Kvalitetsrapprt Fr skleåret 2015/2016 FAXE KOMMUNE SKOLEVÆSEN Hvedrapprt med resultater, analyser g refleksiner Dette dkument indehlder analyser g refleksiner ver sklens resultater. Til Kvalitetsrapprten er udgivet en delrapprt med resultaterne af De Natinale Test. Disse resultater er underlagt bestemmelsen m frtrlighed g er derfr ikke ffentlig.
Antal elever i Faxe Kmmune Pr. 5/9 2015 Antal elever indskrevet på flkeskler i Faxe Kmmune 3.606 - Heraf elever fra andre kmmuner (frit sklevalg) 50 Antal elever bsiddende i Faxe Kmmune, der går i skle i andre kmmuner (frit sklevalg) 88 Antal elever bsiddende i Faxe Kmmune, der går i en privat grundskle (i Faxe Kmmune eller andre kmmuner) 818 Tal g tabeller fr Faxe Kmmune 2015/2016. 268 lærere svarende til 244 årsværk Nettudgifter til flkesklen pr. elev 59.811 kr. Bruttdriftsudgifterne fratrukket indtægter g statsrefusin Landsgennemsnittet er 65.985 kr. Lærere i flkesklen: 74 % kvinder 26 % mænd Elevtal på skler (drenge g piger). Opgjrt pr. 5. september 2015 Aldersfrdeling, lærere Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 2 af 42
INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 1. INDLEDNING... 4 1.1. Faxe Kmmunes skleplitik... 5 2. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 2.1. Sammenfattende helhedsvurdering fr skler g det samlede sklevæsen... 6 2.2. Opsamling/status på handleplaner... 7 3. MÅL OG RESULTATMÅL... 10 3.1. Natinalt fastsatte mål g resultatmål... 10 4. FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN... 11 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gde til at læse g regne i de natinale test... 11 4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk g matematik skal stige år fr år... 12 5. FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FORHOLD TIL FAGLIGE RESULTATER... 13 5.1. Andelen af elever med dårlige resultater i de natinale test fr læsning g matematik uanset scial baggrund skal reduceres år fr år.... 13 6. TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BLANDT ANDET GENNEM RESPEKT FOR PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS... 14 6.1. Elevernes trivsel skal øges... 14 6.2 Differentierede indikatrer... 14 7. ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN... 17 7.1 Karaktergennemsnit, samtlige årets prøvefag g den bundne prøvefag... 17 7.2 Sciøknmisk reference... 21 7.3 Elever der har aflagt alle prøver, 9. klasse... 22 8. ALLE ELEVER SKAL FORLADE FOLKESKOLEN MED MINDST KARAKTEREN 2 I DANSK OG MATEMATIK 23 9. FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.-MÅLSÆTNINGEN... 24 9.1 Overgang til ungdmsuddannelse... 24 9.2 Fasthldelse i ungdmsuddannelse... 25 10. NATIONALE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER... 29 10.1. Kmpetencedækning... 29 10.2. Inklusin... 31 11. REDEGØRELSE FOR KOMMUNALE FOKUSPUNKTER OG INDSATSER... 32 11. 1 Den kmmunale handleplan 2015/2016... 32 11.2 Den kmmunale læseundersøgelse... 35 11.3 Den kmmunale matematikundersøgelse... 36 BILAG 1: OM TABELLER OG DATA TRUKKET FRA LIS... 37 BILAG 2: SKOLEBESTYRELSERNES UDTALELSER... 42 Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 3 af 42
1. INDLEDNING Kvalitetsrapprten er et kmmunalt mål- g resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering g resultatpfølgning på kmmunalt niveau, g fungere sm grundlag fr lkal dialg g kvalitetsudvikling. Rapprten indehlder en beskrivelse af natinalt fastsatte mål fr sklevæsenet, med tilhørende resultatmål. Rapprten indehlder desuden de resultater, der ligger til grund fr kmmunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kmmunens sklevæsen g de pfølgende initiativer, sm kmmunalbestyrelsen har vedtaget. Herudver indehlder rapprten selve vurderingen af niveauet, samt en redegørelse fr de pfølgende initiativer. En vurdering af niveauet, vil dels bygge på en sammenligning af landsgennemsnittet g en sammenligning med tidligere års resultater g dels på en sammenligning i frhld til et frventet resultat. Siden kvalitetsrapprten så dagen lys fr første gang i skleåret 2006/07, er der sket ændringer i kvalitetsrapprtens indhld. Med den seneste bekendtgørelse m kvalitetsrapprter, nr. 698 af 23. juni 2014, er indhldet ændret markant, hvrfr den flere steder mtales sm versin 2. Fr de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapprten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 m kvalitetsrapprter, samt bemærkningerne til L150 (Frenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapprter g elevplaner samt pfølgning på mål fr flkesklen m.v.). Ud ver denne kvalitetsrapprt fr det samlede sklevæsen i Faxe Kmmune, er der udarbejdet kvalitetsrapprter fr de tre distriktsskler Midtsklen, Vestsklen g Østsklen, fr Ungdmssklens Heltidsundervisning g Ak10vet Kvalitetsrapprten fr det samlede sklevæsen, såvel sm fr de tre distriktsskler, er hver pdelt i t dkumenter: 1) en hvedrapprt med enkelte resultater, analyser g refleksiner g 2) en frtrlig delrapprt med resultaterne fra de Natinale test. Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 4 af 42
1.1. Faxe Kmmunes skleplitik Faxe Kmmunes nuværende plitik fr sklevæsnet er gdkendt i Uddannelsesudvalget d. 20. februar 2007 g i Byrådet d. 16. maj 2007 g lyder: Faxe Kmmune vi gør afstanden krt til undervisning af høj kvalitet: Faxe Kmmunes elever undervises af lærere, der er kmpetente såvel fagligt sm i samspillet med sklens samarbejdspartnere. Faxe Kmmunes skler ledes af højt kvalificerede ledere. til en rummelig flkeskle: Sklerne i Faxe Kmmune arbejder efter principperne m inklusin. Der sættes individuelle mål fr den enkelte elev. til lige muligheder fr alle: Faxe Kmmune sikrer relevante skletilbud til alle børn. Alle tilbud skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behv g være fleksible. Fra 2007/08 sikres specialiserede tilbud ud fra parametrene: - Mindsteindgrebsprincippet - Nærhedsprincippet - Specialiseringsprincippet fr særlige handicapmråder.... til gde resultater: Alle elever skal udfrdres fagligt. Eleverne skal gennem hele sklefrløbet arbejde med varierende undervisningsfrmer både på sklen g udenfr. Karaktergennemsnittet efter 9. g 10. klasse udviser en stigende tendens. Antallet af elever, der tager en ungdmsuddannelse skal have en stigende tendens. til udvikling af hele g kmpetente mennesker: I Faxe Kmmune arbejder undervisningsdel g SFO tæt sammen m at skabe rammer fr udviklingen af hele g kmpetente mennesker. til afprøvning af nye idéer: Der sker frsøgs- g udviklingsarbejde på Faxe Kmmunes skler. Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 5 af 42
2. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Den sammenfattende helhedsvurdering af sklernes g det samlede sklevæsens faglige niveau tager udgangspunkt i en række indikatrer. Det drejer sig m resultater ved flkesklens afgangsprøver, resultaterne af De Natinale Test g resultaterne af den natinale trivselsundersøgelse. De knkrete resultater på de enkelte indikatrer fremgår af rapprtens afsnit 4, 5, 6, 7 g 8. 2.1. Sammenfattende helhedsvurdering fr skler g det samlede sklevæsen 2.1.1 Faxe Kmmunes samlede sklevæsen Flkesklens afgangsprøver: Det samlede karaktergennemsnit fr samtlige af skleårets prøvefag 1 er faldet i frhld til sidste skleår. Differencen i frhld til landsgennemsnittet er 0,6 karakter-pint, sm det gså var fr 2 år siden. Resultaterne fr Faxe Kmmune har de sidste tre år ligget under landsgennemsnittet. De sidste tre år har karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag været lavere end fr landsgennemsnittet. Frskellen er steget til 0,6 (flkeskler uden specialklasser). Samtlige fag 2013/2014 2014/2015 2015/206 Faxe kmmune 6,1 6,6 6,4 Hele landet 6,7 7,0 7,0 Difference - 0,6-0,4-0,6 Kilde: UVM Databanken Bundne prøvefag 2013/2014 2014/2015 2015/206 Faxe kmmune 6,2 (6,2) 6,6 (6,7) 6,4 (6,4) Hele landet 6,7 (6,7) 7,0 (7,0) 7,0 (7,1) Difference - 0,5 (-0,5) - 0,4 (-0,3) - 0,6 (-0,7) *) Karaktereren i parentes angiver gennemsnittet ekskl. specialkl. De Natinale Test: Kilde: UVM Datavarehuset LIS De detaljerede resultaterne fra de natinale test er underlagt et krav m frtrlighed, g medtages derfr ikke yderligere i denne vurdering. Overrdnet set viser resultaterne flg.: Markering af m målet er nået. Dansk, læsning Matematik Skle, afdeling 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. 3. kl. 6. kl. Kmmunegennemsnit Nej Nej Nej Nej Nej Nej Landsgennemsnit Nej Nej Nej Nej Nej Nej Mål: Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år fr år. Tabellen viser m andelen af de allerbedste er steget i frhld til den første måling. Markering af m målet er nået. Dansk læsning Mål: 80 % af eleverne skal være gde til at læse g gde til matematik. Matematik Skle, afdeling 4. kl. 6. kl. 8. kl. 6. kl. Kmmunegennemsnit Nej Nej Ja Ja Landsgennemsnit Nej Nej Ja Ja 1 I tabellen medgår resultater fra flg. prøver: de bundne prøvefag, bligatriske prøvefag, prøvefag til udtræk. Udtræksrammen gælder fr flkeskler, kmmunale ungdmsskler g specialskler. Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 6 af 42
Mål: Andelen af elever med dårlige resultater. Tabellen viser m andelen af elever med dårlige resultater er steget i frhld til den første måling. Markering af m målet er nået. Dansk læsning Matematik Skle, afdeling 4. kl. 6. kl. 8. kl. 6. kl. Kmmunegennemsnit Nej Nej Ja Ja Landsgennemsnit Nej Ja Ja Ja Andelen af elever med karakteren 2 i både dansk g matematik: Målet at alle elever skal pnå karakterer 2 ved afgangsprøverne i både dansk g matematik, er endnu ikke nået. 16 % af eleverne i Faxe Kmmune pnåede ikke målet. Trivsel Mindst 2 2013/2014 2014/2015 2015/2016 Faxe 81,6 % 88,1 % 84,0 % Hele 86,6 % 89,8 % 90,9 % Difference - 5,0 %-pint - 1,7 %-pint - 6,9 % Kilde: UVM Datavarehuset LIS Den samlede trivsels-indikatr fr Faxe Kmmune ligger lige under, men meget tæt på landsgennemsnittet. Den samlede trivsel er øget med 0,1 til 3,7. Trivsel 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Samlet indikatr Faxe Kmmune 3,7 3,8 3,7 3,6 3,7 3,6 3,7 Hele landet 3,8 3,8 3,8 3,7 3,7 3,7 3,8 I frhld til de enkelte differentierede indikatrer screr Faxe Kmmune højest i scial trivsel (4,1), hvilket er en stigning på 0,1 i frhld til skleåret 2014/2015. Indikatrer støt- Kilde: UVM Datavarehuset LIS te g inspiratin i undervisningen viser den laveste scre på 3,2, hvilket er det samme sm i skleåret 2014/2015. 2.2. Opsamling/status på handleplaner Sm en del af flkesklerefrmen skal der udarbejdes handlingsplaner fr skler, hvis niveau skal løftes på bestemte mråder. I frbindelse med kvalitetsrapprten fr 2014/2015 blev der udvalgt mråder, sm sklen i skleåret 2015/2016 skulle have ekstra pmærksmhed på. I denne kvalitetsrapprt følges p på de udvalgte mråder med knkrete handlinger. Midtsklen Følgende aktiviteter g handlinger er iværksat på Midtsklen: Matematik, prblemløsning: Timer til understøttende undervisning. Hver klasse får øremærket 1 ugentlig skemalagt time til faglig frdybelse i matematik Matematik-netværk på tværs af hele Midtsklen med fkus på indhld g pædaggik Nyt undervisningsmateriale med mere fkus på differentiering af undervisningen Naturfag Alle verbygningsklasser har fået en 1 ugentlig skemalagt time til faglig frdybelse Naturfags-vejledere. Sklen har én uddannet vejleder. En vejleder nummer t er næsten færdiguddannet. De skal tilknyttes mellemtrin g udskling. Naturfags-netværk på tværs af hele Midtsklen med fkus på den røde tråd i faget. Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 7 af 42
Nyt undervisningsmateriale til fagene gegrafi g bilgi Ressurcer afsat (40 timer) til lektinsstudier g videndeling blandt naturfagslærere Prjekt Naturlig-vis: 360 timer afsat. Prjektpgaven frankret i elevernes linjefag Målet er, at Midtsklens elever gennem frdybelse bliver bedre mtiverede fr fagene, hvrved karaktergennemsnittet øges. Vestsklen Følgende aktiviteter g handlinger er iværksat på Vestsklen: Den faglige indsats generelt Bilgi Efteruddannelse af lærere Rekruttering af lærere med naturfaglig baggrund Etablering af struktur med årgangsteam g teamkrdinatrer til vejledning af klleger Fkus på elev-fravær g trivsel Fkus på brbygning g vergangen mellem 6. g 7. klassetrin Opbygge faglige netværk fr henhldsvis undervisere i dansk g engelsk Indføre 3 årlige lærer-elev-samtaler med fkus på faglige mål Lærere på kursus Deltagelse i Prjekt Naturlig-vis Fagligt netværk med drøftelse af fagets placering, indhld g pædaggik Målet er, at Vestsklens faglige niveau skal ligge på være på niveau med landsgennemsnittet i løbet af tre år. Østsklen Følgende aktiviteter g handlinger er iværksat på sklen: Afdeling Rll: Klasserumsledelse g læringsledelse sm indsats: Der er blevet udviklet en LP-mdel, hvr der er fkus på læringsledelse. Et mere struktureret undervisningsmiljø med fkus på at arbejde læringsmålsrienteret. Læsning g matematik sm indsats: Klasserumsledelse g læringsledelse i fkus. Læsning sm indsatsmråde, hvr der arbejdes efter årshjul. Videreudvikling af feed-back kultur: Ledelsen deltager i teammøder. Der arbejdes med feedback på klasseknferencer g i ressurcecenterkntekst blandt andet ud fra LP-mdellen. Indsklingsfkus inklusin: Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 8 af 42
Der er udarbejdet en inklusinsstrategi, sm der arbejdes ud fra. De øvrige henstillinger i handleplanen arbejdes der frtsat på. Afdeling Karise: Trivsel sm indsats: Læsning: Der arbejdes frtsat med PALS sm integreret del af tankesættet mkring eleverne. PALS er en del af det pædaggiske arbejde i medarbejdergruppen med min. fire planlagte nedslag i persnalegruppen årligt. Den årlige trivselsdag giver et bst til eleverne g sætter fkus på sklens PALS-værdier. Flydende læsning er gennemført fra 3-6. klasse. Der er fretaget rdblindescreening af samtlige elever, der synes udfrdret i 3-6.kl. Alle elever i 7-8.kl er screenet. Resultat: En str andel af elever (+ 10%) har skriftsprgsvanskeligheder. Der er arbejdet med CD-rd, men ikke så intensivt sm vi havde ønsket grundet tekniske udfrdringer. Hulen (tilbud til udsklingselever med særlige behv g faglige huller) viste sin berettigelse. Elever, der deltg, blev mtiverede g fik pbygget færdigheder i at bruge hjælpemidler, strategier g skabelner, sm kan anvendes fremadrettet. I matematik er vi frtsat belastede af manglende vejledning til faglærerne. UUV: Udvikle samarbejdsmuligheder fr pædagger g lærere m planlægningen Aftale med SFO m pædaggers deltagelse i teammøder i SFO åbningstiden. Ungdmssklens Heltidsundervisning Følgende aktiviteter g handlinger er iværksat i Heltidsundervisningen: Struktureret undervisning g ændrede rammer Knsekvent brug af GAP-mdellen, der fkuserer på gabet mellem bygger på dét sm eleven kan g målet. Eleverne deles i klasser i frhld til elevernes sciale, persnlige g faglige kmpetencer Indførelse af månedlige elev-knferencer, hvr der sættes nye mål fr eleven g undervisningsplanerne tilrettes Alle klasser har tilknyttet både lærere g pædagger Tætte relatiner Alle elever har en primær-pædagg blandt klassens persnale, der primært har fkus på de sciale relatiner Målet er, at antallet af elever i 2016/2017 med karakteren 2 eller derver i dansk g matematik skal vkse med 25 %. Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 9 af 42
3. MÅL OG RESULTATMÅL 3.1. Natinalt fastsatte mål g resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 m et fagligt løft af flkesklen, er der fastsat en række natinale mål g resultatmål fr flkesklen (behandles i afsnit 4-6 i rapprten). Disse mål g resultatmål er et centralt udgangspunkt fr den pfølgning, der skal ske på alle niveauer i frhld til udviklingen i elevernes faglige niveau, g er derfr gså retningsgivende fr kmmunalbestyrelsens arbejde fr at højne kvaliteten i flkesklen. Opfyldelsen af målene sigter md, at eleverne i den danske flkeskle pnår et højere fagligt niveau, når de frlader flkesklen herunder at flere elever pnår karakteren 2 i dansk g matematik samt at flkesklen i højere grad understøtter pfyldelsen af målsætningen m, at 95 pct. af en ungdmsårgang gennemfører mindst en ungdmsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapprten). De natinale mål g resultatmål i aftalen m et fagligt løft af flkesklen er følgende: 1) Flkesklen skal udfrdre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gde til at læse g regne i de natinale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk g matematik skal stige år fr år. 2) Flkesklen skal mindske betydningen af scial baggrund i frhld til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de natinale test fr læsning g matematik, uanset scial baggrund, skal reduceres år fr år. 3) Tilliden til g trivslen i flkesklen skal styrkes, blandt andet gennem respekt fr prfessinel viden g praksis. Elevernes trivsel skal øges. Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 10 af 42
4. FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN Flg. er gældende fr kap. 4.1, 4.2 g 5.1: Testresultater fra de natinale test er til internt brug på sklen g derfr underlagt bestemmelser m frtrlighed. Det betyder, at der er begrænsninger på, hvrdan de natinale måltal fr elevernes faglighed må mtales i den ffentlige udgave af kvalitetsrapprten g i den sammenfattende vurdering. Bestemmelsen m frtrlighed giver ngle udfrdringer i frhld til en meningsfuld sammenfatning af resultater i den fficielle del af kvalitetsrapprten. I denne ffentlige rapprt kan flg. t typer plysninger m testresultaterne ffentliggøres i kvalitetsrapprten: 1. Kmmunen kan ffentliggøre plysninger m sklers g kmmuners udvikling set i frhld til samme skles eller kmmunes resultater tidligere år. 2. Kmmunen kan ffentliggøre, hvrvidt resultatmålingerne fr kmmunen eller sklen er indfriet eller ej. Dg ikke, hvr langt man er fra målet. Det centrale er i den frbindelse, at det ikke må være muligt at rangrdne skler eller kmmuner på baggrund af testresultater. 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gde til at læse g regne i de natinale test Det er et natinalt mål, at 80 % af eleverne skal være gde til at læse g gde til matematik. Denne betegnelse dækker ver de tre bedste niveauer fremragende præstatin, rigtig gd præstatin g gd præstatin. På baggrund af resultaterne i de Natinale Test i 2015/2016 kan det knkluderes, at Hverken Faxe Kmmune sm helhed eller det samlede natinale resultat har nået målet m, at 80 % af eleverne skal være gde til at læse. Der er dg individuelle frskelle både mht. afdeling g klassetrin. Målet er nået på 5 afdelinger på 2. klassetrin, 1 afdeling på 4. klassetrin, 1afdeling på 6. klassetrin 2 afdelinger på 8. klassetrin Hverken Faxe Kmmune sm helhed eller det samlede natinale resultat har nået målet m, at 80 % af eleverne skal være gde til matematik. Der er dg individuelle frskelle både mht. afdeling g klassetrin. Målet er nået på 2 afdelinger på 3. klassetrin 4 afdelinger på 6. klassetrin Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 11 af 42
Mål: 80 % af eleverne skal være gde til at læse g gde til matematik. Markering af m målet er nået. Dansk, læsning Matematik Skle, afdeling 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. 3. kl. 6. kl. Kmmunegennemsnit Nej Nej Nej Nej Nej Nej Landsgennemsnit Nej Nej Nej Nej Nej Nej 4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk g matematik skal stige år fr år Den Natinale Test i matematik gennemføres ikke på alle klassetrin. De Natinale Test er gennemført i flere år, hvrfr det er muligt at sammenligne den samme elevgruppes udvikling ver en peride, hvr elevgruppens første måling kan anvendes sm baseline. De faglige resultater dækker ver stre individuelle frskelle mellem sklerne. Frskellen mellem sklerne træder tydeligt frem i frhld til, hvr str en andel afdelingerne har af de allerdygtigste elever. Dette gælder både i dansk g matematik. I tabellen herunder sammenlignes klassetrinnets resultat med de samme klassers resultatet fra tidligere målinger. Dvs. samme elevgruppe ver flere år. Tabellen viser m andelen af de allerbedste er steget i frhld første måling. Mål: Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år fr år. Markering af m målet er nået. Dansk læsning Matematik Skle, afdeling 4. kl. 6. kl. 8. kl. 6. kl. Kmmunegennemsnit Nej Nej Ja Ja Landsgennemsnit Nej Nej Ja Ja Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 12 af 42
5. FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FORHOLD TIL FAGLIGE RESULTATER 5.1. Andelen af elever med dårlige resultater i de natinale test fr læsning g matematik uanset scial baggrund skal reduceres år fr år. Den Natinale Test i matematik gennemføres ikke på alle klassetrin. De Natinale Test er gennemført i flere år, hvrfr det er muligt at sammenligne den samme elevgruppes udvikling ver en peride, hvr elevgruppens første måling kan anvendes sm baseline. De faglige resultater dækker ver stre individuelle frskelle mellem sklerne. Frskellen mellem sklerne træder tydeligt frem i frhld til, hvr str en andel afdelingerne har af elever med dårlige resultater. Dette gælder både i dansk g matematik. I tabellen herunder sammenlignes klassetrinnets resultat med de samme klassers resultatet fra tidligere målinger. Dvs. samme elevgruppe ver flere år. Tabellen viser m andelen af elever med dårlige resultater er faldet i frhld første måling. Mål: Andelen af elever med dårlige resultater skal falde år fr år. Markering af m målet er nået. Dansk læsning Matematik Skle, afdeling 4. kl. 6. kl. 8. kl. 6. kl. Kmmunegennemsnit Nej Nej Ja Ja Landsgennemsnit Nej Ja Ja Ja Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 13 af 42
6. TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BLANDT ANDET GENNEM RESPEKT FOR PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS Indikatrerne giver mulighed fr, at følge p på flkesklerefrmens målsætning m, at elevernes trivsel skal styrkes. 6.1. Elevernes trivsel skal øges 6.1.1 Trivsel, samlet indikatr, gennemsnit pr år, Faxe, 2015/2016 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Samlet indikatr Faxe Kmmune 3,7 3,8 3,7 3,6 3,7 3,6 3,7 Hele landet 3,8 3,8 3,8 3,7 3,7 3,7 3,8 6.1.2 Udvikling i den samme elevgruppe. Ex: 5. klassetrin i 2015/206 sammenlignes med 4. klassetrin året før. 2015/2016 5. kl Udvikling 6. kl Udvikling 7. kl Udvikling 8. kl Udvikling 9. kl Udvikling Faxe Kmmune 3,8 +0,1 3,7-0,1 3,6 0 3,7 +0,1 3,6 +0,1 6.2 Differentierede indikatrer 6.2.1 Trivsel, differentierede indikatrer, gennemsnit pr indikatr, Faxe, 2015/2016 I nedenstående figur vises elevernes vurdering af trivsel fr hver af de fire indikatrer. Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 14 af 42
6.2.2 Trivsel, differentierede indikatrer 4. 9. kl., Faxe, 2015/2016 Tallene i parentes angiver værdien ved målingen i 2014/2015 Skle, afdeling Faglig trivsel R g rden Scial trivsel Støtte g inspiratin Midtsklen, Bavne afdeling 3,7 (3,6) 3,9 (3,6) 4,2 (4,1) 3,3 (3,3) Midtsklen, Møllevang afdeling 3,6 (3,4) 3,7 (3,5) 4,0 (3,8) 3,2 (2,9) Midtsklen, Sfiendal afdeling 3,6 (3,6) 3,7 (3,6) 4,0 (4,0) 3,1 (3,1) Vestsklen, Nrdskv afdeling 3,6 (3,7) 3,6 (3,6) 4,0 (4,0) 3,0 (3,1) Vestsklen, Terslev afdeling 3,8 (3,8) 3,7 (3,8) 4,1 (4,0) 3,3 (3,5) Vestsklen, Vibeeng afdeling 3,8 (3,7) 3,9 (3,7) 4,2 (4,0) 3,5 (3,4) Østsklen, Hyllehlt afdeling 3,7 (3,7) 3,9 (3,7) 4,3 (4,1) 3,4 (3,3) Østsklen, Karise afdeling 3,7 (3,6) 3,7 (3,5) 4,1 (3,9) 3,3 (3,2) Østsklen, Rll afdeling 3,6 (3,6) 3,6 (3,5) 3,9 (3,9) 3,2 (3,1) Kmmunegennemsnit, flkeskler 3,7 (3,6) 3,7 (3,6) 4,1 (4,0) 3,2 (3,2) Landsgennemsnit, flkeskler 3,8 (3,7) 3,8 (3,7) 4,1 (4,1) 3,3 (3,3) Centerklassen, Østsklen 3,8 3,8 4,1 3,8 Øen, Midtsklen 3,5 3,7 4,0 3,4 Sklen ved Skven, Midtsklen 2,7 3,4 2,8 2,6 Kmmunegennemsnit, spec.skler 3,5 3,5 3,8 3,0 Landsgennemsnit, spec.skler 3,5 3,8 4,0 3,3 Tabellen i afsnit 6.2.2 er pgjrt således: 1) Kmmunens flkeskle-afdelinger sammenlignes med et kmmunegennemsnit g et landsgennemsnit, der ligeledes er udelukkende indehlder flkeskle-tal. 2) Kmmunens specialskle-afdelinger sammenlignes med et kmmunegennemsnit g et landsgennemsnit, der ligeledes er udelukkende indehlder specialskle-tal. Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 15 af 42
Kmmentar, analyse g refleksiner: Når de fire trivsels-indikatrer ses samlet under et, er trivslen i Faxe Kmmune øget med 0,1 til 3,7 hvilket svarer til landsgennemsnittet. Fremgangen er sket på 6., 8. g 9. klassetrin (jf. 6.1.1). I frhld til de enkelte differentierede indikatrer screr Faxe Kmmune højest i scial trivsel (4,1), hvilket er en stigning på 0,1 i frhld til skleåret 2014/2015. Indikatren støtte g inspiratin i undervisningen screr lavest med 3,2, hvilket er det samme sm i skleåret 204/2015. (jf. 6.1.2) Flg. fremgår af tabellen i afsnit 6.2.2: I frhld til landsgennemsnittet g faglig trivsel screr afdelingerne Vibeeng g Terslev højere eller på niveau med landsgennemsnittet på 3,8. I frhld til landsgennemsnittet g r g rden screr afdelingerne Bavne g Vibeeng højere eller på niveau med landsgennemsnittet på 3,8. I frhld til landsgennemsnittet g scial trivsel screr afdelingerne Bavne, Terslev, Vibeeng g Karise højere eller på niveau med landsgennemsnittet på 4,1. I frhld til landsgennemsnittet g støtte g inspiratin screr afdelingerne Bavne, Terslev, Vibeeng, Hyllehlt g Karise højere eller på niveau med landsgennemsnittet på 3,3. Afdeling Vibeeng pnår således et resultat bedre end eller på niveau med landsgennemsnittet på alle fire indikatrer, mens det fr afdelingerne Bavne g Terslev gælder fr tre ud af fire indikatrer. Afdelingerne Hyllehlt g Karise pnår et resultat bedre end eller på niveau med landsgennemsnittet på t ud af fire indikatrer. De øvrige afdelinger (Møllevang, Sfiendal, Nrdskv g Rll) ligger under landsgennemsnittet i samtlige målinger. Indikatren Scial trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene mhandler elevernes pfattelse af deres tilhørsfrhld til sklen, klassen g fællesskabet, samt tryghed g mbning. Indikatren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene mhandler elevernes plevelse af egne faglige evner, kncentratinsevne g prblemløsningsevne. Indikatren Støtte g inspiratin i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene mhandler elevernes plevelse af mtivatin g medbestemmelse, samt af lærernes hjælp g støtte. Indikatren R g rden indehlder 4 spørgsmål. Spørgsmålene mhandler elevens plevelse af r g støj i klassen samt klasseledelse. Spørgsmålene kan ses i bilag 2 i denne rapprt. Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 16 af 42
7. ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLA- DER FOLKESKOLEN Indikatrerne karaktergennemsnit giver mulighed fr at følge p på, m flkesklerefrmen sikrer, at eleverne pnår et højere fagligt niveau, når de frlader flkesklen. 7.1 Karaktergennemsnit, samtlige årets prøvefag g den bundne prøvefag 7.1.1 Karaktergennemsnit, samtlige årets prøvefag g bundne prøvefag Samtlige prøvefag 2013/2014 2014/2015 2015/2016 Faxe Kmmune, flkeskler inkl. spec.kl. *) 6,1 6,6 6,5 Hele landet, flkeskler inkl. spec.kl. *) 6,7 7,0 7,1 Difference (Faxe Kmmune hele landet) -0,6-0,4-0,6 Bundne prøvefag 2013/2014 2014/2015 2015/2016 Faxe Kmmune, flkeskler inkl. spec.kl. *) 6,2 (6,2) 6,6 (6,7) 6,4 (6,4) Hele landet, flkeskler inkl. spec.kl. *) 6,7 (6,7) 7,0 (7,0) 7,0 (7,1) Difference (Faxe Kmmune hele landet) -0,5 (-0,5) -0,4 (-0,3) -0,6 (-0,7) *) Karaktererne i parentes angiver gennemsnittet ekskl. specialklasser 7.1.2 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, 2015/2016, Faxe Kmmune 7,0 7,9 6,8 6,8 Bundne prøvefag, Faxe Kmmune 2013/2014 2014/2015 2015/2016 Dansk 6,3 6,6 6,5 Engelsk 7,2 7,5 7,3 Fysik/kemi 6,1 6,1 6,0 Matematik 5,5 6,6 5,9 Både graf g tabel indehlder tal fr flkeskler inkl. specialklasser. Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 17 af 42
7.1.3 Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skle, 9. klasse, Faxe, 2015/2016 6,4 Faxe-gennemsnit Kmmentar, analyse g refleksiner: Det samlede karaktergennemsnit fr samtlige af skleårets prøvefag er faldet, i frhld til sidste skleår. Differencen i frhld til landsgennemsnittet er steget til 0,6 karakter-pint, sm det gså var fr 2 år siden (figur 7.1.1). De bundne prøvefag er en samlet betegnelse fr de fag, der er bligatriske prøvefag fr alle elever g dækker ver fagene dansk, matematik, engelsk g fysik/kemi. De sidste tre år har karaktergennemsnittet fr de bundne prøvefag været lavere end fr landsgennemsnittet. Frskellen p til landsgennemsnittet er øget til 0,6 (figur 7.1.1). Karaktergennemsnittene fr alle fire fag er faldet i frhld året før (figur 7.1.2). 7,0 landsgennemsnit I frhld til landsgennemsnittet ligger Faxe Kmmunes karaktergennemsnit i de bunde prøvefag mellem 0,5 til 0,9 lavere fr de enkelte fag (figur 7.1.2). Der er dg individuelle frskelle på de frskellige afdelingers karaktergennemsnit. Afdeling Hyllehlt er den eneste afdeling, der præsterer et karaktergennemsnit fr de bundne prøvefag, der ligger ver landsgennemsnittet. (figur 7.1.3) Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 18 af 42
7.2.4 Treårlige karaktergennemsnit fr den bundne prøvefag, dansk g matematik Et gennemsnit udregnet ver en peride på tre år eliminerer til en vis grad de enkelte årganges udsving i karakterer, der skyldes enkelte elever (både i psitiv eller negativ retning). Skle, afdeling Fag 2011/2012 2013/14 2012/2013 2014/2015 2013/2014 2015/2016 Midtsklen, Bavne afdeling Dansk 6,3 6,1 6,2 Matematik 6,5 6,6 6,6 Bundne prøvefag 6,5 6,4 6,3 Midtsklen, Møllevang afdeling Dansk 6,2 6,1 6,1 Matematik 5,7 5,5 5,5 Bundne prøvefag 6,1 5,9 6,0 Midtsklen, Sfiendal afdeling Dansk 6,3 6,3 6,1 Matematik 5,5 5,4 5,0 Bundne prøvefag 5,9 5,9 5,9 Vestsklen, Nrdskv afdeling Dansk 5,9 6,3 6,4 Matematik 5,7 6,3 6,3 Bundne prøvefag 6,0 6,3 6,3 Østsklen, Hyllehlt afdeling Dansk 6,7 7,0 7,5 Matematik 5,4 5,9 6,2 Bundne prøvefag 6,4 6,7 7,2 Østsklen, Karise afdeling Dansk 7,1 7,3 7,4 Matematik 6,1 6,6 6,3 Bundne prøvefag 6,9 7,3 7,3 Østsklen, Rll afdeling Dansk 6,0 6,1 5,9 Matematik 6,2 6,7 6,2 Bundne prøvefag 5,9 6,3 6,2 Kmmunegennemsnit Dansk 6,2 6,4 6,4 Matematik 5,7 6,0 5,9 Bundne prøvefag 6,1 6,3 6,3 Landsgennemsnit Dansk 6,5 6,7 6,8 Matematik 6,5 6,6 6,7 Bundne prøvefag 6,6 6,7 6,8 Tabelen indehlder tal vedr. flkeskler inkl. specialklasser. Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 19 af 42
Tabel 7.2.4 frtsat Skle, afdeling Fag 2013/2014 2015/2016 Ak10vet Dansk 5,3 Engelsk 5,6 Fysik/kemi 4,8 Matematik 4,4 Tysk, tilbudsfag 3,7 Obl. selvvalgt pg. 6,3 Landsgennemsnit, 10. kl. Dansk 6,5 Engelsk 6,9 Fysik/kemi 5,7 Matematik 6,3 Tysk, tilbudsfag 6,4 Obl. selvvalgt pg. 7,7 Ungdmssklens Heltidsundervisning Dansk 3,8 Matematik 2,6 Bundne prøvefag 3,5 Landsgennemsnit, Ungdmsskler Dansk 3,6 Matematik 2,7 Bundne prøvefag 3,5 Kmmentar, analyse g refleksiner: Alle kmmentarer relaterer til figur 7.2.4. Faxe Kmmunes gennemsnit i de bundne prøvefag har i de t sidste treårige målinger ligget på 6,3, hvilket svarer til en negativ difference til landsgennemsnittet på 0,4 0,5. Østsklens afdelinger Hyllehlt g Karise pnår et resultat ver tre år i de bundne prøvefag, der er henhldsvis 0,4 g 0,5 højere end landsgennemsnittet. De øvrige afdelinger pnår et resultat, der ligger under landsgennemsnittet. I frhld til de enkelte afdelingers udvikling i karakterer i de bundne prøvefag målt ver en treårig peride kan ses, at Afdelingerne Nrdskv, Hyllehlt g Karise har haft en psitiv fremgang. Afdelingerne Møllevang, Sfiendal, Rll har i alle målinger ligget frhldsvis knstant. Afdeling Bavne har haft en negativ udvikling i karaktergennemsnittet. Ak10vet pnår et resultat i prøvefagene der i alle fag ligger under landsgennemsnittet fr 10. klasse. Frskellen er mellem 0,9 2,7. Ungdmssklens Heltidsundervisning pnår i prøvefagene et resultat, der ligger på niveau med landsgennemsnittet fr ungdmsskler. Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 20 af 42
7.2 Sciøknmisk reference Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt g sciøknmiske referencer, 9. klasse Beregningen af den sciøknmiske reference er baseret på en statistisk mdel, der tager højde fr elevens køn, alder, herkmst, frældres uddannelsesniveau, øknmi g arbejdsmarkedsstatus. De sciøknmiske baggrundsvariable, sm bedst frklarer karaktervariatinen er frældrenes højest fuldførte uddannelse, frældrenes bruttindkmst, arbejdsmarkedsstatus samt elevens herkmst. Den sciøknmiske reference er derfr et udtryk fr, hvad elever på landsplan med lignende baggrundsfrhld frudsiges at pnå. Udtrykket sciøknmisk reference anvendes til at beskrive, hvilket karaktergennemsnit man statistisk set ville frvente på sklen ud fra dens elevsammensætning. Hvis sklens karakter er statistisk signifikant frskellig fra den sciøknmiske reference, er frskellen markeret med en (*). 7.2.1. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt g sciøknmiske referencer, 9. klasse Skle Karaktergennemsnit 2013/2014 2014/2015 2015/2016 Sciøk reference Frskel Karaktergennemsnit Sciøk reference Frskel Karaktergennemsnit Sciøk reference Midtsklen 5,9 6,2-0,3 6,3 6,5-0,2 6,2 6,7-0,5* Vestsklen 5,7 5,9-0,2 6,8 6,9-0,1 6,4 6,6-0,2 Østsklen 6,8 6,7 +0,1 7,0 6,6 +0,4 6,7 6,7 0,0 Frskel 7.2.2 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt g sciøknmiske referencer fr peride på 3 skleår, 9. klasse Skle 2012/2013 2014/2015 2013/2014 2015/2016 Karaktergennemsnit Sciøk reference Frskel Karaktergennemsnit Sciøk reference Frskel Midtsklen 6,2 6,4-0,2 6,1 6,4-0,3* Vestsklen 6,3 6,7-0,4* 6,3 6,4-0,1 Østsklen 6,8 6,6 +0,2 6,8 6,5 +0,3* Kmmentar, analyse g refleksiner: Den sciøknmiske reference fr skleåret 2015/2016 viser, at Midtsklen præsterede signifikant lavere end statistisk frventet i de bundne prøvefag, mens Vestsklen g Østsklen præsterede sm frventet i frhld til den sciøknmiske reference (figur 7.2.1) Målt ver en treårig peride præsterer Midtsklen signifikant lavere end statistisk frventet i de bundne prøvefag, mens Østsklen præsterer signifikant bedre end frventet figur 7.2.2). Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 21 af 42
7.3 Elever der har aflagt alle prøver, 9. klasse 7.3.1 Andel elever, der har aflagt alle prøver, 9. klasse 2013/2014 2014/2015 2015/2016 Midtsklen, Bavne afdeling 92,0 % 96,0 % 96,0 % Midtsklen, Møllevang afdeling 86,4 % 76,2 % 97,0 % Midtsklen, Sfiendal afdeling 87,0 % 87,3 % 88,6 % Vestsklen, Nrdskv afdeling 94,7 % 94,7 % 96,3 % Østsklen, Hyllehlt afdeling 86,5 % 85,2 % 86,4 % Østsklen, Karise afdeling 93,3 % 91,7 % 94,4 % Østsklen, Rll afdeling 88,4 % 89,1 % 86,1 % Faxe Kmmune 85,5 % 85,6 % 92,8 % Hele landet 88,8 % 88,5 % 92,0 % Kmmentar, analyse g refleksiner: 92,8 % af alle elever på 9. årgang i Faxe Kmmune aflægger alle prøver. Dette er på niveau med landsgennemsnittet g desuden en frøgelse i frhld til sidste år (figur 7.3.1). Andelen af elever, der aflægger alle prøver, ligger på afdelingerne Bavne, Møllevang, Nrdskv g Karise et stykke ver landsgennemsnittet. Kmmunens specialklasserækker har til huse på afdelingerne Møllevang g Sfiendal. Flere af disse elever er fritaget fr enkelte prøver, hvrfr prcentsatsen fr disse afdelinger kunne frventes at være lavere. Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 22 af 42
8. ALLE ELEVER SKAL FORLADE FOLKESKOLEN MED MINDST KARAK- TEREN 2 I DANSK OG MATEMATIK Denne indikatr giver mulighed fr, at følge p på flkesklerefrmens målsætning m, at alle elever frlader sklen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk g matematik. Indikatren er væsentlig, da den angiver, hvr str en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesrefrmens indførelse af adgangskrav. 8.1 Andel elever med mindst 2 i både dansk g matematik, 9. klasse Mindst 2 2011/2012 2012/2013 2013/2014 2014/2015 2015/2016 Faxe 84,1 % 86,6 % 83,0 % 90,3 % 84,0 % Hele landet 88,7 % 88,6 % 86,6 % 89,8 % 90,9 % Difference -4,6 %-pint -2,0 %-pint -5,0 %-pint -1,7 %-pint -6,9 %-pint Flkeskler inkl. specialklasser 8.2 Andel elever med mindst 2 i både dansk g matematik pr. skle, 9. klasse, 2015/16 Kmmentar, analyse g refleksiner: De sidste tre skleår har der i Faxe Kmmune været færre elever med mindst 2 i både dansk g matematik, end på landsplan. Frskellen er øget væsentlig i 2015/2016 i frhld til frrige skleår (figur 8.1) På afdeling Bavne pnåede flere elever karakteren mindst 2 i både dansk g matematik end på landsplan. Afdeling Hyllehlt har samme andel med mindst 2 i både dansk g matematik sm landsgennemsnittet. 90,9 landsgennemsnit Fr Faxe Kmmune sm helhed har 16 % af eleverne i skleåret 2013/14 ikke pnåede karakteren 2 både i dansk g matematik ved afgangsprøven. Dette svarer til 45 elever. Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 23 af 42
9. FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.- MÅLSÆTNINGEN Indikatrerne i dette kapitel anvendes til pfølgning på målsætningen m, at 95 prcent af en ungdmsårgang skal have mindst en ungdmsuddannelse. Oplysninger m elevernes vergange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. 9.1 Overgang til ungdmsuddannelse 9.1.1 Vejleders uddannelsesparathedsvurdering pr. 1. marts, Faxe Parathed 9. kl. 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Faxe Parat 95,5 % 96,9 % 96,7 % Ikke parat 4,5 % 3,1 % 3,3 % Hele landet Parat 95,0 % 95,0 % 95,4 % Ikke parat 5,0 % 5,0 % 4,6 % Flkeskler, ungdmsskler, specialskler, dagbehandlingstilbud Parathed 10. kl. 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Faxe Parat 91,7 % 82,6 % 85,1 % Ikke parat 7,3 % 17,4 % 14,9 % Hele landet Parat 87,7 % 88,2 % 89,5 % Ikke parat 12,3 % 11,8 % 10,5 % Ak10vet, ungdmsskler, dagbehandlingstilbud 9.1.2 Frdeling af elever, sm frlader grundsklen, efter tilmelding til ungdmsuddannelse sm første priritetsvalg pr. skle, 1. marts 2015 Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 24 af 42
Kmmentar, analyse g refleksiner: Andelen af elever der efter 9. kl. vurderes uddannelsespart har i Faxe Kmmune ligget ngenlunde knstant de sidste tre år. Andelen har alle tre år ligger 0,5 1,9 % ver landsgennemsnittet. 1. marts 2015 vurderedes 3,3 % til ikke at være uddannelsesparate, hvilket svarer til 6 elever (tabel 9.1.1). Andelen af elever der efter 10. kl. vurderes uddannelsespart har i Faxe Kmmune varieret mellem 82,6 % g 91,7 %. Andelen har de sidste t år ligger 4,4 5,6 % under landsgennemsnittet. 1. marts 2015 vurderedes 10,5 % til ikke at være uddannelsesparate, hvilket svarer til 15 elever (tabel 9.1.1). Fr den gruppe af elever, der frlader grundsklen efter 9. klasse, er der frskel på afdelingerne i frhld andelen af elever, der har en erhvervsuddannelse g en gymnasial uddannelse sm første priritet. Andelen med en erhvervsuddannelse sm første priritet varierer fra 0 % - 38,5 %, g andel med en gymnasial uddannelse sm første priritet varierer fra 61,5 % - 82,4 % af afdelingens adgangselever (figur 9.1.2). 9.2 Fasthldelse i ungdmsuddannelse Indikatren beskriver, hvr str en andel af eleverne, sm henhldsvis 3 g 15 mdr. efter 9. klasse, er i gang med en ungdmsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse g STU). 9.2.1 Andel elever, der er i gang med en ungdmsuddannelse tre måneder efter 9. klasse Skle, afdeling 2013 2014 2015 Kmmunegennemsnit 44,0 % 43,2 % 48,5 % Landsgennemsnit 41,0 % 41,1 % 41,6 % Flkeskler, ungdmsskler, specialskler, dagbehandlingstilbud Året angiver det år, hvr eleven har afsluttet 9. klasse Andelen af elever, der er i gang med en ungdmsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 prcent, da en str del af eleverne blandt andet frtsætter i 10. klasse Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 25 af 42
9.2.2 Andel elever, der er i gang med en ungdmsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skle Kmmentar, analyse g refleksiner: 3 mdr. Andelen af elever i Faxe Kmmune, der er i gang med en ungdmsuddannelse tre måneder efter 9. kl., er steget i frhld til sidste ffentliggjrte resultat i 2014. Andel har de sidste tre år ligget ver landsgennemsnittet (figur 9.2.1). Andelen af elever, der tre måneder efter 9. kl., er i gang med en gymnasial uddannelse har de sidste tre år ligget mellem 31 % g 36 % (figur 9.2.1). Andelen af elever, der tre måneder efter 9. kl., er i gang med en erhvervsfaglig er ver de sidste tre år steget fra 7,8 % til 12,5 % (figur 9.2.1). Der ses stre variatiner fra afdeling til afdeling i frhld til hvr mange elever, der tre måneder efter 9. kl. er i gang med en ungdmsuddannelse. Yderpunkterne er afd. Møllevang med 38,1 % g afd. Karise med 66,3 %. Det er kun afdeling Møllevang, der ligger under landsgennemsnittet (figur 9.2.1). 9.2.6 Andel elever, der er i gang med en ungdmsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Skle, afdeling 2012 2013 2014 Kmmunegennemsnit 83,8 % 83,9 % 86,0 % Landsgennemsnit 86,1 % 85,9 % 86,3 % Flkeskler, ungdmsskler, specialskler, dagbehandlingstilbud Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 26 af 42
9.2.4 Andel elever, der er i gang med en ungdmsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse Året angiver det år, hvr eleven har afsluttet 9. klasse 9.2.5 Andel elever, der er i gang med en ungdmsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skle Kmmentar, analyse g refleksiner: Andelen af elever, der 15 måneder efter 9. kl. er i gang med en ungdmsuddannelse, er i Faxe Kmmune steget således, at andelen nu ligger på niveau med landsgennemsnittet (figur 9.2.6). Der er frskel fra afdeling til afdeling i frhld til, hvr mange elever, der 15 måneder efter 9. kl. er i gang med en ungdmsuddannelse. Seks afdelinger ligger ver landsgennemsnittet, mens kun en afdeling ligger under landsgennemsnittet (figur 9.2.5). Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 27 af 42
9.2.6 Ungdmsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge frlader grundsklen Indikatren Ungdmsuddannelsesstatus 9 mdr. angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdmsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdmsuddannelse i løbet af 9 mdr. g andelen der ikke har været i gang med en ungdmsuddannelse i periden. Uddannelsesstatus 2011/2012 2012/2013 2013/2014 Faxe I gang 77,9 % 82,3 % 73,9 % Afbrudt 4,5 % 4,5 % 6,3 % Ikke påbegyndt 17,6 % 13,2 % 19,8 % Hele landet I gang 78,5 % 78,4 % 77,1 % Afbrudt 4,3 % 4,5 % 5,5 % Ikke påbegyndt 17,2 % 17,2 % 17,4 % 9.2.7 Fasthldelse i ungdmsuddannelse 9 mdr. efter de unge frlader grundsklen Indikatren kan anvendes til pfølgning på målsætningen m, at 95 prcent af ungdmsårgang 2015 skal have mindst en ungdmsuddannelse Andel, der fasthldes i ungdmsuddannelse er beregnet sm: antal, der er i gang med en ungdmsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundsklen ud af antallet, sm har påbegyndt en ungdmsuddannelse i 9 måneders periden. Kmmentar, analyse g refleksiner: 2011/2012 2012/2013 2013/2014 Faxe 94,6 % 94,8 % 92,2 % Hele landet 94,8 % 94,6 % 93,3 % 73,9 % af eleverne er 9 måneder efter de frlader grundsklen i gang med en ungdmsuddannelse. Dette er 3,2 % færre end landsgennemsnittet. Knap 20 % af eleverne i Faxe Kmmune har endnu ikke påbegyndt en ungdmsuddannelse, hvilket svarer til 63 persner (figur 9.2.6). Andelen af elever der fasthldes i uddannelse er 9. mdr. efter 9. kl. på niveau med landsgennemsnittet. 9.2.8 Andel af 9. klasse årgang, der frventes at fuldføre mindst en ungdmsuddannelse inden fr 6 år efter 9. klasse Fuldføre 2012 2013 2014 Faxe 75,3 % 75,0 % 74,2 % Hele landet 77,3 % 77,6 % 77,0 % Kmmentar, analyse g refleksiner: Andel af elever fra Faxe Kmmune der frventes, at fuldføre mindst én ungdmsuddannelse inden fr 6 år har de sidste tre år ligget rimelig stabilt på 74 75 % (figur 9.2.8), mens landsgennemsnittet har i samme peride har ligget på ca. 77 %. Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 28 af 42
10. NATIONALE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER Dette afsnit behandler t fkuspunkter fastsat af undervisningsministeren. Det drejer sig m kmpetencedækning g inklusin, sm vil være natinale fkuspunkter, der kmmer til at gælde i de kmmende år. 10.1. Kmpetencedækning Kmpetencedækning er et udtryk fr, hvr str andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskmpetence (linjefag) eller tilsvarende kmpetencer. Målet er, at alle elever i flkesklen i 2020 skal undervises af lærere, der enten har linjefag fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har pnået tilsvarende kmpetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen m fuld kmpetencedækning gælder på kmmuneniveau fr alle klassetrin g fr alle fag. 10.1.1 Andel planlagte undervisningstimer med kmpetencedækning pr. afdeling Skle, afdeling 2013/2014 2014/2015 2015/2016 Midtsklen, Bavne afdeling 89,7 % 91,8 % 80,0 % Midtsklen, Møllevang afdeling 70,8 % 75,9 % 76,1 % Midtsklen, Sfiendal afdeling 82,7 % 87,0 % 84,6 % Vestsklen, Nrdskv afdeling 84,2 % 84,5 % 81,7 % Vestsklen, Terslev afdeling 81,6 % 77,3 % 88,7 % Vestsklen, Vibeeng afdeling 81,1 % 78,8 % 85,0 % Østsklen, Hyllehlt afdeling 86,9 % 87,4 % 77,4 % Østsklen, Karise afdeling 62,2 % 90,2 % 74,3 % Østsklen, Rll afdeling 68,0 % 78,1 % 79,9 % Kmmunegennemsnit 77,9 % 85,5 % 80,9 % Landsgennemsnit 80,4 % 81,6 % 83,2 % 10.1.2 Andel planlagte undervisningstimer med kmpetencedækning pr. klassetrin (i %) Fag Bavne Sfiendal Terslev Møllevang Nrdskv Vibeeng Hyllehlt Karise Rll Faxe DK 1 kl. 80,0 70,0 88,0 80,0 92,9 85,3 84,0 56,0 74,0 74,0 78,8 2 kl. 90,0 68,0 60,0 84,8 77,8 84,0 70,0 48,0 78,0 75,6 79,5 3 kl. 82,7 69,2 92,3 71,7 92,3 86,0 84,6 76,9 82,7 76,7 79,6 4 kl. 91,7 73,7 76,7 74,1 73,3 93,8 71,7 85,0 63,3 81,0 50,4 5 kl. 93,5 61,3 87,3 82,0 100,0 90,8 66,1 71,0 77,4 79,0 81,6 6 kl. 95,7 80,0 100,0 75,4 100,0 72,0 78,6 78,6 71,4 77,8 80,8 7 kl. 96,7 68,1 81,7 90,7 - - 80,0 80,0 93,3 90,1 88,2 8 kl. 100,0 91,9 100,0 77,7 - - 90,0 68,3 86,7 80,5 89,2 9 kl. 100,0 91,7 94,1 89,5 - - 93,1 81,0 93,1 91,3 91,2 10. kl. 100,0 91,4 Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 29 af 42
10.1.3 Andel planlagte undervisningstimer med kmpetencedækning pr. fag (i %) Fag Bavne Sfiendal Terslev Møllevang Nrdskv Vibeeng Hyllehlt Karise Rll Faxe DK Dansk 84,9 87,2 100,0 100,0 100,0 100,0 93,6 86,0 100,0 95,2 94,0 Engelsk 68,6 77,4 100,0 79,4 100,0 70,6 93,9 90,6 50,0 79,3 84,2 Tysk 77,8 100,0 75,0 70,0 100,0 0,0 33,3 100,0 100,0 76,6 90,3 Kristendmskundskab 52,9 25,0 45,0 39,1 100,0 50,0 0,0 6,7 15,0 32,5 46,9 Histrie 61,9 12,5 91,7 63,6 100,0 75,0 55,0 26,3 29,2 55,0 64,9 Samfundsfag 100,0 0,0 50,0 50,0 - - 100,0 50,0 50,0 57,7 73,6 Idræt 80,6 68,8 59,5 62,0 100,0 78,2 47,1 64,5 95,2 70,7 78,1 Musik 100,0 47,4 100,0 100,0 63,6 74,2 100,0 57,1 45,5 77,5 84,2 Billedkunst 26,7 42,9 62,5 44,4 28,6 88,2 69,2 90,0 25,0 53,8 67,4 Håndværk g design 100,0 100,0 100,0 100,0-100,0 86,4 83,3 100,0 96,1 79,6 Madkundskab 60,0 75,0 100,0 100,0-66,7 100,0 80,0 100,0 88,6 70,9 Matematik 93,8 92,9 77,8 100,0 100,0 94,1 92,9 76,9 100,0 92,1 88,7 Fysik/kemi 100,0 100,0 100,0 100,0 - - 100,0 100,0 71,4 96,4 96,2 Gegrafi 100,0 100,0 100,0 17,6 - - 33,3 0,0 100,0 56,4 70,9 Bilgi 100,0 100,0 66,7 63,6 - - 57,1 100,0 100,0 79,2 82,6 Natur/teknik 47,8 47,4 50,0 29,2 77,8 79,4 47,6 64,7 33,3 52,3 60,4 Kmmentar, analyse g refleksiner: Målet m fuldkmpetencedækning er endnu ikke nået, da kun 85,5 % af timerne varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende i faget. Andelen er faldet i frhld til sidste år g er i 2015/2016 lavere end landsgennemsnittet (figur 10.1.1). Kmpetencedækningen varierer fra afdeling til afdeling. Den bedste kmpetencedækning findes på afdelingerne Ak10vet, Bavne, Sfiendal, Nrdskv, Terslev g Vibeeng. Den dårligste kmpetencedækning findes på afdelingerne Møllevang, Hyllehlt, Karise g Rll (figur 10.1.1). Andelen af timer læst med kmpetencedækning i Faxe Kmmune er lavest i indskling (74 77 %) g størst i udsklingen (80-90 %). På 10. klassetrin er kmpetencedækningen 100 % (figur 10.1.2). Der er str frskel på, hvrdan kmpetencedækningen er i de frskellige fag (figur 10.1.3). I flg. fag er kmpetencedækningen i Faxe Kmmune i 2015/2016 højere end gennemsnittet: dansk, fysik/kemi, håndværk/design, matematik g madkundskab. De fag, der har den dårligste kmpetencedækning er: billedkunst, histrie, kristendmskundskab g natur/teknik Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 30 af 42
10.2. Inklusin Disse indikatrer beskriver, hvr str en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning samt hvr mange elever (antal), der mdtager specialundervisning. Desuden vises andelen af elever, der mdtager specialundervisning frdelt på skler g skletyper. I statistikken medtages elever fra Flkeskler, kmmunale ungdmsskler, specialskler, dagbehandlingstilbud g anbringelsessteder. 10.2.1 Andel elever, der mdtager undervisning i den almene undervisning, Faxe (bpælskmmune) g hele landet Skle, afdeling 2013/2014 2014/2015 2015/2016 Faxe Kmmune i % 95,4 % 94,8 % 94,3 % Landsgennemsnit 95,0 % 95,2 % 95,3 % 10.2.2 Andel elever, der mdtager specialundervisning, Faxe (bpælskmmune) Faxe Kmmune 2013/2014 2014/2015 2015/2016 Antal elever i segregeret tilbud 176 194 202 10.2.3 Andel elever, der mdtager specialundervisning, pr. skle, Faxe, 2015/2016 Kmmentar, analyse g refleksiner: Faxe Kmmune har de sidste tre år ligget tæt på det prindelige natinale mål m, at 96 % af eleverne skal inkluderes i den almindelige undervisning (figur 10.2.1). I Faxe Kmmune er der 209 elever, der mdtager specialundervisning, hvilket er en stigning i frhld til året inden (figur 10.2.2). Figur 10.2.3 viser, hvrdan de elever, der mdtager specialundervisning, frdeler sig på de frskellige skler g skletyper. Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 31 af 42
11. REDEGØRELSE FOR KOMMUNALE FOKUSPUNKTER OG INDSATSER 11. 1 Den kmmunale handleplan 2015/2016 Flkesklelven 40 a Stk. 2. Er niveauet i sklevæsenet eller på en skle ikke tilfredsstillende, skal kmmunalbestyrelsen sm en del af kvalitetsrapprten udarbejde en handlingsplan med pfølgende initiativer med henblik på at frbedre niveauet i sklevæsenet eller på sklen. Bekendtgørelsen 6. Skal der sm en del af kvalitetsrapprten udarbejdes en handlingsplan, jf. flkesklelvens 40 a, stk. 2, skal handlingsplanen indehlde en redegørelse fr de frhld, der begrunder udarbejdelsen af handlingsplanen, de tiltag, sm skal tages fr at frbedre niveauet, hvem der er ansvarlig fr tiltagene, g en tidsplan fr tiltagene g den frventede effekt. Udvælgelsen af skler, der skal på den kmmunale handlingsplan, sker med udgangspunkt i de natinale mål i flkesklerefrmen set i frhld til de resultater, sklen har pnået dels ved FP9 g dels ved de Natinale test. Der lægges særlig vægt indikatren sciøknmisk reference. De knkrete handleplaner fr indsatsmråderne findes i de respektive sklers kvalitetsrapprt. DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN Det samlede sklevæsen har det kmmende skleår fkus på indsatser, der skal øge elevernes kmpetencer i læsning, matematik g naturfag. Dette skyldes, at flere skler har udfrdringer på disse fagmråder. De enkelte sklers specielle udfrdringer er nærmere beskrevet herunder. De enkelte skler har frskellige udfrdringer g iværksætter derfr gså frskellige tiltag. Sklernes iværksatte handlinger beskrives i Faxe-mdellen. Midtsklen Begrundelsen fr at sklen er på handleplanen Læsning 1. På Midtsklen er afdeling Sfiendal den afdeling med de laveste afgangskarakterer i dansk med resultater 1,1 karakter-pint lavere end kmmunegennemsnittet ved FP9. 2. Midtsklen pnår et signifikant lavere resultat i dansk læsning (-0,4*) g dansk retskrivning (-0,4*) ved FP9 ver en peride på tre år. 3. Ingen af sklens afdelinger har nået målet m 80 % gde læsere på de fire årgange, når der måles i DNT. Fr afdeling Møllevang er målet nået i 2015/2016 på 2. klassetrin. 4. På Midtsklen er andelen af de allerbedste til læsning på 4. klassetrin mindre end ved den første måling på 2. klassetrin. Det samme gør sig gældende på 6. klassetrin fr 2 af afdelingerne. 5. På Midtsklen er andelen af elever med dårlige læseresultater kun faldet på tre ud af 9 målinger siden den første måling. Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 32 af 42
Matematik 6. På Midtsklen er afdeling Sfiendal den afdeling med de laveste afgangskarakterer i matematik med resultater 1,9 karakter-pint lavere end kmmunegennemsnittet ved FP9. 7. Over en treårig peride er resultatet i matematik på både afdeling Møllevang g Sfiendal henhldsvis 0,4 g 0,9 karakter-pint væsentlig lavere ved FP9 end kmmunegennemsnittet ved FP9. 8. Midtsklen pnår et signifikant lavere resultat i matematik prblemløsning (-0,6*) g matematik færdighedsregning (-0,8*) ved FP9 i frhld til den sciøknmiske reference. 9. Ingen af sklens afdelinger har nået målet m 80 % gde i matematik på begge de t årgange, hvr der måles i DNT. Fr afdeling Bavne er målet nået i 2015/2016 på 6. klassetrin. 10. Andelen af de allerdygtigste elever til matematik er ikke øget på afdelingerne Møllevang g Sfiendal siden sidste måling. 11. Afdeling Sfiendal pnår et signifikant lavere resultat i matematik på 3. årgang i DNT i frhld til den sciøknmiske reference. Naturfag 12. I udtræksfaget gegrafi pnås et signifikant lavere resultat end frventet (-1,4*). Vestsklen Begrundelsen fr at sklen er på handleplanen Læsning 1. Ingen af sklens afdelinger har nået målet m 80 % gde læsere på de fire årgange, hvr der måles i DNT. Alle afdelinger har nået målet i 2015/2016 på én til t årgange. 2. På alle Vestsklen afdelinger er andelen af elever på 4. klassetrin med dårlige læseresultater øget siden den første måling på 2. klassetrin. Matematik 3. Ingen af sklens afdelinger har nået målet m 80 % gde i matematik på de t årgange, hvr der måles i DNT. Alle afdelinger har nået målet i 2015/2016 en af t årgange. Østsklen Begrundelsen fr at sklen er på handleplanen Dansk, læsning 1. Afdeling Rll pnår et resultat i dansk, der er 0,6 karakter-pint lavere end kmmune- gennemsnittet ved FP9. Over en treårig peride ligger afdelings Rlls karaktergennemsnit 0,5 lavere end kmmunegennemsnittet. 2. Ingen af sklens afdelinger har nået målet m 80 % gde læsere på de fire årgange, hvr der måles i DNT. Dg er målet nået i 2015/2016 på afdeling Hyllehlt på 8. årg. Og på afdeling Karise på 2. årgang. Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 33 af 42
3. Andelen af gde læsere er faldet på alle tre afdelinger på 6. klassetrin i frhld den første måling uden at andelen af de allerbedste er steget. Det samme gør sig gælden de fr på 4. klassetrin fr afdelingerne Karise g Rll. Matematik 4. På Østsklen har afdelingerne Karise g Rll pnået frhldsvis lave afgangskarakterer i matematik med resultater, der ligger henhldsvis 0,4 g 0,5 under kmmunegennemsnittet. 5. Ingen af sklens afdelinger har nået målet m 80 % gde i matematik på de t årgange, hvr der måles i DNT. 6. På afdeling Hyllehlt er andelen af de allerdygtigste til matematik på 6. klassetrin faldet siden den første måling. 7. På alle tre afdelinger er andelen af elever med dårlige resultater i matematik på 6. klassetrin steget siden den første måling. 8. Afdelingerne Hyllehlt g Karise pnåede et signifikant lavere resultat end frventet i matematik på 3. kassetrin i frhld til den sciøknmiske reference. Naturfag 9. Ved afgangsprøven pnåede Østsklen et signifikant lavere resultat i udtræksfaget gegrafi (-1,3*) i frhld til den sciøknmiske reference. Ungdmssklens Heltidsundervisning g Ak10vet Begrundelsen fr at sklen er på handleplanen Dansk: Ved FP10 pnåede Ak10vet et karaktergennemsnit i dansk, der var 1,1 karakter-pint lavere end landsgennemsnittet fr 10. klasser. Matematik: Ved FP10 pnåede Ak10vet et karaktergennemsnit i matematik, der var 1,5 karakter-pint lavere end landsgennemsnittet fr 10. klasser. Naturfag: Ved FP10 pnåede Ak10vet et karaktergennemsnit i fysik/kemi, der var 0,7 karakter-pint lavere end landsgennemsnittet fr 10. klasser. Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 34 af 42
11.2 Den kmmunale læseundersøgelse Resultaterne af den kmmunale læseundersøgelse er udgivet i en selvstændig rapprt. I denne kvalitetsrapprt medtages udelukkende knklusinerne af matematikundersøgelsen. Den kmmunale læseundersøgelse fr 2015-16 er gennemført på 3. - 6.årgang i periden ktber 2015 til februar 2016. Overrdnet viser den kmmunale pgørelse følgende tendenser: På vej til 1.klasse, august 2015: Resultaterne af sprgvurderingen på 0.årgang i fråret 2015 viser, at ca. 70-80 % af eleverne har et tilfredsstillende bgstavkendskab. En del elever vil få brug fr særlig pmærksmhed i den frtsatte læseundervisning pga. svagheder i den sprglige kmpetence (sprgfrståelse g rdkendskab): 32 % af eleverne har et begrænset rdkendskab. 32 % af eleverne har svært ved at pfatte indhldet i sammenhængende sprg Udviklingen på de yngste årgange 2013-2015 På 1.årgang er 90 % af eleverne ved udgangen af 1. klasse er i stand til at læse enkelt pbyggede rd, hvilket er et bedre resultat end pgørelserne maj 13 g maj 14 fr de daværende 1.klasser. Den samme udvikling iagttages ikke i de nuværende 3.klassers resultat i fråret 15, da de gik i 2.klasse. 17 % af eleverne mestrede ikke umiddelbart at læse flerstavelsesrd med knsnantklynger. 19 % pnår et resultat, der giver anledning til øget pmærksmhed i undervisningen. Resultatet af sætningslæseprøverne i efteråret 3. klasse viser en tilsvarende prfil. 65 % pnår et tilfredsstillende resultat. 21 % af eleverne i de nuværende 3. klasser kræver særlig pmærksmhed. 14 % viser tegn på læsevanskeligheder. Gd udvikling på 4.årgang Når nuværende 4. klassers resultater sammenlignes med resultatet fra den tilsvarende prøve, da de gik i 3. klasse, viser prfilen, der er tale m en meget fin læseudvikling. Antallet af meget sikre læsere øges fra 15 % til 46 % fra 3.-4.klasse. Antallet af elever med læsevanskeligheder reduceres til 5 %. Og 7 % kræver øget pmærksmhed fr at sikre frtsat gd udvikling. Udviklingen på 5.årgang Fra 4. til 5.klasse øges andelen af meget sikre hurtige læsere kun fra 8 % til 21 %. Denne gruppe burde udgøre 40-50 % af eleverne. De faglige tekster læses med gdt læsetemp g gd frståelse af 35-45 % af eleverne, De øvrige elevers resultat viser, der læses langsmt g med usikker frståelse. 6.årgang: Længere faglige tekster, indhldslæsning g ældre histriske rmaner er frtsat en udfrdring fr mange elever. I 6.klasse løser eleverne gså pgaver med 2 rdlister: krte g længere danske rd samt læsning af vanskeligere rd, herunder fremmedrd. I sidstnævnte er kun 35 % højt placeret. En del elever har stadig et utilstrækkeligt rdkendskab, hvilket påvirker læseudviklingen. Pædaggisk analyse af staveudviklingen på 5.årgang: Diagrammerne af de 3 pgaver: rddiktat med 60 rd, 25 lydrette rd g 25 nn-rd viser 13-16 % af årgangens elever har et pmærksmhedskrævende resultat. Elever, der har denne vanskelighed, kan have rdblindhed (dysleksi). Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 35 af 42
11.3 Den kmmunale matematikundersøgelse Resultaterne af den kmmunale matematikundersøgelse er udgivet i en selvstændig rapprt. I denne kvalitetsrapprt medtages udelukkende knklusinerne af matematikundersøgelsen. På afdelingsniveau viser resultaterne, at 1. 47 % - 73 % af eleverne har gde resultater i matematik, defineret sm en placering i kategrierne ver middel eller betydelig ver middel (figur a). 2. 31 % - 52 % af eleverne hører til i gruppen af de allerdygtigste, defineret sm en placering i kategrien betydelig ver middel. (figur a) 3. 9 % - 26 % af eleverne hører til i gruppen med de dårligste resultater, defineret sm en placering i kategrierne alvrlige vanskeligheder eller usikkert indlært stf (figur a). 4. Gennemsnittet fr den enkelte afdeling placerer sig mkring et middel-niveau, tæt på ver middel (figur b). Afdelingerne Møllevang, Sfiendal, Vibeeng g Rll har ved denne evaluering pnået en højere scre (gennemsnit) end ved målingen i september 2014 (tabel 2). 5. Afdelingerne Møllevang, Vibeeng, Karise g Rll har prcentvis flere elever end gennemsnittet fr Faxe Kmmune i kategrien med et standpunkt betydeligt ver middel (figur c). I frhld til evalueringen i september 2014 har afdelingerne Møllevang, Sfiendal, Vibeeng, Hyllehlt g Rll fået prcentvis flere elever i disse kategrier, mens afdelingerne Bavne, Nrdskv g Terslev har fået prcentvis færre elever i disse kategrier (tabel 3). 6. Afdelingerne Sfiendal, Nrdskv, Terslev g Hyllehlt har prcentvis flere elever end gennemsnittet fr Faxe Kmmune, i kategrierne med alvrlige vanskeligheder g usikkert indlært stf.(figur d) I frhld til evalueringen i september 2014 har afdelingerne Møllevang, Sfiendal, Vibeeng, Karise g Rll fået prcentvis færre elever i kategrierne med alvrlige vanskeligheder g usikkert indlært stf, mens afdelingerne Nrdskv, Terslev g Hyllehlt har fået prcentvis flere elever i disse kategrier (tabel 4). På kmmuneniveau 7. 56 % af eleverne har gde resultater i matematik, defineret sm en placering i kategrierne ver middel eller betydelig ver middel (figur a). 8. 39 % af eleverne hører til i gruppen af de allerdygtigste, defineret sm en placering i kategrien betydelig ver middel. (figur a) 9. 16 % af eleverne hører til i gruppen med de dårligste resultater, defineret sm en placering i kategrierne alvrlige vanskeligheder eller usikkert indlært stf (figur a). Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 36 af 42
BILAG 1: OM TABELLER OG DATA TRUKKET FRA LIS Ledelses-Infrmatins-Systemet (LIS) indehlder tal fr de indikatrer, sm er bligatriske i kmmunernes kvalitetsrapprter. Kmmunerne er frpligtede til at anvende data fra LIS ved udarbejdelse af kvalitetsrapprterne. Herunder beskrives afgrænsningerne i data-materialet g tabellerne i kvalitetsrapprten. Vedr. kap 4: Flkesklen skal udfrdre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan g kap. 5. Flkesklen skal mindske betydningen af scial baggrund De natinale test Testresultaterne på kmmune- g skleniveau pgøres i slutningen af skleåret g er baseret på de elever, der har gennemført testen på de enkelte skler i kmmunen. Resultater på kmmune- g skleniveau ændres ikke, når elever fra- eller tilflytter kmmunen. Det betyder, at årsresultater fra tidligere skleår kan basere sig delvist på testresultater fra elever, sm ikke længere er indskrevet på sklen. I frlængelse af flkesklerefrmen er tilbagemeldingerne på de natinale test i dansk, læsning g matematik mlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet pgjrt i frhld til andre elevers testresultater. Fra g med den bligatriske testrunde i 2014 bliver testresultater gså beskrevet i frhld til faglige kriterier. De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden m, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de frskellige klassetrin. Med de nye tilbagemeldinger styrkes skleledernes g kmmunernes mulighed fr at pstille g vurdere pfyldelsen af faglige målsætninger. Elevernes præstatiner i de natinale test pgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre natinale resultatmål er peratinaliseret på følgende måde: Nte 1: Andelen af elever med gde resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Nte 2: Af diskretinshensyn er skler med færre end 2 elever på det viste klassetrin blændet. Kvalitetsrapprt fr skleåret 2015/2016 Side 37 af 42