Vejdirektratet Bygværk nr. 70-0-171 OF af H-vej 77 Nørresundbygrenen December 2005 Nørresundbygrenen, juni 2005 Prjekt 543034.Nrs Dkument NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001.dc Udgave 1C Dat 2006-01-30 Gdkendt MKA, JKR Kntrl AKN, BNG Udarb. Udarbejdet i samarbejde mellem Vejdirektratet: Arne Henriksen g Rambøll: SVE, FNJ, MDTJ Vejdirektratet / DANBRO+ arkivnavn: 00006593-2005-EFTER-Saereftersyn_af_brplade-SER-001-Undersegelser_fer_nedrivning.pdf Rambøll Prinsensgade 11 DK-9000 Aalbrg Danmark Rambøll Bredevej 2 DK-2830 Virum Danmark Tlf: 9935 7500 www.rambll.dk Tlf: 4598 6000
Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 1 2. Resumé 3 2.1 Brdæk 3 2.1.1 Tilsyneladende tilstand 3 2.1.2 Faktiske tilstand 4 2.1.3 Delknklusin vedrørende brdæk 4 2.2 Fugtislering 5 2.2.1 Tilsyneladende tilstand 5 2.2.2 Faktiske tilstand 5 2.2.3 Delknklusin vedrørende fugtislering 5 2.3 Spændkabler 5 2.3.1 Tilsyneladende tilstand 5 2.3.2 Faktiske tilstand 2.3.3 Delknklusin vedrørende spændarmering 5 5 2.4 Reparatinsstrategi 6 2.4.1 Baseret på tilsyneladende tilstand 6 2.4.2 Baseret på faktisk tilstand 6 2.5 Undersøgelsesmetder 7 2.5.1 Brdæk 7 2.5.2 Fugtislering 7 2.5.3 Spændarmering 8 3. Basismateriale m bygværk / bygværksdel 9 3.1 Generelt 9 3.2 Bygværksbeskrivelse 9 3.2.1 Administrative data 9 3.2.2 Bygværksbeskrivelse 9 3.3 Drift, reparatiner g mbygninger 10 3.3.1 Eftersyn 10 3.3.2 Reparatiner 10 3.4 Trafikale frhld 10 3.4.1 Trafikudviklingen det sidste årti. 10 4. Særeftersyn 11 4.1 Indledning 11 4.2 Hyptese (den frudsatte tilstand) 11 4.2.1 Brdæk 11 4.2.2 Fugtislering 12 4.2.3 Spændarmering 12 4.3 Frsøgsmfang 13 4.4 Brdæk 14 4.5 Fugtislering 20 4.6 Spændarmering 21 5. Vurdering af tilsyneladende tilstand 23 5.1 Indledning 23 II
5.2 Tilstandsvurdering 23 5.2.1 Brdæk 23 5.2.2 Fugtislering 26 5.2.3 Spændarmering 27 5.3 Reparatinsstrategi 28 6. Eftersyn, supplerende undersøgelser 29 6.1 Indledning 29 6.2 Frsøgsmfang 29 6.3 Brdæk 31 6.4 Fugtislering 36 6.5 Spændkabler 36 7. Vurdering af faktiske tilstand 38 7.1 Indledning 38 7.2 Vurdering af den faktiske tilstand 38 7.2.1 Brdæk 7.2.2 Fugtislering 38 39 7.2.3 Spændarmering 39 7.3 Reparatinsstrategi 39 8. Referencer 40 Bilag Bilag 1.A Bilag 2.A Bilag 3.A Bilag 3.B Bilag 3.C Bilag 4.A Bilag 4.B Bilag 4.C Bilag 4.D Bilag 4.E Bilag 4.F Bilag 4.G Bilag 5.A Bilag 5.B Bilag 5.C Bilag 5.C Bilag 6.A Udvalgte tegninger Trafik Visuel gennemgang OS med belægning Visuel gennemgang OS, knstruktinsbetn Visuel gennemgang US s MASH OS med belægning s MASH OS, knstruktinsbetn s MASH US GalvaPulse OS, knstruktinsbetn GalvaPulse US EKP OS, knstruktinsbetn Geradar OS med belægning Klrid RTC Ophugning i belægning Ophugning til blød armering Ophugning til spændarmering Brekerner makrskpisk visuel registrering III
Bilag 6.B Bilag 6.C Bilag 6.D Bilag 7A Bilag 8A Brekerner tyndslib mm Brekerner klrid Brekerner Fugtmålinger Fugtmålinger OS, knstruktinsbetn Permabilitetsmålinger OS, knstruktinsbetn IV
1. Indledning I frbindelse med udvidelsen af mtrvej E45 på strækningen fra Limfjrdstunnelen g til Buet blev br nr. 70-0-171 Nørresundbygrenen nedrevet i juni, 2005. Umiddelbart før nedrivningen af bren gennemførte Rambøll fr Vejdirektratet en række undersøgelser af bren med henblik på at vurdere kvaliteten af særeftersyn af brdæk. De primære frmål med vurderingen af undersøgelsesmfanget er at vurdere: m eftersynet gennemføres på en sådan måde at den maksimale mængde infrmatin pnås ved den mindst mulige udgift, m den ptimale reparatinsstrategi fr den givne knstruktin fastlægges med tilstrækkelig str nøjagtighed. Disse t mål kan nås ved at gennemføre et eftersyn, hvr der anvendes målemetder, der er nøjagtige g effektive, i et mfang, der giver mulighed fr at fastlægge knstruktinens tilstand med tilstrækkelig str nøjagtighed. Valget af nøjagtige g effektive målemetder sikrer, at Vejdirektratets udgifter til særeftersyn minimeres, samt at alle særeftersyn bliver planlagt g udført på en ensartet måde. På grundlag af en nøjagtig fastlæggelse af knstruktinens tilstand kan den øknmisk ptimale reparatinsstrategi fastlægges. Dette sikrer, at Vejdirektratets reparatinsudgifter bliver minimeret, g at budgetlægningen fr de enkelte bygværker g den samlede masse af bygværker bliver behæftet med mindre usikkerhed. Det sekundære frmål med de gennemførte undersøgelser har været at vurdere nøjagtigheden g effektiviteten af de målemetder, der er benyttet til at fastlægge tilstanden af bygværket. På dette grundlag er det muligt at udvælge de målemetder, der med størst sikkerhed g hurtighed kan anvendes til at fastlægge tilstanden af et bygværk. I frbindelse med undersøgelserne er der fkuseret på følgende knstruktinselementer, da der på grundlag af tidligere eftersyn frelå viden m, at der var sket skader på brdækket på grund af alkalikiselreaktiner g frst/tø-passager, samt at fugtisleringen var utæt: Brdæk, betnskader pga. alkalikiselreaktiner g frst/tø passager herunder løst, lamineret dæklag på undersiden Fugtislering, utæt fugtislering generelt g langs inddækninger pga. pbrugt levetid af fugtislering eller fugeknstruktiner Spændarmering, tilstand Prjektet er inddelt i følgende faser: 1. Opstilling af hyptese m de udvalgte knstruktinselementers tilstand. Hyptesen pstilles på baggrund af en indledende visuel inspektin, tidligere general- g særeftersynsrapprter fra 1999 g 2005 samt den aktuelle viden m lignende brer g nedbrydnings- NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 1
mønstre. Denne hyptese benævnes i det følgende den frudsatte tilstand. 2. Udførelse af et nrmalt særeftersyn af de udvalgte knstruktinselementer i henhld til Vejdirektratets Særeftersynsmanual, 2005. Omfang g placering af undersøgelserne i særeftersynet fastlægges på baggrund af den pstillede hyptese. Lige sm i et nrmalt særeftersyn er mfanget g placeringen af målingerne løbende justeret i frbindelse med eftersynet. Resultaterne fra særeftersynet benævnes i det følgende den tilsyneladende tilstand. 3. Udførelse af supplerende undersøgelser af de udvalgte knstruktinselementer. Dette inkluderer blandt andet inspektin g undersøgelser af brdækket efter fjernelse af belægning g fugtislering. Resultaterne fra disse supplerende undersøgelser benævnes i det følgende den faktiske tilstand. Faseinddelingen giver mulighed fr: at sammenligne den frudsatte tilstand (der har ligget til grund fr hyptesen), med den faktiske tilstand, at sammenligne den tilsyneladende tilstand (bestemt på grundlag af særeftersynet) med den faktiske tilstand, at sammenligne den reparatinsstrategi, der er udarbejdet på grundlag af den tilsyneladende tilstand, med den reparatinsstrategi, der er udarbejdet på grundlag af den faktiske tilstand. Kvaliteten af særeftersynet er vurderet ved at sammenligne knklusinerne af særeftersynet med knklusinerne af de supplerende undersøgelser. Dette mfatter knklusinerne vedrørende skadesgrad, skadens udbredelse g skadestypen samt den reparatinsstrategi, der anbefales på grundlag af undersøgelserne. Disse sammenligninger danner grundlag fr en endelig knklusin, hvr det vurderes m det undersøgelsesmfang, der nrmalt anvendes ved et særeftersyn, er tilstrækkeligt eller utilstrækkeligt. I frbindelse med udarbejdelsen af rapprten har samtlige resultater af samtlige undersøgelser været kendt. Det skal derfr understreges, at det har været tilstræbt at fastlægge brens tilsyneladende tilstand uden hensyntagen til resultaterne af de supplerende målinger, der efterfølgende er benyttet til at fastlægge brens faktiske tilstand. NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 2
2. Resumé Planlægningen af inspektinen er sket på grundlag af tidligere generaleftersyn, tidligere særeftersyn samt en indledende visuel inspektin. På denne baggrund er det vurderet, at brens frudsatte tilstand er sm angivet nedenfr: På undersiden af dækket findes mfattende revnedannelser med hvide udfældninger. Disse skader skyldes en utæt fugtislering, sm har givet anledning til et højt fugtindhld i betnen. Da betnen er støbt med reaktivt materiale, er der udviklet alkalikiselreaktiner, der i kmbinatin med frst/tø-angreb har givet anledning til en mfattende revnedannelse g laminering af brdækket. Skaderne er mest mfattende i brens vestlige side, da bren har et ensidigt tværfald md vest. I de mråder, hvr fugtisleringen er utæt frventes et relativt højt klridindhld i dækket i både verside g underside. På grund af betnens høje fugtindhld frventes det, at der ikke er initieret krrsin af armeringen i nævneværdig grad. Der kan være mråder, hvr klridindhldet mkring armeringen er større end det klridindhld, der ved et lavere fugtindhld vil føre til initiering af krrsin (større end 0,05 % Cl - af tør betnvægt). 2.1 Brdæk 2.1.1 Tilsyneladende tilstand Med henblik på at vurdere tilstanden af brdækket, er der gennemført et særeftersyn indehldende en visuel inspektin samt ikke-destruktive målinger med tilhørende kalibrerende phugninger g udtagning af brekerner. De ikke-destruktive målinger mfatter s MASH-målinger i fire felter på versiden af belægningen samt målinger med geradar i fem felter på versiden af belægningen. Disse undersøgelser er kalibreret med phugninger i belægningen g udtagning af brekerner gennem belægning g knstruktinsbetn. På grundlag af den visuelle inspektin g de ikke-destruktive målinger er følgende knkluderet m brens tilsyneladende tilstand : I brens sydlige ende samt i mråder langs den vestlige kantbjælke er brdækket lamineret, betnen er stærkt fugtbelastet g har et højt klridindhld. Skaderne skyldes, at der kan trænge vand ned til betnen på grund af utætheder i fugtisleringen. Da betnen indehlder reaktive sandkrn, vil vandindtrængningen frårsage alkalikiselreaktiner i betnen g dermed revnedannelse. I ngle mråder er betnens indhld af luftprer så lavt, at vandindtrængningen vil give anledning til yderligere revnedannelse, når betnen udsættes fr frst/tø cykler. Den beskadigede del af brdækket udgør ca. 27 % af det samlede areal. Der er ikke knstateret nævneværdige skader i frm af krrsin på armeringen. NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 3
I fag 1 g 2 (der er beliggende ver rabatarealer fr den underførte passage) er betnen på undersiden af bren stærkt lamineret. Der er en høj risik fr nedfald af betn i løbet af de kmmende år. I fag 4 (der er beliggende ver kørebanen på den underførte passage) er betnen stærkt lamineret. Der er i fag 4 sket en afskalning (ver kørebanen på den underførte passage). Hvis der ikke gennemføres en reparatin af betnen på undersiden af brdækket vil der ske yderligere afskalninger af betn med nedfald på kørebanen fr den underførte passage i løbet af de kmmende år. Der er en gd verensstemmelse mellem den hyptese, sm eftersynet er planlagt på grundlag af dvs. dem frudsatte tilstand g brdækkets tilsyneladende tilstand bestemt ud fra undersøgelser i frbindelse med særeftersynet. 2.1.2 Faktiske tilstand Med henblik på at vurdere kvaliteten af særeftersynet, er der gennemført en række supplerende målinger sm bl.a. mfatter s MASH-målinger g fugtmålinger på hele versiden af brdækket efter fjernelse af belægning g fugtislering. En detaljeret statistisk analyse af målingerne viser, at der er gd verensstemmelse mellem brens faktiske tilstand bestemt ud fra disse supplerende målinger g den tilsyneladende tilstand bestemt ud fra særeftersynet. De supplerende målinger mfatter endvidere ekstra phugninger g brekerner gennem belægningen. Der er yderligere udtaget supplerende brekerner fra knstruktinsbetnen samt supplerende målinger af klridindhldet i betnen. Disse målinger er alle i verensstemmelse med knklusinen vedrørende brens tilsyneladende tilstand bestemt ud fra særeftersynet. Der er desuden gennemført EKP-målinger på versiden af brdækket samt en række phugninger til den slappe armering. Disse målinger g phugninger har vist, at der i de mråder, hvr betnen er lamineret, lkalt er sket en betydelig grubetæring af den slappe armering. Dette er ikke i verensstemmelse med den frudsatte g den tilsyneladende tilstand. 2.1.3 Delknklusin vedrørende brdæk Fr betnens vedkmmende kan det knkluderes, at der er en gd verensstemmelse mellem den frudsatte tilstand (hyptese før særeftersynet), den tilsyneladende tilstand (resultat af særeftersynet) g den faktiske tilstand (resultat af supplerende undersøgelser) af betnen. Fr tilstanden af den slappe armering kan det samtidig knkluderes, at den frudsatte g tilsyneladende tilstand ikke er i verensstemmelse med den faktiske tilstand. På grundlag af særeftersynet er nedbrydningsgraden af knstruktinsbetnen, nedbrydningens udbredelse samt nedbrydningens årsag blevet fastlagt med str nøjagtighed. Den tilsyneladende udbredelse af nedbrydningen stemmer verens med den faktiske udbredelse af nedbrydningen. Særeftersynet kan dermed danne basis fr udarbejdelsen af et øknmisk ptimalt reparatinsprjekt. NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 4
2.2 Fugtislering 2.2.1 Tilsyneladende tilstand Særeftersynet er planlagt på grundlag af en hyptese m, at fugtisleringen er utæt i større mråder (den frudsatte tilstand ). I brens vestlige side har dette medført betydelige skader på knstruktinsbetnen. I brens østlige side har dette kun medført mindre skader. Målingerne af brdækkets tilstand (den tilsyneladende tilstand ) bekræfter, at fugtisleringen er utæt i stre mråder i brens vestlige side, g at der er sket betydelige skader på knstruktinsbetnen. Målingerne af brdækkets tilstand bekræfter, at den østlige side er strt set uskadt (med undtagelse af et mråde ved den sydlige fuge). Det er ikke muligt at vurdere, m fugtisleringen i brens østlige side er utæt. Det ringe fugtindhld i knstruktinsbetnen kan skyldes at fugtisleringen er tæt, eller at brens faldfrhld sikrer, at vand på verfladen ledes væk, inden det kan trænge gennem belægning g beskyttelsesbetn. Kernerne g phugningerne viser, at fugtisleringen er uelastisk, g at den har en dårlig vedhæftning til knstruktinsbetnen. På grundlag af disse bservatiner g på grundlag af fugtisleringens alder vurderes det, at levetiden af fugtisleringen på hele bren generelt er pbrugt. Særeftersynet bekræfter hyptesen. Knklusinen er behæftet med en vis usikkerhed, da det ikke er muligt helt nøjagtigt at fastlægge tilstanden af fugtisleringen på brens østlige side. 2.2.2 Faktiske tilstand De supplerende målinger (den faktiske tilstand ) bekræfter de bservatiner, sm blev gjrt i frbindelse med særeftersynet. De supplerende målinger giver ikke ngen yderligere infrmatin, sm kan benyttes til at revurdere tilstanden af fugtisleringen i brens østlige side. 2.2.3 Delknklusin vedrørende fugtislering Det kan knkluderes, at den faktiske tilstand af fugtisleringen stemmer verens med den frudsatte g den tilsyneladende tilstand. 2.3 Spændkabler 2.3.1 Tilsyneladende tilstand Eftersynet er planlagt på grundlag af en antagelse m, at der ikke er krrsin på spændkabler g/eller frankringen af disse (den frudsatte tilstand ). På grundlag af særeftersynet er det knstateret, at der ikke er krrsin af spændkabler g/eller frankringen (den tilsyneladende tilstand ). 2.3.2 Faktiske tilstand Ved visuel inspektin af kablerne under nedrivningen af bren er der fundet få kabler med let verfladekrrsin g ét tilfælde af grubetæring (den faktiske tilstand ). 2.3.3 Delknklusin vedrørende spændarmering Det kan knkluderes, at der er en gd verensstemmelse mellem den frudsatte tilstand g den tilsyneladende tilstand g en relativ gd verensstemmelse med den faktiske tilstand. Det er gså meget væsentligt at knkludere, at eftersynet har vist, at der kan ske klridinitieret krrsin af spændarmeringen. Undersøgelserne har NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 5
endvidere vist, at der i brdæk, sm er lamineret gennem hele tykkelsen, kan være et relativt højt klridindhld (> 0,1 % Cl - af tør betnvægt) gennem hele brdækket. Dette betyder, at der gså kan pstå grubetæring af spændarmeringen i mråder med et strt dæklag. Resultaterne fra undersøgelserne viser, at en inspektin af den armering, der ligger tættest på verfladen, ikke giver ngen sikkerhed fr, at der ikke er igangværende krrsin i mråder med et større dæklag. Undersøgelserne viser endvidere, at de ikke-destruktive målemetder, der er anvendt i frbindelse med særeftersynet, ikke giver ngen indikatin af, m der sker krrsin af spændarmeringen. Det må derfr knkluderes, at kvaliteten af særeftersynet g den hyptese, sm særeftersynet er baseret, på ikke er tilstrækkelig gd til vurdering af spændkablernes tilstand. 2.4 Reparatinsstrategi 2.4.1 Baseret på tilsyneladende tilstand På grundlag af fastlæggelsen af brens tilsyneladende tilstand ud fra det udførte særeftersyn vurderes det, at den ptimale reparatinsstrategi skal indehlde følgende aktiviteter: Nedbrydning af belægning g fugtislering på hele brdækket Nedbrydning af brdækkets vestlige vinge i ca. 65 m længde begyndende ved det sydlige vederlag Nedbrydning af brdækkets østlige vinge i ca. 12 m længde begyndende ved det sydlige vederlag Nedbrydning af brdækkets vestlige vinge i ca. 10 m længde i fag 4 Reparatin af vinger Mindre reparatiner på brdæk i delvist skadede mråder Ny fugtislering g belægning Denne strategi vil sikre, at den skadede del af brdækket udskiftes, samt at der ikke længere kan trænge vand ned til den reaktive g ikke frstbestandige betn. 2.4.2 Baseret på faktisk tilstand Da der er en gd verensstemmelse mellem brdækkets tilsyneladende tilstand fastlagt ved et særeftersyn g brens faktiske tilstand fastlagt ved en række supplerende undersøgelser, vil den reparatinsstrategi, der fastlægges på grundlag af den faktiske tilstand være identisk med den reparatinsstrategi, der fastlægges på grundlag af den tilsyneladende tilstand. I frbindelse med fastlæggelsen af brdækkets faktiske tilstand er der knstateret grubetæring på armeringen i brdækkets vestlige side. Dette er ikke knstateret i frbindelse med særeftersynet. Da en reparatin af bren altid vil invlvere gennemførelsen af betnreparatiner i dette mråde, ville sådanne skader blive knstateret i frbindelse med gennemførelsen af en reparatin. Udgifter til supplering eller udskiftning af den krrderede armering ville i givet fald være beskedne i frhld til det samlede budget fr reparatinen. Det vurderes derfr at være af ringe øknmisk betydning m mfanget af krrderet armering fastlægges i frbindelse med særeftersynet. NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 6
2.5 Undersøgelsesmetder 2.5.1 Brdæk De gennemførte undersøgelser indikerer, at de mest nøjagtige g effektive undersøgelsesmetder til fastlæggelsen af tilstanden af et brdæk er s MASH g geradar. Disse metder har begge den frdel, at de uden prblemer kan gennemføres på versiden af den eksisterende belægning. Undersøgelserne med s`mash vil naturligvis kun kunne anvendes til en vurdering af brdækkets tilstand, hvis der ikke er betydelige skader på belægningen. Ved hjælp af s MASH-målingerne fastlægges mfanget af mråder, hvr brdækket er lamineret. Ved hjælp af geradarmålingerne fastlægges mfanget af de mråder, hvr fugtindhldet i betnen er frhøjet. Et særeftersyn af et brdæk udsat fr nedbrydning på grund af alkalikiselreaktiner g frst/tø-angreb kan derfr knkluderes at skulle indehlde følgende aktiviteter: Visuelt eftersyn af brdæk Frmulering af hyptese s MASH målinger på hele versiden af brdækket (med belægning) Målinger med geradar på versiden af hele brdækket (med belægning) Tlkning af de udførte målinger Udbring af kerner i brdæk i udvalgte lkaliteter Ophugning i belægning, beskyttelsesbetn, fugtislering g knstruktinsbetn Målinger af fugt- g klridindhld Petrgrafisk analyse Rapprtering, bekræftelse/afvisning af hyptese Antallet af betnkerner afhænger af brens areal samt resultaterne af de gennemførte s MASH-målinger g målinger med geradar. Fr en br med en spændvidde på ca. 50 m g en bredde på 10-12 m vil der skulle udbres 3-5 kerner. Det vurderes, at et eftersyn af en br, sm beskrevet venfr, vil kunne gennemføres af t persner på ca. en arbejdsdag, hvis der er umiddelbar adgang til hele brdækket. Udbredelsen af nedbrydningen kan fastlægges med en nøjagtighed på mindst ± 5 %. Undersøgelserne giver dermed mulighed fr en detaljeret udarbejdelse af en øknmisk ptimal reparatinsstrategi. 2.5.2 Fugtislering Vurderingen af tilstanden af fugtisleringen baseres fr en str dels vedkmmende på vurderingen af tilstanden af brdækket. Det venfr skitserede måleprgram vil derfr gså kunne benyttes til at vurdere tilstanden af fugtisleringen. NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 7
2.5.3 Spændarmering Undersøgelserne har vist, at det i frbindelse med en inspektin af spændarmeringen i første mgang er væsentligt at knstatere, m der er sket en laminering af brdækket, g m der er et frhøjet fugtindhld i brdækket. Dette kan knstateres på grundlag af et eftersyn af brdækket sm skitseret venfr. Efterfølgende kan identificeres de mest udsatte mråder - det vil sige de mråder, hvr fugtindhldet er højt, g hvr betnen er lamineret. I disse mråder udbres kerner til fastlæggelse af klridindhldet g der gennemføres phugninger til spændarmeringen. Hvis betnen ikke er lamineret, er det tilstrækkeligt at gennemføre phugninger i de mråder, hvr spændarmeringen ligger tættest på verfladen. NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 8
3. Basismateriale m bygværk / bygværksdel 3.1 Generelt Br nr. 70-0-171, Nørresundbygrenen, der er pført i 1968, er beliggende umiddelbart nrd fr Limfjrdstunnelen i Nørresundby. Bren udgør en del af afkørslen fra mtrvej E45 med frbindelse til centrum af Nørresundby. 3.2 Bygværksbeskrivelse 3.2.1 Administrative data Bygværksbestyrer: Betalingspligtig: Ren- g vedligehldelse: Vejdirektratet Vejdirektratet Vejdirektratet 3.2.2 Bygværksbeskrivelse Bren er udført sm en fem fags br med en samlet længde på 152 m. Spændvidder fr de fem fag er: 24,5 m, 32,5 m, 35,5 m, 32,5 m g 24,5 m. Den effektive bredde mellem autværnene er 10,5 m (siderabat: 0,5 m, t kørebaner inkl. kantbaner: 8,0 m, siderabat: 2,0 m). Hele bygværket er pælefunderet. Bygværket er pført i 1968 med Cwi sm prjekterende. Der er udført reparatiner i 1988 g 1995, hvr der er fretaget ændring af afvandingsfrhld, partiel mislering g reparatin af brdrageren samt reparatin g katdisk beskyttelse af søjler. Brens verbygning er udført sm et in-situ støbt efterspændt butterflyprfil bestående af en 3,2 m bred g 1,4 m høj kassedrager samt t vinger á 3,65 m. Bren har ensidigt tværfald 20-30 md vest g tsidigt længdefald med det midterste fag sm tppunkt. Overbygningen er hul, g der er adgang til hulrummet gennem inspektinslemme i brens underside. Figur 1: Snit i brdrager. NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 9
Kantbjælkerne er pbygget af præfabrikerede elementer. På brpladen er udført fugtislering g belægning bestående af: Belægning 4 cm maskinudlagt støbeasfalt (slidlag) 4 cm ABM Fugtislering 8 cm beskyttelsesbetn 1 cm tyk fugtislering Brens ende- g mellemunderstøtninger er udført i slapt armeret betn. Der henvises til udvalgte tegninger af bren i bilag 1.A. 3.3 Drift, reparatiner g mbygninger 3.3.1 Eftersyn Der er gennemført et særeftersyn af bren i 1999 Der er gennemført et generaleftersyn af bren i 1998, hvr hele bygværket fik tilstandskarakteren 3. 3.3.2 Reparatiner Der er blevet gennemført følgende reparatiner: 1988: Ændring af afvandingsfrhld. 1995: Søjler, katdisk beskyttelse, partiel mislering g reparatin. 3.4 Trafikale frhld 3.4.1 Trafikudviklingen det sidste årti. De seneste 10 år har årsdøgnstrafikken været ca. 1.200 biler. Der henvises til trafiktællinger givet i bilag 2.A. NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 10
4. Særeftersyn 4.1 Indledning Der er gennemført eftersyn af følgende elementer: Brdæk Fugtislering Spændarmering Fr hvert af disse elementer er der i det følgende udarbejdet en tilstandsvurdering svarende til et nrmalt særeftersyn i henhld til Vejdirektratets retningslinier. 4.2 Hyptese (den frudsatte tilstand) På baggrund af tidligere gennemførte general- g særeftersyn samt en indledende visuel inspektin af bren pstilles følgende hyptese: På undersiden af dækket findes mfattende revnedannelse med hvide udfældninger. Disse skader skyldes en utæt fugtislering, sm har givet anledning til et højt fugtindhld i betnen. Da betnen er støbt med reaktivt materiale er der udviklet alkalikisel reaktiner, der i kmbinatin med frst/tø-angreb har givet anledning til en mfattende revnedannelse g laminering af brdækket. Skaderne er mest mfattende i brens vestlige side, da bren har et ensidigt tværfald md vest. I de mråder, hvr fugtisleringen er utæt, frventes et relativt højt klridindhld i dækket i både verside g underside. På grund af betnens høje fugtindhld frventes det, at der ikke er initieret krrsin af armeringen. Der kan være mråder, hvr klridindhldet mkring armeringen er større end det klridindhld, der ved et lavere fugtindhld vil føre til initiering af krrsin (større end 0,05 % Cl - af tør betnvægt). 4.2.1 Brdæk Udviklingen af skader på brdækket inddeles i følgende fire niveauer: I: Alkalikiselreaktiner udvikles straks efter udstøbningstidspunktet. Disse har dg ikke et betydeligt mfang. Der tilføres ikke yderlige fugt, hvrfr reaktinerne ikke udvikles yderligere. Der kan på dette tidspunkt gennemføres præventive tiltag, der sikrer, at der ikke tilføres vand til betnen g at der dermed ikke udvikles alkalikiselreaktiner. II: Omkring detaljer sm dybdelinier, dilatatinsfuger g kantbjælker udvikles alkalikiselreaktiner evt. i kmbinatin med frst/tø-angreb. Der kan lkalt ske mindre afskalninger på undersiden. Der kan gennemføres lkale betnreparatiner i de kritiske mråder g præventive tiltag i de øvrige mråder. NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 11
III: IV: På stre dele af undersiden af dækket er der sket verfladeparallelle lamineringer af betnen. I versiden er der udviklet mikrrevner. I særligt udsatte tynde knstruktinsdele sm f.eks. vinger i en butterflyknstruktin er hele dækket gennemsat af verfladeparallelle revner. Der kan ske afskalninger af dæklaget i stre mråder på undersiden af brdækket. Der kan gennemføres mfattende betnreparatiner g udskiftning af særligt udsatte knstruktinsdele. Skaderne har nået et mfang, hvr sikkerhed ikke længere er acceptabel eller en tilstand, hvr det ikke længere er øknmisk ptimalt at gennemføre en reparatin. Når skaderne når dette niveau, skal brpladen udskiftes. Det vurderes, at skaderne i brens vestlige side svarer til niveau III, g at skaderne i brens østlige side svarer til niveau II. Da udgifterne ved en reparatin i høj grad afhænger af nedbrydningsgraden, er det afgørende fr valg af den ptimale reparatinsstrategi, at nedbrydningsniveauet fastlægges krrekt, samt at arealet af de t delmråder med frskellig nedbrydningsgrad fastlægges krrekt. Frsøgsplanen skal dermed fastlægges således, at det er muligt at pnå en tilstrækkelig str sikkerhed ved fastlæggelsen af nedbrydningens udbredelse. 4.2.2 Fugtislering Udviklingen af skader på fugtisleringen inddeles i følgende fire niveauer: I: Fugtisleringen er intakt, g der trænger ikke vand ned til brdækket. Der kan gennemføres præventive strategier, der sikrer, at brdækket ikke bliver fugtbelastet. II: III: IV: Der er lkalt mkring særligt udsatte mråder sm f.eks. ved kantbjælker g i dybdelinier, sket skader på fugtisleringen. Der kan gennemføres en partiel mislering kmbineret med lkale verfladiske reparatiner på betndækket. Fugtisleringen er utæt i større mråder g der er mkring særligt udsatte mråder sket skader på brdækket. Der gennemføres en ttal mislering. I større mråder prettes brdækket g i særligt udsatte mråder gennemføres sprøjtebetnreparatiner. Fugtisleringen er utæt i større mråder. I særligt udsatte mråder er der sket betydelige skader på dækket i frm af revner g laminering. I øvrige mråder er der sket mindre skader på dækket. Der gennemføres en ttal mislering samt mfattende betnreparatiner. Det vurderes, at nedbrydningen af fugtisleringen i brens vestlige side svarer til niveau IV, g at nedbrydningen i den østlige side svarer til niveau III. Sm ved vurderingen af brdækket er det afgørende fr valg af reparatinsstrategi, at det ved inspektinen er muligt at fastlægge nedbrydningsniveauet g nedbrydningens udbredelse med tilstrækkelig str nøjagtighed. 4.2.3 Spændarmering Udviklingen af skader på spændarmeringen på grund af klridindtrængning inddeles i følgende fire niveauer: NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 12
I: Klridkncentratinen ved spændkablerne er mindre end den kritiske grænse, g der er ikke initieret krrsin. Der kan gennemføres præventive tiltag, der sikrer, at tilstrømning af fugt, klrid g/eller ilt til spændarmeringen frhindres. II: III: IV: Ved de dele af kablerne, der ligger nærmest verfladen har klridkncentratinen nået den kritiske grænse, g der er en risik fr, at der er initieret krrsin af armeringen. Der kan gennemføres katdisk beskyttelse. Der sker grubetæring af armeringen i de mråder, der ligger nærmest verfladen, g der er risik fr grubetæring i flere mråder. Kritiske knstruktinsdele udskiftes, g der gennemføres katdisk beskyttelse af de øvrige knstruktinsdele. Skaderne har nået et mfang, hvr sikkerhed ikke længere er acceptabel eller en tilstand, hvr det ikke længere er øknmisk ptimalt at gennemføre en reparatin. Når skaderne når dette niveau, skal brpladen udskiftes. Det vurderes, at tilstanden af kablerne svarer til niveau I. På grund af den mfattende revnedannelse i betnen er der dg en risik fr, at der mkring kablerne er et frhøjet klridindhld. 4.3 Frsøgsmfang Der er gennemført følgende undersøgelser: Visuel inspektin s MASH-målinger i fire felter på versiden af brdækket (på belægningen) Måling med geradar i fem felter på versiden af brdækket (på belægningen) Ophugninger i belægningen (5 phugninger) Udtagning af brekerner i belægning (18 kerner) Udtagning af brekerner i knstruktinsbetn (13 kerner) Makranalyse (alle kerner) Klridindhld i hele dækkets tykkelse (kerne 9, 12 g H) Fugtindhld i hele dækkets tykkelse (kerne 9, C, D, J, H g M) Petrgrafi (kerne C g D) Restreaktivitetsanalyse (kerne U g P) Karbnatiseringsmålinger (alle brehuller) Ophugninger til spændarmeringen (2 lkaliteter) Placeringen af mråder, hvr der er gennemført s MASH-målinger, placeringen af phugninger g placeringen af de udtagne kerner fremgår af figur 2. NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 13
Figur 2: Placering af målinger på brdækket. Gult mråde: Område hvr der er gennemført s MASH-måling Blåt mråde: Område, hvr der er gennemført måling med geradar Grønne cirkler: Brekerner i betndæk Grå cirkler: Brekerner i belægning Grøn firkant: Ophugning i belægning Orange firkant: Ophugning til spændarmering 4.4 Brdæk Den visuelle inspektin har vist, at stre dele af undersiden af brdækket i fag 1 g fag 2 er fugtige, g at der på stre dele af undersiden af vingerne samt siderne af krppen findes fine til mellemfine revner med hvide, våde udfældninger. I den vestlige side af fag 4 er fundet et mråde, hvr undersiden af brdækket er fugtigt, g hvr der er sket en afskalning på ca. 0,5 x 0,5 m. Ved en banketest er det registreret at brdækket i dele af de fugtige mråder med revner gså er lamineret. I de mråder, hvr der ikke er synlige tegn på nedbrydning er betnen hård g klingende. I figur 3 er markeret de mråder på undersiden af brdækket, hvr betnen er fugtig, revnet g/eller lamineret. I figur 4 er vist typiske skader på undersiden af brdækket. En detaljeret rapprtering af den visuelle inspektin er givet i bilag 3. NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 14
Figur 3: Områder med synlige skader på undersiden. Figur 4: Typiske skader på undersiden af brdækket. Den visuelle inspektin af versiden af brdækket har vist, at belægningen generelt er uden skader. Ved den vestlige kantbjælke afgiver belægningen en hul lyd ved banketest. På versiden af brdækket (på belægningen) er der blevet gennemført s MASH-målinger i en række målefelter. Resultaterne af målingerne af brdækkets mbilitet er vist i figur 5. En reduktin af pladetykkelsen medfører en øgning i den gennemsnitlige mbilitet. En laminering i belægningen eller den underliggende knstruktinsbetn vil således give anledning til en frøgelse af mbiliteten. I figur 5 er mråder med en høj mbilitet angivet med rød/gul. Områder med lav mbilitet er angivet med hvidt/lys grøn. Resultaterne af s MASH-målingerne er gså givet i bilag 4.A. NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 15
s MASH-net I s MASH-net II s MASH-net IV s MASH-net III Nrd Figur 5: Principskitse der viser resultater af s`mash-prøvning. På versiden af brdækket (på belægningen) er der endvidere gennemført målinger med Geradar i fem målefelter. Placeringen af målingerne er vist i figur 2. Målingerne med geradar er analyseret med henblik på at fastlægge de mråder, hvr der findes et frhøjet fugtindhld i betnen. Resultaterne af målingerne er vist i figur 6. Områder med nrmalt fugtindhld er vist med grønt g mråder med frhøjet fugtindhld er vist med rødt. En detaljeret gennemgang af målingerne med geradar er givet i bilag 4.G. Nrd Figur 6: Principskitse der viser resultater af målinger med geradar Til kalibrering af resultaterne af s MASH-målingerne g målingerne med geradar er der gennemført en række phugninger i belægningen samt udtaget en række kerner i belægningen g knstruktinsbetnen. Se versigtstegningen i figur 2. I alle phugninger i belægningen, undtagen i phugning nr. 2, er de nederste lag af belægningen meget fugtige g usammenhængende. Der er ingen NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 16
revner eller laminering i asfaltbelægningen. I phugningerne 3, 6 g 7 er beskyttelsesbetnen stærkt fugtbelastet. Beskyttelsesbetnen er i disse phugninger frvitret/nedbrudt i en sådan grad at den kan fjernes ved håndkraft. Der er i ingen af kernerne knstateret revner eller laminering i beskyttelsesbetnen. Ophugningerne er rapprteret i bilag 5.B. Kernerne udtaget i belægningen viser, at belægningen i kørebanen generelt er næsten intakt. Lkalt er der en dårlig vedhæftning mellem asfaltbelægningen g beskyttelsesbetnen g/eller en dårlig vedhæftning mellem fugtislering g beskyttelsesbetn. Der er ingen betydelige skader i frm af revner eller lamineringer i asfalten eller beskyttelsesbetnen. En mere detaljeret analyse af kernerne i belægningen er givet i bilag 6.A. En makrskpisk analyse af kernerne udtaget fra knstruktinsbetnen viser at kernerne 9, 12 g M er alvrligt lamineret, kerne U er mderat lamineret, kernerne H g X er let lamineret g de resterende kerner er ikke lamineret. Den makrskpiske analyse er givet i bilag 6.A. I kernerne R g P findes verfladekrrsin på armeringen. I de øvrige kerner er der ikke bserveret krrsin af armeringen. NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 17
Der er gennemført målinger af klridindhldet i kernerne H, 9 g 12. Resultatet af målingerne er vist i figur 7. Der henvises endvidere til bilag 6.C. Der er gennemført målinger af fugtindhldet i kernerne 9, C, D, H,J g M. resultatet af målingerne er vist i figur 8. Der henvises endvidere til bilag 6.D. H (verside), H (Underside), 0.250 0.250 Chlridindhld, RCT [% cl] 0.200 0.150 0.100 0.050 0.000 0.001 0.002 0.001 0.001 0.001 0-20 20-40 40-60 60-80 80-100 Dybde bag verflade [mm] Chlridindhld, RCT [% cl] 0.200 0.150 0.100 0.050 0.000 0.015 0.004 0.003 0.001 0.001 0-20 20-40 40-60 60-80 80-100 Dybde bag verflade [mm] 9 (verside) 9 (underside), 0.250 0.250 Chlridindhld, RCT [% cl] 0.200 0.150 0.100 0.050 0.000 0.126 1 0.147 0.131 0.116 Dybde bag verflade [mm] 0.116 Chlridindhld, RCT [% cl] 0.200 0.150 0.100 0.050 0.000 0.126 0.131 0.126 0.111 0.103 0-25 25-50 50-80 80-100 110-130 Dybde bag verflade [mm] 12 (verside), 12 (underside), 0.250 0.250 Chlridindhld, RCT [% cl] 0.200 0.150 0.100 0.050 0.000 0.136 0.142 0.103 0.121 0.091 0-15 15-35 35-50 50-70 70-100 Dybde bag verflade [mm] Chlridindhld, RCT [% cl] 0.200 0.150 0.100 0.050 0.000 0.088 0.069 0.035 0.022 0.000 0-15 15-45 45-60 60-80 - Dybde bag verflade [mm] Figur 7: Resultater af klridmålinger. NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 18
Kerne 9 Kerne C 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Dybde fra verfladen (mm) 0-25 25-50 50-80 80-100 110-130 130-170 170-200 210-230 230-250 270-300 300-340 Dybde fra verfladen (mm) 0-25 25-50 50-75 75-100 100-125 Kerne D Kerne J 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Dybde fra verfladen (mm) 0-25 50-75 100-125 150-175 200-225 250-275 300-325 Dybde fra verfladen (mm) 0-25 50-75 100-125 150-175 200-225 250-275 300-325 325-350 Kerne H Kerne M 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Dybde fra verfladen (mm) 0-25 50-75 100-125 150-175 200-225 250-275 325-350 350-387 Dybde fra verfladen (mm) 0-25 50-75 100-125 150-175 200-225 250-275 275-300 300-350 Figur 8: Resultater af fugtmålinger, kapillær vandmætningsgrad. Der er gennemført en petrgrafisk analyse af kernerne C (fra vingen) g D (fra krppen). Den petrgrafiske analyse viste, at betnen i kernerne er strt set identisk. Begge kerner indehlder reaktive sandkrn. Der er dg ikke sket skadelige alkalikisel reaktiner i betnen, da fugtindhldet er relativt lavt. I begge kerner ses fine verfladeparallelle revner. Betnen i begge kerner er luftindblandet. Kerne C skønnes at være frstbestandig, mens luftindhldet i kerne D er lavt g ikke skønnes at pfylde gældende krav til frstbestandighed. Den petrgrafiske analyse er givet i bilag 6.B. Der er gennemført målinger af betnens restreaktivitet på kernerne P g U. Resultaterne af målingen er vist i figur 9. NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 19
Ekspansin - 0559: Nørresundby-grenen. Opbevaring ved 50 C i saltbad g ved 100% RF 5 U1-100 % RF U2-100 % RF P1-100 % RF P2-100 % RF U3-saltbad U4-saltbad P3-saltbad P4-saltbad Ekspansin [ 0 / 00 ] 4 3 2 1 0 0 5 10 15 20 25 30 35 [uger] Figur 9: Måling af restreaktivitet. Sm en tmmelfingerregel vurderes det, at der kan ske skadelig (synlig med det bltte øje) revnedannelse i betnen, hvis den målte ekspansin verstiger 1 0 / 00 i frsøget. Restreaktivetetsmålingerne viser, at betnen er let alkalireaktiv, når den kun udsættes fr fugt. Der vil således lkalt kunne frekmme skadelig revnedannelse i betnen, hvis denne udsættes fr str fugtbelastning. Målingerne viser endvidere, at der vil udvikles generel skadelig revnedannelse på grund af alkalikiselreaktiner, hvis betnen udsættes fr både vand g salt. 4.5 Fugtislering Brdækkets tilstand er en indikatr fr tilstanden af fugtisleringen. Tilstanden af brdækket er gennemgået i detaljer i afsnit 4.4. Tilstanden af fugtisleringen er fastlagt på grundlag af phugninger i belægningen, s MASH-målinger samt brekerner udtaget gennem belægningen. Resultaterne af s MASH-målingerne er vist i figur 5. Ophugningerne viser generelt, at fugtisleringen er uelastisk, g at der er dårlig vedhæftning mellem fugtisleringens g knstruktinsbetnen. Der er ikke bserveret synlige skader i frm af revner eller andre utætheder på fugtisleringen. Der henvises i øvrigt til bilag 5.B. I frbindelse med udtagning af brekerner fra belægningen g knstruktinsbetnen skete i mange kernerne et brud i fugtisleringen således at en del af fugtisleringen hæftede til undersiden af beskyttelsesbetnen (på kernen) g en del af fugtisleringen hæftede til knstruktinsbetnen (i bunden af hullet efter kernen). Den del af fugtisleringen, der hæftede til kernen, var uelastisk, men uden tegn på andre skader. Der henvises til bilag 6.A. NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 20
4.6 Spændarmering Tilstanden af spændarmeringen vurderes på grundlag af undersøgelserne af brdækket rapprteret i afsnit 4.4 samt på grundlag af de infrmatiner vedrørende spændarmeringen der kan pnås på grundlag af målingerne med geradar. Endelig er der gennemført t phugninger, hvr spændarmeringen er fritlagt. Placeringen af phugningerne er vist i figur 2. Målingerne med geradar viser, at det er muligt at lkalisere spændarmeringen ved hjælp af geradar. Det er dg ikke umiddelbart muligt at lkalisere mråder, hvr der er skader sm f.eks. dårlig udstøbning af føringsrørene. Ophugningerne er gennemført i det mråde, hvr den visuelle inspektin af brdækkets underside indikerede, at der kunne være skader på knstruktinsbetnen. Endvidere er det valgt at gennemføre en phugning i et mråde, hvr kablerne lå tæt på verfladen samt i et mråde, hvr en kabelfrankring lå tæt på verfladen. En detaljeret rapprtering af phugningerne er givet i bilag 5.C. Ophugningen til spændkabler er vist i figur 10. Ophugningen til en kabelfrankring er vist i figur 11. Figur 10: Ophugning til spændarmering. NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 21
Figur 11: Ophugning til frankring af spændarmering. Ophugningen til kablerne viste, at betnen mkring kablerne var uskadt, at der ikke var tegn på krrsin af føringsrørene eller kablerne, samt at der var sket en gd udstøbning af føringsrørene. Ophugningen til en kabelfrankring viste, at betnen mkring frankringen var uskadt, g at der ikke frekm generel krrsin af kablerne i frankringen. Der kunne dg knstateres en let verfladekrrsin på de øverste kabler, der stak ud fra kabelfrankringen, se figur 11. NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 22
5. Vurdering af tilsyneladende tilstand 5.1 Indledning På grundlag af særeftersynet, der er angivet i afsnit 4, fastlægges den tilsyneladende tilstand af de elementer, der er undersøgt. På grundlag af fastlæggelsen af den tilsyneladende tilstand udarbejdes en reparatinsstrategi. 5.2 Tilstandsvurdering 5.2.1 Brdæk På grundlag af de måle- g frsøgsresultater, der er angivet i afsnit 4, kan det knkluderes, at der sker en nedbrydning af brdækket på grund af alkalikiselreaktiner i kmbinatin med frst/tø-angreb. Skaderne skyldes, at betnen indehlder reaktive sandkrn, samt at luftindhldet generelt ikke er tilstrækkeligt strt. Skaderne i brdækket har udviklet sig i mråder, hvr der kan trænge vand ned til dækket. Dette er i brens sydlige ende g ved den vestlige kantbjælke i fag 1, 2 g delvist i fag 3. Der er endvidere udviklet skader i et mråde ved den vestlige kantbjælke i fag 4. Skadesgraden i de beskadigede mråder vurderes at svare til niveau III (jf. afsnit 4.2.1). I fag 1 g fag 2 afgiver undersiden af brdækket en hul lyd ved banketest. Der er en str risik fr, at der i løbet af få år vil ske afskalninger af dæklaget i disse mråder. Knsekvenserne af dette vil være relativt begrænsede, da fag 1 g fag 2 er beliggende ver rabatarealet fr den underførte passage. I fag 4 er der på nuværende tidspunkt sket en afskalning på undersiden. Denne afskalning vil i de kmmende år blive større g vil medføre, at der falder betnstykker ned på den underførte mtrvej. I de mråder, hvr der ikke er tegn på skader af betnen, vurderes skadesgraden at være I II. Målinger af klridindhld, fugtindhld, s MASHmålinger samt den makrskpiske undersøgelse af betnkerner indikerer, at der udelukkende er sket skader i de mråder, hvr den visuelle inspektin af undersiden af brdækket viste, at dækket var skadet. Dette er vist i figur 12, hvr resultatet af den visuelle inspektin er sammenhldt med klridmålinger, fugtmålinger, s MASH-målinger, målinger med geradar g den makrskpiske undersøgelse af de udbrede kerner. Det vurderes at udbredelsen af nedbrydningen af brdækket, dvs. de mråder, hvr der er skader i frm af laminering af brdækket, er ca. 27 %. Udbredelsen af skader på brdækket stemmer strt set verens med den hyptese, sm eftersynet er baseret på. Skaderne er mest udbredt i brens vestlige side Brens østlige side er strt set uskadt Skadesgraden i det beskadigede mråde svarer til niveau III (jf. afsnit 4.2.1) Skadesgraden i det uskadte mråde svarer til niveau I II (jf. afsnit 4.2.1) NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 23
Den største afvigelse mellem den frudsatte (baseret på den indledende hyptese) g den tilsyneladende tilstand (baseret på resultaterne fra særeftersynet) er, at skadesgraden i de uskadte mråder tilsyneladende er lavere end frudsat. NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 24
Klridprøver Lav klridkncentratin Høj klridkncentratin Fugtmålinger Lavt fugtindhld Mderat fugtindhld Højt fugtindhld s`mash Høj mbilitet er markeret med rødt Lav mbilitet er markeret med hvidt Geradar Nrmalt fugtindhld markeret med grønt. Frhøjet fugtindhld markeret med rødt. Laminering Ingen Let Mderat Alvrlig Figur 12: Visuel inspektin sammenhldt med klridmålinger, fugtmålinger, s MASH-målinger samt med bservatiner af laminering af kerner. NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 25
Der er kun i t kerner knstateret verfladekrrsin på armeringen. Det vurderes derfr, at der lkalt er initieret krrsin af armeringen, men at der ikke sker udbredt krrsin af armeringen. I en række kerner er der fundet et klridindhld, der er væsentligt højere end den nrmalt antagne kritiske grænse fr initiering af krrsin. Det vurderes, at der ikke sker krrsin, hvr der er fundet et højt klridindhld, frdi der her gså er fundet et meget højt fugtindhld, hvilket medfører, at der ikke bliver tilført ilt, sm er nødvendigt fr at krrsinsprcessen kan frløbe. Dette stemmer verens med den hyptese, sm særeftersynet blev baseret på. På grundlag af de gennemførte analyser vurderes det, at knklusinen vedrørende udbredelsen af nedbrydning af brdækket i frm af laminering er meget præcis. Der er gennemført et relativt strt antal undersøgelser, der alle bekræfter, at der kun er sket nedbrydning af brdækket i de mråder, hvr der er synlige skader. Knklusinen vedrørende udbredelsen af krrsin af armeringen er ikke underbygget af mange undersøgelser. Det er eftervist, at fugtindhldet i betnen i de mråder, hvr der er et højt klridindhld gså er højt. Desuden er der kun i få kerner fundet verfladekrrsin. Knklusinen er dermed i hvedsagen baseret på den frhåndsviden, der er frmuleret i frm af hyptesen vedrørende brdækkets tilstand. 5.2.2 Fugtislering De visuelle inspektiner af fugtisleringen, der er gennemført på grundlag af kernerne udtaget fra belægningen g phugningerne i belægningen, indikerer, at fugtisleringen har pbrugt sin levetid, idet fugtisleringen generelt har en dårlig vedhæftning til knstruktinsbetnen g er uelastisk. Den visuelle inspektin viser, at der på undersiden af en str del af brdækket (ca. 70 %) ikke er tegn på, at der sker gennemsivning af vand. De målinger af fugtindhld g klridindhld, der er gennemført i det tilsyneladende uskadte mråde viser gså, at fugtindhldet g klridindhldet i brdækket er lavt i disse mråder. Dette betyder, at der ikke trænger fugt ned til knstruktinsbetnen g dermed, at fugtisleringen i dette mråde er tæt, eller at der ikke kan trænge fugt ned til versiden af fugtisleringen, da al vand bliver ledt brt fra versiden på grund af brens hældning. Ophugningerne i belægningen indikerer, at asfalten er stærkt fugtbelastet i dette mråde. Der er ingen tegn på skader i beskyttelsesbetnen. Det vurderes derfr, at der ikke trænger vand ned til versiden af fugtisleringen. Det er derfr ikke muligt at knkludere m fugtisleringen er tæt eller utæt i disse mråder. Den visuelle inspektin viste, at dele af brdækket langs den vestlige kantbjælke g ved det sydlige endevederlag var stærkt fugtbelastet. Ophugninger i belægningen gennemført ved den vestlige kantbjælke viste, at belægningen g beskyttelsesbetnen var stærkt fugtbelastet g asfaltbelægningen var lamineret. Der trænger dermed vand ned til versiden af fugtisleringen i dette mråde. Betnkerner udtaget i dette mråde viser gså, at betnen er fugtbelastet. Det kan derfr knkluderes at fugtisleringen er utæt i dette mråde. På grundlag af vurderingen af brdækkets tilstand, der viste, at brdækket er beskadiget på ca. 27 % af det samlede areal vurderes det, at fugtisleringen er utæt på mindst 20-25 % af det samlede areal. Det er muligt at fugt- NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 26
isleringen er utæt på en langt større del af det samlede areal. På stre dele af arealet sikrer brens faldfrhld samt belægningen g beskyttelsesbetnen, at der ikke samles fugt på versiden af fugtisleringen, hvrfr fugtisleringens tilstand i disse mråder er af mindre betydning. I de beskadigede mråder svarer fugtisleringens tilstand til niveau IV (jf. afsnit 4.2.2). I de mråder, hvr der ikke er tegn på et frhøjet fugtindhld i betnen, vurderes fugtisleringens tilstand på grundlag af de gennemførte phugninger g de udtagne kerner at svare til niveau II III (jf. afsnit 4.2.2). Fugtisleringens tilsyneladende tilstand (baseret på resultaterne fra særeftersynet) svarer til den frudsatte tilstand af fugtisleringen (baseret på den indledende hyptese). Det vurderes, at fastlæggelsen af fugtisleringens tilstand i de mråder, hvr betnen er synligt skadet er behæftet med lille usikkerhed. Fastlæggelsen af fugtisleringens tilstand i de mråder, hvr der ikke er knstateret skader på den underliggende knstruktinsbetn er behæftet med betydeligt større usikkerhed. 5.2.3 Spændarmering Eftersynet har vist, at der i den vestlige side af brens sydlige ende findes et frhøjet fugtindhld g et frhøjet klridindhld i betnen. De t phugninger til spændarmeringen, der er gennemført i dette mråde viste begge, at betnen mkring spændarmeringen ikke var skadet. Den reaktive betn har dermed ikke frringet indspændingen. Ophugningerne viste gså, at der ikke var ngle betydelige skader på føringsrør, fyldningsmørtel, kabler g frankringen. Kun bag frankringen fandtes let verfladekrrsin på den spændarmering, der lå nærmest versiden af brdækket. Da der ikke er knstateret skader på spændarmeringen i det mest udsatte mråde, knkluderes det, at der ikke er sket ngle generelle betydende skader i frm af krrsin af spændarmeringen. Der kan lkalt i udsatte mråder, dvs. mråder hvr kablet er placeret tæt på versiden af brdækket, frekmme en let verfladekrrsin af spændarmeringen. Spændarmeringen er tilsyneladende lidt mere beskadiget end frudsat i frbindelse med planlægningen af eftersynet. Frskellen har dg ingen praktisk betydning, da den bserverede krrsinsgrad er meget lille. Det kan derfr knkluderes, at der er gd verensstemmelse mellem den frudsatte (baseret på de indledende hypteser) g den tilsyneladende tilstand (baseret på resultaterne fra særeftersynet). Det vurderes, at knklusinen er frbundet med str sikkerhed, da det frud fr undersøgelserne har været muligt at identificere det mest kritiske mråde. Undersøgelserne har efterfølgende vist, at der ikke er skader på spændarmeringen i dette mråde. NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 27
5.3 Reparatinsstrategi Der er ikke gennemført en detaljeret øknmisk analyse af frskellige reparatinsstrategier. En detaljeret analyse er f.eks. givet i frbindelse med rapprteringen af et særeftersyn gennemført i 1999. Den ptimale reparatinsstrategi er udelukkende fastlagt på grundlag af en vurdering af nedbrydningsgraden g nedbrydningens udbredelse. På dette grundlag vurderes det, at der skal gennemføres en reparatin, der invlverer følgende aktiviteter: Nedbrydning af belægning g fugtislering på hele brdækket Nedbrydning af brdækkets vestlige vinge i ca. 65 m længde begyndende ved det sydlige vederlag Nedbrydning af brdækkets østlige vinge i ca. 12 m længde begyndende ved det sydlige vederlag Nedbrydning af brdækkets vestlige vinge i ca. 10 m længde i fag 4 Reparatin af vinger Mindre reparatiner på brdæk i delvist skadede mråder Ny fugtislering g belægning Denne reparatin vil sikre, at den skadede del af brdækket udskiftes, g vil sikre, at der ikke kan trænge vand ned til den reaktive g lkalt frstfarlige betn. NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 28
6. Eftersyn, supplerende undersøgelser 6.1 Indledning Med henblik på at fastlægge den faktiske tilstand af de elementer, der blev undersøgt i frbindelse med særeftersynet, er der udført supplerende undersøgelser. De supplerende undersøgelser er gennemført før g efter fjernelse af belægning g fugtislering g består således af ekstra phugninger g kerner udtaget gennem belægningen samt ekstra undersøgelser udført på brdækket efter fjernelse af belægning g fugtislering. De supplerende undersøgelser er planlagt på grundlag af hypteserne fr de enkelte elementers tilstand, se afsnit 4.2. 6.2 Frsøgsmfang Det samlede frsøgsmfang, der gså inkluderer de målinger, der er gennemført i frbindelse med særeftersynet, har mfattet følgende målinger: Målinger på brdækket på versiden af asfaltbelægningen Visuel inspektin s MASH-målinger i fire felter Målinger med geradar i fem felter Udtagning af 33 kerner i belægningen Gennemførelse af ni phugninger i belægningen Banketest Målinger på versiden af brdækket på knstruktinsbetnen Visuel inspektin s`mash-måling af hele versiden Banketest af hele versiden Fugtmåling på hele versiden Krrsinshastighedsmålinger i et felt EKP-målinger i et felt Udtagning af 21 betnkerner Makranalyse (alle kerner) Petrgrafisk analyse Fugtindhld Klridindhld Restreaktivitetsanalyse Måling af betnens permeabilitet ved t lkaliteter Ophugning til slap armering ved 13 lkaliteter Ophugning til spændarmering ved t lkaliteter Udtagning af støvprøver til klridanalyse ved 15 lkaliteter NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 29
Målinger på undersiden af brdækket s MASH-måling i et felt Krrsinshastighedsmålinger i t felter Måling af karbnatiseringsdybde Udtagning af 13 betnkerner Makranalyse (alle kerner) Fugtindhld Klridindhld Der er endvidere gennemført en visuel inspektin af knstruktinen i frbindelse med nedrivningen. Placeringen af phugninger g kerner på versiden af belægningen er vist i figur 13. Placeringen af s MASH-målinger g målinger med geradar på versiden af belægningen er vist i figur 2. Placeringen af målinger på versiden af brdækket efter fjernelse af belægningen er vist i figur 14. Også betnkerner udtaget på undersiden er vist i figur 14 (kernerne er generelt bret gennem hele dækkets tykkelse). Figur 13: Placering af phugninger g kerner i asfaltbelægning. Figuren indehlder både kerner g phugninger udført i frbindelse med særeftersynet g i frbindelse med de supplerende undersøgelser. Grå cirkler: Asfaltkerner Grøn firkant: Ophugning i belægning NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 30
Figur 14: Placering af målinger på versiden af betndækket (efter fjernelse af belægning). Gult mråde: Krrsinshastighedsmålinger. Blåt mråde: EKP-målinger. Grøn cirkel: Betnkerne (bgstav: udbret fra versiden, tal: udbret fra undersiden). Blå firkant: Ophugning til slap armering. Orange firkant: Ophugning til spændarmering. Brun trekant: Permeabilitetsmåling af betn. Rød cirkel: Støvprøver til måling af klridindhld. Placeringen af målinger på undersiden af brdækket er vist i figur 16 g 22. Kun de måleresultater, der ikke er blevet rapprteret sm en del af særeftersynet i kapitel 4, vil blive rapprteret i det følgende. 6.3 Brdæk Resultaterne af s MASH-målingerne på versiden af betndækket efter fjernelse af belægning g fugtislering er vist i figur 15. I figur 15 er lamineringsgraden af de udbrede betnkerner gså vist. Analyser af fugtindhld, klridindhld, petrgrafi samt restreaktivitetsanalyser er alle givet i kapitel 4. En detaljeret analyse af s MASH-målingerne på versiden af brdækket er givet i bilag 4.B. Makranalyser af betnkernerne er givet i bilag 6.A. NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 31
Laminering Ingen Let Mderat Alvrlig Nrd Figur 15: Resultater af s MASH-målinger på versiden af brdækket. Resultatet af en s MASH-måling på undersiden af brdækket er vist i figur 16. En detaljeret rapprtering af resultaterne er givet i bilag 4.C. Laminering Ingen Let Mderat Alvrlig Figur 16: Resultat af s MASH-måling på undersiden af brdækket. På versiden af brdækket er der gennemført en banketest efter fjernelse af belægning g fugtislering. I figur 17 er de mråder, hvr betnen afgav en hul lyd ved bankeprøvning vist. NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 32
Bankeprøve : Hul Nrd Figur 17: Områder, hvr betnen afgav en hul lyd ved banketest på versiden af knstruktinsbetnen i brdækket. Resultatet af fugtmålingerne på versiden af knstruktinsbetnen i brdækket er vist i figur 18. En detaljeret beskrivelse af målemetde g måleresultater er givet i bilag 7.A. Målingerne viser, at der findes et frhøjet fugtindhld i brens sydlige ende langs den vestlige kantbjælke samt i fag 4 langs den vestlige kantbjælke. Fugtindhld Lavt mderat højt Figur 18: Resultater af fugtmålinger på verside af knstruktinsbetn efter fjernelse af belægning g fugtislering. I figur 19 er resultaterne af et sæt EKP-målinger, phugninger g klridprøver vist. I figur 20 er vist resultaterne af et sæt EKP-målinger, der er gennemført uafhængigt af målingerne vist i figur 19. De t sæt målinger er gennemført af frskellige persner, der anvendte frskelligt måleudstyr. Resultaterne viser, at reprducerbarheden af EKP-målingerne er meget gd, Ved begge målinger er de samme kritiske mråder identificeret. EKP-målingerne, klridmålingerne g phugningerne viser, at der sker krrsin af armeringen i brdækkets sydlige ende langs den vestlige kantbjælke. Der findes her et højt klridindhld g der er lkalt sket fremskreden grubetæring af den slappe armering, se figur 21. NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 33
Ptentiale: Ophugning, grubetæring Ophugning, initieret krrsin Ophugning, verfladekrrsin Ophugning, ingen krrsin > 0,1 % CL- ved arm ering 0,05-0,1 % CL- ved armering < 0,05 % CL- ved armering Figur 19: Resultater af ptentialmålinger, klridmålinger g phugninger på versiden af brdækket. Ptentiale: Figur 20: Resultater af ptentialmålinger på versiden af brdækket. NRSG-2005-EFTER-Saereftersyn-SER-001A.dc Side 34