Analyse af kontanthjælpsmodtagere i Middelfart kommune

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Syddanmark og Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i Middelfart kommune Rapport Juni 2011

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Beskæftigelsesregion Syddanmark og Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i Middelfart kommune Rapport Juni 2011 Dokumentnr 1 Version 1 Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt jank, nan hle jank

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 11 Baggrund og formål 3 12 Formål med undersøgelsen 4 13 Metode og datagrundlag 4 14 Rapportens opbygning 5 2 Hovedkonklusioner og anbefalinger 7 21 Hovedkonklusioner 7 22 Anbefalinger 8 3 Kontanthjælpsmodtagerne i Middelfart - matchgruppe 2 og Hvem er kontanthjælpsmodtagerne i målgruppen i Middelfart kommune? Har sammensætningen af matchgruppe 3 ændret sig i perioden 2009 til 2011? Hvem bliver selvforsørgende og hvem gør ikke? 17 4 Jobcenter Middelfarts indsats i forhold til kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe Sagsgennemgangen overordnet set Sagsgennemgang - konklusion på antal Interviews med 6 borgere Observationer fra sagsgennemgangen 30 5 Konkrete anbefalinger Jobcenterrettede anbefalinger Indsatsrettede anbefalinger 38 6 Forslag til tids- og handleplan 42 7 Beskrivelse af proces Konkret proces 46 C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

4 2 Bilagsfortegnelse Bilag A: Metode 48 Bilag B: Matchmodellen 51 Bilag C: Bilagsfigurer fra de registerbaserede analyser 53 Bilag D: Jobcenter Middelfarts forretningsgangsbeskrivelse for Beskæftigelsesteamet 57 Bilag E: Job- og Kompetencehusets tilbud 61 Bilag F: Cases 62 C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

5 3 1 Indledning Baggrund 11 Baggrund og formål Der er for Jobcenter Middelfart sket en betydelig stigning i andelen af kontanthjælpsmodtagere i match 3-gruppen fra januar 2010 til januar 2011 Der er også sket en stigning i landet som helhed, men i mindre grad end hos Jobcenter Middelfart Tabel 1-1 Udvikling af andelen af match 3 for Middelfart Middelfart Match 3 Match i alt Andel % % % % % 1 Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA, Anm: Antal personer viser, hvor mange personer der har modtaget den valgte ydelse i kortere eller længere tid inden for den viste periode (Måletidspunktet er for alle 5 år januar måned) Hele landet Match 3 Match i alt Andel % % % % % Tabel 1-2 Udvikling af andelen af match 3 for Hele landet Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA, Anm: Antal personer viser, hvor mange personer der har modtaget den valgte ydelse i kortere eller længere tid inden for den viste periode (Måletidspunktet er for alle 5 år januar måned) 1 Det fremgår senere i nærværende rapport, at Jobcenter Middelfart ved en fejl har regisreret 22 barsessager som match 3 sager Såfremt disse 22 sager fratrækkes i opgørelsen for 2011, vil Jobcenter Middelfarts match3-andel af alle kontanthjælpsmodtagere udgøre 25% C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

6 4 Det kan således konstateres, at hvor Jobcenter Middelfart tidligere har ligget under landsgennemsnittet, var andelen af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 ved projektets start noget større i Jobcenter Middelfart end i landet som sådan Andelen af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 i de sammenlignelige kommuner (klyngekommunerne) er i januar 2011 samlet set 21% svarende til landsgennemsnit, og for kommunerne i samme beskæftigelsesregion ligger gennemsnittet på 23% Uanset sammenligningsgrundlag ligger Jobcenter Middelfart således højest med 30% af alle kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 i januar 2011, samtidig med at der kan konstateres en meget stor stigning i gruppen fra 2010 til 2011 Alene af disse to årsager var der basis for at analysere gruppen yderligere Hertil kommer, at Jobcenter Middelfart fratager sig selv for muligheden for at aktivere borgere i denne målgruppe i beskæftigelsesrettet tilbud, mens de er midlertidige passive En aktivering er ofte et bærende element i forhold til at opnå progression i en borgers udvikling - enten mod job/uddannelse eller med afklarende sigte mod anden forsørgelsesydelse Med dette udgangspunkt er det ikke optimalt at have relativt mange borgere på passiv forsørgelse Formål 12 Formål med undersøgelsen Undersøgelsen har herefter til formål at besvare følgende to spørgsmål: Er alle sagerne, der er kategoriseret som match 3-sager, reelt match 3- sager, eller forefindes der match 2-sager imellem? I givet fald er der da mønstre, der skal sættes fokus på at få brudt med fremadrettet virkning? Hvilke tiltag kan man iværksætte over for de sager, der reelt er match 3 med henblik på at flytte dem til match 2 (progression) eller alternativt få dem afklaret til retten til fleksjob eller førtidspension, hvis de viser sig at være berettigede hertil? Der skal således i processen både sættes fokus på matchmodellen og brugen heraf og på indsatser, der skal bidrage til at flytte borger nærmere en afklaring og/eller arbejdsmarkedet Metode 13 Metode og datagrundlag Undersøgelsen af kontanthjælpsmodtagerne inkluderer såvel kvantitative som kvalitative metoder og munder ud i konkrete anbefalinger til nye indsatser Undersøgelsen bygger på følgende metodetilgang og datagrundlag: C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

7 5 Figur 1-1 Undersøgelsens metodetilgang og datagrundlag DEL 1 Omfang, udvikling og kategorier Analyse af data fra DREAM sammenkørt med oplysninger fra RAS - for match 2 og match 3 Sagsgennemgang af jobcenterets match 3 sager og interview med sagsbehandlerne tilknyttet sagerne Interview med 10 ledige (match 3) DEL 2 Fremadrettet indsats Workshop med sagsbehandlere og ledere på jobcenteret, hvor de foreløbige resultater præsenteres og fremadrettede indsatser drøftes DEL 3 Afrapportering Afrapportering Se mere om metoden i BILAG A Opbygning 14 Rapportens opbygning Kontanthjælpsanalysens resultater, hovedkonklusioner og anbefalinger er beskrevet i rapportens øvrige kapitler, således: Kapitel 2: Hovedkonklusioner og anbefalinger - i kapitel 2 er hovedkonklusioner og anbefalinger overordnet beskrevet For uddybning henvises til øvrige kapitler Kapitel 3: Kontanthjælpmodtagerne i Middelfart - matchgruppe 2 og 3 - kapitel 3 indeholder beskrivelser af og konklusioner på den bagvedliggende statistiske undersøgelse, hvor DREAM-data er sammenkørt med data fra RAS Kapitel 4: Jobcenter Middelfarts indsats i forhold til kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 - af kapitel 4 fremgår beskrivelser af den sagsgennemgang, der har været udført, samt observationer og konklusioner i denne sammenhæng Kapitel 5: Konkrete anbefalinger - kapitel 5 indeholder konkrete anbefalinger i forhold til den fremtidige indsats i Jobcenter Middelfart og i forhold til tilgængelige tilbudsmuligheder Kapitel 6: Forslag til tids- og handleplan - konkret forslag til tids-og handleplan fremgår af kapitel 6 C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

8 6 Kapitel 7: Beskrivelse af proces - I projektet er der gjort tid til den nødvendige og relevante proces til understøttelse af fremadrettede holdninger og ensartethed i jobcenteret Processen er beskrevet i kapitel 7 C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

9 7 Antal borgere 2 Hovedkonklusioner og anbefalinger I februar måned 2011 var der 143 kontanthjælpsmodtagere i Middelfart Kommune, der var vurderet at tilhøre matchgruppe 3 Medio maj 2011 var gruppen i følge fremsendt liste fra Jobcenter Middelfart reduceret til 112 borgere i målgruppen Den statistiske analyse er gennemført med udgangspunkt i uge 8, hvilket vil sige, at den omfatter de 143 sager, der var på dette tidspunkt, mens sagsgennemgangen har taget udgangspunkt i de 112 sager i maj Hovedkonklusioner Udvikling i antal Som tidligere nævnt er andelen af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 steget kraftigt fra 2010 til 2011 Vi har i analysen set på udviklingen over 2 år fra 2009 til 2011 og kan konstatere, at andelen af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 i denne periode er steget fra 10% til 30% Omsættes procenterne til faktiske antal borgere, svarer stigningen til 111 borgere (fra 32 borgere til 143 borgere) Det samlede antal kontanthjælpsmodtagere er i samme periode steget med 50% fra ca 320 borgere i 2009 til ca 480 borgere i 2011 Matchvurdering Forudsætninger Generelt er Jobcenter Middelfarts matchvurdering ikke helt sammenlignelig med de to referencegruppers 2 matchvurderinger Jobcenter Middelfart har således alene matchet 15% af alle kontanthjælpsmodtagere jobklare (mod hhv 28 og 26% i referencegrupperne) samt 27% midlertidige passive (mod hhv 20 og 24% i referencegrupperne) Samtidig har kontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe 3 i Jobcenter Middelfart noget bedre beskæftigelsesmæssige forudsætninger end samme målgruppe i de to referencegrupper Således var 35% af alle kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 i Jobcenter Middelfart i dag selvforsørgende i 2009 (mod hhv 29 og 24% i referencegrupperne) Tilsvarende har kontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe 3 gennemsnitligt ikke været så lang tid ledige i Jobcenter Middelfart som i de sammenlignelige to grupper Feks har 29% af målgruppen været ledig i mindre end 50% af tiden inden for de seneste to år, mens andelen i referencegrupperne udgør hhv 21 og 17% 2 Den ene referencegruppe er kommuner med sammenlignelige rammevilkår (klyngekommuner) opgjort af Arbejdsmarkedsstyrelsen = Assens, Billund, Brønderslev, Faaborg- Midtfyn, Halsnæs, Jammerbugt, Kerteminde, Morsø, Nordfyns, Tønder og Vesthimmerland) Den anden referencegruppe er jobcentrene i Beskæftigelsesregion Syddanmark C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

10 8 Samlet kan det således konkluderes, at Jobcenter Middelfart har flere borgere, som de vurderer ude af stand til at deltage i beskæftigelsesrettet tilbud, og at disse borgere samtidig ikke er så langt fra arbejdsmarkedet som samme målgruppe i de sammenlignelige kommuner Konklusionen kan indikere, at ikke alle borgere, der er vurderet omfattet af match 3 i Jobcenter Middelfart, reelt er midlertidigt passive Sagsgennemgang Konklusionen underbygges af sagsgennemgangen af de 112 sager, der på tidspunktet for sagsgennemgangen var vurderet til at være omfattet af matchgruppe 3 Seks af sagerne var af sagsbehandlerne ommatchet til match 2 og to havde fået stoppet ydelsen, inden sagsgennemgangen blev påbegyndt Yderligere viste det sig, at 22 sager var barselssager, der umiddelbart vil kunne ommatches til match 1 eller 2 - afhængig af den matchindplacering, som borgeren var indplaceret efter på tidspunktet for barslen Her ud over var der imidlertid en række borgere, som kan ommatches til match 2, og hvor det er muligt umiddelbart at igangsætte handling Se nærmere herom i kapitel 4 Selvforsørgelse Endelig kan det konkluderes, at Jobcenter Middelfart uanset matchkategori generelt er noget bedre til at hjælpe folk i selvforsørgelse end referencejobcentrene og i særdeleshed, når det gælder kvinder, de unge og de 50+ årige, jf afsnit 332 Eneste gruppe, som det går dårligere for i Jobcenter Middelfart end i sammenligningsgrupperne, er de 30 til 39-årige Fokus På baggrund af de overordnede konklusioner er der sat skærpet fokus på selve matchmodellen og på handlingsorienteret indsats i jobcenteret Anbefalinger 22 Anbefalinger Anbefalingerne i denne analyse er opdelt i hhv jobcenterrettede anbefalinger og indsatsrettede anbefalinger og har dannet grundlag for konkret tids- og handleplan, jf kapitel 6 Jobcenterrettede 221 Jobcenterrettede anbefalinger Overordnet anbefales det, at indsatsen i sagerne bliver mere handlingsorienteret og proaktiv, end tilfældet er i dag Følgende konkrete anbefalinger er fremsat: Uagtet at borger midlertidigt er vurderet passiv bør der lægges en plan indeholdende mål og retning for fremadrettet indsats C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

11 9 Samtalerne bør tilrettelægges således, at forløbet understøtter de handlinger, der sker i sagen, og således at omfang afhænger af borger behov Der bør i langt højere grad fokuseres på ressourcer og interesser og i mindre grad på barrierer Der bør iværksættes en kompetenceudviklingsproces i relation til lægelig dokumentation - gerne i samarbejde med lægekonsulenter og praktiserende læger Borgerne bør i højre grad oplyses om deres muligheder, og i givet fald at det sker i dag, bør det sikres, at borgerne har hørt og forstået det oplyste Borgerne bør ikke matches 3 i indgangen og på baggrund af en enkelt samtale Der bør afsættes ressourcer til at få afsluttet de sager, der er klar til afslutning og prioriteres fremadrettet at anvende ressourceprofilen som et løbende procesredskab Indsatsrettede 222 Indsatsrettede anbefalinger Af indsatsrettede anbefalinger er følgende anbefalinger foreslået: Borgerne bør tilbydes relevant og meningsfuld aktivering, og jobcenteret bør i den sammenhæng sikre den nødvendige opfølgning med dertil knyttet dokumentation Det anbefales, at der gennemføres en proces inkluderende en forventningsafstemning med Job- og Kompetencehuset, således at der er fælles fodslaw om, hvornår det giver mening at henvise hvilke borgere til hvilke tilbud Jobcenteret bør tilbyde at lade understøttende psykologforløb og træning/motion indgå i en jobplan som beskæftigelsesfremmende tilbud Et sådant tiltag vil give mulighed for at lade borger omfatte af matchgruppe 2 Signalværdien i sig selv over for borgeren kan begrunde dette tiltag Et tættere samarbejde ved overgang fra sygedagpenge til kontanthjælp anbefales etableret, herunder overdragelsessamtaler og fokus på evt fortsættelse af virksomhedsrettet indsats Det bør vurderes, om der er behov for yderligere tilbud, feks virksomhedscentre rettet mod udadreagerende borgere Endelig bør der tages stilling til, om borgere kan tilbydes alternativt tilbud i ventetiden forud for psykologbehandling eller psykologisk udredning For uddybning af anbefalingerne henvises til kapitel 5 C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

12 10 Hovedspørgsmål 3 Kontanthjælpsmodtagerne i Middelfart - matchgruppe 2 og 3 Er der særlige karakteristika ved gruppen af kontanthjælpsmodtagere - dvs modtagerne af kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse - i matchgruppe 2 og 3 i Middelfart? Det er hovedspørgsmålet i dette kapitel, der beskriver de ledige kontanthjælpsmodtagere i Middelfart i matchgruppe 2 og 3 - i det følgende kaldet målgruppen - og sammenligner gruppen med den tilsvarende målgruppe i region Syddanmark og en gruppe af sammenlignelige jobcentre Matchgruppe 2 er medtaget, selv om analysen som udgangspunktet fokuserer på matchgruppe 3 af følgende to årsager: Det giver mulighed for at sammenligne de to matchgrupper - matchgruppe 2 og 3 På visse målinger udgør matchgruppe 3 så lille en andel, at det ikke af fortrolighedshensyn er muligt at vise denne matchgruppe særskilt Analysen er foretaget på grundlag af registerdata fra Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database og supplerende data fra Danmarks Statistik 3 Formål og problemstillinger Formålet med kapitlet er, at: give et detaljeret billede af målgruppen i Middelfart kommune med hensyn til køn, alder, uddannelsesbaggrund, etnisk baggrund, ledighedslængde og matchkategori beskrive i hvilket omfang målgruppen i Middelfart kommune adskiller sig fra den tilsvarende målgruppe i henholdsvis region Syddanmark og gruppen af sammenlignelige jobcentre 4 3 DREAM-databasen er en forløbsdatabase baseret på data fra Beskæftigelses-, Velfærds- og Undervisningsministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt AMFORA Databasen omfatter i den version, der er anvendt her, personer, der modtager ydelser eller er beskæftigede Arten af ydelse angives ugevis for hver enkelt person Databasen ajourføres kvartalsvis tre måneder forskudt og er således helt unik med hensyn til aktualitet C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

13 11 sammenligne målgruppens forsørgelsesgrundlag før og efter en given referenceperiode at belyse hvordan kontanthjælpsmodtagerne skifter mellem matchkategori 2 og 3 31 Hvem er kontanthjælpsmodtagerne 5 i målgruppen i Middelfart kommune? I uge var der i alt ca 530 personer i Middelfart kommune, der modtog kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Heraf var 15 % af gruppen i matchgruppe 1 (jobklar), 57 % var i matchgruppe 2 (indsatsklar), og 27 % var i matchgruppe 3 (midlertidigt passiv) se Arbejdsmarkedsparathed Kontanthjælpsmodtagerne i Middelfart kommune vurderes ikke som lige så arbejdsmarkedsparate som kontanthjælpsmodtagerne i gruppen af sammenlignelige jobcentre og region Syddanmark som helhed Andelen i matchgruppe 1 er således noget mindre i Middelfart kommune end i de to referenceområder, mens andelen i matchgruppe 2 og 3 er noget større (Figur 31) Dette kan naturligvis både være udtryk for reelle forskelle i kontanthjælpsmodtagernes arbejdsmarkedsparathed og udtryk for forskelle i sagsbehandlernes måde at vurdere matchgruppen på Figur 31 Kontanthjælpsmodtagere i uge fordelt efter matchkategori 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 27% 57% 15% Middelfart 20% 24% 51% 50% 28% 26% Sammenlignelige jobcentre Region Syddanmark Jobklar Indsatsklar Midlertidig passiv Matchkategorien er opgjort ult 4 kvartal 2010 Figuren omfatter alene personer med oplyst matchkategori 4 Gruppen af sammenlignelige jobcentre er kommunerne i Middelfarts 'landsklynge' jf Jobindsatsdk, dvs Assens, Billund, Brønderslev, Faaborg-Midtfyn, Halsnæs, Jammerbugt, Kerteminde, Morsø, Nordfyn, Tønder og Vesthimmerland 5 Kontanthjælpsmodtagerne omfatter i hele kapitlet modtagerne af kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydel- C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

14 12 Analyserne i dette kapitel drejer sig som nævnt først og fremmest om kontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe 2 og 3 Der sættes først og fremmest fokus på hovedresultater og resultater, hvor der optræder særlige forskelle Øvrige resultater fremgår af figurerne i BILAG C Overvægt af kvinder Der er en lille overvægt af kvinder i målgruppen (Figur 32) Det gælder både i Middelfart kommune og de to referenceområder, og det er i lidt højere grad tilfældet i matchgruppe 3 end i matchgruppe 2 Specielt i Middelfart kommune er der flere kvinder end mænd i matchgruppe 3 (58 %) Figur 32 Ledige i målgruppen fordelt efter køn Opdelt efter matchgruppe 100% 90% 80% 70% 52% 52% 52% 58% 53% 53% 60% 50% 40% 30% 20% 48% 48% 48% 42% 47% 47% 10% 0% Middelfart Sammenlignelige jobcentre Region Syddanmark Middelfart Sammenlignelige jobcentre Region Syddanmark Matchgruppe 2 Matchgruppe 3 Mænd Kvinder Note: Målgruppen er opgjort i uge Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik Aldersfordeling Aldersfordelingen blandt kontanthjælpsmodtagerne i Middelfart kommune adskiller sig lidt fra aldersfordelingen i de to referenceområder Det gælder især for matchgruppe 3, hvor kontanthjælpsmodtagerne i Middelfart kommune er lidt ældre end i gruppen af sammenlignelige jobcentre (Figur 33) Figur % Ledige i målgruppen fordelt efter alder Opdelt efter matchgruppe 11% 11% 11% 14% 15% 17% 80% 60% 40% 17% 19% 21% 30% 25% 26% 29% 24% 31% 27% 27% 28% 20% 42% 45% 42% 26% 34% 28% 0% Middelfart Sammenlignelige jobcentre Region Syddanmark Middelfart Sammenlignelige jobcentre Region Syddanmark Matchgruppe 2 Matchgruppe år år år 50+ år Note: Målgruppen er opgjort i uge Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

15 13 Samtidig er kontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe 3 ældre end kontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe 2 i alle tre områder Hver 4 i matchgruppe 3 er indvandrer/ efterkommer Svag uddannelsesbaggrund Hver 4 kontanthjælpsmodtager i matchgruppe 3 og hver 5 i matchgruppe 2 er indvandrer/efterkommer Der er lidt flere indvandrere/efterkommere blandt kontanthjælpsmodtagerne i Middelfart kommune end i de sammenlignelige jobcentre Det er både tilfældet i matchgruppe 2 og 3 (se bilagsfigur) Derimod er andelen ikke større end den tilsvarende andel i region Syddanmark som helhed - for match 3'ernes vedkommende er andelen af indvandrere/efterkommere mindre end i Syddanmark som helhed Uddannelsesmæssigt er målgruppen relativt svag I Middelfart kommune har 20 % af kontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe 2 gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse - først og fremmest en erhvervsfaglig uddannelse, og 24 % har gennemført en uddannelse ud over grundskolen Resten, dvs 76 % har højst gennemført grundskoleuddannelsen I matchgruppe 3 er billedet nogenlunde det samme Her er dog en del flere med en gymnasial uddannelse (8 %) end i matchgruppe 2 (4 %) (se bilagsfigur) Der er kun relativt små forskelle på uddannelsesniveauet mellem matchgrupperne og mellem Middelfart kommune og referenceområderne 6 Figur 34 Ledige i målgruppen fordelt efter omfanget af ledighed de sidste 2 år Opdelt efter matchgruppe 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 50% 26% 19% 55% 58% 56% 19% 24% 27% 24% Middelfart Sammenlignelige jobcentre Region Syddanmark 15% 29% Middelfart 63% 16% 68% 14% 21% 17% Sammenlignelige jobcentre Region Syddanmark Matchgruppe 2 Matchgruppe 3 Ledighedsgrad under 50% Ledighedsgrad 50-79% Ledighedsgrad % Oplysningerne i DREAM-databasen opgøres ugevis Derfor er ledighedsgraden her defineret som andelen af uger inden for de sidste 2 år, hvor der forekommer ledighed Målgruppen er hårdt ramt af ledighed Målgruppen er hårdt ramt af ledighed Målt ud fra andelen af uger med ledighed har 50 % af match 2'erne og 56 % af match 3'erne en ledighedsgrad på 6 Uddannelsesoplysningerne stammer fra Danmarks Statistik og vedrører oktober 2008 C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

16 14 mindst 80 % over de sidste to år Det vil i denne analyse sige, at de har været ramt af ledighed i mindst 80 % af ugerne i den periode 7 Hverken match 2'erne eller match 3'erne i Middelfart kommune har imidlertid været lige så hårdt ramt af ledighed som i de sammenlignelige jobcentre og region Syddanmark som helhed Forsørgelsesstatus to år tidligere Det er også budskabet i Figur 35, der viser de ledige fordelt efter deres forsørgelsesstatus to år tidligere I Middelfart kommune modtog en mindre del af målgruppen kontanthjælp for to år siden end i de to referenceområder Det gælder både for matchgruppe 2 og 3 For matchgruppe 3's vedkommende skyldes det, at en større del af kontanthjælpsmodtagerne var selvforsørgende eller i gang med en uddannelse to år tidligere Blandt matchgruppe 2'erne kommer en noget større del af gruppen fra 'anden midlertidig ydelse' i Middelfart kommune end i de to referenceområder 8 Figur 35 Ledige i målgruppen fordelt efter forsørgelsesstatus 2 år tidligere Opdelt efter matchgruppe 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 36% 38% 34% 35% 19% 12% 45% Middelfart 12% 13% 51% 54% 52% Sammenlignelige jobcentre Region Syddanmark Middelfart 29% 12% 59% Sammenlignelige jobcentre 24% 12% 65% Region Syddanmark Matchgruppe 2 Matchgruppe 3 Kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse Selvforsørgende el SU/ Voksenlærling, SVU Anden midlertidig ydelse Skift af matchgruppe Den følgende analyse giver et billede af, hvordan kontanthjælpsmodtagerne skifter matchgruppe, når de ikke kommer i beskæftigelse Der ses alene på de kontanthjælpsmodtagere, der både modtog kontanthjælp i uge 2 i 2010 og uge 2 i 2011 Som det ses, var 18 % af de kontanthjælpsmodtagere, der var i matchgruppe 1 i 2010 og fortsat modtog kontanthjælp i 2011, i matchgruppe 3 året efter 28 % var i matchgruppe 2, og 54 % var fortsat i matchgruppe 1 Blandt match 2'erne i 2010 (som fortsat modtog kontanthjælp) var langt de fleste fortsat i matchgruppe 2 (75 %) 1 % var i matchgruppe 1, og 24 % var i matchgruppe 3 Blandt 7 Der er anvendt et bruttoledighedsbegreb i opgørelsen Ledighed i forbindelse med aktivering er således regnet som ledighed 8 Anden midlertidig ydelse vil sige: arbejdsløshedsdagpenge, barselsdagpenge, sygedagpenge, orlovsordning, forrevalidering, revalidering, fleksjob eller ledighedsydelse C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

17 15 match 3'erne i 2010 var 81 % fortsat i matchgruppe 3, mens 19 % var i matchgruppe 2 Figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Matchstatus i 2010 fordelt efter matchstatus i 2011 Personer med bopæl i Middelfart kommune, der både modtog kontanthjælp i uge og uge % 28% 54% 24% 75% 81% 19% 1% 0% Jobklar 1kv2010 Indsatsklar 1 kv 2010 Midlertidig passiv 1kv2010 Jobklar 1kv2011 Indsatsklar 1kv2011 Midlertidig passiv 1kv2011 Figur 36 viser en tendens til, at borgerne i højere grad matches "ned" i matchsystemet frem for den anden vej Dog må man også forvente, at visse af de borgere, der har gennemgået en progression og blevet opmatchet ikke fortsat modtager kontanthjælp, fordi de faktisk er blevet selvforsørgende Disse borgere vil ikke fremgå af figur 36 Ændringer i sammensætningen af matchgruppe 3 32 Har sammensætningen af matchgruppe 3 ændret sig i perioden 2009 til 2011? Som tidligere nævnt er der sket en væsentlig stigning fra 2010 til 2011 i andelen af kontanthjælpsmodtagerne, der er i matchgruppe 3 I dette afsnit fokuseres der derfor på, hvordan sammensætningen af kontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe 3 har ændret sig over tid, idet der ses på udviklingen fra 2009 til 2011 Som det fremgår af Tabel 31, er mændenes andel af match 3'erne faldet - især i Middelfart kommune De unge udgør en større del af gruppen i dag end for to år siden - de 50 + årige udgør en mindre del - det er tendensen i Middelfart kommune - i de to referenceområder er de unges andel af match 3'erne vokset endnu mere end i Middelfart kommune Indvandrere/efterkommeres andel af match 3'erne er faldet meget i Middelfart kommune, hvor tendensen er stærkere end i de to referenceområder C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

18 16 Stærkere eller svagere? Næste spørgsmål er herefter: Er match 3'erne i Middelfart kommune stærkere eller svagere i dag end de var for to år siden - som gruppe betragtet? På den ene side har gruppen af match 3'ere i 2011 ikke været lige så hårdt ramt af ledighed de sidste 2 år, som match 3'erne havde været i 2009 Og samtidig er en større del af gruppen i 2011 end i 2009 selvforsørgende to år tidligere (35 % contra 12 %) Det taler for, at match 3'erne har bedre beskæftigelsesmæssige forudsætninger i dag, end de havde tidligere Tabel 31 Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 - sammensætning på udvalgte kendetegn 2009 og 2011 Middelfart Sammenlignelige jobcentre region Syddanmark Køn Kvinder 51% 58% 52% 53% 50% 53% Mænd 49% 42% 48% 47% 50% 47% Alder år 21% 26% 25% 34% 19% 28% år 32% 31% 26% 27% 25% 28% år 26% 29% 30% 24% 32% 27% 50 + år 21% 14% 18% 15% 24% 17% Etnisk baggrund Dansk 58% 74% 73% 82% 63% 69% Indvandrer/efterkommer 42% 26% 27% 18% 37% 31% Uddannelse Uoplyst 11% 13% 6% 8% 8% 8% Grundskole 1-8 kl 17% 15% 18% 16% 20% 17% Grundskole 9-11 kl 36% 45% 49% 53% 41% 48% Gymnasial uddannelse 2% 8% 6% 4% 7% 6% Erhvervsfaglig uddannelse 23% 15% 18% 17% 17% 17% Videregående uddannelse 11% 3% 4% 3% 7% 5% Status 2 år tidligere 1 Kontanthjælp, starthjælp el introduktionsydelse 83% 52% 76% 59% 82% 65% Anden midlertidig ydelse 6% 13% 9% 12% 6% 12% Selvforsørgende, SU eller SVU 12% 35% 15% 29% 11% 24% Ledighedsgrad de sidste 2 år Ledighedsgrad under 49% 4% 29% 10% 21% 8% 17% Ledighedsgrad 50-79% 17% 15% 12% 16% 8% 14% Ledighedsgrad % 79% 56% 79% 63% 83% 68% Note: Tallene for 2009 vedrører kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3, der var bosat i hhv Middelfart, kommunerne i de sammenlignelige jobcentre og region Syddanmark ult 2008, og som tilhørte målgruppen i uge Tallene for 2011 vedrører kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3, der var bosat i hhv Middelfart, kommunerne i de sammenlignelige jobcentre og region Syddanmark ult 2010, og som tilhørte målgruppen i uge Uddannelse er opgjort i oktober 2008 C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

19 17 På den anden side er match 3'erne som helhed dårligere rustet uddannelsesmæssigt i Middelfart kommune i 2011, end de var i 2009 Andelen med en kompetencegivende uddannelse er således faldet fra 34 % til 18 % Alt i alt har flere af match 3'erne i Middelfart kommune altså erfaringer fra arbejdsmarkedet end tidligere - men deres uddannelsesmæssige forudsætninger er svagere Hvem bliver selvforsørgende? 33 Hvem bliver selvforsørgende og hvem gør ikke? Hvem er det især, der bliver selvforsørgende - og hvem bliver det ikke? For at besvare dette spørgsmål har vi taget udgangspunkt i målgruppen i uge 2 i 2009 For denne målgruppe har vi foretaget to forskellige typer af analyser Vi har dels undersøgt, hvordan gruppens forsørgelsesgrundlag udvikler sig uge for uge frem til uge Det giver et billede af, hvor stor en del af målgruppen der bliver selvforsørgende, og hvor hurtigt det sker - og hvilke andre typer af ydelser gruppen modtager i løbet af de ca to år Vi har desuden sat særligt fokus på, hvem der bliver selvforsørgende Det har vi gjort på grundlag af en analyse af, hvor mange og hvem der var selvforsørgende i alle ugerne 51, 52 i 2010 og 1 og 2 i 2011, dvs to år senere 331 Udviklingen i målgruppens forsørgelsesgrundlag Figur 37 viser udviklingen i det ugentlige forsørgelsesgrundlag for kontanthjælpsmodtagere i Middelfart kommune, der var i matchgruppe 2 i uge Tilsvarende tabel kan ikke vises for matchgruppe 3 i Middelfart kommune, da gruppen er så lille, at dette ikke kan forsvares ud fra fortrolighedshensyn Som det ses er andelen, der bliver selvforsørgende af matchgruppe 2 borgerne over en 2-årig periode meget lav - omkring 10 % - og andelen der bliver selvforsørgende eller er i gang med en uddannelse ligger i slutningen af perioden omkring 20 % C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

20 Uge Uge Uge Analyse af kontanthjælpsmodtagere i Middelfart 18 Figur 37 Udviklingen i det ugentlige forsørgelsesgrundlag fra uge uge for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 i Middelfart 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kontanthjælp Atter kontanthjælp Midlertidig ydelse Permanent ydelse SU/Voksenlærling/SVU Selvforsørgende Note: Figuren omfatter personer med bopæl i Middelfart kommune, der var i alderen år og modtog kontanthjælp i uge og som ult 4 kvartal 2008 var i hvad der svarer til matchgruppe 2(indsatsklar) Betegnelsen 'Kontanthjælp' omfatter modtagere af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse 'Atter kontanthjælp' omfatter de unge, der har haft en pause i disse ydelser efter uge og herefter er vendt tilbage til målgruppen Anden midlertidig ydelse er arbejdsløshedsdagpenge, orlovsordning, forrevalidering og revalidering, fleksjob, ledighedsydelse samt barsels- og sygedagpenge Permanent ydelse er førtidspension, arbejde på særlige vilkår (skånejob), efterløn og folkepension I forhold til gruppen af sammenlignelige jobcentre (se bilagsfigur) er der lidt flere af kontanthjælpsmodtagerne i Middelfart kommune, der bliver selvforsørgende/er i gang med uddannelse i Middelfart kommune end i referencegrupperne For matchgruppe 3's vedkommende vises udviklingen i det ugentlige forsørgelsesgrundlag for gruppen af sammenlignelige jobcentre 9 Som det ses af Figur 38 er den vigtigste årsag til, at der bliver færre og færre i gruppen fra udgangssituationen, som modtager kontanthjælp, at personerne overgår til permanent forsørgelse Kun meget få bliver selvforsørgende Billedet er det samme for Middelfart kommunes vedkommende Her udgør gruppen, der modtager permanent forsørgelse i slutningen af perioden 45 % af den oprindelige gruppe af match 3'ere 9 Figuren kan af diskretionshensyn ikke vises for Middelfarts vedkommende C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

21 Uge Uge uge Analyse af kontanthjælpsmodtagere i Middelfart 19 Figur 38 Udviklingen i det ugentlige forsørgelsesgrundlag fra uge uge for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 i de sammenlignelige jobcentre 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kontanthjælp Atter kontanthjælp Midlertidig ydelse Permanent ydelse Udvandret/ død SU/Voksenlærling/SVU Selvforsørgende Note: Figuren omfatter personer med bopæl i gruppen af sammenlignelige kommuner (Assens, Billund, Brønderslev, Faaborg-Midtfyn, Halsnæs, Jammerbugt, Kerteminde, Morsø, Nordfyn, Tønder, Vesthimmerland), der var i alderen år og modtog kontanthjælp i uge og som ult 4 kvartal 2008 var i hvad der svarer til matchgruppe 3(midlertidigt passiv) 332 Hvem bliver selvforsørgende? Spørgsmålet er nu, hvem der især bliver selvforsørgende Hvem bliver selvforsørgende? I den følgende analyse har vi som selvforsørgende medregnet personer, der ikke modtog nogle af de former for offentlig forsørgelse, der indgår i DREAMdatabasen, samt personer, der modtog SU, Statens Voksenuddannelsesstøtte eller var voksenlærlinge i ugerne 51 og 52 i 2010 og 1 og 2 i 2011 Der er således tales om en lidt strammere definition af begrebet selvforsørgende, end i forrige afsnit, hvor det var målgruppens status i en enkelt uge, der var afgørende for, om de blev regnet som selvforsørgende Personer, der modtog barselsdagpenge eller var på børnepasningsorlov, har vi desuden i det følgende medregnet som selvforsørgende i det omfang, de i ugen inden overgang hertil var selvforsørgende med den nævnte definition Som i forrige afsnit tages der udgangspunkt i personer, der tilhørte målgruppen - dvs var kontanthjælpsmodtagere i uge og tilhørte matchgruppe 2 eller 3 efter den nye matchgruppedefinition Matchgruppen er opgjort ult 4 kvartal 2008 C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

22 20 Generelt omfatter analyserne af hvert af de tre områder, dvs Middelfart kommune, sammenlignelige jobcentre og region Syddanmark som helhed, personer, der både boede i det pågældende område ultimo 2008 Før vi fokuserer på matchgruppe 2 og 3, skal vi lige have et billede af forskellen på de tre matchgruppers overgang til selvforsørgelse Figur 39 Andel af kontanthjælpsmodtagerne i uge2 2009, der var selvforsørgende to år senere Opdelt efter matchgruppe 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 37% 17% 4% Middelfart 34% 35% 10% 10% Sammenlignelige jobcentre 2% 3% Region Syddanmark Jobklar Indsatsklar Midlertidig passiv Note: Figuren viser andelen af personer i målgruppen i uge , der var selvforsørgende i alle ugerne 51 og 52 i 2010 og 1 og 2 i 2011 Især matchgruppe 1, der bliver selvforsørgende Det er først og fremmest kontanthjælpsmodtagerne fra matchgruppe 1, der er blevet selvforsørgende Blandt kontanthjælpsmodtagerne i Middelfart kommune er 37 % af match 1'erne således blevet selvforsørgende Blandt match 2'erne er 17 % blevet selvforsørgende - og blandt match 3'erne er kun 4 % blevet selvforsørgende på de to år Der er kun begrænset forskel på overgangen til selvforsørgelse i de tre referenceområder for matchgruppe 1 og matchgruppe 3's vedkommende Blandt matchgruppe 2'erne er andelen der er blevet selvforsørgende derimod større i Middelfart kommune end i de to referenceområder (17 % mod 10 %) Som tidligere nævnt er matchgruppe 2 og 3 samtidig relativt større i Middelfart kommune end i de to referenceområder - mens matchgruppe 1 er relativt mindre For matchgruppe 2's vedkommende er der således en positiv forskel i overgangen til selvforsørgelse, hvilket måske kan være udtryk for, at gruppen er mere arbejdsmarkedsparat end i de to referenceområder C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

23 21 De unge mænd i Middelfart har klaret sig bedst Herefter sætter vi fokus på kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 i de følgende figurer Målgruppens kvinder har klaret sig næsten lige godt i de tre områder i den undersøgte periode, mens mændene fra Middelfart kommune har klaret sig noget bedre end mændene fra de to øvrige områder (Figur 310) Figur 310 Andel af målgruppen i uge2 2009, der var selvforsørgende to år senere Opdelt efter køn 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 19% 10% Middelfart 9% 9% 8% Sammenlignelige jobcentre 7% Region Syddanmark Mænd Kvinder Note: Figuren viser andelen af personer i målgruppen - dvs kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3- i uge , der var selvforsørgende i alle ugerne 51 og 52 i 2010 og 1 og 2 i 2011 Figur % 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Andel af målgruppen i uge , der var selvforsørgende to år senere Opdelt efter alder 29% 3% 7% Middelfart 14% 13% 16% 8% 7% 4% 4% 4% 4% Sammenlignelige jobcentre år år år 50+ år Region Syddanmark Note: Figuren viser andelen af personer i målgruppen i uge , der var selvforsørgende i alle ugerne 51 og 52 i 2010 og 1 og 2 i 2011 C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

24 22 De yngste og de ældste har klaret sig bedst i Middelfart Etnisk baggrund Uddannelse Ledighedsgrad i de to foregående år I Middelfart kommune er det målgruppens yngste og ældste kontanthjælpsmodtagere, der har klaret sig bedst De årige og de 50+ årige er således i højere grad overgået til selvforsørgelse end de årige De yngste og de ældste fra Middelfart kommune har samtidig klaret sig bedre end de tilsvarende aldersgrupper i de to referenceområder (Figur 311) Der er kun ringe forskel på, hvordan målgruppens kontanthjælpsmodtagere med indvandrer/efterkommer-baggrund og med dansk baggrund har klaret sig For begge grupper gælder det desuden, at de har klaret sig bedre i Middelfart kommune end i de to referenceområder Indvandrere/efterkommere i målgruppen fra Middelfart kommune har således klaret sig bedre end kontanthjælpsmodtagere med dansk baggrund i de to øvrige områder (se bilagsfigur) Der er ikke fundet klar sammenhæng mellem kontanthjælpsmodtagernes uddannelsesbaggrund ultimo oktober 2008 og overgangen til selvforsørgelse i løbet af den analyserede to-årige periode Der synes således nærmest at være en tendens til, at kontanthjælpsmodtagere, der højst har en grundskoleuddannelse, i højere grad er blevet selvforsørgende end kontanthjælpsmodtagere med gymnasial eller erhvervskompetencegivende uddannelse (se bilagsfigur) Jo længere ledighed målgruppen har haft, jo færre af dem bliver selvforsørgende Det er den generelle tendens - men den er ikke lige så tydelig i Middelfart kommune og de sammenlignelige jobcentre som i region Syddanmark som helhed jf Figur 312 Figur 312 Andel af målgruppen i uge , der var selvforsørgende 2 år senere Opdelt efter ledighedsgrad to år tidligere 25% 22% 23% 20% 15% 10% 5% 18% 8% 16% 16% 10% 18% 15% 12% 5% 5% 0% Middelfart Sammenlignelige jobcentre Region Syddanmark Note: Figuren viser andelen af personer i målgruppen i uge , der var selvforsørgende i alle ugerne 51 og 52 i 2010 og 1 og 2 i 2011 Ledighedsgrad under 25% Ledighedsgrad 25-49% Ledighedsgrad 50-79% Ledighedsgrad % I Middelfart kommune har især de kontanthjælpsmodtagere i målgruppen, der ikke har været så hårdt ramt af ledighed tidligere (dvs i de to foregående år, før uge ), klaret sig bedre end i de to referenceområder Derimod er der kun C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

25 23 begrænset forskel på kontanthjælpsmodtagere, der har en ledighedsgrad på mindst 80 % i de foregående to år Generelt må det siges, at Jobcenter Middelfart i højere grad end i de to referencegruppe er lykkes med at få kontanthjælpsmodtagere i selvforsørgelse - og det gælder uanset næsten hvilke parametre, der måles på I processen har der været to umiddelbare mulige forklaringer herpå: Jobcenter Middelfart har tidligt rettet fokus mod virksomhedsrettet aktivering og har således en stor andel af borgere, der deltager i sådanne tilbud Jobcenter Middelfart er da også netop blevet udnævnt til Gazellevirksomhed begrundet i succes'en med etablering og udnyttelse af virksomhedscentre Jobcenter Middelfart har tradition for at hjælpe unge indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i gang med en uddannelse ved at give dem færre fag på jobplan og herigennem bygge dem op til at kunne gennemføre tilstrækkeligt mange fag samtidig til, at de har timer nok til at kunne modtage SU C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

26 24 4 Jobcenter Middelfarts indsats i forhold til kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe borgere I analysen er der gennemført en sagsgennemgang af de 112 borgere, der var vurderet omfattet af matchgruppe 3 ultimo maj 2011 Nedenfor gennemgås resultater af sagsgennemgangen samt de observationer, som blev gjort under sagsgennemgangen 41 Sagsgennemgangen overordnet set Karakteristika Fra sagsgennemgangen fremhæver vi de væsentligste karakteristika af match 3 gruppen, som ikke allerede er belyst gennem ovenstående statistiske analyse, nemlig: Barrierer og sammenhængen i barrierer Deltagelse i afklaring inden for de seneste 2 år og fordeling af denne afklaring Andel fra sygedagpenge Væsentlige barrierer 411 Barrierer Sagerne på listen over matchgruppe 3 borgere i Jobcenter Middelfart er præget af, at der er tale om borgere med væsentlige barrierer ud over det faktum, at de pt ikke er i arbejde 11 I figur 41 og 42 viser vi hhv barrierer fordelt på barrieretype og kompleksiteten i de barrierer, der præger borgerne ved at vise hvor mange borgere, der alene har registreret én barrieretype, og hvor mange der har registreret flere 11 Som tidligere nævnt var 22 af sagerne barselssager, der var forkert registreret Af disse er alene 4 borgere medtaget i nedenstående overblik over barrierer, idet disse 4 har barrierer ud over ledighed og barsel C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

27 25 Figur Andel borgere fordel på barrieretype Fysisk Psykisk Opvækst Misbrug Fængsel Barriere Antal Kilde: Sagsgennemgang Psykiske Figur 41 viser, at den hyppigste barriere er psykiske problemstillinger tæt fulgt af borgere med fysiske barrierer Ved drøftelse af resultatet med medarbejderne gav de udtryk for undren over, at ikke flere var præget af opvækstproblemer Konklusionen på drøftelserne blev, at mange af de borgere, der er registreret med barrierer under psykiske problemer kan have psykiske problemer, bla som følge af dårlig opvækst, men hvor opvæksten ikke i sig selv er påført som en barriere Ved en sammenlægning af antal barrierer i figur 41 vil det kunne konstateres, at det samlede antal overstiger de 86 sager 12, der indgår som grundlag for figuren Dette skyldes, at flere borgere er repræsenteret ved mere end en barriere Kompleksiteten i barrierer illustreres i figur 42 Figur Kompleksiteten af barrieretyper Fysisk Psykisk Opvækst Misbrug Fængsel 3 barrierer 3 barrierer Fængsel Misbrug Opvækst Psykisk Fysisk Én barriere Kilde: Sagsgennemgang sager totals set minus 18 barselssager uden barrierer minus 6, der allerede var ommatchet til match 2 forud for sagsgennemgangen samt minus de 2, der var stoppet på kontanthjælp for tidspunktet for sagsgennemgangen C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

28 26 Komplekse sager Figur 42 viser antal borgere fordelt på barrieretyper med udgangspunkt i borgernes antal barrierer og sammensætningen heraf, når borger har to barrieretyper Hvis borger alene har en barriere, er søjlen orange, hvilket gør sig gældende for mindre end halvdelen af borgerne Har borger to barrierer, vil borger være registreret med "tillægsbarriere" i søjlen med den barriere, som borger også har Også her vil der være gentagelser Feks er borgere, der har både fysiske barrierer og psykiske barrierer registeret med blåt i søjlen "Fysisk", men også med rødt i søjlen "Psykisk" En sådan barrieresammensætning gør sig gældende for knap 20 borgere Endelig er borgere med tre barrierer registreret med lilla i søjlen til højre Borgeren er registreret her uanset sammensætningen af de 3 barrieretyper Til eksempel kan der således være registreret en borger, der har fysiske, psykiske og misbrugsproblematikker, men der kan også være tale om en borger med psykiske barrierer, opvækstproblematikker og fængselsdom Figur 42 illustrerer, at under halvdelen af borgerne alene har en barrieretype, men er kendetegnet ved to eller tre typer af barrierer, hvilket alt andet lige gør sagsbehandlingen mere kompleks Figur 43 Andel fordelt på aldersgruppe og barrieretyper Ukendt Fængsel Misbrug Opvækst Psykisk Fysisk Aldersgruppe Kilde: Sagsgennemgang Alder og barrierer Figur 43 viser endelig barrieretyper fordelt på borgerens aldersgrupper Andelen af borgere med fysiske problemer set i forhold til antallet af borgere med psykiske problemer synes at stige med alderen Således har ca 65% af alle borgere med psykiske og/eller fysiske problemer, fysiske problemer, når de har rundet de 50 år, mens tilsvarende andel for de årige er knap 40% Til gengæld er der ingen 50+ årige, der har fængselsophold som barriere C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

29 27 Deltagelse i tilbud Vi har også i sagsgennemgangen set på, hvilke type beskæftigelsesrettet indsats borgerne har deltaget i inden for de seneste 2 år De borgere, der har været vurderet som del af matchgruppe 3 i hele periode, har naturligvis ikke deltaget i tilbud, men en stor del af borgerne har tidligere været omfattet af matchgruppe 2 og 1, hvor de har haft mulighed for at deltage Figur Deltagelse i tilbud inden for de seneste 2 år Ikke deltaget Deltaget i projekt Deltaget i virksomhedsrettet Deltaget i projekt og virksomhedsrettet Kilde: Sagsgennemgang Af figur 44 fremgår, at mere end halvdelen af borgerne omfattet af målgruppe 3 ultimo maj 2011 ikke har deltaget i et beskæftigelsesrettet tilbud inden for de seneste to år Dette kan indikere, at der kan være behov for en mere handlingsorienteret tilgang Mere herom nedenfor, jf afsnit 42 Fra sygedagpenge Endelig har vi set på, hvor mange borgere der overgår direkte fra sygedagpenge til kontanthjælp match 3 I sagsgennemgangen er der tale om, at 9% af borgerne er overgået direkte fra sygedagpenge til matchgruppe 3 på kontanthjælp Tager man udgangspunkt i ovenstående DREAM/RAS analyse, vil man se, at 10% af de borgere, der er i matchgruppe 3 i uge , kommer direkte fra sygedagpenge I begge referencegrupper udgør tilsvarende gruppe 12% Jobcenter Middelfart er således ikke præget af en større andel af borgere, som kommer fra sygedagpenge til kontanthjælp matchgruppe 3 Sagsbehandlerne havde en oplevelse af, at det var tilfældet, men en sådan opfattelse kan altså ikke underbygges Til gengæld ses ovenfor i figur 35, at flere kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 kommer fra midlertidig ydelse, primært sygedagpenge 19% har således været på midlertidig ydelse forud for, at de blev vurderet omfattet af matchgruppe 2, mens tilsvarende andel i de to referencegrupper udgør 12% C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

30 28 Formål Udgangspunkt 42 Sagsgennemgang - konklusion på antal Af afsnit 12 fremgår, at et af formålene med nærværende analyse er at vurdere, om kontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe 3 i Middelfart kommune er korrekt matchet Dette har således været et væsentligt element i sagsgennemgangen I den forbindelse kan det konstateres, at Jobcenter Middelfarts udgangspunkt ved opstart af denne analyse var 143 borgere i målgruppen i februar 2011 På tidspunktet for udtræk til den konkrete sagsgennemgang medio maj 2011 var antallet reduceret til 112 borgere, og ved selve sagsgennemgangen en uge senere var yderligere 6 borgere fra listen ommatchet til matchgruppe 2 og 2 borgere stoppet på kontanthjælp Udgangspunktet for sagsgennemgangen var således 104 borgere 22 barselssager Af de 104 borgere var 22 borgere som tidligere nævnt borgere på barsel, der ved en fejl var registreret som tilhørende matchgruppe 3 i stedet for at bevare den matchkategori, som de var vurderet til at tilhøre på tidspunktet for barslens indtræden (4 uger før termin) 13 De 22 borgere er i stedet omfattet af matchgruppe 1 eller 2 31 ommatch Af de tilbageværende 82 sager vil 31 borgere efter COWIs vurdering kunne deltage i beskæftigelsesrettet tilbud, evt alene ganske få timer pr uge 31 borgere vil således være at betragte som omfattet af matchgruppe 2 i stedet for matchgruppe 3 Der er enkelte af disse 31 borgere, som vi kan have tvivl om, idet der er pågået tid, siden oplysninger om match 2 berettigelse forelå, uden at borger er ommatchet, jf nedenfor under afsnit 43 og observationer Tilsvarende er der enkelte borgere, som vi umiddelbart anser for tilhørende matchgruppe 2, men hvor manglende opdaterede lægeoplysninger har medført, at vi har bibeholdt dem i matchgruppe 3 15 pensionssager Såfremt de 31 borgere ommatches til anden matchkategori, vil der være 51 borgere tilbage i matchgruppe 3 Heraf vurderer vi 15 borgere afklaret til pension, idet der resterer at få udarbejdet det fornødne formelle grundlag i form af opdateret ressourceprofil, indstilling mv I enkelte sager vil der ligeledes være behov for yderligere opdaterede lægeoplysninger, idet seneste i sagerne er af ældre dato Konklusion 36 borgere vil herefter - og i bedste fald - være omfattet af matchkategori 3 i Jobcenter Middelfart 13 Ved sagsgennemgangen af de 22 barselssager kunne det konstateres, at enkelte barselsberegninger ikke var korrekte, idet man havde beregnet 46 uger fra terminsdato og ikke 46 uger fra reel fødselsdato I øvrigt kan det anbefales at sætte advis til brev om indmelding af barn 3 måneder før barselsophør, således at det bliver muligt at oplyse borger om indmelding af barn til dagpleje med det resultat, at manglende børnepasningsmulighed ikke efterfølgende bliver en hindring for aktivering Ligeledes kan borger kontaktes umiddelbart inden tilbagevenden til jobcenteret hvor borger mindes om rådighed med bekræftelse af ledighed mv C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

31 29 Overordnet ser regnestykket således ud: Sagsoversigt med COWIs matchvurderinger samt forslag til beskæftigelsesrettet indsatser er efter sagsgennemgangen udleveret til Jobcenter Middelfart Udgangspunkt 43 Interviews med 6 borgere Udgangspunktet var, at der skulle gennemføres 10 interviews med borgere inden for målgruppen, men umiddelbart op til interviewrunden var der et par afbud, og yderligere et par borgere undlod at møde til interviews'ene, som i øvrigt blev afholdt på frivillig basis og med løfte om anonymitet for borgerne De 6 borgere, som vi gennemførte interviews med, var alle kvinder og alle over 30 år Interviews med mænd og/eller borgere under 30 år vil eventuelt have nuanceret det billede, som vi gennem interviews'ene fik af målgruppen De oprindeligt 10 borgere var udvalgt ud fra oplysningerne i sagsgennemgangen og var kendetegnet af, at vi ved sagsgennemgangen var i tvivl om, dels hvorvidt disse borgere reelt tilhører matchgruppe 2 eller 3, dels hvilken plan der med rette kan udvikles sammen med disse borgere Samarbejde Information Aktivering Det overordnende indtryk fra interviews'ene med de 6 kvinder var, at de overordnet var tilfredse med samarbejdet med deres sagsbehandlere Dog oplevede de, at der ikke var tilstrækkelig fremdrift i deres sager, hvilket for enkelte oplevedes at føre til en decideret forværring af deres situation, idet de var psykisk påvirkede af manglende afklaring i sagerne De 6 kvinder var yderligere utilstrækkeligt informeret om de forskellige muligheder, som de faktisk har Feks var de ikke bevidste om muligheden for understøttende psykologsamtaler på Job- og Kompetencehuset eller træningsmuligheder samme sted (se BILAG E) Tilsvarende kendte ingen til mulighederne i de handicapkompenserende ordninger eller mulighederne for opkvalificering på kontanthjælp, og enkelte var blevet oplyst om, at man skulle kunne arbejde timer for at kunne bestride et fleksjob Endelig pegede flere af kvinderne på, at de oplevede ikke at have fået nok ud af tidligere aktiveringstiltag Ikke fordi, at aktiveringstiltagene i sig selv ikke gav mening, men fordi der ikke blev fulgt tilstrækkeligt op, og tiltagene ikke blev C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

32 30 tilstrækkeligt dokumenteret Herved oplevede borgerne ikke, at der var tale om det fornødne afklarende grundlag til, at der kunne ske konkret afklaring af deres situation Endelig var der enkelte, der oplevede, at afklaring i virksomhederne blev på virksomhedernes præmisser og ikke på borgerens Feks oplevede to, at det ugentlige timetal var fordelt på få dage, hvorved de skulle præstere væsentlig mere på enkelte dage, end de kunne holde til, og hvorved afprøvningen ikke resulterede i et reelt billede af deres arbejdsevne Alle 6 kvinder var indstillet på fornyet aktivering - flere nu og her - givet at rette rammer, formål, opfølgning mv er til stede 44 Observationer fra sagsgennemgangen Observationer I dette afsnit beskrives de observationer, som er gjort i forbindelse med sagsgennemgangen Der er dels tale om de formodninger og/eller konklusioner, som COWI er kommet frem til gennem selve sagsgennemgangen, dels nogle observationer / udsagn fremkommet under den sideløbende proces med medarbejderne i Jobcenter Middelfart Alle observationer er drøftet med medarbejdere og ledelse i jobcenteret på en fælles udviklingsworkshop I det omfang at dette har givet anledning til supplerende kommentarer og/eller vurderinger er disse tilføjet nedenfor i kursiveret form Flot sagsbehandling 441 Den formelle sagsbehandling Generelt kan konstateres, at medarbejderne i Jobcenter Middelfart udfører en flot sagsbehandling, hvor lovgivning og egne retningslinjer (se BILAG D) følges Til eksempel kan nævnes, at der ikke forefindes en sag, hvor en påkrævet sygeopfølgningsplan ikke er udfyldt Fokus på handling 442 Handlingsorientering Generelt kan samtidig konstateres, at der generelt mangler fokus på fremdrift og handling i sagerne Der er tale om borgere, der er midlertidigt passive, men dette faktum hindrer ikke, at der kan sættes mål og retning i en konkret plan, der skal understøtte vejen til progression og dermed ommatch til match 2 - alternativt til anden forsørgelsesydelse Således er det vigtigt sammen med borgren at få sat fokus på, hvad der skal til for, at der kan ske en progression i sagen, herunder feks indhentning af oplysninger, igangsætning af tilbud efter serviceloven mv, men også hvordan dette så vil kunne medvirke til fremdrift og hvornår Dette vil ikke alene sikre mere fremdrift i sagen, men også mentalt forberede borger på, at sagen gerne skal flytte sig, og at borger ikke skal stå som midlertidig passiv for længe Sagsbehandler sætter sig i denne situation i en koordinerende rolle i forhold til de mange aktører, der kan have relationer til en borger Den koordinerende indsats er medarbejderne i Jobcenter Middelfart opmærksomme på og udøver i rigtigt mange af sagerne allerede i dag C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

33 31 Samtaler 443 Matchvurdering ved samtaler Ved samtlige samtaler er der gennemført og dokumenteret den lovpligtige matchvurdering Det er således beskrevet, at borger fortsat anses for midlertidig passiv og ude af stand til at deltage i aktive tilbud efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats Til gengæld fremgår det ikke, hvad der skal til, for at borger vil kunne ommatches til matchgruppe 2 eller blive afklaret til anden forsørgelse Dette skal ses i sammenhæng med ovenstående afsnit Samtalesystematik Yderligere i forlængelse af afsnit 441 til 443 kan konstateres, at rettidigheden som udgangspunkt er overholdt, således at borger har deltaget i kontaktsamtaleforløb ca hver 3 måned Til gengæld ses det sjældent, at borger har været indkaldt hyppigere end hver 3 måned, selv om dette til tider kunne være hensigtsmæssigt, feks: Når modtagne lægeoplysninger dokumenterer, at borger igen vil kunne deltage i aktivering, og der eksempelvis er 2 måneder til næste kontaktsamtale Her kunne det være relevant at optage dialog med borger umiddelbart med henblik på at igangsætte eller forberede borger på snarlig igangsætning af tilbud Når borger afmeldes tilbud eksempelvis grundet i sygdom, og der eksempelvis er 2 måneder til næste kontaktsamtale Her kunne det være relevant at optage dialog med borger umiddelbart med henblik på at afklare, hvad der umiddelbart skal til af afklarende indsats, feks hjemhentning af lægelig dokumentation Dette er eksempler på indsatser, der vil fremme en handlingsorienteret og proaktiv proces Eksempler på en sådan fremrykning af handling er der alene set få af i sagsgennemgangen Forklaringen herpå er i følge medarbejderne, at der ikke er tilstrækkeligt frigjorte ressourcer til hyppigere opfølgning end hver 3 måned Drøftelserne i denne sammenhæng har gået på, at det i visse situationer vil være ressourcebesparende at fange problemstillingerne straks, således at der ikke når at ske nye ændringer med behov for endnu mere dokumentation, før en given handling kan iværksættes Fokus i sager 445 Fokus på borgernes ressourcer De 112 sager, som vi har gennemgået, har været kendetegnet ved et fokus på borgernes (ofte mange) barrierer, hvilket er naturligt set i lyset af sagernes kompleksitet Imidlertid vil et fokus på borgerens ressourcer også kunne kaste et mere reelt lys over borgerens situation, ligesom et udgangspunkt i netop disse ressourcer vil kunne bidrage til en mere handlingsorienteret fremadrettet indsats C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

34 Udgangspunkt i borgernes interesser Ligeledes kan det konstateres, at der ikke med borgerne har været drøftet, hvilke interesser de har Et udgangspunkt i borgernes interesser i den fremadrettede plan kan have en væsentlig motivationsskabende virkning Tilsvarende kan et fokus på netop disse interesser påvirke borgerne til at beskrive ressourcer og sider af sig selv, som borgerne og sagsbehandlerne måske ikke tidligere har haft øje for i processen Støttemuligheder 447 Understøttende indsats Selv hvis der tages udgangspunkt i borgernes ressourcer og interesser, skal det ikke underkendes, at disse borgere har barrierer i forhold til en ordinær arbejdsmarkedsindsats Derfor skal fokus naturligvis fortsat være på disse barrierer, men gerne med en alternativ vinkling i forhold til det, der fremgår af sagerne nu Her tænker vi på en vinkling, der går mere i retning af fokus på, hvilke understøttende indsatser, feks de handicapkompenserende ordninger, der kan bringes i spil Mentorer 448 Mentorkorps Jobcenter Middelfart er lykkes med at etablere et mentorkorps bestående af en stor gruppe frivillige mentorer Dette korps ses ikke bragt i anvendelse over for de, der i dag er vurderet tilhørende matchgruppe 3, og som tidligere har deltaget i tilbud i matchgruppe 2 eller burde have deltaget i tilbud i denne matchgruppering Drøftelserne i kredsen af medarbejdere og ledere peger på to forklaringer herpå Dels er mentorkorpset relativt nyt og har således ikke hele tiden været en mulighed i sagsbehandlingen, dels er korpset ikke målrettet borgere med så komplekse problemstillinger, som mange af borgerne i målgruppen for denne analyse er præget af Opmærksomheden blev derfor i stedet henledt på, at borgerne kan blive tilbudt mentorer, herunder også sociale mentorer, jf Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats Aktivering 449 Mening med aktivering Der forekommer situationer, hvor det ikke umiddelbart giver mening at aktivere borger, feks hvis borger er afklaret til førtidspension, men det formelle grundlag ikke er færdigbeskrevet I sådanne tilfælde matches borger 3 i Jobcenter Middelfart Borger vil imidlertid godt kunne deltage i tilbud efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats få timer om ugen Rent lovgivningsmæssigt er borger således omfattet af matchgruppe 2, men kan evt friholdes fra aktivering, da det jo netop ikke giver mening at aktivere Tilsvarende fortolkning af reglerne er konstateret, når borger er afklaret til indstilling til fleksjobberettigelse Også i sådanne tilfælde er borger reelt omfattet af matchgruppe 2, og her kan det diskuteres, om det ikke kunne være relevant C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

35 33 at aktivere borgeren, mens borger venter på afgørelsen, således at borger "holdes i gang", men også i afklarende øjemed i forhold til afklaring af egnet fleksjob Fra sygedagpenge 4410 Borgere fra sygedagpenge Sagsgennemgangen viser, at borgere, der bliver stoppet på sygedagpenge på grund af varighed, ofte alene af denne grund vurderes omfattet af matchgruppe 3 på kontanthjælp Der er endog set eksempler på, at borgere, der på tidspunktet for stop på sygedagpenge, var matchet 2 efter sygedagpengesagsbehandlerens opfattelse, vurderes 3 efter kontanthjælpsagsbehandlerens vurdering Drøftelser i gruppen har vist, at der kan være tale om en opfattelse af, at borger skal vurderes midlertidig passiv, når borger er vurderet til ikke at kunne afklares på sygedagpenge I den forbindelse er drøftet, at der kan være mange årsager til, at det ikke længere er muligt at forlænge en borger på sygedagpenge, men at et stop ikke nødvendigvis betyder, at borger er midlertidig passiv og ikke kan deltage i aktive tilbud Sagsbehandlerne indvender i denne sammenhæng, at de ikke er klar over, hvad borger helbredsmæssigt kan klare Dette understøtter et behov for en mere struktureret overlevering af sagerne 4411 Lægekonsulenternes oplysninger Lægeakter I stort set alle af sagerne vedrørende kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 forekommer der helbredsmæssige barrierer, der nødvendiggør indhentelse af lægelige oplysninger og deraf følgende lægefaglige vurderinger fra lægekonsulenterne ved Middelfart kommune Lægekonsulentnotaterne er bygget op om en skabelon, der sikrer en vis ensartethed og gør det lettere for sagsbehandlerne at danne sig et hurtigt overblik over input Skabelonen indeholder nederst en vurdering af funktionsniveau og en beskrivelse af potentielle skånehensyn I de tilfælde hvor funktionsevnen eksempelvis vurderes nedsat i svær grad, og hvor der samtidig peges på en række skånehensyn, kan det være svært at konkludere, om disse oplyser underbygger en indsats, hvis skånehensynene er opfyldt, eller peger på at aktivering ikke er aktuelt med den svært nedsatte funktionsevne I sådanne tilfælde kan notaterne virke selvmodsigende og dermed vanskelige for sagsbehandlerne at træffe deres afgørelser ud fra Drøftelserne med sagsbehandlerne underbyggede, at sagsbehandlerne til tider oplever lægekonsulentnotaterne som forvirrende og uden egentlig konklusion Prioritering 4412 Ledelsesmæssig prioritering I dialogen med sagsbehandlerne i forbindelse med sagsgennemgangen er det kommet frem, at der er et ønske om at sikre mere handling, at få færdiggjort ressourceprofiler til brug for feks pensionsindstilling, at gennemføre hyppigere samtalet etc Udfordringen er imidlertid at få de tilgængelige ressourcer til at slå til Dette kræver ledelsesmæssig prioritering, feks en udmelding om, at der C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

36 34 leveres minimumsindsats over for borgere, der er under behandling og dermed af anden vej er i "systemets hænder" Herved vil der kunne frigøres ressourcer i forhold til de borgere, hvor en mere aktiv indsats vil kunne gøre en forskel C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

37 35 5 Konkrete anbefalinger Anbefalinger Observationerne kombineret med de efterfølgende drøftelser med ledelse og medarbejdere i Jobcenter Middelfart har ført til en række konkrete anbefalinger Anbefalingerne er nedenfor inddelt i hhv jobcenterrettede og indsatsrettede anbefalinger 51 Jobcenterrettede anbefalinger Jobcenterrettede En række af de fremkomne anbefalinger retter sig mod indsatsen i selve jobcenteret, hvilket med andre ord vil sige selve sagsbehandlingen og tilrettelæggelse af sagsbehandlingen Her ud over er der behov for et generelt fokus på "opmatch" såvel fra match 3 til match 2, men også fra match 2 til match 1 Der skal være fokus på denne progression og oparbejdes en kultur, hvor et opmatch anses for en succes, og hvor medarbejderne anerkendes for sådant opmatch Det overvejes i denne forbindelse, om opmatch også skal være en del af en fredagsmøderne Plan med mål 511 Plan for indsats Overordnet anbefales det, at der udarbejdes mere konkrete planer for indsatsen sammen med den enkelte borger - også selv om borger midlertidigt er vurderet omfattet af match 3 Der skal ikke nødvendigvis være tale om en langsigtet plan med et mål om ordinær beskæftigelse, da nogle borgere i målgruppen ikke vil kunne håndtere dette Det vigtigste er, at der udarbejdes en plan for næstkommende skridt mod afklaring, således at der sættes retning, og således at der gives et klart signal om, at sagen gerne skal bevæge sig Som det fremgår af Arbejdsmarkedsstyrelsen pjece (jf BILAG B), skal sagsbehandler i forbindelse med de almindelige samtaler vurdere, om og i givet fald hvornår borgeren er klar til en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud Målet er at flytte borgerne fra matchgruppe 3 og i retning mod arbejdsmarkedet Hvis ikke borgeren efter et stykke tid i matchgruppe 3 bevæger sig til matchgruppe 2, må jobcenteret overveje, om der er behov for indstilling til fleksjobberettigelse eller førtidspension, som passer bedre til den pågældendes situation C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

38 36 Hvor lange denne periode "et stykke tid" er, vil veksle fra sag til sag og skal undergå en konkret vurdering Det væsentligste er, at sagsbehandleren løbende får gennemtænkt, hvorvidt det fortsat er relevant at have borgeren indplaceret som en matchgruppe 3 borger En konkret plan efterspørges også af de borgere, som vi har talt med i projektet Borgerne står i forvejen i en usikker situation, og mange af dem er yderligere plaget af psykiske problemstillinger Mere klarhed og struktur i indsatsen vil som udgangspunkt således ikke alene gavne jobcenteret, men tilsvarende motivere borgerne til i højere grad end i dag at flytte sig På denne måde kan man lade "sagen arbejde for sig" mellem samtalerne, idet en borger med en klar aftale om, hvilken indsats der skal drøftes ved næste opfølgningssamtale, mentalt kan forberede sig herpå i den mellemliggende periode Samtalesystematik 512 Samtalestruktur I forhold til gruppen af borgere med så komplekse problemstillinger og ofte mange parter involveret i en sag, kan der med fordel arbejdes med samtalestrukturen i sagerne Formålet bør være at sikre rammerne for, at der kan ske en tættere opfølgning over for de borgere og i de perioder, hvor behovet herfor er ved at frigive ressourcer ved at følge "løsere" op over for de borgere, som reelt er midlertidigt passive, fordi de eksempelvis er i et behandlingsforløb andetsteds i "systemet" Flere medarbejdere gav udtryk for et ønske om at optimere samtalestrukturen For at det imidlertid skal kunne lykkes, er der behov for ledelsesmæssig prioritering, træning af medarbejderne og ensartede holdninger i medarbejdergruppen Fokus i sager 513 Synet på borgeren Endvidere anbefales at indsatsen fremadrettet tilrettelægges med udgangspunkt i borgernes ressourcer, muligheder og i det omfang det er muligt i borgernes interessefelter kombineret med de støttebehov, der givetvis vil skulle opfyldes Borgere, der oplever en individuel tilgang, der oplever at få valg, og der oplever sig behandlet med respekt, er alt andet lige borgere, der vil være mere motiverede for et samarbejde og dermed også lettere at "flytte" Lægeakter 514 Lægeakter Yderligere anbefales der iværksat en kompetenceudviklingsproces, hvor der bla sættes fokus på en fælles forståelse af de notater, som udarbejdes af kommunens lægekonsulenter Lægekonsulenterne selv bør deltage i processen, således at de tilsvarende får en grundig indføring i og forståelse for medarbejdernes behov C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

39 37 Tilsvarende anbefales det, at der sættes fokus på, hvornår der indhentes lægelige akter og hvornår ikke, hvad de lægelige akter bør medvirke til af handlinger og hvornår, hvad lægerne spørges om og hvordan etc De praktiserende læger kunne med fordel inddrages i en sådan proces, men det er ikke en absolut nødvendighed for at gennemføre en optimering af nuværende processer på området Information 515 Information Generelt anbefales, at borgerne i højere udstrækning informeres om de forskellige muligheder, som de har for understøttende og/eller beskæftigelsesrettet muligheder, feks om moduler i Job- og Kompetencehuset (jf BILAG E), om virksomhedspraktikker, mentorordninger og handicapkompenserende ordninger og så fremdeles Alternativt at borgerne informeres på en alternativ måde end i dag, for de kan meget vel være informeret om muligheder uden, at de nødvendigvis har opfattet betydningen af denne information Derfor anbefales det, at der eksempelvis udarbejdes relevante pjecer til borgerne, der i kombination med den mundtlige information skal udgøre det fremadrettede informationsgrundlag Match i indgang 516 Indgang Endelig i relation til indsatsen i Jobcenteret anbefales, at der ikke gives mulighed for, at en borger kan matches 3 ved den første matchende samtale, som foretages i indgangen Borgere bør således matches 1 eller 2 Er sidstnævnte tilfældet, henvises borger til Beskæftigelsesteamet, der på baggrund af yderligere samtale, viden og egen erfaring eventuelt ommatcher til matchgruppe 3 Imidlertid bør der sikres en ensartethed også i dette team, hvilket begrunder en anbefaling om, at et match af en borger til matchgruppe 3 i en periode drøftes i teamet Pensionssager 517 "Ryd op" Som det fremgår, kan COWI pege på 15 match 3 sager, hvor vi umiddelbart finder borger berettiget til pension, men hvor det nødvendige formelle grundlag ikke er tilvejebragt Tilsvarende oplyser sagsbehandlere, at de også har match 2 borgere samt målgruppe 10 borgere 14, der mangler ressourceprofil forud for afgørelse om feks fleksjob eller pension For at sikre frigørelse af ressourcer til øvrige processer som følge af anbefalingerne i nærværende proces, bør disse sager prioriteres Så længe sagerne ikke afklares, vil der som minimum være kvartalsvise opfølgninger, der hverken er til gavn for jobcenter eller borgere, evt behov for indhentelse af opdaterede lægeoplysninger, fordi senest indhentede er blevet for gamle, tidskrævende klager fra borgere, fagforeninger, advokater mv 14 Selvforsørgende borgere C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

40 38 Der anvendes således en række ressourcer på disse sager, som kan kategoriseres som ressourcespild, fordi der ikke allokeres ressourcer til at få sagerne afsluttet For at undgå fremadrettet behov for sådan oprydning, anbefales det, at der sættes fokus på at få startet ressourceprofilerne op tidligere i forløbet og at sikre disse profiler løbende opdateret, således at de kan anvendes som det procesredskab, de er tiltænkt Administrativ lettelse 518 Overvej brugen af henvisningsskema Som nævnt vil der være behov for at skabe rum i de tilstedeværende ressourcer, hvilket fører til en anbefaling om, at alt unødig administration bør afskaffes Vi er i processen blevet opmærksomme på, at der udarbejdes særskilt henvisningsskema til tilbud i Job- og Kompetencehuset Set i et ressourcebesparende øjemed bør det overvejes, om dette skema kan erstattes af samme oplysninger i jobplanen, der jo under alle omstændigheder skal udarbejdes Indsatsrettede 52 Indsatsrettede anbefalinger Yderligere en række anbefalinger relaterer sig nærmere til den indsats, som en borger tilbydes, før borgere ommatches fra matchgruppe 2 til 3, eller som borger skal tilbydes, når borger igen er klar til at modtage tilbud og dermed blive vurderet omfattet af matchgruppe 2 Aktivering 521 Relevant og meningsfuld aktivering Overordnet er det vigtigt, at der tilbydes relevant aktivering, der giver mening for borgerne Det forudsætter for virksomhedsrettet aktivering, at der i aktiveringen tages udgangspunkt i de afklaringsbehov, som borger har, og at der herefter gennemføres et kvalitativt match i forhold til den virksomhedsrettede indsats, som borger tilbydes Det kræver også, at borger involveres i den plan, der ligger til grund for indsatsen, således at borger kender formål med og indhold i aktiveringen og forventningen til egen indsats Endelig kræver det ikke mindst, at der sikres en relevant opfølgning, der efterfølgende munder ud i en beskrivelse af indsatsen, således at sagsbehandleren kan bruge resultaterne af indsatsen som springbræt til næste skridt i sagen og herigennem sikre løbende progression og handling Der er med andre ord behov for bedre dokumentation for borgernes indsat i tilbudsdelen, hvilket gælder for såvel indsatser i Job- og Kompetencehuset som indsatser i virksomhedsrettede tilbud C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

41 39 Der kan med fordel udarbejdes en tjekliste 15, der sikrer, at jobkonsulenter og projektmedarbejdere følger op på borgerens ressourcer og kompetencer, borgerens motivation, mødetid, skånehensyn olign En forudsætning for, at der kan følges målrettet op på en indsats, er imidlertid, at der er udarbejdet en målrettet og konkret "bestilling" (evt henvisning og jobplan) Job- og Kompetencehus 522 Proces med Job- og Kompetencehus Udgangspunktet er i dag, at alle kontanthjælpsmodtagere i målgruppen match 2 skal omkring Job- og Kompetencehuset, før borger kan opstartes i virksomhedsrettet aktivering Denne fremgangsmåde er besluttet for at give en vis tryghed om opstart i virksomhedstilbud, således at borger først er vurderet og afklaret i forhold til at kunne deltage i sådant tilbud Gennem processen har været drøftet hensigtsmæssigheden af, at alle borgere skal denne vej Feks vil der være borgere, der vil kunne profitere mere af at komme direkte i virksomhedsrettet tilbud, idet disse borgere feks vil udvise højere grad af mødestabilitet i et "rigtigt job", eller fordi disse borgere i langt højere grad vil have gavn af hårdt fysisk arbejde Tilsvarende har der været givet udtryk for tvivl om, hvorvidt borgerne skal omkring Job- og Kompetencehuset og hvis ikke, hvornår en sådan undtagelse gælder Under alle omstændigheder vil Jobcenter Middelfart kunne profitere af at igangsætte en forventningsafklarende proces mellem Beskæftigelsesteamets medarbejdere og medarbejderne tilknyttet kontanthjælpsforløbene og virksomhedsdelen i Job- og Kompetencehuset I en sådan proces kan snitflader, kompetencer, opfølgninger mv drøftes, således at alle har et fælles billede af de aftaler, der ligger eller vil komme til at ligge Et konkret forslag, der fremkom under processen, var at indføre en mulighed for "jobrotation", således at medarbejderne i Beskæftigelsesteamet får lejlighed til periodevis at arbejde i Job- og Kompetencehuset og omvendt Alternativt hertil kan man lade sagsbehandlere fysisk have sin arbejdsplads på Job- og Kompetencehuset på visse tidspunkter i løbet af en uge, hvorved sagsbehandleren også vil komme tættere på de af sine borgere, der modtager tilbud der Moduler på jobplan 523 Psykologforløb og træning/motion på jobplan Flere af de borgere, der har indgået i nærværende analyse har gennem den periode, hvor de har været vurderet omfattet af matchgruppe 3, deltaget i støttende samtaler hos psykologerne i Job- og Kompetencehuset Tilsvarende er flere borgere blevet rådet til at motionere eller træne, feks en dårlig ryg eller mod overvægt Lægen har samtidig frarådet decideret aktive- 15 Jobcenter Middelfart har nu udarbejdet et sådant grundlag C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

42 40 ringsindsats, men opmærksomheden har ikke været på mulighed for at træne i Job- og Kompetencehuset på deres moduler for motion og/eller træning Såvel psykolog- som træningsforløb kan indgå som beskæftigelsesrettet indsats, når indsatsen går på at fjerne barrierer i forhold til og dermed klargøre til arbejdsmarkedet Med andre ord vil de borgere, der deltager i sådanne forløb, eller som med fordel vil kunne deltage, være omfattet af matchkategori 2, da de deltager i aktivt tilbud efter beskæftigelseslovgivningen Indsatsen vil som udgangspunkt skulle bevilges via en jobplan Fra sygedagpenge 524 Overgang fra sygedagpenge Det kan anbefales, at der aftales diverse snitfalder i forbindelse med overgang fra sygedagpenge til kontanthjælp Vi er blevet orienteret om, at det er aftalt, at borger - også efter overgang - kan fortsætte på samme forløb i Job- og Kompetencehuset En sådan snitflade bør også aftales i forhold til de borgere, der er i virksomhedsrettet tilbud, således at der sikres dialog om, hvorvidt det kan være relevant at fortsætte den virksomhedsrettede indsats, evt som et løntilskud, idet disse kan etableres i private virksomheder uden 6 måneders forudgående ledighed, når borger er stoppet på sygedagpenge Tilsvarende bør der - når relevant - gennemføres fælles overdragelsessamtaler, hvor såvel ny sagsbehandler som hidtidig sagsbehandler deltager sammen med borger De ekstra ressourcer kan være godt givet ud, både for at sikre relevant videnformidling, men også for at sikre borger tilpas trygge rammer til, at borger ikke unødigt får et "tilbagefald" Nye tilbud 525 Behov for nye virksomhedscentre Der har i processen været tale om, at der ikke eksisterer tilbud, der kan rumme alle de borgere, som i dag er i matchgruppe 3, men som reelt er omfattet af matchgruppe 2, idet de vil kunne deltage i tilbud, hvis "tilbuddet var der" Det anbefales derfor, at det overvejes, hvilke typer nye tilbud der kan være behov for Et konkret eksempel, der er nævnt i processen, er et tilbud, der kan rumme de mere udadreagerende borgere Det bør i denne forbindelse overvejes, om det vil være muligt at tilrettelægge sådant tilbud i et virksomhedscenter, hvor det er muligt at tilknytte tilstrækkeligt mentorstøtte I samme ombæring bør det overvejes at lade borgere opstarte parvis COWIs erfaringer fra andre projekter viser, at særligt de borgere, der er længere fra arbejdsmarkedet, vil kunne drage nytte af den tryghed, som en parvis opstart giver Det er således trygt at kunne sige: "Vi er de nye", og der vil givet vis være behov for mindre støtte fra virksomhedens side, når borgerne gennem parvis opstart kan støtte hinanden C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

43 41 Ventetid 526 Andre behov Endelig kan det konstateres, at lægerne ofte henviser borgere i målgruppen til Distriktspsykiatrisk Center (DPC), og at dette til tider medfører stor ventetid Det anbefales, at borgere, der venter på psykologbehandlinger eller psykiatrisk/psykologisk udredning, i den mellemliggende periode får mulighed for at deltage i andet tilbud, feks understøttende samtaler hos kommunens psykologer eller et motionstilbud, der også skulle gavne det psykiske velbefindende En indsats i venteperioden vil bidrage til en større sandsynlighed for, at borger ikke mister motivationen for handling Endelig kan det overvejes at drøfte med DPC, hvorvidt det vil være muligt at indføre en akutscreening for målgruppevurdering, således at eventuelle ikke relevante hurtigt "sorteres fra", og ny plan kan lægges, men også således, at de der har det mest presserende behov også hjælpes herefter C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

44 42 Tids- og handleplan 6 Forslag til tids- og handleplan Konkret er der behov for at gennemføre følgende processer grupperet og prioriteret således: 1 Sørg for ommatch, handling og fremadrettet ensartethed 2 Skab ressourcerum 3 Gennemfør øvrige processer Tids- og handleplanen er udarbejdet med respekt for, at der foreligger mange opgaver i forvejen i Beskæftigelsesteamet og i jobcenteret som helhed Opgave Prioritet Hvordan? Hvem? Deadline Ommatch barselssager (22 stk) 1 Administrativ ommatch Teamleder 16 ansvarlig Er gennemført Ommatch - øvrige sager (31 stk) 1 Liste fra COWI udleveret Gennemgås på fredagsmøder (1 gang 17 juni) og ommatch hvor enig Teamleder ansvarlig Ultimo august 2011 Fremadrettet match 1 Ommatch til match 3 drøftes på fredagsmøde 17 Tilsvarende drøftes fortsat match 3 vurdering, hvis borger Teamleder ansvarlig Indføres nu - vurderes igen med udgangen af Teamleder er i denne oversigt teamleder for Beskæftigelsesteam 17 Rent praktisk og teknisk må ommatch gerne ske i forbindelse med opfølgningssamtalen, således at samtalen teknisk kan afsluttes Formelt skal ommatchet vendes på fredagsmøde, hvilket kan føre til "tilbagematch" C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

45 43 ikke er rykket efter 6 måneder 18 Det overvejes om "opmatch" også skal være en del af fredagsmøderne Jobcenterchef ansvarlig Indføres nu Ikke længere tilladt at matche 3 i indgang Pensionssager 1 Sagsbehandlerne melder ind med, hvem der mod fritagelse for andre opgaver, vil udfærdige en række ressourceprofiler mv Teamleder ansvarlig Igangsættes inden udgangen af august 2011 Psykolog og træningsforløb på jobplan 1 Prioriteres højest fordi dette umiddelbart kan iværksættes (kræver alene sagsbehandlernes fokus herpå), og fordi det understøtter ovennævnte ommatch Teamleder ansvarlig Indføres nu Samtalestruktur - proces 2 Der skal iværksættes proces til prioritering og redskaber i forhold med optimering af samtalestrukturen Kræver ledelsesmæssig prioritering Teamleder ansvarlig Igangsættes efteråret 2011 I samme proces bør anvendelse af ressourceprofiler som procesred- 18 Ved for lang sagsvarighed eller ved sager, hvor borger gennem lang tid er vurderet midlertidig passiv, kan endvidere overvejes sagsbehandlerskifte C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

46 44 skab inddrages Planer og handling i sager 2 Der skal iværksættes proces til prioritering og redskaber i forhold til at sikre bedre planer og mere handling i sagerne Teamleder ansvarlig Igangsættes efteråret 2011 I samme proces bør fokus på borgers ressourcer mv frem for barrierer indgå Relevant og meningsfuld aktivering 2 Der skal iværksættes en proces i samarbejde mellem Jobcenteret og Job- og Kompetencehuset om, hvorledes der sikres relevant og meningsfuld aktivering, herunder såvel bestilling af indsats, selve indsatsen som opfølgning på tilbud Jobcenterchef ansvarlig Igangsættes efteråret 2011 Lægelig dokumentation 2 Der skal iværksættes proces for indhentning af lægelig dokumentation, herunder hvornår, hvordan samt brug af lægekonsulenter Teamleder ansvarlig Fortsættes i efteråret 2011 Udarbejdelse af grundlag herfor er igangsat Overgange fra sygedagpenge 2 Der skal indgås nye aftaler og etableres nye snit- Jobcenterchef ansvarlig Igangsættes efteråret 2011 C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

47 45 til kontanthjælp flader for at sikre bedst mulig overgang fra sygedagpenge til kontanthjælp, således at der også i overgangen er fokus på vidensdeling og borgers progression Fokus på information af borgerne 3 Indhold i og form for information af borgerne om deres muligheder bør vurderes Teamleder ansvarlig Igangsættes foråret 2012 Yderligere tilbud, herunder understøttende tilbud i evt ventetid 4 Vurder om der er behov for yderligere tilbud i forhold til kontanthjælpsmodtagere match 2 Jobcenterchef ansvarlig Igangsættes, når processen vedrørende relevant og meningsfuld aktivering er gennemført, idet denne proces kan få indflydelse på fremadrettede behov C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

48 46 Proces 7 Beskrivelse af proces Processen forbundet med at komme frem til ovenstående anbefalinger og tidsog handleplan er i nærværende projekt relevant at fremhæve, idet processen i sig selv har bidraget til, at Jobcenter Middelfart allerede har taget de første skridt i forhold til de foreslåede anbefalinger Såvel ledere som medarbejdere har et stort ønske om at hjælpe borgerne i kommunen i job eller uddannelse Dette har kendetegnet processen, der har været præget af engagement, gode input og en række refleksioner i forhold til, hvorledes indsatsen kan gribes anderledes an Medarbejderne har været lyttende og villige til at vende blikket ind mod sig selv med henblik på at forandre det nødvendige til gavn for en bedre indsats over for borgerne i kommunen Det bedste grundlag for en fremadrettet optimeret indsats er således tilvejebragt Anbefaling På baggrund af erfaringerne i processen anbefales fremadrettet en høj inddragelse af medarbejderne i en sådan udviklingsproces, da processen i sig selv medfører udvikling i ønsket retning 71 Konkret proces 3 steps Konkret har medarbejderne været inddraget gennem 3 steps: De konkrete resultater af sagsgennemgangen er drøftet med den enkelte sagsbehandler, herunder COWIs argumenter for at nå frem til en given matchvurdering Vi har i denne forbindelse oplevet, at medarbejderne i stort set alle sager har været enige i konkret ommatch, når argumenterne herfor har været drøftet igennem De mere generelle observationer, borgernes input og de konkrete anbefalinger har været drøftet med medarbejdere og ledelse på en fælles udviklingsworkshop Her igennem er der indledt en proces for et fremadrettet fælles grundlag for den fremtidige indsats, herunder matchvurdering Endelig har medarbejdere forholdt sig til 6 cases (se BILAG F), hvor de for hver enkelt har svaret på matchkategori og forslag til indsats I samtlige sager har medarbejderne foretaget korrekt matchvurdering og er C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

49 47 kommet med gode handlingsorienterede forslag til den videre plan for borgerne Medarbejderne gav under casegennemgangen udtryk for, at de havde lært den nye matchvurderingen gennem processen i nærværende analyse Konklusion Processen har således efter vores opfattelse været et væsentligt element i analysen og har banet vejen for en fremadrettet ensartet tilgang til arbejdet med anbefalingerne og tids- og handleplanen i processen C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

50 48 Bilag A: Metode Metodisk er analysen opdelt i tre dele: DEL 1 - Omfang, udvikling og kategorier DEL 2 - Fremadrettet indsats DEL 3 - Afrapportering I det følgende er indhold, metode og datagrundlag for hver del gennemgået DEL 1 - Omfang og udvikling DEL 1 I denne fase er undersøgt omfanget og udviklingen over de seneste to år i antallet af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 i Middelfart Kommune fordelt på målgrupper og sammenlignet med andre sammenlignelige jobcentre og region Syddanmark som helhed Matchgruppe 2 er medtaget, selv om analysen som udgangspunktet fokuserer på matchgruppe 3 af følgende to årsager: Det giver mulighed for at sammenligne de to matchgrupper - matchgruppe 2 og 3 På visse målinger udgør matchgruppe 3 så lille en andel, at det ikke af fortrolighedshensyn er muligt at vise denne matchgruppe særskilt Analysen omfatter følgende data trukket fra DREAM kombineret med RAS: Køn Alder Civilstand Antal børn A-kasse Bopælskommune Arbejdsstedskommune Dansker/Indvandrer/Efterkommer Oprindelsesland Højeste fuldførte uddannelse Igangværende uddannelse Socioøkonomisk status Branche, blandt de beskæftigede Sektor (offentlig/privat), for de beskæftigede Fagkode for væsentligste lønmodtagerbeskæftigelse i året Ud fra disse tal er følgende undersøgt: Hvor mange og hvem er de borgere, som modtager enten kontanthjælp eller starthjælp i Middelfart kommune vurderet ud fra køn, alder, etnisk baggrund, uddannelse, matchkategori, ledighedsgrad de seneste 2 år samt forsørgelsesgrundlag de seneste 2 år, og hvordan adskiller de sig fra de borge- C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

51 49 re i målgruppen i sammenlignelige jobcentre og i region Syddanmark som helhed? Hvordan har udviklingen været fra mht til antallet af personer i målgruppen og målgruppens sammensætning på køn, alder, etnisk baggrund, uddannelse, matchkategori og ledighedsgrad de seneste 2 år? Hvordan adskiller udviklingen sig fra udviklingen i gruppen af sammenlignelige jobcentre og i region Syddanmark som helhed? Hvem er det især, der bliver selvforsørgende - og hvem er det, der ikke gør det? Og adskiller Middelfart kommune sig i denne henseende fra gruppen af sammenlignelige jobcentre og region Syddanmark som helhed? For at besvare dette er der taget udgangspunkt i målgruppen i en bestemt uge primo 2009 og undersøgt, hvor mange og hvem der var selvforsørgende i samme uge i uge 51 og 52 i 2010 samt i uge 1 og 2 i 2011, dvs 2 år senere I forhold til analyserne af ledighedsgrader er målgruppen opdelt i 4 segmenter efter deres ledighedsgrad de seneste 2 år: Borgere med en ledighedsgrad under 25 %, med en ledighedsgrad på %, med en ledighedsgrad på % og med en ledighedsgrad over 80 % Resultaterne er drøftet med repræsentanter i jobcenteret og sat i forhold til de antagelser, observationer mv, som er gjort fra denne side Del 1 indeholder videre en sagsgennemgang, hvor samtlige 112 modtagere af kontant- eller startshjælp i matchgruppe 3 ultimo maj 2011 er gennemgået manuelt Analysen afdækker bla følgende spørgsmål: Hvor mange måneder er det siden, at borgerne blev vurderet tilhørende matchgruppe 3? Hvilken indsats har borgeren været afprøvet i forud for match3-vurderingen? Hvad er årsagerne til, at borgerne er vurderet omfattet af matchgruppe 3 i dag? Hvilke lægelige oplysninger eller andet ligger til grund for denne vurdering? Hvilke barrierer står borgerne overfor i forhold til at opnå en uddannelse elle et job eller blot deltage i aktiveringsindsats? Er borgeren efter vores opfattelse midlertidig passiv og dermed ude af stand til at deltage i tilbud? Sagsgennemgangen er suppleret med personinterviews samt drøftelser med medarbejderne i jobcenteret med henblik på at få prøvet de findings af, som er fremkommet gennem analysen C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

52 50 DEL 2 - Fremadrettet indsats DEL 2 I delanalyse 2 har fokus været på dels at fremkomme med konkrete anbefalinger til, hvorledes matchvurderingen fremadrettet bør tilrettelægges, og hvilke elementer der skal indgå heri, dels hvilke tiltag der med fordel kan iværksættes over for borgere, der ikke alene har beskæftigelsesmæssige udfordringer, men også har andre tungtvejende barrierer Anbefalingerne er drøftet med medarbejdere og ledelse i Jobcenter Middelfart, og dette har resulteret i en konkret tids- og handleplan DEL 3 - Afrapportering DEL 3 Nærværende rapport skal foreligge som et resultat af del 3 Rapporten opsummerer indsatsen i del 1 og 2 C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

53 51 Bilag B: Matchmodellen Behov Der har i projektet vist sig behov for en drøftelse af den lovgivningsmæssige matchmodel for at sikre, at tilgangen til matchvurderingen er ensartet på tværs af medarbejdere og ledelse og for at sikre, at matchvurderingen er i overensstemmelse med hensigterne bag lovgivningen Derfor er matchmodel som illustreret nedenfor gennemgået på udviklingsworkshop med medarbejdere og ledelse AMS Matchmodellen Matchmodellen er af Arbejdsmarkedsstyrelsen fremlagt således, at Jobcenterets medarbejdere ved vurdering af matchindplaceringen skal svare på to spørgsmål For det første: Er borgeren parat til at tage et arbejde, så vedkommende kan være ude af systemet inden for tre måneder? Hvis ja, er borgeren jobklar og skal i matchgruppe 1 Er svaret derimod nej, skal der stilles et nyt spørgsmål: Kan borgeren deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud? Hvis ja, er vedkommende indsatsklar og skal i matchgruppe 2 Hvis nej, er borgeren midlertidigt passiv og skal i matchgruppe 3 Bilagsfigur B1 Illustration af matchmodellen Kilde: Pjece "Ny matchmodel - sådan og derfor" udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Uddybninger Uddybninger til matchvurderingen Ud over de to spørgsmål nævnt ovenfor gør følgende uddybende udsagn sig gældende: Det spiller ingen rolle, om jobcenteret aktuelt har et egnet tilbud til borgeren det afgørende er, at vedkommende har de ressourcer, der skal til, for at kunne deltage i et tilbud C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

54 52 Det er ikke afgørende, hvor mange timer borgeren kan deltage i et tilbud Det kan være få timer om ugen Det er ikke tilstrækkeligt, at vedkommende kan deltage i tilbud efter serviceloven, men der kan være tale om en kombination Så længe en borger er under afklaring eller arbejdsprøvning evt med henblik på indstilling til førtidspension skal vedkommende blive i matchgruppe 2 Hvis jobcenteret laver en indstilling om førtidspension, dvs at borgeren er afklaret, skal vedkommende flyttes til matchgruppe 3 I forbindelse med de almindelige samtaler skal jobcenteret vurdere, om og i givet fald hvornår borgeren er klar til en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud Målet er at flytte borgerne fra matchgruppe 3 og i retning mod arbejdsmarkedet Hvis ikke borgeren efter et stykke tid i matchgruppe 3 bevæger sig til matchgruppe 2, må jobcenteret overveje, om der er behov for en helt anden ydelse, som passer bedre til den pågældendes situation Disse udsagn er fremhævet i udviklingsworkshoppen, idet sagsgennemgangen (kapitel 4) understregede behovet for repetition samt ensartethed i matchvurderingen C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx

55 53 Bilag C: Bilagsfigurer fra de registerbaserede analyser Bilagsfigur C-1 Ledige i målgruppen fordelt efter etnisk baggrund Opdelt efter matchgruppe 100% 80% 22% 17% 23% 26% 18% 31% 60% 40% 78% 83% 77% 74% 82% 69% 20% 0% Middelfart Sammenlignelige jobcentre Region Syddanmark Middelfart Sammenlignelige jobcentre Region Syddanmark Matchgruppe 2 Matchgruppe 3 Dansk Indvandrer/efterkommer Bilagsfigur C-2 Ledige i målgruppen fordelt efter fuldført uddannelse Opdelt efter matchgruppe 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2% 3% 4% 3% 3% 5% 18% 15% 15% 15% 17% 17% 4% 50% 55% 9% 3% 12% 5% 8% 4% 12% 15% 17% 13% 10% 13% Middelfart Sammenlignelige jobcentre 54% 45% 53% 48% Region Syddanmark Middelfart 6% 16% 17% 8% 8% Sammenlignelige jobcentre Region Syddanmark Matchgruppe 2 Matchgruppe 3 Uoplyst Grundskole 9-10 kl Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb Grundskole 1-8kl Gymnasial uddannelse Videregående uddannelse Størstedelen af gruppen med uoplyst uddannelsesniveau består af personer med indvandrerbaggrund Uddannelsesoplysningerne vedrører oktober 2008 C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\SharePoint Drafts\Middelfart-Rapport - FINALdocx