SSP-Samarbejdet i Fredericia Kommune

Transkript

1 SSP-Samarbejdet i Fredericia Kmmune Gdkendt af SSP-styregruppen d. 7. september Knsekvensredigeret januar 2015 SSP-samarbejdet i Fredericia Kmmune. 1

2 Indhld Indledning:...3 Lvgrundlag....3 Frmål....4 Indhld...4 De tre Frebyggelsesniveauer...5 Handlingsaftaler...6 Effektmåling...6 Organisatin....6 Lkalråd...7 SSP-Styregruppen....7 SSP-team....7 SSP-Lkalgrupperne...8 SSP på privatsklerne i Fredericia...9 Fkusmråder... 9 Bilag Bilag 1 Hvrnår er man kriminalitetstruet et arbejdsskema...10 Bilag 2 Pstkassen...11 Bilag 3 Frederiksdde sklen (Amøbestruktur)...12 Bilag 4 Ny indsats md ascial adfærd 57c..13 2

3 Indledning: SSP-samarbejdet er det kriminalitetsfrebyggende arbejde, sm skal mindske kriminaliteten eller risiken fr kriminalitet blandt børn g unge. De enkelte samarbejdspartnere i SSP arbejder i en virksmhed med en leder, der har selvstændigt ansvar fr ét mråde samtidigt med at vedkmmende har et fælles, tværgående ansvar. Dette tværfaglige ansvar g samarbejde er en str styrke i frhld til at pfange SSP-relaterede signaler i tide samt reagere på dem. Lvgrundlag. De frmelle regler mkring udveksling af plysninger i frbindelse med det kriminalitetsfrebyggende samarbejde er beskrevet i retsplejelvens 115: Omsat til praksis: Sm udgangspunkt er det, på baggrund af Persndatalven, ikke tilladt at udveksle navne g cprnumre uden frældre til den pågældende unge er med g/eller har givet samtykke. Der er dg t undtagelser: Fr det første er det tilladt jf. 115 i kriminalpræventivt øjemed at udveksle erfaringer/plysninger m en ung med henblik på at klargøre, m der er tale m en tværfaglig bekymring g dermed, m der er et behv fr en tværfaglig 115. Plitiet kan videregive plysninger m enkeltpersners rent private frhld til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses fr nødvendig af hensyn til det kriminalitetsfrebyggende samarbejde. Stk. 2. I samme mfang sm nævnt i stk. 1 kan en myndighed videregive plysninger m enkeltpersner til plitiet g andre myndigheder, sm indgår i det kriminalitetsfrebyggende samarbejde. Oplysningerne må i frbindelse med det kriminalitetsfrebyggende samarbejde ikke videregives med henblik på efterfrskning af straffesager. Stk. 3. Inddrages selvejende institutiner, der løser pgaver fr det ffentlige inden fr scial- g undervisningsmrådet, i det kriminalitetsfrebyggende samarbejde, kan der i samme mfang sm nævnt i stk. 1 g 2 udveksles plysninger mellem myndighederne g institutinerne. Stk. 4. De myndigheder g institutiner, der indgår i et kriminalitetsfrebyggende samarbejde, er ikke frpligtet til at videregive frebyggelsesindsats. Er der det, skal frældrene efterfølgende medinddrages. Fr det andet kan der frekmme situatiner, hvr frældre ikke ønsker dette samarbejde g mdsætter sig indblanding. I disse tilfælde kan man, igen jf. 115, udveksle persnplysninger, dg kun i frbindelse med en kriminalpræventiv indsats. Det anbefales dg på det kraftigste, at man hurtigst muligt frsøger at indhente samtykke fra frældrene, da det sikrer en hurtigere g dermed mere effektiv g lvlig - indsats. 3

4 Frmål. SSP-samarbejdet i Fredericia skal bidrage til at frebygge g begrænse kriminalitet samt risikadfærd blandt børn g unge gennem aktivt samarbejde g knkrete handlinger. Målsætning SSP-samarbejdet skal: sikre, at der sker en hurtig kriminalitetsfrebyggende indsats ver fr børn g unge i de enkelte skledistrikter g på tværs af distrikterne. til stadighed udvikle g kvalificere det tværgående samarbejde mellem distriktssklen, familie g børnesundhed g plitiet. lkalt såvel sm centralt være underlagt krav m fælles metdeudvikling, krdinering g fælles erfaringspsamling. inddrage børn g unge aktivt i det frebyggende arbejde. De tre frebyggelsesniveauer. SSP-arbejdet pdeles traditinelt i: Den generelle indsats Den specifikke indsats Den individrienterede indsats Kriminlg Flemming Balvig, har udarbejdet en mdel, sm giver s mulighed fr at have et udgangspunkt fr vres dialg m kriminalitets bekymring. Mdellen skal frstås sm en lysregulering, hvr grøn, gul g rød, har hver deres betydning (læs: bekymringsniveau) I nedenstående figur er arbejdet, der mhandler den generelle indsats, vist i det grønne felt. Det er frhld, hvr der endnu ikke har vist sig prblemer mht. kriminalitet.a., men hvr man på et verrdnet plan frebygger vha. eksempelvis klasseundervisning, frældrearrangementer m.v. Arbejdet med den specifikke indsats er vist i det gule felt. Det er frhld, hvr grupper eller enkeltindivider så småt begynder at begå kriminelle handlinger. Det kunne være butikstyveri, knallerttyverier, hærværk, vld, begyndende eksperimenterende frbrug af rusmidler m.v. Slutteligt er den individrienterede indsats vist i det røde felt. Disse unge er fte i franstaltningsniveau g har behv fr en særlig støttende indsats. Det vil fte i praksis være disse unge, der fylder meget i dagligdagen fr såvel skle- sm fritidsflk. Det drejer sig m unge, der allerede har begået kriminalitet g/eller har et dagligt misbrug. (se evt. bilag 4.) Trivsels- g Sundhedsrådene har ansvaret fr den generelle indsats, mens SSP-teamet g SSP- Lkalgrupperne har ansvaret fr den specifikke g individrienterede indsats. 4

5 De tre Frebyggelsesniveauer Balvigs mdel Jf. kriminlg Flemming Balvig 5

6 Handlingsaftaler Så snart der freligger en kriminalitetsbekymring (se bekymringsskema side 10.) fr en ung, skal der udarbejdes en SSP-handlingsaftale. Disse handlingsaftaler skal sikre, at der handles hurtigt, krdineret g effektivt. Desuden skal handlingsaftalerne klart definere hvem, der gør hvad g hvrnår. En del frskning peger på, at det mest effektive frebyggende arbejde er gennem en helhedsrienteret indsats mkring den unge. Kpi af handlingsaftalerne skal indsendes til frmanden fr SSP-teamet, sm samler data, g sikrer frmidling til SSP-styregruppen. Effektmåling Én gang årligt udarbejdes en effektmåling sm baserer sig på plitiets data vedr. unges kriminalitetsadfærd. Hver 3. år udarbejdes SSP-samrådets Ungeprfilundersøgelse, sm mfatter spørgsmål vedr. kriminalitet, misbrug g trivsel. Undersøgelsen på går gså i andre kmmuner. Kriminalitetsraten skal være faldende i begge målinger, sm en afspejling af en ptimeret g krdineret indsats såvel på det generelle, frebyggende niveau sm i det specifikke SSParbejde. Organisatin. Kredsrådet Plitiets ledelses sekretariat DKR (Det kriminalpræventive råd) Lkalråd Styregruppe SSP-team SSP-Lkalgrupper 6

7 Lkalråd. Lkalrådet er en del af rganisatinen mkring samarbejdet mellem plitiet g kmmunen. Lkalrådets pgave er at bidrage til at bekæmpe g frebygge kriminalitet g derved sikre tryghed g sikkerhed fr brgerne i kmmunen. Lkalrådet fastsætter ngle indsatspunkter herunder gså indsatspunkter, sm har betydning fr arbejdet i SSP-rganisatinen i kmmunen. SSPstyregruppen er i Lkalrådet repræsenteret ved Claus Bülw, Peter Balsgaard, g Kirsten Blæhr. Lkalrådets indsatspunkter er med til at danne grundlag fr SSP-rganisatinens valg af kriminalpræventive indsatser. SSP-Styregruppen. SSP-samarbejdet ledes af en styregruppe bestående af: Kirsten Blæhr, Familie- g Børnesundhedschef, frmand Claus Bülw, Børn- g ungechef Peter Balsgaard, Viceplitiinspektør Carsten Lund Jensen, leder, Ungdmsrådgivningen Hrlf Langgaard, leder af DMK Opgaver: SSP-styregruppen udstikker rammerne fr det verrdnede SSP-arbejde, psamler g evaluerer på såvel prjekter sm SSP-handlingsaftaler m.v. Repræsentanten fra plitiet sikrer frmidlingen mellem pliti g kmmune SSP-styregruppen mødes ca. 5 gange årligt SSP-team. SSP-teamet består af: Hrlf Langgaard, leder af DMK, frmand fr teamet g SSP-krdinatr Jesper Nielsen, plitiassistent Carsten Lund Jensen, leder, Ungdmsrådgivningen Bjarne Jeppesen, U.U. vejleder Opgaver: SSP-teamet sikrer indsamling af infrmatiner m tendenser g aktuelle prblemer samt handlingsaftaler, sm kan danne baggrund fr iværksættelse af indsatser. SSP-teamet skal sikre, at de enkelte indsatser gennemføres. Det sikres ved effektmåling på indgående bekymringer målt i frhld til igangsatte SSP-handlingsaftaler. (se side 6) SSP-teamet arbejder på tværs af alle eksisterende faggrænser g pdelinger fr at gøre indsatserne så målrettede g synlige sm muligt. Frmandens deltagelse i SSP-styregruppen skal sikre frmidling g sammenhæng mellem team g styregruppe. Repræsentanten fra plitiet sikrer frmidlingen mellem pliti g kmmune (se desuden Bilag 2 pstkassen). SSP-teamet kan suppleres med yderligere medarbejdere i frhld til pgaverne i de enkelte indsatser. SSP-teamet mødes ugentligt 7

8 Frmanden skal: have verblik g være ansvarlig i frhld til SSP mrådet både i frhld til handlingsaftaler samt hvad angår uddannelse g pkvalificering sikre krdinatin mellem alle relevante instanser på det generelle niveau fungere sm sekretærer fr SSP-styregruppen sørge fr verrdnet frmidling til alle SSP-medarbejdere i 1. Led SSP-Lkalgrupperne Hvert skledistrikt (verbygningsmatriklerne) har en SSP-Lkalgruppe ledet af afdelingssklelederen (se nedenfr). SSP-Lkalgrupperne består af Afdelingsskleleder Ungerådgiver (ikke Familierådgiver) Pliti SSP-lærer (evt. sammenfaldende med AKT-læreren) Opsøgende medarbejder KKP er UU (ad hc) Opgaver: Den primære pgave fr SSP-lkalgrupperne er at fungere sm psamlende g krdinerende rgan på det iværksatte kriminalitetsfrebyggende arbejde i lkalmrådet. Afdelingssklelederen er frmand. Frmanden har ansvar fr indkaldelse, dagsrden, referater, pfølgning m.v. Referater sendes desuden til SSP-krdinatren, der således sikrer frmidling til SSP-Styregruppen g SSP-teamet. SSP-Lkalgrupperne skal fungere sm et tværfagligt samarbejdsfrum, hvr der skal handles hurtigt, krdineret g effektivt med udgangspunkt i aktuelle prblemstillinger, der vedrører mrådets børn g unge. Det er SSP-Lkalgruppernes pgave at indsamle infrmatin fra lkalmrådet samt drøfte eventuelle tværfaglige bekymringer. Jf. 115 kan en sådan drøftelse fregå uden samtykke, men skal dg umiddelbart efter resultere i indhentelse af samtykke før en given handling eller yderligere drøftelse fregår. Det skal påpeges, at selv m en given bekymring kun skulle være baseret på rygter, gælder det, at hvis flere fagpersner vurderer, at der er grund til bekymring 1 skal man handle på det. Med udgangspunkt i de tre frebyggelsesniveauer (se ill. s. 4) frdeles ansvaret således: Den generelle frebyggelse (det grønne felt) varetages af Trivsels- g Sundhedsrådene Fkus fr SSP-Lkalgruppernes arbejde skal ligge i det gule g det røde felt altså den specifikke g den individrienterede frebyggelse Hvad indsatsen illustreret i det røde felt angår, vil det altid være en ungerådgiver (myndighedssagsbehandler), der fungerer sm tvhlder, idet vi her bevæger s ind på 1 Se Bilag: Hvrnår er man kriminalitetstruet? 8

9 den specifikke individ rienterede indsats frankret i hjælpefranstaltninger jf. servicelven. I (gule) tilfælde, hvr underretning vervejes, kan prblemstillingen drøftes med den myndighedssagsbehandler, der er tilknyttet alle SSP-lkalgrupper. Subsidiært skal sagen drøftes i familie g børnesundhedsteamet, der gså er på alle skler. En vigtig pgave fr SSP-Lkalgrupperne er at sikre såvel indhentning af frældresamtykke sm udarbejdelse af handlingsaftaler i tilfælde af kriminalitetsbekymring fr en given ung. Derudver skal SSP-Lkalgrupperne sørge fr, at disse handlingsaftaler sendes til SSPteamets frmand, g at det af disse handlingsaftaler fremgår, hvem der skal fungere sm tvhlder fr det videre frløb. Desuden udpeges en kntaktpersn, der sørger fr den tætte kntakt til den unge. Tvhlder g kntaktpersn kan være den samme, men det anbefales ikke at være det. Ideelt set er en SSP-handlingsaftale altid tværfaglig. Repræsentanterne fr hhv. det psøgende arbejde g plitiet sikrer frmidling på tværs af distrikterne, g via deres respektive ledere gså til SSP-teamet. SSP-Lkalgrupperne mødes min. 4 gange årligt. Håndtering af ufrudsete situatiner skal være en del af SSP-Lkalgruppernes arbejdsgrundlag, hvrfr ad hc møder vil frekmme. SSP på privatsklerne i Fredericia Der er etableret SSP-lkalgruppe på Skt. Knuds Skle. De andre privatskler har ikke faste SSPlkalgrupper. Fkusmråde 2015/16 Unges manglende trivsel g eventuelle begyndende misbrug/kriminalitet afspejles fte i et begyndende/tiltagende fravær i sklen. Det er derfr vigtigt, at sklerne kan udpege unge i denne gruppe så tidligt sm muligt. Sklerne skal hver måned følge p på alle elevers fravær. Så snart, der er grund til bekymring fr en ung, skal der iværksættes handlinger i henhld til fraværsbekendtgørelsen 2. Såfremt elevfraværet giver anledning til en kriminalitetsbekymring, skal der udarbejdes en SSPhandlingsaftale. Afdelingslederen er ansvarlig fr at SSP-lkalgruppemedlemmerne inddrages g det videre arbejde krdineres. Cheferne fr henhldsvis Familie g Børnesundhed samt Børn g Unge evaluerer løbende på de årlige møder med distrikterne - effekten af indsatserne i frhld til unge med bekymrende fravær. Bilag 1. Hvrnår er man kriminalitetstruet et arbejdsskema 2 Se 9

10 Gældende fr (barnets navn) Udarbejdet af SSP-Lkalgruppen tilknyttet Skle. Krt beskrivelse af bekymringen (fra tidligere udsendt materiale) sæt kryds: Er pågrebet i kriminel aktivitet Er gentagne gange blevet iagttaget sammen med kriminelle Er gentagne gange blevet set påfaldende tæt på et gerningssted Flere fagpersner vurderer, at der er grund til bekymring - Hvis minimum et af disse fire udsagn afkrydses, skal der udarbejdes en handlingsaftale!! Udfyldes af klasselæreren (gerne med kmmentarer) sæt kryds: (Hvis der kun er anledning til krydser i de nedenstående felter, følges p på skemaet ved næste SSP- Lkalgruppemøde med henblik på enten frafald eller handlingsaftale). Har ingen nære relatiner til vksne Er isleret i frhld til kammerater Har nedsatte g/eller manglende sciale kmpetencer Udviser stigende interesse/fascinatin fr alkhl g stffer Pjækker Deltager ikke i rganiserede fritidstilbud Udviser aggressiv/truende adfærd Udviser kedsmhed Tegn på misfrhld mellem øknmi g ønsker Udviser ligegyldighed Marginalisering g udstødelse fra sklen/uddannelsen g/eller arbejdspladsen Fasthldelse i negativ identitet Nedsat frældreevne (eksempelvis misbrug, manglende frmåen i at vejlede g tage msrg fr barnet/den unge, scialt udsat g belastet, pgivende g ligegyldig hldning). Andet: Tvhlder (ansvarlig fr pfølgning): Kntaktpersn (fr den unge): Første handling herefter: - Efterfølgende vil handlingsaftalen beskrive det videre frløb. 10

11 Bilag 2. Pstgang fra SSP-team til handlingsaftaler. Anmeldelsesrapprt fra plitiet bliver bragt til SSP-teamet, fr at sikre at behandlingen fregår det rigtige sted. 7 dage Tidsperspektiv fra anmeldelsesrapprten fremlægges i ssp-teamet til der er aftalt et møde med familien: 7 dage. Ungerådgiver (hvis der er en myndighedspgave) SSP-lkalgruppe (sklesøgende børn/unge) Krdinatin: hvem arbejder videre? Andre (eks. UUvejleder, psøgende medarbejder) Ungerådgiveren indkalder frældrene/unge til et møde. (se bilag 4) SSPmedarbejdere tager kntakt til hjemmet g indhenter samtykke. Det sikres af SSP-teamet, at der tages kntakt til frældrene. SSP handlingsaftaler Medlemmer af SSP-teamet indberetter antal videregivne bekymringer til Kirsten Blæhr g Claus Bülw hver 14. dag. Medlemmer af SSP-teamet er bemyndiget til at følge p på de videregivne bekymringer mhp. at sikre at pstgangen efterleves g frældrene inddrages. 11

12 Bilag 3 Frederiksdde Skle Fredericia den Mål: Amøbestruktur fr SSP-samarbejdet på Frederiksdde skle At frebygge g begrænse kriminalitet samt risikadfærd blandt børn g unge gennem aktivt samarbejde g knkrete handlinger. - Sikre hurtig kriminalitetsfrebyggende indsats - Udvikle et tværgående samarbejde mellem skle, klubber, familie g børnesundhed, plitiet g den enkelte familie. Fkus: Langt størstedelen af sklens elever har allerede en sagsbehandler tilknyttet g er dermed ikke en SSP-sag. Udfrdringen bliver dermed, at hlde fkus på den lille gruppe elever der ikke er tilknyttet en sagsbehandler g arbejde frebyggende med dem. Hvrdan: Fr at arbejde frebyggende skal fkus rettes helt ude i første led. Vi vil gøre det kriminalitetsfrebyggende arbejde til et fast punkt på teammøder g ved klasseknferencer. Ved knferencerne fregår allerede et tværfagligt arbejde hvr skle, klub, PPR m.fl. arbejder sammen m at målsætte indsatsmråder fr den enkelte elev. I den frbindelse skal arbejdsskemaet Hvrnår er man kriminalitetstruet fremver indgå sm et fast redskab ved teammøder g knferencerne. Den enkelte afdelingsleder vil have ansvaret fr dette arbejde. Efterfølgende bliver det afdelingslederen g evt. nærmeste kntaktpersns pgave, at viderebringe arbejdsskemaet til SSP-gruppen, der efterfølgende skal frestå udarbejdelsen af en handlingsaftale. Der skal fremver kun indkaldes til SSP-møder til ad. Hc. Eneste faste møder er t krdinerende SSP-møder m året, frår g efterår. Evaluering: Efter hver sag evalueres frløbet i SSP-gruppen men gså i første led ved næste knference. Derudver udarbejdes en årlig rapprt, der dkumenterer indsatserne (antal sager, resultatet af evalueringerne, samarbejdspartnere ) Jan Møller-Iversen 12

13 Bilag 4. Ny indsats md ascial adfærd Ansvar g knsekvens Jf. LSS 57c Med virkning fra den 1. ktber 2014 skal kmmunen senest 7 dage efter, at have mdtaget dkumentatin fra plitiet m, at et barn eller en ung under 18 år er mistænkt fr at have begået alvrlig kriminalitet, indkalde barnet /den unge, frældremyndighedsindehaverne g eventuelt relevante fagpersner g persner fra barnet eller den unges netværk til et netværkssamråd. På netværkssamrådet laves en handlingsaftale mkring, hvilke initiativer g handlepligter, der kan hjælpe barnet /den unge på ret kurs igen. Frmålet med netværkssamrådet er at sikre, at der i disse tilfælde iværksættes en planlagt g kntrlleret indsats, med henblik på at frpligte den unge, frældrene, netværket g andre relevante fagpersner på en indsats, der skal hjælpe den unge ud af kriminalitet. Hermed fasthldes frældrenes g fagpersnernes ansvar fr den unge, samtidigt med den unge stilles til ansvar fr sine handlinger. Der er ikke tale m juridisk frpligtende aftaler, men m aftaler, hvr alle invlverede parter gensidigt aftaler at støtte den unge. Det er derfr centralt, at der indhentes samtykke fra familien/ den unge. Det er ligeledes vigtigt at pintere, at indsatsen ikke er aldersbestemt g unge/børn under den kriminelle lavalder gså er en del af målgruppen. Det er udelukkende arten af kriminalitet der er afgørende fr, m der skal etableres netværkssamråd eller ej. MÅLGRUPPE: Unge/børn der er mistænkt fr vld, vldtægt, røveri, grvere frmer fr hærværk g mfangsrigt tyveri, samt frsøg på derpå. ARBEJDSGANG: Plitiets lister gennemgås hver nsdag til ssp-team mødet. Det vurderes på mødet, m der er unge/børn i målgruppen, hvrefter der udpeges en myndighedssagsbehandler. Myndighedssagsbehandleren kntakter familien, den unge/barnet g afdelingssklelederen, fr at få afdækket ressurce persner i det private g prfessinelle netværk. Der etableres møde. På netværkssamrådet uarbejdes en handleplan (handlingsaftale), hvr det aftales, hvilke initiativer g handlepligter der kan hjælpe den unge/barnet på ret kurs igen. Der kan være behv fr franstaltninger jf. Servicelven, men det kan gså være at familien, eller netværket indgår aftaler der på frskellig vis støtter p m den unge/barnet g på den måde sikre af den unge/barnet kmmer ud af kriminaliteten. KONTROL: I frbindelse med venstående tiltag, vil Ankestyrelsen lave pfølgning g stikprøvekntrl på de unge/børn, der kvalificerer sig til tiltaget. Det betyder knkret at Ankestyrelsen, hvis de finder grundlag fr det, kan pålægge Fredericia Kmmune at genbehandle sagen g i yderste knsekvens anbringe den unge/barnet uden fr hjemmet. 13