SELVEVALUERING 2012/13

Transkript

1 SELVEVALUERING 2012/13 Evalueringsspørgsmål: Er Kost & Tekstilskolens statusrapporter et let tilgængeligt og brugbart redskab for vores samarbejdspartnere? Model: Med udgangspunkt i Brugerorienteret evaluering. Kost & Tekstilskolen Præstegårdsvej 11 Postbox Rødding Tlf Fax Mail@kostogtekstilskolen.dk Evaluator: Jens Chr. Mortensen. jcm@kostogtekstilskolen.dk Faren ved det anderkendende sprog er, at de unges vanskeligheder drukner i det anderkendende. Nyttig viden om de unges problemer kommer måske ikke frem. Citat fra samarbejdspartner. I har verdens bedste boafdeling. Det koncept i har i kraft af boafdelingen er unikt og gør at muligheden for at placere den unge i egen bolig efter opholdet hos jer er meget større. Citat fra samarbejdspartner. Specialundervisningen er den sværeste disciplin i hele verden.. Citat fra samarbejdspartner. Man skal kunne nøjes med at læse Kort sagsresume og Konklusion. Her skal det væsentlige være, så kan man altid dykke ned i de detaljer, man har brug for. Citat fra samarbejdspartner. 0

2 SELVEVALUERING 2012/13 1. RESUME Side 2 2. OM SELVEVALUERING 2012/13 Side 2 3. EVALUERINGSPLAN Side 3 4. DESIGN Side 4 5. DATABEHANDLING Side 5 6. RESULTAT - Tolkning og vurdering Side 5 7. KONKLUSION OG ANBEFALINGER Side 12 BILAG: 1. KOST & TEKSTILSKOLENS VÆRDIGRUNDLAG Side STATUSRAPPORT TIL INTERVIEW Side BESVARELSER FRA DE 5 INTERVIEW Side 20 1

3 1. RESUME Årets selvevaluering har omhandlet skolens statusrapporter, der sendes til vore samarbejdspartnere. Vi har ønsket at få belyst hvor godt et værktøj statusrapporterne er for vore samarbejdspartnere. Vi har derfor interviewet fem samarbejdspartnere. Alle fem samarbejdspartnere har været meget engagerede og har bidraget med mange input og gode forslag. Det handler om opbygning af statusrapporten, om at skærpe og præcisere og om elementer, der med fordel kunne medtages. Se alle svar fra interview under bilag 3. Statusrapporten side 7 er et bidrag til skoleudvikling på området. Her har jeg forsøgt at tænke vore samarbejdspartneres forslag ind i skolens nuværende statusrapport. Med rødt står samarbejdspartnerens input. Med grønt står mine ideer til fornyelse. Og med sort står elementerne fra den nuværende statusrapport. Jeg ser der er grund til fornyelse / tilpasning af skolens statusrapporter ud fra de input, der er kommet fra vore samarbejdspartnere og anbefaler der arbejdes videre med dette i løbet af det kommende skoleår. 2. SELVEVALUERING 2012/13 Kost & Tekstilskolens værdigrundlag (se bilag 1) har som noget helt centralt elevernes personlige udvikling. I første linje af værdigrundlaget står der: Elevernes personlige udvikling er det centrale i Kost og Tekstilskolens undervisning og samvær. Medarbejdere og samarbejdspartnere er ikke i tvivl om, at skolen lever op til denne del af værdigrundlaget. Det opleves i dagligdagen og er tidligere dokumenteret i Kost & Tekstilskolens selvevalueringer. Den personlige udvikling, eleverne gennemgår på Kost & Tekstilskolen, har vi som skole en interesse i forsætter videre ud i livet. Der skal være flow i udviklingen fra vores skole til næste station for de unge mennesker. Dette selvfølgelig af hensyn til de unge mennesker, men også af hensyn til effektiviteten og rentabiliteten i det offentlige system. Skolen udarbejder derfor hvert år i marts måned en statusrapport på hver enkelt elev. Rapporten beskriver elevens kompetencer, potentialer og svagheder på det personlige, sociale, botræningsmæssige og faglige område. I rapporten indgår også beskrivelse af den udvikling der har været i årets løb på disse områder. Statusrapporten gennemgås med eleven og sendes til relevante samarbejdspartnere omkring eleven. Samarbejdspartnere er især forældre, UU-vejledere, sagsbehandlere der varetager området med unges bosituation / pædagogisk støtte og sagsbehandlere / konsulenter på Jobcentre / Arbejdsmarkedsafdelinger. De senere år har vi på skolen oplevet, at enkelte samarbejdspartnere henvender sig for yderlige oplysninger, eller kritik af niveauet i skolens statusrapporter. Med andre ord, så oplever vi at samarbejdspartnere ikke finder de informationer, som de skal bruge eller har et ønske om en anden kvalitet i informationerne. Da det er ca. fire år siden skolens statusrapporter sidst fik et eftersyn, finder vi tiden er inde igen. Evalueringsspørgsmålet 2012/13 er derfor: Er Kost & Tekstilskolens statusrapporter et let tilgængeligt og brugbart redskab for vores samarbejdspartnere? 2

4 3. EVALUERINGSPLAN 1. Sigte. Formålet med evalueringen er at få svar på, i hvilken grad Kost & Tekstilskolens Statusrapporter er brugbare i forhold til vore samarbejdspartneres videre arbejde med skolens elever, når eleverne afslutter skolen og skal have støtte andet steds fra. 2. Anvendelse. Evalueringen og dens resultat skal give svar på om Kost & Tekstilskolens statusrapporter lever op til skolens krav om at være et let tilgængeligt og brugbart redskab for vores samarbejdspartnere. At den udvikling og de kompetencer vi finder værdifulde at bibringe eleverne også videregives på skrift til vore samarbejdspartnere. Dette med henblik på læring i organisationen og forsat skoleudvikling i form af en evt. optimering af Kost & Tekstilskolens statusrapporter. 3. Organisation: Cand. Pæd. Jens Chr. Mortensen har ansvaret for evalueringen. 4. Evalueringsspørgsmålet. Er Kost & Tekstilskolens statusrapporter et let tilgængeligt og brugbart redskab for vores samarbejdspartnere? 5. Ressourcer. Der anvendes puljetimer. Max 50 timer. 6. Tidsplan. Evalueringen er færdig inden skoleårets afslutning, således at evalueringens resultat kan omsættes til skoleudvikling i det kommende skoleår. 7. Data. Der anvendes ekspertudsagn fra udvalgte repræsentative samarbejdspartnere. 8. Metodevalg. Som overordnet model er der taget udgangspunkt i Brugerorienteret evaluering. Som metode er valgt interview. Der udarbejdes spørgsmål, som sendes til deltagerne inden interview, men den interviewede kan også komme med andre kommentarer. 9. Kommunikation. Evalueringsresultatet offentliggøres skriftlig til medarbejdere og bestyrelse. Efter godkendelse i skolens bestyrelse vil evalueringen også være tilgængelig på Internettet. 10. Etik. De interviewede bliver gjort opmærksom på at de optræder anonymt i selvevalueringen. De interviewede samarbejdspartnere får referat af interviewet til gennemsyn inden det anvendes. 3

5 4. DESIGN Der laves individuelle interview med repræsentative samarbejdspartnere om deres syn på Kost & Tekstilskolens statusrapporter. Inden interviewet modtager samarbejdspartneren en af skolens statusrapporter, hvor navne og CPR-nr. er fjernet. Samtidig medsendes seks spørgsmål, som interviewet tager udgangspunkt i. Som repræsentative samarbejdspartnere er valgt: 1. STU-konsulent. 2. Socialrådgiver - Handicapområdet / Ungeindsats. 3. Beskæftigelsesrådgiver, Borger & Arbejdsmarked. 4. UU-vejleder. 5. Afdelingsleder og Stedfortræder, Bofællesskab. Spørgsmål til samarbejdspartnere vedr. Kost & Tekstilskolens statusrapporter: 1. Får du de oplysninger du har brug for? Hvilke oplysninger mangler evt? 2. Har oplysningerne den kvalitet / den præcision du har brug for? Hvorledes kunne du evt. ønske det anderledes? 3. Er statusrapporter let tilgængeligt i deres opbygning? 4. Er statusrapporter let tilgængeligt i deres sprogbrug? 5. Er der punkter i statusrapporten du finder irrelevante og som kunne udelades? 6. Har du andre forslag til forbedring af Kost & Tekstilskolens statusrapporter? Det udsendte brev til samarbejdspartnere ses herunder: Kære Samarbejdspartner Kost & Tekstilskolen skal hver andet år lave en selvevaluering, i henhold til Lov om frie kostskoler. I år har vi valgt, at give skolens statusrapporter et eftersyn. For at kunne få et kvalificeret svar på spørgsmålet; Er Kost & Tekstilskolens statusrapporter et let tilgængeligt og brugbart redskab for vores samarbejdspartnere? vil vi gerne benytte os af kritiske og konstruktive samarbejdspartnere. Dem har vi heldigvis mange af. Vi har udvalgt fem repræsentative samarbejdspartnere, som vi gerne vil interviewe omkring vores måde at skrive statusrapport på. Vi har valgt en Viceforstander, en STU-konsulent, en uu-vejleder og to sagsbehandlere, en fra Handicapområdet / Ungeindsats og en fra Jobcenter. Inden interviewet tilsendes en statusrapport og nogle spørgsmål. Interviewet forventes at kunne gennemføres på 1 time. Jeg kommer på besøg hos jer. Du optræder anonymt i selvevalueringen. Jeg håber meget du siger ja til at hjælpe os og vil spørge om det er muligt at komme og lave interviewet tirsdag, onsdag, torsdag eller fredag i uge 20. Med venlig hilsen og på forhånd tak. Cand. Pæd. Jens Chr. Mortensen, Kost & Tekstilskolen, 6630 Rødding 4

6 5. DATABEHANDLING Jeg har optaget interviewet på IPad. Herefter renskrevet interviewet og sendt det nedskrevne til de interviewede, der har haft mulighed for at kommentere. Der er herefter sket en tilretning ud fra kommentarerne. Svarene er placeret under de 6 spørgsmål, hvor den enkelte interviewede har placeret dem. Se alle svar fra interview under bilag RESULTAT - Tolkning og vurdering For hver enkelt spørgsmål har jeg lavet en sammenfattende generel holdning. Denne holdning har jeg illustreret / dokumenteret med få udvalgte udsagn. For hver enkelt spørgsmål er der en række forslag til forbedringer, som er lagt ind under de relevante punkter i den skabelon vi laver statusrapport ud fra. Se side 7. Dette skal ses som et bidrag til skoleudvikling på området. Jeg har forsøgt at tænke vore samarbejdspartneres forslag ind i skolens nuværende statusrapport. Med rødt står samarbejdspartnerens input. Med grønt står mine ideer til fornyelse. Og med sort står elementerne fra den nuværende statusrapport. Sammenfattende: 1. Får du de oplysninger du har brug for? Hvilke oplysninger mangler evt? Generelt set får samarbejdspartnerne de oplysninger de har brug for. Nogle få udsagn, der dokumenterer dette er medtaget her. Generelt fint i forhold til hvad jeg ellers får. Overordnet set får jeg de oplysninger, jeg har brug for. Superglad for punktet Erhvervsrettet. Det har vi manglet. Det letter vores arbejde. Ser at statusrapporten er blevet bedre hen over årene. Ser at statusrapporterne er forskellige, alt efter hvem der skriver dem på K&T 2. Har oplysningerne den kvalitet / den præcision du har brug for? Hvorledes kunne du evt. ønske det anderledes? Generelt set tilfredshed med kvalitet og præcision, men alligevel også ønsker om at skolen bliver endnu mere præcis. Nogle få udsagn er medtaget her. Kvalitet og præcision i orden. STU taler om personlige, faglige og sociale kompetencer og om botræningsområdet, uddannelse/arbejde og fritid. Kunne man bruge de begreber som overskrifter? Jeg kan godt lide, der laves en beskrivelse af hvad man ser hvad man oplever med det unge menneske. Hvor falder det unge menneske igennem, hvor er det svært? I skal beskrive og synliggøre de behov den unge har. Fint med fakta / objektivitet. Vigtigt at skrive konteksten hvem sammenlignes der med? Er det andre unge med særlige forudsætninger eller er det almindelig fungerende unge? Vendingen rimelig og god er for upræcis. Kunne godt bruge lidt flere eksempler nogle steder, for at få uddybet tingene. Hvad ligger der fx i begrebet gensidig hensyntagen? Hvad menes der med områder som berører ham direkte under afsnittet Almen viden. Måske uddybe begreber - hvad i mener med det. 5

7 3. Er statusrapporter let tilgængeligt i deres opbygning? Generelt set tilfredshed med statusrapportens opbygning, men også forslag til ændringer. Nogle få udsagn er medtaget her. Statusrapport er let tilgængelig i sin opbygning, men kunne blive endnu bedre ved at man byggede den mere op efter STU (personlige, faglige og sociale kompetencer og botræningsområde, uddannelse/arbejde og fritid.) Opbygning god med struktur og punkter. Det gør det letlæseligt. Det gør det nemt, at finde det jeg har brug for og ligger op af den måde vi arbejder på. Der er mange gode overskrifter men også generelt mange overskrifter, hvorved noget bliver gentaget. Rart statusrapporten er delt op i forskellige kompetenceområder. En af de statusrapporter der er godt struktureret og nem at gå til. 4. Er statusrapporter let tilgængeligt i deres sprogbrug? Stor tilfredshed med sproget i statusrapporterne, men også en spændende kommentar omkring det anderkendende sprog. Rigtig godt sprog, super læsevenligt, virkelig godt skrevet, kan læses af alle, også af forældre. Let tilgængelig sprogbrug uden for mange fagudtryk, uden for lavt Lixtal. Statusrapporterne er skrevet i et ikke normativt, men anderkendende sprog. Et værdigt sprog. Det værdige sprog siger også noget om, hvordan i ser på de unge og hvordan i arbejder med dem. Faren ved det anderkendende sprog, er at de unges vanskeligheder drukner i det anderkendende sprog. Nyttig viden om de unges problemer kommer måske ikke frem. 5. Er der punkter i statusrapporten du finder irrelevante og som kunne udelades? Der bliver ikke peget på punkter, som man bør udelades. 6. Har du andre forslag til forbedring af Kost & Tekstilskolens statusrapporter? + bemærkninger der ikke umiddelbart fandt plads under de 5 øvrige spørgsmål Der er kommet rigtig mange gode forslag, som er lagt ind under de relevante punkter side 7. Nogle få udsagn er dog medtaget her, da de giver et billede af den åbenhed og det engagement, som vore samarbejdspartnere har udvist i forbindelse med deres deltagelse. Gør det nemt for brugeren, ved at følge opbygningen i STU-lov / plan. Måske slutte de enkelte afsnit af med at skrive, hvad er ressourcer på området og hvad er problemerne / barriererne? Vi bruger begreberne ressourcer og hvad er problemer. Overordnet set handler det om at skærpe, give flere eksempler og evt. opdele med nogle underrubrikker (Uddannelse / beskæftigelse, bodel, fritid), og indbygge begreberne ressourcer og barrierer / problemer. Ros til jer for at i tager udgangspunkt i Uddannelsesplanen når vi snakker STU. Gør endnu mere opmærksom på hvad kostskolelivet gør ved jeres elever. Det er både en STU-uddannelse og et kostskoleophold. Gør mere ud af at beskrive jeres botræning. 1. år gør i sådan, 2. gør i sådan. Så man kan se progressionen i det (fx som et apendix, der er vedlagt statusrapporten). Det sælger at man kan se der sker en udvikling. Ros til jer, fordi i tør lade andre se på jer selv = statusrapporter). Kunne måske være en ide i testede for læringsstile? 6

8 S T A T U S R A P P O R T 2012 / 13 Kost & Tekstilskolen er en Frie Fagskole. De Frie Fagskoler er kostskoler baseret på et fundament af almen dannelse, livsoplysning og demokratisk dannelse. En tredjedel af undervisningen på de Frie Fagskoler er garanteret praktisk-faglig og når det går løs, så er fagene Mad /Design / Krop / Pædagogik / Håndværk / Forbrugerøkonomi tilrettelagt i spændende og målrettede undervisning. I henhold til loven på skoleområdet må max 6 uger af undervisningen ske som studieture, praktik o.l. K & T kan derfor max tilbyde 5 ugers praktik. Formålet med et ophold på K&T er at styrke elevens sociale, personlige og faglige udvikling med henblik på at optimere forudsætningerne for, at eleven i videst muligt omfang kan skabe sig et selvstændigt og værdifuldt voksenliv. Sigtet er, at eleven gennem en tryg og udfordrende pædagogik bliver klar til at kunne: Klare egen husholdning Udvikle bevidsthed om sund levevis Råde i egen fritid Begå sig i det sociale liv Uddanne sig / have arbejde Gør endnu mere opmærksom på hvad kostskolelivet gør ved jeres elever. Evt. præcisere at Formålet med et ophold. er ens for alle elever. Altså ikke skal forstås, som kun være gældende for netop denne elev. Der er altså ikke forskellige formål. Jeg mener det er vigtigt lige at gøre opmærksom på at Lov om frie kostskoler har et regelsæt (eks. omkring praktik i 5 uger/år) og at der i stu loven er et andet regelsæt (eks. praktik i 280 timer/år) Person data Kommune: BILLEDE Sagsbehandler: Socialrådgiver UU-vejleder: Elevens kontaktperson på K&T: 7

9 Kort sagsresumé Afsnit om Kort sagsresume: Stå om der fx er diagnose, funktionsnedsættelse o.l. Er der psykolograpporter, PAS-test o.l. så skriv det her. Skriv fakta. Man skal kunne nøjes med at læse Kort sagsresume og Konklusion. Her skal det væsentlige være, så kan man altid dykke ned i de detaljer, man har brug for. Afsnit om Kort sagsresume: Deles op i afsnit, så man tydelig kan se hvad der omhandler det botræningsmæssigt og hvad handler om det uddannelsesmæssige / arbejdsmæssige. Brug områderne fra STU-loven, så er det nemt for Jobcenteret og nemt for Voksen / Handicap (eller hvad kommunen kalder det), der skal tage sig af bodelen. Mangler nogle oplysninger under afsnittet Kort sagsresume, der fortæller mere om, hvem den unge er og hvorfor han er på Kost & Tekstilskolen. Fx om han har indlæringsvanskeligheder, er han dårligt begavet, er der en diagnose, ligger der nogle test eller undersøgelser? Der står han har fået specialundervisning, men ikke hvorfor. Til gengæld er det mindre relevant under afsnittet Kort sagsresume, at han bruger briller og har allergi. Uddybe lidt mere hvorledes Erhvervslinien adskiller sig fra skolen andre linier under afsnittet Kort sagsresume. Evt. uddybe øvelsesrestaurant hvilke faciliteter er der og hvilke jobfunktioner er der. I ved hvad det er, jeg ved det ikke. Derudover arbejder xx med følgende (fokuspunkter fra Elevplanen): Hvad er det præcis for nogle mål i Uddannelsesplanen i har lavet jeres Elevplan ud fra? Det bør fremgå. I det hele taget bør det fremgå hvilke mål der står i uddannelsesplanen, da uddannelsesplanen er omdrejningspunktet for alt arbejde med eleven. Det er vigtigt at det er synligt i statusrapporten, hvordan det er gået med de mål, der er i uddannelsesplanen. Fokuspunkter fra Elevplanen : det bør fremgå hvorledes det har ændret sig hen over året. Hvilke punkter er nået (og derfor ikke står der mere), hvilke nye er der kommet til hen over året. Fremtræden Helbred Kompetencer Sociale, personlige og faglige kompetencer passer med STU-loven, men hverdagskompetencer (som jeg bl.a. ser som den unges håndelag ), kunne måske i stedet hedde Bokompetencer. Sociale kompetencer Personlige kompetencer 8

10 Motorisk Faglige kompetencer: Dansk / Kommunikation Fritid / Interesser Bokompetencer Samfund / Perception / Almen viden Faglige kompetencer : Det bør fremgå hvorfor det lige er de fag, der er valgt ud. Begrund det. Hvorfor er fx matematik eller samfundsfag valgt fra? Hvorfor er der noget med kreativt under faglige kompetencer? Hvorfor er husholdning med? det kunne stå under bodel (STU-område). Perception Under punktet Perception, står der han kan benytte offentlig transport på kendte strækninger. Hvad er det så lige, der sker hvis han skal rejse på ukendte strækninger? Afsnittene om Perception, Almen viden og Kommunikation, kunne måske bare puttes ind under Læringsforudsætninger = faglige forudsætninger. Almen viden Afsnittene om Perception, Almen viden og Kommunikation, kunne måske bare puttes ind under Læringsforudsætninger = faglige forudsætninger. Almen viden kunne også være under faglige kompetencer = samfundsfag Kommunikation Afsnittene om Perception, Almen viden og Kommunikation, kunne måske bare puttes ind under Læringsforudsætninger = faglige forudsætninger. Omstillingsevne Interesser fx have Interesser under fritid? Læringsforudsætninger Opmærksomhed / Hukommelse Kunne måske slå punkterne Opmærksomhed og Hukommelse sammen til et punkt der hedder Læringsforudsætninger, da det er nogle af de samme ting der går igen. 9

11 Erhvervsrettet: Omstillingsevne Har manglet lidt om arbejdsevnen (hvor langt er de fra arbejdsmarkedet). Men i den sidst tilsendte statusrapport er det meget fint beskrevet. Vigtigt for Jobcenteret, at der er et afsnit der hedder Erhvervsrettet (hvad kan han hvor er svaghederne hvad er der arbejdet med hvor har han været i praktik). Vurderingsskema fra Erhvervslinie / praktik kunne vedlægges som bilag. Beskrivelserne i forhold til den Erhvervsrettede del er god. Det giver et billede af hvorledes han vil fungere på en arbejdsplads. Det er brugbart for os. Der bør beskrives alle de praktikker eleven har været i på K&T (1. år, 2. år ) Timetal. Og gerne lidt om hvordan udviklingen har været på området. Fremtid Afsnittet Fremtid må gerne uddybes. Mangler fx oplysninger om, hvorfor Eleven ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvad er det, der vil være svært for ham i den forbindelse det faglige, det sociale, IQ, opmærksomhed eller? Er det en STU elev, er det selvfølgelig afgjort at han ikke vil kunne klare en ordinær uddannelse. Afsnittet Fremtid kunne med fordel deles op i Uddannelse / arbejdsmarked / beskæftigelse, bodel, fritid. (ressourcer og problemer / barrierer på områderne). Noget af det farligste man kan skrive i en statusrapport er, Der ikke ses nogle grunde til at vedkommende ikke skulle kunne arbejde fuld tid på arbejdsmarkedet. Sagt på en anden måde, så kan en god praktik i 14 dage forfølge dem i 10 år, hvor de ikke får den nødvendige støtte. Har ikke oplevet K&T har skrevet sådan. I skal ikke pege på fx bofællesskab. I skal beskrive og synliggøre de behov den unge har, så skal vi nok vurdere, hvor den unge skal placeres. Et bofællesskab er vidt forskelligt i de forskellige kommuner. Opsamling Afsnit om Opsamling : Deles op i afsnit, så man tydelig kan se hvad der handler om det botræningsmæssige, hvad der handler om det uddannelsesmæssige / arbejdsmæssige og hvad der handler om fritidsdelen. Brug områderne fra STU-loven. Så er det nemt for Jobcenteret og nemt for Voksen / Handicap (eller hvad kommunen kalder det), der skal tage sig af bodelen. Jeg kan godt lide, der laves en beskrivelse af hvad man ser hvad man oplever med det unge menneske. Hvor falder det unge menneske igennem, hvor er det svært? I skal ikke pege på fx bofællesskab. I skal beskrive og synliggøre de behov den unge har, så skal vi nok vurdere, hvor den unge skal placeres. Et bofællesskab er vidt forskelligt i de forskellige kommuner. Man skal kunne nøjes med at læse Kort sagsresume og Konklusion. Her skal det væsentlige være, så kan man altid dykke ned i de detaljer, man har brug for. 10

12 Personlige kompetencer ressourcer problemer / barrierer Sociale kompetencer ressourcer problemer / barrierer Bokompetencer / Fritidskompetencer ressourcer problemer / barrierer Erhvervs- og uddannelsesmæssige kompetencer ressourcer problemer / barrierer Dato vejleder Dato forstander Denne rapport er gennemgået, udleveret til eleven og sendt i kopi til: Mor: Sagsbehandler: Socialrådgiver Social, Arbejdsmarked og Sundhed UU-vejleder: Andre forslag til forbedring af Kost & Tekstilskolens statusrapporter: STU taler om personlige, faglige og sociale kompetencer og om botræningsområdet, uddannelse/arbejde og fritid. Kunne man bruge de begreber som overskrifter? Gør det nemt for brugeren, ved at følge opbygningen i STU-lov / plan. Kunne måske slutte de enkelte afsnit af med at skrive, hvad er ressourcer på området og hvad er problemerne / barriererne? Vi bruger begreberne ressourcer og hvad er problemer. Overordnet set handler det om at skærpe, give flere eksempler og evt. opdele med nogle underrubrikker (Uddannelse / beskæftigelse, bodel, fritid), og indbygge begreberne ressourcer og barrierer / problemer. Gør mere ud af at beskrive jeres botræning. 1. år gør i sådan, 2. gør i sådan. Så man kan se progressionen i det (fx som et apendix, der er vedlagt statusrapporten). Det sælger at man kan se der sker en udvikling. Vigtigt at skrive konteksten hvem sammenlignes der med? Er det andre unge med særlige forudsætninger eller er det almindelig fungerende unge, der sammenlignes med. 11

13 7. KONKLUSION OG ANBEFALINGER Evalueringsspørgsmålet for Kost & Tekstilskolens selvevaluering 2012/13 lød Er Kost & Tekstilskolens statusrapporter et let tilgængeligt og brugbart redskab for vores samarbejdspartnere? For at få svar på dette valgte vi at spørge fem repræsentative samarbejdspartnere. Fire samarbejdspartnere sagde straks ja. Den sidste måtte sige nej pga. arbejdspres, men fandt en kvalificeret substitut. Der skal lyde en tak for den åbenhed og det engagement, som vore samarbejdspartnere har udvist i forbindelse med deres deltagelse. Af svarene fremgår der: Generelt set får samarbejdspartnerne de oplysninger de har brug for. Generelt set er der tilfredshed med kvalitet og præcision, men alligevel også ønsker om at skolen bliver endnu mere præcis. Generelt set er der tilfredshed med statusrapportens opbygning, men også forslag til ændringer. Stor tilfredshed med sproget i statusrapporterne, men også en spændende kommentar omkring det anderkendende sprog. Der bliver ikke peget på punkter, som man bør udelades i statusrapporten. Der er kommet rigtig mange gode forslag til forbedring af Kost & Tekstilskolens statusrapporter. På trods af den megen ros skolen får for sine statusrapporter, ser jeg der er grund til fornyelse / tilpasning. Der er så mange gode input og ideer fra vore samarbejdspartnere, at det vil være spild ikke at udnytte disse til at gøre statusrapporterne endnu bedre og tilpasset til de krav der er på nuværende tidspunkt. Her tænkes bl.a. på ønsket om en yderlig tilpasning til STU-uddannelsen. En uddannelse som flertallet af skolens elever i dag er i gang med. 12

14 BILAG 1 KOST OG TEKSTILSKOLEN VÆRDIGRUNDLAG ( indskrevet i skolens vedtægter 2002 ) Elevernes personlige udvikling er det centrale i Kost og Tekstilskolens undervisning og samvær. Gennem personlige udfordringer som selvrefleksion, ansvarlighed, initiativ, mod og accept af forskellighed støttes og styrkes elevernes udvikling. Der lægges særlig vægt på udvikling af elevernes social- og handlekompetencer. Social kompetence forstået som evnen og viljen til at deltage i det sociale og kulturelle liv samt at skelne i den sociale og kulturelle virkelighed og overskue konsekvenserne. Handlekompetence forstået som evnen og viljen til at handle i eget liv samt at overveje konsekvenserne af handlingerne. Undervisningen og samværet skal desuden give eleverne en forståelse af demokrati. Et demokrati som fordrer den enkeltes personlige engagement i fællesskaber, der bygger på frisind og accept af forskellighed. Kost og Tekstilskolen er en husholdnings- og håndarbejdsskole. 13

15 BILAG 2 S T A T U S R A P P O R T 2012 / 13 Person data Carl Kommune: Sagsbehandler: Socialrådgiver UU-vejleder: Kort sagsresumé Carl har i skoleåret 2012/13 gået på Erhvervslinien. Elever på erhvervslinjen: Bor i kollegieværelse med fælles bad, fælles køkken og fælles opholdsstue. På kollegiet samarbejdes der bl.a. om daglig bespisning, rengøring og gensidig hensyntagen. Arbejder i institutionskøkken og øve-restaurant for at erhverve arbejdspladskompetencer, lære kundepleje og øve erhvervsrettet fabrikation. Møder en pædagogik, der afspejler forholdene på en ordinær arbejdsplads Er 5 uger i erhvervspraktik. Carl er en dreng på 18 år. Han er en kraftig dreng. Han har gået i specialklasse i folkeskolen. Carl er i gang med den 3. årige STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse). Han startede på denne Carl bruger briller og har allergi over for hvepse og pollen. Han har problemer med sin hukommelse. Carls forældre er pensionister. Han har fire ældre søskende. Formålet med et ophold på K&T er at styrke elevens sociale, personlige og faglige udvikling med henblik på at optimere forudsætningerne for, at eleven i videst muligt omfang kan skabe sig et selvstændigt og værdifuldt voksenliv. Sigtet er, at eleven gennem en tryg og udfordrende pædagogik bliver klar til at kunne: Klare egen husholdning Udvikle bevidsthed om sund levevis Råde i egen fritid Begå sig i det sociale liv Uddanne sig / have arbejde 14

16 Derudover arbejder Carl med følgende (fokuspunkter fra Elevplanen): Gå i seng kl Se sig selv / indrømme fejltrin Blive bedre til at sætte ord på hvad Carl føler og tænker Give sig selv lov til at blive vred Carl har arbejdet med alle elementerne i Elevplanen og der sker langsomt en udvikling på alle områder. Fremtræden Carl er en høj kraftig dreng. Carl er oftest pæn i tøjet og velsoigneret. Carl er oftest en glad dreng, der er imødekommende, snaksaglig og hjælpsom. Helbred Carl bruger briller og har allergi over for hvepse og pollen. I motionssammenhæng er Carl hæmmet af sin overvægt. Han har i år haft problemer med sin ryg, hvorfor han går til fysioterapeut og skal lave øvelser for at styrke ryggen. Carl har kun haft få sygedage dette skoleår. Kompetencer Sociale kompetencer Carl har gode sociale kompetencer. Han er hjælpsom. Han er sjældent involveret i konflikter. Han er rummelig og har god accept af andres forskellighed. Carl har en god moral. Han er fornuftig, kan påtage sig et ansvar og overholder oftest skolens normer og regler. Han har rimelig situationsfornemmelse, er tolerant over for andre og har nogen fornemmelse for humor og ironi. Carl kan både arbejde alene og sammen med andre. Han har et socialt netværk i sin nære familie. Især far, mor og søster betyder en del. Der har i perioder været uro i familien. Carl tager ikke så meget hjem dette skoleår. Carl har flere bekendtskaber uden for skolen, da han har nemt ved at snakke med alle. Personlige kompetencer Carl er som regel i godt humør, men har stadig dage hvor han har svært ved at få overblik over problemerne og svært ved at skelne mellem hvad der er hans problemer og hvad der er andres. Carl er i år blevet bedre til ikke at tage andres problemer på sig. Han er en glad dreng, men stadig skrøbelig og noget usikker. Carl vil oftest godt snakke om problemerne, men fortæller ikke alt. Han kan have svært ved at sætte ord på hvad han tænker og føler. Men får han tid, ro og støtte bliver han efterhånden afklaret og kan sætte ord på. Han har en rimelig empatisk forståelse. Han er en person, der både lytter til andre og selv tager ordet. Carl er tilbageholdende med at give knus og kram. Hverdags kompetencer Carl kan selv vaske tøj, rydde op, gøre rent samt klare personlig hygiejne. Men han har brug for tilskyndelse til at få tingene gjort, især når det handler om oprydning og rengøring. 15

17 Han arbejder rimeligt stabilt og er grundig med tingene, når det interesserer ham. Har et udmærket praktisk håndelag. Carl er udholdende når det er noget han er optaget af. Han magter med støtte madplanlægning, indkøb og madlavning. Carl kan benytte pc, telefon og offentlig transport på kendte strækninger. Carl administrerer sine penge med støtte fra sine forældre. Er der ingen støtte bruger Carl hurtigt sine penge. Han forstår vigtigheden af at få sin nattesøvn, men får alligevel sovet for lidt ind imellem. Faglige kompetencer Husholdning: Carl er god til madlavning. Han kan have brug for at spørge læreren til råds, men har god interesse for det. Det kan knibe med at have overblik over hele processen. Kreativt: Carl har gode kreative evner. Han er god til at tegne og finde på nye ideer. Når han arbejder koncentreret med en opgave i længere tid, har han brug for at holde pauser og lave noget andet. Han forstår rimelig hurtig hvad opgaven går ud på og går i gang. Har ikke brug for megen hjælp. Idræt: Carl er glad for idræt. Han er med og aktiv i forhold til, hvad han magter. Konditionsmæssigt har han det svært pga. sin vægt. Han bliver hurtigt forpustet. Dansk: Carl læser aldersvarende og gerne. Han læser ungdomslitteratur i genrene fantasy, gys og spænding. Han forstår og husker det meste af det han læser. Han vil gerne skrive små historier, men arbejder på et meget lavt niveau rent staveteknisk og grammatisk, hvilket gør det svært at læse hans fremstillinger også for ham selv. Han har store problemer med den skriftlige del af faget. Carl kan analysere og perspektivere og deltager aktivt i fælles diskussioner på klassen. Perception Carl har ikke problemer med at orientere sig. Han kan selv rejse med offentlig transport på kendte strækninger. Han har en god stedsans. Når han har rejst turen en gang, kan han selv gøre det igen. Almen viden Carl har en almen viden indenfor de områder, som berører ham direkte. Han forsøger at følge med i hvad der foregår lokalt på skolen. Han har nogen almen viden omkring, hvad der sker ude i samfundet. Carl følger med i nyhederne. Kommunikation Carl har et moderat ordforråd og kan have svært ved at formulere, det han gerne vil sige, men Carl bliver ved til han får sagt det han vil, når han støttes i samtalen. Omstillingsevne Carl er meget omstillingsparat. Carl kan skifte mellem opgaver, men skal have hjælp til at finde ud af mellem hvad der skal skiftes. Han vil gerne prøve nyt, når der er voksne omkring ham til at støtte ham. Han er fleksibel i såvel arbejdsmæssige sammenhænge som i holdninger. 16

18 Interesser Carl bruger fritiden på at gå ture, benytte pc, spil og samvær med kammeraterne. Læringsforudsætninger Opmærksomhed Carl har ikke de store problemer med sin opmærksomhed i de strukturerede og forudsigelige rammer, der er på Kost & Tekstilskolen. Men han skal have præcise instruktioner. Ved flere instruktioner kan han hjælpes med fx en huskeseddel. Har han ikke forstået en instruktion spørger han. Skal have få beskeder af gangen. Carl har brug for hjælp til at få overblik. Han kan modtage beskeder såvel visuelt som auditiv, men bedst er visuelt eller en kombination af visuel og auditiv, eller ved at arbejde praktisk med tingene. Opgaverne skal være konkrete. Han magter i ringe grad abstrakt tænkning. Opgaverne må ikke være for komplekse. En opgave af gangen. Carl magter rutineprægede opgaver. Han kan have brug for korte pauser mellem forskellige opgaver. Gerne en motorisk pauseaktivitet. Hukommelse Carl har problemer på hukommelsesområdet: Carl forstår og husker tingene dårligt, når han får mundlige beskeder. En hjælp kan være at man sikrer sig han får beskeden / aftalen skrevet ned. Gerne på hans mobil. Til gengæld forstår og husker han rigtig godt, når han har fået en opgave præsenteret visuelt. Han skal have vist, det han skal gøre. Han husker det sete bedre end det mundtlige. Carl har generelt problemer med at skabe sig overblik. Dette ses også i dagligdagen på skolen. Carl har svært ved at få overblik over tidspunkter, ugeskema eller hvor længe der er til en bestemt dato. Erhvervsrettet: Carl har i efteråret 2012 bestået eksamen i udvidet hygiejnebevis på Kost & Tekstilskolen. Carl har været i 2 ugers praktik i Pizzeria i Rødding. Et lille sted med 2-3 ansatte. Han har arbejdet 3-4 timer pr dag og ca. 5 timer pr dag i weekenden. Her følger tilbagemeldingen fra praktikstedet: Carl arbejder rimelig stabilt med enkelte pauser og afbrydelser Arbejdstempoet vurderes til at være mellem % (nedsat arbejdstempo) Han forstår instruktioner med flere trin, men behøver støtte til udførelsen. Han har behov for at opgaver er afgrænsede og veldefinerede Lav koncentration og let at distrahere. Han siger til, når den anviste opgave er løst og beder om at få anvist en ny opgave Er positiv i forhold til arbejdsopgaver og søger indflydelse på arbejdets karakter og udførelse Let at samarbejde med, synlig, åben, hjælpsom og god situationsfornemmelse Trives godt og udviser interesse for kollegaer Møder pæn og velsoigneret, men mangler lidt arbejdstøj. Praktikpladsens vurdering passer med det vi oplever i dagligdagens arbejde på Erhvervslinien på Kost & Tekstilskolen. Praktikstedet vil gerne forsætte med Carl i ulønnet praktik nogle timer hver uge i hans fritid. Carl skal i yderlig 3 ugers praktik i maj måned

19 Fremtid: Carl har mange kompetencer (kan mange ting). Sværest har han det på det kommunikative / sproglige område og det handlemotoriske område (danne sig overblik og dermed kunne handle). Carl udvikler hele tiden sine kompetencer, men det sker langsomt. Han er en glad dreng, men stadig skrøbelig og noget usikker. Han har behov for nogen voksenstøtte for at udvikle sine livskompetencer og blive mere selvhjulpen. Carl kan ikke gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Skal Carl ud i egen bolig bør det ske med voksenstøtte til at fastholde ham omkring daglig husholdning / rengøring. Voksenstøtte til at få gode sociale kontakter og til at få overblik over dagligdagen og livet som sådan. Carl vil gerne ud i mere praktik, hvilket vi kan støtte ham i. Han fungerer godt / har det godt, når han arbejder praktisk. Arbejde på et mindre sted med forholdsvis enkle rutineprægede opgaver er mere overskuelig for ham, end skoleforløb med skiftende timer og undervisere. Opsamling Carl er en kraftig dreng på 18 år. Han har gået i specialklasse i folkeskolen. Carl slutter den 3. årige STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) ved udgangen af Carl bruger briller og har allergi over for hvepse og pollen. Han har problemer med sin hukommelse. Carl har gode sociale kompetencer. Carl er som regel i godt humør, men har stadig dage hvor han har svært ved at få overblik over problemerne og svært ved at skelne mellem hvad der er hans problemer og hvad der er andres. Carl er i år blevet bedre til ikke at tage andres problemer på sig. Carl kan selv vaske tøj, rydde op, gøre rent samt klare personlig hygiejne. Men han har brug for tilskyndelse til at få tingene gjort. Han deltager aktivt i undervisningen. Erhvervsmæssigt er han en stabil arbejdskraft, der arbejder med nedsat hastighed. Han er positiv og samarbejdsvillig. Han skal have afgrænsede og veldefinerede opgaver. Koncentrationen er lav og han er let at distrahere. Carl vil gerne ud i mere praktik, hvilket vi kan støtte ham i. Han fungerer godt / har det godt, når han arbejder praktisk. Carl har i efteråret 2012 bestået eksamen i udvidet hygiejnebevis på Kost & Tekstilskolen. Carl kan ikke gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Carl bør have voksenstøtte i forbindelse med egen bolig. Voksenstøtte til at få gode sociale kontakter og til at få overblik over dagligdagen og livet som sådan. Dato vejleder Dato forstander 18

20 Denne rapport er gennemgået, udleveret til eleven og sendt i kopi til: Mor: Sagsbehandler: Socialrådgiver Social, Arbejdsmarked og Sundhed UU-vejleder: 19

21 BILAG 3 BESVARELSER FRA DE 5 INTERVIEW 1. Får du de oplysninger du har brug for? Hvilke oplysninger mangler evt? Samarbejdspartner 1 (STU-konsulent): Generelt fint i forhold til hvad jeg ellers får. Kunne være rart der stod på forsiden, hvem der er elevens kontaktperson på K&T. Vigtigt at der står på forsiden både hvem der er sagsbehandler i Voksen / Handicap og i Jobcenteret. Afsnit om Kort sagsresume: Stå om der fx er diagnose, funktionsnedsættelse o.l. Er der psykolograpporter, PAS-test o.l. så skriv det her. Skriv fakta. Man skal kunne nøjes med at læse Kort sagsresume og Konklusion. Her skal det væsentlige være, så kan man altid dykke ned i de detaljer, man har brug for. Afsnit om Kort sagsresume: Deles op i afsnit, så man tydelig kan se hvad der omhandler det botræningsmæssigt og hvad handler om det uddannelsesmæssige / arbejdsmæssige. Brug områderne fra STU-loven, så er det nemt for Jobcenteret og nemt for Voksen / Handicap (eller hvad kommunen kalder det), der skal tage sig af bodelen. Hvad er det præcis for nogle mål i Uddannelsesplanen i har lavet jeres Elevplan ud fra? Det bør fremgå. I det hele taget bør det fremgå hvilke mål der står i uddannelsesplanen, da uddannelsesplanen er omdrejningspunktet for alt arbejde med eleven. Faglige kompetencer : Det bør fremgå hvorfor det lige er de fag, der er valgt ud. Begrund det. Hvorfor er fx matematik eller samfundsfag valgt fra? Hvorfor er der noget med kreativt under faglige kompetencer? Hvorfor er husholdning med? det kunne stå under bodel (STU-område). Skriv hvorfor i ikke har eleverne ude i mere praktik. Det undrer man sig over, når man ved at STU elever må være i praktik i 280 timer ud af de 840 årlige timer (STUloven) og du skriver jo i statusrapporten, at eleven har glæde af praktik. Samarbejdspartner 2 (Socialrådgiver - Handicapområdet / Ungeindsats): Overordnet set får jeg de oplysninger, jeg har brug for. Samarbejdspartner 3 (Beskæftigelsesrådgiver, Borger & Arbejdsmarked): Jeg får de oplysninger, jeg har brug for. Godt med punktet, Formål for ophold. Godt med punktet Hverdagskompetencer. Punktet Omstillingsevne vigtigt i mit regi. Superglad for punktet Erhvervsrettet. Det har vi manglet. Det letter vores arbejde. Godt med punktet, Fremtid. Fint der her er noget både arbejdsmæssigt og bomæssigt. Ok evt. at anbefale fx Bofællesskab, men kun som anbefaling, da det ellers kan bruges imod os af fx forældre. De andre punkter også gode og vigtige. Ser egentlig ikke, der mangler noget, ud over det jeg nævnte med alle praktikker. Ser at statusrapporten er blevet bedre hen over årene. Ser at statusrapporterne er forskellige, alt efter hvem der skriver dem på K&T 20

22 Samarbejdspartner 4 (UU-vejleder): Jeres statusrapporter tager udgangspunkt i de uddannelsesplaner vi har lavet, hvilket er vigtigt. Det er vigtigt at det er synligt i statusrapporten, hvordan det er gået med de mål, der er i uddannelsesplanen. Samarbejdspartner 5 (Afdelingsleder og Stedfortræder, Bofællesskab): Får langt hen af vejen de oplysninger jeg har brug for. Har manglet lidt om arbejdsevnen (hvor langt er de fra arbejdsmarkedet). Men i den sidst tilsendte statusrapport er det meget fint beskrevet. 2. Har oplysningerne den kvalitet / den præcision du har brug for? Hvorledes kunne du evt. ønske det anderledes? Samarbejdspartner 1 (STU-konsulent): Vigtigt for Jobcenteret, at der er et afsnit der hedder Erhvervsrettet (hvad kan han hvor er svaghederne hvad er der arbejdet med hvor har han været i praktik). Vurderingsskema fra Erhvervslinie / praktik kunne vedlægges som bilag. STU taler om personlige, faglige og sociale kompetencer og om botræningsområdet, uddannelse/arbejde og fritid. Kunne man bruge de begreber som overskrifter? og fx have Interesser under fritid? Afsnit om Opsamling : Deles op i afsnit, så man tydelig kan se hvad der handler om det botræningsmæssige, hvad der handler om det uddannelsesmæssige / arbejdsmæssige og hvad der handler om fritidsdelen. Brug områderne fra STU-loven. Så er det nemt for Jobcenteret og nemt for Voksen / Handicap (eller hvad kommunen kalder det), der skal tage sig af bodelen. Jeg kan godt lide, der laves en beskrivelse af hvad man ser hvad man oplever med det unge menneske. Hvor falder det unge menneske igennem, hvor er det svært? I skal ikke pege på fx bofællesskab. I skal beskrive og synliggøre de behov den unge har, så skal vi nok vurdere, hvor den unge skal placeres. Et bofællesskab er vidt forskelligt i de forskellige kommuner. Fint med fakta / objektivitet. Samarbejdspartner 2 (Socialrådgiver Handicapområdet / Ungeindsats): Mangler nogle oplysninger under afsnittet Kort sagsresume, der fortæller mere om, hvem den unge er og hvorfor han er på Kost & Tekstilskolen. Fx om han har indlæringsvanskeligheder, er han dårligt begavet, er der en diagnose, ligger der nogle test eller undersøgelser? Der står han har fået specialundervisning, men ikke hvorfor. Til gengæld er det mindre relevant under afsnittet Kort sagsresume, at han bruger briller og har allergi. Kunne godt bruge lidt flere eksempler nogle steder, for at få uddybet tingene. Hvad ligger der fx i begrebet gensidig hensyntagen? under afsnittet Kort sagsresume. Hvad menes der med områder som berører ham direkte under afsnittet Almen viden. Uddybe lidt mere hvorledes Erhvervslinien adskiller sig fra skolen andre linier under afsnittet Kort sagsresume. Fint der er et afsnit, der fortæller om formålet med et ophold på Kost & Tekstilskolen. 21

23 Kunne måske slå punkterne Opmærksomhed og Hukommelse sammen til et punkt der hedder Læringsforudsætninger, da det er nogle af de samme ting der går igen. Beskrivelserne i forhold til den Erhvervsrettede del er god. Det giver et billede af hvorledes han vil fungere på en arbejdsplads. Det er brugbart for os. Afsnittet Fremtid må gerne uddybes. Mangler fx oplysninger om, hvorfor Eleven ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvad er det, der vil være svært for ham i den forbindelse det faglige, det sociale, IQ, opmærksomhed eller? Er det en STU elev, er det selvfølgelig afgjort at han ikke vil kunne klare en ordinær uddannelse. Afsnittet Fremtid kunne med fordel deles op i Uddannelse / arbejdsmarked / beskæftigelse, bodel, fritid. (ressourcer og problemer / barrierer på områderne). Vigtigt at skrive konteksten hvem sammenlignes der med? Er det andre unge med særlige forudsætninger eller er det almindelig fungerende unge, der sammenlignes med. Det er Kost & Tekstilskolen generelt gode til at præcisere. Vendingen rimelig og god er for upræcis. Under punktet Perception, står der han kan benytte offentlig transport på kendte strækninger. Hvad er det så lige, der sker hvis han skal rejse på ukendte strækninger? Der bliver beskrevet hvad han er god til. Og så er han alligevel ikke så god?? Samarbejdspartner 3 (Beskæftigelsesrådgiver, Borger & Arbejdsmarked): Kvalitet og præcision i orden Samarbejdspartner 4 (UU-vejleder): Evt. uddybe øvelsesretaurant hvilke faciliteter er der og hvilke jobfunktioner er der. I ved hvad det er, jeg ved det ikke. Måske også uddybe ved andre begreber, hvad i mener med det. Samarbejdspartner 5 (Afdelingsleder og Stedfortræder, Bofællesskab): Har fået en statusrapport fra jer, hvor jeg læste at epilepsi og medicin var hovedproblemet, men oplevede at det var frustrationer og voldsom adfærd, der var det største problem. Men ser jeg på andre statusrapporter jeg har fået fra jer, så kan jeg her godt genkende borgeren. 3. Er statusrapporter let tilgængeligt i deres opbygning? Samarbejdspartner 1 (STU-konsulent): Statusrapport er let tilgængelig i sin opbygning, men kunne blive endnu bedre ved at man byggede den mere op efter STU (personlige, faglige og sociale kompetencer og botræningsområde, uddannelse/arbejde og fritid.) Godt rapporten er delt op i afsnit. Mange gode afsnit. Der er mange gode overskrifter men også generelt mange overskrifter, hvorved noget bliver gentaget. Sociale, personlige og faglige kompetencer passer med STU-loven, men hverdagskompetencer (som jeg bl.a. ser som den unges håndelag ), kunne måske i stedet hedde Bokompetencer. Afsnittene om Perception, Almen viden og Kommunikation, kunne måske bare puttes ind under Læringsforudsætninger = faglige forudsætninger. 22

24 Almen viden kunne også være under faglige kompetencer = samfundsfag Samarbejdspartner 2 (Socialrådgiver Handicapområdet / Ungeindsats): Der er ingen kommentarer til dette spørgsmål. Samarbejdspartner 3 (Beskæftigelsesrådgiver, Borger & Arbejdsmarked): Opbygning god med struktur og punkter. Det gør det letlæseligt. Det gør det nemt, at finde det jeg har brug for og ligger op af den måde vi arbejder på. Rart statusrapporten er delt op i forskellige kompetenceområder. En af de statusrapporter der er godt struktureret og nem at gå til. Samarbejdspartner 4 (UU-vejleder): Der er ingen kommentarer til dette spørgsmål. Samarbejdspartner 5 (Afdelingsleder og Stedfortræder, Bofællesskab): Statusrapporterne er bygget rigtig fint op. Det er en fordel når den der skriver statusrapporterne husker at lave fremhævede overskrifter, lave ophold mellem afsnit mv. 4. Er statusrapporter let tilgængeligt i deres sprogbrug? Samarbejdspartner 1 (STU-konsulent): Et rigtig godt sprog, super læsevenligt, virkelig godt skrevet, kan læses af alle også af forældre. Let tilgængelig sprogbrug uden for mange fagudtryk uden det er et lavt Lixtal. Samarbejdspartner 2 (Socialrådgiver - Handicapområdet / Ungeindsats): Let tilgængeligt sprog. Nemt at forstå. Samarbejdspartner 3 (Beskæftigelsesrådgiver, Borger & Arbejdsmarked): Det er skrevet i et sprog man forstår. Samarbejdspartner 4 (UU-vejleder): Jeg forstår jeres statusrapporter og kan dermed bruge den til at skrive videre på Uddannelsesplanen. Samarbejdspartner 5 (Afdelingsleder og Stedfortræder, Bofællesskab): Statusrapporterne er skrevet i et ikke normativt, men anderkendende sprog. Et værdigt sprog. Det værdige sprog siger også noget om, hvordan i ser på de unge og hvordan i arbejder med dem. Faren ved det anderkendende sprog, er at de unges vanskeligheder drukner i det anderkendende sprog. Nyttig viden om de unges problemer kommer måske ikke frem. 5. Er der punkter i statusrapporten du finder irrelevante og som kunne udelades? Samarbejdspartner 1 (STU-konsulent): Se under pkt

25 Samarbejdspartner 2 (Socialrådgiver - Handicapområdet / Ungeindsats): Der er ingen kommentarer til dette spørgsmål. Samarbejdspartner 3 (Beskæftigelsesrådgiver, Borger & Arbejdsmarked): Nej Samarbejdspartner 4 (UU-vejleder): Der er ingen kommentarer til dette spørgsmål. Samarbejdspartner 5 (Afdelingsleder og Stedfortræder, Bofællesskab): Nej egentlig ikke, men overvejede alligevel om de punkter, der står under det overordnede formål for skolen er unødvendige. De kommer jo igen senere i rapporten. 6. Har du andre forslag til forbedring af Kost & Tekstilskolens statusrapporter? + bemærkninger der ikke umiddelbart fandt plads under de 5 øvrige spørgsmål Samarbejdspartner 1 (STU-konsulent): Gør det nemt for brugeren, ved at følge opbygningen i STU-lov / plan. Gør endnu mere opmærksom på hvad kostskolelivet gør ved jeres elever. (og lad vær med at optage elever, der ikke magter kostskoleliv). STU-loven taler jo om 840 timers undervisning, hos jer får de unge også kostskoledelen. Det er både en STUuddannelse og et kostskoleophold. Jeg mener det er vigtigt lige at gøre opmærksom på at Lov om frie kostskoler har et regelsæt (eks. omkring praktik i 5 uger/år) og at der i stu loven er et andet regelsæt (eks. praktik i 280 timer/år) Ros til jer, fordi i tør lade andre se på jer selv = statusrapporter). Samarbejdspartner 2 (Socialrådgiver - Handicapområdet / Ungeindsats): Kunne måske slutte de enkelte afsnit af med at skrive, hvad er ressourcer på området og hvad er problemerne / barriererne? Vi bruger begreberne ressourcer og hvad er problemer. Afklaring er jo en del af jeres opgave. Overordnet set handler det om at skærpe, give flere eksempler og evt. opdele med nogle underrubrikker (Uddannelse / beskæftigelse, bodel, fritid), og indbygge begreberne ressourcer og barrierer / problemer. Samarbejdspartner 3 (Beskæftigelsesrådgiver, Borger & Arbejdsmarked): Der bør beskrives alle de praktikker eleven har været i på K&T (1. år, 2. år ) Timetal. Og gerne lidt om hvordan udviklingen har været på området. Kunne godt ønske mig, at der stod lidt mere om baggrund under Kort sagsresume. Hvad er det for problematikker den unge har? Jo mere jeg ved, jo bedre kan jeg målrette det videre forløb. Det er vigtigt i forhold til tillid og snak med eleven, at jeg har et kendskab til elevens baggrund og problematikker. Kunne godt ønske mig, at der stod lidt mere om baggrund under Kort sagsresume fx at der ligger beskrivelse fra PPR, psykolog, test o.l. Så ved vi oplysningerne findes og vi kan indhente oplysningerne, hvis vi har brug for dem. 24