Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål, luftet bekymringer, og givet konstruktive forslag om emner der ikke vedrører reformen. Disse er udeladt i denne sammenfatning, men er taget ad nota af skoleafdelingen. Der er umiddelbart opbakning til det videre arbejde med at udvikle et samarbejde med Musikskole og Ungdomsskole, at tysk bliver 2. Fremmedsprog, og at alle elever tilbydes mulighed for et 3. Fremmedsprog. Enkelte ønsker supplerende muligheder til fransk. Der er også bred opbakning til mulighed for valgfag på tværs af skoler, og til at overkomme de praktiske udfordringer, det naturligt vil give. F.eks. skal der findes løsninger i forhold til transport og koordinering. Mht. skolebestyrelsernes sammensætning er der stor tilfredshed med, at den nuværende sammensætning bibeholdes, men også med, at det gøres muligt for den enkelte skole at invitere relevante eksterne samarbejdsparter ind. Der ønskes fortsat en repræsentant fra Byrådet i Ungdomsskolens bestyrelse. Der er også enighed om, at der fortsat skal være et møderum for skolernes personale, og at de pædagogiske drøftelser prioriteres, samt at der udarbejdelse et kommunalt ledelsesgrundlag, som derefter udmøntes lokalt. Der er også tilfredshed med, at der fremover fastlægges et yderligere antal arbejdsdage end de 200 skoledage, og at der udarbejdes en fælles ferieplan. Der er et ønske om, at kvalitetsrapporten fremover forenkles, og kan fungere som et arbejdsredskab i den daglige drift. Samt at de konkrete lærings og udviklingsmål, der udarbejdes skal generere ejerskab, og være enkle og overskuelige. Der er stor interesse for et kompetenceløft ud fra de aktuelle behov, og udviklingsprojekter der kan give værdi på den enkelte skole, og give erfaringer der kan deles. Med hensyn til muligheden for at tilgodese pasningsbehovet hos børn i 4. Kl. og op, er der en meget positiv holdning til det, da det skønnes, at der er et behov. Det eneste område med stor holdningsspredning er hvorvidt, der skal kunne dispenseres til at timerne til understøttende undervisning, kan konverteres til fagtimer med 2 lærere. Her strækker svarene sig fra, at de understøttende timer er en væsentlig del af reformen, til, at de understøttende timer ikke giver læring, og bør konverteres til fagtimer med 2 lærere. Hovedparten af holdningerne er derimellem, og afspejler til en vis grad et ønske om fleksibilitet i forhold til uger med 30,33 og 35 timer, frem for en skepsis overfor den understøttende undervisning, og et ønske om at prioritere de faglige timer med 2 lærere. Samtidig giver høringssvarene anledning til at pointere at indsatser, fokus og tiltag på itområdet, inklusion, arbejdsmiljø, udskoling, SFO m.m. som fungerer og udvikles i dag, vil fortsat være i fokus også når reformen træder i kraft. Oversigt over ændringer af indstillinger på baggrund af høringssvar samt begrundelser herfor. Formulering i høringsmateriale Ændringer på baggrund af høringsmaterialet Begrundelse At Skoleafdelingen indgår aftale med Musikskolen og Ungdomsskole om at varetage dele af den understøttende At Skoleafdelingen indgår aftale med Musikskolen og Ungdomsskolen om at varetage dele af den understøttende undervisning. Derudover skal alle En fælles indsats og aftaler er med til at sætte fokus på det fælles skolevæsen og en rationel tilgang i
undervisning. Derudover skal alle skoler anvende mulighederne i den åbne skole og indgå aftale med eksterne samarbejdspartnere. skoler anvende mulighederne i den åbne skole og indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere. Samarbejdet med eksterne samarbejdspartere skal fungere på tværs af kommunen og med lokal forankring, så den enkelte skole også fremover har mulighed for at tegne egen profil og med udgangspunkt i skolens elever. forhold til økonomisk udnyttelse af ressourcerne. Alle skoler skal ikke iværksætte samme tiltag, men kan på organisere på tværs for flere elever og færre penge, så sammen og tilbud og videndele. At tysk bliver 2. fremmedsprog fra 5. klasse for skolerne i Middelfart og fransk tilbydes i valgfagsordningerne på den enkelte skole eller på tværs i kommunen. At skolerne får mulighed for at oprette lokalt forankrede valgfag. Skolerne skal som en del af valgfagsrækken tilbyde yderligere fremmedsprog som valgfag, så eleverne får mulighed for et tredje fremmedsprog som valgfag. Skoleudvalget orienteres. At fastholde den nuværende skolebestyrelsessammensætning med mulighed for, at den enkelte skolebestyrelse kan supplere egen skolebestyrelse med op til 2 eksterne, relevante repræsentanter. Skoleudvalget orienteres. At tysk bliver 2. fremmedsprog fra 5. klasse for skolerne i Middelfart og fransk skal tilbydes i valgfagsordningerne på den enkelte skole eller på tværs i kommunen, derudover kan skolerne enkeltvis eller i fællesskab tilbyde andre sprogfag. Middelfarts placering i Region Syd og Tyskland som mulig arbejdsmarked at tysk er andet fremmedsprog. Fransk er et væsentligt tredje fremmedsprog og eksisterer allerede i folkeskolen. På sigt kan andre fremmedsprog tilbydes hvis der er faglighed og et stort nok antal elever til at oprette yderligere fremmedsprog
At Ungdomsskolens bestyrelse, fortsat har repræsentant fra Byrådet og at Skoleafdelingen i samarbejde med Ungdomsskolen udarbejder en bestyrelsessammensætning efter gældende lov. Skoleudvalget orienteres. At der fra 1. august 2014 fortsat er pædagogisk råd på skolerne. Fremadrettet vil skolerne og Skoleafdelingen i fællesskab se på om pædagogisk råd, er det mest hensigtsmæssige møderum for personalet. At tiden til understøttende undervisning fastholdes, og dermed ikke konverteres til fagopdelt undervisning. Der gives ikke dispensation til at nedsætte den ugentlige undervisningstid mod flere undervisningstimer med to voksne. At tiden til understøttende undervisning fastholdes, og dermed ikke konverteres til fagopdelt undervisning. Der gives ikke dispensation til at nedsætte den ugentlige undervisningstid mod flere undervisningstimer med to voksne. Skolerne kan fortsat fleksibelt planlægge længere eller kortere skoledage og særlige tiltag omkring skoledage op til ferier. Dette er med til at fastholde og understrege det afgørende nye i reformen: understøttende undervisning. Medarbejderne får gennem den understøttende undervisning mulighed for at organisere og skabe nye læringsunderbyggende aktiviteter noget folkeskolen har arbejdet med og forsøgt på gennem mange år. Her er muligheden. Samtidig skaber den understøttende undervisning optimal inddragelse af andre faggruppers deltagelse i læringen: pædagoger, håndværkere, idrætsfolk m.fl. Og det giver gode muligheder for fortsat at inddrage benytte de pædagoger, der allerede er på skolerne og i SFO. Elever og forældre vil
At skolechefen i samarbejde med skolelederne formulerer et kommunalt ledelsesgrundlag, der sætter rammer og retning for ledelse på skoleområdet. Dette er afsæt til udformning af lokale rammer og retning på den enkelte skole. At skoleåret planlægges med 210 arbejdsdage, hvoraf de 200 dage er elevdage og de 10 dage er til fælles kommunale kurser, hvis de ikke er planlagt til lokal disponering. At skoleåret planlægges med 210 arbejdsdage, hvoraf de 200 dage er elevdage og de 10 dage er til fælles kommunale kurser og tiltag og til den enkelte skoles disponering. Fælles kommunal disponering udgør max 5 dage. opleve afgørende nye tiltag og mulighed for at skabe læring. Det er hensigtsmæssigt at der kan disponeres kommunalt til fælles tiltag, udvikling og uddannelse. Dette sker i samarbejde med skolerne. At Skoleafdelingen i forlængelse af nuværende praksis udarbejder ferieplaner, så alle skoler som udgangspunkt har ferie samtidigt. At den økonomiske ramme besluttes og angiver retning og indhold for prioriteringer indenfor den afsatte økonomi. Se under Økonomi. Udover ovenstående beslutninger lægger forslaget op til nedenstående processer som en del af den videre proces: At Skoleafdelingen igangsætter en proces, der har til opgave at beskrive et kompetenceløft for ledere og medarbejdere. At Skoleudvalget i bredt samarbejde udvikler en ny kvalitetsrapport med virkning fra skoleåret 2014/15. At Skoleafdelingen igangsætter en proces, der har til opgave at beskrive et kompetenceløft for ledere, medarbejdere og skolebestyrelse.
At Skoleudvalget igangsætter en proces, der har til formål at formulere konkrete lærings- og udviklingsmål for det samlede skolevæsen med afsæt i nye krav, der overordnede mål, omskrivning af Fælles Mål og afsæt i kommunens Læsestrategi og Skolepolitik. Skoleområdets lærings- og udviklingsmål fastsættes i forhold til barnets hele liv og SFOtilbuddet overordnede mål. At Skoleudvalget igangsætter udviklingsprojekter på bl.a. følgende områder: Understøttende undervisning, Den åbne skole, Tværfaglige samarbejder og En bedre udskoling med afsæt i anbefalinger fra skoler, skolebestyrelser og reformgrupper. Udover ovenstående beslutninger lægger forslaget op til nedenstående processer som en del af den videre proces: At Skoleafdelingen igangsætter en proces, der har til opgave at beskrive et kompetenceløft for ledere og medarbejdere. At Skoleudvalget i bredt samarbejde udvikler en ny kvalitetsrapport med virkning fra skoleåret 2014/15. Skoleafdelingen i gangsætter hurtigst muligt, en proces, der afdækker og beskriver nødvendige kompetenceløft blandt ledere og medarbejdere. Skoleudvalget udvikler i bredt samarbejde, en ny kvalitetsrapport, med virkning fra skoleåret 2014/15 Mål og indhold fra SFO en kan evt. blive en del af
At Skoleudvalget igangsætter en proces, der har til formål at formulere konkrete lærings- og udviklingsmål for det samlede skolevæsen med afsæt i nye krav, der overordnede mål, omskrivning af Fælles Mål og afsæt i kommunens Læsestrategi og Skolepolitik. Skoleområdets lærings- og udviklingsmål fastsættes i forhold til barnets hele liv og SFOtilbuddet overordnede mål. At Skoleudvalget igangsætter udviklingsprojekter på bl.a. følgende områder: Understøttende undervisning, Den åbne skole, Tværfaglige samarbejder og En bedre udskoling med afsæt i anbefalinger fra skoler, skolebestyrelser og reformgrupper. kvalitetsrapporten Skoleudvalget igangsætter en proces, med det formål at formulere konkrete lærings og udviklingsmål. Skoleudvalget igangsætter så hurtigt som muligt udviklingsprojekter, indenfor de nævnte områder, så erfaringerne kan spredes/deles. Procesplan for det videre arbejde. Afsluttes Opgave Indhold/kommentarer Februar Marts Formulering af krav til den understøttende undervisning Marts Fritidstilbud Udarbejdelse af et nyt Fritidstilbud for elever i 4.- 6.klasse Marts/juni Kompetenceløft Beskrivelse af kompetenceløft og Deltagere Skoleafdelingen,skoleledere lønkonsulenter, DLF, BUPL, PMF og rådgivning, skoleledere og rådgivning, skoleledere og medarbejdere fra skolerne Politisk behandling April Marts Skoleårets planlægning og ledelses grundlag Understøttende undervisning
Juni/ August Maj Maj Juni Kvalitetsrapport, som et brugbart redskab til styring, opfølgning og dokumentation Den åbne skole En bedre udskoling Lærings- og udviklingsmål Sundhed, motion og bevægelse Pædagogisk Håndsrækning til implementering af reformen Udkast til kvalitetsrapport fremlægges, når undervisningsministeriet udsender det nationale oplæg. Se Pædagogisk håndsrækning Muligheder og tiltag for for en bedre udskoling Med afsæt i nye krav, der overordnede mål, omskrivning af Fælles Mål og afsæt i kommunens Læsestrategi og Skolepolitik. Skoleområdets læringsog udviklingsmål fastsættes i forhold til barnets hele liv og SFOtilbuddet overordnede mål. Se Pædagogisk håndsrækning Opsamling på skolernes og reformgruppernes kvalificering og idéer til reformen. Skoleafdelingen Skolekonsulenter, skoleledere og rådgivning, skoleledere, medarbejdere fra skolerne, og rådgivning, skoleledere, medarbejdere fra skolerne UU, netværksgruppen under Ungestrategien og rådgivning, skoleledere og medarbejdere fra skolerne Juni August uddannelse i forhold til skoleåret 14/15 og de kommende skoleår April Valgfag Skolernes valgfag og tværkommunale valgfag April Styrelsesvedtægt Ny styrelsesvedtægt for skoleområdet Juni September Revidering af Skolepolitik Oktober