KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN EN SUND SKOLE I BEVÆGELSE

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2008 EN SUND SKOLE I BEVÆGELSE

2 INDEHOLD: Indledning... 3 Del 1: Helhedsvurdering... 4 Almindelige klasser... 4 SFO... 4 Elevernes faglige niveau... 4 Lærernes faglige niveau... 5 Læsning... 7 Trivsel... 8 Evaluering og dokumentation... 8 Samarbejde mellem skole og hjem... 8 Den specialpædagogiske bistand... 9 Undervisning i dansk som andetsprog... 9 Del 2: Tabeller til kvalitetsrapport : Rammebetingelser : Klasser/elever/lærere almindelige klasser : Klasser/elever/lærere i satellitklasser : Klasser/elever/lærere i specialklasserækker : Klasser/elever/lærere i særlige klasser : Dansk som andetsprog : SFO : SFO Kommunens samlede henvisninger til specialpædagogisk bistand : Udgifter : Elevfravær : Undervisning i skoleåret 2007/ : Lærernes kompetencer : IT : Vejleder : Efteruddannelse og kompetenceudvikling : Pædagogiske processer : Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse : Samarbejde mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner : Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse mv : Undervisningen i dansk som andetsprog : Resultater : Afgangsprøve : Nationale test : Resultater af andre typer evaluering : Specialpædagogisk bistand : Modtagehold : Klager til kommunen om skolevæsnet...64 Kvalitetsrapport 2008 Side 2 af 64

3 Indledning Kvalitetsrapport for 2008 bygger på aktiviteterne i skoleåret 2007/08. år 2007/8 er det første hvor en fælles resursemodel er blevet anvendt på skolerne, og hvor fælles normer og begreber er blevet implementeret. Sammenligningerne skolerne imellem bygger derfor i højere grad på et fælles udgangspunkt, og skolernes indberetninger afspejler derfor i større grad den enkelte skoles virkelighed. Der kan dog stadig forekomme enkelte unøjagtige besvarelser fra skolerne som skyldes, at der fortsat er forskellige opfattelser og forståelser af de begreber og områder, der spørges ind til. Kvalitetsrapporten er udarbejdet efter en ny metode, og kan derfor ikke direkte sammenlignes med sidste års kvalitetsrapport. Begge disse forhold vil blive søgt forbedret i forhold til kvalitetsrapport Kvalitetsrapport indeholder to dele; en helhedsvurdering og en tabelsamling. Hvis man ønsker at danne sig et overordnet overblik over Guldborgsund Kommunes skolevæsen, kan man nøjes med at læse første del side 4 til 9, hvoraf også de udviklingsaspekter der er fremkommet i bearbejdningen af kvalitetsrapporten fremgår. Ønsker man at gå i dybden med en enkelt skole eller et enkelt emne, er man nødt til at gå til anden del med tabellerne. Helhedsvurdering Den sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på kommunens skoler og generelt i kommunen bygger på og refererer til tabelmateriale i anden del af rapporten. De enkelte dele af vurderingen er perspektiveret ud i nogle udviklingsaspekter der skal ses som administrative forslag, til brug for skolerne. Kvalitetsrapport er på nogle områder allerede overhalet af virkeligheden, da Guldborgsunds skolevæsen og folkeskoler er dynamiske og udviklingsorienterede enheder. Derfor er der nogle steder i vurderingen nævnt igangværende udviklingsarbejder. Tabeller til kvalitetsrapporten Tabeldelen indeholder de indsamlede oplysninger fra kommunens 19 skoler. Tabellerne muliggør en sammenligning skolerne imellem. Hvor det har været hensigtsmæssigt og muligt, er der desuden indsat tal fra kvalitetsrapporten 2006/7. Tabellerne indeholder endvidere de samlede tal eller gennemsnitstal for kommunen, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt. Alle oplysninger i tabelmaterialet er givet af skolelederen, så skolelederne har, kunnet reflektere over tallene og evt. give dem en kommentar med på vejen. Indsamlingen af datamaterialet er foregået digitalt via et spørgeskema lavet med det netbaserede værktøj defgo.net. Spørgeskemaet er sendt til de 19 skoleledere, som efterfølgende har svaret. Efter at besvarelserne er blevet bearbejdet til tabeller, er de i flere omgange sendt til skolelederne til validering. På denne baggrund må tallene i tabelmaterialet anses for særdeles valide. Godkendt i Byrådet den 13. november 2008 Kvalitetsrapport 2008 Side 3 af 64

4 Del 1: Helhedsvurdering Almindelige klasser I skoleåret 2007/8 var der elever i de almindelige klasser på skolerne i Guldborgsund Kommune, hvilket er en stigning på 33 elever i forhold til sidste skoleår. Disse 6107 elever blev undervist af 508,8 2 lærer. Eleverne gik i klasser, hvilket er 2 færre end sidste skoleår. Disse ændringer har betydet at klassekvotienten er steget fra 18,87 elev pr. klasse til 19,42 4 og nærmer sig derved landsgennemsnittet fra skoleåret 2006/7, der var på 19,6. Endvidere er det gennemsnitlige antal elever pr. lærer steget fra 12 til 12,21 5. Det skal dog tilføjes, at gennemsnitstallene bygger på en stor spredning i klassekvotienten mellem skolerne fra 16,3 6 til 23,3 7 det giver en spredning på 7 elever, hvilket er en forholdsvis stor spredning, men der er dog en lille forbedring i forhold til skoleåret 2006/7 hvor spredningen var på 8,3 elever. Lærerne brugte 41 % 8 af deres arbejdstid på undervisningen, det er en stigning på 1 procentpoint eller 2,5 % i forhold til skoleåret 2006/7. Lærernes arbejdstid blev brugt til at undervise i gennemsnitlig klokketimer planlagt undervisning fra 1. til 9. klasse. Den gennemsnitlige planlagte undervisning er steget med 507 klokketimer i forhold til skoleåret 2006/7. Dette foregår som nævnt i 2 klasser færre end i sidste skoleår. Disse to forhold; lærernes undervisning og det planlagte antal undervisningstimer indikerer, at der er blevet mere undervisning på skolerne, hvilket alt andet lige må formodes at have en gavnlig effekt på det faglige niveau. SFO I SFO1 var der i skoleåret 2007/ børn, hvilket er 89,48 % af alle de børn der kan benytte tilbudet 10, dette er et minimalt fald i forhold til sidste skoleår på 0,42 procentpoint. I SFO2 var der 715 børn 11. I SFO1 var der 17,78 12 barn pr. pædagog, hvor det tilsvarende tal for SFO2 er på 22, Disse tal dækker over en meget stor spredning fra SFO1 er der har 30,2 14 børn pr. pædagog til SFO1 er med børn pr. pædagog. Spredning for SFO2 er er mest markant, fra SFO2 er der kører helt uden pædagoguddannet personale 16 til SFO2 er. hvor der kun er pædagoger 17 ansat. Et lavere uddannelsesniveau i SFO2 giver en ringere mulighed for en fornuftig faglig udvikling - da en sådan ikke mindst bygger på en faglig uddannelse. Udviklingsaspekt: Der udarbejdes en rekrutteringsstrategi, så der i fremtiden vil være et minimum på 80 % uddannede pædagoger såvel i SFO1 som i SFO2! Elevernes faglige niveau Det faglige niveau fremgår til dels af afgangsprøvekaraktererne, da det giver en vis mening at sammenligne karaktererne fra i år med karaktererne fra sidste år, men netop i år er en sammenligning problematisk da karakterskalaen er ændret mellem skoleårene 2006/7 og 2007/8. I Figur 1 er karaktererne fra 2007/8 omregnet fra 7-trinsskalaen til 13-skalaen efter den officielle omregningstabel Tabel 2 2 Tabel 3 3 Udregnet ud fra tabel 1 4 Tabel 4 5 Tabel 5 6 Svaneskole 7 Nørre Alslev skole 8 Tabel 19 9 Udregnet ud fra tabel Tabel Tabel Tabel Tabel Eskilstrup 15 Brydebjergskolen 16 Stubbekøbing skole, Sundskolen og Østre skole 17 Toreby skole, Nysted skole, Lindeskovskolen og Ejegodskolen 18 Omregningstabellen kan ses her: Kvalitetsrapport 2008 Side 4 af 64

5 Karaktergennemsnit for de obligatoriske afgangsfag i 9. kl. 8,6 8,4 8,2 8 8,3 8 8,4 8,4 8,4 8,1 8,1 8,1 8,2 8,3 7,8 7,6 7,8 7,8 7,8 7,7 7,6 7,4 7,2 Skriftlig dansk Mundtlig dansk Skriftlig matematik Mundtlig engelsk Mundtlig fysik/ kemi Guldborgsund 2007/8 Guldborgsund 2006/7 Landsgennemsnit 2006/7 Figur 1 19 Hvis det faglige niveau skal måles ud fra slutevalueringen i 9. kl. ligger niveauet, som det fremgår af tabel 1, tæt på landsgennemsnittet. Fysik/kemi ligger lavest såvel i kommune som på landsplan, men Guldborgsund ligger over landsgennemsnittet og har haft en lille stigning i forhold til forrige skoleår. Til gengæld har fysik/kemi, som det fremgår af figur 2, den største spredning de enkelte skoler imellem. Denne spredning kan tillægges forskellighed i årgangene eller en uensartet censur. Karakterminmum- og maximum 9 8 7,9 8, ,6 karakter (12 skalaen) ,57 6,72 5,5 5,3 5,56 4,3 6,3 4,5 5,64 3 2,7 2 Skriftlig dansk Mundtlig dansk Skriftlig matematik Mundtlig engelsk Mundtlig fysik/ kemi Min Max Gennemsnit Figur 2 Lærernes faglige niveau Lærernes faglige niveau er søgt målt via liniefagsdækningen af de enkelte fag, samt af hvilke vejlederfunktioner skolerne har og hvordan disse vejledere er uddannet. Liniefagsdækning Med hensyn til liniefagsdækningen er dækningen overordnet set god, men der er nogle plusser og minusser. Dækningen af dansk i 1. til 3. kl. er med en dækning på 97 % rigtig god, og dette kan ikke undgå at have en positiv indflydelse på det faglige niveau på disse klassetrin. Omvendt er det problematisk for udviklingen af elevernes naturvidenskabelige indsigt at der kun er en liniefagsdækning på 49 % i natur/teknik. De 49 % dækker over en spredning fra 0 til 100 %. 19 Tabel 58 Kvalitetsrapport 2008 Side 5 af 64

6 Liniefagsdækning kl. i % Dansk Matematik Engelsk Natur/teknik Figur 3 20 Problemerne med liniefagsdækning i natur/teknik forsætter i 4. til 6. kl. dog med en lidt bedre dækning på 70 %. Men for disse klassetrin er det meget positivt at de store fag dansk, matematik og engelsk er så godt dækket som tilfældet er. Udviklingsaspekt: Der laves på kommunalt plan en særlig uddannelsesmæssig indsats for at få en bedre liniefagsdækning i natur/teknik. Liniefagsdækning kl. i % Dansk Matematik Engelsk Natur/teknik Figur 4 21 Det fag der er dårligst dækket med hensyn til liniefagslærer på 7. til 10. kl. er geografi, som kun har en gennemsnitlig dækning på 54 %. Denne procent dækker over en spredning fra 0 til 100 %. Der er 4 skoler 22 der må klare deres geografi undervisning helt uden lærer med liniefag i geografi. Udviklings aspekt: Der laves på kommunalt plan en særlig uddannelsesmæssig indsats for at få en bedre liniefagsdækning i geografi. De skoler der ikke har liniefagsuddannede geografilærere skal i fremtidige ansættelser være opmærksomme på problemstillingen. 20 Tabel 22, 23, 24 og Tabel 22, 23, 24 og Eskilstrup skole, Møllebakkeskolen, Nørre Vedby skole og Stubbekøbing skole Kvalitetsrapport 2008 Side 6 af 64

7 Liniefagsdækning kl. i % Dansk Matematik Engelsk Fysik/kemi Geografi Biologi Figur 5 23 Vejlederdækning Gennem de sidste mange år er der kommet flere og flere vejledere ind i folkeskolen. Vejledere der er specialister i et enkelt område og som har en vejlederfunktion over for lærer, leder, forældre m.m. Udviklingen er gået hurtigt og i de politiske målsætninger fra foråret har Guldborgsund Kommune vedtaget at hver af kommunens skoler skal have hhv. en læsematematik og AKT-vejleder 24 For at vejlederne kan tælles med i undersøgelsen var det en forudsætning at vejlederne fungerer som vejledere, dvs. havde timer sat af til vejledning. Af undersøgelsen fremgik det, at der ikke er fungerende engelsk- eller naturfagsvejledere på skoler i Guldborgsund Kommune, derfor er denne oplysning ikke taget med i tabellen. Det er måske ekstra problematisk at der ikke er naturfagsvejleder når liniefagsdækningen i natur/teknik er så dårlig. Som det ses i figur 6, er der meget få uddannede vejledere på skolerne i Guldborgsund kommune. Vejledere på skolen i Guldborgsund Kommune Læsevejleder uddannede Læsevejleder med anden baggrund Matematikvejleder uddannede Matematikvejleder med anden baggrund AKT-vejleder uddannede AKT-vejleder med anden baggrund Pædagogisk IT-vejleder uddannede Pædagogisk IT-vejleder med anden baggrund Figur 6 Igangværende udviklingstiltag: Læse-, matematik- og AKT-vejleder; med baggrund i de politiske målsætninger er der ved at blive beskrevet en læse-, matematik- og AKT-vejlederfunktion. Udviklingsaspekter: Der udarbejdes en uddannelsesplan så alle skoler i første omgang kan have en uddannet læse-, matematik og AKTvejleder. Læsning Læsning er et grundredskab i læring og derfor et særligt indsatsområde for Guldborgsund Kommune. Da de obligatoriske test ikke er blevet gennemført i år og derfor ikke indgår i tabelmaterialet, er der ikke nogle tal der direkte indikerer, hvordan det står til med læsning i Guldborgsund Kommune, men der er flere opløftende målinger i talmaterialet, der indirekte omhandler læsning. Først og fremmest er liniefagsdækningen på dansk i 1. til 3. kl. den højeste med 97 %, og generelt er dansk det fag der er bedst dækket med liniefagsuddannede lærere. Dette betyder, at de lærere der skal føre eleverne ind i læsningens svære kunst alle er veluddannede. Endvidere er der, som det fremgår af figur 6, samlet 22 fungerende læsevejleder på skolerne, 5 af disse er uddannede hvilket er det højeste antal uddannede vejledere. I figur 2 ses det endvidere, at skriftlig og mundtlig dansk har den højeste gennemsnits karakter ved afgangsprøven og samtidig den mindste spredning skolerne i mellem, dansk er altså et fag der klarer sig godt og stabilt. Udviklingsaspekt: Der oprettes læsevejlederfunktion på alle skoler. Til styrkelse af læsevejlederfunktionen opbygges et netværk for læsevejledere, så vidensdelingen læsevejlederne i mellem styrkes. 23 Tabel 22, 23, 24, 26, 27 og AKT står for Adfærd, Kommunikation og Trivsel Kvalitetsrapport 2008 Side 7 af 64

8 Trivsel En væsentlig forudsætning for elevernes læring er deres trivsel, derfor er en opmærksomhed på den enkelte elev eller klasses trivsel også en fokusering på elevens læring og dermed det faglige niveau. I det foreliggende talmateriale er der ikke mange tal der direkte indikerer noget om elevernes trivsel. Men der er efterhånden AKT-vejleder på et flertal af skolerne, nemlig på 11 af de 19 skoler, men dette skal med baggrund i de politiske målsætninger forbedres. Udviklingsaspekt: Der oprettes AKT-vejlederfunktioner på alle skoler. Til styrkelse af AKT-vejlederfunktionen opbygges et netværk for AKT-vejleder, så vidensdelingen AKT-vejlederne i mellem styrkes. Evaluering og dokumentation Systematisk evaluering og dokumentation er en væsentlig forudsætning for at læringen lykkes og udvikles. Elevsamtaler 16 skoler afholder systematisk elevsamtaler, og på 9 af dem anvendes der et struktureret skema som forlæg for elevsamtalen. På de 16 skoler der afholder systematisk elevsamtaler inddrages eleverne aktivt i samtalen i forhold til den fremadrettede planlægning af undervisningen. Der bliver kun taget referat af elevsamtalerne på 5 af skolerne 25. Alt i alt holdes der elevsamtaler men det er kun i ringe grad i systematisk form. Udviklingsaspekt: rne arbejder selvstændigt frem mod at holde systematisk elevsamtaler ud fra et struktureret skema. rne arbejder selvstændigt frem mod at der tages referat af elevsamtalen, samt at samtalen inddrages i den fremadrettede planlægning af undervisningen. Dokumentation 13 skoler bruger systematisk skriftlig evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, 12 skoler har formuleret principper for brugen af elevplaner, mens kun 6 skoler har formuleret retningslinjer for lærernes anvendelse af dokumentationsværktøjer. Generelt kan systematikken i dokumentationsarbejdet blive bedre 26. Udviklingsaspekt: rne arbejder selvstændigt frem mod en større systematik i deres dokumentationsarbejde. Evalueringsstrategi På dette område er svarene uklare, kun på 5 skoler har ledelsen formuleret en målsætning for evalueringen på skolen. Men der er 11 skoler der refererer til en sådan målsætning der er tilpasset til årgang, afdelinger og trinmål. Ligeledes svarer 12 skoler på at elevplanerne indgår i den målsætning som altså kun 5 skoler svarer de har lavet! Som under elevsamtaler og dokumentation savner området systematik og klarhed 27. Udviklingsaspekt: rne arbejder selvstændigt frem mod at få en evalueringsstrategi som udgangspunkt for deres arbejde med evaluering og dokumentation. Test Hele 17 skoler benytter, udover de obligatoriske tests, test systematisk og denne testning følges op med en form for individuel handleplan på 15 af skoler 28. Udviklingsaspekt: Der arbejdes frem mod at alle skoler benytter tests systematisk og at denne testning altid følges op af individuelle handleplaner for eleverne. Samarbejde mellem skole og hjem Elevplaner Alle skoler har givet lærerne fælles informationer om retningslinjer til udformning og brug af elevplanerne. Men kun 11 skoler har udarbejdet retningslinjer for elevplanernes inddragelse i forældresamarbejdet 29. På 6 skoler er elevplanerne tilgængelige for forældrene digitalt. Elevplanerne indgår meget eller rigtigt meget i skole/hjemsamtalen Tabel Tabel Tabel Tabel Tabel Tabel 41 Kvalitetsrapport 2008 Side 8 af 64

9 /hjemsamarbejde Alle skoler har formuleret principper for forældresamarbejdet 31, og på 11 skoler er der en elektronisk platform der understøtter forældresamarbejdet 32. Forældrene har forholdsvis meget indflydelse på forældremødernes tilrettelæggelse 33. bestyrelse og klasseforældreråd 16 skoler har klasseforældre på alle klassetrin. På 14 af skolerne er der udmeldt rammer for samarbejdet mellem klasseforældrerådet og klassens team, mens der kun på 6 skoler er udarbejdet retningslinjer for samarbejdet mellem skolebestyrelsen og klasseforældrerådene 34. Udviklingsaspekt: Alle skoler formaliserer samarbejdet mellem skolebestyrelsen og klasseforældrerådene. Den specialpædagogiske bistand Som det ses i figur 7 var der 311 elever der modtog specialpædagogisk bistand i enten satellit-, special- eller særlig klasse den 5. september 2007, dette er en stigning på 89 elever i forhold til 5. september 2006 nogle af disse elever kommer fra andre kommuner lige som Guldborgsund kommune sendte 36 elever til specialpædagogiske tilbud uden for kommunen 35. De 311 elever går i 51 klasser og undervises af 84 lærer det giver en lærer til 3,7 elever og godt 6 elever i hver klasse i gennemsnit. Klasser/elever/lærere i den specialpædagogiske bistand Satellitklasser Specialklasserækker Særlige klasser Guldborgsund Antal klasser Samlede antal elever i den specialpædagogiske bistand Antal lærere/ børnehaveklasseledere der underviser i den specialpædagogiske bistand. Gennemsnitligt antal elever pr. klasse i den specialpædagogiske bestand Gennemsnitligt antal elever pr. lærer/børnehaveklasseleder i den specialpædagogiske bestand Figur , ,8 84 6,38 6,44 6 6,09 4,33 4,16 3,91 3,7 Den gennemsnitlige udgift pr. elev der modtager specialpædagogisk bistand er på kr. pr. år, heraf udgør udgifterne til undervisningsmidler i gennemsnit 3837 kr. 74 % af alle lærere inden for det specialpædagogiske område har liniefag eller tilsvarende kompetence. Undervisning i dansk som andetsprog I alt var der 283 elever der havde dansk som andet sprog den 5. september 2007 og de fordele sig på følgende måde: C- og D-børn de er så sproglige velfungerende at de går i almindelige klasser B-børn der har været i landet i mere end et halvt år og kan forstår lidt dansk A-børn der netop er kommet til landet og kan meget få danske ord. De 15 A-børn modtog undervisning i dansk som andetsprog på modtagehold. Der var 2 modtagehold med hhv. 7 og 8 elever hver blev undervist af en lærer Tabel Tabel Tabel Tabel Tabel Tabel 7, 8 og 9 37 Tabel 10 og 11 Kvalitetsrapport 2008 Side 9 af 64

10 Del 2: Tabeller til kvalitetsrapport : Rammebetingelser Denne del af kvalitetsrapporten redegør for de rammebetingelser, der er opstillet i bekendtgørelsen, såvel for hele skolevæsenet som for den enkelte skole. Bekendtgørelseskrav jf. BEK nr : Klasser/elever/lærere almindelige klasser Afsnit 1.1 omhandler kun elever og lærere i almindelige klasser og udgør status pr. 5. september Bekendtgørelseskrav jf. BEK nr stk. 2 & 4 Antal almindelige klassetrin & antal spor 2007/8 Antal børnehaveklasser Antal 1. klasser Antal 2. klasser Antal 3. klasser Antal 4. klasser Antal 5. klasser Antal 6. klasser Ellekildeskolen Guldborgland Guldborgsund I alt 2 skole til 6. klasse Antal 7. klasser Brydebjergskolen Guldborgsund I alt 1 skoler til 7. klasse Antal 8. klasser Ejegodskolen Eskilstrup Krogløvskolen Møllebakkeskole Nordbyskolen Nørre Alslev Nørre Vedby Nørre Sundskole Svaneskolen Toreby Østre Guldborgsund I alt 12 skoler til 9. klasse Antal 9. klasser Lindeskovskolen Nysted Sakskøbing Stubbekøbing Guldborgsund I alt 4 r til 10. klasse Guldborgsund Sidste år Tabel 1: sp & Antal 10. klasser 7 Kvalitetsrapport 2008 Side 10 af 64

11 Samlede antal elever i alm. Klasser 2006/7 2007/8 +/- Brydebjergskolen Ejegodskolen Ellekildeskolen Eskilstrup Guldborgland Krogløvskolen Lindeskovskolen Møllebakkeskolen Nordbyskolen Nysted Nørre Alslev Nørre Vedby Nørre Sakskøbing Stubbekøbing Sundskolen Svaneskolen Toreby Østre Guldborgsund Tabel 2: Sp Antal lærere/børnehaveklasseledere 2007/8 Brydebjergskolen 10,4 Ejegodskolen 24,6 Ellekildeskolen 22,4 Eskilstrup 27,7 Guldborgland 9,3 Krogløvskolen 20,3 Lindeskovskolen 33,3 Møllebakkeskolen 21,5 Nordbyskolen 27,5 Nysted 34,5 Nørre Alslev 33,5 Nørre Vedby 26,4 Nørre 35,0 Sakskøbing 39,9 Stubbekøbing 29,8 Sundskolen 29,1 Svaneskolen 31,8 Toreby 15,8 Østre 33.3 Guldborgsund Tabel 3: Sp ,8 38 Våbensted, Radsted og Rørbæk skolers tal er lagt sammen Kvalitetsrapport 2008 Side 11 af 64

12 Gennemsnitligt antal elever pr. klasse klassekvotient 2006/7 2007/8 +/- Brydebjergskolen 19,6 16,9-2,7 Ejegodskolen 20,7 21,6 0,9 Ellekildeskolen 16, ,1 3,2 Eskilstrup 20,2 20,0-0,2 Guldborgland 15,3 16,6 1,3 Krogløvskolen 18,9 19,5 0,6 Lindeskovskolen 19,2 18,4-0,8 Møllebakkeskolen 19,3 18,6-0,7 Nordbyskolen 19,4 20,0 0,6 Nysted 16,1 16,8 0,7 Nørre Alslev 23,6 23,3-0,3 Nørre Vedby 19,4 21,0 1,6 Nørre 20 23,0 3 Sakskøbing 21,1 21,0-0,1 Stubbekøbing 18,4 17,9-0,5 Sundskolen 20,4 20,4 0 Svaneskolen 17,3 16,3-1 Toreby 16,9 17,9 1 Østre 15,9 19,7 3,8 Guldborgsund 18,87 19,42 0,55 Gennemsnitligt antal elever pr. lærer/børnehaveklasseledere 2007/8 Brydebjergskolen 13,0 Ejegodskolen 13,2 Ellekildeskolen 15,3 Eskilstrup 13 Guldborgland 11,8 Krogløvskolen 12,5 Lindeskovskolen 10,5 Møllebakkeskolen 13,0 Nordbyskolen 13,85 Nysted 10,7 Nørre Alslev 13,9 Nørre Vedby 9,7 Nørre 10,5 Sakskøbing 12,7 Stubbekøbing 12,0 Sundskolen 13,3 Svaneskolen 10,3 Toreby 11,4 Østre 11,3 Tabel 4: Sp Guldborgsund 12,21 Tabel 5: Sp TP Dette er et gennemsnit af Våbensted, Radsted og Rørbæk skolers tal Kvalitetsrapport 2008 Side 12 af 64

13 Kommentarer til de almindelige klasser Brydebjergskolen Ellekildeskolen Møllebakkeskole Nordbyskolen Nørre Alslev Sundskolen Svaneskolen Toreby Tabel 6: Sp Vi har et par årgange med lave elvetal. Dette skyldes årgange med lavt fødselstal i vores område. Prognoserne viser, at dette ikke er en tendens. Da skolen er midt i en sammenlægningsproces forventes klassestørrelserne at stabilisere sig omkring 24 elever, og der vil blive 2 spor på hvert trin. I de ovenstående angivelser er lærere med frikøb til andet arbejde samt lærere med eksterne konsulentopgaver trukket ud af beregningerne, selv om de indgår i skolens normering. Dette for at give et korrekt billede af ressourcen, der bruges på skolens elever. Nordbyskolen fordeling af elever på de enkelte årgange er stærkt præget af sammenlægningen af Tingsted og Kraghave, der er således få elever i toppen og mange elever i bunden. Det er en kendt problemstilling, at vi har pladsproblemer i indskolingen, og at det er påkrævet at finde løsninger i den sammenhæng. Generelt mange elever i klasserne I tallet har jeg alene forholdt mig til normeringen for normalklasser, hvilket betyder, at tallene for specialklasser og specielle funktioner er "trukket ud". Disse tal er ukorrekte, da der kun ønskes elevtal i normalklasser, men skolens samlede normering, der også indeholder specialpædagogiske klasser. Samtidig må det tilføjes, at Svaneskolen efter normeringstallene fra normeringsarket var på plads fik oprettet 2 satellitklasser, hvilket gav en ekstra normering på godt 2 lærerstillinger og godt 2 pædagogstillinger. Toreby har rullende indskoling (4 gange årligt) men regner med de antal indmeldte børn. Vi har også aldersintegrerede klasser på 0. og 1.kl. trin - RIA og RIB Kvalitetsrapport 2008.doc Side 13 af 64

14 1.2: Klasser/elever/lærere i satellitklasser Afsnit 1.2 omhandler kun satellitklasser og udgør status pr. 5. september 2007 Bekendtgørelseskrav jf. BEK nr stk. 2 & 4 Klasser/elever/lærere i satellitklasser Lindeskovskolen Svaneskole Sundskolen Nørre Guldborgsund Antal satellitklasser Samlede antal elever i satellitklasser Antal lærere/ børnehaveklasseledere der underviser satellitklasser Gennemsnitligt antal elever pr. satellitklasse Gennemsnitligt antal elever pr. lærer/børnehaveklasseleder i satellitklasser fuldtidsstillinger med 1 decimal Kommentarer til satellitklasser Tabel 7: Sp , 1.2.2, 1.2.3, 1.2.4, & ,4 2, ,07 5,5 5,5 7,5 7 6,38 1,8 4,5 5,6 5,4 4,33 Et af målene for vores satellitklasser på Lindeskovskolen, er at de er en naturlig del af normalmiljøet. Eleverne er således ikke isolerede i en separat afdeling, men har "almindelige" klasser som naboer. Eleverne deltager så vidt muligt i fælles aktiviteter med de andre klasser. Dette resulterer i højere selvværd blandt specialklasseeleverne, accept fra de almindelige elever overfor elever, som er anderledes. Disse klasser var ikke med i den oprindelige normering Udover de normerede lærestillinger er der tilknyttet 2 pædagoger til klasserne. Kvalitetsrapport 2008.doc Side 14 af 64

15 1.3: Klasser/elever/lærere i specialklasserækker Afsnit 1.3 omhandler kun specialklasser i specialklasserækker og udgør status pr. 5. september Bekendtgørelseskrav jf. BEK nr stk. 2 & 4 Klasser/elever/lærere i specialklasserækker Antal specialklasser i specialklasserækken Samlede antal elever i specialklasserækken Antal lærere/ børnehaveklasseledere der underviser i specialklasserækken Gennemsnitligt antal elever pr. specialklasse Gennemsnitligt antal elever pr. lærer/ børnehave-klasseleder i specialklasserne Kommentarer til specialklasserækken Eskilstrup Sundskole Ellekildeskolen Nørre Vedby Møllebakkeskole Guldborgsund ,5 12,6 14,4 4 5, , ,7 6,44 4,36 2,6 4,4 5,25 4,2 4,16 Til hver klasse er der, Udover de foruden læreren, normerede tilknyttet en pædagog 12,6 lærere eller en er der ansat pædagogmedhjælper. 3 pædagoger, ca. 5 medhjælpere og ½ fysioterapeut Tabel 8: Sp , 1.3.2, 1.3.3, 1.3.4, & Specialklasserne er delt i to afdelinger. En afdeling for børn med specifikke og generelle indlæringsvanskeligheder fra 1. 10/11. skoleår. Og en afdeling for normalt begavede børn med Adfærd - Kontakt og trivsels-problemer fra kl. Begge afdelinger er delt i klasser af 6 elever Kvalitetsrapport 2008.doc Side 15 af 64

16 1.4: Klasser/elever/lærere i særlige klasser Dette afsnit handler om særlige klasser der ikke er nævnt under almindelige klasser, specialklasser eller satellitklasser og udgør status pr. 5. september Bekendtgørelseskrav jf. BEK nr stk. 2 & 4 Klasser/elever/lærere i særlige klasser Nysted Navne på særlige klasser SP - klasse. Antal elever i særlige klasser Antal lærere/børnehaveklasseledere der underviser i særlige klasser Gennemsnitligt antal elever pr. lærer/børnehaveklasseleder i særlige klasser Kommentarer til særlige klasser Lindeskovskolen Modtageklasse Centerklasse Brydebjergskolen Svaneskolen 2 AKT-klasser Vingen (6.-7.kl.) Sat 9 (Regional centerklasse) Nørre Nørre Guldborgsund Vedby Heldagsklassen Slusen Østre 0. C C. kl. Hjulet U. kl. Y. kl. A. kl. E. kl. D. kl , ,5 6 2,1 7 26, ,6 5 3,1 3,4 4,3 3 3,91 SP - klassen er nedlagt pr Tabel 9: Sp , 1.4.3, 1.4.4, & Modtageklassen er oprettet januar Eleverne går i klassen fra mandag til torsdag kl og er i deres distriktsklasse om fredagen. Målet med at gå i distriktsklassen er hovedsagligt socialt, der stilles ikke faglige krav. Når eleverne efter en test vurderes at kunne tilstrækkeligt dansk til at kunne indgå i en almindelig klasse, udsluses eleven til distriktsklassen. Udslusningen kan ske gradvist i enkelte fag af gangen. Eleverne fra centerklassen integreres, såfremt det er muligt i et vist omfang i en normalklasse. Vores 2 særlige klasser er såkaldte AKT - klasser med elever, der har adfærds-, kontakteller trivselsproblemer Etablering af Sat B (ADHD) pr. 1. januar 2008 Etablering af Pitstoppet pr. 1. januar 2008 Kvalitetsrapport 2008.doc Side 16 af 64

17 1.5: Dansk som andetsprog Afsnit 1.5 omhandler kun elever med dansk som andetsprog og udgør status pr. 5. september 2007 Antal elever med dansk som andetsprog B, C & D børn 40 De skoler der hverken har b, c eller d børn er ikke nævnt i tabellen B - børn C og D børn Ejegodskolen Eskilstrup 1 0 Lindeskovskolen 5 63 Nysted 0 7 Nørre Alslev 0 20 Nørre Vedby 2 0 Nørre 0 24 Sakskøbing 4 18 Stubbekøbing 0 4 Svaneskolen 16 1 Østre 2 19 Guldborgsund Tabel 10: & Modtagehold A -børn 41 Lindeskovskolen Sakskøbing skole Guldborgsund Antal modtagehold Antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog på modtagehold Antal lærere/børnehaveklasseledere der underviser på modtagehold Gennemsnitligt antal elever pr. lærer på modtagerhold ,5 Kommentarer til dansk som andetsprog Tabel 11: Sp , 1.5.5, 1.5.6, & Vi har et sprogteam bestående af tre lærere som dækker undervisning i da2 for eleverne fra henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Hver lærer har 6 ugentlige lektioner til undervisning. I gamle Sakskøbing kommune var der afsat timer til opfølgning, når eleverne blev overført til deres hjemklasse. Det havde den konsekvens, at eleverne lærte at tale flydende dansk. Dette burde også være en mulighed i GBS. 40 B-børn har været i landet mere end 6 mdr. og kan forstå lidt dansk. C-børn Kan forstå dansk og være i en klasse. D-børn dansk - deltager i undervisningen i klassen, men har brug for stadig udvidelse af ordforrådet. 41 A-børn er netop kommet til landet og har meget få danske ord. Kvalitetsrapport 2008.doc Side 17 af 64

18 1.6: SFO1 Afsnit 1.6 omhandler SFO1 det vil sige SFO for indskolingen. I skoleåret 2007/8 var SFO1 på 16 af kommunens skoler, da skolerne i den tidligere Sakskøbing kommune havde fritidshjem. SFO1 42 Antal børn i SFO1 Procentandel af elever i SFO1 i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin som SFO dækker Antal pædagoger i SFO1 Antal medhjælpere i SFO1 Antal børn pr. pædagog i SFO1 Antal børn pr. personale i SFO1 Brydebjergskolen 53 79,1 4,4 0 12,0 12,0 Ejegodskolen ,7 8,7 0, ,3 Eskilstrup ,6 4,3 6 30,2 17,3 Krogløvskolen ,0 0,8 14,7 12,1 Lindeskovskolen ,2 0 14,8 14,8 Møllebakkeskolen 86 82,7 5,3 1,5 16,2 12,6 Nordbyskolen ,7 0 17,53 17,53 Nysted ,8 6,8 1,7 17,6 14,1 Nørre Alslev , ,5 Nørre Vedby ,25 12,14 Nørre ,3 7,2 0 15,8 15,8 Stubbekøbing ,7 4,5 27,5 11,0 Sundskolen ,7 8,9 0,9 13,8 12,5 Svaneskolen ,6 1,4 19,6 16,2 Toreby 60 89,5 4,45 0, ,5 Østre ,3 11,0 0,0 14,5 14,5 Guldbordsund ,48 105,85 22,2 17,78 14,18 Tabel 12: Sp , 1.6.2, 1.6.3, 1.6.4, & De tidligere Sakskøbing skoler; Sakskøbing skole, Guldborgland skole og Ellekildeskolen havde ikke SFO i 2007/8 Kvalitetsrapport 2008.doc Side 18 af 64

19 1.7: SFO2 Afsnit 1.7 omhandler SFO2 det vil sige SFO for mellemskolen. SFO2 43 Antal børn i SFO2 Antal pædagoger i SFO2 Antal medhjælpere i SFO2 Antal børn pr. pædagog i SFO2 Antal børn pr. personale i SFO2 Brydebjergskolen 22 0,4 0, ,3 Ejegodskolen 69 2,1 0 32,8 32,8 Ellekildeskolen Eskilstrup , Lindeskovskolen 49 2,0 0 24,5 24,5 Nordbyskolen Nysted ,5 24,5 Nørre Alslev , ,9 Nørre Vedby ,5 Stubbekøbing , Sundskolen ,4 0 18,3 Svaneskolen 27 0,8 0, ,5 Toreby 11 0, Østre ,3 0 28,3 Guldbordsund ,19 15,6 22,36 20,35 Tabel 13: Sp , 1.7.2, 1.7.3, & Kommunens samlede henvisninger til specialpædagogisk bistand Tallene er opgjort for skoleåret 2007/8 Type af specialpædagogisk bistand Antal henvisninger Enkelt integrerede elever 5 Enkelt integrerede elever med støttepædagog 21 Kommunens specialklasser 218 Interne skoler 28 Specialpædagogisk bistand uden for Guldborgsund kommune 36 Samlede antal for henvisninger Guldborgsund 308 Tabel De ikke nævnte skoler har ikke SFO2 Kvalitetsrapport 2008.doc Side 19 af 64

20 1.9: Udgifter Afsnit 1.9 omhandler skolernes udgifter taget fra 2007 regnskabet Udgifter til elever i almindelige klasser Denne tabel viser udgifterne til de elever der går i almindelige klasser jf. afsnit 1.1 Tallene er tilnærmelsesvise da de er udregnet på en fælles gennemsnits lærerløn. De gennemsnitlige udgifter pr. elev i alm. klasser 44 De gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev i alm. klasser 45 Brydebjergskolen Ejegodskolen Ellekildeskolen Eskilstrup Guldborgland Krogløvskolen Lindeskovskolen Møllebakkeskolen Nordbyskolen Nysted Nørre Alslev Nørre Vedby Nørre Sakskøbing Stubbekøbing Sundskolen Svaneskolen Toreby Østre Guldborgsund Tabel 15: Sp & Tallene indeholder udgifter til lærerlønninger og materiale- og aktivitetsudgifter for de almindelige klasser 45 Tallene indeholder kun udgifter til materiale og aktivitetsudgifter for de almindelige klasser 46 Gennemsnit af de 19 skoler Kvalitetsrapport 2008.doc Side 20 af 64

21 Udgifter til specialpædagogisk bistand i 2007/8 Denne tabel viser de samlede udgifterne til de elever der går i satellitklasse jf. afsnit 1.2, specialklasse jf. afsnit 1.3, eller i en særlig klasse jf. afsnit 1.4 De gennemsnitlige udgifter til specialpædagogisk bistand pr. elev der modtager denne undervisning 47 De gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev der modtager specialpædagogisk bistand 48 Brydebjergskolen Ellekildeskolen Eskilstrup Lindeskovskolen Møllebakkeskolen Nysted Nørre Vedby Nørre Kommentarer til udgifter Sundskolen På Sundskolen har vi to slags specialtilbud - Centerklasserækken for multihandicappede børn og 2 satellitklasser. Hvis vi regner udgifterne til de to ordninger sammen vil det forrykke balancen i forhold til sammenlignelige klasser på andre skoler. I de tal som er på ført ved besvarelsen af spørgsmålene forholder jeg mig alene til udgifterne pr. elev i sattellitklasserne. Udgifterne pr. elev i Centerklasserækken er: Gennemsnitlig udgift til specialpædagogisk bistand pr elev: ,-kr (excl. transport) ,- kr (incl. transport) Undervisningsmidler: Udgifter pr. elev i Centerklasserækken: 5.179,- kr Svaneskolen Vores Satellit 9 har haft en økonomisk tildeling, som har været efter centerklassetildeling (Amt) Østre Guldborgsund Tabel 16: Sp , & Tallene indeholder udgifter til lærerlønninger og materiale- og aktivitetsudgifter for de nævnte klasser 48 Tallene indeholder kun udgifter til materiale og aktivitetsudgifter for de nævnte klasser Kvalitetsrapport 2008.doc Side 21 af 64

22 Udgifter til modtagehold i 2007/8 Denne tabel viser udgifterne til de elever der går på modtagehold jf. 1.5 De gennemsnitlige udgifter pr. elev på modtagehold 49 De gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev på modtagehold 50 Kommentarer til udgifter til modtagehold Lindeskovskolen 0 0 Modtageklassen er først oprettet i januar 2008 og skolen har ikke modtaget et budget for klassen - derfor ingen besvarelse Sakskøbing Tabel 17: Sp , Sp : Elevfravær Elevfravær i skoleåret 2007/8 Tallene er udregnet som en procent af det samlede antal elever på skolen De sorte tal er det samlede fravær mens de røde tal er elevfravær pga. sygdom August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Brydebjergskolen Ejegodskolen Ellekildeskolen Eskilstrup Guldborgland Krogløvskolen Lindeskovskolen Møllebakkeskolen Nordbyskolen Nysted Nørre Alslev Nørre Vedby Nørre Sakskøbing Stubbekøbing Sundskolen Svaneskolen Toreby Østre Guldborgsund Tabel 18: Sp & Tallene indeholder udgifter til lærerlønninger og materiale- og aktivitetsudgifter for modtagehold 50 Tallene indeholder kun udgifter til materiale og aktivitetsudgifter for modtagehold 51 Tallene for Guldborgsund er udregnet ved at lægge de 19 skolers tal sammen, dividere med 19 og afrunde til nærmeste hele tal Kvalitetsrapport 2008.doc Side 22 af 64

23 1.11: Undervisning i skoleåret 2007/08 Der er tale om det udvidet undervisningsbegreb jf. Folkeskoleloven 16 Procentandel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 2006/7 2007/8 Brydebjergskolen Ejegodskolen Ellekildeskolen Eskilstrup Guldborgland skole Krogløvskolen Lindeskovskolen Møllebakkeskolen Nordbyskolen Nysted Nørre Alslev Nørre Vedby Nørre Sakskøbing Stubbekøbing Sundskolen Svaneskolen Toreby Østre Guldborgsund Tabel 19: Sp Dette er et gennemsnit af Våbensted, Radsted og Rørbæk skolers tal Kvalitetsrapport 2008.doc Side 23 af 64

24 Planlagt undervisning for hvert klassetrin Antal planlagte timer opgjort som hele timer a 60 min. børnehaveklasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse Ellekildeskolen Guldborgland klasse Brydebjergskolen klasse Ejegodskolen klasse Eskilstrup Krogløvskolen Møllebakkeskole Nordbyskolen Nørre Alslev Nørre Vedby Nørre Sundskole Svaneskolen Toreby Østre Tabel 20: Sp klasse Lindeskovskole Nysted Sakskøbing Stubbekøbing Guldborgsund I den planlagte undervisningen på Brydebjergskole indgår 25 min. morgenmotion hver dag Kvalitetsrapport 2008.doc Side 24 af 64

25 Gennemførte undervisningstimer i marts 2008 Timerne er opgjort som en procentdel af den planlagte undervisning 2006/7 2007/8 - Brydebjergskolen 99,9 99,9 Ejegodskolen 99,4 98,7 Ellekildeskolen Eskilstrup 99,8 98 Guldborgland Krogløvskolen 99,5 99,9 Lindeskovskolen 95,9 92,5 Møllebakkeskolen 99,1 100 Nordbyskolen 99,9 98 Nysted 99,1 99,99 Nørre Alslev 99,8 98 Nørre Vedby Nørre 99,7 96,2 Sakskøbing 99,2 97,9 Stubbekøbing 97,3 98 Sundskolen 98,8 98,3 Svaneskolen 99,4 99,9 Toreby 99,3 98,5 Østre 97,2 95,7 Guldborgsund 55 99,07 98,13 Tabel 21: Sp Ellekildeskolen var i skoleåret 2006/7 tre skoler derfor ingen tal, skolen er ikke medtaget i gennemsnitsberegningen 55 Tallene for Guldborgsund er udregnet ved at lægge de 19 skolers tal sammen og dividere med 19 Kvalitetsrapport 2008.doc Side 25 af 64

26 1.12: Lærernes kompetencer I afsnit 1.12 spørges ind til lærernes uddannelsesmæssige kompetencer. Liniefag eller tilsvarende kompetence defineres som; Liniefag: En liniefagsuddannelse i pågældende fag. Tilsvarende kompetence: 200 timers kursus i det pågældende fag ved en autoriseret udbyder. Lærere med en ældre uddannelse har kompetencer til at undervise i dansk og matematik til og med 7. kl. og tælles med som havende tilsvarende kompetencer fra 1. til 7. klasse. Dansk - i hvilket omfang blev undervisningen varetaget af lærere med liniefag eller tilsvarende kompetencer? Tallene er opgjort i procent af al undervisningen Matematik - i hvilket omfang blev undervisningen varetaget af lærere med liniefag eller tilsvarende kompetencer? Tallene er opgjort i procent af al undervisningen kl kl kl kl kl kl. Brydebjergskolen Brydebjergskolen Ejegodskolen Ejegodskolen Ellekildeskolen Ellekildeskolen Eskilstrup Eskilstrup Guldborgland Guldborgland Krogløvskolen Krogløvskolen Lindeskovskolen Lindeskovskolen Møllebakkeskolen Møllebakkeskolen Nordbyskolen Nordbyskolen Nysted Nysted Nørre Alslev Nørre Vedby Nørre Alslev Nørre Vedby Nørre Nørre Sakskøbing Sakskøbing Stubbekøbing Stubbekøbing Sundskolen Sundskolen Svaneskolen Svaneskolen Toreby Toreby Østre Østre Guldborgsund Guldborgsund Tabel 22: Sp Tabel 23: Sp Kvalitetsrapport 2008.doc Side 26 af 64

27 Engelsk - i hvilket omfang blev undervisningen varetaget af lærere med liniefag eller tilsvarende kompetencer, i procent? Tallene er opgjort i procent af al undervisningen Natur/teknik - i hvilket omfang blev undervisningen varetaget af lærere med liniefag eller tilsvarende kompetencer? Tallene er opgjort i procent af al undervisningen kl kl kl kl kl. Brydebjergskolen Brydebjergskolen Ejegodskolen Ejegodskolen Ellekildeskolen Ellekildeskolen Eskilstrup Eskilstrup 0 40 Guldborgland Guldborgland Krogløvskolen Krogløvskolen 0 50 Lindeskovskolen Lindeskovskolen Møllebakkeskolen Møllebakkeskolen Nordbyskolen Nordbyskolen Nysted Nysted Nørre Alslev Nørre Vedby Nørre Alslev Nørre Vedby Nørre Nørre Sakskøbing Sakskøbing 33 0 Stubbekøbing Stubbekøbing Sundskolen Sundskolen Svaneskolen Svaneskolen Toreby Toreby Østre Østre Guldborgsund Guldborgsund Tabel 24: Sp Tabel 25: Sp Kvalitetsrapport 2008.doc Side 27 af 64

28 Fysik/kemi - i hvilket omfang blev undervisningen varetaget af lærere med liniefag eller tilsvarende kompetencer? Tallene er opgjort i procent af al undervisningen Geografi - i hvilket omfang blev undervisningen varetaget af lærere med liniefag eller tilsvarende kompetencer? Tallene er opgjort i procent af al undervisningen Brydebjergskolen 100 Brydebjergskolen 100 Ejegodskolen 100 Ejegodskolen 50 Eskilstrup 20 Eskilstrup 0 Krogløvskolen 100 Krogløvskolen 50 Lindeskovskolen 100 Lindeskovskolen 100 Møllebakkeskolen 100 Møllebakkeskolen 0 Nordbyskolen 100 Nordbyskolen 30 Nysted 100 Nysted 100 Nørre Alslev 100 Nørre Alslev 100 Nørre Vedby 100 Nørre Vedby 0 Nørre 100 Nørre 80 Sakskøbing 100 Sakskøbing 50 Stubbekøbing 100 Stubbekøbing 0 Sundskolen 67 Sundskolen 50 Svaneskolen 100 Svaneskolen 80 Toreby 100 Toreby 25 Østre 100 Østre 100 Guldborgsund 93 Guldborgsund 54 Tabel 26: Sp Tabel 27: Sp Kvalitetsrapport 2008.doc Side 28 af 64

29 Biologi - i hvilket omfang blev undervisningen varetaget af lærere med liniefag eller tilsvarende kompetencer? Tallene er opgjort i procent af al undervisningen Specialundervisningen - i hvilket omfang blev undervisningen varetaget af lærere med liniefag eller tilsvarende kompetencer? Brydebjergskolen 100 Tallene er opgjort i procent af al undervisningen Ejegodskolen 100 Brydebjergskolen 67 Eskilstrup 60 Ejegodskolen 100 Krogløvskolen 100 Ellekildeskolen 100 Lindeskovskolen 100 Eskilstrup 40 Møllebakkeskolen 100 Guldborgland 75 Nordbyskolen 100 Krogløvskolen 67 Nysted 100 Nørre Alslev 100 Nørre Vedby 50 Nørre 80 Sakskøbing 80 Stubbekøbing 60 Sundskolen 100 Svaneskolen 67 Toreby 100 Østre 100 Guldborgsund 88 Tabel 28: Sp Lindeskovskolen 50 Møllebakkeskolen 100 Nordbyskolen 100 Nysted 68 Nørre Alslev 100 Nørre Vedby 50 Nørre 100 Sakskøbing 40 Stubbekøbing 83 Sundskolen 43 Svaneskolen 80 Toreby 75 Dansk som andetsprog - i hvilket omfang blev undervisningen varetaget af lærere med liniefag eller tilsvarende kompetencer? 56 Østre 75 Guldborgsund 74 Tabel 30: Sp Tallene er opgjort i procent af al undervisningen Ejegodskolen 25 Lindeskovskolen 25 Sakskøbing 100 Svane 80 Guldborgsund 58 Tabel 29: Sp Der er kun medtaget de skoler der har A-børn og/eller B børn i et betydelig omfang Kvalitetsrapport 2008.doc Side 29 af 64

30 1.13: IT IT Status pr. 5. september 2007, hvis der er sket store forandringer i løbet af skoleåret er det beskrevet under kommentarer! Antal elever pr. pc'er med internetopkobling Antal vejledningstimer til pædagogisk IT-vejledning pr. år 57 Kommentarer til IT Brydebjergskolen 2,1 350 Vejledningstimerne dækker flg. opgaver: "teknikker" - administrator af UNI-log, videndeling i skoleintra, hjemmesideredaktør, kommunens IT-styregruppe Ejegodskolen 4 0 Ellekildeskolen 2,4 105 Eskilstrup 6,6 250 Guldborgland 3,4 100 Krogløvskolen 2,9 90 Lindeskovskolen 3,1 572 Møllebakkeskolen 2,9 360 Nordbyskolen Nysted 2,8 200 Nørre Alslev 5 95 Nørre Vedby Nørre 3 10 Sakskøbing 5,1 160 Stubbekøbing 2,8 300 IT-området er under modernisering. Da vi tager en ny skole i brug til næste skoleår, vil der ske meget store ændringer. Maskinparken er meget nedslidt. Den står foran, at blive udskiftet som et led i en kommunal indsats på området. n har 16 bærbare samt 16 stationære med trådløs opkobling. IT vejledning klares med 100 timer opr skoleår. Der er også afsat puljer til teknisk IT-tilsyn, til vejlederes deltagelse i ERFA-gruppe på tværs i kommunen og til IThjælp i forbindelse med prøver og tests. n har ét klassesæt af bærbare pc'ere reserveret til 3. klasse. Vi håber på sigt at kunne udvide maskinparken således at der kommer flere pc'ere på skolen. Lindeskovskolen har siden 2005 været fuldt igang med skoleintra - både lærerintra, forældreintra og elevintra. Denne platform bliver flittigt brugt og er en naturlig del at kommunikationen mellem de forskellige parter som er aktører på skolen. Hele IT-området er ikke afklaret i forhold til arbejdsopgaver og tidsressourcer pga. kommunesammenlægningen. Tidsforbruget på opgaverne er en videreførelse af de akkorder, der gjaldt i tidligere kommune. De 200 timer i pæd. vejledning dækker både kollegaog elevvejledning IT området er pt. underomlægning i Guldborgsund Kommune. året 2007/2008 havde vi forventet at gå over på den nye ordning, og derfor var der ikke sat ret mange resurser af til pratisk IT support. Pædagogisk support uændret i forhold til tidligere. På trods af tilførsel af 60 ekstra pc ere i 2008 ligger skolen fortsat en del fra det kommunale mål på 2,5 elever pr. pc ere. Sundskolen 2,7 90 De 90 timer er ALENE til pædagogisk support Svaneskolen 4,9 114 Vore pc-ere "står af" efterhånden grundet alder! Toreby 2,8 105 Østre Guldborgsund 3, Tabel 31: Sp , & Opgjort i hele timer a 60 min. 58 Gennemsnit 59 Samlede antal IT-vejledningstimer Kvalitetsrapport 2008.doc Side 30 af 64