Frederikshavn Kommune pædagogisk læreplan for Institutionens navn : Størrelse: Beliggenhed: DAGPLEJEN 805 børn i 226 dagplejehjem fordelt i 35 legestuegrupper Dagplejen Frederikshavn Kommune Dato: Februar 2011 Dagplejens eget indsatsområde for læreplanen eller det/de valgte tema jf. lovgivningen (1-6 se nedenfor): Hovedvægten vil vi her i 2011 lægge på pkt. 4 Krop og bevægelse, - men med inddragelse af de øvrige 5 temaer i de legestuevalgte aktiviteter og tiltag. 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) X 2. Sociale kompetence X 3. Sprog X 4. Krop og bevægelse X 5. Naturen og naturfænomener X 6. Kulturelle udtryksformer og værdier X Dagplejens mål for børnenes læring i det valgte indsatsområde/tema: Vores mål er at give børnene et optimalt udviklings- og læringsmiljø i legestuerne. I år vil hovedvægten blive lagt på krop og bevægelse. Kroppen og dens evne til motorisk udfoldelse har afsmittende virkning på barnets trivsel og udvikling. Kroppen bruges som redskab til at kommunikere med omverdenen, både verbalt og nonverbalt, via kropssprog. Barnet oplever fra fødslen en glæde ved bevægelse. Denne glæde skal understøttes og udbygges. Kroppen er et kæmpemæssigt sanseapparat for barnet, som det oplever, sanser og reagerer igennem - og med. I kroppen rummes der mange følelser, eks. glæde, vrede, uforløste stemninger osv. Disse vil ofte komme til udtryk fysisk, i form af lysten til at bevæge sig eller behovet for at afreagere. Kroppen er et organ, der har brug for omsorg, pleje og sund levevis. Dette tilgodeses via fysisk kontakt, en sund og nærende kost samt masser af aktiv og udfordrende bevægelse/aktivitet. Barnet får bevidsthed og kendskab til egen krop ved brugen af den. 1
Målet kan eks. understøttes ved følgende: - Bruge fantasien og tænke, at al god træning af færdigheder kan tilrettelægges som leg! - Skabe muligheder for at lave alders- og evt. kønsopdelte aktiviteter. - Finde god plads som inspirerer til mange forskellige lege og aktiviteter, inde såvel som ude. - Give barnet oplevelser til de mange sanser, samt veksling mellem fin- og grovmotoriske udfordringer. - Give barnet mulighed for at røre, lugte og studere ting, det møder/viser interesse for. - Støtte barnet i at bruge kroppen til eks. påklædning, kravle op og ned (af stole, pusleborde, rutchebaner m.m.), spændende gåture, hoppe ned fra ting, bruge trampolin, danse, kravle, løbe, trille, gå på tæer og hæle, gå på line, slå koldbøtter osv. Dagplejens beskrivelse af pædagogiske aktiviteter og metoder, der iværksættes for at nå målene: Handleplan for indførelse af pædagogisk læreplan i Dagplejen 2011 For at opnå størst mulig forståelse og ejerskab for læreplansarbejdet i medarbejdergruppen, er det intentionen, at indarbejdelse af læreplanen skal foregå i en proces, hvor den enkelte medarbejder involveres mest muligt. I legestuen får dagplejerne en generel orientering om, hvilket indsatsområde der skal arbejdes med. Materiale/skemaer/handleplaner uddeles til alle medarbejdere. Pædagogens rolle er, at understøtte dagplejernes arbejde med læreplaner i legestueregi. Der arbejdes med det udvalgte tema og dokumentation i legestuen. Skriftlig handleplan (dvs. lave et slags årshjul over læreplansforløbet/hvilke aktiviteter skal foregå i løbet af året?), som en del af dokumentationen. Samtidig inddrages/orienteres forældrene løbende, så de får viden og dermed mulighed for at samarbejde om indsatsområdet. I den færdige dokumentation skal det fremgå, hvordan den enkelte legestuegruppe valgte at inddrage forældrene! Der lægges op til, at den enkelte legestuegruppe planlægger aktiviteter, der tilgodeser muligheden for at skabe et udfordrende bevægelsesmiljø, så børnene kan udvikle sig, opleve glæde og føle nysgerrighed ved kropslige udfoldelser. I den forbindelse er det vigtigt, at dagplejeren ser sig selv som rollemodel og selv viser glæde ved at bruge kroppen der sættes ord på barnets handlinger, følelser og initiativer sammen med barnet snakke med børnene om det, de oplever, i enkle og korte sætninger forberede børnene på nye oplevelser dagplejeren skaber trygge rammer med plads til fordybelse i f.t. barnets alder og udviklingsniveau 2
Som noget nyt i 2011 er det fra Socialministeriets side blevet besluttet, at Børnemiljøvurderingen nu og fremover skal implementeres og være en del af Læreplanen. Hvert 3. år laver vi ny BMV-kortlægning. I kortlægningen fra 2009 uddrages følgende to konklusionspunkter, som har relevans for årets læreplanstema: Leg og aktivitet: Overvejende en oplevelse af, at de voksne støtter og er lydhøre overfor børnenes ønsker. Snak om udnyttelse af legetøj og lokaliteter. Hvordan støttes børnene i at være medbestemmende og få lov at gøre flere ting selv? Rammer: Dagplejerne mener generelt, at de har gode rammer og udfoldelsesmuligheder. Få har skrevet, at der ikke er steder hjemme hos dem, hvor børnene kan lege vildt og nogle har skrevet, at de ikke har steder, hvor børnene kan lege i fred for voksne. Vær opmærksom på at udfordre disse sider, så børnene får muligheden for at lege mere i fred og mere vildt så der gives accept på hele palletten! Disse to punkter skal tænkes ind i læreplanerne for i år, og tydeligt fremgå af dokumentationsmaterialet, hvordan legestuegrupperne forholder sig til dem. Det indkomne læreplans-dokumentationsmateriale, som skal være i hæfteform fra distrikterne, afleveres til Dagplejen senest d. 15. november 2011, hvorefter det gennemgås af en arbejdsgruppe, som laver evalueringen. Det er vigtigt, at læreplansarbejdet strækker sig over hele året, af hensyn til processen. Sluttelig bearbejder, gennemlæser og kommenterer Forældrebestyrelsen evalueringen og nyt fokusområde vælges. Evalueringen og næste års læreplanstema sendes til Institutionsafdelingen til endelig godkendelse. Dagplejens beskrivelse af mål, aktiviteter og metoder, der iværksættes i forhold til børn med særlige behov. Vores mål er at tage udgangspunkt i det enkelte barn og samtidig skabe dynamik i gruppen. Det enkelte barns behov afdækkes og aktiviteterne planlægges ud fra det, såvel det enkelte barn som gruppen af børn mestrer. Det er vigtigt, at dagplejeren forbereder hvert barn på det, der skal ske. At dagplejeren har tid og tålmodighed til den særlige indsats i hverdagen, og at der sættes ord på oplevelserne. Arbejdet med læreplanen tager udgangspunkt i en helt almindelige hverdag, med de aktiviteter og tilgange, der passer netop til dagplejens målgruppe. For nogle børns vedkommende går udviklingsprocessen knap så glidende. Det betyder, at vi som medarbejdere og daglige omsorgspersoner skal have ekstra fokus. I kommunen er der ergo- og fysioterapeuter ansat. Disse kan vi rådføre os med, hvis vi i Dagplejen bliver i tvivl om, hvorvidt den daglige indsats er tilstrækkelig. Dette sker i så fald altid med inddragelse og accept fra forældrene. Væsentligt er det derfor at være opmærksom på, om der er børn, som ikke er med rent udviklingsmæssigt.og som har brug for den ekstra hjælpende hånd! Måske kan den ekstra indsats komme hele børnegruppen til gode, hvis det tilrettelægges med fokus på at alle i bund og grund er i færd med at erhverve færdigheder rent udviklingsmæssigt. 3
Det betyder altså, at alle legestuegrupper i deres skriftlige dokumentation skal forholde sig til, hvordan det sikres, at børn med særlige behov favnes og tilgodeses? Hvilke metoder og aktiviteter tages der i anvendelse? og hvilke erfaringer og læring gør personalet sig i den forbindelse? Det er lederens opgave at sørge for at Dagplejens læreplan er offentligt tilgængelig, at læreplanen evalueres (jf. 9, stk. 1-3 i dagtilbudsloven) og at forældrebestyrelsen inddrages i læreplansarbejdet. Læreplanen fremsendt til Børne- og kulturforvaltningen den : Læreplanen godkendt i Institutionsafdelingen den : 4
Lederens evaluering af ovennævnte læreplan: Dagplejens læreplanstema har i 2011 omhandlet Krop og bevægelse. Arbejdet er primært foregået i de 35 legestuegrupper, hvor dagplejerne har haft frie hænder til at beslutte både tilgang og indhold, til gavn for den enkelte børnegruppe. Dog var kravet, at krop og bevægelse skulle være omdrejningspunktet! Dette har givet en bred vifte af spændende og meget individuelt dokumentationsmateriale, som har været interessant og berigende at læse. Et udsnit af de refleksioner dagplejerne har gjort sig (hvad lærte vi?) lyder bl.a.: Børn lærer gennem kroppen, og ved at afspejle såvel andre børn som voksne. Desto mere bevidste vi er omkring de motoriske aktiviteter, vi laver med børnene, desto større interesse viser børnene for selv at bruge kroppen. Selvom vi gik foran i læringsrum 1, hvor vi kaldte børnene hen til et jordhul med små dyr, endte vi hurtigt i læringsrum 3, hvor børnene selv overtog styringen. Vi er blevet bevidste om, at ved at have fokus på tålmodighed, god tid, små skridt, støtte og ved at lade børnene gøre tingene selv, styrkes deres kropsbevidsthed og udvikling. Vi har opdaget, at børn i alderen 0-3 år ikke har brug for undervisning. De suger viden og kunnen til sig med alle sanser, når deres omgivelser er trygge og stimulerende. Den voksnes rolle er at tilpasse en grad af involvering, aktiviteter, betragtning og anerkendelse af barnets bestræbelser, så udvikles børnene. Børnene har fået kropsbevidsthed. De siger: Se, jeg kan hoppe, kravle og trille. De yngre viser det ved at udvise fysisk aktivitet. Vi oplever, at de fleste af børnene er blevet bevidste om, at kroppen er et stort sanseapparat, som barnet kan opleve og sanse med i forhold til dets udvikling. Børnene gør brug af deres kroppe i langt større omfang, efter at have trænet de store muskelgrupper. Børnene udvikler nu selv nye lege. Børnene beder selv om lov til at høre musik, danse, spille bold osv. Erfaringer: Vi finder fremover en fast fotograf og en iagttager, som tager notater, så fremtidige læreplaner bliver nemmere at overskue. De valgte aktiviteter for årets arbejde med Krop og bevægelse har været mangeartede. Eks. illustrerer dokumentationsmaterialet. Den røde tråd, vi ønsker at vise, er den normale gengse udvikling fra det at ligge på maven, til at kravle rejse sig gå for til sidst at ende med at køre på 3-hjulet cykel (og være klar til børnehave). Et par grupper valgte at tegne børnenes kroppe på stort papir, som de lå på og derefter sammen med børnene påførtes der, hvor næse, øre, øjne, mund er. Flere har lavet udfordrende aktivitetsbaner med mangfoldige redskaber for at tilgodese alle de motoriske udviklingsstadier: krybe, kravle, trille, gå, hoppe, løbe, balanceøvelser, koordinering osv., beskrevet som at mestre kontrol over egen krop, samt kende muligheder og begrænsninger. Èn legestuegruppe havde bl.a. tre forskellige lokalavisartikler, som på forskellig vis viste fysiske aktiviteter ved strand og i idrætshal. 5
Andre har haft fokus på sang, dans, rytmik, balancesans/det vestibulære sansesystem (balancebom, gynge i tæppe og trambolin), samt følelegen Kims-leg. Derudover har faktisk alle fokus på, at kroppen bruges som en naturlig del i hverdagen, når der kravles op på puslebordet, op i højstolen, på trapper, ture ud i naturen skov og strand, samt det at sund kost også influerer på den sunde krop og evnen til bevægelse. Nogle af legestuegruppernes overvejelser i f.t. børn med særlige behov. Vi har iagttaget, at der er enkelte børn, som ikke udvikles helt så hurtigt som de fleste. Der er vi meget nærværende, bruger ekstra god tid, støtter og tilbyder aktiviteter i små portioner. Vi inddrager forældre, pædagog og fysioterapeut for at sikre, at det enkelte barn får den nødvendige støtte til fortsat udvikling. Vi tager udgangspunkt i, hvor det enkelte barns udviklingsstadie er og bevæger os ud derfra. Der har været flere hænder til disse børn, som er blevet set med andre øjne og dagplejeren har fået alternative ideer. Vi lærte, at børn med særlige behov kan inddrages i aktiviteterne, når vi er opmærksomme på disse børns behov. Børn med særlige behov har ofte behov for, at den voksne går foran og viser vejen. Et motorisk svagt barn, som har svært ved nye tiltag, skal understøttes, føle tryghed og have mange gentagelser i de motoriske udfoldelser. Vi lagde mærke til i et konkret eksempel, at et barn, som ikke brugte sproget ret meget i f.t. sit alderstrin, brugte sproget mere ved en aktivitet, hvor løb indgik. Vi har næsten altid børn med specielle behov i gruppen. Derfor er vi altid opmærksomme på, at der skal tages særlige hensyn i f.t. planlægningen og udførelsen af aktiviteter. Opdager vi, at et barn har motoriske problemer eller andre problemer, får vi kollegaer til også at observere barnet. Såfremt vi skønner det nødvendigt kontaktes pædagogen, og der trækkes på de nødvendige fagpersoner. Forældreinddragelse Det er stadig langt fra alle, som i deres dokumentation beskriver, hvordan de inddrager forældrene. Nogle gør.og de skriver bl.a. følgende: Godt at involvere forældrene og gøre dem til aktive medspillere. De udviser glæde og spørger derfor mere ind til vores dagligdag med deres børn.og børnene er stolte over at vise, hvad vi har lavet. Det viser, at forældresamarbejde er noget, vi skal have fokus på. Vi har lavet et brev til alle forældre om læreplanen og givet kopi af den sang, der underbygger temaet. Vi gør det via den daglige kontakt, hænger billeder op, bruger billedrammen med diasshow, snakker om det i forældrerådet og havde temaet på til dagplejedagen. Forældrene inddrager vi ved hjælp af fotos, plancher, sangblade, opslagstavlen, emnedage, dagplejedagen og ved at synge sangene ved diverse arrangementer. 6
Børnemiljøvurdering (BMV) som en del af læreplanen! I 2011 var det første gang, at vi fik til opgave at tænke disse to elementer sammen. Vi fandt to temaer fra BMV en fra 2009 med relevans for emnet Krop og bevægelse nemlig Leg og aktivitet samt Rammer. De færreste har decideret orienteret sig mod disse temaer. Nogle har mere overordnet konkluderet, at børnemiljø er en del af alt, hvad der foregår, og andre har bl.a. skrevet følgende: Vi havde vores tanker omkring loven om børnemiljø, hvordan det enkelte barn har det med sig selv, de andre børn og voksne. I et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskab, venskaber, tryghed, tillid og medbestemmelse til en positiv hverdag. Det er fint at dele børn op efter alder, så der bliver plads til de lidt vildere lege. Tryghed og kendskab til det, der forventes af børnene, giver trivsel (børnemiljølov). Det fysiske børnemiljø tænker vi altid ind i dagligdagen, ved at give børnene sund og varieret kost og lære dem vigtigheden i en god hygiejne, i form af hyppig håndvask før spisning og efter udeleg og toiletbesøg. Vi giver børnene plads til udfoldelse inde og ude, og sørger for at der er legetøj i børnehøjde. Konklusion I næste års læreplan skal der endnu mere fokus på børnemiljøvurdering (BMV), hvilket forhåbentlig hjælpes på vej af, at vi fra start af mere konkret får integreret børnemiljøtemaet i læreplanen. Det er tydeligt, at forældreinddragelse og børn med særlige behov mere og mere er med i dagplejernes tanker, overvejelser, pædagogiske handlinger og dokumentationsdelen. Vi fortsætter også der vores fokus fremadrettet. Som nævnt i starten er dokumentationsmaterialet generelt meget fornøjelig læsning. Det er glædeligt at se de mange pædagogiske vinkler, varmen og omsorgsfuldheden, der præger dagplejernes tanker og handlinger. Det giver en klar fornemmelse af, at børnene er i gode hænder, at de mødes med god energi af glade voksne, som vil dem, og af aktiviteter, der er tilpasset det enkelte barn, gruppen samt børn med anderledes behov! Nogle få grupper tror stadig, at læreplan er en enkeltstående happening en onsdag i marts. Det er det ikke. Det hænger måske sammen med, at mange af grupperne ikke har lavet en handleplan over årets planlægningsforløb! Læreplanen skal derimod vise og afspejle, at det er et fordybelsesarbejde, som forløber over hele året. Det kan evt. være en god idé at udpege 2 læreplansansvarlige i hver gruppe, som er løbende ansvarlige for at sætte læreplan på dagsordenen, eller efter hver legestuedag stå for at gøre lidt fælles notater hvad har vi set i dag? hvad læring kan vi drage ud af dette? osv. Dette blot til inspiration. Opgaven kan evt. gå på skift mellem gruppens medlemmer fra år til år. Jeg fornemmer, at processen omkring læreplansarbejdet efterhånden falder de fleste legestuegrupper naturligt i takt med, at der opnåes øget erfaring med arbejdet. Tak for læreplansindsatsen i 2011. Helle Bruun Andersen Dagplejeleder 7
8