Rejsebrev nr. 6 fra Chengdu, Kina den 3. januar 2015 Så blev det også jul og nytår i Kina Højtiden har som forventet været meget anderledes i år, når man fejrer jul og nytår på den anden side af jordkloden. Der bliver pyntet op til jul i Magic Forest Kindergarten, så lidt genkendelighed har der været. Der er ikke tradition for juleklip og julebag med børnene, de voksne pynter og børnene kigger på. Det mest iøjnefaldende for mig har været fraværet af den hyldest til kristendommen, Jomfru Maria og Jesu fødsel, som den danske jul er gennemsyret af, og som ligger som en latent viden bag hele fejringen. Ingen Jesus børn eller Jomfru Maria er her i Kina, men julemand med små gaver til børnene i form af små stykker slik var her, og det var vist også aldeles udmærket.
Vi fejrede jul i en mindre by, Zigong, på kun 3 mio. indbyggere, der går for at være dinosaurernes hjemstavn, små to times kørsel fra vores lejlighed. Her er der flest velbevarede fund af dinosaurer, og et stort museum udgør rammen om en meget livagtig og forunderlig verden, der var engang. Nytåret fejrede vi i Chengdu, i Global Center i centrum af byen. Her er der en Oase, af eksklusiv nydelse, med mulighed for badning og dejlige måltider i helt utrolige omgivelser. Jeg følte mig som dronningen af Saba, omgivet af 1001 nats mystik.
De første syv måneders arbejde i Magic Forest Kindergarten Morgen i Chengdu: En blanding af tåge og smog hænger tungt over byen og kradser mine bihuler og svælg, når jeg drøner af sted på min cykel til Magic Forest Kindergarten. Luftforureningen er på sit højeste her om vinteren, fordi kulden driver partiklerne mod jorden. Ikke særlig opløftende og Queenie, min meget lidt engelsktalende og utrolig søde sekretær, har sagt, at jeg skal tage en maske på. Jeg har anskaffet mig en, men kan næsten ikke ånde igennem den, så valget står mellem pest eller kolera. Turen går forbi frugt- og grøntmarkedet, hvor jeg må træde ekstra hurtigt i pedalerne for at undgå at blive ramt af vand fra den daglige spuling af vejen. Hurtigt forbi de små forretninger, hvor der hænger døde høns, ænder og gæs i næbbene - lige klar til at komme i gryden. Ind gennem bagdøren, hvor den genkendelige vagt, uden navn, står fordybet i sin IPhone (det er lidt pinligt, men jeg husker fortsat ikke hans navn, og undskylder mig med, at der er hele tre forskellige vagter at forholde sig til). Han ser smilende op og hilser godmorgen. Jeg er begyndt at kunne sige Zao Zhang Hao helt flydende, og det vækker glæde, at jeg gør en indsats for at tale kinesisk. Ind på kontoret og hilse på forældre og personaler jeg møder på min vej. Jeg er rundt på hele skolen i alle klasser hver morgen for at sige Godmorgen og vise min tilstedeværelse på en god og glad måde.
Tiden både flyver og står stille Jeg har nu været i Kina i syv måneder og har kigget lidt tilbage på indsatser, metoder, mål, samarbejdsformer, fund og resultater i praksis. Jeg har arbejdet med 4 indsatsområder baseret på mine tidlige oplevelser og erfaringer i Magic Forest Kindergarten. Indenfor de fire udvalgte områder har jeg arbejdet intensivt med træningsprogrammer, workshops, individuelle udviklingssamtaler, ledelsesudvikling og forældreinddragelse. Mange nye ideer vedrørende den Sino-Danske filosofi og politik er blevet taget til indtægt i den erkendelse, at vi er på en faglig rejse sammen. Der er fortsat områder, vi skal se lidt nærmere på, om er gangbare i en kinesisk kontekst og læreplan, også i tråd med den kinesiske regerings retningslinjer. Vi er nået meget længere, end jeg overhovedet havde turdet tro og håbe på, endda selvom vi har kæmpet med sproglige udfordringer i det daglige arbejde. Jeg oplever, at vi har arbejdet respektfuldt til begge sider af den Sino-Danske model, og har givet det nødvendige rum til at implementere nye ideer og tanker. En forbedret indsats i samarbejdet ville helt klart være at have en mere skemalagt oversættelse i dagligdagen. Lige nu føler jeg, at jeg har et tons arbejde i min computer, der aldrig ser dagens lys. De fund, jeg har gjort, er, at der arbejdes meget efter faste genkendelige ritualer i praksis. Hver dag har den samme skematiske opdeling, inddelt i forskellige fag med hver sin læreplan og målsætning. Lærerne foretrækker rutiner baseret på en kendt viden. Et andet fund er det synlige udtryk i organisationen, hvor der arbejdes efter, hvordan det hele ser ud. Hvordan ser klasserne ud, er de rene? Hvordan ser lærernes undervisning ud? Hvordan ser deres performance ud? Hvordan ser de forestillinger, der opføres for forældrene, ud? Det er nærmest en affotografering af den ydre praksis, hvor fravær af koblinger til refleksion og analyse, bliver iøjnefaldende. Hvor man i Danmark arbejder indefra og ud, nedefra og op og vise versa via forbindelser til hele netværket i organisationen, arbejder man i Kina ud fra en visuel optik om det perfekte billede. Hvis jeg skal kigge på resultater i praksis, så er der en væsentlig pointe, jeg har vægtet over alt andet, og det er at vække begejstring. At plante nogle små frø af motivation for at gøre tingene anderledes. Det har egentlig været let, fordi jeg har haft så meget, jeg gerne ville dele. En anden væsentlig pointe er, at mit mål har været at sætte aftryk, der på sigt bliver selvkørende i en passende form. Der var et klogt hoved, Nigel Jones, englænder og Head of the International departement i Golden Apple, der sagde til mig, at al blivende udvikling tager mindst fem år at implementere i en praksis, så tid er der masser af. Jeg er for nylig blevet spurgt, om jeg vil være international rådgivende konsulent, underviser og oplægsholder, for en sammenslutning af Golden Apples øvrige institutioner. Jeg skal fortsætte min udviklingsopgave her i Magic Forest Kindergarten, de vil blot gerne bruge mine kompetencer i større dele af organisationen. Det er en kæmpe anerkendelse af mit arbejde herude, og jeg er meget glad for påskønnelsen
Læringsgrundlag og tilgang; Danmark versus Kina Vest Læringsgrundlaget og tilgangen på førskoleområdet i Danmark udspringer af den filantropiske (menneskekærlige) bevægelse, der udviklede sig til asyltanken, og med sit første asyl i København i 1828 var grundlægger af en pædagogisk-filosofisk baggrund med tanker om æstetisk opdragelse, hvor leg, sang og musik spillede an afgørende rolle. (Stig Broström og Hans Vejleskov; DI DAK TIK I BØRNEHAVEN, kap 1 s 11, 12). Præsten og salmedigteren N.F.S. Grundtvig var bestyrelsesformand for det første asyl i mange år og stod for begreber som, lys og liv, historisk-poetisk oplysning, og at menneskelivet og samfundslivet fortælles af de fortællinger, vi fortæller. Han mente at børn udvikler sig og lærer gennem livskræfter, der ligger latente i tiden, og at hvis skolen alene baserer sig på logiskvidenskabelig oplysning forstenes livet. ( www.grundtvig.dk). Grundvigs tanker om det frie menneske er fortsat bærende for den danske samfundsstruktur. En anden væsentlig aktør i det danske læringslandskab er den tyske pædagog Friedrich Fröbel, der var ophavsmand til begrebet Kindergarten. Hans børnesyn var, at barnets egen oplevelse og erfaringsbaggrund skulle tages i betragtning ved udformning af, hvad vi i dag kalder læringsmiljøet, og at dets subjektive tilegnelse af viden skulle respekteres. Fundamentet for Fröbel var, at børn skulle have mulighed for selvvirksomhed og fordybelse i naturen, og at barndommen ikke blot skulle betragtes som en forberedelse til livet, men var en vigtig del af selve livet. (http://da.wikipedia.org/). Både Grundtvig og Fröbel taler om indre drivkraft i individet, indhold og samspil med omverden illustreret i læringstrekanten af Knud Illeris, Professor i Livslang Læring. Øst Hvis vi vender blikket mod øst, finder vi, at uddannelsessystemet i Kina har rødder tilbage til Han dynastiet (202 f.kr. til 220 e.kr.), hvor den kejserlige embedseksamen blev indført. Den banede vejen til at opnå elitestatus under Song-dynastiet og varede helt frem til 1905, hvor den blev afskaffet. Det sidste kejserdømme faldt i 1911 og i 1919 kulminerede kinesiske intellektuelles ønske om en reform af den hidtidige hierarkiske konfucianistiske samfundsorden med Fjerde Maj-bevægelsen, der var inspireret af vestlige ideer, og særligt John Deweys social-pragmatiske ideer fik stor betydning for deres ønske om social, politisk og uddannelsesmæssig reform i retning af indførelse af videnskab og demokrati (op.cit.268). Et moderne skolesystem blev indført i 1920 erne, og tanken var at sætte barnet i centrum. Målet med de uddannelsesmæssige reformer var at skabe en skole, hvor barnet kunne opføre sig som et barn, ikke en lille voksen. Undervisningen skulle ikke længere kun baseres på udenadslære, men i højere grad på videnskabelige eksperimenter og dialog imellem lærer og elev. Desuden blev der indført frikvarter, hvor barnet kunne lege (op.cit.271).
Der var altså et ønske om at gøre op med uddannelse, der har som primært formål at bestå eksaminer. Deweys demokratiske idealer er dog ikke så let forenelige med det autoritære kinesiske styresystem. (Phd. i Kina studier, Susanne Bregnbæk; Den Kinesiske drøm om Harvard; Tidsskriftet Antropologi nr. 62, 2010). Systemet er derfor fortsat båret af udenadslære, stramme faginddelte tidsplaner, test, konkurrence og ensrettet indhold og tilgang for alle, fra børnehave og videre op gennem uddannelsessystemet til Universitet. Nye veje og tanker Selvom styresystemet er tungt at danse med, er min oplevelse, at der er nysgerrighed og interesse i en mere fleksibel undervisningsform, der er f.eks. en privatdrevet Rudolf Steiner skole her i Chengdu, (og stor udbredelse i hele Kina i øvrigt), med fire års ventetid, for optagelse af nye elever, det siger noget om, at der er bevægelser i gang, for en anderledes skolegang. Det kræver mod som forældre at vælge en meget anderledes skoleform til sit eneste barn, uden at vide om barnet senere kan indtage en succesfuld plads på arbejdsmarkedet i det kinesiske samfund. Nobelprismodtagere Jeg ved forskellige lejligheder bl.a. oplæg af kinesiske psykologer her i Kina stødt på, at der savnes kinesiske Nobelprismodtagere. Det tillægges den kinesiske tilgang til læring, hvor slid, arbejdsomhed, (over)ansvar, høje karakterer, test og eksaminer, men fravær af det levede liv er essensen. Her er der ikke plads til fjolleår, finde sine ben, eller være på opdagelse i livet, ej heller kritisk tænkning eller analytisk, reflekterende tilgang til teorier. Kend dit stof (som andre har skrevet) til punkt og prikke og få intellektuel succes = at være succesfuld i livet. Måske invitationen mod vesten og tankerne om nye undervisningstilgange er en del af styrets ønske om Kinesiske Nobelprismodtagere i fremtiden? Kan vi lære noget af den kinesiske model? I forbindelse med at være lokaliseret i Kina i en længere periode og få den utrolige mulighed at opleve systemet indefra, selvom det kun er en meget lille flig, jeg får at se, har jeg overvejet, om der kunne være områder af den kinesiske tilgang, der kunne være interessant for Danmark. Især fordi vesten, både i politiske og uddannelsesmæssige sammenhænge, ser med tics i øjet mod den magtfaktor, Kina er i verdensøkonomien. Penge og viden er magt. Hvordan kan vesten og østen spille sammen og bygge broer? Kina ser mod vesten og inviterer kapaciteter ind for at understøtte en fleksibilitet og nytænkning i deres uddannelsessystem. Vesten sender delegationer til østen, dels for industrifremstød, dels for at være nysgerrige på, hvordan tingene gøres i Kina. Jeg har dog endnu ikke hørt om nogle vesterlændinge, selv ikke Niels Egelund, Professor og Direktør for Center for Strategisk Uddannelses ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, der ellers er varm fortaler for dele af det kinesiske
uddannelsessystem, der ville sende sit eget barn i en kinesisk skole. (Stafetten Undervisningsministeriet; Vi kan lære meget af Kina 19.03.2013). Der kunne i min optik være nogle interessante aspekter i motivationsfaktoren og arbejdsmoralen i Kina, der kunne være værd at forfølge. Kedelig Sammenligning En sammenligning af de to vidt forskellige samfundsstrukturer og uddannelsessystemer i Kina og Danmark giver imidlertid et smertefuldt billede på to samfundstyper, der af forskellige grunde, begge fostrer mange mentalt skrøbelige unge mennesker, uden håb og drømme, hvor selvmordsraten er høj i begge samfund. (Katrine Obel-Grønbæk; A Painful Paradoks; Susanne Bregnbæk; Forsker efterlyser bagsiden af Kinas uddannelsessystem, kina.um.dk 14.05.2013.) Det må siges at være et paradoks, der giver anledning til at granske dybere, hvor blikket skal vendes hen, når vi vil forbedre vores uddannelsessystemer. Eller vi må forholde os til, at økonomiske markedsandele vejer tungere end psykisk velfærd. Organisationens udtryk i øst og vest I de syv måneder, jeg har været i den kinesiske organisation, har jeg som leder haft øjne og ører vidt åbne for at drage sammenligninger og modsætninger i de to organiseringsformer. Jeg har kigget efter fund, som kunne få betydning for en frugtbar ledelsestilgang i en international kontekst. Ledelse som begreb er et vidt omspændende emne, og der findes et væld af teorier og tilgange, der både øger mulighederne og forplumrer klarsynet. Her i Kina er det enkelt. Organisationer er hierarkisk opdelte med topchefen, chairman of the board i spidsen, som den mest indflydelsesrige, under indflydelse af regeringens retningslinjer. Han træffer alle afgørende beslutninger og delegerer opgaverne nedad i systemet, hvor næste led i hierarkiet fortsætter på samme måde. Det lyder jo meget genkendeligt som en dansk udgave af organisationssystemer. Den meget store og afgørende forskel, jeg er stødt på, er kommunikation, dialog, faglig tillid og samspil, det vi med et fortærsket udtryk i Danmark kalder medejerskab og medindflydelse af processer og beslutninger. Fortærsket eller ej, så er det et udtryk for ambitiøse faglige forventninger til ligestillet deltagelse i opgaver og løsninger på forskellige niveauer, der medvirker til, at alle stemmer bliver væsentlige aspekter af en større helhed. Det giver ind imellem anledning til uenighed om formuleringer og hovedbrud, og samtidig åbner det for en mangfoldig og frodig bund af muligheder for nytænkning og idérigdom, ganske simpelt, fordi vi har faglige forventninger til hinanden. Forplumringen kan forekomme, når forventningerne bliver for utydelige og diffuse, eller løber ved siden af hinanden, i stedet for at krydse hinanden.
Mine erfaringer fra den kinesiske model er, at lederen er den, der ved bedst, den klogeste og mest erfarne, og derfor er den, der udstikker regler og retningslinjer ved at fortælle sine medarbejdere, hvordan de skal agere i praksis. Lederen er en rollemodel og påtager sig sit ansvar som leder ved at gøre opmærksom på, hvad medarbejderne ikke skal gøre. Derved er der ikke så meget slinger i valsen i en kinesisk kontekst. Alle ved nøjagtig hvad de skal, hvornår og på hvilken måde. Lærerne i Magic Forest Kindergarten følger et fast pensum og er ikke et sekund i tvivl om fremgangsmåden. Personalemøder foregår ved, at lederen fortæller om sidste uges arbejde, og hvilke områder, der kunne forbedres og information om næste uges arbejde. Nye ideer tager altid form fra ledelsen og ned. Jeg har i haft individuelle faglige udviklingssamtaler med alle lærerne, og selvom de er nysgerrige på den danske model i teori og praksis, ja de beundrer faktisk tilgangen, foretrækker de at få fuldstændig klare retningslinjer for, hvordan de skal arbejde i praksis. Her er jeg kommet på arbejde, fordi det strider mod min grundoverbevisning om selvstændig tilgang og faglig tillid til mine medarbejdere. Jeg har fundet en fleksibel tilgang, hvor jeg siger, at jeg ved, de vil have konkrete anvisninger og eksempler, og det vil være en vekselvirkning mellem eksempler og deres egne input. Jeg er her for at skabe forandringer, så jeg forventer, at de giver mig nogle bud, ind i praksis. For at komme tilbage til mit spørgsmål, hvilke fund har jeg gjort i en ledelsesmæssig sammenhæng ved at være leder i en kinesisk kontekst?. Jeg er blevet meget skarp på det demokratiske fundament som ledelse i Danmark udspringer af, og på hvor meget faglig ballast den samlede sum giver tilsammen. Det at inspirere andre og lade sig inspirere, også når bølgerne går højt. Jeg er også blevet opmærksom på, hvor stor betydning gennemskuelighed og gennemsigtighed i hensigter kan medvirke til at overskueligøre opgavernes karakter. Tankespind hvorhen? Tror man, at man kan gøre det med højre hånd, så er det nok næsten sikkert, at det ikke bliver til noget. Men hvis man lægger en helhjertet indsats, så er jeg stensikker på, at det over en to-treårig periode vil give overskud. Grundfos er et eksempel på, hvor godt det kan gå. (Anja Villefrance, dansk general konsul i Kina. Viborg 18. dec. 2014). Jeg tænker, at Anja har ret i, at der er mange gode muligheder for at arbejde målrettet og seriøst på det kinesiske marked. Min oplevelse er yderst positiv, selvom det til tider også er op ad bakke, når der går lange perioder, hvor man tænker, hvad pokker blev der af kimen til børns selvstændighed, som jeg har arbejdet intensivt med og fulgt op på de sidste mange måneder? Op på hesten igen! Jeg har lært mig at være forberedt på alt, dels fordi der arbejdes uden dagsordener, dels fordi jeg har erfaret mig frem til, at der meget pludselig er brug for et oplæg, en artikel, et internationalt uddannelsesprogram, afhandling til ledelsen etc.
Jeg er altid klar med et eller andet færdigt materiale i værktøjskassen. Det har givet pote i form af at være en slags faglig vejviser, der egentlig, når alt kommer til alt, selv sætter dagsordenen To herlige drenge, Hannibal og Samuel, der savner Danmark rigtig meget