Dokumentation Tegn Evaluering pædagogisk

Transkript

1 Gimsing Dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Krop og bevægelse Barnet er sin krop og har sin krop, det er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring som finder sted blandt børn i dagtilbud er særlig synlig på det motoriske og bevægelsesmæssige område. Men kroppen er mere end et værktøj til at bevæge sig med. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Lovgivning Pædagogisk praksis Målemetode Mål Almen Særlig Dokumentation Tegn Evaluering pædagogisk pædagogisk Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser i både fri leg og tilrettelagte fysiske udfordringer. Børn skal have mulighed for aktivt at udforske og tilegne sig den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem alle sanser. Børn skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed. grundlag for kommunikation og Fysiske/motoriske udfoldelser inde i børnehaverne: Havestuen bruger vi til sanglege, stopdans, rytmikforløb, hockey, dans foran spejlene, jorden er giftig, kysselege og diverse løbelege, krybe, kravle Stuerne bruges hovedsaligt til finmotoriske aktiviteter som perler puslespil, tegning, klippe, klistre Puderum til slåskampe, hulebygning, og tumlen Klodsrummet til samarbejdende konstruktionslege og egne opbyggende modeller Værkstedet hvor vi arbejder og stifter bekendtskab med forskellige materialer og stimulerer den finmotoriske udvikling Større opmærksomhed i hverdagen Støtte det enkelte barn endnu mere Evt. etablerer små grupper. Individuelle handleplaner Supervision fra tværfaglig gruppe. Arbejder med materiale fra ergoterapeuten og talepædagog Give de forsigtige børn, nye små udfordringer, og en hjælpende hånd. Deltage og være støttende i legen, hvis børnene har behov for hjælp. Være særlig opmærksomme på "stille siddende" børn, Endnu flere gentagelser Daglige korte beskrivelser af dagens aktiviteter på opslagstavlen i gangen Digitale fotos, som forældrene kan låne med hjem på cd-rom. Egne fremstillede børnebilledbøger af diverse projekter, temauger og ture. Udstillinger af produkter Ophæng af tegninger og børnenes arbejder Personlig forældrekontakt Handleplaner ved særlig indsats Børn der udfolder sig fysisk og viser glæde herved Handleplaner Barnets bog samt Kompetencehjule t med udviklingsskema, som er vores interne arbejdsredskab, når vi følger op på børnenes udvikling og forbereder forældresamtaler Minimum en årlig forældresamtale, hvor barnets udvikling og trivsel beskrives og igen samtale inden barnets forventede skolestart omhandlende skoleparathed Personalemøder med evaluering af dagligdagen,

2 samarbejde At kunne udvikle kropslige færdigheder og vaner gennem aktiv deltagelse i fællesskaber At gøre erfaringer med at koble bevægelseshandlinger og sprog At udvikle forståelse og respekt for andres kropslige udtryk, reaktioner og integritet At få erfaringer med forskellige former for kropslig nærhed og med at sætte grænser tilgang til egen person At opleve kropslig tryghed og værdi samt kunne forstå egne kropslig reaktioner At erfare egen kropslig styrke og konsekvenser af egen kropslig virksomhed At få viden om og indsigt i kroppens funktioner og dens betydning for sundhed Garderoben. Her trænes hver dag selvhjulpethed ved afog påklædning, lære børnene at afstemme påklædning efter vejrforholdene Vådrummet hvor vi har mulighed for vandaktivitet i kummer og brusebad Trapperne Værkstedet hvor vi saver, hamre, sveder og arbejder hårdt Toiletterne hvor fingervask hyppigt trænes og snakke om god hygiejne opstår Børnene støttes i selv at kravle op på stolene, som er ganske høje for de helt små. Blebørnene opmuntres til selv at kravle op på puslebordet (håndtag påsat til denne funktion) Sovebørnene hjælper til med at hente madrasser og rede sovepladserne På skift hjælper de største børn med borddækning Gøre alle børnehavernes familier bekendt med vores kostpolitik Børnenes engagement og glæde ved motorisk udfoldelse og aktiviteter Registrering af det enkelte barns motoriske niveau i Barnets bog Benytte kompetencehjul et temauger, ture og andre forløb samt børnenes engagement og glæde ved motorisk udfoldelse og aktiviteter Forældremøder med afsat tid til dokumentation og diskussion Bestyrelsesmøder Relevante observationer noteres i OBSbogen Børnemiljø: Børn skal leve under I vores have/legeplads har vi mulighed for stimulation af alle

3 betingelser, som styrker deres fysiske sundhed, herunder forhold som ernæring, hygiejne og aktiv livsstil. redskab til at erobre verden At udvikle motoriske kompetencer, styrker, udholdenhed og bevægelighed At møde mangfoldige bevægelsesudfordringer i dagligdagen At blive udfordret i varierende bevægelsesmiljøer, der udnytter de muligheder, der ligger i leg, i naturen og i årstiderne sanselig tilgang til verden At udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske miljø, naturen og kulturen gennem kropslig handling Bruge og stimulere alle sanser gennem brug af forskellige materialer At vi udnytter de muligheder for styrkelse af børnenes kropslige udfoldelser, der er i sanser. Fysiske udfoldelser udendørs i børnehaverne Kælkebakken, højene ved Baunegården og bakkerne ved B&O fårene (kulde, fart, begejstring) Fredagsløbetur for børn og voksne Skovene med diverse balancestier lavet af træstammer, træklatning, hulebyg, gemmesteder (grovmotorik) Tarzanbanen, en forhindringsbane med mange forskellige udfordringer og sværhedsgrader (grovmotorik og grænseoverskridelse) Mooncarbanen som er tilplantet i en labyrint. (Her trænes den grove motorik, balancen, temposkift og koordinationsevnen) Kildevældet og vandpytten som forår og efterår bruges til vand-, sand-, og mudderleg og som om sommeren bruges til at soppe i. (høresansen vandets rislen følesansen kold, varm,

4 børnehavens fysiske nærmiljø, f.eks. stranden, Hullet, kælkebakken, gymnastiksalen på skolen tør, våd) Gyngerne (balance) Græsplænerne til løbelege, boldspil Sandkasserne Sansehaven ved fuglene og de mange forskellige farver og duftende blomster (syn, hørelse, duftsans) Fysiske udfoldelser i nærmiljøet: Gymnastiksal på Gimsing og Østre Skole Stranden Hullet i Ringgade Baunehøjene Gåture Legepladserne i anlægget Årstiderne bruges også forskelligt i børnehaverne Forår. Mærke varmen komme, mindre tøj på, følge naturens udvikling, haletudser, grønne blade, nye skud, Sommer. Varme, vandleg, højene, løbe efter sommerfugle, vandkrig, bare tæer i sandkassen, dufte blomsternes forskellighed, klare og skarpe farver, lys

5 Efterår. Mærke kulden komme snigende, se bladene visne, efterårsfarver, kaste blade, mærke vinden blæse, plukke og smage bær, frugter og grøntsager, Vinter. Kulde, flyverdragt, sne, slæder, snemand, sneboldkamp, mørke Temauger: Sundhed, kost, ernæring og bevægelse, udgangspunkt i kostpolitikken, kroppen, sanser Høst, plukke, høste, tilberede, smage, Venskaber Ønske: Større bevidsthed om aktiv livsstil, strukturerede bevægelsesforløb Sanselege slå kolbøtter rulle kravle Sjipning Hinke Større forståelse for hvordan kropslige udtryk virker på os og hinanden, sætte ord på stemninger

6 Ingen voksne gør ting som børnene selv er kompetente til.