne. Hvis BTP en blev øget til 49,5 som i scenariet, vil besparelsen blive på ca. 7,5 mio. kr. Tabel 11: Besparelsespotentiale ved en øget BTP i hjemmeplejen i Ringsted Kommune Hele hjemmeplejen Bedste BTP (team) Scenarie BTP 43,0 44,5 49,5 Timepris (løn pr. leveret time) 376,1 363,8 326,7 Besparelse ved leverede timer (mio. kr.) - 1,9 7,5 Det er vigtigt at understrege, at positive forandringer i en hjemmeplejes BTP kræver en massiv indsats, da varige forandringer i arbejdstilrettelæggelsen oftest kræver en ændring af kulturen. Derfor bør man fastsætte realistiske mål for BTP og i samme åndedrag formulere projektplaner for, hvordan målene kan indfris. Konklusioner Der er i denne analyse gennemført en tidsregistrering med henblik på at beregne brugertidsprocenten (BTP) i hjemmeplejen i Ringsted Kommune. Tidsregistreringen viser, at den direkte brugertid udgør 55,2 pct. af fremmødetiden. Det vil sige, at lidt over halvdelen af den tid, hvor medarbejderne er på arbejde, bliver anvendt på opgaver hjemme hos brugerne eller med udgangspunkt i brugernes hjem. Den direkte brugertids KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

25 andel af fremmødetiden ligger typisk lige under 60 pct., hvilket er højere end det ses i Ringsted Kommune For at sætte andelen af brugertid i forhold til det samlede betalte antal timer, skal der tages højde for fraværet. Med et gennemsnitligt betalt fravær på 22,0 pct. bliver den samlede BTP 43,0. Det betalte fravær ligger i den højere ende, hvis man sammenligner med lignende undersøgelser i andre kommuner. Det gælder især når man tager højde for, at fraværet for vikarer fra SR ikke er regnet med Sædvanligvis vurderes gennemsnitlige BTP er nær at være lave, mens BTP er over 50 er høje. BTP en i hjemmeplejen i Ringsted Kommune på 43,0 og må således betegnes som relativt lav I forhold til fem kommuner, hvor der har været foretaget sammenlignelige undersøgelser, har Ringsted Kommune et højt tidsforbrug på fællesopgaver, udvikling og uddannelse samt organisering Herudover har Kommunen et højt tidsforbrug på vejtid, hvilket primært kan forklares ved, at det gennemsnitlige antal besøg pr. vagt ligger relativt højt. Det forhold, at private leverandører varetager en væsentlig andel af de længere rengøringsbesøg indebærer, at de opgaver, som den kommunale leverandør skal varetage, gennemsnitligt set bliver præget af flere, kortere plejebesøg. Dette kan være en del af årsagen til forskellen Ringsted Kommune har til gengæld et relativt lavt tidsforbrug på møder og pauser i forhold til de fem kommuner, og herudover ligger kommunen lavt på beredskabstid Hvis kommunen ved en målrettet indsats overfor fravær, vejtid, fællesopgaver, udvikling og uddannelse samt organisering fik øget den gennemsnitlige BTP fra 43,0 til 49,5, vurderer KLK, at der vil kunne spares i alt ca. 7,5 mio. kr. på hjemmeplejen i Ringsted Kommune. Anbefalinger Det anbefales, at Ringsted Kommune arbejder med at øge den gennemsnitlige BTP. Der bør ske en indsats både i forhold til at nedbringe det betalte fravær, og i forhold til at øge den direkte brugertids andel af fremmødetiden Arbejdet med at øge den direkte brugertids andel af fremmødetiden vil med fordel kunne fokuseres på vejtid, fællesopgaver, udvikling og uddannelse samt organisering KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

26 I arbejdet med at forbedre den gennemsnitlige BTP bør kommunen være opmærksom på, at positive forandringer i en hjemmeplejes BTP kræver en massiv indsats, da varige forandringer i arbejdstilrettelæggelsen oftest kræver en ændring af kulturen. Der bør fastsætte realistiske mål for BTP og i samme åndedrag formuleres projektplaner for, hvordan målene kan indfris. 5.2 Analyse af hjemmeplejen I det følgende analyseres en række nøgletal for Ringsted Kommune. Nøgletallene omfatter dels økonomi, dels visitation. I det omfang det er muligt sammenlignes tallene for Ringsted Kommune med landsgennemsnit. KLK har i løbet af det seneste år foretaget konkrete budgetanalyser i en række kommuner, hvoraf tre kommuner er egnede til sammenligning med Ringsted Kommune for økonomi og visitation. De tre kommuner har hhv (K1), (K2) og (K3) indbyggere. Der er i alle tilfælde tale om kommuner med både by og landdistrikter. Endvidere er der tale om to sjællandske (K1 og K2) og en jysk kommune (K3). Udgiftsniveauet for ældreområdet En sammenligning via Velfærdsministeriets Kommunale Nøgletal for hele landet for hele konto 5.32 viser, at nettoudgiftsniveauet for 2007 (regnskabstal) var noget højere for Ringsted Kommune end landsgennemsnittet. De tre sammenligningskommuners nettodriftsudgifter var i alle tre kommuner lavere end i Ringsted Kommune. Det skal bemærkes, at udgifterne ikke kun vedrører hjemmepleje og plejecentre, men også områder, der ikke er omfattet af analysen, fx hjælpemidler, genoptræning og forebyggende hjemmebesøg. Tabel 12: Ældreudgifter (netto) pr. 65+-årig Ældreudgifter (netto) pr. 65+-årig Regnskab Landsgennemsnit Ringsted Kommune Kommune Kommune Kommune De Kommunale Nøgletal kan generelt tages som en indikator for udgiftsniveauet. Det fremgår dog klart af tallene, at Ringsted Kommune ligger højere end landsgennemsnittet. Præcisionen i tallene er dog så usikker, at det ikke er sikkert, at den præcise forskel er pr. borger over 65 år, men den er tæt på. 1. januar 2008 boede der personer på 65 eller derover i Ringsted Kommune. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

27 Antal modtagere af praktisk hjælp og personlig hjælp og pleje Ringsted Kommune har i løbet af de første ni måneder af 2008 oplevet et pænt fald i antallet af visiterede borgere fra borgere i januar måned til 951 borgere i september måned. Det er selv i kommuner med en stigende ældrebefolkning normalt med et fald i antallet af borgere hen over året, men faldet i antallet af borgere, der modtager hjemmehjælp er i Ringsted Kommune noget større end det normalt måtte forventes. KLK har oplysninger om visitationsdata fra de tre sammenligningskommuner for januar For at gøre sammenligningen så præcist som muligt medtages antallet af beboere i plejeboliger og på plejehjem. I nedenstående tabel ses antallet af modtagere af hjemmehjælp (inkl. beboere i plejeboliger mv.) i forhold til antallet af borgere over 65 år. Det skal bemærkes, at landsgennemsnittet er for hele 2007, og landstallet er derfor formentligt lidt lavere, end det ville være, hvis det kun var for januar måned Tabel 13: Antal modtager i pct. af de +65-årige Antal modtagere i % af de +65-årige Landsgennemsnit 25,2% Ringsted Kommune 27,3% Kommune 1 28,1% Kommune 2 22,5% Kommune 3 27,6% Som det ses af tabellen ligger Ringsted Kommune noget over landsgennemsnittet, mens sammenligningskommunerne i januar måned havde et mere spredt billede af, hvor meget praktisk hjælp og personlig hjælp og pleje, der ydes i forhold til antallet af over 65-årige. Det kan oplyses, at Kommune 3 i løbet af 2008 har reduceret antallet af modtagere betragteligt. Med andre ord, tyder nøgletallene på, at det er relativt let for borgere i Ringsted Kommune at få serviceadgang sammenlignet med udvalgte kommuner og landsgennemsnittet. Det skal bemærkes, at i september måned var andelen af modtagere pr. over 65-årige på 25,82%. September måned ligger dog traditionelt lidt under årets gennemsnit, og konklusionen er derfor, at serviceadgangen i Ringsted Kommune er relativ nem, men at der dog ses en tendens til opstramning. Serviceniveau - kvantitativt gennem analyse af visiteret tid Generelt er der ikke tale om, at serviceniveauet målt i antal visiterede timer pr. uge pr. visiterede borger er specielt højt i Ringsted Kommune. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

28 Ses der igen på januar måned blev der i Ringsted Kommune i gennemsnit visiteret 2 timer og 47 minutter (2,78 timer) ugentligt pr. modtager. Generelt ses tyngden at ligge mellem 3 og 3,5 timer pr. uge pr. modtager. Tallene omfatter kun modtagere af hjemmepleje. Beboere i plejeboliger er således ikke medtaget. I nedenstående tabel ses plejetyngden for landet under ét og for de tre sammenligningskommuner. Bemærk at landstallene er for hele 2007, mens kommunetallene er for januar Tabel 14: Antal visiterede timer pr. modtager pr. uge Antal visiterede timer pr. modtager pr. uge Landsgennemsnit 3,72 Ringsted Kommune 2,78 Kommune 1 3,27 Kommune 2 4,00 Kommune 3 4,08 Der er formentlig en vis sammenhæng mellem, at det i Ringsted Kommune er relativt nemt at få adgang til service (antallet af modtagere er relativt højt), og det lave gennemsnitlige visitationsniveau. Tallene peger således på, at en del borgere bliver visiteret til praktisk hjælp, og holdes på et funktionsniveau, hvor de ikke bliver direkte plejekrævende. Andelen af praktisk hjælp i forhold til den samlede hjælp, der bliver ydet som hjemmehjælp er i Ringsted Kommune meget højt. Der findes ikke tal for landet under ét, men det er muligt at sammenligne med de tre kommuner, jf. nedenstående tabel: Tabel 15: Visiteret tid fordelt på praktisk hjælp og personlig hjælp og pleje Visiteret tid Ringsted K1 K2 K3 Andel praktisk hjælp 25% 16% 14% 21% Andel personlig hjælp og pleje 75% 84% 86% 79% Normalt ses det, at den praktiske hjælp udgør 12-15% af den samlede hjælp, der visiteres. Ringsted Kommune ligger som det ses med 25% betydeligt over dette niveau. Ses der imidlertid på antallet af timer i forhold til antallet af modtagere og andelen af over 65-årige springer Ringsted Kommune knapt så meget i øjnene. Der er i tabellen taget højde for antallet af plejeboliger i kommunen. Tabel 16: Antal minutter pr. uge til praktisk hjælp Antal minutter pr. uge Ringsted K1 K2 K3 Praktisk hjælp pr. modtager 42,5 31,1 34,3 58,5 Praktisk hjælp pr. 65+-årige 9,9 7,4 6,6 12,4 KL s Konsulentvirksomhed (KLK)