TRANSPORTENS KLIMAEFFEKT HØJE-TAASTRUP GOING GREEN INDHOLD. 1 Notatet omfatter 2
|
|
- Olivia Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TRANSPORTENS KLIMAEFFEKT TEKNISK NOTAT 1 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE TRANSPORTENS KLIMAEFFEKT HØJE-TAASTRUP GOING GREEN TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Notatet omfatter 2 2 Datakilder til kortlægning af transporten Persontransport Godstransporten 6 3 Datakilder til beregning af transportens CO₂udledning 6 4 Datakilder til beregning af energiforbrug 8 5 Beregningsgangen af transportomfanget Persontransporten (dog ikke gennemkørende) Gennemkørende vejtrafik samt vare/godstransport (internt og til/fra kommunen) Godstog (gennemkørende og til/fra kommunen) Det totale transportarbejde i kommunen (2012) 12 6 Fremskrivning af transportomfanget og CO₂ Hovedresultater af fremskrivning 13 7 Effekten af tiltag til at nedbringe CO₂-emissionen Beregningsgangen i effektvurderingen 16
2 TRANSPORTEN KLIMAEFFEKT TEKNISK NOTAT 2 1 Notatet omfatter Dette tekniske baggrundsnotat beskriver de bagvedliggende data, forudsætninger og beregningsgange til kortlægningen af transportens klimaeffekt i Høje-Taastrup Kommune. Arbejdet indgår i det af Energistyrelsen støttede projekt Høje-Taastrup Going Green og indgår desuden i kommunens Strategiske Energi- og Klimaplan Energi- og CO2-beregninger er baseret på oplysninger fra TEMA2010. Læsevejledning Datainput til kortlægningen findes i kapitel 2. Hovedparten af dette arbejde er gennemført af Tetraplan. Datakilder til beregningerne af CO₂-emissioner er beskrevet i kapitel 3. Beregningerne af CO₂-emissioner er udført af COWI ud fra en kombination af oplysninger om 2012-udledninger, indsamlet af Tetraplan, og fremskrivning af udviklingen i CO₂-emissioner pr. km, udarbejdet af COWI. Kilden til 2012-udledningerne af CO₂ er TEMA2010. Datakilder til beregning af energiforbrug er beskrevet i kapitel 4. Beregningerne af energiforbrug er udført af COWI, baseret på oplysninger indsamlet af COWI. Der gøres opmærksom på, at i projektets afsluttende fase fremkom nye oplysninger om transportens energiforbrug i forbindelse med TEMA2015. De nye oplysninger er ikke blevet implementeret i beregningerne i rapporten, men de nye oplysninger er vist i kapitel 4. Hvis det forsøges at udføre beregninger af transportens energiforbrug eller CO₂-emissioner ud fra de nye oplysninger i kapitel 4 om transportens energiforbrug, er det ikke sikkert, sådanne beregningerne vil være konsistente med de beregninger, der er vist i rapporten. Beregningsgangen for beregning af transportomfanget findes i kapitel 5. Dette arbejde er primært gennemført af Tetraplan, med efterfølgende input og kvalitetssikring fra COWI. Fremskrivningerne i kapitel 6 dokumenterer metodik og valg i fremskrivningen af transporten og transportens CO₂-emission fra 2012 til hhv. år 2020, 2025, 2035 og Dette arbejde er primært gennemført af COWI. Effekten af tiltag til at nedbringe trafikkens CO₂ - emission er dokumenteret i kapitel 7. Dette kapitel dokumenterer metode og beregningsgangen til vurderingen af effekten af en række tiltag, der vil kunne nedsætte transporten klimabelastning. Dette arbejde er gennemført af COWI. Gennem hele analysen og dette notat - arbejdes der med forskellige optikker:
3 TRANSPORTENS KLIMAEFFEKT TEKNISK NOTAT 3 Opgørelsesmetode Transporten opgjort som Kommunegrænsen Opgør alene den transport der foregår inden for kommunegrænsen uafhængig af om det er egne borgere, borgere fra andre kommuner eller gennemkørende transport. Og dækker både person og godstransport. Det er den mest almindelige måde at opgøre transportens klimabelastning på. Kommunens borgere Opgør den transport der skabes af kommunens egne borger uanset om det er inden for kommune, eller i omegnskommuner. Denne type opgørelse omfatter alene persontransporten. Så kun den interne godstransport er med og ikke den gennemkøreende trafik. Kommunen i centrum (De brede skuldre) Opgør al den transport der starter eller slutter i kommunen, dog ikke lastbiltransporten uden for kommunegrænsen. Det er en kombination af opgørelserne Kommunegrænse, Kommunens borgere samt person- og varebilture for andre borgere der starter og slutter i kommunen. Det er ikke den gængse måde at opgøre transportens klimabelastning på. Men denne tilgang giver kommunens de største handlemuligheder i forhold at påvirke transporten. Både indenfor og over kommunegrænsen.
4 TRANSPORTEN KLIMAEFFEKT TEKNISK NOTAT 4 2 Datakilder til kortlægning af transporten Kortlægningen af transportomfanget i Høje-Taastrup Kommune (2012) er gennemført på et højt detaljeringsniveau. Det gør det muligt at anvende kortlægningen til mere præcise vurderingen af effekten af forskellige tiltag til at begrænse klimaeffekten fra trafikken. Kortlægningen tager udgangspunkt i følgende kilder: Persontransport: Den Nationale TransportvaneUndersøgelse (TU i daglig tale). Movia (bus-ture) Banedanmark/DSB (person-tog ture). Udtræk fra OTM, der er en avanceret trafikmodel for Hovedstadsområdet. Udtrækket er brugt til at kortlægge den gennemkørende personbiltrafik. Godstransport: Vejgods bygger på udtræk i OTM-trafikmodellen og er holdt op mod trafiktællinger fra Mastra-databasen, der indeholder tællinger på en række stats- og kommuneveje. Banegodstrafikken bygger på data fra Banedanmarks Tjenestekøreplaner. 2.1 Persontransport Kortlægningen af persontransporten bygger primært på data fra den Nationale TransportvaneUndersøgelse (TU). Suppleret med data fra Movia for busture (ruter samt på- og afstigere), DSB/Banedanmark for persontog-ture. Samt for den gennemkørende personbiltrafik udtræk fra OTM-modellen Kommuneinterne personture samt personture til/fra kommunen TU giver detaljeret viden om person-transportadfærden, på ture der enten er kommuneinterne eller som starter eller slutter i kommunen. TU data giver: Opgørelser over antallet af ture og turenes længde Turformål: Pendling, fritid, indkøb, andet Transportmiddel: turfordelingen på transportmidler Hvem der foretager turene (egne borgere eller borgere udefra) Ved at arbejde med geokodede data, kan trafikken opdeles på Transport internt i kommunen Transport til og fra kommunen (dvs. ture med start eller slut i kommunen)
5 TRANSPORTENS KLIMAEFFEKT TEKNISK NOTAT 5 Figur 1 Personture registreret i TU-materialet Gennemkørende personture Den gennemkørende persontransport er udtrukket fra OTM-modellen (se mere om modellen under godstrafikken). Trafikmængderne er beregnet på baggrund af en vejnetsudlægning i OTM baseret på de faktiske vejlængder i forhold antal ture i de tre mulige kombinationer (Roskilde Ø - Albertslund N, Roskilde Ø - Vallensbæk og Vallensbæk - Albertslund N) Busture Den kommunale busdrift er opgjort på antal afgange pr. år (inkl. rutevarianter). Kilden til opgørelserne er Movia. I 2012 var der i alt knap 5,9 mio. påstigninger på de 15 buslinjer, som kører helt eller delvist i kommunen, svarende til daglige passagerer. For de regionalt finansierede ruter er der ikke udspecificeret passagertal for den enkelte kommune. Andelen som rejser til og fra Høje-Taastrup Kommune er derfor estimeret til 20% på baggrund af passagertællinger fra januar-marts 2011 (Nøgletal pr. linje, regnskab Movia) Persontog ture Trafikstyrelsens trafikplan for den statslige jernbane indeholder passagertal, fra 2010.
6 TRANSPORTEN KLIMAEFFEKT TEKNISK NOTAT 6 Tabel 1 Antal ture med relation til Høje-Taastrup Kommune Afrejser og ankomster Hverdag År Høje-Taastrup Taastrup Hedehusene Godstransporten Godstransporten på vej bygger på to kilder Vejgods trafikken stammer fra udtræk fra OTM-trafikmodellen Banegods trafikken stammer fra Banedanmark tjenestekøreplan Vejgodstransport Godstransporten på vej bygger på to kilder Udtræk fra OTM-trafikmodellen (OTM = OresundTrafikModellen, den p.t. bedste trafikmodel for trafikken i hovedstadsregionen) Mastra-databasen, Vejdirektoratets samling af trafiktællinger OTM er den mest benyttede trafikmodel for hovedstadsområdet. OTM indeholder turmatricer for 878 zoner i et område svarende til det gamle hovedstadsområde (heraf 17 zoner i Høje-Taastrup Kommune). OTM matricerne beskriver trafikken mellem disse zoner. OTM modellens tal er holdt op mod trafiktællingerne fra Vejdirektoratets Mastradatabase. Den indeholder for Høje-Taastrup Kommune i alt 850 tællinger udført på 123 lokaliteter i perioden fra 1992 til Heraf 12 steder på Motorring 4 og 40 på Holbækmotorvejen. Tællingerne er alle opregnet til hverdags-, års- og junidøgnstrafik. På 81 af lokaliteterne er der også tællinger af lastbilsårsdøgntrafikken Banegodstransport Transporten af gods på bane beskrives på baggrund af opgørelser af antallet af godstog på banen (hhv gennemkørende og til transportcentret i kommunen) og stammer fra Banedanmark (2010). 3 Datakilder til beregning af transportens CO₂udledning Transportens CO₂-udledning beregnes som CO₂-emission/år(t) = emission fra persontransport(t) + emission fra godstransport(t) = personkm(t)*co₂/personkm(t) + køretøjskm(t)*co₂/køretøjskm(t), hvor
7 TRANSPORTENS KLIMAEFFEKT TEKNISK NOTAT 7 Personkm(t) = personkm(2012)*(1+vækstrate)^(t-2012)*(1-effekt af tiltag) Køretøjskm(t) = køretøjskm(2012)*(1+vækstrate)^(t-2012)*(1-effekt af tiltag) 't' henviser til et årstal. 'effekt af tiltag' henviser til effekten af et klimastrategi-tiltag i Høje-Taastrup Kommune. Antagelserne om effekter beskrives senere. Frembringelsen af oplysninger om personkm og køretøjskm beskrives i kapitel 5. Tabellen neden for viser de anvendte antagelser om CO₂/personkm(t) og CO₂/køretøjskm(t). Tabel 2 CO₂ emissioner pr. transportmiddel, kg./km Persontransport kg. CO₂ pr. personkm, Gang Cykel Personbil 0,181 0,146 0,128 0,128 0,128 Bybus, rutebil, HT-bus, fjernbus 0,058 0,058 0,058 0,058 0,058 S-tog 0,066 0,066 0,066 0,066 0,066 Andet tog 0,045 0,045 0,045 0,045 0,045 Øvrige transportmidler 0,361 0,361 0,361 0,361 0,361 Godstransport kg. CO₂ pr. køretøjskm Godstog 16,743 16,743 16,743 16,743 16,743 Varebil 0,361 0,332 0,315 0,315 0,315 Lastbil 1,14 1,135 1,133 1,133 1,133 Note: Emissionskoefficienterne i tabeller er anvendt til beregningerne i rapporten. Efter rapportens færdiggørelse er der kommet nye skøn for transportens emissioner i TEMA2015. Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af oplysninger fra TEMA2010 og Energistyrelsen. Beregningsforudsætningerne om CO₂ pr. km fremkommer som en kombination af antagelser om 2012-emissioner og antagelser om vækstraten i emissioner over tid. Kilden til antagelsen om 2012-emissionerne er TEMA2010. For vækstraten i emissionerne frem til 2025 for personbiler, varebiler og lastbiler er kilden Energistyrel-
8 TRANSPORTEN KLIMAEFFEKT TEKNISK NOTAT 8 sen (2014): Danmarks energi- og klimafremskrivning For de andre transportmidler antages udledningerne at være konstante for hele perioden. Det antages også, at CO₂ emissionerne pr. km er konstante efter 2025 for personbiler, varebiler og lastbiler, fordi Energistyrelsens fremskrivning ikke rækker længere frem, og der er ikke basis for at vurdere udviklingen i emissionerne efter Datakilder til beregning af energiforbrug I dette afsnit vises de nyeste tal for transportens energiforbrug, og det beskrives, hvordan tallene fremkommer. Tallene i dette kapitel vedrører 2014 og er baseret på TEMA2015. Tallene i rapporten er baseret på TEMA2012-tal. Hvis man forsøger at beregne eller efterprøve resultaterne i rapporten ved hjælp af oplysningerne i dette kapitel om energiforbrug pr. km, er det ikke sikkert, resultaterne vil være i overensstemmelse. Tabel 3 Energiforbrug for persontransportmidler ved henholdsvis varm og kold start, og antal km kørt af forskellige køretøjstyper, 2014 Mode Brændstof MJ / køretøjskm Mio Km / År Varm start Personbil Benzin 2, Personbil Diesel 2, ByBus Diesel 9, Turistbus Diesel 12, Kold start Personbil Benzin 3, Personbil Diesel 2, Note: Der beregnes ikke energiforbrug for kolde starter for busser. Det oplyste antal km er ikke antal km kørt på ture med kold eller varm start, men det samlede antal km. Kilde: TEMA2015 og COPERT-data. Transportens energiforbrug beregnes ud fra oplysninger i TEMA om energiforbruget pr. km for forskellige typer personbiler, varebiler, lastiler, bybusser og rutebusser. Køretøjstyperne skelner bl.a. mellem dieseldrevne og benzindrevne, og mellem forskellige EURO-normer. Oplysningerne om energiforbrug pr. km for køretøjstyperne kombineres med oplysninger om de enkelte køretøjstypers andel af de udførte transportarbejde, således der kan beregnes vægtede gennemsnit for energiforbruget pr. km. Oplysningerne om køretøjernes andele af det udførte transportarbejde kommer fra COPERT og vedrører Den præcise kilde er: For at få TEMA-data og COPERT data til at vedrøre samme år, 2014, er COPERT-data blevet fremskrevet af COWI. Energiforbruget ved en tur varierer efter, om turen starter med en kold start eller en varm start.
9 TRANSPORTENS KLIMAEFFEKT TEKNISK NOTAT 9 For godstransporten er energiforbruget pr. km vist i Tabel 4. Tabel 4 Energiforbrug pr. køretøjskm og antal km udført for forskellige godstransportmidler, 2014 Mode Brændstof MJ / køretøjskm Mio Km / År Varm start Varebil Benzin 3, Varebil Diesel 3, Lastbil, solo Diesel 8, Vogntog Diesel 12, Kold start Varebil Benzin 6, Varebil Diesel 3, Note: Der beregnes ikke energiforbrug for kolde starter for lastbiler. Det oplyste antal km er ikke antal km kørt på ture med kold eller varm start, men det samlede antal km. Kilde: TEMA2015 og COPERT-data. 5 Beregningsgangen af transportomfanget Der er anvendt forskellige opgørelsesmetoder for at estimere transportomfanget (kørte km) for de forskellige typer transport. De store linjer i opgørelsesmetoderne er: Transportomfanget for den gennemkørende vejgods og vejpersontrafik er beregnet på baggrund af en vejnetsudlægning i OTM og på basis af de faktiske vejlængder i forhold antal ture i de tre mulige kombinationer (Roskilde Ø - Albertslund N, Roskilde Ø - Vallensbæk og Vallensbæk - Albertslund N). Vejgodstrafikkens omfang i kommunetilgangen (osteklokken) for godstrafikken er skønnet ud fra den samlede interne godstransport (køretøjer) opgjort i OTMmodellen. Her er en gennemsnits turlængde på 5 km antaget for at nå frem til kørte km med vare- og lastbiler. Godstog km er opgjort på baggrund af opgørelser af banetrafikken til og fra Transportcenteret samt gennemkørende godstog. Persontrafikkens omfang i kommunetilgangen (osteklokken) er beregnet ud fra for den del af rejsen, som foregår inden for kommunegrænsen. Opgørelsen bygger på formåls-, turlængde- og transportmiddelfordeling for ture i TU med mål i Høje- Taastrup Kommune, under antagelse af en gennemsnits andel af turlængden inden for kommunegrænsen på 5 km. Dog er den faktiske tur-længde anvendt på ture foretaget internt i kommunen. Persontransportens omfang i kommunen som centrum -tilgangen (de brede skuldre) bygger på samme tilgang, men her er den faktiske beregnet ud fra samme metodik. Men her er den faktiske turlængde anvendt for alle ture. Efterfølgende er metodikkerne for de enkelte transportformer beskrevet i flere detaljer.
10 TRANSPORTEN KLIMAEFFEKT TEKNISK NOTAT Persontransporten (dog ikke gennemkørende) Den grundlæggende metode anvendt til at beregne persontransporten (km/køretøjstype) baserer sig på viden om turlængder og transportmiddelvalg opgjort på tur-formål (pendling, ærinde, fritid, erhverv) fra TU-data. Og skaleret op til faktiske antal ture, baseret på pendlingsstatistikken. Når denne metode er valgt, er det fordi TU-samplet for Høje-Taastrup Kommune ikke er stort nok til alene at bero på de vægte der ligger i TU-datasættet (TU-vægtene opskalerer enkeltobservationerne til hele populationen). De hovegreb der er anvendt er Transportmiddelfordelingen på de forskellige tur-formål For HTK egne borgere: Opgjort på ture hhv. inden for kommunegrænsen og ture der starter eller slutter i kommunen For borgere udenfor HTK: Opgjort på ture der starter eller slutter i kommunen Gennemkørende: Opgjort med OTM-modellen (se senere) Pendlingsture anvendt til at op skalere antallet af ture For kommunens egne borgere: Pendlingsstatistikken fra Danmarks Statistik og TU-andel er brugt som nøgle: Antal pendlere pr hverdagsdøgn: Ud pendlere: personer; Interne pendlere: Andel af pendlingsturene af det samlede antal ture: Internet i kommunen: 10%, Ud af kommune: 31% For borgere fra andre kommuner: Pendlingsstatistikken fra Danmarks Statistik og TU-andel er brugt som nøgle: Antal pendlere pr hverdagsdøgn Ind pendlere: personer Andel af pendlingsturene af det samlede antal ture: Ind i HTK: 41% Længden af turene For optikken Indenfor kommunegrænsen : Længden af turene til/fra kommunegrænsen er sat til et vægtet gennemnit på 5 km (den gennemsnitlige afstand fra kommunegrænse til kommune centrum), forudsat at turen er længere end 5 km. Ellers er den faktiske turlængde anvendt. Dog er den vægtede gennemsnit af S-togs-ture sat til 3,5 km. For optikken Kommunen i centrum : De faktiske turlængder er anvendt.
11 TRANSPORTENS KLIMAEFFEKT TEKNISK NOTAT 11 Eksempel på beregningsgangen for personture internt i kommunen Antallet af pendlingsture registret i TU-datasættet, opgjort på formål med turen og transportmiddel. Dette giver pct. fordelingen på transportmiddel i pendlingen. Antallet af interne pendlere i kommunen fra Danmarks statistik anvendes til at skalere TU-data. Dvs. antallet af interne pendlingsture registeret i Danmarks statistik er ganget med transportmiddelfordelingen på de intern pendlingsture i TUdatasættet. Dette giver det totale antal interne pendlingsture foretaget fordelt på transportmiddel. Andelen (pct) af interne pendlingsture af det samlede antal ture foretaget internt i kommunen anvendes til at skalere det total antal ture foretaget internt i kommunen til andre formål (opgjort på transportmiddel). Dette giver det totale antal ture foretaget internt i kommunen,. Turlængden pr transportmiddel opgjort på formål ganges på. Dette giver det totale antal km pr transportmiddel til interne ture. 5.2 Gennemkørende vejtrafik samt vare/godstransport (internt og til/fra kommunen) Kørte km gennem kommunen samt internt ture med gods- og varebileer trukket fra OTM-modellen. Her fra er udtrukket HDT (HverdagsDøgnsTrafik) for personbiler, varebiler og lastbiler. De hovegreb der er anvendt er Omregning fra HVD til ÅTD (ÅrsDøgnTrafik) Omregningsfaktorer fra transportministeriet TEMA-model Personbiler: 220 dage /år Varebiler: 282 dag/år Lastbiler: 259 dage/år For gods/varebilsture til/fra kommunen Længden af turene til/fra kommunegrænsen er sat til et vægtet gennemnit på 5 km (den gennemsnitlige afstand fra kommunegrænse til kommune centrum) 5.3 Godstog (gennemkørende og til/fra kommunen) Den primære kilde ti antallet af godstog er BaneDanmark. De hovegreb der er anvendt er Længden af turene For de gennemkørende godstog er anvendt den samlede sporlængde på 10,7 km For godstogture til/fra Transportcenteret er anvendt en gns. turlængde på 6,35 km
12 TRANSPORTEN KLIMAEFFEKT TEKNISK NOTAT Det totale transportarbejde i kommunen (2012) Tabel 5 Transportarbejdet i Høje-Taastrup Kommune, forskellige enheder, 2012 Mio. km Person (personkm) Gods (køretøjskm) Internt Fra kommunen Til kommunen Gennem kommunen I alt Note: Transport med personbil, gods og varetrafik er opgjort som køretøjskilometer. Transport med kollektiv trafik er opgjort som personkm. I andre sammenhænge arbejdes der ofte med en antagelse om, at der er 1,2 personer pr. bil i gennemsnit. 6 Fremskrivning af transportomfanget og CO₂ Udgangspunktet for kortlægningen af trafikken i kommunen i I klimaarbejdet er der brug for en fremskrivning af transporten og transportens CO₂-emission fra 2012 til år 2020, 2025, 2035 og Fremskrivningen er foretaget de to optikker: Kommunegrænsen (Osteklokken) og Kommunen i centrum (de brede skuldre). Der er gennemført to fremskrivninger, 1) en fremskrivning af trafikken, 2) en fremskrivning af CO₂ emissionerne og energiforbruget. For 1) antaget en trafikvækst svarende til landsgennemsnittet i Danmarks Energiog klimafremskrivning 2014, Energistyrelsen, oktober Trafikvæksten er differentieret på transportmidler, men væksten er lineær over årene 2012 til Men regnearkene til fremskrivningen er i øvrigt designet så trafikvæksten kan justeres efter behov. De trafikale fremskrivninger 1) bygger på følgende vækstrater Person-tranport (alle transportformer): 0,93% p.a. Varebiler: 0,62% p.a. Lastbiler: 0,94% p.a. For 2) er der anvendt oplysninger fra Danmarks Energi- og klimafremskrivning 2014, Energistyrelsen, oktober 2014, der dækker perioden Efter 2025 er emissionerne pr. km antaget at være konstante, da vi ikke har noget grundlag for at lave prognoser for den efterfølgende periode. Tabel 6 viser de anvendte antagelser for fremskrivningen af emissioner og energiforbrug pr. km.
13 TRANSPORTENS KLIMAEFFEKT TEKNISK NOTAT 13 Tabel 6 Anvendte vækstrater i CO₂ og energiforbrug pr. km til prognose for energiforbrug og CO₂udledninger Gennemsnitlig vækstrate i CO₂-emission og energiforbrug pr. km Personbiler -2,6 Varebiler -1,05 Lastbiler -0, Hovedresultater af fremskrivning Inden for kommunegrænsen (Osteklokken) Tabel 7 CO₂-emission, CO₂-ækvivalenter, ton (baseline scenariet) Internt i kommunen Til kommunen Fra kommunen Gennem kommunen Total Energiforbruget er beregnet til
14 TRANSPORTEN KLIMAEFFEKT TEKNISK NOTAT 14 Tabel 8 Energiforbrug, TJ, ton (baseline scenariet) Internt i kommunen Til kommunen Fra kommunen Gennem kommunen Total Effekten af tiltag til at nedbringe CO₂-emissionen Som et led i den Strategiske Energiplan, er der defineret en lang række tiltag der fremadrettet kan mindske Høje-Taastrup kommunes samlede CO₂-emission fra trafikken. Tiltagene er valgt ud fra følgende principper Undgå, skifte og optimere transporten, altså undgå unødig transport hvor det er muligt, skifte den nødvende transport til grønnere transportformer som cykel og bus, og optimere transporten så den bliver mere energieffektiv fx. gennem grønnere drivmidler, nye teknologier eller grøn kørestil Udvikle smarte og innovative mobilitetsløsninger i samarbejde med borgere, erhvervsliv og viden institutioner, så kommunen bliver et testlaboratorium for fremadrettede og smarte transportløsninger. Tilpasse løsningerne til de faktiske forhold, altså løsninger der er relevante for borgere og erhvervsliv, afhængig af hvor de bor eller hvad de arbejder med. Ud fra disse principper, er der defineret en række tiltag, hvor kommunen kan spille en vigtig rolle ift at opnå en mere bæredygtig transportadfærd blandt kommunens borgere, virksomhederne i kommunen og deres ansatte samt godtransporten. Initiativerne frem mod behandlet i denne analyse - omfatter: Kommunens egne transporter: pendling hos kommunens ansatte, fokus på energiforbruget ved møde- og tjenesterejser. Samt klimavenlige køretøjer i den kommunale bilpark. Kommunens transportopgaver, ved at fremme mere miljørigtige drivmidler ved udbud af transportopgaver, som i buskørslen og grøn transport i indkøbspolitikken
15 TRANSPORTENS KLIMAEFFEKT TEKNISK NOTAT 15 Den interne transport i kommune, ved bl.a. at forbedre cykel og gangmuligheder, en indsats i forhold til kommunens skoler, elever og nye borgeres transportvaner. Pendlingen til og fra kommunens virksomheder, bl.a. ved at fremme Mobilitetsnetværk, gode forbindelser til kommunens stationer, grøn mobilitet i lokalplanlægningen. Projektet Høje Taastrup Going Green omfatter en række tiltag rette mod omstilling til grøn gods- og varetransport i samarbejde med en række udvalgte transportvirksomheder. Fokus er på at udvikle tilgange indenfor: Gods- og vare-transporten til og fra kommunens transportvirksomheder, gennem konkrete udviklings- og demonstrationsprojekter i tæt samarbejde med virksomhederne. Bl.a. støtte Høje-Taastrup Transport Center, i udviklingen af en større grad af anvendelse af miljørigtige og fossilfrie drivmidler. Forbedre infrastrukturen for alternative drivmidler, eks. flere ladestandere til elbiler, fremme etablering af gastankstation. Udvikle og teste nye løsninger til udfasning af fossil transport, herunder samarbejde med virksomheder, forsyningsselskaber, trafikselskaber og andre kommuner. Kommunens egen transport 1 Transportplan for Rådhuset 2 Den kommunale vognpark 3 Trafikken til kommunens skoler 4 Transportplaner for øvrige kommunale arbejdspladser Kommunens transportopgaver 6. Busser på alternative drivmidler 7. Flere brugere af Flextur og Flextrafik 8. Grøn indkøbspolitik for kommunens egne virksomheder 5 Mobilitet og tilgængelighed i planlægningen Den interne transport i kommunen 9. Supercykelsti & andre cykeltiltag 10. Fodgængernet 11. Signalprioritering og ITS-løsninger 12. KørGrønt kurser for private 13. Parkér og Rejs 14. Samkørsel 15. Indkøb og udbringning af varer Transport til/fra virksomheder i kommunen 9. SupercykelSti & andre cykeltiltag 16. Elcykler til pendling og andre ture 19. Mobilitetsnetværk for virksomheder i erhvervsområder 20. Firmapendlercykler 21. Pendlerbus til erhvervsområder eller store arbejdspladser
16 TRANSPORTEN KLIMAEFFEKT TEKNISK NOTAT Elcykler til pendling og andre ture 17. Delebiler 18. Kampagner, information og viden om grøn transport Gods- og varetransporten til og fra kommunens transportvirksomheder KørGrønt i virksomheder Forbedre infrastrukturen for alternative drivmidler Infrastruktur til el-biler for private Nye løsninger til udfasning af fossil transport 24. Udviklingsprojekter 7.1 Beregningsgangen i effektvurderingen Baseret på erfaringer med implementering/gennemførelse af tiltaget, er der skønnet en samlet effekt, såfremt tiltaget gennemføres i Høje-Taastrup kommune. Der findes ikke evalueringer eller sikker evidens på effekten af samtlige tiltag listet. Hvor sådanne ikke findes, anbefales det at fortage yderligere vurderinger af, hvad det vil koste i tid og ressourcer at gennemføre tiltaget. Der er også listet tiltag, hvor der er behov for yderligere analyser for at estimere gennemslagskraften og dermed CO₂ effekten af tiltaget. På en række trafikale tiltag er der estimeret en CO₂-effekt hvis tiltaget gennemføres. Grundgrebene i estimaterne er: Den forventede CO₂-effekt er estimeret ofte på baggrund af erfaringer med lignende tiltag. Typisk som en pct.sats af den trafik der påvirkes af tiltaget Det total potentiale i kommunen altså hvor mange (eller hvor stor en andel) af kommunes borgere, virksomheder, busser etc, der kan forventes nået gennem tiltaget. Indfasningsperioden for tiltag er skønnet. Indfasningsperioden er fastsat med udgangspunkt i erfaringer fra andre steder kombineret med skøn. Skulle kommunen beslutte at fremme et givet tiltag yderligere eller beslutte en langsommere udrulning af tiltaget er beregningsværktøjet sat op til at en sådan justering kan af indfasningen ske, og CO₂ effekten beregnes. CO₂ effekterne er beregnet på den del af transporten tiltaget vil påvirke. Fx. er effekten af tiltag rettet mod pendlingen til/fra virksomheder i kommune alene beregnet på pendlingstrafikken, og tiltag rettet mod at få egen borger til at cykle mere er beregnet på trafikken skabt af kommunens egen borgere. 1 Alternative drivmidler til gods- og varmetransport behandles under andre delprojekter i Høje-Taastrup Going Green. 2 Fremme af elbiler inklusive infrastruktur i forhold til virksomheder, behandles under andre delprojekter i Høje-Taastrup Going Green.
JUNI 2015 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KLIMATILTAG I TRAFIKKEN HØJE-TAASTRUP GOING GREEN
JUNI 2015 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KLIMATILTAG I TRAFIKKEN HØJE-TAASTRUP GOING GREEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI 2015 HØJE-TAASTRUP
Læs mereTrafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030
Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...
Læs mereGate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen
Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereTEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015
TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereEffektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser
Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis
Læs mereKOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik
KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik Indholdsfortegnelse Dato: Januar 2016 Læsevejledning og metode Læsevejledning til faktaark (side 1) Side Læsevejledning
Læs mere60-punktstællinger. Hovedresultater 2012
60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereVejdirektoratet Trafikberegninger Nordhavnstunnel Trafikale konsekvensberegninger
Vejdirektoratet Trafikberegninger stunnel Trafikale konsekvensberegninger... 1 Indledning Dette notat beskriver og dokumenterer resultaterne af de gennemførte trafikmodelberegninger for en række scenarier
Læs merePENDLERE VÆLGER FRIVILLIGT BILEN FRA MED MOBILITY MANAGEMENT. Anna Thormann, Gate 21
PENDLERE VÆLGER FRIVILLIGT BILEN FRA MED MOBILITY MANAGEMENT Anna Thormann, Gate 21 FORMEL M 16 projekter om mobilitet på arbejdspladser 2 Regioner 10 Kommuner Transport udbydere 3 Universiteter 80 Arbejdspladser
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereMovia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer
Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og
Læs mereLandstrafikmodellen version 0.1. Camilla Riff Brems
Landstrafikmodellen version 0.1 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen version 0.1 Hvorfor en version 0.1? Modelstruktur Basismatricer Fremskrivning Eksempel Diskussion Landstrafikmodellen
Læs mereTransportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040
Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040... 1 Indledning Dette notat dokumenterer en række basisfremskrivninger af trafikken i Hovedstadsområdet til belysning
Læs mereRing 3 Letbane eller BRT?
Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for
Læs mereScenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten
Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport
Læs mereFra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereTale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar
TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy
Læs mereTransportvaneundersøgelse for Københavns Energi
Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Vand & Afløb Københavns Energi deltager i projektet KørSmart for at udvikle bæredygtige transportvaner for medarbejderne. I alt 35 medarbejdere fra Københavns
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereØkonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler
Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet
Læs mereHOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst
Læs mereTEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereRegionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereStatus for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor
Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt - Martin Hellung-Larsen, Trafikstyrelsen, TØF konferencen om Kollektiv Trafik 6.-7. oktober
Læs mereLandstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen
Kollektiv trafik i Landstrafikmodellen - Otto Anker Nielsen Hvorfor en Landstrafikmodel? Forbedret beslutningsgrundlag Samme beslutningsgrundlag Sammenligning af projekter Fokus på projekterne Understøtter
Læs mereOpdatering af model for Hovedstadsregionen
Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål
Læs mereScenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends
Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends På vej mod en fossilfri transportsektor Workshop, 22. november 213 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Overordnede trends
Læs mereHalvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT Side 1/14 Dato J. nr. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus tjener som formål at beskrive den seneste udvikling i transportsektoren. Indledningsvis sammenfattes seneste
Læs mereTRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv
Læs mereMobilitetsplanlægning som redskab
Mobilitetsplanlægning som redskab Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel trafik samt med trafikkens konsekvenser
Læs mereTMF Transportplan Evaluering
TMF Transportplan Evaluering Moving 30 præsentation 27-11-2017 KBH Klimaplan 2025 4.4 Fokusområde: Københavns Kommunes egen Transportindsats Transportinitiativ 12: Transportplaner for alle forvaltninger
Læs mereKriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner.
Kriterier til certificeringsordning for Grøn Transportkommune Mindre CO 2 i transporten Baggrund Som led i regeringens og forligspartiernes aftale om En grøn transportpolitik fra januar 2009 er parterne
Læs mereVejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor
Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen
Læs mereModel til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner
Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO
Læs mereGRO - HORSENS GRØNNE TÆNKETANK
Afsnit A Foranledninger til drøftelser om drivmidler og mobilitet - årsag og kilder til, hvorfor GRO drøfter drivmidler og mobilietet. GRO - HORSENS GRØNNE TÆNKETANK BUDGETAFTALE 8 & 9 I budgetforliget
Læs mereEMISSIONSFAKTORER FOR VEJTRANSPORT FREM MOD 2080 INDHOLD BILAG. 1 Indledning 2. 2 Opgaveløsning 2. 3 Bilpark Nysalg af el-biler 4
EMISSIONSFAKTORER FOR VEJTRANSPORT FREM MOD 2080 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Opgaveløsning 2 3 Bilpark
Læs mereLandstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012
Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Program Introduktion Rammer, versioner, eksempler på anvendelse Datagrundlag Fra dataindsamling til rejsemønstre Pause Modellens struktur Hovedkomponenterne
Læs mereGrøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug
Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med
Læs mereVurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København
3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler
Læs mereRapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009
Rapportering om udviklingen i - Oktober 2009 25. oktober 2009 3 Rapportering om udviklingen i Forord Efter aftale med Transportministeriets Center for Kollektiv Trafik leverer Trafikstyrelsen halvårlige
Læs mereForudsætninger for trafikberegninger og anvendelse af LTM-resultater
Dato 15. februar 2019 Navn Mail Telefon Dokument Side 1/6 Forudsætninger for trafikberegninger og anvendelse af LTM-resultater Grundlæggende forudsætninger Hvilken trafikmodel er der anvendt til beregningerne?
Læs mereRødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje
Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013
Læs mereBaggrundsrapport D: Transport
Baggrundsrapport D: Transport Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Forudsætninger... 2 2.1 Vejtransport... 2 2.1.1 Trafikarbejde... 2 2.1.2 Energieffektivitet... 4 2.1.3 Bilparkens størrelse og udskiftningstakt...
Læs mereMobilisten. Tegning: JP
1 Mobilisten 2 Tegning: JP Hvad kan få pendleren til at lade bilen stå Kortere rejsetid + flere afgange Rejsetidsgarenti ved samkørsel Bedre busforbindelse til S-tog station Skattefrit bus- og togkort
Læs mereFremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet
Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000
Læs mereCykling i Region Hovedstaden. Helen Lundgaard, Region Hovedstaden 4. september 2014
Cykling i Region Hovedstaden Helen Lundgaard, Region Hovedstaden 4. september 2014 1 af 5 danske regioner Regioner, hovedsæde og befolkningsstørrelse Nordjylland (Aalborg - 500.000) Midtjylland (Viborg
Læs mereKollektiv transport: en gevinst for samfundsøkonomien Effekter af kollektiv transport som instrument til regulering af vejtrafikvæksten
Kollektiv transport: en gevinst for samfundsøkonomien Effekter af kollektiv transport som instrument til regulering af vejtrafikvæksten September 2007 Rapport udarbejdet af ------------------------------------------------------------
Læs mereCO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008
Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk
Læs mereTRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Områdeafgrænsning og datagrundlaget 2. 3 Transportmidler 4. 4 Ankomst og afgangstider 4
REGION HOVEDSTADEN TRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BASERET PÅ UDTRÆK FRA DEN NATIONALE TRANSPORTVANEUNDERSØGELSE
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Glostrup Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Glostrup
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereRoadmap for en fossilfri transportsektor inden 2050. Trafikdage 2013 v/ Tine Lund Jensen, kontorchef, Transportministeriet
Roadmap for en fossilfri transportsektor inden 2050 Trafikdage 2013 v/ Tine Lund Jensen, kontorchef, Transportministeriet Roadmap for en fossilfri transportsektor Målsætning CO2 emissionerne i samfundet
Læs mereTransportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København
Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København Baggrund Miljø- og Forsyningsforvaltningen er med ca.. ansatte en af de større virksomheder i København. Forvaltningen har i forbindelse
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereFremtidens kollektive transportknudepunkter
Fremtidens kollektive transportknudepunkter i Hovedstadsområdet Partnermøde onsdag d. 16. maj 2018 Den Haag, Holland Hvor og hvordan kan vi planlægge for store kollektive trafikknudepunkter med multiskift?
Læs mereEn ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.
N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereBaggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens
Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereI tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.
Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning
Læs mereRegionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler
January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereTrængselsafgifter i Hovedstaden Trafikmodelberegninger - bilag 1
Trængselsafgifter i Hovedstaden Trafikmodelberegninger - bilag 1... Bilag Beregningsresultater for scenariet Kommunegrænse variant 3 Dette bilag omfatter en række beregningsresultater fra en trafikmodelberegning
Læs merePunkt nr. 13 - Nye infrastrukturanalyser med regionalt sigte Bilag 1 - Side 1 af 19
2010 2020 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2030 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Punkt nr. 13 - Nye infrastrukturanalyser med regionalt sigte Bilag 1 - Side 1 af
Læs mereBesvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland
Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget
Læs mereGrøn Transport & Grønne Politikker
Grøn Transport & Grønne Politikker Transportoptimeringsprojekt -Vi kunne spare 21 biler uden at forringe brugernes services -Vi kunne spare 2 millioner kr. år ved at centralisere vognparken -Vi kunne reducere
Læs mereCykelregnskab for Region Hovedstaden
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereHele Danmark. TU-rapport for. Dataperiode 2012 Dataperiode 2012
TU-rapport for Hele Danmark Dataperiode 2012 Dataperiode 2012 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Transport Bygningstorvet 116 Vest 2800 Kgs. Lyngby Rapporten er udarbejdet: 30-10-2013 TU-rapport
Læs mereForhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter
Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,
Læs merePendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management
Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Ballerup
Læs mereFra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet
Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund
Læs mereNotat. Priselasticiteter på Storebælt
Notat Priselasticiteter på Til: Fra: Transport- og Bygningsministeriet DTU Transport og A/S Dato: 10. Maj 2016. Sammenfatning En beregning med den nuværende version af Landstrafikmodellen (LTM vers. 1.1)
Læs mereNOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus
Læs mereTrafikale konsekvensberegninger af Trængselskommissionens strategi
Trafikale konsekvensberegninger af Trængselskommissionens strategi September 2013 Trafikale konsekvensberegninger af Trængselskommissionens strategi September 2013 Dato: 23.09.2013 Notatnr.: 1100931013
Læs mereCO 2 -Spil i Svendborg og Albertslund - Kan kommunale målsætningerne om reduktion af transportsektorens CO 2 -udslip opfyldes?
CO 2 -Spil i Svendborg og Albertslund - Kan kommunale målsætningerne om reduktion af transportsektorens CO 2 -udslip opfyldes? Civilingeniør Jakob Høj TetraPlan A/S Kronprinsessegade 46E, 1306 Kbh K Tlf.
Læs mere8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur
8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket
Læs mereUdviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2014
Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2014 December 2014 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering 2014 vedrørende udviklingen i den. Afrapporteringen
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Dragør Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Dragør
Læs mereStationsnærhed på Jysk
Stationsnærhed på Jysk Kan transportens sammensætning påvirkes af lokaliseringen? Anette Enemark Tetraplan ae@teraplan.dk Niels Græsbøll Olesen Trekantområdet DK ngo@trekantomraadet.dk 1 Hovedspørgsmål
Læs mereHenrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen
HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket
Læs mere+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION
FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en
Læs mereRegion Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport
Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING
Læs mereAfgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs mereLandstrafikmodellens struktur
Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Indeni Landstrafikmodellen Efterspørgsel, person Efterspørgsel, gods Forudsætninger Langsigtet efterspørgsel Lokalisering
Læs mereTilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder
Læs mereARCHIMEDES projektet
ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet Aalborg er kendt som en af foregangsbyerne i Europa inden for miljø- og energirigtige løsninger på transportområdet. Med ARCHIMEDES projektet bliver denne placering
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs mereDataindsamling til den nationale godsmodel
Dataindsamling til den nationale godsmodel Af Anders Tønning, Tetraplan og Christian Overgård Hansen, DTU Transport Indledning I forsommeren 2010 har Tetraplan A/S på foranledning af DTU Transport og Transportministeriet
Læs mereBeregning af usikkerhed og varians for Transportvaneundersøgelsen
Beregning af usikkerhed og varians for Transportvaneundersøgelsen Hjalmar Christiansen Projektleder, Transportvaneundersøgelsen Center for Transport Analytics, DTU Agenda Transportvaneundersøgelsen Principper
Læs mere