Indholdsfortegnelse. Side 1 af 124

Indholdsfortegnelse Indledning...3 1. Genstandsfelt...4 1.1 Problemformulering...7 1.2 Afgrænsning...8 1.3 Velfærdsudspillene...10 1.3.1 Velfærdskommissionen...10 1.3.2 Den Alternative Velfærdskommission...10 1.3.3 Regeringens velfærdsudspil...11 2. Operationalisering...12 2.1 Metodiske og designmæssige overvejelser...12 2.1.1 Projektdesign...14 2.2 Empirisk grundlag...15 2.3 Teoretisk operationalisering...15 2.4 Socialkonstruktivisme som videnskabsteoretisk ideal...16 2.4.1 Refleksioner over socialkonstruktivismen som videnskabsteoretisk ideal...17 2.5 Diskursanalyse som metode...18 3. Teoretisk ramme...20 3.1 Velfærdsstatsmodeller...20 3.1.1 Nytte- og behovsteori...20 3.1.2 Gøsta Esping-Andersens tre velfærdsstatstyper...23 3.2 Den danske velfærdsstat...26 4. Diskursteori...30 4.1 Laclau & Mouffes diskursteori...30 4.2 Det politiske aspekt i Laclau og Mouffes diskursteori...31 4.3 Laclau & Mouffes diskursteori i praksis...33 5. Analyse...38 5.1 Velfærdskommissionen...40 5.1.1 Demografisk udvikling...40 5.1.2 Uddannelse...45 5.1.3 Beskæftigelse...49 5.1.4 Pension...57 5.1.5 Afsluttende analyse af Velfærdskommissionen...60 5.2 Den Alternative Velfærdskommission...63 Side 1 af 124

5.2.1 Demografisk udvikling...63 5.2.2 Uddannelse...68 5.2.3 Beskæftigelse...72 5.2.4 Pension...75 5.2.5 Afsluttende analyse af Den Alternative Velfærdskommission...79 5.3 Regeringens velfærdsudspil...82 5.3.1 Den demografiske udvikling...83 5.3.2 Uddannelse...87 5.3.3 Beskæftigelse...89 5.3.4 Pension...94 5.3.5 Afsluttende analyse af regeringens velfærdsudspil...96 6. Sammenfattende analyse...100 7. Diskussion af analyseresultaterne...106 7.1 Et paradigmatisk og nyinstitutionelt perspektiv...106 7.2 Et ekspertteoretisk perspektiv...109 8. Velfærdsdebatten siden 2006?...114 9. Konklusion...117 10. Kritiske overvejelser...119 Litteraturliste...121 Publikationer...121 Bøger...122 Artikler...123 Internetreferencer...124 Side 2 af 124

Indledning Den danske velfærdsstat har de seneste år været genstand for megen debat. Spørgsmål som diskuteres flittigt er: Står velfærdsstaten overfor markante udfordringer? Skal den danske velfærdsstatsmodel ændres for at imødegå forandringerne? Der er enighed om, at Danmark i fremtiden kommer til at stå overfor udfordringer i forbindelse med ændret befolkningssammensætning. Men her hører enigheden også op. Der er nemlig uenighed om, hvordan denne udfordring skal angribes. Med en lidt slidt kliche kan det siges, at der ikke kan spås om fremtiden. Ikke desto mindre har en række aktører forsøgt, at svare på hvilke udfordringer velfærdsstaten i fremtiden vil stå overfor og hvilke løsninger, der skal trækkes på. Den debat der udspiller sig, kan ses som en del af en diskursiv kamp, hvor aktørerne hver især, via deres italesættelse, søger at påvirke dagsordenen således, at en bestemt diskurs får forrang, og dermed bliver gjort til den almen gyldige. Der kan måske inden for den politiske sfære ligefrem tales om, at aktørerne indbyrdes kæmper om forskellige velfærdsforståelser og dertil knyttede idealer. Vores udgangspunkt er, at den måde, vi taler om tingene på, har betydning for, hvordan verden former sig. Det vil med andre ord sige, at hvis en diskurs vinder indpas, og dermed bliver den almen gyldige, vil det have betydning for, hvordan velfærdsstatens fremtid omtales, og hvilke ændringsforslag der bliver de rigtige. Vi mener derfor, det vil være interessant at undersøge, hvordan velfærdsstatens fremtid italesættes af tre aktører; henholdsvis Velfærdskommissionen, Den Alternative Velfærdskommission og regeringen, og hvordan de med deres velfærdsudspil søger at påvirke velfærdsstatstypen. De tre aktører har hver især, indenfor de sidste par år, fremlagt velfærdsudspil, som har været med til at påvirke velfærdsdebatten i Danmark. På baggrund af dette mener vi, at det vil være relevant at se nærmere på hvilke værdier, der ligger bag deres udspil, og hvordan de ønsker at præge velfærdssamfundet. Side 3 af 124

1. Genstandsfelt I den offentlige debat italesættes der ofte en række udfordringer, som den danske velfærdsstat står overfor i fremtiden. Især de demografiske ændringer debatteres flittigt. Der bliver i fremtiden flere ældre, alt imens gruppen af forsørgere bliver mindre. Af nogle aktører betegnes denne udvikling, som en markant udfordring, eller ligefrem byrde, for det danske samfund. Af andre aktører betegnes problemerne i forbindelse med udviklingerne som overvurderede, og de tillægger ikke den demografiske udvikling og deraf afledte forandringer nogen større betydning. Med andre ord er den danske velfærdsstat dagligt i kontakt med forskellige fortolkninger, som afgør hvad, der bliver udnævnt som udfordringer for velfærdsstaten, og hvor alvorlige disse bliver betragtet. Denne diskussion er også del af den politiske debat, som afgør hvilke politiske mærkesager, der kæmpes for. Den generelle holdning er, at velfærdsstaten står overfor en række udfordringer i fremtiden. Der er uenighed om, hvor alvorlige disse udfordringer undertiden er for den danske velfærdsstat. Ét synspunkt i debatten er, at den danske velfærdsstatsmodel med dens særpræg ikke i teorien har kunnet fungere, men at denne model i praksis har klaret sig ud over alle forventninger. 1 Hermed vil nogle mene, at den danske model, trods udsigten til at skulle stå overfor store udfordringer, igen vil overraske, og dermed også klare sig uden betydelige skrammer fremover. 2 Et andet synspunkt er, at kraftige justeringer er nødvendige, for at sikre den danske velfærdsstats beståen i fremtiden. Uden reformer, ændringer mv. vil den danske universelle velfærdsstat komme under pres. Presset på den danske velfærdsstat, som den ser ud i dag, og forslag til hvordan velfærdsstaten bevares eller forbedres er derfor nogle meget omdebatterede emner i dagens Danmark. Diskussionen om, hvorvidt der er råd til at opretholde det nuværende velfærdsniveau i den danske velfærdsstat, består af flere forskellige argumenter. Der er adskillige aktører, som har holdninger til emnet og derfor italesættes velfærdsstatens udfordringer også forskelligt. Gennem forskellige bidrag til debatten, i form af f.eks. publikationer, har det vist sig, at der er forskellige bud på, hvorvidt der er behov for ændringer i fremtidens velfærdssamfund. Er der forskel på de forskellige aktørers interesser? Kan det siges, at de, som ikke ønsker nævneværdige ændringer af 1 Per H. Jensen (2007), side 176 2 Goul Andersen, Jørgen (2006), side 49-64 Side 4 af 124

velfærdsstaten går ind for en bevarelse af den universelle velfærdsstat, mens de, der omvendt ønsker mere vidtgående reformer, måske i stedet forsøger at påvirke den danske velfærdsstatsmodel i en mere residual eller korporativ retning ud fra deres egne værdimæssige præferencer? Kan de forskellige diskurser ligefrem siges at være udtryk for forskellige politiske projekter? (jf. afsnit 4.2). I lyset af debatten om velfærdssamfundet fremtid, nedsatte VK-regeringen (i perioden 2001-) i 2003 Velfærdskommissionen, som havde til opgave i en analyserapport, at redegør for udfordringer og komme med dertilhørende løsningsforslag. Som modpol til Velfærdskommissionen opstod den Alternative Velfærdskommission, som rettede en del kritik mod Velfærdskommissionens resultater. Den Alternative Velfærdskommission kom, i modsætning til Velfærdskommissionen, blandt andet frem til, at udfordringerne ikke var så store, som først antaget. Regeringen kom efterfølgende med deres eget velfærdsudspil, hvor forslag til ændringer ikke var så vidtgående som hos Velfærdskommissionen. Det er tydeligt, at der er forskel på, hvordan aktørerne omtaler det samme fænomen. Aktørerne forsøger på forskellige måder at påvirke den gældende diskurs. De forskellige måder, at fortolke og vurdere velfærdsstatens udfordringer på betyder, at alt efter hvilke aktører man lytter til, vil problemerne blive fremstillet forskelligt. I forbindelse hermed kan man overveje eller diskutere om, aktørernes måde at omtale velfærdsstatens situation og fremtid på, hænger sammen med politiske holdninger. Ud fra aktørernes bidrag til diskussionen om velfærdsstatens fremtid vil vi derfor kunne stille spørgsmålet: Hvor er det danske velfærdssamfund på vej hen, i så fald der tages udgangspunkt i de tre aktørers italesættelse af fremtidens velfærd? Og: Hvordan skal begrebet velfærd indholdsudfyldes? I så fald at de væsentligste og mest dominerende aktører i debatten følger bestemte interesser, vil deres holdninger med stor sandsynlighed også kunne påvirke den generelle holdning i samfundet. Når der tales om velfærdsstatens fremtidige udfordringer, og de løsninger, der skal til for at sikre velfærden fremover, vil det derfor være væsentligt også at se på, hvorfor der mellem de forskellige aktører fremlægges forskellige udfordringer og løsninger. Har dette f.eks. baggrund i forskellige værdier? De udfordringer og løsningsforslag, som de tre aktører fremlægger, kan hermed være resultatet af en diskursiv praksis, som gør at aktørerne opfatter velfærdsstatens fremtid vidt Side 5 af 124

forskelligt. Med afsæt i Ernesto Laclau 3 og Chantal Mouffes 4 diskursteori er det interessant, at identificere konfliktlinjerne og undersøge hvorledes buddene på fremtidens velfærdssamfund indholdsudfyldes. Eftersom diskurserne har betydning for vores adfærd, er velfærdsdebatten interessant for fremtidens velfærdssamfund (jf. afsnit 4). Da det samme emne italesættes forskelligt, og at emnet rækker ud i fremtiden, vil man ikke kunne sige, hvad der er de rigtige og de forkerte løsninger til at sikre fremtidens velfærd. Der er mange aktører som debatterer emnet, men omvendt meget få, der fokuserer på hvad denne diskussion og italesættelse af emnet betyder for fremtidens udvikling. Vi vil derfor undersøge i hvilken retning diskursen påvirker rammen for, hvad der er muligt og acceptabelt at ændre i den danske velfærdsstat. Dette ligger endvidere op til en paradigme-diskussion (jf. afsnit 7.1). For at vurdere om diskurserne kan være med til at trække velfærdsstaten mod en anden velfærdsmodel, er det nødvendigt at se diskurserne i forhold til idealtypiske velfærdsstatstypologier. Gøsta Esping-Andersen 5 arbejder med tre velfærdsregimer, hvor begrebet velfærd defineres på forskellige måder og velfærdsstaten dermed indrettes forskelligt. I dette projekt diskuteres det, hvorvidt der i de forskellige velfærdsudspil, kan identificeres faktorer, som peger i retning af, at velfærdsstaten bevæger sig mod en ny velfærdsstatsmodel eller fastholdes status quo. Hvor velfærdssamfundet er på vej hen er også interessant, fordi Danmark traditionelt set er et omfangsrigt velfærdssamfund, som bygger på universelle rettigheder. I Danmark tager samfundet ansvar for borgerne og udbyder en række ydelser gratis lige fra sygehuspleje over understøttelse til uddannelse. Disse ydelser er rettigheder, som vi som medborger har adgang til, blot fordi du er dansk statsborger (jf. afsnit 3.2). I den politiske debat er der ikke meget, der tyder på, at vi vil bevæge os væk fra den universalistiske velfærdsstat indenfor den nærmeste fremtid. De politiske partier synes næsten at konkurrere om, hvem der bedst kan sikre at den danske velfærdsstat opretholdes. Men er der alligevel nogen forslag, som er kommet fra de forskellige aktører, der i det stille kan trække vores velfærd væk fra den universalistiske tanke, og hen imod en anden type velfærdsstat? Med baggrund i ovenstående har vi formuleret følgende problemformulering: 3 Professor ved University of Essex 4 Forsker ved Centre for the Study of Democracy ved University of Westminster 5 Professor ved University of Barcelona Side 6 af 124

1.1 Problemformulering Hvordan italesætter henholdsvis Velfærdskommissionen, den Alternative Velfærdskommission og regeringens velfærdsudspil velfærdsstatens fremtidige udfordringer, hvilke velfærdsforståelser ligger bag og hvorhen søger aktørerne at påvirke fremtidens velfærdsstat? For at kunne besvare ovenstående problemformulering, vil vi arbejde ud fra følgende spørgsmål. Arbejdsspørgsmål: Er det muligt at identificere forskellige politiske værdier i de tre aktørers diskurs? Arbejder de tre aktører indenfor en afgrænset ramme? Med italesættelse mener vi, den sammenhæng som et begreb sættes ind i og den betydning som begrebet tilskrives. Hvordan -problemformuleringer er ofte sat sammen med uddybende spørgsmål, såsom hvorfor, idet hvordan -spørgsmålet i sig selv ikke altid kan besvares på en så konkret måde, at der ikke overlades besvarelsesspørgsmål til læseren. Dette projekts problemformuleringen indeholder et hvordan -spørgsmål, for derefter at søge dette specificeret og besvaret med et uddybende hvorhen -spørgsmål. Denne problemformulering bliver da toleddet, hvilket også til en vis grad sikrer, at problemformuleringen ikke bliver for deskriptiv. 6 Spørgsmålet om hvorhen aktørerne søger at påvirke fremtidens velfærdsstatsmodel ligger op til en diskussion af de fundne analyseresultater. Arbejdsspørgsmålene til denne problemformulering er endvidere med til at specificere det genstandsfelt, som i dette projekt søges undersøgt. Arbejdsspørgsmålene er samtidig med til at holde fokus gennem opgavebesvarelsen 6 Rienecker, Lotte (2002) Side 7 af 124

1.2 Afgrænsning Vi vil i dette afsnit redegøre for, hvilke afgrænsningsmæssige valg vi har foretaget i forhold til problemformuleringen. Der er i Danmark mange forskellige aktører, som deltager i debatten om fremtidens velfærdssamfund. Vi har valgt at afgrænse vores projekt til at dreje sig om Velfærdskommissionen, Den Alternative Velfærdskommission og regeringens velfærdsudspil. Vi har valgt at beskæftige os med netop disse tre aktører, da vi ser dem som repræsentanter for forskellige diskurser, der eksisterer inden for velfærdsstatsdebatten. Inden for de seneste år har de tre valgte aktører hver især kommet med udførlige og, især for regeringens og Velfærdskommissionens vedkommende, meget konkrete beskrivelser af, hvad de mener, der bør gøres for at sikre fremtidens velfærd. Vi kunne i og for sig godt have valgt at inddrage f.eks. de politiske partier eller fagbevægelsen, men vi mener, at vi kan lave et projekt, hvor forskellige diskurser er repræsenteret ved de tre aktører, vi har valgt, pga. af deres forskellige tilgange til fremtidens ændringer. Det er netop forskelligheden i de tre aktørers tilgange, der gør aktørerne interessante. De tre aktørers forskellige udgangspunkter har betydning for, hvordan de ser fremtidens udfordringer, og om der overhovedet er udfordringer for velfærdssamfundet i fremtidens Danmark. Vi vil hovedsageligt arbejde ud fra Velfærdskommissionens afsluttende rapporter fra 2006. 7 Derudover vil vi arbejde med Den Alternative Velfærdskommissions analyserapport 8 og publikationen 10 skarpe om velfærd, som er en kort sammenfatning af hovedsynspunkterne fra analyserapporten. 9 Fra regeringen vil vi bruge regeringens velfærdsudspil fra 2006 og 2007, som består af en række forslag til velfærdsændringer over en årrække. 10 Der tages her udgangspunkt i de forslag, der er udlagt til debat i Folketinget. Vi har valgt at bruge regeringens velfærdsudspil på denne måde, fordi det er regeringens udspil og dermed deres vision for fremtiden, der er interessante. Hvis vi valgte at bruge forslag, som allerede er vedtaget i Folketinget, kunne det betyde, at det ikke er regeringens egen holdning, der kommer til udtryk, fordi der i Folketinget arbejdes for et flertal. Regeringen har måske derfor måtte opgive eller modificere nogle af deres oprindelige forslag for at skabe konsensus mellem partierne. Den Alternative Velfærdskommission skiller sig ud fra de øvrige aktører, da den er opstået som kritisk modsvar til Velfærdskommissionens velfærdsudspil. Vi mener dog, at vi godt kan bruge Den 7 Velfærdskommissionen (2006:a) og Velfærdskommissionen (2006:b) 8 Den Alternative Velfærdskommission (2005:a) 9 Den Alternative Velfærdskommission (2005:b) 10 Regeringen (2006:a), Regeringen (2006:b) og Regeringen (2007) Side 8 af 124

Alternative Velfærdskommission som en aktør på linie med de øvrige aktører, da udspillet kan tænkes, at præge velfærdsstaten i en anden retning. Forskelligheden i de udspil, som de tre aktører er kommet med, vil danne baggrund for en diskussion af, hvor det danske velfærdssamfund er på vej hen. Hvor trækker regeringens velfærdsudspil os hen, og i hvilken retning ville de to velfærdskommissioners udspil trække den danske velfærdsstat, hvis deres diskurs bliver midlertidig almen gyldig? Det er altså interessant at se på, hvilke diskurser aktørerne hver især er udtryk for. Vi vil begrænse os til at se på fire emner. Disse emner omhandler demografisk udvikling, uddannelse, beskæftigelse og pension. Vi har valgt demografisk udvikling som det overordnede emne, idet det oftest er denne udfordring, der italesættes som den mest markante. De demografiske ændringer er endvidere ofte det, der ligger til grund for den samlede debat om velfærdsstatens fremtid. Derfor vil vi starte med at redegøre og analysere måden, hvorpå de tre aktører præsenterer de demografiske ændringer på. Dermed vil denne del af analysen adskille sig fra de øvrige analyseafsnit, da disse i høj grad er en analyse af aktørernes fremstilling af fremtidige problemer. De tre resterende emner falder alle til dels ind under den demografiske udvikling, og udgør på denne måde en del af de forslag, der fremsættes som løsninger på demografiske udfordringer for velfærdsstaten. Vores diskussion handler om fremtiden for den danske velfærdsstat. Det er derfor nødvendigt at anvende velfærdsstatsteori, som baggrund for diskussionen. Vi har valgt at Gøsta Esping-Andersens velfærdsregimer som ramme for vores diskussion af, hvorvidt velfærdssamfundets ændrer sig. Gøsta Esping-Andersen er meget anvendt og anerkendt indenfor samfundsvidenskaber. 11 Hans model bruges ofte i diskussionen af, hvor velfærdsstaten er på vej hen, f.eks. hvorvidt karakteristika ændres og dermed har betydning for hvilken velfærdsstatstype, der gør sig gældende. 12 Vi vil bruge Esping-Andersen både til at karakterisere den danske velfærdsstats placering i dag og til at analysere, hvor den kan være på vej hen. Analysen trækker på Laclau og Mouffes diskursteoretiske redskaber. Vi har dermed blandt andet afgrænset os fra f.eks. diskursteoretikeren Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse og andre diskursteoretiske retninger. Den primære årsag er, at vi afgrænser os fra den meget tekstnære analyse, som Fairclough i høj grad er garant for. 11 Jensen, Per H. (2007), side 161 12 Jensen, Per H. (2007), side 161 Side 9 af 124

Den tidsmæssige afgrænsning af vores projekt går fra 2003 og frem til en ikke nærmere defineret fremtid. Da vores projekt bygger på spørgsmålet om, hvor det danske velfærdssamfund er på vej hen, arbejder vi med nogle ændringer og udfordringer, som vil være aktuelle i fremtiden. Det er svært at sige, hvor langt frem da det som bekendt er svært at sige noget konkret om fremtiden. 1.3 Velfærdsudspillene 1.3.1 Velfærdskommissionen Regeringen nedsatte den 23. september 2003 en velfærdskommission, hvis primære formål var at komme med forslag til, hvordan den danske velfærd kunne fremtidssikres. Regeringens idé med at nedsætte en kommission for velfærd, var imidlertid også at komme den eksisterende debat om fremtidens velfærdsudfordringer til livs og komme med et udspil til, hvordan disse udfordringer kunne imødekommes på bedste vis. 13 Medlemmerne af Velfærdskommissionen bestod af én formand og yderligere 8 medlemmer, som alle er udvalgt af Statsministeriet på grund af deres faglige ekspertise. Disse medlemmer har de seneste år undersøgt en række udfordringer, som de anser som værende betydningsfulde for fremtidens velfærdsstat. Velfærdskommissionens opgave har ikke kun været at identificere de væsentligste udfordringer, som den danske velfærdsstat forventes at stå overfor, men også i høj grad komme med forslag til, hvordan disse udfordringer vil kunne løses. 1.3.2 Den Alternative Velfærdskommission Den Alternative Velfærdskommission er nedsat af Socialpolitisk Forening, som et led i Mobiliseringen for et Danmark vi kan være bekendt der blev igangsat i maj 2004. Den Alternative Velfærdskommission blev ikke nedsat som en protest mod Velfærdskommissionen, men som et alternativ. 14 Det er, ifølge den Alternative Velfærdskommission, nødvendigt med et alternativ, da regeringens Velfærdskommission er snævert sammensat og har et ensidigt fokus på økonomiske forhold. 13 Finansministeriets hjemmeside (bilag 1): http://www.fm.dk/1024/vispublikationesforside.asp?artikelid=8540&soegningid=4... 14 Schultz Jørgensen, Per & Møller, Lole (2005) Side 10 af 124

17 forskere har bidraget til Den Alternative Velfærdskommissions store rapport Velfærdssamfundet fremtid. 10 skarpe om velfærd er en sammenfatning af den store rapports hovedsynspunkter og konklusioner. 1.3.3 Regeringens velfærdsudspil VK-regeringen fremlagde den 4. april 2006 et velfærdsudspil, som var resultatet af en længerevarende undersøgelse af, hvilke udfordringer den danske velfærdsstat står overfor. De undersøgelser der ligger til grund for velfærdsudspillet er udarbejdet af henholdsvis Velfærdskommissionen, Globaliseringsrådet og Trepartsdrøftelserne om voksen- og efteruddannelse. Velfærdsudspillets formål er, ifølge regeringen, gennem reformer, at sikre det danske samfund fortsat velfærd og velstand. 15 Regeringens velfærdsudspil er dog fortsat kun et oplæg til, hvordan den danske velfærd kan sikres fremover. Oplæget skal med andre ord lægge op til en række politiske forhandlinger om, hvordan velfærdsstaten fremover skal indrettes. På denne måde vil regeringen med sit udspil invitere alle Folketingets partier til at samarbejde om endelige velfærdsreformer, da regeringen, med egne ord, ønsker at finde en bred løsning, som flest mulige partier kan tilslutte sig. 15 Regeringen (2006:a), Regeringen (2006:b) og Regeringen (2007) Side 11 af 124

2. Operationalisering 2.1 Metodiske og designmæssige overvejelser Udgangspunktet for dette projekt er en deduktiv fremgangsmåde. Det vil sige, at der analyseres på det empiriske materiale ud fra valgt teori, for på den måde at besvare problemformuleringen. Den deduktive arbejdsmetode kan skildres med nedenstående grafiske fremstilling. Der er sammenhæng mellem et projekts problemformulering, den teori der benyttes og det empiri, projektet bygger på. Deduktivt set vil disse tre elementer hænge sammen på en sådan måde, at man med udgangspunkt i problemformuleringen, finder frem til brugbart empirisk materiale, som man ud fra den valgte teori kan teste og undersøge, for på den måde at kunne vende tilbage til problemformuleringen og besvarelsen af denne. Dette projekts bygger på et komparativt case-study design, hvor de tre aktørers bidrag hver især bliver genstand for vores analyse. Analysen er teori-testende, idet der trækkes på de beskrevne teoretiske redskaber. For at besvare problemformuleringen skal der erhverves viden om de tre aktørers beskrivelse af de udfordringer, den danske velfærdsstat står overfor. Der vil blive redegjort for, hvad udspillene indeholder, og hvordan den pågældende aktør ser på fremtidens velfærd. Med udgangspunkt i det socialkonstruktivistiske videnskabsideal foretages en diskursanalyse med teoretisk udgangspunkt i Laclau og Mouffe. Laclau og Mouffe bliver det teoretiske værktøj, som der trækkes på i analysen. Diskursanalysen skal bruges som udgangspunkt i en diskussion af, hvordan aktørerne italesætter fremtidens velfærdssamfund. Vores udgangspunkt er, at der en forskel på de tre aktører og i den forbindelse vil vi anvende diskursanalysen til at belyse, hvorvidt dette reelt er tilfældet. Der fokuseres i analysen på emnerne demografisk udvikling, uddannelse, beskæftigelse, og pension. Analysen opbygges således, at vi analyserer de fire emner under hver aktør. Når vi har analyseret de fire emner under hver aktør, vil vi lave en sammenligning mellem aktørerne, sådan at de diskursive forskelligheder bliver tydeliggjort. Det skal dog bemærkes, at eftersom der i dette projekt kun tages udgangspunkt i fire på forhånd valgte emner, kan det vise sig, at disse emner ikke er udtryk for en generel tendens i aktørernes diskurs. Vi har dog taget udgangspunkt i de fire emner, da vi godt mener, at de kan være med til, at give et overordnet indtryk af, hvordan aktørerne italesætter velfærdsdebatten. Side 12 af 124

Gøsta Esping-Andersens teori om velfærdsregimer, og de dertilhørende velfærdsforståelser, er det teoretiske grundlag når resultatet af diskursanalysen skal vurderes. Teorien skal kortlægge, hvilke træk der gør sig gældende i de enkelte velfærdsregimer. Dette giver os mulighed for at diskutere de ændringer, som aktørerne fremstiller ud fra en teoretisk ramme, og vurdere om de ændringer aktørerne fremstiller, peger i retning af en anden velfærdsmodel. Afslutningsvis diskuteres andre aspekter af velfærdsdiskussionen. Først diskuteres analyseresultaterne i et paradigmatisk og nyinstitutionelt perspektiv, hvor der arbejdes ud fra den teori, at de tre aktører, til trods for forskelligheder, alle arbejder inden for den samme overordnede ramme. Dernæst diskuteres fordele og ulemper ved brugen af ekspertviden. Side 13 af 124

Ovenstående designmæssige overvejelser kan sammenfattes i følgende designfigur: 2.1.1 Projektdesign Genstandsfelt Problemformulering Operationalisering Teoretisk ramme Velfærdskommissionen Redegørelse og analyse Den Alternative Velfærdskommission Redegørelse og analyse Regeringens Velfærdsudspil Redegørelse og analyse Sammenfattende analyse Diskussion Konklusion Side 14 af 124

2.2 Empirisk grundlag Velfærdskommissionen og Den Alternative Velfærdskommissions publikationer og regeringens velfærdsudspil udgør projektets empiriske materiale. Vi bygger vores analyse på publikationerne Fremtidens velfærd vores valg, analyserapport I og II fra Velfærdskommissionen, 10 skarpe om velfærd og En kritisk perspektivering af Regeringens Velfærdskommission - og nogle alternativer, rapport nr. 1 fra Den Alternative Velfærdskommissionen og Regeringens rapport Fremtidens velstand og velfærd velfærdsreformer og investeringer i fremtidens velfærd fra 2006 samt Regeringens rapport Mod nye mål Danmark 2015 holdbar velfærd og vækst fra 2007. Empirien er således aktørernes fremstilling af udfordringerne og de dertilhørende løsningsforslag. Det er aktørernes italesættelse af velfærdsstatens udfordringer og konkrete løsningsforslag, som er interessante at sammenligne i analysen. Vi vil ved hjælp af diskursanalysen analysere de tre bidrag hver for sig, men med fokus på de samme emner, for på den måde præcist at kunne afdække forskelle og ligheder i velfærdsudspillene. Det er de tre aktørers interesser, der identificeres i diskursanalysen. Det er således hovedsageligt kvalitative data, som ligger til grund for denne diskursanalyse. Aktørernes prioritering af kvantitative data kan opfattes som en del af en kvalitativ diskurs. 2.3 Teoretisk operationalisering For at forstå dette projekts problemstilling er det nødvendigt at definere, hvad der forstås med termen velfærdsstat. I så fald, at der er forskel mellem aktørernes definition af velfærdsstatsbegrebet vil det kunne have betydning for den måde, hvorpå aktørerne anser andre samfundsrelaterede spørgsmål. For at kunne definere termen velfærdsstat tages der, som før nævnt, udgangspunkt i Gøsta Esping- Andersens teori om velfærdsstatsregimer. Gøsta Esping-Andersen skelner mellem tre former for velfærdsstatsmodeller som tager udgangspunkt i forskellige velfærdsforståelser, som herefter benævnes den residuale model, den korporative model og den universelle model. 16 Efter en 16 Esping-Andersen, Gøsta (1990) Side 15 af 124

teoretisk gennemgang af disse velfærdsstatsmodeller, vil den danske velfærdsstat kunne karakteriseres og placeres i en teoretisk kontekst. Teoretisk indsigt i forbindelse med Gøsta Esping-Andersens velfærdsstatsmodeller vil endvidere ligge til grundlag for projektets videre diskussion af, hvorvidt det danske velfærdssamfund er ved at ændre sig til en anden form for velfærdsstatsmodel. Ud over Gøsta Esping-Andersens teori (jf. afsnit 3.1.2) tages der, som før nævnt, udgangspunkt i Ernesto Laclau og Chantal Mouffes diskursteori. I analysen af de tre aktørers bidrag anvendes deres diskursteoretiske begrebsapparat. Vi har valgt Laclau og Mouffe, fordi de tillægger politik stor betydning for samfundsordenen. Den politiske diskurs anses af Laclau og Mouffe for at være afgørende for andre diskursers indhold og dermed samfundets indhold (jf. afsnit 4.2). 17 Deres teoretiske perspektiv bliver dermed interessant for dette projekt, da vi gennem diskursteorien vil forsøge at afdække de politiske uenigheder, der kan tænkes at ligge til grund for aktørernes divergenser. Der kan dog omvendt argumenteres for, at Laclau og Mouffes diskursteori er så abstrakt, at den ikke i praksis kan integreres på et anvendeligt niveau. Til trods for at deres diskursteori er af meget abstrakt karakter, kan den med rette benyttes, hvis vi argumenterer grundigt for den måde, hvorpå vi arbejder med den. 18 Vi kan altså benytte os af Laclau og Mouffes abstrakte diskursteori i så fald, at vi bevidst argumenterer for på hvilken måde, vi har benyttet teorien som analyseredskab. Derfor vil vores argumentation for at benytte Laclau og Mouffes diskursteori være, at den i vores analyse kan bruges til at afdække de politiske uenigheder, der eksisterer indenfor de forskellige aktørers diskursive diskussioner. 2.4 Socialkonstruktivisme som videnskabsteoretisk ideal De videnskabsteoretiske overvejelser, som der er i forbindelse med dette projekt, er gjort, har ført til, at der tages udgangspunkt i det konstruktivistiske/socialkonstruktivistiske videnskabsideal. Projektet vil i alle faser kunne afspejle den valgte videnskabsteoretiske indgangsvinkel, og netop derfor er det essentielt, at der som udgangspunkt argumenteres for, hvorfor dette projekt har tillagt netop det konstruktivistiske perspektiv en betydelig rolle. 17 Jørgensen, Marianne Winther & Phillips, Louise (1999), side 45-50 18 Jørgensen, Marianne Winther & Phillips, Louise (1999), side 62 Side 16 af 124

Epistemologisk tror konstruktivisterne på subjektiviteten. Der findes altså ikke én sandhed, da sandheden vil være en fortolket størrelse, som afhænger af virkelighedsopfattelse. Det betyder at en fortolket virkelighed, er den eneste virkelighed, som mennesket kan kende til. Desuden kan der her henvises til filosofien; f.eks. Platons Hulelignelse, hvor folk kun ser den fortolkede virkelighed. 19 Socialkonstruktivisternes ontologiske udgangspunkt består i, at verden i sig selv ikke har nogen reel betydning. Verden er blot resultatet af en sproglig konstruktion skabt i samfundsmæssig forstand. 20 Sproget er altafgørende for konstruktivisternes videnskabsteoretiske forståelse af verden. Uden sproget ville det ikke være muligt, at opnå dybereliggende kendskab til denne verden. Verden skal ikke forstås som selve sandheden, det skal forstås på den måde, at den verden, vi gennem sproget opnår indsigt i, er en sandhed, som i sammenspil med vores fordomme og fortolkninger, fremstår som den virkelige verden for os. 21 Dette betyder dog ikke, at alt flyder, men der findes i denne sociale skabte verden også en reel fysisk verden, f.eks. bjergene. De forandringer som velfærdsstaten, ifølge aktørerne, står overfor, vurderes ud fra det konstruktivistiske videnskabsideal til at være virkelige. Det er aktørernes subjektive vurderinger af disse forandringer, som er interessante. Forandringerne er altså reelle, men om de er problematiske er i højere grad en subjektiv vurdering. Udgør forandringer en trussel for velfærdsstaten eller ej? Det dominerende offentlighedsbillede af velfærdsstaten, og de udfordringer den står overfor, er ganske afgørende for velfærdsstatens fremtid. Måden hvorpå velfærdsstatens tilstand italesættes er dermed afgørende for måden, hvorpå der ageres. Placeres velfærdsstaten f.eks. i en krisediskurs, vil aktørerne trække på én slags løsningsforslag. Det vil sandsynligvis ikke være tilfældet, hvis den danske velfærdsstats fremtid italesættes som værende problemfri. Der er med baggrund i dette naturligt, at flere forskellige aktører, ønsker at have indflydelse på denne italesættelse, især hvis disse aktører har præferencer i retning af en bestemt velfærdsstatsmodel. Italesættelse af forandringer og løsningerne på velfærdsstatens problemer bliver en del af en værdibaseret diskurs. 2.4.1 Refleksioner over socialkonstruktivismen som videnskabsteoretisk ideal Socialkonstruktivismen som videnskabsideal rejser flere spørgsmål mht. produktion af viden. Hvis al viden er konstrueret ud fra et subjektivt udgangspunkt, kan man spørge sig selv, om videnskaben 19 Olsen, Poul Bitsch & Pedersen, Kaare (2004), side 142-143 og 150 20 Olsen, Poul Bitsch & Pedersen, Kaare (2004), side 142-143 og 150 21 Olsen, Poul Bitsch & Pedersen, Kaare (2004), side 142-143 og 150 Side 17 af 124

som institution kan producere viden, som samfundet kan benytte sig af og basere sig på? 22 Dette spørgsmål er også relevant i forhold til dette projekts problemstilling. Dette projekt bygger på et socialkonstruktivistisk videnskabsideal og en diskursanalytisk metode. Begge tilgange er i deres natur subjektive. Det lader sig derfor ikke gøre at producere objektiv viden. Det betyder også, at sandhed som begreb får ny betydning. Traditionelt har sandhed været en nøje begrundet overbevisning, som der ikke kan rokkes ved. Når sandheden ikke længere kan opnås med sikkerhed, må vidensbegrebet revurderes. 23 Indenfor socialkonstruktivismen sættes der i stedet fokus på videnskabens anvendelsesside Hvilke handlinger muliggør den nye viden? I forbindelse hermed bliver begrebet tillid afgørende. Viden er ikke noget værd, hvis samfundet ikke finder den troværdig. I den forbindelse er det værd at nævne, at flere modstridende videnspåstande ikke er troværdigt for omverden. 24 Ovenstående overvejelser betyder ikke, at sandheden ikke spiller en rolle i videnskaben, men sandhed skal, i samspil med anvendelses- og tillidsprincippet, i stedet forstås som et regulativt ideal. Tillidsprincippet har vi i vores projekt taget hensyn til, idet vi har forsøgt at skabe gennemsigtighed, således at andre kan gå os efter og kontrollere vores resultater. Skal man koble ovenstående tanker på vores projekt, er det bemærkelsesværdigt, at de tre aktørers bud på fremtidens velfærdssamfund er så forskellige. Det kan have den betydning, at tilliden til udspillende forsvinder. Det kan derfor gøre det svært at sortere og anvende den viden, som de tre aktører fremlægger, til noget konkret. 2.5 Diskursanalyse som metode Den socialkonstruktivistiske tilgang som ligger til grund for dette projekt, kommer til udtryk gennem en kvalitativ diskursanalyse. Diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden. 25 Måden forskellige aktører omtaler et fænomen på er socialt konstrueret. Det er ikke diskursanalysens ærinde at komme bag om en diskurs for på den måde at sige noget om intentionen eller virkeligheden bag, da udgangspunktet er, at der ikke eksisterer nogen virkelighed uden om diskurserne. Derfor er selve diskursen også genstand for analysen. Der arbejdes med det, der faktisk bliver sagt og skrevet, for på den måde at identificere mønstre i udsagnene. Dernæst kan 22 Wenneberg, Søren Barlebo (2003), side 161 23 Wenneberg, Søren Barlebo (2003), side 195 24 Wenneberg, Søren Barlebo (2003), side 196 25 Jørgensen, Marianne Winther & Phillips, Louise (1999), side 9 Side 18 af 124

man analysere, hvilke sociale konsekvenser en bestemt fremstilling af verden får. I vores tilfælde er det interessant, hvordan en bestemt velfærdsdiskurs dikterer velfærdsstatens fremtid. Når man foretager en diskursanalyse, er det vigtigt at være opmærksom på, at man selv er tæt på en diskurs, og derfor ikke opfatter diskurserne som værende diskurser. Som forsker er man ofte selv en del af den kultur som undersøges, og det er derfor svært at identificere diskursive mønstre, da de for forskeren kan synes at være selvfølgeligheder. Dette er naturligvis problematisk, da det er selvfølgelighederne, som ønskes afdækket. Det interessante er, hvordan diskurser bliver naturlige og opfattes som værende sande. 26 Ovenstående teoretiske dilemma starter allerede i det socialkonstruktivistiske videnskabsideal, hvor det er et grundlæggende princip, at viden repræsenterer et bestemt verdensbillede eller en bestemt verdensanskuelse. Den enkelte forsker antager således en bestemt position, i forhold til det genstandsfelt som undersøges. Det har betydning for måden undersøgelsen vinkles og som resultat heraf, de resultater som fremlægges. Det kan altså være forskelligt fra forsker til forsker, hvordan en analyse af samme genstandsfelt udformer sig. Ifølge socialkonstruktivismen afhænger det af den enkeltes verdensanskuelse. 27 Det kan aldrig lade sig gøre for den enkelte forsker at sætte sig selv udenfor genstandsfeltet og undersøge det empiriske materiale objektivt, da alle er en del af en diskurs. Det er essentielt at læne sig op af metode og teori, for på den måde at fremmedgøre sig fra materialet og undersøge dette på en anden måde end man ville have gjort ud fra egen hverdagsforståelse. Selv om man forsøger at behandle emner ud fra objektive kriterier, vil det ikke kunne lade sig gøre at sætte sig selv udenfor subjektiviteten. 28 26 Jørgensen, Marianne Winther & Phillips, Louise (1999), side 31-32 27 Jørgensen, Marianne Winther & Phillips, Louise (1999), side 32 28 Jørgensen, Marianne Winther & Phillips, Louise (1999), side 121 Side 19 af 124

3. Teoretisk ramme 3.1 Velfærdsstatsmodeller Hvad er velfærd? Ofte sidestiller vi forestillingen om det gode liv med velfærd. Velfærden er med til at sikre at vi opnår det gode liv. Vores forestilling om hvad velfærd er, og vores forventninger til et godt liv er under konstant revidering. Som individ reflekterer vi hele tiden over vores liv. I den forbindelse gør vi os overvejelser om, hvordan vi kan forbedre vores liv, og dermed skabe bedre muligheder for os selv. Det gode liv er derfor svært at definere, fordi det afhænger af det enkelte individs sociale, historiske og kulturelle baggrunde. 29 Vi vil i dette afsnit definere velfærdsstatstyper. Dette vil blive gjort på baggrund af henholdsvis nytte- og behovsteoretiske velfærdsforståelser og af Gøsta Esping-Andersens velfærdstypologier. 3.1.1 Nytte- og behovsteori Menneskesyn ligger, ifølge nytte- og behovsteorien, til grund for de forskellige velfærdsforståelser. Menneskesyn kan her groft sagt opdeles i to forskellige kategorier, henholdsvis det nytteorienterede og det behovsorienterede menneskesyn. Det nytteorienterede menneskesyn bygger på utilitarismen, hvor individet handler ud fra sin egennytte, mens det behovsorienterede menneskesyn bygger på teorier om menneskelige behov. 30 Nytteteorien er, som allerede beskrevet, opstået med baggrund i utilitarismen. Jeremy Bentham (herefter Bentham) betegnes ofte som utilitarismens skaber. Bentham tager udgangspunkt i at mennesket er et egoistisk væsen. Ydermere mener Bentham, at et individ i sine handlinger forsøger at sikre egen lykke bedst muligt. Bentham arbejder dermed ud fra den tankegang, at mennesket foretager såkaldte lyst-smerte-kalkuler for at opveje de goder og de ofringer, som enhver handling fører med sig. 31 Et eksempel på en lyst-smerte-kalkule er, at en person bliver nødt til at arbejde for at få råd til en bil, hvis bilen repræsenterer en lykke, der overstiger ofringen ved arbejde. 29 Jensen, Per H. (2007), side 12 30 Jensen, Per H. (2007), side 14 31 Jensen, Per H. (2007), side 14 Side 20 af 124

Hvis individer er drevet af egennytte, så har det betydning for, hvordan personer agerer i samfundet. I Danmark, hvor vi har en høj skatteprocent, vil det set i en nytteteoretisk optik, påvirke det enkelte individs handlinger. Individet vil ud fra en økonomisk/rationel tankegang ikke arbejde, hvis beskatningsniveau er for højt, da indkomstforøgelsen ved ekstraarbejde så bliver for lille i forhold til det udbyttet, der opnås. Et andet eksempel er, at individet ikke vil kunne drage nytte af at arbejde, hvis de sociale ydelser er højere end det, den enkelte kan tjene ved selv at arbejde. Individet vil altså i forbindelse med enhver handling foretage en cost-benefit analyse for at vurdere, hvorvidt det kan betale sig at udføre en given handling eller ej. Med baggrund i dette kan nytteteorien siges, at ligge til grund for et individualistisk velfærdsbegreb, hvor velfærd opfattes subjektivt og som et individuelt anliggende. 32 Det nytteorienterede menneskesyn bygger, ligesom liberalismen, på de samme principper og værdier - et individualistisk menneske- og samfundssyn. Begge bygger på et negativt frihedsideal. Et negativt frihedsideal er, hvor frihed defineres som frihed for tvang og interventioner fra andre. 33 Der vil i den klassiske forestilling om liberalismen, ikke være mulighed for at opretholde en velfærdsstat af omfordelende karakter. Omfordeling fra f.eks. økonomisk velstillede grupper til svagere grupper i samfundet vil, ifølge liberalismen, bryde den individuelle frihed, og dermed være modstridende det nytteorienterede menneskesyns tankegang. Det vil, med baggrund i ovenstående, også være tilfældet ved andre former for velfærdsstatslige reguleringer, fordi disse vil være med til at begrænse individets frihed. Robert Nozick (herefter Nozick) og Friedrich Hayek (herefter Hayek) arbejder med den negative frihed ud fra henholdsvis en moralsk og en pragmatisk begrundelse. 34 Nozicks moralske begrundelse er, at hvis et individ på retmæssig måde har opnået en indkomst eller indtægt, så er individet berettiget til at få nytte af denne indkomst. Nozick anser det for værende amoralsk i så fald, at individet efter endt arbejdsindsats ikke selv modtager belønningen for sin indsats. Det amoralske aspekt opstår i det øjeblik, at allerede tjente penge bliver beskattet, som led i velfærdsstatens omfordeling. Det pragmatiske argument, som Hayek repræsenterer, er, at individet aflønnes i forhold til sin værdi. Værdien er det, som individet bidrager med i en produktion. Argumentet er, at offentlige ydelser vil afholde individet fra at yde en indsats i produktionen, da det ikke kan betale sig at 32 Jensen, Per H. (2007), side 15 33 Jensen, Per H. (2007), side 15 34 Jensen, Per H. (2007), side 15 Side 21 af 124

arbejde, i forhold til at modtage offentlige ydelser. 35 Hvis en stat f.eks. gennem overførselsindkomster omfordeler midler til de svagere grupper i samfundet, så vil det ifølge teorien afholde folk fra at arbejde, da det ikke ville kunne betale sig at arbejde for midler, som man ligeså godt kan modtage fra det offentlige. Nytteteorien skaber baggrund for et individualistisk velfærdsbegreb. Udgangspunktet er, at velfærdsstatens aktiviteter, f.eks. opkrævning af skatter, vil påvirke individet sådan, at denne ikke kan se grund til at arbejde. Det er derfor ønskeligt, med baggrund i det nytteorienterede menneskesyn, at staten spiller en minimal rolle. Det er kun statens opgave at beskytte sine borgere mod interne og eksterne trusler, fordi anden indblanding fra staten blot vil begrænse individets lyst til at arbejde og yde en ekstra indsats. Menneskelige behov ligger til grund for behovsteorien. Velfærd defineres i det behovsorienterede menneskesyn som en tilstand, hvor menneskets grundlæggende behov tilfredsstilles. Erik Allardt (herefter Allardt) har, med baggrund i Abraham Maslows behovspyramide, udarbejdet en behovssystematisk teori. Allardt har i sin teori opstillet følgende tre behovstyper og velfærdsdimensioner: 36 At have er en velfærdsdimension, som omhandler behovet for fysiologiske og materielle ressourcer. At have -ressourcer er f.eks. indkomst, formue, uddannelse, afhjælpning i tilfælde af sygdom o.a., som anses som værende vigtige i forhold til individets levestandard. At elske handler om individets relation til andre individer. Individet har behov for sociale relationer, fællesskaber og solidaritet. Eksempler på at elske -dimensionen er, at individet har behov for tilknytning til blandt andet lokalmiljø, netværk, arbejdsmæssige relationer osv. At være handler om individets placering i den sociale struktur og dets forhold til det omgivende samfund. Det er i denne dimension, at individet realiserer sig selv. At være handler om, hvordan individet opfatter sig selv som accepteret og respekteret i samfundet. Allardt har med ovenstående dimensioner ikke opstillet tre forskellige verdener, hvor den ene dimension nødvendigvis udelukker den anden dimension, men pointerer at et individ skal have 35 Jensen, Per H. (2007), side 15 36 Jensen, Per H. (2007), side 16 Side 22 af 124

dækket alle tre behov. 37 Et individ skal dermed både have opfyldt at have, at elske og at være dimensionerne for at opnå det gode liv, hvor de basale behov er dækket. En grundsten i behovsteorien er, at mennesket er et medmenneskeligt og socialt væsen, der samarbejder med andre i bestræbelserne på at realisere det gode liv. Det antages i i behovsteorien, at mennesker ikke har selvstændig kontrol over deres eget liv og dermed behovsdækningen. 38 Behovsteorien adskiller sig fra nytteteorien ved, at det ikke er menneskets egen skyld, at det ikke kan få sine behov dækket. Ulighed i samfundet er ud fra behovsteoriens optik et resultat af samfundsmæssige strukturer og processer. Det er samfundets pligt at sikre, at alle borgere får opfyldt en række minimumsrettigheder, f.eks. at man som borger i Danmark er sikret støtte i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom osv.. Tankegangen om behovsopfyldelse og minimumsrettigheder fører til forestillingen om positiv frihed og universelt medborgerskab. Dette betyder, at velfærdsstaten skal være med til at skabe et retfærdigt liv for den enkelte, og dermed skabe potentiale for, at alle får samme livsmuligheder. 39 Den måde man opfatter individet på hænger sammen med den måde man samtidig opfatter velfærd. Hvis man f.eks. har et behovsorienteret menneskesyn betyder det, at man ønsker en velfærdsstat, der tager udgangspunkt i individets behov. Omvendt vil et nytteorienteret menneskesyn betyde, at man ønsker en mindre intervenerende velfærdsstat. Der er altså en klar sammenhæng mellem menneskesyn og velfærdsforståelse. 3.1.2 Gøsta Esping-Andersens tre velfærdsstatstyper Vi har valgt at anvende Gøsta Esping-Andersens (herefter Esping-Andersen) tre velfærdsstatstyper, som udgangspunkt for en diskussion af, hvorvidt den danske velfærdsstat bevæger sig i en ny retning, og hvor den evt. kan tænkes at bevæge sig hen, hvis det er tilfældet. Esping-Andersens velfærdsstatstypologi bruges ofte i diskussionen af, hvor velfærdsstaten er på vej hen, og hvorvidt velfærdsstatens karakteristika ændres. Esping-Andersens tredeling af velfærdsstatstypologier går igen i mange velfærdsteorier i dag, hvori den dog kan variere i form og omfang. 40 37 Jensen, Per H. (2007), side 17 38 Jensen, Per H. (2007), side 17 39 Jensen, Per H. (2007), side 18 40 Jensen, Per H. (2007), side 161 Side 23 af 124

Til grund for Esping-Andersens tre velfærdsstatsregimer ligger tre forskellige hovedprincipper for, hvordan tildeling og udmåling af velfærdsydelser sker. De tre hovedprincipper er: 41 Behovsbaserede ordninger, som er målrettet de svage Præstationsbaserede ordninger, hvor rettigheder er knyttet til sociale bidrag og tilknytning til arbejdsmarkedet Medborgerskabsbaserede ordninger, hvor rettigheder er ens for alle borgere, da det blot kræver medborgerskab at modtage disse ydelser De tre ovennævnte hovedprincipper er, i større eller mindre grad, repræsenteret i de fleste vestlige lande, men oftest er et af principperne dominerende i forhold til de to andre. Principperne bruges til at skelne mellem forskellige velfærdsstatsmodeller og regimer. Med baggrund i hovedprincipperne for velfærd vil vi nu redegøre for Esping-Andersens tre velfærdsstatsmodeller. Efterfølgende vil vi indplacere den danske velfærdsstatsmodel i en teoretisk kontekst og der vil blive argumenteret for, hvorfor Danmark er placeret i den pågældende velfærdsmodel. Senere i opgaven vil vi, med Esping-Andersens typologier som ramme, diskutere hvorvidt det kan siges, at den danske velfærdsstat ændrer sig, og på hvilke punkter, der reelt kan påvises ændringer. Esping-Andersens tre velfærdsstatsmodeller betegnes her under den residuale, den korporative og den universelle model. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i det følgende er tale om nogle idealtyper, altså konstruktioner, som ikke findes i sin rene form. Ingen velfærdsstater er rene typologier, da der indenfor hver stat også kan identificeres træk fra andre modeller. Der er til hver af typologierne givet eksempler på lande, som til dels passer under de enkelte typologier. I disse eksempler tages der udgangspunkt i, hvilke typologi der fremstår som den mest fremtrædende. Den residuale model bygger på et princip om, at det er den enkeltes ansvar at sikre sig velfærd. Statens opgave er, at støtte dem, som ikke kan forsørge eller sikre sig selv, og overordnet at sikre 41 Jensen, Per H. (2007), side 160 Side 24 af 124

alle borgere tryghed og netværk. 42 Staten ønsker således, at folk så vidt muligt forsikrer sig selv gennem private ordninger på markedet. Tilskyndelsen til denne privatsikring sker både passivt og aktivt. Passivt ved at staten kun garanterer hjælp til folk med et minimalt indkomstniveau, og aktivt ved at subsidiere private forsikringsordninger. I den residuale model er overførsler fra staten ofte beskedne, og de private forsikringer er de fremherskende. Udbredelsen af socialreformer har i residuale velfærdsstater været begrænset af en traditionel, liberal moralopfattelse, hvor der er fokus på arbejdets betydning. Princippet er, at det ikke skal kunne betale sig at vælge sociale ydelser udbudt af velfærdsstaten frem for selv at arbejde. Staten skal opmuntre folk til at arbejde ved kun at tilbyde et minimum af sociale ydelser, hvilket bevirker, at borgerne privatforsikrer sig. Staten varetager således kun opgaver, der ikke kan løses af markedet eller civilsamfundet, og udgør dermed det nederste sikkerhedsnet for personer uden andre muligheder. De offentlige ydelser er i den residuale model derfor ofte forbundet med social stigmatisering. 43 Den minimale indblanding fra statens side er et af de træk, der gør sig gældende i den residuale model. Staten forsøger så vidt muligt ikke at blande sig i borgernes dagligdag og overlader således så meget frihed til den enkelte som muligt. Frihed for tvang er dermed vigtigere for staten at opretholde, frem for et veludbyggede socialt sikkerhedsnet. De oplagte eksempler på lande, hvor den residuale velfærdsstats træk er gældende er: USA, Canada og Australien. Den korporative model bygger på sociale sikringer, der finansieres af lovbestemte bidrag fra arbejdere og arbejdsgivere. Bidrag forvaltes derefter af korporative sociale sikringskasser. 44 Det dominerende i en korporativ velfærdsstat er ønsket om bevarelsen af markedsnødvendig ulighed og, at rettigheder er tilknyttet borgernes socialklasse. Idet, staten ligger vægt på at opretholde social differentiering, betyder det, at statens gennemslagskraft af omfordelinger er ubetydelig. I korporative velfærdsstater er der eksempelvis ingen offentlig støtte til hjemmegående kvinder, og børnepasningstilbuddene er ofte ikke-eksisterende eller minimale i de pågældende lande. Lande som Østrig, Frankrig, Tyskland og Italien betegnes som overvejende korporative velfærdsstater. 45 42 Jensen, Per H. (2007), side 160 43 Esping-Andersen, Gøsta (1990), side 26 44 Jensen, Per H. (2007), side 160 45 Esping-Andersen, Gøsta (1990), side 27 Side 25 af 124